BOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 60: Henvendelse af 20/6-23 fra Rådet for Grøn Omstilling vedr. Nye og politiske anbefalinger fra Rådet for Grøn Omstilling: Cirkulært byggeri står og falder med politisk handling

Boligudvalget 2022-23 (2. samling)
BOU Alm.del Bilag 60
Offentligt

PIXI VERSION

Cirkulært

byggeri –

fra drøm til

virkelighed

Ambitiøs regulering skal drive

omstillingen mod en cirkulær

byggeribranche

BOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 60: Henvendelse af 20/6-23 fra Rådet for Grøn Omstilling vedr. Nye og politiske anbefalinger fra Rådet for Grøn Omstilling: Cirkulært byggeri står og falder med politisk handling

CIRKULÆRT BYGGERI – FRA DRØM TIL VIRKELIGHED

B RUG FO R HAN D LI N G

Byggeriet er en kæmpe og fortsat uløst klimaudfor-

dring – både herhjemme, i EU og globalt. 50 pct. af

de materialer, vi udvinder på globalt plan, går i dag

ind i byggeriet, og byggeriet tegner sig for omkring

30 pct. af det samlede danske klimaaftryk og 40

pct. af den samlede globale CO

-udledning. Alene

forbruget af byggematerialer som eksempelvis stål

og beton udgør hele 11 pct. af den samlede globale

-udledning.

Omstillingen til en mere cirkulær byggebranche er en

af de helt nødvendige svar på den udfordring – og en

afgørende løftestang til opnå substantielle redukti-

oner i byggeriets klimaaftryk. Adskillige analyser og

studier har således de seneste år dokumenteret, at

der er store klimareduktionspotentialer i, at byggeriet

bliver mere cirkulært. Blandt andet peger en analyse

fra Ellen MacArthur Foundation på, at alene omstillin-

gen til en mere cirkulær økonomi kunne bane vejen

for globale CO

-reduktioner fra byggeriet med hele

38 pct. i 2050 – særligt ved, at efterspørgslen på

cement, stål, aluminium og plastik reduceres.

Derfor er det set med klimabrillerne på en bunden

opgave, at branchen – både herhjemme, EU og glo-

balt – skal omstille sig til at tænke og agere cirkulært.

Tager man status på den danske byggebranche i

dag, er vi dog langt fra et scenarie, hvor cirkularitet

for alvor er brudt igennem. Debatten om cirkulært

byggeri har kørt i mange år, men indtil nu er det i høj

grad blevet ved snakken, og cirkulært byggeri har

herhjemme fortsat karakter af enkeltstående presti-

geprojekter. Et eksempel: Tal fra Miljøstyrelsen viser,

at der produceres 5 mio. ton bygge- og anlægsaffald

i Danmark om året, men at det i dag kun er 36 pct.

af det, der genbruges.

Analysen på tværs i byggeriets værdikæde er, at der

endnu mangler klare incitamenter, krav og rammer,

som kan være med til for alvor at skalere cirkulære

forretningsmodeller og produkter i branchen.

Derfor er der brug for en langt mere ambitiøs og om-

fattende politisk indsats, hvis omstillingen til et mere

cirkulært byggeri skal realiseres – og hvis klimaaftryk-

ket fra vores byggeri skal reduceres i det tempo og

omfang, som vores klimaambitioner tilskriver.

Det er ikke kun vigtigt for klimaet og for, at vi når

vores reduktionsmål, men også vigtigt for at frem-

tidssikre en byggebranche, som skal agere på et

europæisk og globalt marked, hvor efterspørgslen

på ressourcer stiger, hvor den europæisk lovgivning

strammes, og hvor de virksomheder, der leverer

cirkulære løsninger, i stigende grad belønnes.

Læs den uddybende rapport på rgo.dk.

BRANCHEN ER IKKE PÅ RETTE KLIMASPOR

FN’s årlige statusrapport på byggeri og anlægssek-

toren fra 2022 konkluderer, at “bygge- og anlægs-

sektoren ikke er på vej til at opnå dekarbonisering

inden 2050. Og kløften mellem sektorens faktiske

BYGGERIET ER LANGT FRA AT KUNNE

OVERHOLDE PARISAFTALEN

kg co

ep/m

2020

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

2031

2032

2033

2034

2035

2036

0.40

0.98

Kilde: Reduction Roadmap, 2022.

klimapræstationer og dekarboniseringsvejen udvides.”

Rapporten peger direkte på, at manglende fokus på

materialers klimaaftryk er en af de primære årsager til,

at byggeriet ikke er på rette vej. “På trods af sit massive

bidrag til de globale CO

-udledninger har indlejret CO

indtil videre været underprioriteret i strategier målrettet

reduktioner i byggeriet,” hedder det i rapporten.

Også herhjemme er branchen langt fra at være på

9.63

9.05

8.48

7.90

7.32

6.75

6.17

5.59

5.02

4.44

3.86

3.29

2.71

2.13

1.56

rette klimaspor. Hvis nyt byggeri i Danmark skal holde

sig inden for Parisaftalen, så skal udledningen redu-

ceres til 0,4 kg CO

pr. m

pr. år inden 2036. Kigger man

på gennemsnittet for en dansk bygnings klimaaftryk

er det i dag 9,6 kg CO

pr. m² om året over en 50-årig

periode. Med den lovgivning, der er lagt op til nu med

livcyklusberegninger og grænseværdier i det nye byg-

ningsreglement, må store nybyggerier ikke overskride

12 kg CO

pr. m

pr. år. Den grænse vil over de kommen-

de år blive nedsat, og i 2029 vil den, som planen ligger

i dag, være på 7,5 kg CO

pr. m

pr. år. Altså stadig langt

fra de nødvendige grænseværdier.

CIRKULÆRT BYGGERI – FRA DRØM TIL VIRKELIGHED

MINIMÈR

Udvinding af

råmaterialer

Produktion

distribution

Design-

og bygge-

proces

VÆ R D I K Æ D E FO R

C I R KU L Æ R T BYG G E R I

Kilde: Videncenter for Cirkulær Økonomi

i Byggeriet - VCØB

Gen-

anvendelse

Genbrug

Drift og

vedligehold

Anden

materiale-

nyttiggørelse

Renovering

eller

nedrivning

MINIMÈR

Forbrænding

Deponering

AM B ITI ØS REGU LERI N G

N Ø DVEN D I G

Rådet for Grøn Omstilling mener, at følgende 10

politiske tiltag er afgørende, hvis den danske bygge-

branches omstilling til mere cirkulært og ressource-

venligt byggeri skal realiseres. Politikerne skal:

ideelt set være 1500 kr./ton, som anbefalet af

Indføre en høj og ensartet CO

-afgift, der

inkluderer alle aktører i byggeriet. Den bør

Klimarådet. Producenter af byggematerialer skal

ikke have rabat, som det ellers blev aftalt med den

grønne skattereform fra 2022, men skal som mini-

mum betale 1125 kr./ton og ideelt set op til 1500 kr./

ton, så afgiften afspejler klimabelastningen.

Kigge på hele det lovgivningsområde, der

vedrører byggeriet, med cirkulære briller. Det

gælder eksempelvis planlovgivningen, affaldsre-

guleringen og andre dele af bygningsreglementet,

der rækker ud over de nuværende krav i byg-

ningsreglementet til livscyklusanalyser og indlejret

. Det vil i første omgang kræve en omfattende

kortlægning, der afdækker både potentialer, men

til at fremme mere cirkulært byggeri.

også barrierer ved nuværende lovgivning i forhold

Indføre nye udbudsregler, som fremmer et

langt større fokus på cirkularitet i bygge-

branchen eksempelvis ved at lade offentlige

udbud følge de cirkulære rammer og krav, der

er fastsat i EU's taksonomi for bæredygtige

investeringer.

ikke kun nybyggeri – i forhold til både krav

til indlejret CO

og cirkulære krav for hermed også

at fremme bevarelse og transformation af den

Sætte fokus på hele byggemassen – og

eksisterende bygningsmasse. Det er langt at fore-

trække frem for nybyggeri set i et klimaperspektiv.

Sørge for hurtigere implementering af hø-

jere krav til den indlejrede CO

i bygnings-

reglementet. Den nuværende politiske aftale, der

ligger for indfasning af krav til CO

pr. m

pr. år er

ikke ambitiøs nok i forhold til at bane vejen for de

klimareduktioner, som byggeriet skal levere, og i

forhold til det klimaaftryk, som byggeriet i dag har.

CIRKULÆRT BYGGERI – FRA DRØM TIL VIRKELIGHED

sourcekortlægning af den eksisterende byg-

ningsmasse ved nedrivning og renovering. Dette

kunne gøres ved at udvide den lovpligtige miljø-

kortlægning ved nedrivning til også at inkludere

en lovpligtig ressourcekortlægning, som afdækker

det cirkulære potentiale i en bygning. Der kan være

brug for, at kravet til en ressourcekortlægning kun

gælder for bygninger af en vis størrelse.

Vedtage et minimumskrav i forhold til res-

ring af markedet for cirkulære materialer.

Det kan gøres med følgende initiativer: at frem-

materialerne, indføre krav om materialepas og

udvide dette til også at inkludere genbrugsma-

i forbindelse med brug af genbrugsmaterialer i

byggeriet fx kemikalieindhold.

Bane vejen for en stærkere kommercialise-

me en fælles og transparent adgang til data om

Øge støtten til nye cirkulære aktører og

cirkulære værdikæder. Der mangler i dag

virksomheder i den cirkulære værdikæde. Her er

terialer samt at lave tiltag, der kan minimere risici

særligt brug for testfaciliteter i forhold til ana-

lyse og data på konkrete genbrugsmaterialer

og upcyclingcentre, der kan sikre genbrug og

højværdi-genanvendelse af byggematerialer. Det

vil også være nødvendigt at kigge på at fremme

udvikling af symbioser og industrielle partnerska-

ber på tværs af byggeriet og andre sektorer med

henblik på at fremme cirkularitet.

ceforbrug. Der er brug for, at man fra politisk

Indtænke byggeriet i en samlet strategisk

plan for Danmarks råstof- og ressour-

hånd udformer en samlet og langsigtet strategi

for råstoffer, ressourcer og cirkulær økonomi.

europæisk niveau i forhold til regulering af byg-

geriet, der kan fremme cirkularitet og reduktio-

ner i den indlejrede CO

. EU's tiltag vil utvivlsomt

sætte retningen og bestemme tempoet for

klimaomstillingen i byggeriet i mange år frem.

Derfor er det vigtigt, at danske politikere og

myndigheder arbejder for, at EU's lovgivning på

området bliver så ambitiøs som muligt.

10.

Arbejde for en ambitiøs EU-politik på

området. Der sker meget i disse år på

Politisk har der i mange år primært været fokus

på energi i den grønne omstilling. Og den lille

indsats, der er kommet i forhold til cirkularitet, er

i høj grad begrænset til affaldshåndtering. Der er

brug for at øge det politiske fokus på at reducere

vores ressourceforbrug – både som bidrag til et

mindre klimaaftryk, men også for at sikre vores

forsyningssikkerhed.

CIRKULÆRT BYGGERI – FRA DRØM TIL VIRKELIGHED

Kompagnistræde 22, 3. sal

1208 København K.

Danmark