Boligudvalget 2022-23 (2. samling)
BOU Alm.del Bilag 44
Offentligt
2698253_0001.png
M ORTEN K. MATHIASEN APS
12. april 2023
Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Vedr. Foretræde for Boligudvalget
angående manglende forbrugerbeskyttelse i byggerisager
Jeg har siden 2006 arbejdet som rådgivende bygningsingeniør og har dedikeret arbejdet
med de private boligejere og bygherre lige siden. Jeg vedlægger mit CV.
Igennem disse mange år, har jeg haft utallige sager med private forbrugere som er
kommet frygteligt galt af sted i deres møde med byggebranchen, (og de tilhørende
forsikringer). Dette har jeg ikke mindst fået bekræftet igennem mit arbejde som syn og
skønsmand osamt fagdommer/sagkyndig dommer ved de danske domstole.
Der findes ingen anden brancher hvor man som forbruger investerer flere penge. Om du
er rig eller fattig, så vil boligen og huset være dét sted hvor du bruger allerflest penge.
Men det er så også i denne branche der findes den ringeste forbrugerbeskyttelse
hvilket
har undret mig i alle disse år.
Jeg har forsøgt at råbe branchen op igennem mange år, og har talrige gange udtalt mig til
både tv, radio og de skrevne medier om dette/isse emner. Jeg har sågar forsøgt at råbe
Forbrugerstyrelsen op, sammen med Forbrugerrådet mv.
Byggebranchen er desværre notorisk kendt for byggesjusk, og dertilhørende spild
både
af penge, men også af energi og naturressourcer samt med store udledninger af CO2 og
affaldsmængder. Ca. 30-40 % af det samlede forbrug.
BUILD/AAU estimerer i deres rapport fra 2021, at der hvert år spildes mellem 10-30 %
af omsætningen i byggebranchen, hvilket svarer til mellem 24-72 milliarder kroner
hvert år.
Der findes utroligt mange delområder af byggebranchen hvor forbrugerbeskyttelse er
yderst ringe eller decideret manglende, som jeg ville kunne dykke ned i, og jeg vil med
mit foretræde kun kunne berøre få af dem, (se overskrifterne på næste side).
BOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 44: Henvendelse af 23/4-23 fra Morten K. Mathiasen vedr. manglende forbrugerbeskyttelse i byggesager
Som nævnt er der mange overordnede problemstillinger ved byggebranchen, og
forbrugerbeskyttelsen, når man som privat forbruger kommer i kontakt med
byggebranchen.
Nybyggeri
Lovgivningen inden for byggeri med bl.a. Bygningsreglementet har de seneste år
undergået en kraftig liberalisering, hvor konkrete og håndgribelige krav og regler er
blevet
”udvasket”
og gjort ukonkrete.
Dette har resulteret i en stor mængder gråzoner, som tillader entreprenører og
håndværkere at bygge i en ringere kvalitet.
I gamle dage blev der fra kommunernes side ført tilsyn og kontrol med byggeriet på
kritiske tidspunkter. Dette gør man ikke mere, men bygherre kan selv vælge at inddrage
byggetilsyn.
Moderne byggeri er derfor desværre fyldt med store mængder fejl og mangler, og som
forbruger kan man opleve at stå ekstremt dårligt, og opleve hvordan man forbruger reelt
ikke har krav på god, normal og ordentlig kvalitet, som man må forvente at få, ved køb af
håndværkerydelser.
Forbrugerne oplever at håndværkeren og byggefirmaer blot kan afvise disse mangler, og
så sker der reelt ikke mere ved dette; og derfra er forbrugeren nødsaget til at igangsætte
syn og skøn, samt optage stævninger i de civile domstole.
Dette kan komme helt ud i ekstreme tilfælde, hvor det kan koste talrige år og ekstremt
mange ressourcer at få ret i ens krav på almindelig god håndværksmæssige ydelser.
Læg dertil, at der kan være tale om alvorlige mangler som kan være til skade for både
sikkerhed og sundhed, (skimmelsvampeskader og andre svigt).
Skader/mangler kan ydermere stavnsbinde forbrugeren til sit mangelfulde hus, som de
ikke kan sælge eller på anden måde kan komme videre fra, pga. de typisk meget store
omkostninger der kan være til udbedringerne.
Forsikringer
Der findes den lovpligtige byggeskadeforsikring som skulle hjælpe forbrugerne i
forbindelse med byggeskader. Men forbrugerne oplever i stor stil, ikke at blive hjulpet
her, og de kan så slås videre mod forsikringerne i domstolene, for at få den hjælp man
ellers var berettiget til.
Samme historier kan der videre fortælles når det kommer til forbrugerbeskyttelsen ved
køb af hus- og boligforsikringer, hvor man som huskøber sjældent er særligt godt
beskyttet med eksempelvis ejerskifteforsikringerne ved huskøb.
Renovering
Samme fortællinger kan der gives for renoveringerne af forbrugernes huse. Her kan
udgifterne tilsvarende være i størrelsen af både hundredetusinde kroner eller endda
millioner. Men her kan risikoen for være endnu større for forbrugerne, fordi det i
modsætning til nybyggeri handler om eksisterende boliger og hjem, som undergår
ombygningerne, typisk mens forbrugerne fortsat bor i husene.
Videre kan der for renoveringsarbejder
ikke
tegnes en byggeskadeforsikring, så hér er
forbrugeren særligt overladt til sig selv.
BOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 44: Henvendelse af 23/4-23 fra Morten K. Mathiasen vedr. manglende forbrugerbeskyttelse i byggesager
2698253_0003.png
Syn og skøn
Som en del af kampene mod hhv. byggefirmaer, entreprenører og forsikringer kan der
være behov for inddragelse af syn og skøn, hvor en skønsmand skal besigtige husene og
deres skader og mangler.
Udgifterne til syn og skøn viser sig i mange (simple) tilfælde at overstige selve udgiften
til udbedringen. Altså, kan det vise sig, at det
”værktøj”
der trods alt findes for at få ret,
kan være dyrere end selve udbedringen. Dette gør selvsagt, at mange dropper deres
berettiget krav om udbedring, fordi det ganske enkelt ikke kan betale sig at føre en sag.
Læg dertil det tidsmæssige og det menneskelige slid som det kan være at føre sag.
Dette ved branchen udmærket, hvorfor dele af branchen med ro i sind, bare kan afvise.
Dette gælder videre ikke mindst for forsikringsselskaberne.
Jeg arbejder selv som syn og skønsmand, men også som byggeteknisk rådgiver for folk
der kommer ud i disse ulykkelige sager. Her oplever jeg også en kæmpe forskel på
skønsmændenes arbejde
både kvalitetsmæssigt, men også enorme forskelle på
priserne for syn og skøn.
Syn og skøn skal ikke nødvendigvis være billigt. Skønsmænd er højt uddannet og erfarne
fagfolk. Dertil kommer, at undersøgelserne og besvarelserne skal være af bedste kvalitet,
da der netop er meget på spil. Det tager tid at sætte sig grundigt ind i sagerne og
undersøge tingene til bunds. Men der findes desværre mange eksempler på ringe udført
arbejde og dertil udgifter/regninger til nogle skønsmænd som er decideret ublu; hvilket
jeg i disse i forvejen uheldige sager finder direkte uhæderligt.
At være skønsmand er ikke en beskyttet titel som sådan, og der findes ingen beskikkelser,
certificeringer eller andet.
Branchen har kæmpet med byggesjusk og andre uheldigheder i mange årtier, og hvis det
var så nemt at ændre, var det nok sket for mange år siden. Men byggeri er komplekst.
Meget komplekst. Og med moderne krav til bygningers funktioner bliver det ikke
nemmere.
Vi ser i disse dage det ene eksempel efter det andet med enorme mængder byggesjusk,
lige fra store megaprojekter som hospitals-byggerierne, til Københavns Universitet og
helt ned til de små enkeltmandshuse.
Der er behov for ændret lovgivning, til at få skabt en langt bedre forbrugerbeskyttelse på
dette område.
Jeg ser frem til at kunne uddybe overfor Boligudvalget.
Morten K. Mathiasen
Bygningsingeniør M.IDA, tømrer, energikonsulent, termografør
Syn og skønsmand, (Byggeriets Ankenævn, Voldgift, TI)
Beskikket sagkyndig, (danske domstole)
Beskikket faglig dommer, (Østre Landsret, Voldgift, mf.).
Næstved, 23. april 2023