Boligudvalget 2022-23 (2. samling)
BOU Alm.del Bilag 60
Offentligt
2726268_0001.png
Cirkulært
byggeri –
fra drøm til
virkelighed
Ambitiøs regulering skal drive
omstillingen mod en cirkulær
byggeribranche
 BOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 60: Henvendelse af 20/6-23 fra Rådet for Grøn Omstilling vedr. Nye og politiske anbefalinger fra Rådet for Grøn Omstilling: Cirkulært byggeri står og falder med politisk handling
2726268_0002.png
 BOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 60: Henvendelse af 20/6-23 fra Rådet for Grøn Omstilling vedr. Nye og politiske anbefalinger fra Rådet for Grøn Omstilling: Cirkulært byggeri står og falder med politisk handling
2726268_0003.png
DISPOSITION
1
2
Indledning: Indlejret CO
2
og cirkulært byggeri er kommet på
dagsordenen, men ...
10 anbefalinger til det politiske Danmark: Regulering skal
drive omstillingen mod et cirkulært byggeri
Politikere og byggebranchen er klar over, at reduktioner i
indlejret CO
2
er afgørende, men handlingen udebliver
Cirkularitet er stadig byggeriets ømme tå
Tre ressourcetunge byggeklodser: stål, cement og aluminium
Fremtidens cirkulære byggeri – hvordan ser det ud?
Bag om rapporten
Videnskilder
3
4
5
6
7
8
 BOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 60: Henvendelse af 20/6-23 fra Rådet for Grøn Omstilling vedr. Nye og politiske anbefalinger fra Rådet for Grøn Omstilling: Cirkulært byggeri står og falder med politisk handling
2726268_0004.png
4
CIRKULÆRT BYGGERI – FRA DRØM TIL VIRKELIGHED
 BOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 60: Henvendelse af 20/6-23 fra Rådet for Grøn Omstilling vedr. Nye og politiske anbefalinger fra Rådet for Grøn Omstilling: Cirkulært byggeri står og falder med politisk handling
2726268_0005.png
CIRKULÆRT BYGGERI – FRA DRØM TIL VIRKELIGHED
5
I N D LED N I N G
1. INDLEJRET CO
2
OG CIRKULÆRT
BYGGERI ER KOMMET PÅ
DAGSORDENEN, MEN ...
Energiforbedringer og energieffektivitet. Det har i
mange år været svarene på, hvordan vi kan gøre vores
byggeri mere klimavenligt. Fokus har således både
fra politisk hånd og i branchen i høj grad været på at
mindske CO
2
-belastningen fra driften af byggeriet.
Knap så meget opmærksomhed har været givet
til det store ressource- og klimaaftryk, som det, vi
bygger, har bag sig − altså den CO
2
, der udledes i
forbindelse med materialeproduktion, transport,
byggeprocesser, renovering og nedrivning. Men
byggematerialerne har et betydeligt klimaaftryk
og udgør en væsentlig del af byggeriets samlede
CO
2
-belastning. Hele 11 pct. af den samlede globale
CO
2
-udledning kommer således i dag fra produktio-
nen af byggematerialer – det, man kalder indlejret
CO
2
.
Se tekstboks 1.
Det svarer til cirka en tredjedel
af byggeriets samlede CO
2
-udledninger.
Oven i dette skal medtages, at den indlejrede CO
2
og
brugen af byggematerialer også lægger et stort pres
på vores fælles ressourcer og miljø. Byggeriet er i
dag en absolut storforbruger af naturressourcer som
sand, grus, ler, metaller og træ og anvender 50 pct.
af de materialer, vi udvinder på globalt plan. Det er
selvsagt ikke holdbart, når vi kigger ind i en fremtid,
hvor ressourceknaphed er et vilkår − både globalt
og her i Danmark – og hvor reduktioner i ressource-
forbrug også er fuldstændig afgørende i forhold til at
bremse klimakrisen.
Se tekstboks 2.
En fortsat manglende indsats i forhold til den
indlejrede CO
2
vil derfor også have betydning for,
hvorvidt vi når vores klimamål. I FN’s årlige status-
rapport på byggeri og anlægssektoren
1
fra 2022
lyder konklusionen, at “bygge- og anlægssektoren
ikke er på vej til at opnå dekarbonisering inden
2050. Og kløften mellem sektorens faktiske kli-
mapræstationer og dekarboniseringsvejen udvides.”
Rapporten peger også på, at manglende tiltag og
fokus på materialeforbrug og materialers klimaaf-
tryk er en af de primære årsager til, at byggeriet
ikke er på rette vej. “På trods af sit massive bidrag
til de globale CO
2
-udledninger har indlejret CO
2
indtil
videre været underprioriteret i strategier målrettet
reduktioner i byggeriet,” hedder det i rapporten.
Det skal også ses i lyset af, at den indlejrede CO
2
’s
andel af byggeriets klimaaftryk fremadrettet forven-
tes at vokse markant. Over de kommende år ventes
en del politiske tiltag målrettet energiforbedringer
og -effektivitet at blive implementeret. Da der endnu
ikke er tilsvarende indsatser målrettet den indlejre-
de CO
2
, vil der forventeligt ikke ske reduktioner på
samme niveau i forhold til denne del af byggeriets
klimaaftryk. Det er en udvikling, som allerede er
slået igennem på nybyggeri. Kigger man alene på
energieffektivt nybyggeri, udgør indlejret CO
2
i dag op
mod 80 pct. af klimaaftrykket i bygningens levetid.
2
1
2022 Global Status Report for Buildings and Construction, UNEP, 2022
(https://www.unep.org/resources/publication/2022-global-status-report-buildings-and-construction).
2
Embodied GHG emissions of buildings – The hidden challenge for effective climate change mitigation, ScienceDirect, 2020.
(https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0306261919317945?via%3Dihub).
 BOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 60: Henvendelse af 20/6-23 fra Rådet for Grøn Omstilling vedr. Nye og politiske anbefalinger fra Rådet for Grøn Omstilling: Cirkulært byggeri står og falder med politisk handling
2726268_0006.png
6
CIRKULÆRT BYGGERI – FRA DRØM TIL VIRKELIGHED
Et andet væsentligt aspekt, der taler for yderligere
fokus på indlejret CO
2
, er timingen og den hastig-
hed, hvormed vi i dag skal i gang med at reducere
byggeriets klimaaftryk. Da mængden af indlejret
CO
2
i høj grad knytter sig til materialevalg og bygge-
plads, har den stor betydning for udledninger her-og-
nu, i modsætning til driften, der strækker sig over en
bygnings levetid på måske 50 eller 100 år. Og netop
her og nu-reduktioner er noget, vi har brug for, hvis
vi skal reducere i det omfang, der er lagt op til frem
mod 2030 og 2050. Derfor er det et vigtigt område
at fokusere på, når man kigger på de CO
2
-reduktio-
ner, vi står over for inden for de næste år og årtier.
De seneste par år har vi set et voksende politisk
fokus på den indlejrede CO
2
i byggeriet. Flere lande,
herunder Danmark, er i gang med at indføre krav,
der netop forsøger at adressere den indlejrede CO
2
og bane vejen for reduktioner i byggematerialernes
klimaaftryk. Også EU har en revision af bygnings-
direktivet (det såkaldte Energy Performance of
Buildings Directive) på vej, som, hvis den bliver
vedtaget i sin nuværende form, for første gang sæt-
ter fokus på indlejret CO
2
. Også dele af branchen er
i stigende grad begyndt at rette opmærksomheden
på indsatser og tiltag, der kan fremme reduktioner i
den indlejrede CO
2
. Vi ser i dag flere i branchen, der
arbejder strategisk med at reducere klimabelast-
ningen fra byggematerialer og i stigende grad retter
fokus på at udvikle cirkulære løsninger, der muliggør
en bedre udnyttelse og genbrug af byggematerialer.
Men der er dog endnu lang vej, når det kommer
til effektiv regulering og ambitiøse krav, udvikling
af konkrete løsninger, skalering og i sidste ende rea-
liseringen af mere cirkulært byggeri og hermed de
nødvendige reduktioner i byggeriets indlejrede CO
2
.
Det vil kræve en målrettet indsats, der kan fremme
en omfattende ændring i den måde, vi bygger på.
Det kræver initiativer, som kan bane vejen for
større grad af erfaringsudveksling, udvikling af best
practice, klarere incitamenter og skærpede krav.
Og så er der generelt brug for en større forståelse
for, hvordan man skaber en cirkulær byggebranche.
Alt dette skal til, for at byggeriet kan komme i gang
med at realisere det reduktionspotentiale, der ligger
i den indlejrede CO
2
.
TEKSTBOKS 1.
HVAD ER INDLEJRET CO
2
?
Den indlejrede CO
2
i byggeriet er alle de CO
2
-udledninger, der er
forbundet med selve bygningskonstruktionen og materialeind-
holdet. Det omfatter den CO
2
, der udledes ved udvinding, produk-
tion, transport og installation af byggematerialer i byggeriet. Og
det omfatter de udledninger, der er forbundet med nedtagning,
håndtering og bortskaffelse af byggematerialer, når en bygning
skal rives ned eller renoveres.
En vigtig forudsætning er, at politikerne sætter sig
for at accelerere omstillingen af branchen. Ram-
mevilkårene bør i langt højere grad bruges som en
drivkraft til at reducere den indlejrede CO
2
. Det, der
ligger i støbeskeen i dag, får os ikke i mål. Men det
kan politikerne heldigvis ændre.
TEKSTBOKS 2.
DET GLOBALE BYGGEBOOM ØGER PRESSET
PÅ RESSOURCERNE
På grund af en øget urbanisering og global vækst forventes det, at
byggearealet på globalt plan vil være fordoblet i 2060 i forhold til
2020. I rene tal betyder det, at der vil blive tilføjet 230 milliarder m
2
nyt gulvareal til den globale bygningsmasse.
3
Det er det samme
som at tilføje et bygningsareal svarende til hele New York City til
verden hver måned i 40 år. Det vil øge efterspørgslen på ressour-
cer og materialer til byggeri og dermed også øge byggeriets pres
på klimaet, hvis ikke vi ændrer måden at bygge på.
3
Why the Built Environment?, Architecture 2030, 2023 (https://architecture2030.org/why-the-building-sector/).
 BOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 60: Henvendelse af 20/6-23 fra Rådet for Grøn Omstilling vedr. Nye og politiske anbefalinger fra Rådet for Grøn Omstilling: Cirkulært byggeri står og falder med politisk handling
2726268_0007.png
CIRKULÆRT BYGGERI – FRA DRØM TIL VIRKELIGHED
7
”Byggeriet er lige nu på
et spor langt over de
planetære grænser, og
derfor er der brug for
handling og indsatser
nu. Det vil kræve, at der
fra politisk side skabes
nye rammebetingelser,
og så kræver det
forskning og udvikling og
et styrket samarbejde på
tværs af sektoren.”
Steffen Petersen, professor
på Institut for Byggeri og
Bygningsdesign, Aarhus
Universitet
 BOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 60: Henvendelse af 20/6-23 fra Rådet for Grøn Omstilling vedr. Nye og politiske anbefalinger fra Rådet for Grøn Omstilling: Cirkulært byggeri står og falder med politisk handling
2726268_0008.png
8
CIRKULÆRT BYGGERI – FRA DRØM TIL VIRKELIGHED
 BOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 60: Henvendelse af 20/6-23 fra Rådet for Grøn Omstilling vedr. Nye og politiske anbefalinger fra Rådet for Grøn Omstilling: Cirkulært byggeri står og falder med politisk handling
CIRKULÆRT BYGGERI – FRA DRØM TIL VIRKELIGHED
9
10 AN B EFALI N G ER TI L D ET PO LITISKE DAN MARK
2. REGULERING SKAL DRIVE
OMSTILLINGEN MOD ET
CIRKULÆRT BYGGERI
Der er brug for en langt mere ambitiøs og omfatten-
de politisk indsats fra dansk side, hvis omstillingen
til et mere cirkulært byggeri skal realiseres, og hvis
aftrykket fra den indlejrede CO
2
i vores byggeri
skal reduceres i det tempo og omfang, som vores
klimaambitioner tilskriver. Politikere og myndighe-
der bør derfor gennem regulering og tiltag fremover
spille en mere tydelig rolle som katalysator for en
cirkulær omstilling.
Rådet for Grøn Omstilling mener, at følgende
10 politi-
ske
tiltag er afgørende, hvis den danske byggebran-
ches omstilling til mere cirkulært og ressourceven-
ligt byggeri skal realiseres. Politikerne skal:
1500 kr./ton, som anbefalet af Klimarådet. Producenter af
byggematerialer skal ikke have rabat, som det ellers blev
aftalt med den grønne skattereform fra 2022, men skal
som minimum betale 1125 kr./ton og ideelt set op til 1500
kr./ton, så afgiften afspejler klimabelastningen.
1.
Indføre en høj og ensartet CO
2
-afgift, der inkluderer
alle aktører i byggeriet. Den bør ideelt set være
eksempelvis planlovgivningen, affaldsreguleringen og
andre dele af bygningsreglementet, der rækker ud over de
nuværende krav i bygningsreglementet til livscyklusanalyser
og indlejret CO
2
. Det vil i første omgang kræve en
omfattende kortlægning, der afdækker både potentialer,
men også barrierer ved nuværende lovgivning i forhold til at
fremme mere cirkulært byggeri. Det gælder også i forhold
til andre krav som eksempelvis bygningsreglementet, der
potentielt spænder ben for mere cirkularitet.
2.
Se på hele det lovgivningsområde, der vedrører
byggeriet, med cirkulære briller. Det gælder
Indføre nye udbudsregler, som fremmer et langt større
fokus på cirkularitet i byggebranchen eksempelvis ved
at lade offentlige udbud følge de cirkulære rammer og krav,
der er fastsat i EU's taksonomi for bæredygtige investeringer.
3.
nybyggeri – i forhold til både krav til indlejret CO
2
og
cirkulære krav for hermed også at fremme bevarelse og
transformation af den eksisterende bygningsmasse. Det er
langt at foretrække frem for nybyggeri set i et klimaperspektiv.
4.
Sætte fokus på hele byggemassen – og ikke kun
 BOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 60: Henvendelse af 20/6-23 fra Rådet for Grøn Omstilling vedr. Nye og politiske anbefalinger fra Rådet for Grøn Omstilling: Cirkulært byggeri står og falder med politisk handling
2726268_0010.png
10
CIRKULÆRT BYGGERI – FRA DRØM TIL VIRKELIGHED
Sørge for hurtigere implementering af højere krav
til den indlejrede CO
2
i bygningsreglementet. Den
nuværende politiske aftale, der ligger for indfasning af krav
5.
til CO
2
pr. m
2
pr. år er ikke ambitiøs nok i forhold til at bane
vejen for de klimareduktioner, som byggeriet skal levere, og i
forhold til det klimaaftryk, som byggeriet i dag har.
følgende initiativer: at fremme en fælles og transparent
adgang til data om materialerne, indføre krav om materiale-
pas og udvide dette til også at inkludere genbrugsmaterialer
samt at lave tiltag, der kan minimere risici i forbindelse med
brug af genbrugsmaterialer i byggeriet. Dertil er der brug
for nye krav til indhold i byggematerialer, så vi kan undgå
brugen af skadelige kemikalier i vores bygninger.
7.
Bane vejen for en stærkere kommercialisering af mar-
kedet for cirkulære materialer. Det kan gøres med
nedrivning og renovering. Dette kunne gøres ved at udvide
den lovpligtige miljøkortlægning ved nedrivning til også
at inkludere en lovpligtig ressourcekortlægning, som
afdækker det cirkulære potentiale i en bygning. Der kan
være brug for, at kravet til en ressourcekortlægning kun
gælder for bygninger af en vis størrelse. Det er vigtigt, at
kommende regler for selektiv nedrivning.
6.
Vedtage et minimumskrav i forhold til ressourcekort-
lægning af den eksisterende bygningsmasse ved
krav om ressourcekortlægning ses i sammenhæng med de
Indtænke byggeriet i en samlet strategisk plan for
Danmarks råstof- og ressourceforbrug. Der er brug
for, at man fra politisk hånd udformer en samlet og
langsigtet strategi for råstoffer, ressourcer og cirkulær
økonomi. Politisk har der i mange år primært været fokus
på energi i den grønne omstilling. Og den lille indsats, der
er kommet i forhold til cirkularitet, er i høj grad begrænset
til affaldshåndtering. Der er brug for at øge det politiske
fokus på at reducere vores ressourceforbrug – både som
bidrag til et mindre klimaaftryk, men også for at sikre
vores forsyningssikkerhed.
9.
cirkulære værdikæder.
Se figur 1.
Der mangler i
dag virksomheder i den cirkulære værdikæde. Her er
særligt brug for testfaciliteter i forhold til analyse og data
8.
Øge støtten til nye cirkulære aktører og
på konkrete genbrugsmaterialer og upcyclingcentre,
der kan sikre genbrug og højværdigenanvendelse af
byggematerialer. Det vil også være nødvendigt at kigge
på at fremme udvikling af symbioser og industrielle
partnerskaber på tværs af byggeriet og andre sektorer
med henblik på at fremme cirkularitet. Det kunne
eksempelvis være symbioser mellem landbrug og
produktion af biogene byggematerialer.
byggeri om nye cirkulære materialestrømme i forhold til
Der sker meget i disse år på europæisk niveau
i forhold til regulering af byggeriet, der kan fremme
cirkularitet og reduktioner i den indlejrede CO
2
. EU's tiltag
10.
Arbejde for en ambitiøs EU-politik på området.
vil utvivlsomt sætte retningen og bestemme tempoet for
klimaomstillingen i byggeriet i mange år frem. Derfor er
det vigtigt, at danske politikere og myndigheder arbejder
for, at EU's lovgivning på området bliver ambitiøs nok til
at flytte byggebranchen, så den ikke trækker veksler på
klimaet, miljøet og vores ressourcer.
 BOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 60: Henvendelse af 20/6-23 fra Rådet for Grøn Omstilling vedr. Nye og politiske anbefalinger fra Rådet for Grøn Omstilling: Cirkulært byggeri står og falder med politisk handling
2726268_0011.png
CIRKULÆRT BYGGERI – FRA DRØM TIL VIRKELIGHED
11
MINIMÈR
Udvinding af
råmaterialer
Produktion
og
distribution
Design-
og bygge-
proces
FI G U R 1 .
VÆ R D I K Æ D E FO R
C I R KU L Æ R T BYG G E R I
Der er brug for politiske tiltag, hvis vi
skal lykkes med at skabe en kommerciel
værdikæde for cirkulært byggeri.
Kilde: Videncenter for Cirkulær
Økonomi i Byggeriet - VCØB
Genbrug
Gen-
anvendelse
Drift og
vedligehold
Anden
materiale-
nyttiggørelse
Renovering
eller
nedrivning
MINIMÈR
Forbrænding
Deponering
”Vi har en god mulighed i Danmark for at
få en global førerposition i forhold til hele
det cirkulære marked. Men det kræver, at vi
politisk starter udviklingen i dag. Vi mangler
rammerne, der kan sætte fart på udviklingen.”
Thomas
Kingo, ejer af nedriviningfirmaet Kingo Karlsen
 BOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 60: Henvendelse af 20/6-23 fra Rådet for Grøn Omstilling vedr. Nye og politiske anbefalinger fra Rådet for Grøn Omstilling: Cirkulært byggeri står og falder med politisk handling
2726268_0012.png
12
CIRKULÆRT BYGGERI – FRA DRØM TIL VIRKELIGHED
 BOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 60: Henvendelse af 20/6-23 fra Rådet for Grøn Omstilling vedr. Nye og politiske anbefalinger fra Rådet for Grøn Omstilling: Cirkulært byggeri står og falder med politisk handling
2726268_0013.png
CIRKULÆRT BYGGERI – FRA DRØM TIL VIRKELIGHED
13
3. POLITIKERE OG
BYGGEBRANCHEN ER KLAR
OVER, AT REDUKTIONER I
INDLEJRET CO
2
ER AFGØRENDE,
MEN HANDLINGEN UDEBLIVER
De seneste år er indlejret CO
2
i stigende grad kom-
met på den politiske radar. Der er en øget politisk er-
kendelse af, at vi også får brug for at hente betyde-
lige CO
2
-reduktioner i byggeriets materialeforbrug,
hvis klimaambitionerne skal kunne indfries. Vi be-
gynder at se politiske skridt mod flere incitamenter,
regulering og formulering af nye krav med henblik på
at fremme reduktioner i den indlejrede CO
2
.
Herhjemme har man gennem bygningsreglementet
over en årrække skærpet kravene til energiforbrug
og -effektivitet i byggeriet. I 2021 landede en bred
politisk aftale om den såkaldte Nationale Strategi
for Bæredygtigt Byggeri,
4
som med 21 konkrete
initiativer lægger den strategiske ramme for den
danske byggesektor frem mod 2030, og som
inkluderer krav til indlejret CO
2
i nybyggeri. Som del
af udmøntningen af den strategi er der fra januar
2023 indført konkrete klimakrav til byggeriet, som
betyder, at det i dag er et lovkrav at gennemføre en
livscyklusanalyse på alt nybyggeri, ligesom der i dag
er sat et loft på CO
2
-udledningen for alt nybyggeri
over tusind kvadratmeter. For de store nybyggerier
må der med de nye regler ikke ske en overskridelse
af 12 kg CO
2
pr. m
2
pr. år. Den grænse vil over de
kommende år blive nedsat, og i 2029 vil den, som
planen ligger i dag, være på 7,5 kg CO
2
pr. m
2
pr. år.
Se figur 2.
Det er desuden besluttet, at kravene til
indlejret CO
2
i bygningsreglementet fra 2025 skal
gælde for alt nybyggeri. Desuden er det i år politisk
besluttet, at byggeriet fra januar 2024 kan indregne
genbrugsprodukter med en CO
2
-udledning til en fast
procentfrem (indtil nu har genbrugte materialer i be-
regninger haft samme aftryk som nye byggemateria-
ler) − for hermed at øge incitamenterne til at benytte
genbrugte byggematerialer i nybyggeri.
Der er dog god grund til at tro, at der over de
kommende år vil ske en yderligere opskalering
af de politiske ambitioner og tiltag i forhold til at
adressere den indlejrede CO
2
. Kigger man således
på gennemsnittet for en dansk bygnings klimaaf-
tryk er det i dag 9,6 kg CO
2
pr. m² pr. år, baseret på
medianen for CO
2
-udledning af dansk byggeri over
en 50-årig periode. Hvis nyt byggeri i Danmark skal
holde sig inden for Parisaftalen, så skal udledningen
reduceres til 0,4 kg CO
2
pr.m
2
pr. år inden 2036.
Det fremgår af det såkaldte Reduction Roadmap
5
,
som er udviklet i et tværfagligt samarbejde mellem
rådgiverne EFFEKT, CEBRA og MOE og en række af
Danmarks førende forskere i byggeri og klima (her-
under Steffen Petersen (Aarhus Universitet), Harpa
Birgisdottir (Aalborg Universitet), Morten Ryberg
(Danmarks Tekniske Universitet) og Morten Birkved
(Syddansk Universitet)).
Se figur 3.
Branchen er således langt fra at kunne holde sig
inden for Parisaftalens klimamål. Og lovgivningen
er ikke ambitiøs nok. Selv hvis man medtager den
frivillige lavemissionsklasse, er der i dag stadig langt
til reduktioner på det niveau. I lavemissionsklassen
er der i dag lagt op til, at udledningen i 2029 skal
ligge på maksimalt 5 kg CO
2
pr. m
2
om året, hvilket
stadig er mere end ti gange det niveau, som bygge-
riet skal ned på, hvis man skal holde sig inden for
de rammer, som Parisaftalen udstikker. Meget tyder
altså på, at skruen vil strammes markant over de
kommende år i forhold til den indlejrede CO
2
.
Der er således også politisk lagt op til, at man i aftale-
kredsen omkring Bygningsreglementet vil kigge på
grænseværdierne, men der er endnu ikke lagt noget
konkret frem fra regeringen eller forligspartierne.
4
National strategi for bæredygtigt byggeri, Indenrigs- og Boligministeriet, 2021
(https://im.dk/Media/637787884257325807/National%20strategi%20for%20b%C3%A6redygtigt%20byggeri-a.pdf).
5
Reduction Roadmap, 2022 (https://reductionroadmap.dk/).
 BOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 60: Henvendelse af 20/6-23 fra Rådet for Grøn Omstilling vedr. Nye og politiske anbefalinger fra Rådet for Grøn Omstilling: Cirkulært byggeri står og falder med politisk handling
2726268_0014.png
14
CIRKULÆRT BYGGERI – FRA DRØM TIL VIRKELIGHED
EU ER OGSÅ PÅ VEJ
Det er ikke kun herhjemme, at vi ser et øget politisk
fokus på at reducere byggeriets udledning af ind-
lejret CO
2
og mindske ressourceforbruget i bygge-
riet. Det er inden for særligt de sidste par år også
kommet på radaren i mange andre lande. Eksem-
pler er Canada, Frankrig, Holland og Sverige, som
i dag – dog på forskellig vis, på forskellige stadier
og med forskelligt ambitionsniveau – har igangsat
et arbejde i forhold til at beregne på og udarbejde
lovgivningsmæssige rammer for den indlejrede CO
2
.
Se tekstboks 3.
EU er begyndt at tage hånd om sagen via en række
forskellige direktiver og reguleringer. Fra EU's side
er et af de vigtigste tiltag revisionen af bygnings-
direktivet, det såkaldte Energy Performance of
Buildings Directive (EPBD).
FI G U R 2 .
N Y E K R AV TI L I N D L EJ R E T
CO
2
I BYG G E R I E T
kgCO
2
e/m
2
/år
12
10
8
6
4
2
12
10,5
8
9
7
7,5
6
5
Kommende krav til bygningsreglement og lavemissionsklasse
Der vil via Bygningsreglementet over de kommende år
gradvist komme skærpede krav til den indlejrede CO
2
i byggeriet. I 2029 vil grænsen være på 7,5 kg CO
2
pr.
m
2
. For den frivillige lavemissionsklasse vil grænsen
blive nedsat til 5 kg CO
2
pr. m
2
.
2025
2029
2023
2027
Kilde: Bolig- og Planstyrelsen, 2022.6
FI G U R 3 .
BYGGERIET ER LANGT FRA AT KUNNE OVERHOLDE PARISAFTALEN
9.63
9.05
8.48
7.90
7.32
6.75
kg co
2
ep/m
2
yr
6.17
5.59
5.02
4.44
3.86
3.29
2.71
2.13
1.56
0.98
0.40
2036
2020
2021
2022
2023
2024
2025
2026
2027
2028
2029
2030
2031
2032
2033
2034
2035
Hvis nyt byggeri i Danmark skal holde sig inden for Parisafta-
len, så skal udledningen reduceres til 0,4 kg CO
2
pr. m
2
pr. år
inden 2036. I dag er gennemsnittet for et nyt byggeri i Dan-
mark 9,6 kg CO
2
pr. m
2
pr. år. Der er med andre ord maksimalt
13 år til at reducere byggeriets klimaaftryk med 96 pct.
Kilde: Reduction Roadmap, 2022.
7
6
Klimakrav (LCA) i bygningsreglementet, Bolig- og Planstyrelsen, 2022
(https://bpst.dk/da/Byggeri/Baeredygtigt-byggeri/NY-Klimakrav-i-bygningsreglementet#introduktion).
Reduction Roadmap, 2022 (https://reductionroadmap.dk/).
7
 BOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 60: Henvendelse af 20/6-23 fra Rådet for Grøn Omstilling vedr. Nye og politiske anbefalinger fra Rådet for Grøn Omstilling: Cirkulært byggeri står og falder med politisk handling
2726268_0015.png
CIRKULÆRT BYGGERI – FRA DRØM TIL VIRKELIGHED
15
TEKSTBOKS 3:
FLERE LANDE ER PÅ VEJ
MED MERE REGULERING
Det er i dag ikke kun Danmark og EU, der har udråbt indlejret
CO
2
som en nødvendig del af redskabskassen i arbejdet med at
fremme mere klimavenligt og bæredygtigt byggeri. I flere lande
er man fra politisk hånd inden for de seneste par år begyndt at
kigge på indlejret CO
2
og på, hvordan man med nye datakrav og
grænseværdier for indlejret CO
2
kan fremme mere cirkularitet og
mindre ressourceaftryk i byggeriet. Eksempler på dette er blandt
andet Canada, Singapore, Hongkong, UK, Sverige, Frankrig og
Holland.
Holland regnes for en pioner inden for beregning af LCA på
byggeri og politisk regulering målrettet indlejret CO
2
. For et
årti siden indførte den daværende hollandske regering krav
om rapportering på bygningernes indlejrede CO
2
-aftryk.
Siden 2018 har alle nye bolig- og kontorbygninger på mere
end 100 m
2
skullet redegøre for og rapportere på deres
Som noget helt nyt sætter forslaget fokus på indlejret
CO
2
i de byggematerialer, vi anvender. Mere konkret
lægger EU op til, at medlemsstater senest fra 2027
skal offentliggøre “en køreplan med detaljerede
oplysninger om indførelsen af grænseværdier for det
samlede kumulative GWP (Global Warming Potential
– en indikator, der kvantificerer en bygnings poten-
tielle bidrag til den globale opvarmning i hele dens
livscyklus) i hele livscyklussen for alle nye bygninger.”
Dertil lyder det i forslaget, at de senest fra 2030 skal
fastsætte mål for nye bygninger.
Se tekstboks 4.
Det er dog langtfra den eneste lovændring fra EU's
side, som har fokus på byggematerialer og den
indlejrede CO
2
. Der ligger aktuelt også et forslag på
bordet fra EU-Kommissionen om revision af det så-
kaldte Construction Products Regulation (CPR), som
på dansk går under navnet Byggevareforordningen.
Her sættes der fokus på at fremme mere klimavenli-
ge og cirkulære byggevarer i EU. Et af de primære for-
mål med revisionen er, at man vil forbedre cirkulari-
teten af byggevarer og herunder skubbe på for mere
genbrug, genanvendelse og reparation. I forslaget til
revisionen af CPR’en lægges der blandt andet op til,
at producenter af byggematerialer skal oplyse om
produkters miljøaftryk i et livscyklusperspektiv. Mere
konkret vil revisionen af CPR’en betyde følgende:
•
Byggevarer skal så vidt muligt fremstilles af gen-
anvendte materialer.
•
Fabrikanten skal kunne stille reservedele til
rådighed. Der lægges op til, at de skal være til
rådighed i minimum 10 år, efter at produkttypen
er blevet markedsført i EU.
•
Producenter skal gøre brugsanvisninger og
reparationer af produkterne tilgængelige i
produktdatabaser.
•
Der skal ske ændringer i produktdesign, så
byggevaren fremstilles på en sådan måde, at
den så vidt muligt kan repareres og/eller bruges
flere gange, samt at materialerne senere kan
genanvendes efter endt brug.
•
Virksomheder i produktfremstillingen skal holde
sig inden for minimumsforpligtigelserne i forhold
til andelen af genanvendte materialer og desuden
overholde andre grænseværdier i forhold til
produkters miljømæssige bæredygtighed.
I forslaget lægges desuden op til, at genbrugte
byggevarer (som tidligere har været brugt inden for
EU) vil blive fritaget for ovenstående krav ud fra en
argumentation om, at genbrug er godt i forhold til
klima- og miljøaftryk.
Endelig er der EU's taksonomi for bæredygtige
investeringer, som stiller krav om dokumentation af
indbyggede klimapåvirkninger baseret på et fælles nationalt
beregningsværktøj (kaldet en 'MPG'). Der indføres gradvist krav
til udledning pr. m
2
over de næste år, og målet er at halvere
klimaaftrykket pr. m
2
senest i 2030.
Frankrig har fra juli 2022 indført ny regulering under navnet
RE2020, som sætter nye klimakrav til byggeriet. I 2030 skal der
ske en 50 pct. reduktion i aftrykket fra indlejret CO
2
i byggeriet og
fuld dekarbonisering i 2050. Med den nye lovgivnings fokus på
indlejret CO
2
er der krav til data og reduktioner med afsæt i hele
livscyklussen i et konkret byggeprojekt – fra materialeudvinding,
produktion, transport, byggeplads, drift, nedrivning og
bortskaffelse af en bygning. RE2020 gælder indledende først
for boligbyggeri, men vil fra 2023 blive udvidet til at gælde for
resten af byggeriet. Som del af implementeringen er der udviklet
et beregningsværktøj til at udregne en bygnings miljø- og
klimamæssige aftryk i et livscyklusperspektiv.
I Sverige og Finland er der endnu ikke politisk vedtaget konkrete
maksimumværdier på indlejret CO
2
i byggeriet, men begge
lande er på vej med nye krav og har udviklet modeller til
beregning af LCA på bygninger. I Sverige blev det i 2022 som del
af byggetilladelsesprocessen et krav, at bygherrer skal beregne
de indbyggede CO
2
-udledninger for nye bygninger og indgive
dem til svenske myndigheder. Beregningerne skal dække
upfront-indbyggede emissioner, der omfatter de indledende
materialeproduktions- og byggefaser i en bygnings livscyklus.
Planen er, at man i Sverige fra 2027 vil indføre maksimale værdier
med afsæt i data om klimapåvirkningen, som indsamles over de
kommende år. Finland vil indføre krav fra 2025.
Også Canada har fokus på indlejret CO
2
og reduktion af
byggematerialers CO
2
-aftryk. Som del af deres såkaldte
Greening Government Strategy har den canadiske regering
sat en ambition om at reducere klima- og miljøbelastningen
af strukturelle byggematerialer ved at indføre krav om LCA
på større byggeprojekter fra 2022. Der er også sat en konkret
reduktionsmålsætning på 30 pct. på større byggeprojekter
frem mod 2025 – med fokus på cirkularitet, materialeeffektivitet
og præstationsbaserede designstandarder. Der er desuden
vedtaget krav om at gennemføre livscyklusvurderinger
på hele byggeriet fra og med 2025 for større bygninger og
infrastrukturprojekter.
 BOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 60: Henvendelse af 20/6-23 fra Rådet for Grøn Omstilling vedr. Nye og politiske anbefalinger fra Rådet for Grøn Omstilling: Cirkulært byggeri står og falder med politisk handling
16
CIRKULÆRT BYGGERI – FRA DRØM TIL VIRKELIGHED
klima- og miljømæssigt bæredygtige økonomiske
aktiviteter, hvilket også har og får stor betydning
for byggebranchen. Taksonomien fastsætter seks
konkrete klima- og miljømål, som virksomheder
fremadrettet skal rapportere på:
1.
Modvirkning af klimaændringer
2.
Tilpasning til klimaændringer
3.
Bæredygtig anvendelse og beskyttelse
af vand- og havressourcer
4.
Omstilling til cirkulær økonomi
5.
Forebyggelse og bekæmpelse af forurening
6.
Beskyttelse og genopretning af
biodiversitet og økosystemer.
Indtil videre er der kommet tekniske screeningskri-
terier for de første to mål. Men man regner med, at
der vil komme screeningskriterier for de resterende
fire klima- og miljømål i løbet af 2023, herunder
også kravene til mål nummer fire om cirkulær øko-
nomi. Der ligger dog i dag et forslag fra den såkaldte
Platform for Sustainable Finance (PSF) til EU-Kom-
missionen om, at et byggeri for at være et bæredyg-
tigt aktiv skal indeholde mindst 50 pct. cirkulært
materiale – baseret på en kombination af genbrugte
komponenter, genanvendt indhold eller ansvarligt
fremskaffede vedvarende materialer. De 50 pct.
bør bestå af mindst 15 pct. genbrugte komponen-
ter og mindst 15 pct. af genanvendt indhold, lyder
anbefalingen.
Dokumentationskravene, når de falder på plads,
gælder i første omgang kun for store virksomheder,
det vil sige over 500 ansatte også inden for byg-
gebranchen (i 2025 virksomheder med mere end
250 ansatte). Dermed omfatter de ikke den store
andel af mindre aktører i den danske byggebranche.
Alligevel vil taksonomien få betydning for alle aktører
i byggeriets værdikæde. Det skyldes nye krav om
dokumentation af klima- og miljømæssig bære-
dygtighed, som større aktører skal sende videre
ud i værdikæden, hvis de skal kunne leve op til de
rapporteringskrav, som ligger i taksonomien.
Samlet set vil EU's indsats betyde, at der vil komme
yderligere pres på i forhold til klimaomstillingen,
hvilket i høj grad også ventes at øge fokus på den
indlejrede CO
2
og ressourceforbruget i byggeriet.
Det er noget, som den danske branche også får at
føle de kommende år, og som kommer til at have
stor betydning for byggeriet.
B RAN CH EN B EGYN D ER AT
VÅG N E O P
Tilbage i 2019 afleverede repræsentanter fra bygge-
branchen i det regeringsnedsatte Klimapartnerskab
for Bygge- og Anlægssektoren deres anbefalinger til,
hvordan byggebranchen kunne bidrage til realise-
ringen af Danmarks klimamål. Her fremgik det helt
tydeligt, at man fra branchens side ser et større
fokus på den indlejrede CO
2
og på at nedbringe
klimaaftrykket fra materialer og byggefasen som en
nødvendig trædesten for at kunne opnå de nødven-
dige klimareduktioner i byggeriet.
Det viser, at indlejret CO
2
også er en dagsorden, som
flere og flere i branchen de seneste år er begyndt
at tage til sig. Vi har således set en række større
virksomheder i branchen, herunder materialepro-
ducenter, byggevaremarkeder, entreprenører og
pensionsselskaber, som er begyndt at kigge ud over
energieffektiviseringer og arbejde strategisk med
indlejret CO
2
og cirkulære forretningsmodeller. Flere
i branchen sætter konkrete klimamål, integrerer
livscyklusanalyser i byggeprojekter og igangsætter
cirkulære partnerskaber.
Et eksempel er PensionDanmark, som er en af de
store finansielle aktører, der de seneste år har sat
fokus på investeringer i bæredygtigt byggeri, og som
er begyndt at fokusere på indlejret CO
2
og mere cir-
kularitet. Konkret arbejder PensionDanmark i forhold
til investeringer i ejendomme med en ambition om,
at deres byggeprojekter i dag skal holde sig inden
for 8 kg CO
2
pr. m
2
. Målsætningen hedder dog, at
de byggeprojekter, som Pensiondanmark investerer i
2032, skal være nede på 0,4 kg CO
2
pr. m
2
.
Flere aktører i branchen peger på, at en væsentlig
katalysator for virksomhedernes øgede interesse
for cirkularitet og bæredygtighed skal findes i den
politiske indsats på området. Dansk og kommende
europæisk lovgivning er med til at øge incitamenter-
ne og presset for at gå den vej. En anden katalysa-
tor er også de seneste års forsyningsudfordringer,
som er kommet efter coronapandemien og derefter
energikrisen. Disse har skabt mere usikre forsy-
ningskæder for byggesektoren og dermed øget
incitamenterne for at reducere materialeforbruget
 BOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 60: Henvendelse af 20/6-23 fra Rådet for Grøn Omstilling vedr. Nye og politiske anbefalinger fra Rådet for Grøn Omstilling: Cirkulært byggeri står og falder med politisk handling
2726268_0017.png
CIRKULÆRT BYGGERI – FRA DRØM TIL VIRKELIGHED
17
TEKSTBOKS 4.
EU-KOMMISSIONENS UDSPIL
TIL REVISION AF BYGNINGSDIREKTIVET
INKLUDERER INDLEJRET CO
2
I det nuværende forslag til kompromistekst til revisionen af EU’s
forhold til medlemsstaternes arbejde med den indlejrede CO
2
i
byggeriet.
I det foreløbige forslag står der følgende:
“For at sikre reduktioner i CO
2
-udledningen skal medlems-
bygningsdirektiv (EPBD) er der indskrevet en række ambitioner i
staterne senest den 1. januar 2027 offentliggøre en køreplan
med detaljerede oplysninger om indførelsen af grænse-
værdier for alle nye bygningers samlede kumulative GWP i hele
deres livscyklus og fastsætte mål for nye bygninger fra 2030 (…).
Disse maksimale grænseværdier skal være i overensstem-
melse med unionens mål om at opnå klimaneutralitet.”
og tænke mere cirkulært. En analyse fra erhvervs-
organisationen SMVDanmark fra 2022 viser, at
61 pct. af de små og mellemstore virksomheder
(SMV’erne)
8
i bygge- og anlægsbranchen er udfor-
dret af stigende priser på materialer og råvarer.
38 pct. af bygge- og anlægsbranchen i Danmark
oplever produktionsbegrænsninger grundet mangel
på materialer og råvarer.
Desuden begynder der at tegne sig mere klare økono-
miske muligheder og fordele ved at medregne indlejret
CO
2
. Det er blandt andet noget, som EU's taksonomi
for bæredygtige investeringer er med til at skubbe på
for. En prognose viser, at det globale marked for grøn-
ne byggematerialer forventes at vokse med 11,2 pct.
om året fra 2023-2033.
9
Primære drivere for dette
er krav og øget fokus på reduktion i CO
2
-udledning.
Desuden peger de seneste års erfaringer med bære-
dygtigt byggeri på, at der kan være en økonomisk
gulerod ved at bygge med grønne briller på. Et eksem-
pel: En rapport fra ejendomsrådgivervirksomheden
CBRE peger på, at lejeboliger, der er bygget bære-
dygtigt, er en bedre forretning end konventionelt byg-
geri. Rapporten viser således, at lejen i København
over en femårig periode er mere end en fjerdedel
højere på bæredygtigt certificerede bygninger end på
bygninger uden.
8
Forsyningskrise hos SMV'er i byggebranchen, SMVDanmark, 2022
(https://smvdanmark.dk/analyser/temaanalyser/forsyningskrise-hos-smver-i-byggebranchen).
Green Buildings Materials Market Outlook, Future Market Insights (FMI), 2023 (https://www.futuremarketinsights.com/reports/green-building-materials-market).
9
 BOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 60: Henvendelse af 20/6-23 fra Rådet for Grøn Omstilling vedr. Nye og politiske anbefalinger fra Rådet for Grøn Omstilling: Cirkulært byggeri står og falder med politisk handling
18
CIRKULÆRT BYGGERI – FRA DRØM TIL VIRKELIGHED
”Vi har talt om cirkulært byggeri i mange
år, men vi er stadig kun ved enden af
begyndelsen og ikke rigtigt kommet i
gang. Mange vil gerne og har forsøgt sig,
men det har stadig ikke rigtig taget fart
herhjemme.”
Lars Storr-Hansen, administrerende direktør
for Danske Arkitektvirksomheder
STAD I G KU N VED
B EGYN D ELSEN
Trods både medvind fra politikere og branchens
tilsagn og ambitioner på området er der dog lang
vej, når det kommer til byggeriets faktiske arbejde
og reduktionsstier i forhold til indlejret CO
2
.
Først og fremmest er indsatsen med at reducere
den indlejrede CO
2
i byggeriet først for alvor ved at
tage fart. Det betyder, at der både i branchen og
politisk stadig er lang vej i forhold til at få udformet
nye praksisser, attraktive forretningsmodeller og
storskala-løsninger, som kan bidrage til at reducere
den indlejrede CO
2
i byggeriet.
Branchen mangler simpelthen viden og erfaringer at
trække på for at kunne igangsætte og implementere
initiativer, der kan bane vejen for reduktioner i den
indlejrede CO
2
. Vi kan se tilbage på mere end et halvt
århundrede, hvor branchen har udviklet og dygtiggjort
sig inden for energieffektivisering i selve driftsfasen,
hvilket blandt andet er drevet frem af bygningsregle-
mentet og de energirammekrav, der i mange år har
været i forhold til at beregne og begrænse energifor-
bruget. Blandt andet hed det i bygningsreglementet
fra 2010, at “Formålet med kravene til bygningers
energiforbrug er at begrænse miljøbelastningen ved
drift af bygninger mest muligt.”
Den type krav er man først lige begyndt at stille til
byggeriet i forhold til den indlejrede CO
2
, og derfor
er der i dag slet ikke den samme erfaring eller viden
om, hvad der virker, og hvordan man integrerer
strategier for mindre indlejret CO
2
i byggeriet. Det
handler i bund og grund om, at der skal være styr på
mængderne og materialetyper, som indgår i et byg-
geprojekt – og det er ikke en opgave, som de fleste i
byggeriet er vant til at løfte.
 BOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 60: Henvendelse af 20/6-23 fra Rådet for Grøn Omstilling vedr. Nye og politiske anbefalinger fra Rådet for Grøn Omstilling: Cirkulært byggeri står og falder med politisk handling
2726268_0019.png
CIRKULÆRT BYGGERI – FRA DRØM TIL VIRKELIGHED
19
LOVG IVN I N G EN
SK AL L Ø F TES
Rent lovgivningsmæssigt er indlejret CO
2
også en
ny ting. Få lande har regulering på området, og der
er i dag meget få erfaringer med politiske indsatser
målrettet indlejret CO
2
i byggeriet. Hvad virker, hvor
er der brug for yderligere støtte, hvornår er kravene
høje nok, eller er de for høje? Det er med andre ord
et politisk område, hvor lovgiverne også mangler
erfaring at læne sig op ad.
Det viser arbejdet med udmøntningen af Danmarks
Nationale Strategi for Bæredygtigt Byggeri også, hvor
meget endnu ikke er lagt fast, og hvor man stadig
to år efter sidder i arbejdsgrupper og arbejder med
udmøntningen af strategien.
Det afspejler sig også tydeligt i det nuværende politi-
ske ambitionsniveau og det tempo, man i dag lægger
op til, for indfasning af krav til indlejret CO
2
. Kravet
om at holde sig under 12 kg CO
2
pr. m
2
pr. år regnes
af flere for at være en meget højt sat grænseværdi,
som næsten alle nybyggerier allerede i dag kan leve
op til. Build – Institut for Byggeri, By og Miljø på Aal-
borg Universitet sammenligner i en rapport klimapå-
virkningen fra 60 forskellige bygninger lige fra enfami-
lieshuse til lejligheder og kontorer. Den konkluderer,
at kun syv af dem havde en klimapåvirkning på over
12 kg CO
2
pr.m
2
pr. år.
10
Medianen lå på 9,5 kg CO
2
pr. m
2
pr. år. Det tyder på, at man lovgivningsmæssigt
i dag har lagt sig et pænt stykke fra, hvad der kunne
skabe et klart træk mod reduktioner i den indlejrede
CO
2
, og hvad der er den rette lovgivningsmæssige
ramme i forhold til at få byggeriet til at reducere hur-
tigt nok i forhold til nationale klimamål.
”Der sker for lidt, og vi bliver for meget i ‘vi plejer’.
Derfor er det vigtigt, at vi får kigget på incitamenter,
der kan være med til at fremme langt mere cirkulært
byggeri. Det skal gøre mere ondt at gøre tingene
forkert, og det skal være nemmere og mindre
risikofyldt at vælge cirkulære materialer. Det kræver,
at man politisk kigger med cirkulære briller på
lovgivningen og har politisk mod til at være ambitiøse.
Eksempelvis som nu, hvor det er meldt ud at lade
genbrugsmaterialer medregnes med 0 kg CO
2
i
LCA’en.”
Jens Breinholt,
bæredygtighedschef i PensionDanmark
10
Forsyningskrise hos SMV'er i byggebranchen, SMVDanmark, 2022
(https://smvdanmark.dk/analyser/temaanalyser/
forsyningskrise-hos-smver-i-byggebranchen).
 BOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 60: Henvendelse af 20/6-23 fra Rådet for Grøn Omstilling vedr. Nye og politiske anbefalinger fra Rådet for Grøn Omstilling: Cirkulært byggeri står og falder med politisk handling
2726268_0020.png
20
CIRKULÆRT BYGGERI – FRA DRØM TIL VIRKELIGHED
 BOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 60: Henvendelse af 20/6-23 fra Rådet for Grøn Omstilling vedr. Nye og politiske anbefalinger fra Rådet for Grøn Omstilling: Cirkulært byggeri står og falder med politisk handling
2726268_0021.png
CIRKULÆRT BYGGERI – FRA DRØM TIL VIRKELIGHED
21
4. CIRKULARITET ER STADIG
BYGGERIETS ØMME TÅ
Når man kigger på indlejret CO
2
og ressourceforbrug i
byggeriet, er mere cirkularitet en af de absolut vigtigste
indsatsområder, hvis byggeriet skal opnå store reduk-
tioner i deres klimaaftryk. Branchen skal omstille sig
til at tænke og agere cirkulært. Den skal bruge mindst
mulige jomfruelige materialer og dermed genbruge
langt flere materialer end i dag. På den måde ender
færre materialer deres dage på forbrændingen.
Tager man status på byggeriet i dag, er vi langt fra et
scenarie, hvor cirkularitet for alvor er brudt igennem.
Tal fra Miljøstyrelsen viser, at der produceres 5 mio.
ton bygge- og anlægsaffald i Danmark om året, men
at kun 36 pct. af det genbruges.
11
Resten ender på
forbrændingen, deponeres i jorden eller knuses og
genanvendes til langt mere lavværdimaterialer som
eksempelvis støjvolde eller vejunderlag.
Se figur 4.
Sammenlignet med andre brancher ligger byggeriet i
den tunge ende. Andelen af genanvendt affald fra an-
dre brancher ligger på mellem 50-74 pct., som f.eks.
industrien, der genanvender 74 pct. af deres affald.
Det har ellers ikke skortet på udmeldinger om, at
byggeriet skulle være mere cirkulært. Både politisk
og i branchen har der i mange år været talt meget
om genbrug og genanvendelse. Cirkularitet har såle-
des været et genkommende hovedtema på diverse
byggekonferencer og i politiske brandtaler, og flere
i branchen har i mange år haft cirkularitet som en
ambition. Vi har desuden de seneste år set mange
flagskibsbyggeprojekter, som er blevet udråbt som
cirkulære best practice-eksempler.
Men vi har endnu til gode at se storskala cirkulære
projekter, der er bygget på kommercielle vilkår. Og
kigger man på de aktuelle tal for byggeriets ressour-
ceforbrug, så er det tydeligt, at cirkularitet ikke er
blevet normen i sektoren endnu.
7%
5%
FI G U R 4 .
TO N SV I S A F
BYG G E A FFA L D G E N B R U G E S I K K E
Nyttiggørelse, fx i nedknust form under veje og pladser
36%
Genanvendelse (inkl. forberedelse til genbrug)
Bortskaffelse (deponering)
Forbrænding
52%
Langt størstedelen af byggeriets store affalds-
mængder bliver brændt af eller laves om til vejfyld
og andre lavværdiprodukter. Det er i dag kun lidt
over en 1/3 del af byggeriets affald, der genbruges.
Kilde: Miljøstyrelsen, 2021.
12
11
Cirkulær økonomi i byggeriet, Realdania, 2021
(https://issuu.com/realdania.dk/docs/temaark_samlet_inkl._l_sevejledning_final).
12
Cirkulær økonomi i byggeriet, Realdania, 2021
(https://issuu.com/realdania.dk/docs/temaark_samlet_inkl._l_sevejledning_final).
 BOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 60: Henvendelse af 20/6-23 fra Rådet for Grøn Omstilling vedr. Nye og politiske anbefalinger fra Rådet for Grøn Omstilling: Cirkulært byggeri står og falder med politisk handling
2726268_0022.png
22
CIRKULÆRT BYGGERI – FRA DRØM TIL VIRKELIGHED
G E VI NSTEN VED AT
B RUG E M U RSTEN I G EN
OG I G EN
Adskillige analyser og studier har de seneste år doku-
menteret, at der er store klimareduktions-potentialer
i, at byggeriet bliver mere cirkulært. Blandt andet pe-
ger en analyse fra Ellen MacArthur Foundation på, at
alene omstillingen til en mere cirkulær økonomi kan
reducere globale CO
2
-reduktioner fra byggeriet med
hele 38 pct. i 2050
13
– særligt ved at efterspørgslen
på cement, stål, aluminium og plastik reduceres.
Tilsvarende viser beregninger fra FN’s Internationale
Ressourcepanel,
14
som kigger på potentialet for
reduktion af byggeriets klimaaftryk gennem materi-
aleeffektivitetsstrategier i G7-landene, at ambitiøse
politiske materialeeffektivitetsstrategier, herunder
anvendelse af genanvendt materialer, kan reducere
CO
2
-udledningen i beboelsesejendommes materiale-
cyklus med over 80 pct. i 2050.
Også i rapporten ”Livcyklusvurdering for cirkulære
løsninger med fokus på klimapåvirkning – Forun-
der-søgelse” fra Build
15
– Institut for Byggeri, By
og Miljø ved Aalborg Universitet – sammenlignes
en række nyproducerede versus genanvendte og
genbrugte byggematerialer. Her identificeres en lang
række CO
2
-besparelser ved at recirkulere materialer.
Deres beregninger viser store klimareduktionspoten-
tialer for genbrug af en række materialer – herunder
eksempelvis tagsten, mursten og aluminiumsplader.
Se tekstboks 5.
Tager man alene mursten, så er den samlede klima-
påvirkning for 1 m
2
murværk af genbrugsmursten
14,34 kg CO
2
.
16
Til sammenligning er den samlede
klimapåvirkning for 1 m
2
konventionelt murværk
64,11 kg CO
2
“ – altså mere end fire gange højere,
end hvis man byggede med genbrugte mursten.
Rådet for Grøn Omstilling og CONCITO har i projektet
Bygninger og Grøn Omstilling udarbejdet notatet
“Cirkulær Økonomi i byggeriet – med fokus på
genbrug og genanvendelse af byggematerialer”.
17
I fremsynsnotatet beskrives en række muligheder
og barrierer for genbrug og genanvendelse og stiller
dem op imod fordele og ulemper i forhold til brug af
nye ressourcer og byggematerialer. Her er konklusio-
nen også meget tydeligt, at der er store klimapoten-
tialer for mere genbrug.
Potentialet er også til stede, når det kommer til
praksis på selve byggepladsen. Ifølge Klimapartner-
skabet for bygge- og anlægssektoren er der således
et stort reduktionspotentiale i at ændre vaner og
planer for at genbruge og genanvende mere på byg-
gepladser.
18
Partnerskabet vurderer således, at der
kan ligge en CO
2
-besparelse på 200-600.000 ton
CO
2
pr. år, hvis man integrerer cirkulære løsninger –
alene på byggepladsen.
Der er også potentielle økonomiske gevinster ved
at gå den cirkulære vej. Ellen MacArthur Foundation
lavede tilbage i 2015 en analyse af de økonomiske
potentialer for cirkulær økonomi i Danmark og fandt
et af de største potentialer i byggeindustrien og byg-
ninger. Analysen viste, at genbrug og højværdi-genan-
vendelse af komponenter og materialer kan medføre
en nettoværdi på 0,8-1,1 mia. kr. pr. år i 2035.
HVO R B LIVER STO RSK AL A-
PROJEK TERN E AF?
De seneste år har vi herhjemme i stigende grad set
initiativer og projekter målrettet udvikling af cirkulæ-
re byggematerialer og processer. Der er også blevet
givet store summer fra både offentlige og private
fondsmidler til udviklings- og demonstrationsprojek-
ter. Vi har set en lang række partnerskaber mellem
virksomheder, investorer, forskningsinstitutioner
og også offentlige myndigheder omkring konkrete
cirkulært forankrede byggeprojekter. Desuden har vi
set en lang række partnerskaber inden for bygge-
branchen, som er etableret netop med det formål at
fremme cirkulære materialestrømme.
13
Reimagining our buildings and spaces for a circular economy, Ellen MacArthur Foundation, 2023 (https://ellenmacarthurfoundation.org/topics/built-
environment/overview).
2022 Global Status Report for Buildings and Construction, UNEP, 2022
(https://globalabc.org/sites/default/files/2022-11/FULL%20REPORT_2022%20Buildings-GSR_1.pdf).
Livscyklusvurdering for cirkulære løsninger med fokus på klimapåvirkning, SBi, 2019.
(https://build.dk/Assets/Livscyklusvurdering-for-cirkulaere-loesninger-med-fokus-paa-klimapaavirkning/SBI-2019-08.pdf).
Livscyklusvurdering for cirkulære løsninger med fokus på klimapåvirkning, SBi, 2019.
(https://build.dk/Assets/Livscyklusvurdering-for-cirkulaere-loesninger-med-fokus-paa-klimapaavirkning/SBI-2019-08.pdf).
Cirkulær økonomi i byggeriet – med fokus på genbrug og genanvendelse af byggematerialer, Rådet for Grøn Omstilling, 2022
(https://rgo.dk/cirkulaer-oekonomi-i-byggeriet-med-fokus-paa-genbrug-og-genanvendelse-af-byggematerialer/).
Anbefalinger til regeringen fra Klimapartnerskabet for bygge- og anlægssektoren, Regeringens Klimapartnerskaber for Bygge- og anlægssektoren, 2020
14
15
16
17
18
 BOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 60: Henvendelse af 20/6-23 fra Rådet for Grøn Omstilling vedr. Nye og politiske anbefalinger fra Rådet for Grøn Omstilling: Cirkulært byggeri står og falder med politisk handling
2726268_0023.png
CIRKULÆRT BYGGERI – FRA DRØM TIL VIRKELIGHED
23
hylderne, som gør det muligt og nemt for aktører i
byggeriet at vælge mere cirkulære produkter. Marke-
det består i dag af mindre aktører, som baserer sig
på mere sporadiske materialestrømme, og de store
spillere inden for salg af byggevarer gør sig stadig
kun i meget lille omfang i cirkulære produkter.
Der er heller ikke i byggeriet etableret de værdikæ-
der og nye produktionsstrømme, som kan sikre, at
nedtagne byggematerialer får nyt liv og ikke bare
ender deres dage på forbrændingen. Det gælder
eksempelvis forarbejdningsfaciliteter, upcycling
centre og testfaciliteter, som kan være med til at
klargøre og kvalitetssikre brugte byggematerialer
til genbrug. Og når det kommer til cirkularitet i kon-
krete byggeprojekter, er det primært i form af bløde
hensigtserklæringer og ikke konkrete krav til eksem-
pelvis andelen af genbrugt materiale eller analyse af
cirkulær værdi på nedtaget byggemateriale.
Meget skal også ændres i forhold til, hvordan vi
håndterer brugte byggematerialer, som i dag ofte er
genanvendelse på et lavt niveau, og hvor der stadig
er meget lidt direkte genbrug.
20
Når byggematerialer
som eksempelvis aluminium, stål og gips indgår i et
cirkulært kredsløb efter at være blevet taget ud af
en bygning og skal genanvendes, sker det således
ofte gennem en større omarbejdningsproces, som
ofte både er energitung og omkostningsfuld.
Trods klimapotentialer og et stort antal innovations-
projekter er der dog ikke sket et reelt gennembrud
for cirkulært byggeri. En analyse fra 2023 lavet af
tyske DGNB baseret på 38 bygninger fra forskel-
lige europæiske lande – herunder syv bygninger i
Danmark – viser således, at ingen af bygningerne
lever op til de krav, som Platform for Sustainable
Finance i dag anbefaler skal være grundlag for EU
taksonomiens cirkulære kriterier.
19
Det gælder både
i forhold til genanvendelsesprocent og genbrugspro-
cent. Se
figur 5.
Analysen konkluderer således, at
industrien ikke er “forberedt på den transformation
til en cirkulær økonomi, som EU foreskriver.”
Vi har også stadig til gode at se et kommercielt
gennembrud for cirkulære løsninger i byggeriet. Vi
har i dag ikke metervarer af cirkulære produkter på
FI G U R 5 .
I K K E PÅ S P O R E T
20 pct. genanvendelige
materialer
15 pct. genanvendte
materialer
15 pct. genbrugte
materialer
Ikke overensstemmende
54%
69%
74%
Data ikke tilgængeligt
11%
11%
Overensstemmende
34%
20%
11%
14%
0
20
40
60
80
100
Både herhjemme og i flere andre europæiske lande
bliver der i dag ikke bygget inden for de krav, som
ligger i EU's lovgivning på det finansielle område.
Kilde: DGNB, 2023.
21
19
Study: Buildings don’t meet EU Circular Economy Taxonomy requirements, Circular, 2023
(https://www.circularonline.co.uk/news/study-buildings-dont-meet-eu-circular-economy-taxonomy-requirements/).
20
Byggeaffald i tal, VCØB, 2023 (https://vcob.dk/vcob/nedrivning/hvad-er-byggeaffald/).
21
Circular Economy Taxonomy Study: buildings do not meet EU requirements, DGNB, 2023
(https://www.dgnb.de/de/aktuell/pressemitteilungen/2023/circular-economy-taxonomy-study).
 BOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 60: Henvendelse af 20/6-23 fra Rådet for Grøn Omstilling vedr. Nye og politiske anbefalinger fra Rådet for Grøn Omstilling: Cirkulært byggeri står og falder med politisk handling
2726268_0024.png
24
CIRKULÆRT BYGGERI – FRA DRØM TIL VIRKELIGHED
”Vi vil gerne, men det er svært. Vi
har brug for, at der politisk bliver
stillet flere cirkulære krav til os
som bygherrer og til rådgivere.
Det skal være noget, vi skal gøre.”
Pernille Kern Kernel, specialkonsulent,
Region Hovedstaden
TEKSTBOKS 5.
STORE
REDUKTIONSPOTENTIALER
VED GENBRUG OG GENANVENDELSE
”Livscyklusvurdering for cirkulære løsninger med fokus
på klimapåvirkning – Forundersøgelse” udarbejdet af
Statens Byggeforskningsinstitut, SBi, viser, at der er klim-
agevinster at hente ved mere cirkularitet.
For en række materialer er der en stor (> 50 pct.)
gevinst at hente ved cirkularitet
Det omfatter:
• Murværk af genbrugsmursten
• Genbrugt murværkselement
For andre materialer er der en mindre (10-50 pct.)
gevinst at hente.
Det omfatter:
• Spånplader med genanvendt træ
• Gipsplader med genanvendt gips
For enkelte materialetyper er der ikke nogen klima-
gevinst (<10 pct.) eller ligefrem en højere udledning
forbundet med det genanvendte/genbrugte scenarie.
Det omfatter:
• Genanvendt beton
• Facadebeklædning af glaskeramik
• Genbrugte betonbjælker
• Genbrugte stålprofiler
• Genbrugte bærende træbjælker og -stolper
• Genbrugt trægulv
• Kassevinduer af genbrugte termoruder
• Genbrugstagsten
• Facadebeklædning af genanvendte ventilationsrør
• Genanvendte aluminiumsplader som beklædning
af facade eller tag
• Genbrugt indvendig dør
• Genanvendt tagpap
Kilde: SBi, 2019.
22
 BOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 60: Henvendelse af 20/6-23 fra Rådet for Grøn Omstilling vedr. Nye og politiske anbefalinger fra Rådet for Grøn Omstilling: Cirkulært byggeri står og falder med politisk handling
2726268_0025.png
CIRKULÆRT BYGGERI – FRA DRØM TIL VIRKELIGHED
25
FLERE BARRI ERER
STÅR I VEJEN
Der er en række centrale barrierer, der i dag forhin-
drer en reel cirkulær omstilling af byggeriet – og som
er nødvendige at adressere, hvis cirkularitet for alvor
skal op i volumen i byggebranchen.
>
MANGLENDE DATA OG VIDEN
Der mangler i dag transparent data, som er nødvendige
for at sikre mere genbrug og genanvendelse. Blandt an-
det peger taksonomi-analysen fra DGNB på mangelfuld
information og data som en ud af to primære grunde til,
at byggerierne i EU-landene ikke kan leve op til cirkulære
>
GENNEMGRIBENDE OPGØR
deres store fokusområder og har gennemført flere analyser
på området, som afdækker både muligheder, men også de
største barrierer for mere cirkularitet i byggeriet. De peger
på, at cirkularitet først kan blive en realitet, hvis der sker et
Ellen MacArthur Foundation
23
har cirkulært byggeri som et af
krav.
24
En af de store udfordringer i forhold til data er viden
om de cirkulære værdier, der ligger i eksisterende byggeri
– som skal bruges ved nedrivning og renovering og være
med til at sikre, at de byggematerialer, som i dag ender
på forbrændingen eller genanvendes til lavværdi formål,
kommer ind i et bedre cirkulært kredsløb – med fokus på
MED, HVAD VI PLEJER
genbrug og højværdi-genanvendelse. Det er sjældent, at
der gennemføres en ressourcekortlægning, hvor man af-
gennemgribende redesign af både produkter, værdikæder,
partnerskaber og nye måder at tænke et byggeprojekt. Det er
selvsagt ikke nogen nem opgave at gentænke hele bygge-
processen på tværs af værdikæden. Det kræver ny viden og
nye kompetencer fra både arkitekter, bygherrer, entreprenører,
håndværkere og affaldshåndtering. Det er ikke en viden eller
kompetencer, som er til stede bredt set i branchen i dag.
dækker værdien af bygningen og potentielle ”høstede” ma-
terialer og bygningsdele. Ifølge Videnscenter for Cirkulært
Byggeri skal en ressourcekortlægning levere ”en detaljeret
bygningsgennemgang med henblik på at kortlægge til-
gængelige ressourcer inden nedrivning eller renovering”.
Kortlægningen giver med andre ord et detaljeret overblik
over indholdet af materialer egnet til genbrug, genanven-
delse og materialenyttiggørelse. Desuden mangler der
inden for byggebranchen data, som klart og kvalificeret
dokumenterer CO
2
-effekten af cirkulære byggematerialer.
Aktører i branchen har i dag ikke adgang til tilgængelig og
>
HVEM LØBER RISIKOEN?
kvalificeret data om enkelte byggematerialer, bygningspro-
filer og data om flowet af materialer, baseret på prognoser
for kommende byggeprojekter, hvor der er materialer på vej.
En anden barriere for udviklingen af et større udbud af
cirkulære materialer er, at der mangler afklaring og sik-
kerhed i forhold til, hvem der tager ansvaret og står inde
for kvaliteten af et cirkulært produkt – og således også
løber risikoen ved brug af genbrugsmaterialer. Mange nye
byggematerialer har i dag en klar kvalitetsmærkning. Det er
ikke gældende, når man kigger på eksempelvis gamle tag-
spær, betonkonstruktioner eller isoleringsmateriale, hvilket
gør det sværere at dokumentere sikkerheden. Det kan være
svært at vide, hvordan og af hvad de er fremstillet, hvad
de tidligere har været anvendt til, og hvilke påvirkninger de
tidligere har været udsat for. Derfor er der blandt aktører
i branchen en bekymring for, at de med genbrugte ma-
terialer kan få problemer på den længere bane i forhold
til sikkerhed og holdbarhed. Noget af det, der diskuteres
i branchen, er muligheden for en forsikringsordning eller
>
MANGLENDE LOVGIVNING
Når det kommer til klimaaftryk, har lovgivningen på byg-
geriområdet i mange år primært fokuseret på at fremme
energiforbedringer og effektivisering. Indlejret CO
2
og
cirkularitet er både et nyere og mindre prioriteret politisk
indsatsområde. De seneste års politiske tiltag er stadig
meget mangelfuld i forhold til for alvor at få omstillingen til et
mere cirkulært byggeri op i omdrejninger. Det gælder både
i forhold til krav og incitamenter, der fremmer og står i vejen
støttepuljer, som kan hjælpe til at sikre aktører, der vælger
at bruge genbrugte materialer.
for cirkulære valg. Konkrete eksempler er blandt andet, at der
i dag ikke er krav til cirkularitet ved nedtagning af eksister-
ende bygninger, ligesom der i bygningsreglementet er en
række krav til sikkerhed og standarder, som gør det svært for
genbrugte varer at finde vej ind på et kommercielt marked.
22
Livscyklusvurdering for cirkulære løsninger med fokus på klimapåvirkning, SBI, 2019
(https://build.dk/Assets/Livscyklusvurdering-for-cirkulaere-loesninger-med-fokus-paa-klimapaavirkning/SBI-2019-08.pdf).
Circular Buildings Toolkit, Ellen MacArthur Foundation, 2023
(https://ellenmacarthurfoundation.org/articles/circular-buildings-toolkit).
Circular Economy Taxonomy Study: buildings do not meet EU requirements, DGNB, 2023
(https://www.dgnb.de/de/aktuell/pressemitteilungen/2023/circular-economy-taxonomy-study).
23
24
 BOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 60: Henvendelse af 20/6-23 fra Rådet for Grøn Omstilling vedr. Nye og politiske anbefalinger fra Rådet for Grøn Omstilling: Cirkulært byggeri står og falder med politisk handling
2726268_0026.png
26
CIRKULÆRT BYGGERI – FRA DRØM TIL VIRKELIGHED
>
INGEN ØKONOMISK GULEROD
Det er i dag ofte dyrere at bygge cirkulært. Det skyldes i
høj grad, at markedet for cirkulære byggevarer fortsat er
relativt umodent, og der derfor ikke er samme udbud af
genbrugte byggematerialer. Typisk er det også en mere
omkostningsfuld proces at få nedtaget, kvalitetssikret,
efterbearbejdet og genbrugt et konkret byggemateriale
– sammenlignet med at købe nyproducerede alternati-
ver, eller hvis man vælger at downcycle materialer. Dertil
>
BRUG FOR FLERE CIRKULÆRE
Vi har umiddelbart ikke nok brugte byggematerialer til at
møde efterspørgslen, hvis ikke der sættes en væsentlig
dæmper på byggetrangen – det gælder både herhjemme,
MATERIALER
afspejles klima- og ressourcegevinsterne ved genbrug ikke
i prisen på genbrugte byggematerialer.
Se tekstboks 6.
Det
kunne man sikre gennem eksempelvis en højere og mål-
rettet CO
2
-afgift, som ville øge de økonomiske incitamenter
til at vælge genbrugte alternativer.
i EU og globalt. Derfor er der brug for at kigge på udvikling
af cirkulære materialestrømme fra andre sektorer, herunder
blandt restprodukter fra landbruget og biogene byggema-
terialer, hvis man vil sikre, at byggeriets ressourceaftryk og
indlejret CO
2
ikke stiger markant over de næste år. Men det
er ikke værdikæder, man for alvor er i gang med at opdyrke
TEKSTBOKS 6.
PRIS BETYDER MERE I DANMARK
END I VORES NABOLANDE
Bæredygtighed er for alvor på vej frem som et vigtigt
parameter i valget af materialer i byggebranchen. En
undersøgelse blandt arkitekter og rådgivere i de fire
i dag, og der er endnu ikke etableret materialestrømme i en
skala, som gør det kommercielt attraktivt.
nordiske lande, Danmark, Finland, Norge og Sverige,
lavet af Nordic Architect Panel viser, at bæredygtighed
i flere lande er blevet vigtigere end prisen, når et mate-
riale skal vælges. I Finland tilkendegiver hele 93 pct. af
de adspurgte arkitekter, at bæredygtighed er vigtigere
end pris, når de skal vælge byggematerialer, mens
det tilsvarende tal for Sverige og Norge er henholdsvis
73 pct. og 67 pct. I Danmark ser det dog ikke helt ud
på samme måde. Her er det nemlig kun 46 pct. af de
>
KUN FÅ KOMMUNER SÆTTER KRAV
mere cirkulær retning.
Se tekstboks 7.
Men det er i dag sta-
dig småt med tydelige krav eller klare incitamenter i offen-
tlige udbud, der direkte fremmer cirkularitet i byggeriet. Det
Den offentlige sektor i Danmark udbyder årligt for over 30
mia. kr. i bygge- og anlægsopgaver og er derfor en potentiel
muskel i forhold til at drive og udvikle byggebranchen i en
hører således til undtagelserne, når en kommune vælger at
stille krav eksempelvis om brug af genbrugte materialer. En
af de kommuner, som dog har valgt at gå en mere cirkulær
vej i deres byggeprojekter, er Københavns Kommune. Her
besluttede byrådet tilbage i 2019, at nye byggeprojekter
skal screenes i forhold til det cirkulære potentiale. Desuden
blev det besluttet, at udvalgte byggeprojekter skal have et
øget særskilt fokus på cirkulær økonomi. Med afsæt i den
ambition har Københavns Kommune siden hen lanceret
et katalog med konkrete cirkulære kravsspecifikationer til
cirkularitet i byggeprojekter inden for kommunens grænser.
Se case side 35.
adspurgte, der erklærer sig enig i, at bæredygtighed er
vigtigere end pris.
 BOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 60: Henvendelse af 20/6-23 fra Rådet for Grøn Omstilling vedr. Nye og politiske anbefalinger fra Rådet for Grøn Omstilling: Cirkulært byggeri står og falder med politisk handling
2726268_0027.png
CIRKULÆRT BYGGERI – FRA DRØM TIL VIRKELIGHED
27
”Vi står over for et paradigmeskifte. Vi skal finde helt nye måder
at gøre tingene på. Det er ikke let, og der er mange barrierer, der
skal adresseres, hvis vi skal blive gode til at bygge med genbrug,
genanvendelse og nye designprincipper, der gør, at ressourcer
bruges længst muligt og af flest muligt.”
Tine Lange, grundlægger af Responsible Assets
og Videnscenter for cirkulært byggeri
>
HULLER I DEN CIRKULÆRE
Projektet CircleBank,
25
som har fået en bevilling fra Inno-
vationsfonden og Realdania, har kortlagt den cirkulære
værdikæde i byggeriet og identificeret de primære huller i
VÆRDIKÆDE
TEKSTBOKS 7.
CIRKULÆRT BYGGERI: DE STØRSTE
FORANDRINGSDRIVERE
Ellen MacArthur Foundation og konsulenthuset Arup udpeger
i rapporten “First steps towards a circular built environ-
ment”,
27
som omhandler cirkulær omstilling af byggeriet, de
tre forandringsdrivere – politikere, investorer og udviklere –
der har størst potentiale for at fremme cirkularitet i byggeriet.
I rapporten udpeges de vigtigste handlinger, som hver af de
tre forandringsagenter kan igangsætte for at fremme om-
stillingen til en langt mere cirkulær byggebranche:
Politikere skal:
• Arbejde med industrien for at udvikle en
understøttende politisk ramme på flere niveauer
• Bruge politiske løftestænger som offentlige indkøb til
at stimulere efterspørgslen efter cirkulære løsninger
• Initiere og facilitere offentlig-private partnerskaber for
at udvikle skalerbare projekter
Investorer skal:
• Indgå i offentlig-private partnerskaber for at udvikle
skalerbare projekter
• Støtte forskning i nye værdiansættelsesteknikker, der
eliminerer strukturelt affald og opretholder eller øger
værdien af materialer
Udviklere skal:
• Lede offentlig-private partnerskaber med henblik på at
udvikle skalerbare projekter
• Udvikle evidensbaseret base, der demonstrerer værdien
af et cirkulært bygget miljø
forhold til at fremme cirkulære materialestrømme.
Se case
side 36.
Deres kortlægning peger på, at det største hul lige
nu er mangel på forarbejdnings- og upcycling-faciliteter,
der kan aftage materialer fra byggeriet og gøre dem klar
til at indgå i kredsløbet igen. Desuden peger deres analyse
på, at der mangler en samlet markedsplads for cirkulære
byggeprodukter, som kan sikre den nødvendige skala og det
nødvendige udbud af konkrete produkter, så det kan blive en
reel mulighed at vælge cirkulære alternativer, når man sid-
der i en konkret byggeproces. Taksonomi-analysen fra DGNB
peger også på, at manglende tilgængelighed af cirkulære
byggevarer er en ud af to primære barrierer i forhold til at leve
op til EU's cirkulære krav.
26
25
26
Construction made circular, Circle Bank, 2023 (https://circlebank.dk/).
Circular Economy Taxonomy Study: buildings do not meet EU requirements, DGNB, 2023
(https://www.dgnb.de/de/aktuell/pressemitteilungen/2023/circular-economy-taxonomy-study).
First steps towards a circular built environment, Ellen MacArthur Foundation, 2018
(https://emf.thirdlight.com/file/24/tU0Jh7utUp7OUputUoNStpe3lPX/First%20steps%20towards%20a%20circular%20built%20environment.pdf).
27
 BOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 60: Henvendelse af 20/6-23 fra Rådet for Grøn Omstilling vedr. Nye og politiske anbefalinger fra Rådet for Grøn Omstilling: Cirkulært byggeri står og falder med politisk handling
2726268_0028.png
28
CIRKULÆRT BYGGERI – FRA DRØM TIL VIRKELIGHED
 BOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 60: Henvendelse af 20/6-23 fra Rådet for Grøn Omstilling vedr. Nye og politiske anbefalinger fra Rådet for Grøn Omstilling: Cirkulært byggeri står og falder med politisk handling
2726268_0029.png
CIRKULÆRT BYGGERI – FRA DRØM TIL VIRKELIGHED
29
5. TRE RESSOURCETUNGE
BYGGEKLODSER: STÅL , CEMENT
OG ALUMINIUM
Stål, cement og aluminium er tre store hovedpiner i
byggeriet, når man kigger på mindre ressourcefor-
brug og klimaaftryk. Alene beton, som er det mest
anvendte byggemateriale i verden, tegner sig for 8
pct. af den globale CO
2
-udledning. Samlet set tegner
de tre materialer sig globalt for 23 pct. af den totale
globale CO
2
-udledning – og langt størstedelen af
forbruget af stål, beton og aluminium sker i byggeri-
et.
Se figur 6.
Og det er endnu ikke lykkes at knække
kurven i forhold til at mindske udledningerne. Ifølge
IEA er CO
2
-udledningen fra stålindustrien steget over
det seneste årti – primært på grund af øget efter-
spørgsel.
30
Kigger man på prognoser for byudvikling
og forventet aktivitet i byggeriet de kommende år,
så må efterspørgslen på de tre materialer forventes
at fortsætte med at stige – og dermed også CO
2
-ud-
ledningen, hvis ikke der findes og implementeres en
række klimareducerende tiltag. Kigger man alene
på beton, forventes den globale cementproduktion
at stige fra det nuværende niveau på 4,4 til 7,0 mia.
ton pr. år i 2050.
31
Således fastslår World Green
Building Council også, at det at finde mere bæredyg-
tige byggematerialer vil være et af de mest effektive
midler til at nå vores globale mål for at takle klima-
forandringerne.
FI G U R 6 .
E N O R MT K L I M A A F TRY K
FR A D E TR E P O PU L Æ R E M ATE R I A L E R
Transport
Andre
Drift af bygninger
Industri
Cement og beton (11%)
Stål (10%)
Aluminium (2%)
23%
Kilde: Architecture 2030, 2023.
32
30
Iron and steel, IEA, 2022 (https://www.iea.org/reports/iron-and-steel).
31
Forskningsprojekt skal udvikle cement med op mod 50 pct. CO -reduktion, Teknologisk Institut, 2023
2
(https://www.teknologisk.dk/ydelser/forskningsprojekt-skal-udvikle-cement-med-op-mod-50-pct.-co
2
-reduktion/42899).
32
Actions for a Zero Carbon Built Environment, Embodied Carbon, Architecture 2030, 2023
(https://architecture2030.org/embodied-carbon-actions/).
 BOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 60: Henvendelse af 20/6-23 fra Rådet for Grøn Omstilling vedr. Nye og politiske anbefalinger fra Rådet for Grøn Omstilling: Cirkulært byggeri står og falder med politisk handling
2726268_0030.png
30
CIRKULÆRT BYGGERI – FRA DRØM TIL VIRKELIGHED
Derfor er der i den grad brug for indsatser og tiltag,
som kan være med til at skubbe de tre klimatunge
byggematerialer i en klimavenlig retning.
Det er også en erkendelse, der har ramt flere aktører
inden for alle tre sektorer. Her sættes der i stigende
grad klimamål, udformes bæredygtighedsstrategier,
igangsættes alliancer og partnerskaber og investe-
res i udvikling og implementering af nye og mere
klimavenlige løsninger.
Vi har de seneste år set et stadig større fokus på at
reducere CO
2
-aftrykket fra selve produktionsfasen af
de tre materialer med investeringer fra flere virksom-
heder i energieffektivitet og i udvikling af nye produk-
tionsformer baseret på elektrificering eller mindre
klimaskadelige energikilder – og på længere sigt på
at kunne basere produktionen på PtX fremstillet med
vedvarende energi og elektrolyse. Desuden ser vi et
fokus på optimering af forbruget af materialer i byg-
geriet – med henblik på materialereduktioner gen-
nem nye designmetoder og samarbejdsformer. Ud
over dette ser vi også et stigende fokus på udvikling
og skalering af mere cirkulære forretningsmodeller
og på at skabe bedre muligheder for genanvendelse
og genbrug af de tre materialestrømme.
En lang række analyser og opgørelser viser, at der
i forhold til både stål, beton og aluminium er store
klimagevinster ved cirkularitet. Et eksempel: Ifølge
European Aluminiums notat ”Recycling Aluminium.
A Pathway to Sustainable Economy” kræver genan-
vendelsesprocessen kun 5 pct. af energiforbruget
sammenlignet med produktionen af primærme-
tal.
33
Tager man produktionen af aluminium, som
er baseret på scrap (genanvendt), udledes 0,5 kg
CO
2
pr. produceret kg aluminium. Til sammenligning
udledes 20 kg pr. produceret kg jomfrueligt alumi-
nium – alt afhængigt af om energikilden er kul eller
baseret på vandkraft eller atomkraft, som er de
mest udbredte energiformer brugt i produktionen af
aluminium i dag.
Se figur 7.
Men når det kommer til at få skabt højværdi cirkulære
materialestrømme inden for alle tre materialer, er man
dog langt fra at være i mål. I forhold til beton er pro-
duktionen og anvendelsen af genbrugsbeton endnu
langt fra at nå noget, der minder om industriel skala,
og i forhold til stål og aluminium er der i dag stor grad
af genanvendelse, men ikke meget direkte genbrug.
Skal potentialerne ved direkte genbrug og højvær-
digenanvendelse indfries, er der i den grad brug for
yderligere produktinnovation, nye værdikæder, attrak-
tive forretningsmodeller og fælles standarder, som
kan være med til sikre, at de tre klimatunge materiale-
strømme i byggeriet recirkuleres igen og igen.
STAD I G M EG ET LI DT
D I REK TE G EN B RUG
Både stål og aluminium er materialer, som allerede i
dag har en positiv materialeværdi i forhold til genan-
vendelse. De kan omsmeltes og bruges igen og igen,
uden at egenskaberne eller kvaliteten forringes, og
der er god økonomi i at indsamle og genbruge begge
materialer. Der findes således allerede i dag flere
processer og systemer, som sikrer, at både stål og
aluminium får flere liv. Og genanvendelsesgraden er
på globalt plan høj – det gælder også inden for bygge-
riet. I forhold til aluminium vurderer man, at omkring
75-80 pct. af aluminium er i cirkulære kredsløb i dag.
Beton har i dag en lavere materialeværdi, og en stor
del af den eksisterende beton fra byggeriet ender på
forbrændingen. Det anslås således, at der årligt gene-
res ca. 2 mio. ton betonaffald i Danmark, svarende til
ca. 25 pct. af alt bygge- og anlægsaffald. Kun godt 1
mio. ton betonaffald bliver registreret, og af dette gen-
anvendes +90 pct. – men i lavværdikredsløb primært
som vejfyld.
34
Her adskiller Danmark sig fra flere an-
dre lande, hvor der er mange eksempler på, at beton
bliver genanvendt i ny beton som tilslag, der iblandes
ny beton. I Danmark er dette endnu ikke udbredt.
33
What to look out for when specifying recycled aluminium system, WICONA, 2021
(https://www.wicona.com/en/baltics/wicona/news-overview/what-to-look-out-for-when-specifying-recycled-aluminium-systems/).
Anvendelse af beton i byggeriet, CONCITO & Rådet for Grøn Omstilling, 2021 (https://concito.dk/sites/concito.dk/files/media/document/2021.11.26%20
Fremsynsnotat%20beton%20i%20byggeriet.pdf
Effektvurdering i Circular Builders projektet – Samlet notat, Teknologisk Institut, 2022
(https://www.gate21.dk/wp-content/uploads/2022/09/Samlet-notat_Circular-Builders.pdf).
34
35
 BOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 60: Henvendelse af 20/6-23 fra Rådet for Grøn Omstilling vedr. Nye og politiske anbefalinger fra Rådet for Grøn Omstilling: Cirkulært byggeri står og falder med politisk handling
2726268_0031.png
CIRKULÆRT BYGGERI – FRA DRØM TIL VIRKELIGHED
31
FI G U R 7.
G E N A N V E N D E L S E A F A LU M I N I U M
H A R STO R E K L I M A P OTE NTI A L E R
100 pct.
post-forbruger
20
CIRKAL 75R*
REDUXA 4,0
Primær
ekstrudering
Primær
produktion
EU
gennemsnit
Primært
forbrug
EU
gennemsnit
Primært
produktion
globalt
gennemsnit
Primær
produktion
Kina gennemsnit
15
10
5
0,5
2,3
4,0
5,7
6,7
8,6
16,7
20,0
0
Når man producerer aluminium baseret på eksisterende aluminium restprodukter, udledes der i produktionsprocessen kun 5
pct. af energiforbruget sammenlignet med produktionen af aluminium baseret på jomfruelige materialer.
Kilde: WICONA, 2021.
36
De største klimabesparelser i forhold til alle tre
byggematerialer findes dog ikke ved genanvendelse,
men når det er muligt at genbruge materialerne. En
væsentlig årsag til dette er, at hele forarbejdnings-
processen og produktionen af et nyt byggemateriale
undgås – hvilket er en stor del af materialernes
CO
2
-aftryk, også selvom en del eller hele produkti-
onen er baseret på ikke-jomfrueligt materiale. En
forundersøgelse fra SBi af 11 byggematerialers kli-
mabelastning fra 2019 viser, at genbrugte betonele-
menter og genbrugte betonsøjler/bjælker udleder
13,4 kg CO
2
pr. m3, hvilket svarer til 95,6 pct. min-
dre end konventionel beton. Til sammenligning har
beton med 20 pct. genanvendt tilslag en potentiel
CO
2
besparelse på 0,3 pct.
35
Tilsvarende viser ”Livs-
cyklusvurdering for cirkulære løsninger med fokus
på klimapåvirkning – Forundersøgelse” udarbejdet
af SBi, at der er mere end 50 pct. CO
2
-besparelse
ved genbrug af stålprofiler og aluminiumsplader.
36
What to look out for when specifying recycled aluminium systems?, WICONA, 2021
(https://www.wicona.com/en/baltics/wicona/news-overview/what-to-look-out-for-when-specifying-recycled-aluminium-systems/).
 BOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 60: Henvendelse af 20/6-23 fra Rådet for Grøn Omstilling vedr. Nye og politiske anbefalinger fra Rådet for Grøn Omstilling: Cirkulært byggeri står og falder med politisk handling
2726268_0032.png
32
CIRKULÆRT BYGGERI – FRA DRØM TIL VIRKELIGHED
I KKE D ESI G N ET
TI L G EN B RUG
Som det også er gældende for en lang række materi-
aler i byggeriet, er der aktuelt meget lidt direkte gen-
brug af aluminium, stål og beton i byggesektoren.
37
Når beton, stål og aluminiumselementer i dag gen-
bruges, er det primært på forsøgsplan eller enkeltstå-
ende byggeprojekter, hvor en arkitekt får en ide om,
at noget skal baseres på genbrugte materialer. Det er
med andre ord ikke noget, man gør bredt i branchen.
En af de primære barrierer for mere direkte genbrug
af både stål, aluminium og beton i byggeriet, men i
øvrigt også for mange andre byggematerialer, er, at
mange af de materialer, som kom ind i byggeriet for
20, 30 og 50 år siden, ikke er designet med genan-
vendelse og nedtagning for øje.
Det gør, at de ofte er produceret, så de kan være
svære at skille ad igen – det gælder eksempelvis
betonelementer, som typisk støbes sammen med
beton, hvilket gør det svært at skille ad uden at
beskadige elementerne. Dertil kan være usikkerhed
om kemikalieindholdet og sikkerhedskrav, i forhold til
om byggematerialerne lever op til de nuværende krav
på området. Kemikalier i byggematerialer er en af de
helt store hindringer for direkte genbrug.
Derfor er der brug for, at der fremadrettet udvikles
beton-, stål- og aluminiumsprodukter, som er desig-
net til direkte genbrug. Det skal ske gennem mere
enkle produktsammensætninger, mindre brug af ke-
mikalier, modulært design mv. Det har man blandt an-
det forsøgt i projektet Circle House, hvor bygningens
betonelementer er blevet sammenboltret i stedet
for at blive støbt sammen, for at de hermed senere
kan demonteres og efterfølgende blive anvendt igen
andetsteds.
Se case side 36 og tekstboks 8.
En ting er dog fremadrettet produktion, noget andet
er at sikre, at alle de klimatunge stål-, aluminiums- og
betonmaterialer i den eksisterende bygningsmasse
også kan blive genbrugt. Det vil kræve, at der udvikles
yderligere løsninger og teknologier, som kan være med
til at bearbejde, kvalitetssikre og redesigne eksisteren-
de beton, aluminium og stålprodukter til at kunne gen-
bruges i større omfang i byggeriet. Det vil også kræve,
at der opbygges et led i værdikæden, som kan analy-
sere, kvalitetssikre og klargøre beton, stål og alumini-
umsmaterialer til direkte genbrug – og sideløbende, at
der udvikles en kommerciel attraktiv model for dette,
hvilket analyser peger på ikke er tilstrækkeligt til stede
i dag. Et eksempel på dette er projektet ReCreate, som
arbejder på at forbedre den tekniske og økonomiske
model for at adskille og genbruge betonelementer,
som ikke er blevet designet til at blive adskilt.
Der er i år kommet en ny ISO-standard DS/ISO
TEKSTBOKS 8.
DESIGN TIL ADSKILLELSE
20887, som sætter en ny ramme for “design for
adskillelse” i byggeriet.
38
På dansk hedder den
“Design med henblik på afmontering og tilpasning”,
oversat fra engelsk “Design for Disassembly and
Adaptability”. Standarden guider aktører i byggeriet
i, hvordan man designer et bygge- eller anlægs-
projekt, så man senere kan adskille de forskellige
bygningskomponenter – som en del af at sikre
omstillingen til et mere cirkulært byggeri. Den nye
standard bliver også nævnt i EU-taksonomien som
en anbefalet metode til at bevise bygningens cirku-
laritet. I standarden fremlægges 10 designprin-
cipper til at konstruere bygninger. De er følgende:
· Alsidighed
· Konvertibilitet
· Udvidelsesmuligheder
· Nem adgang
· Uafhængighed og reversible samlinger
· Undgåelse af unødvendig behandling og finish
· Understøttelse af cirkulær økonomi
· Enkelhed
· Standardisering
· Sikkerhed ved demontering
37
Direkte genbrug af beton I byggeriet, Gate 21, 2022
(https://www.gate21.dk/wp-content/uploads/2022/11/Argumentkatalog_genbrug-af-beton-01.pdf).
Byggestandard kan hjælpe virksomheder med at leve op til EU-taksonomien, Dansk Standard, 2023
(https://www.ds.dk/da/nyhedsarkiv/2023/03/byggestandard-kan-hjaelpe-virksomheder-med-at-leve-op-til-eu-taksonomien).
38
 BOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 60: Henvendelse af 20/6-23 fra Rådet for Grøn Omstilling vedr. Nye og politiske anbefalinger fra Rådet for Grøn Omstilling: Cirkulært byggeri står og falder med politisk handling
2726268_0033.png
CIRKULÆRT BYGGERI – FRA DRØM TIL VIRKELIGHED
33
 BOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 60: Henvendelse af 20/6-23 fra Rådet for Grøn Omstilling vedr. Nye og politiske anbefalinger fra Rådet for Grøn Omstilling: Cirkulært byggeri står og falder med politisk handling
2726268_0034.png
34
CIRKULÆRT BYGGERI – FRA DRØM TIL VIRKELIGHED
 BOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 60: Henvendelse af 20/6-23 fra Rådet for Grøn Omstilling vedr. Nye og politiske anbefalinger fra Rådet for Grøn Omstilling: Cirkulært byggeri står og falder med politisk handling
2726268_0035.png
CIRKULÆRT BYGGERI – FRA DRØM TIL VIRKELIGHED
35
6. FREMTIDENS
CIRKULÆRE BYGGERI –
HVORDAN SER DET UD?
Flere aktører i branchen arbejder i dag med udvikling
af mere cirkulært byggeri gennem forskellige forsk-
nings- og udviklingspartnerskaber. Det er eksem-
pler, som peger i retning af, hvordan fremtidens
cirkulære byggeri ser ud – hvem, hvordan, med hvad
og med hvilket klima- og ressourceaftryk.
Her præsenteres et udpluk af de projekter, som er i
gang i branchen, hvor cirkularitet og mindre ressource-
forbrug er i fokus.
CASE:
KØBENHAVNS KOMMUNES NYE
CIRKULÆRE UDBUDSKRAV
Københavns Kommune har sat fokus på at fremme mere
cirkulært byggeri og har som led i dette besluttet, at cirku-
laritet skal indgå som en del af pointgivningen ved udbud til
konkretet byggeprojekter.
41
De skriver direkte, at ambitionen
er, at byggeprojekter “inden for projektets økonomiske ramme
implementerer flest mulige af de cirkulære elementer”.
Konkret har Københavns Kommune udvalgt otte DGNB-krit-
erier, som danner rammen for, hvordan kravene til cirkulært
byggeri i kommunen formuleres og realiseres:
• Kvalitet i forberedelsen af projektet
• Bæredygtighed i entrepriseudbud
• Byggeplads/byggeproces
• Livscyklusvurdering
• Miljøfarlige stoffer
• Ansvarsbevidst ressourceindvinding
• Fleksibilitet og tilpasningsevne
• Nedtagning og genanvendelse.
Pointgivningen foretages i samarbejde mellem projektleder
eller projektchef, rådgiver og Byggeri Københavns specialis-
ter i cirkulær økonomi. Herudover skal der i enkelte udvalgte
projekter arbejdes med et særskilt øget fokus på cirkulær
økonomi for at sikre løbende udvikling af området.
CASE:
4-1 PLANET – SÅDAN BYGGER VI
INDEN FOR DE PLANETÆRE GRÆNSER
”Med Boligbyggeri fra 4 til 1 planet vil vi inspirere og udfordre
materialeproducenter, designere, entreprenører og bygher-
rer til, ved fælles hjælp, at udvikle boliger med en markant
lavere udledning af CO
2
og andre drivhusgasser.” Sådan
lyder formålet med Boligbyggeri 4-1 planet-projektet, som
Villum Fonden og Realdania står bag.
39
Målet er at ud-
vikle løsninger og opføre eksempler på sunde og attraktive
boliger, som reducerer det samlede klimaaftryk fra vugge til
grav for nyt boligbyggeri i Danmark med 75 pct. inden 2030.
I projektet er udvalgt ni eksempelbyggerier med et samlet
areal på 95.000 m
2
, svarende til 3 pct. af Danmark årlige
byggeri, som over de næste år skal forsøges opført med en
klimabelastning på kun 2,5 kg CO
2
pr. m
2
pr. år.
40
Erfaring-
erne fra de ni projekter skal deles bredt ud i branchen ud fra
en ambition om at udvikle markedet og erfaringerne med
klimavenligt og cirkulært byggeri.
Baseret på dette har København Kommune formuleret en
række konkrete krav, som indsættes i udbuddene blandt
andet til miljø- og ressourcekortlægning ved nedrivning,
krav til rådgiver om analyse af sorteringspotentiale af
eksempelvis gips og beton og krav om design til genbrug i
forhold til en række materialer.
39
40
Boligbyggeri - fra 4 til 1 planet, 2023 (https://www.4til1planet.dk).
Jagter vildt mål: 9 bygherrer skal reducere CO
2
-aftrykket med 75 pct., Dagens Byggeri, 2023
(https://www.dagensbyggeri.dk/artikel/119745-jagter-vildt-mal-9-bygherrer-skal-reducere-co
2
-aftrykket-med-75-pct.)
Bilag til Håndbog i cirkulær økonomi, Københavns Kommune, 2022
(https://byk.kk.dk/sites/default/files/2022-12/Bilag%20til%20Håndbog.pdf).
41
 BOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 60: Henvendelse af 20/6-23 fra Rådet for Grøn Omstilling vedr. Nye og politiske anbefalinger fra Rådet for Grøn Omstilling: Cirkulært byggeri står og falder med politisk handling
2726268_0036.png
36
CIRKULÆRT BYGGERI – FRA DRØM TIL VIRKELIGHED
CASE:
CIRCLE BANK – MERE DATA
Transparent og åben data om alle bygninger i Danmark,
og hvilke materialer de indeholder. En national markeds-
børs over genbrugte materialer. Rådgivning og støtte til
CASE:
FELDBALLE FRISKOLE – BIOGENE
RESTPRODUKTER FÅR NYT LIV
Byggeri uden at trække veksler på klimaet og ressourcerne.
Det er netop, hvad arkitektvirksomheden Henning Larsen
Architects har villet demonstrere med en 250 m
2
udbyg-
ning på Feldballe Friskole i Rønde på Djursland, hvor alt er
designet og konstrueret med naturlige materialer som træ
og halm. Her har fokus været på at designe en bygning,
som udnytter og upcycler restprodukter fra landbruget,
uden at bruge kemikalier i materialer, og hvor alt er desig-
net og konstrueret til adskillelse. I selve designprocessen
bygherren, der fremmer det cirkulære valg. Tre tiltag, som
tilsammen skal bane vejen for en reel skalering af brugen af
genbrugte materialer i den danske byggebranche. Dette er
ambitionen i innovationsprojektet Circle Bank
42
. Projektet er
et treårigt projekt under Grand Solutions, som er finansieret
af Innovationsfonden og Realdania.
I samarbejde med en lang række aktører fra branchen ar-
bejdes der på at udvikle en fælles, digital platform, der sam-
ler viden om konkrete materialer i det eksisterende byggeri,
som kan gøre det nemmere at genbruge og genanvende til
højværdi-løsninger for aktører i branchen.
har afsættet for Henning Larsen Architects været en klar
materialestrategi med fokus på biogene materialer, simple
konstruktionsprincipper og potentialer for CO
2
-reduktion.
Det er målet, at bygningens endelige klimaaftryk vil være
negativt, det vil sige, at der lagres mere CO
2
i selve bygnin-
gen, end der samlet set udledes i byggeprocessen.
Desuden er fokus på skalering af en større og fælles markeds-
platform, som kan være med til at gøre det nemmere, billig-
ere og forudsigeligt at bygge med genbrugsmaterialer.
CASE:
PARTNERSKAB FOR CIRKULÆRT GIPS
CASE:
CIRCLE HOUSE – DESIGN
MÅLRETTET ADSKILLELSE OG GENBRUG
Circle House
43
er nok det mest kendte og omtalte bygge-
projekt i Danmark inden for cirkulært byggeri til dato. Når
byggeriet er færdigt ultimo 2023 eller 2024, vil det bestå af
60 almene boliger, der ligger i Lisbjerg ved Aarhus, som er
bygget ud fra principperne for cirkulær økonomi. Målsæt-
Mere klimavenligt byggeri forudsætter, at byggematerialer
pr. automatik sorteres og tilbageføres i “closed loops” til
byggeriet igen via cirkulære kredsløb. Det er for langt de
fleste materialers vedkommende ikke tilfældet i dag, hvor
store dele af materialer ryger direkte til forbrænding eller
ningen i byggeprojektet lyder mere konkret, at 90 pct. af
boligernes materialer skal kunne bruges igen uden at miste
“nævneværdig værdi”. Senere mulighed for genbrug er
således tænkt ind bygningerne og materialevalget helt
fra design- og udviklingsfasen – med fokus på udvikling
af mere modulerbart boligbyggeri, langtidsholdbarhed
brydes ned til lavværdiprodukter som eksempelvis vejfyld.
Netop det er formålet med partnerskabet
44
for cirkulært
gips, som består af en række aktører i byggeriet, der ønsker
at etablere nye cirkulære materialestrømme for gips. Ifølge
ton gips, der om året tages ud af byggeriet, direkte på
forbrændingen – ikke på grund af manglende egenskaber,
vendes, er det hovedsagelig i lavværdiprodukter (down-
cycling), hvor det iblandes cement eller bruges til jord-
partnerskabets estimater ryger godt halvdelen af de 140.000
men manglende sortering. Og af den del, der i dag genan-
i materialevalg, sikring af adskillelse af materialer og en
ambition om at anvende så få elementtyper til at bygge
de forskellige bygningstypologier som muligt. En anden
forbedring på marker og som strøelse til køer. Partnerskabet,
som består af gipsproducenterne Saint-Gobain Denmark
og Knauf, affaldsbehandlerne Norrecco og RGS Nordic samt
nedrivningsentreprenøren Tscherning, har som ambition at
målsætning for Circle House-byggeriet er, at boligerne skal
kunne opføres inden for gældende økonomirammer for
alment byggeri – ud fra ambitionen om at demonstrere, at
cirkulært byggeri faktisk er muligt også på kommercielle
vilkår. Projektet, som er støttet med 6.9 millioner kroner af
Miljøstyrelsen og 3 millioner kroner af Realdania, involver-
er mere end 60 forskellige virksomheder på tværs af hele
byggeriets værdikæde.
fordoble genanvendelsen af gips og sikre, at gipsen bruges
til gips igen. De arbejder med et tredelt formål:
• Øge andelen af gipsaffald, der bliver oparbejdet
til gipspulver til genanvendelse, i produktionen af
nye gipsprodukter
• Sikre rammebetingelser, der fremmer genanven-
delsen af gipsaffald til brug i nye gipsprodukter,
herunder identifikation af barrierer
• Sikre kvalitet og sporbarhed, som understøtter ønsket
om øget genanvendelse.
42
43
Construction made circular, Circle Bank, 2023. (https://circlebank.dk).
Circle House vil bane vejen for cirkulært byggeri, LEJERBO, 2020
(https://www.lejerbo.dk/-/media/lejerbodk/filer/om-lejerbo/byg/faktaark-circle-house-20200306.pdf?la=da&hash=7EF02CF5217FECC343D12F702B45CD2172B0A01D).
 BOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 60: Henvendelse af 20/6-23 fra Rådet for Grøn Omstilling vedr. Nye og politiske anbefalinger fra Rådet for Grøn Omstilling: Cirkulært byggeri står og falder med politisk handling
2726268_0037.png
CIRKULÆRT BYGGERI – FRA DRØM TIL VIRKELIGHED
37
CASE:
NORDIC SUSTAINABLE
CONSTRUCTION – NYE CIRKULÆRE
KOMPETENCER
En væsentlig barriere for mere cirkulært byggeri er mang-
len på viden og kompetencer inden for byggesektoren.
Netop det er fokus i et nyt tværnationalt nordisk projekt,
som skal sikre, at cirkulær forståelse bliver en del af pensum
på erhvervsuddannelserne. Projektet blev sendt i udbud i
efteråret 2022 og blev vundet af et konsortium bestående
af konsulentfirmaet Norion Consult og Videnscenter for
Håndværk og Bæredygtighed i januar 2023. Konsortiet skal
udvikle, teste, udbrede og evaluere supplerende undervis-
ningsmateriale i tæt samarbejde med nordiske erhvervs-
uddannelser med den klare ambition at “ruste fremtidens
ansatte inden for byggeriet til at tænke og agere mere
cirkulært i praksis”. Ambitionen med at køre projektet i de
nordiske lande er, at man på tværs af landene kan lære af
hinanden og samarbejde.
44
Genanvendelse FAQ, Saint-Gobain, 2023
(https://www.saint-gobain.dk/genanvendelse-faq#partnerskab).
 BOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 60: Henvendelse af 20/6-23 fra Rådet for Grøn Omstilling vedr. Nye og politiske anbefalinger fra Rådet for Grøn Omstilling: Cirkulært byggeri står og falder med politisk handling
2726268_0038.png
38
CIRKULÆRT BYGGERI – FRA DRØM TIL VIRKELIGHED
 BOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 60: Henvendelse af 20/6-23 fra Rådet for Grøn Omstilling vedr. Nye og politiske anbefalinger fra Rådet for Grøn Omstilling: Cirkulært byggeri står og falder med politisk handling
CIRKULÆRT BYGGERI – FRA DRØM TIL VIRKELIGHED
39
7. BAG OM RAPPORTEN
Denne rapport er baseret på en lang række interviws
– dels med aktører i byggebranchen, dels med eksper-
ter, som beskæftiger sig med cirkulært byggeri.
Desuden inddrager rapporten en stor del af den viden,
som Rådet for Grøn Omstilling (RGO) gennem årene
har opbygget på byggeri- og ressourceområdet, og
de publikationer og notater, som RGO tidligere har
publiceret.
Endeligt trækker rapporten på relevante og kvalifice-
rede analyser, som bidrager med viden om cirkulært
byggeri – fra både danske og internationale kilder.
Rapporten er skrevet af Anna Fenger Schefte, se-
niorrådgiver inden for ressourceområdet i Rådet for
Grøn Omstilling, og den er finansieret af European
Climate Foundation.
 BOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 60: Henvendelse af 20/6-23 fra Rådet for Grøn Omstilling vedr. Nye og politiske anbefalinger fra Rådet for Grøn Omstilling: Cirkulært byggeri står og falder med politisk handling
2726268_0040.png
40
CIRKULÆRT BYGGERI – FRA DRØM TIL VIRKELIGHED
8. VIDENSKILDER
1.
2022 Global Status Report for Buildings and
Construction, UNEP, 2022 (https://globalabc.
org/sites/default/files/2022-11/FULL%20
REPORT_2022%20Buildings-GSR_1.pdf).
Embodied GHG emissions of buildings – The
hidden challenge for effective climate change
mitigation, ScienceDirect, 2020 (https://
www.sciencedirect.com/science/article/pii/
S0306261919317945?via%3Dihub).
Why the built environment?, Architecture 2030,
2023 (https://architecture2030.org/why-the-building-
sector/).
National strategi for bæredygtigt byggeri,Indenrigs-
og Boligministeriet, 2021 (https://im.dk
Media/637787884257325807/National%20strategi%20
for%20b%C3%A6redygtigt%20byggeri-a.pdf).
Reduction Roadmap, 2022 (https://
reductionroadmap.dk/).
Klimakrav (LCA) i bygningsreglementet, Bolig-
og Planstyrelsen, 2022 (https://bpst.dk/da/
Byggeri/Baeredygtigt-byggeri/NY-Klimakrav-i-
bygningsreglementet#introduktion).
Reduction Roadmap, 2022 (https://
reductionroadmap.dk/).
Forsyningskrise hos SMV'er i byggebranchen,
SMV Danmark, 2022 (https://smvdanmark.dk/
analyser/temaanalyser/forsyningskrise-hos-smver-i-
byggebranchen).
Green Buildings Materials Market Outlook,
Future Market Insights (FMI), 2023 (https://www.
futuremarketinsights.com/reports/
green-building-materials-market).
10.
Klimapåvirkning fra 60 bygninger, SBi 2020 (https://
build.dk/Assets/Klimapaavirkning-fra-60-bygninger/
SBi-2020-04.pdf).
11.
Cirkulær økonomi i byggeriet, Realdania, 2021
(https://issuu.com/realdania.dk/docs/temaark_
samlet_inkl._l_sevejledning_final).
12.
Cirkulær økonomi i byggeriet, Realdania, 2021
(https://issuu.com/realdania.dk/docs/temaark_
samlet_inkl._l_sevejledning_final).
13.
Reimagining our buildings and spaces for a circular
economy, Ellen MacArthur Foundation, 2023
(https://ellenmacarthurfoundation.org/topics/built-
environment/overview).
14.
2022 Global Status Report for Buildings and
Construction, UNEP, 2022 (https://globalabc.
org/sites/default/files/2022-11/FULL%20
REPORT_2022%20Buildings-GSR_1.pdf).
15.
Livscyklusvurdering for cirkulære løsninger med fokus
på klimapåvirkning, SBi, 2019 (https://build.dk/Assets/
Livscyklusvurdering-for-cirkulaere-loesninger-med-fokus-
paa-klimapaavirkning/SBI-2019-08.pdf).
16.
Livscyklusvurdering for cirkulære løsninger med fokus
på klimapåvirkning, SBi, 2019 (https://build.dk/
Assets/Livscyklusvurdering-for-cirkulaere-loesninger-
med-fokus-paa-klimapaavirkning/SBI-2019-08.pdf).
17.
Cirkulær økonomi i byggeriet – med fokus på genbrug
og genanvendelse af byggematerialer, Rådet for Grøn
Omstilling, 2022 (https://rgo.dk/cirkulaer-oekonomi-
i-byggeriet-med-fokus-paa-genbrug-og-
genanvendelse-af-byggematerialer/).
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
 BOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 60: Henvendelse af 20/6-23 fra Rådet for Grøn Omstilling vedr. Nye og politiske anbefalinger fra Rådet for Grøn Omstilling: Cirkulært byggeri står og falder med politisk handling
2726268_0041.png
CIRKULÆRT BYGGERI – FRA DRØM TIL VIRKELIGHED
41
18.
Anbefalinger til regeringen fra Klimapartnerskabet for
bygge- og anlægssektoren, Regeringens Klimapartner-
skaber for Bygge- og anlægssektoren, 2020
(https://www.danskindustri.dk/globalassets/billed-
arkiv/kampagnesites/klimapartnerskaber/klima-
partnerskaber-rapport-weboptimeret-final.pdf).
19.
Study: buildings don’t meet EU Circular Economy
Taxonomy requirements, Circular, 2023 (https://www.
circularonline.co.uk/news/study-buildings-dont-meet-
eu-circular-economy-taxonomy-requirements/).
20.
Circular Economy Taxonomy Study: buildings do not
meet EU requirements, DGNB, 2023
(https://www.dgnb.de/de/aktuell/pressemitteil-
ungen/2023/circular-economy-taxonomy-study)
21.
Byggeaffald i tal, VCØB, 2023
(https://vcob.dk/vcob/nedrivning/hvad-er-
byggeaffald/).
22.
First steps towards a circular built environment, Ellen
MacArthur Foundation, 2018
(https://emf.thirdlight.com/file/24/tU0Jh7utUp7OUput
UoNStpe3lPX/First%20steps%20towards%20a%20
circular%20built%20environment.pdf).
23.
Circular buildings Toolkit, Ellen MacArthur Foundation,
2023 (https://ellenmacarthurfoundation.org/articles/
circular-buildings-toolkit).
24.
Circular Economy Taxonomy Study: buildings do not
meet EU requirements, DGNB, 2023
(https://www.dgnb.de/de/aktuell/pressemitteilungen
/2023/circular-economy-taxonomy-study).
25.
Construction made circular, Circle Bank, 2023
(https://circlebank.dk/).
26.
Circular Economy Taxonomy Study: buildings do not
meet EU requirements, DGNB, 2023
(https://www.dgnb.de/de/aktuell/pressemittei-
lungen/2023/circular-economy-taxonomy-study).
27.
Livscyklusvurdering for cirkulære løsninger med fokus
på klimapåvirkning, SBi, 2019 (https://build.dk/
Assets/Livscyklusvurdering-for-cirkulaere-loesninger-
med-fokus-paa-klimapaavirkning/SBI-2019-08.pdf).
28.
Livscyklusvurdering for cirkulære løsninger med fokus
på klimapåvirkning, SBi, 2019 (https://build.dk/
Assets/Livscyklusvurdering-for-cirkulaere-loesninger-
med-fokus-paa-klimapaavirkning/SBI-2019-08.pdf).
29.
Bæredygtighed er nu vigtigere end prisen på
byggeriet, Dansk Byudvikling, 2022
(https://dansk-byudvikling.dk/baeredygtighed-er-nu-
vigtigere-end-prisen-paa-byggeriet/).
30.
Iron and steel, IEA, 2022
(https://www.iea.org/reports/iron-and-steel).
31.
Forskningsprojekt skal udvikle cement med op mod
50 pct. CO
2
-reduktion, Teknologisk Institut, 2023
(https://www.teknologisk.dk/ydelser/forsknings-
projekt-skal-udvikle-cement-med-op-mod-50-pct.-co
2
-
reduktion/42899).
32.
Actions for a Zero Carbon Built Environment,
Embodied Carbon, Architecture 2030, 2023 (https://
architecture2030.org/embodied-carbon-actions/).
33.
What to look out for when specifying recycled
aluminium system, WICONA, 2021 (https://www.
wicona.com/en/baltics/wicona/news-overview/what-
to-look-out-for-when-specifying-recycled-aluminium-
systems/).
34.
Anvendelse af beton i byggeriet, CONCITO & Rådet for
Grøn Omstilling, 2021 (https://concito.dk/sites/concito.
dk/files/media/document/2021.11.26%20Fremsyns-
notat%20beton%20i%20byggeriet.pdf).
35.
Effektvurdering i Circular Builders projektet – Samlet
notat, Teknologisk Institut, 2022
(https://www.gate21.dk/wp-content/uploads/2022/09
/Samlet-notat_Circular-Builders.pdf).
36.
Direkte genbrug af beton I byggeriet, Gate 21, 2022
(https://www.gate21.dk/wp-content/uploads/2022/
11/Argumentkatalog_genbrug-af-beton-01.pdf).
37.
What to look out for when specifying recycled
aluminium systems?, WICONA, 2021 (https://www.
wicona.com/en/baltics/wicona/news-overview/what-
to-look-out-for-when-specifying-recycled-aluminium-
systems/).
38.
Byggestandard kan hjælpe virksomheder med at leve
op til EU-taksonomien, Dansk Standard, 2023 (https://
www.ds.dk/da/nyhedsarkiv/2023/03/byggestandard-
kan-hjaelpe-virksomheder-med-at-leve-op-til-eu-
taksonomien).
39.
Boligbyggeri - fra 4 til 1 planet, 2023
(https://www.4til1planet.dk).
40.
Jagter vildt mål: 9 bygherrer skal reducere CO
2
-aftrykket
med 75 pct., Dagens Byggeri, 2023 (https://www.
dagensbyggeri.dk/artikel/119745-jagter-vildt-mal-9-
bygherrer-skal-reducere-co
2
-aftrykket-med-75-pct.).
41.
Bilag til Håndbog i cirkulær økonomi, Københavns
Kommune, 2022 (https://byk.kk.dk/sites/default/
files/2022-12/Bilag%20til%20Håndbog.pdf).
42.
Construction made circular, Circle Bank, 2023
(https://circlebank.dk).
43.
Circle House vil bane vejen for cirkulært byggeri,
LEJERBO, 2020 (https://www.lejerbo.dk/-/media/
lejerbodk/filer/om-lejerbo/byg/faktaark-circle-
house-20200306.
44.
Genanvendelse FAQ, Saint-Gobain, 2023 (https://
www.saint-gobain.dk/genanvendelse-
faq#partnerskab).
FOTO KI LD ER
Side 4.
Side 7.
Side 17.
Elvir k, Unsplash
Photoholgic, Unsplash
Mads Eneqvist, Unsplash
Side 11.
Alexander Andrews, Unsplash
Side 24.
Mads Eneqvist, Unsplash
Side 33.
Kyle Sung, Unsplash
 BOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 60: Henvendelse af 20/6-23 fra Rådet for Grøn Omstilling vedr. Nye og politiske anbefalinger fra Rådet for Grøn Omstilling: Cirkulært byggeri står og falder med politisk handling
2726268_0042.png
R Å D E T FO R G R Ø N O M S TI L L I N G
KO M PAG N I STR ÆD E 2 2 , 3 . SAL
120 8 K Ø B EN HAV N K .
DAN MAR K
W W W. RG O. D K