BOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 34: Kopi af høringssvar og høringsnotat på L 64 (Forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om forpligtende kommunale samarbejder, lov om almene boliger m.v. og lov om leje af almene boliger (Omlægning af indsatsen mod hjemløshed og udvidelse af ordning om udslusningsboliger og indretning af bofællesskaber m.v.))

Boligudvalget 2022-23 (2. samling)
BOU Alm.del Bilag 34
Offentligt

Enhed

Udsatte Voksne

Sagsbehandler

Joakim Holst

Nicolaisen

Koordineret med

Almene boliger

Sagsnr.

2021 - 8260

Doknr.

612440

Dato

20-02-2023

Høringsnotat til forslag til omlægning af indsatsen mod

hjemløshed og udvidelse af ordning om

udslusningsboliger og indretning af bofællesskaber m.v.

Lovforslaget er en samskrivning af to udkast til lovforslag, der begge har været

i en separat høring. Et udkast til lovforslaget omhandlende omlægning af

indsatsen mod hjemløshed har i perioden fra den 23. juni 2022 til den 15.

august 2022 været sendt i høring. Et udkast til lovforslaget omhandlende

udvidelse af ordning om udslusningsboliger og indretning af bofællesskaber

m.v. har i perioden fra den 13. juni 2022 til den 11. august 2022 været sendt i

høring. De to lovforslag fremsættes samtidigt under et samlet lovforslag.

Dette høringsnotat består derfor af to dele. Første del omhandler omlægning af

indsatsen mod hjemløshed, mens anden del omhandler udvidelse af ordning

om udslusningsboliger og indretning af bofællesskaber m.v.

Høringsnotat til omlægning af indsatsen mod

hjemløshed

Høringsnotat til forslag til lov om ændring af lov om social service (Omlægning

af indsatsen mod hjemløshed).

1. Hørte myndigheder og organisationer

Lovforslaget har været i høring i perioden 23. juni 2022 til 15. august 2022.

Lovforslaget har været sendt i høring hos: 3F – Fagligt Fællesforbund,

Advokatrådet, Ambulatorierne i Danmark, Ankestyrelsen, Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring, BDO Kommunernes Revision, Bedre Psykiatri,

Beredskabsstyrelsen, Bikubenfonden, BL - Danmarks Almene Boliger, Blå Kors

Danmark, BROEN Danmark, Brugerforeningen for aktive stofbrugere,

Brugernes Akademi, BUPL, Børn og Familie, Børn, unge og sorg, Børnerådet,

Børne – og Kulturchefforeningen, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår,

Center for Frivilligt Socialt Arbejde, Center for Rusmiddelforskning, Center for

Socialt Udsatte Horsens, Centerlederforeningen, CiFri – Netværk for forskning i

civilsamfund og frivillighed, Danmarks Lærerforening, Danmarks Statistik,

Danner, Den Danske Dommerforening, Det Centrale Handicapråd, Dansk

Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Dansk

Folkehjælp, Dansk Handicapforbund, Dansk Industri, Dansk Psykiatrisk

Selskab, Dansk Psykolog Forening, Dansk Selskab for Addiktiv Medicin, Dansk

Selskab for Børnesundhed, Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering

Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sygepleje Selskab, Dansk Sygeplejeråd,

Danske Advokater, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner,

Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Den Sociale Investeringsfond

(DSI), Den Sociale Udviklingsfond (SUF), Det Centrale Handicapråd, Det

Kriminalpræventive Råd, Det Sociale Netværk, Dommerfuldmægtigforeningen,

Domstolsstyrelsen, DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd, DUHK (Den Uvildige

Konsulentordning på Handicapområdet), Etisk Råd, Fabu

FADD – Foreningen af Døgn og Dagtilbud for udsatte børn og unge,

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Fagligt Selskab for

Sundhedsplejersker, Fagligt selskab for Addiktiv Sygepleje, FOA, Fonden for

BOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 34: Kopi af høringssvar og høringsnotat på L 64 (Forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om forpligtende kommunale samarbejder, lov om almene boliger m.v. og lov om leje af almene boliger (Omlægning af indsatsen mod hjemløshed og udvidelse af ordning om udslusningsboliger og indretning af bofællesskaber m.v.))

Socialt Ansvar, Foreningen af Danske Døgninstitutioner, Foreningen af

Socialchefer i Danmark, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, FSD -

Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i

Danmark, Forening for Ledere af Offentlige Rusmiddelcentre (FLOR), Forening

for Ledere af Sundhedsordninger for Børn og Unge, Forsikring og Pension

ForældreLANDSforeningen (FBU), Frederiksberg Kommune (Socialtilsyn

Hovedstaden), Frelsens Hær, FriSe, Frivilligrådet, FTF, Faaborg-Midtfyn

Kommune (Socialtilsyn Syd), Gadejuristen, Gruppen af ledere af de fem

familieambulatorier, Hjem til Alle, Hjørring Kommune (Socialtilsyn Nord),

HK/kommunal, Holbæk Kommune (Socialtilsyn Øst), Hus Forbi, Institut for

Menneskerettigheder, Jordemoderforeningen, KABS – behandlingscenter for

stofbrugere, Kirkens Korshær, KFUK´s Sociale Arbejde, KFUMs Sociale

Arbejde, KL, Kofoeds Skole, Kriminalforsorgen, Kristelig Fagbevægelse,

Kræftens Bekæmpelse, Landsforeningen af Kvindekrisecentre,

Landsforeningen af Opholdssteder og Skole- og Behandlingstilbud (LOS),

Landsforeningen af Socialpædagoger (LFS), Landsforeningen af tidligere og

nuværende Psykiatribrugere, Landsforeningen af væresteder (LVS),

Landsforeningen Arbejder Adler, Landsforeningen BoPaM, Landsforeningen

Børn og Forældre, Landsforeningen Lænken, Landsforeningen for Pårørende

til Stofmisbrugere, Lederforening for offentlige ledere i hjemløshedsindsatser,

Landsforeningen for voksne med senfølger af seksuelle overgreb (SPOR), Lev

Uden Vold, Livslinjen, Livsværk, LO, LOCHI – Foreningen for ledere og chefer i

offentlige hjemløshedsindsatser, LOKK – Landsorganisation af

Kvindekrisecentre, LOS – de private sociale tilbud, Lægeforeningen,

Mændenes Hjem, Mødrehjælpen, National enhed mod vold i nære relationer

Offerrådgivningen i Danmark, Ombold, Plejeforældrenes Landsforening, PLO,

Politiforeningen, Psykiatrifonden, Projekt Udenfor, Realdania, Red Barnet,

Reden Vesterbro, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Røde Kors, Rådet for Etniske

Minoriteter, Rådet for Socialt Udsatte, Sammenslutningen af Boformer for

Hjemløse (SBH), Samvirkende Menighedsplejer, SAND, Selveje Danmark,

Silkeborg Kommune (Socialtilsyn Midt), SIND, Sjældne Diagnoser,

Socialpædagogernes Landsforbund, Socialt Lederforum, Socialt

Udviklingscenter (SUS), Stenbroens Jurister, SUMH – sammenslutningen af

unge med handicap, Familieretshuset, TABUKA, TUBA, Trafik-, Bygge- og

Boligstyrelsen, Ungdommens Røde Kors, Ungdomsringen, Ventilen, Vestre

Landsret, VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd,

WeShelter, Ældresagen, Østre Landsret

Herudover har lovforslaget været tilgængeligt på Høringsportalen.

2. Modtagne høringssvar.

Der er indkommet høringssvar fra følgende høringsparter:

Ankestyrelsen, BL – Danmarks Almene Boliger, Blå Kors, Center for Frivilligt

Socialt Arbejde (CFSA), Dansk Erhverv, Dansk Psykiatrisk Selskab (DPS),

Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sygepleje Selskab(DASYS) samt Fagligt

selskab for Psykiatriske Sygeplejersker, Danske Regioner, Den Sociale

Investeringsfond (DSI), DUHK (Den Uvildige Konsulentordning på

Handicapområdet), Forening for Ledere af Offentlig Rusmiddelbehandling

(FLOR), Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og

Arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD), Gadejuristen, Hjem til Alle alliancen,

Horsens Kommune, HousingFirstDanmark, Hus Forbi, KFUM Sociale Arbejde,

Kirkens Korshær, Kofoeds Skole, Kommunernes Landsforening (KL),

Kriminalforsorgen, Københavns Kommune, Landsforeningen af VæreSteder

(LVS), LOCHI (Foreningen for ledere og chefer i offentlige

hjemløshedsindsatser), Rådet For Socialt Udsatte, SAND, Sammenslutningen

af Boformer for Hjemløse (SBH), Selveje Danmark, Socialpædagogernes

Landsforbund (SL), Socialtilsyn Hovedstaden, Socialtilsyn Midt

Socialtilsyn Nord, Socialtilsyn Syd, Stenbroens Jurister, WeShelter,

Ældresagen, Psykiatrifonden

Følgende høringsparter er fremkommet med høringssvar, men havde ingen

kommentarer:

Dansk Arbejdsgiverforening, Familieretshuset, Rigspolitiet, Vestre Landsret,

Østre Landsret

Alle høringssvar offentliggøres på høringsportalen.

I notatet er alene medtaget de væsentligste punkter fra høringssvarene.

3. Ændringer på baggrund af høringen

De modtagne høringssvar har givet anledning til følgende ændringer i

lovforslaget i forhold til det udkast, der har været i høring:

For så vidt angår bostøtte til borgere i hjemløshed med særligt sociale

problemer efter den i lovforslaget foreslåede § 85 a i lov om social service

(herefter serviceloven) foretager Social-, Bolig- og Ældreministeriet følgende

ændringer:



Det præciseres i lovforslagets hovedpunkter samt i bemærkningerne til

lovforslagets foreslåede § 85 a, at det er fælles for metoderne, at der

er en række kerneelementer, som alle skal indgå, hvis man

implementerer metoderne.

Det præciseres, at borgeren

som udgangspunkt

ikke vil kunne klage

over, at kommunen ikke imødekommer borgerens ønske til leverandør

af bostøtte, idet der ikke indføres en ret til frit valg, men at der kan

være tilfælde, hvor Ankestyrelsen alligevel kan prøve om den af

kommunen valgte leverandør kan yde den tilstrækkelige hjælp.



For så vidt angår den i lovforslaget foreslåede præcisering af målgruppen for

og formålet med ophold på boformer efter § 110 i serviceloven

(hjemløseboformer) og udskrivning fra hjemløseboformer foretager Social-,

Bolig- og Ældreministeriet følgende ændringer:



Der præciseres i bestemmelsen, således at det fremgår, at

kommunalbestyrelsen først kan træffe afgørelse om at udskrive en

borger fra en hjemløseboform, når der er

truffet afgørelse

om et

botilbud efter servicelovens §§ 107 eller 108.

Der præciseres i bestemmelsen, således at det fremgår, at

kommunalbestyrelsen først kan træffe afgørelse om at udskrive en

borger fra en boform, når der er

truffet afgørelse

om hjælp og støtte,

som modsvarer borgerens behov for at fastholde boligen, hvis

borgeren er anvist egen bolig.

Der præciseres i bestemmelsen, at såfremt borgeren anvises til en

bolig, har borgeren på udskrivningstidspunktet indgået en lejeaftale og

kan flytte ind i boligen og modtage den visiterede sociale støtte, der

modsvarer borgerens behov.

Der præciseres i bestemmelsen, at såfremt kommunalbestyrelsen har

truffet afgørelse om et botilbud efter servicelovens §§ 107 eller 108, vil

udskrivningen fra hjemløseboformen først kunne træffes med virkning

fra det tidspunkt, hvor borgeren kan flytte ind på botilbuddet.

Der foretages i lovforslagets hovedpunkter en præcisering af, hvornår

der opstår et akut behov for midlertidigt ophold med støtte og omsorg

på en hjemløseboform.

Der foretages en ændring i lovforslagets hovedpunkter for så vidt

angår begrebet

”botræningsboliger”

”botræning”,

der erstattes med

henholdsvis

”udslusningsboliger”

”optræning af færdigheder”.



For så vidt angår den i lovforslaget foreslåede omlægning af

refusionsordningen på hjemløseområdet foretager Social-, Bolig- og

Ældreministeriet følgende ændringer:



Der foretages en ændring i bestemmelsen, således at der også

kan hjemtages refusion for udgifter til den nye bostøttebestemmelse i

det tilfælde, at en borger først udskrives fra en hjemløseboform og til et

botilbud efter § 107, hvorefter kommunalbestyrelsen træffer afgørelse

om, at borgeren skal have bostøtte i eget hjem.

Endeligt foretages der en ændring i lov om retssikkerhed og administration på

det sociale område (herefter retssikkerhedsloven):



Der indsættes en ny bestemmelse i retssikkerhedslovens § 9 som stk.

15, således at det vil gælde, at Ankestyrelsen, i det tilfælde, at ingen

kommuner vil påtage sig handlekommuneansvaret, vil få kompetence

til efter henvendelse fra f.eks. borgeren selv at udpege

handlekommunen.

4. Bemærkninger til lovforslaget

4.1. Foreslåede ændringer i serviceloven

4.1.1. Generelle bemærkninger

Den Sociale Investeringsfond (DSI), Den Uvildige Konsulentordning på

Handicapområdet (DUKH), Forening for Ledere af Offentlig

Rusmiddelbehandling (FLOR), Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds-

og Arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD), Hjem til Alle, Horsens Kommune,

HousingFirstDanmark, Hus Forbi, Kirkens Korshær, KL, Kofoeds Skole,

Københavns Kommune, Landsforeningen Arbejde Adler, LOCHI, LVS, SBH,

Selveje Danmark, Stenbroens Jurister, Socialpædagogernes Landsforbund

(SL), WeShelter og Ældre Sagen udtrykker i deres høringssvar, at man

overordnet set ser positivt på lovforslaget og formålet om at reducere antallet af

borgere i hjemløshed markant og gøre op med langvarig hjemløshed.

Organisationerne tilkendegiver, at de nye bestemmelser indebærer, at det

bliver mere fordelagtigt for landets kommuner at prioritere at anvise borgere en

bolig og give støtte til at fastholde denne bolig, fremfor at lade borgerne blive

på en hjemløseboform

Blå Kors, Dansk Socialrådgiverforening, Kirkens Korshær, KL, Kofoeds Skole,

Københavns Kommune, Selveje Danmark giver i deres høringssvar udtryk for,

at man stiller sig tvivlende over for, om det er muligt at tilvejebringe passende

og betalelige boliger i et omfang og en hastighed, som modsvarer behovet.

Blå Kors, Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og

Arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD), Københavns Kommune skriver i

deres høringssvar, at de generelt er bekymret for, at forslaget vil give

kommunerne en række udfordringer i implementeringen af lovændringerne.

Dette skyldes i særdeleshed et øget pres på myndighedsområdet som følge af

kravet om udarbejdelse af handleplaner til alle borgere med ophold på

hjemløseboformer samt samspillet mellem antallet af betalbare boliger i nogle

kommuner og forslaget om omlægning af refusion for borgers ophold på

hjemløseboformer

Blå Kors, Gadejuristen, Hus Forbi, KL, Kirkens Korshær, Københavns

Kommune, Selveje Danmark, Socialpædagogernes Landsforbund (SL) og

Stenbroens Jurister skriver i deres høringssvar, at der vil være et behov for en

styring af kapaciteten på herbergsområdet, da lovforslaget vil kunne medføre et

øget antal gadehjemløse, øget pres på natcaféer samt en øget efterspørgsel

på botilbud efter servicelovens §§ 107 og 108.

SBH og WeShelter skriver i deres høringssvar, at lovforslaget tydeliggør

målgruppen for hjemløseboformer, men at de savner, at der ligeledes skabes

klarhed omkring målgruppen for § 107-botilbud. De ser en fare for, at borgere

flyttes fra hjemløseboformen til et §107-botibud, når der ikke umiddelbart er et

alternativ til hjemløseboformen, eller en Housing First baseret løsning ikke kan

etableres.

Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH) skriver i deres

høringssvar, at der i lovforslaget ses stort sammenfald i karakteren af den

hjælp, der kan gives som efterforsorg efter servicelovens § 110, og den hjælp,

kommunen vil kunne yde efter servicelovens §§ 82 b, 83, 85 og 85 a. På denne

baggrund foreslår de en yderligere præcisering af støttemulighederne,

herunder ansvarsfordelingen mellem tilbud efter § 110 og kommunen.

DUHK anfører endvidere, at de til styrkelse af borgerens retssikkerhed foreslår,

at omfanget af støtten bør fremgå af kommunens afgørelse.

Kofoeds Skole har i deres høringssvar en række generelle bemærker i forhold

til ordvalget i lovforslaget. Kofoeds Skole vurderer, at det kan være vigtig at

bruge nye ord til en ny retning, f.eks. ”akutboliger”, ”midlertidige boliger”,

”ungdomsboliger”, ”kollegium” eller andet, der peger videre fra tilbuddet.

Desuden gør Kofoeds Skole opmærksom på, at man bør bruge et sprog eller

skabe et sprog for de mange engelske betegnelser, som er forbundet med

Housing First. Kofoeds Skole mener, at alle støttepersonsordninger bør være

danske betegnelser, og at Housing First også bør have en dansk betegnelse.

Social-, Bolig- og Ældreministeriets bemærkninger

Indledningsvist bemærker Social-, Bolig- og Ældreministeriet, at lovforslaget

om omlægningen af indsatsen mod hjemløshed skrives sammen med

lovforslag om udvidelse af ordning om udslusningsboliger og indretning af

bofællesskaber m.v. Herved foreslås det at udvide kommunernes mulighed for

at anvise borgere til en udslusningsbolig. Med lovforslaget udvides

målgruppen, så f.eks. kvinder på krisecentre og gadesovere også er omfattede

af målgruppen, der kan blive anvist til udslusningsboliger.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet har noteret høringsparternes generelle

bemærkninger og anbefalinger.

For så vidt angår den bekymring, som flere høringsparter udtrykker om

muligheden for at tilvejebringe billige boliger, kan Social-, Bolig- og

Ældreministeriet bemærke, at L 136 Forslag til lov om ændring af lov om

almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om kommunernes

styrelse, som udmøntede dele af aftalen mellem Socialdemokratiet, Dansk

Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten samt KristenDemokraterne af

26. november 2021 om

Etablering af Fonden for billige boliger – flere billige

boliger og en vej ud af hjemløshed,

blev vedtaget d. 9. juni 2022. Herved blev

det besluttet at gennemføre dele af de boliginitiativer, der fremgår af forliget om

etablering og udmøntningen af Fonden for blandede byer og anvendelse af

fondens midler og Landsbyggefondens driftsstøtte m.v. (Aftalen har, for så vidt

angår etablering og udmøntning af Fonden for blandede byer, karakter af et

forlig, som løber frem til 2035.) Med aftalen blev der afsat ca. 1 mia. kr. til

særligt billige almene familieboliger, hvortil kommunerne får eksklusiv adgang

til at anvise bl.a. borgere ramt af hjemløshed.

I forlængelse heraf bemærker ministeriet, at regeringen og KL d. 27. august

2022 har indgået aftale om, at kommunerne skal anvise flere mennesker i

hjemløshed til billige almene familieboliger, så de får tag over hovedet.

Målsætningen for aftalen er, at kommunal boliganvisning bliver det primære

redskab til at afskaffe langvarig hjemløshed, sådan at der i 2025 er anvist

mindst 2.000 borgere i hjemløshed til eksisterende almene familieboliger med

en nuværende husleje under 3.500 kr./md.

For så vidt angår nogle af høringsparternes bekymring for, at forslaget vil give

kommunerne en række udfordringer i implementeringen af lovændringerne,

bemærker Social-, Bolig- og Ældreministeriet, at det med aftalen om reserven

til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet i 2022-

2025 er besluttet at nedsætte et national partnerskab på hjemløseområdet,

som skal følge udviklingen og omlægningen på området, og som en gang årligt

i 2022, 2023, 2024 og 2025 skal afrapportere til politisk niveau. I aftaleteksten

for Aftale om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds-

og arbejdsmarkedsområdet 2022-2025 fremgår, at der er enighed om en

etablering af ”et

nationalt partnerskab af interessenter, der skal følge

implementeringen tæt, drøfte udviklingen i antallet af hjemløse og indsatsen på

området. Partnerskabet skal fungere som en feedbackmekanisme og hvert år

afrapportere til aftalekredsen, så der sikres en politisk opfølgning på indsatsen

mod hjemløshed”.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet bemærker i øvrigt, at det indgår i

lovforslaget, at refusionsgrænsen på ophold på hjemløseboformer indfases

over to år. Indfasning af refusionsgrænsen sker netop under hensynstagen til

den omlægningsopgave, som sektoren og kommunerne står overfor –

herunder for at sikre en politisk drøftelse af, om forudsætningerne for fuld

indfasning af refusionsgrænsen er tilstede, herunder eksempelvis ift. antallet af

billige boliger, inden denne træder i kraft i 2026.

Det er således betonet, at det er vigtigt, at der bliver fulgt op på, hvordan

området udvikler sig i årene fremover – ud over den løbende afrapportering fra

partnerskabet.

For så vidt angår bemærkninger blandt høringsparterne om den fremadrettede

kapacitet på herbergerne skal Social-, Bolig- og Ældreministeriet bemærke, at i

takt med, at en omlægning af hjemløshedsindsatsen skal reducere antallet af

borgere i hjemløshed i Danmark, skal kapaciteten på landets herberger

løbende tilpasses, så den så vidt muligt svarer til efterspørgslen og omfatter

tilbud, der svarer til målgruppes behov. I den forbindelse indgår det i aftale om

udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og

arbejdsmarkedsområdet 2022-2025, at der skal udarbejdes en

kapacitetsanalyse på herbergsområdet. Kapacitetsanalysen skal

”undersøge

udviklingen i opholdstider, pladser og tilbudstyper, ejerformer samt udgifter og

kapacitet på området. Analysen skal danne grundlag for drøftelser af en ny

model for kapacitetsstyring i takt med, at behovet reduceres som følge af

indsatsen mod hjemløshed, så det sikres, at kapaciteten på herbergsområdet

svarer til behovet - herunder at der er den nødvendige geografiske spredning

og tilbud med de faglige kompetencer, der svarer til målgruppens behov.”

For så vidt angår høringsparternes bemærkning om, at der ønskes klarhed om

målgruppen for botilbud efter § 107, kan Social-, Bolig- og Ældreministeriet

oplyse, at der med lovforslaget ikke sker ændringer af målgruppen for ophold

på botilbud efter § 107. Formålet med kapacitetsanalysen, jf. ovenfor, er at

sikre, at antallet af pladser på hjemløseboformer efter § 110 på landsplan

løbende svarer til behovet. Det bemærkes i øvrigt, at det fremgår af

lovforslaget, at selvmøderprincippet fastholdes. Det betyder, at borgere, der

måtte falde tilbage i hjemløshed, kan indskrives på en hjemløseboform igen,

også selvom de måtte have fået tilbudt en bolig og bostøtte. Dertil skal det

understreges, at refusionsperioden ikke påvirker disse grundlæggende

rettigheder for borgeren. Det er hverken sådan, at kommunen skal udskrive

borgerne inden for de 90 dage, eller at boformen ikke modtager fuld betaling

for borgerens ophold efter 90 dage.

For så vidt angår bemærkningerne fra høringsparterne om, at der i lovforslaget

ses stort sammenfald i karakteren af den hjælp, der kan gives som efterforsorg

efter servicelovens § 110, og den hjælp, kommunen vil kunne yde efter

servicelovens §§ 82 b, 83, 85 og 85 a, bemærker ministeriet, at efterforsorg

som en del af det samlede ophold på en boform har en midlertidig karakter og

har til formål at understøtte en god overgang efter et ophold på en

hjemløseboform til en selvstændig tilværelse i egen bolig. Der kan være et

sammenfald i karakteren af den hjælp, der kan gives som efterforsorg, og den

hjælp, kommunen visiterer til efter servicelovens voksenbestemmelser,

herunder særligt servicelovens §§ 83 og 85. Efterforsorg er således et

supplement til den hjælp, kommunen visiterer borgeren til, for at sikre, at

vedkommende kan bo i og fastholde eget hjem, men efterforsorgen kan ikke

erstatte den hjælp, som kommunen visiterer borgeren til.

Til Kofoeds Skoles bemærkninger om ordvalget i lovforslaget bemærker Social-

, Bolig- og Ældreministeriet, at udviklingen i terminologien bør følge den

eksisterende faglige tilgang på området, men at denne kan ændres som følge

af eventuel fremtidig udvikling i den faglige tilgang på området.

4.1.2.

Ny § 85 a (Bostøtte til borgere i hjemløshed med særligt sociale

problemer)

Blå Kors, CFSA, DS, DSI, FLOR, FSD, Hjem til Alle, Horsens Kommune, Hus

Forbi, HousingFirstDanmark, Kirkens Korshær, KL, Københavns Kommune,

LOCHI, SBH, SL, Stenbroens Jurister og Ældre Sagen skriver i deres

høringssvar, at de ser det som positivt, at man formulerer en særskilt paragraf

§ 85 a med fokus på at styrke anvendelse af bostøttemetoder efter Housing

First-tilgangen.

Blå Kors, Dansk Socialrådgiverforening (DS), Den Uvildige Konsulentordning

på Handicapområdet (DUKH), Kirkens Korshær, SBH, Selveje Danmark,

WeShelter skriver i deres høringssvar, at de er positive over for en særskilt

paragraf, der skal styrke anvendelsen af bostøttemetoder efter Housing First-

tilgangen, hvor borgeren skal inddrages i og være central aktør i eget forløb

ved at få lov til ønske leverandør af bostøtte. Aktørerne mener dog, at man bør

gøre det til en ret for borgeren, at denne selv kan bestemme, hvem der skal

være borgerens leverandør af bostøtte.

Hus Forbi, Kirkens Korshær, HousingFirstDanmark, Selveje Danmark skriver i

deres høringssvar, at de er positive overfor, at der som led i udarbejdelse af

handleplanen tages stilling til borgerens eventuelle ønske om, at

hjemløseboformen optræder som leverandør på hele eller dele af bostøtten til

borgeren, ligesom det kan indgå, om hjemløseboformen på anden vis kan

støtte borgeren i overgangen til egen bolig.

BL, CFSA, DS, Dansk Sygepleje Selskab, Fagligt selskab for Psykiatriske

Sygeplejersker, Hjem til Alle, Rådet for Socialt Udsatte, Selveje Danmark,

WeShelter, skriver i deres høringssvar, at kommunerne ved den foreslåede §

85 a skal forpligtes til at levere bostøtte efter denne bestemmelse, således at

det ikke alene kan være en mulighed for dem.

Blå Kors, DS, Hus Forbi, Selveje Danmark og WeShelter henviser i deres

høringssvar til, at der i lovforslaget lægges op til, at kommunen skriftligt skal

begrunde, hvis man ikke følger borgerens ønske til leverandør. De mener ikke,

at det er klart, hvilke krav der stilles til denne begrundelse.

Blå Kors, LOCHI og Selveje Danmark skriver i deres høringssvar, at der i

forhold til den specialiserede bostøtte efter § 85 a, hvor man visiteres til en

ydelse frem for et antal timer, ikke er beskrevet en tilhørende afregningsform.

Der ønskes i den forbindelse en form for gennemsigtig takst for ydelsen, så

afregningen ikke i sig selv bliver en barriere for kommunernes interesse i at

bruge andre leverandører, og så der sikres en ensartet økonomi for leveringen

af de forskellige specialiserede bostøttemetoder.

FSD, Københavns Kommune og LOCHI skriver i deres høringssvar, at for at

sikre den rette kvalitet i indsatsen, bør det sikres, at private boformer eller

andre leverandører, som ønsker at levere støtte til borgere i egen bolig efter de

evidensbaserede støttemetoder, er godkendt til de konkrete metoder.

FSD og Københavns Kommune skriver begge, at det vil være

hensigtsmæssigt, at der sikres et tilsyn med, at den faglige tilgang og kvalitet

får en passende ensartethed, samt at der ligeledes bør sikres en ensartet

tilgang til, hvornår et bostøtteforløb bør afsluttes.

SBH og Selveje Danmark skriver i deres høringssvar, at de mener, at der bør

være en frist for, hvornår bostøtten efter § 85 a skal være igangsat – de

henviser til erfaringerne med de evidensbaserede metoder, hvor bostøtten

senest igangsættes ved udflytning fra hjemløseboform til egen bolig.

Ankestyrelsen skriver i deres høringssvar, at de anbefaler, at der bliver taget

stilling til, om kommunalbestyrelsen vil kunne fravælge at bruge lovforslagets §

85 a.

Ankestyrelsen har endeligt en bemærkning til afsnit 3.1.1., hvoraf det fremgår:

”Efter servicelovens § 166 kan der klages over afgørelsen om støtten, men ikke

over valg af leverandør af støtte efter § 85 i serviceloven, da der ikke er frit valg

af leverandør.”

Ankestyrelsen bemærker her, at klageadgang ikke handler om,

hvorvidt der kan gives medhold eller ej, men om, hvorvidt der er tale om en

afgørelse der kan påklages. Ankestyrelsen foreslår i stedet at nævne

principmeddelelse 76-17. Principmeddelelsen fastslår, at hvis en beslutning

om, hvem der skal udføre støtten eller hjælpen, er væsentligt indgribende for

borgeren, så vil der være tale om en afgørelse, som borgeren vil kunne klage

over til Ankestyrelsen.

SBH skriver i deres høringssvar, at det ikke fremgår af lovforslaget, hvilken

kommune der er ansvarlig for bevilling af den foreslåede § 85 a. SBH foreslår i

den forbindelse, at borgerens hjemkommune (handle- og betalingskommune)

har ansvaret for at bevilge den fornødne bostøtte efter § 85 a., samt at

borgeren først har erhvervet ny opholdskommune, når § 85 a bostøtten

ophører, senest efter 2 år.

DS bemærker i deres høringssvar, at det bør skrives ind i bemærkningerne til

den nye bostøtteparagraf, at borgeren skal have hjælp til at flytte (herunder

tilskud til flytning og inventar, så borgeren ikke flytter ind i en tom bolig) og til at

administrere en bolig rent økonomisk.

Social-, Bolig- og Ældreministeriets bemærkninger

For så vidt angår bemærkningen i høringssvaret vedrørende, hvilken kommune

der er ansvarlig for igangsættelse af en indsats efter den foreslåede § 85 a,

kan Social-, Bolig- og Ældreministeriet oplyse, at det er de eksisterende regler

om handle- og betalingskommuner som finder anvendelse. Her er det

borgerens oprindelige opholdskommune, der er handle- og betalingskommune,

når en borger er optaget på en hjemløseboform. Denne kommune skal

foretage en individuel konkret vurdering af en borgers støttebehov. Det står

angivet i lovforslagets bemærkninger afsnit 3.2.2.3 omhandlende udskrivning.

Dertil indsættes der en ny bestemmelse i retssikkerhedslovens § 9 som stk. 15,

således at det vil gælde, at Ankestyrelsen, i det tilfælde, at ingen kommuner vil

påtage sig handlekommuneansvaret, vil få kompetence til efter henvendelse fra

f.eks. borgeren selv at udpege handlekommunen.

For så vidt angår bemærkningerne om, hvorvidt der er en frist for, hvornår

bostøtteindsatsen efter § 85 a skal være igangsat, bemærker Social-, Bolig- og

Ældreministeriet, at organisationernes bemærkning har givet anledning til at

ændre i bestemmelsen, så det nu fremgår i den foreslåede § 110, stk. 5, at

såfremt borgeren anvises til en bolig, omfattet af lov om almene boliger m.v.,

har borgeren på udskrivningstidspunktet indgået en lejeaftale og kan flytte ind i

boligen og modtage den visiterede sociale støtte, der modsvarer borgerens

behov. Derudover følger det af retssikkerhedsloven § 3, at

kommunalbestyrelsen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt

med henblik på at afgøre, om der er ret til hjælp og i så fald hvilken. Ligeledes

er hensigten med refusionsordningen at tilskynde kommunerne til at

iværksætte indsatsen så tidligt som muligt efter udskrivning fra boformen. De

tidsangivelser for refusionen på § 85 a, som står beskrevet i den foreslåede §

176, regnes fra datoen, hvor borgeren udskrives fra hjemløseboformen og ikke

fra det tidspunkt, hvor § 85 a-indsatsen iværksættes. Endeligt bemærker

Social-, Bolig- og Ældreministeriet, at den foreslåede ændring, hvor refusionen

skal knyttes til bestemmelsen for borgere, der visiteres til bostøtten efter ophold

på en boform, foreslås for at øge incitamentet til at levere social støtte efter

denne nye bostøttebestemmelse.

For så vidt angår spørgsmålet om valg og fravalg af indsatser efter den

foreslåede § 85 a, kan Social-, Bolig- og Ældreministeriet oplyse, at

kommunalbestyrelsen kan tilbyde hjælp, omsorg eller støtte til udvikling af

færdigheder efter de specialiserede støttemetoder fra Housing First-tilgangen.

Kommunalbestyrelsen skal derfor ikke begrunde såfremt andre metoder

anvendes end de specialiserede støttemetoder, da den foreslåede

bestemmelse er en kan-bestemmelse. Det fremgår af § 1, stk. 3 i serviceloven,

at hjælpen tilrettelægges på baggrund af en konkret og individuel vurdering af

den enkelte persons behov og forudsætninger og i samarbejde med den

enkelte. Såfremt kommunalbestyrelsen beslutter at iværksætte en indsats efter

den foreslåede § 85 a – og borgeren forud herfor har haft ophold på en

hjemløseboform – kan der opnås refusion på bostøtten efter den forslåede §

176.

For så vidt angår bemærkningerne om, at § 85 a-bestemmelsen bør være en

skal-bestemmelse, henviser Social-, Bolig- og Ældreministeriet til, at dette vil

indebære merudgifter, og at der ikke er afsat finansiering hertil. Endvidere er

det vurderingen, at der fortsat vil være borgere, der ikke har et behov for støtte,

der er så omfattende, at de skal visiteres til den nye bostøttebestemmelse.

For så vidt angår høringsparternes ønske om, at borgere i hjemløshed bør få

ret til selv at bestemme valg af leverandør af bostøtte, kan Social-, Bolig- og

Ældreministeriet oplyse, at en fritvalgsordning vil indebære merudgifter til bl.a.

administration, og at der ikke er afsat finansiering hertil. Endvidere bemærkes,

at såfremt kommunalbestyrelsen vælger at indgå aftale med eksterne

leverandører om bostøtten efter den foreslåede § 85 a, vil der gælde de

samme regler som for § 85 herom.

For så vidt angår bemærkningerne fra Blå Kors, DS, Hus Forbi, Selveje

Danmark og WeShelter, der ønsker at få tydeliggjort, hvilke krav der stilles til

begrundelsen, såfremt borgerens ønske om bostøtteleverandør ikke følges,

kan Social-, Bolig- og Ældreministeriet oplyse, at det skal være faglige, saglige

begrundelser, der lever op til forvaltningsloven. Ved afgørelse om støtte til en

borger skal kommunalbestyrelsen foretage en individuel vurdering af den

enkeltes støttebehov og herefter iværksætte relevant og målrettet indsats.

Dertil bemærkes, at for forslagets § 85 a gælder kravene i servicelovens § 89

om skriftligt at beskrive omfanget af hjælpen på samme vis som efter

servicelovens §§ 83 og 85.

Med hensyn til bemærkningerne om takster for de specialiserede

støttemetoder kan Social-, Bolig- og Ældreministeriet oplyse, at der ikke

indføres en gennemsnitstakst for den foreslåede § 85 a. Indsatserne efter den

foreslåede bestemmelse varierer i intensitet samt i forhold til, hvilke

medarbejdergrupper der indgår, ligesom det er en kommunal opgave at

fastsætte omfang og indhold af indsatserne ud fra de rammer, der er

beskrevet. Derfor vil man ikke på forhånd kunne fastsættes en enhedsudgift.

Med hensyn til ønske om yderligere præcisering vedrørende de specialiserede

bostøttemetoder, henviser ministeriet til lovforslagets afsnit 3.1. samt de

specielle bemærkninger. Dertil kan ministeriet henvise til metodemanualerne

hos Socialstyrelsen. Kommunerne kan allerede i dag benytte sig af de

specialiserede bostøttemetoder, som er evidensbaserede rammemetoder, som

hver især består af en række kerneelementer, som skal indgå i

implementeringen af metoden. Såfremt kommunerne ønsker at benytte sig af

muligheden for at hjemtage refusion på indsatsmetoderne, for de borgere som

har haft ophold på en hjemløseboform, skal alle kerneelementerne i metoderne

følges, hvilket præciseres i lovforslaget.

For så vidt angår spørgsmål vedrørende, om der fremover kan tilføjes nye

metoder til bestemmelserne, kan ministeriet oplyse, at ministeriet løbende har

en opgave med at sikre vidensopbygning og indsatsudvikling, eks. i regi af

Udviklings- og Investeringsprogrammerne. For nuværende er det de angivne

specialiserede bostøttemetoder, som der indgår i den foreslåede § 85 a.

For så vidt angår bemærkningerne om, at private boformer, som ønsker at

levere støtte til borgere i egen bolig efter de evidensbaserede støttemetoder,

bør være godkendt til de konkrete metoder, bemærker ministeriet, at man med

lovforslaget ikke ændrer på kommunens mulighed for at anvende eksterne

leverandører, ligesom der ikke ændres på reglerne om, at kommunerne har

ansvaret for at sikre, at leverandører kan levere den ønskede ydelse. Det

bemærkes, at støtten i eget hjem efter § 85 a, ligesom for den eksisterende §

85, er en ydelse, som er opfattet af det personrettede tilsyn.

Til bemærkninger vedrørende økonomisk støtte til borgeren ved indflytning

henviser Social-, Bolig- og Ældreministeriet til, at Styrelsen for Arbejdsmarked

og rekruttering udsender en ny, forbedret vejledning til kommunerne om de

eksisterende regler, således at flere hjemløse vil få hjælp til etableringsudgifter,

når de får en bolig.

For så vidt angår Ankestyrelsens bemærkning vedrørende servicelovens § 166

omhandlende klage af afgørelser, kan Social-, Bolig- og Ældreministeriet

bemærke, at der foretages en præcisering og henvisning til principafgørelse

76-17 i de generelle bemærkninger.

4.1.3.

Præciseringer i § 110 (Målgruppe for og formål med ophold på

boformer efter § 110 og udskrivning fra boformer efter § 110)

Blå Kors, Dansk Socialrådgiverforening, Gadejuristen, Hjem til Alle, Kirkens

Korshær, KL, Københavns Kommune, Rådet for Socialt Udsatte, SBH, Selveje

Danmark og Stenbroens Jurister skriver i deres høringssvar, at de anser det for

formålstjenligt, at formål med ophold og målgruppen præciseres, idet

lovforslaget ikke beskriver, hvad der forstås ved ”akut”. Aktørerne bemærker, at

det må afklares, om og i hvilken udstrækning den hidtidige personkreds for §

110 ændres som følge af tilføjelsen ”akut”. Blå Kors bemærker i den

forbindelse, at det er vanskeligt at se, hvordan ”akuthed” og ”alle andre

muligheder udtømt” kan afprøves i praksis.

Blå Kors, Hjem til Alle, Rådet for Socialt Udsatte, SBH, Selveje Danmark,

Stenbroens Jurister og WeShelter skriver i deres høringssvar, at de ser det

som afgørende for en god overgang til egen bolig, at det enkelte menneske er

tryg ved og enig i den plan, der er blevet lagt, herunder om valg af bolig. Der

udtrykkes på den baggrund et ønske om, at det fremgår direkte af

bestemmelsen, at en underskrevet lejekontrakt til egen bolig er en af

forudsætningerne for, at kommunen kan udskrive borgeren til egen bolig.

Gadejuristen skriver i deres høringssvar og i tilknytning til ovenstående tematik

om lejekontrakt, at de undrer sig over, hvilke følger den udsatte, hjemløse

borgers afvisning af at underskrive en lejekontrakt til en anvist bolig i

hjemkommune vil have.

Dansk Socialrådgiverforening, Hus Forbi og Stenbroens Jurister skriver i deres

høringssvar, at der behov for at præcisere, hvad der menes med ”visitation” til

bostøtte eller ”visitation” til botilbud efter §§ 107 eller 108, idet netop

”visitationen” er en forudsætning for at kommunens udskrivningsret træder i

kraft. Der opleves at være ventetider på både botilbud, bolig og bostøtten. Det

anbefales derfor, at udskrivningsretten ikke bør træde i kraft, når der er

”visiteret”, men når bostøtten og boligen eller botilbuddet er tilgængeligt for

borgeren.

Blå Kors, Hus Forbi, KL og Rådet for Socialt Udsatte skriver i deres

høringssvar, at de ser positivt på, at der oprettes en fast track ordning for

eventuelle klager over støtte for borgere udskrevet fra hjemløseboformer,

således at uenigheder mellem kommunen og borgeren kan afgøres hurtigt.

Rådet for Socialt Udsatte og SBH bemærker begge, at en fast track ordning på

otte uger kan være for længe, hvis det skal sikres, at forkerte afgørelser ikke

får den konsekvens, at mennesker ender på gaden igen. Rådet for Socialt

Udsatte anbefaler, at fristen gøres endnu kortere. SBH anbefaler, at klagen får

opsættende virkning i forhold til udflytning, mens Ankestyrelsen behandler

klagen.

FSD, Hus Forbi, SBH og Stenbroens Jurister efterspørger i deres høringssvar

en stillingtagen til uenigheder parterne imellem i forbindelse med

kommunernes brug af udskrivningskompetencen, fx hvordan kommunerne

håndterer situationer, hvor borgeren klager til Ankestyrelsen over

udskrivningen eller omfanget af den bevilgede støtte. Der ønskes en

stillingtagen til, hvor borgeren opholder sig i sagsbehandlingsperioden, og

hvem der betaler for borgers ophold imens. Der ønskes desuden en

stillingtagen til, om borgerens klage i givet fald vil få opsættende virkning i

forhold til udflytning, imens Ankestyrelsen behandler klagen.

Housing First Danmark, SBH, Selveje Danmark og WeShelter anfører i deres

høringssvar, at omlægningen begrænser kerneopgaven for

hjemløseboformerne til at tilbyde ophold til borgere, der har akut behov for

botilbud og særlige sociale problemer. Efter WeShelters vurdering vil det være

hensigtsmæssigt, at kerneopgaven også omfatter udredning. I tilfælde, hvor

borgere opholder sig på hjemløseboformer i over tre måneder, anføres, at det

vil være forkert, at borgeren ikke kan modtage den nødvendige kvalificerede

socialfaglige indsats på boformen. Det anføres, at hvis kerneopgaven

udelukkende er ophold, bør det præciseres, hvad der er omfattet af ophold, i

særdeleshed hvilke socialfaglige opgaver der er omfattet, herunder en

præcisering af hjælpen til personer med særlige sociale problemer ift. akutte

vanskeligheder.

HousingFirstDanmark og Kirkens Korshær skriver i deres høringssvar, at de

kan savne, at Socialtilsynets rolle ift. hjemløseboformerne bliver beskrevet i

lovforslaget.

Socialtilsyn Midt og Socialtilsyn Nord skriver i den forbindelse i deres

høringssvar, at det er uklart, hvorledes Socialtilsynet skal føre tilsyn med den

efterforsorg, som tilbuddet leverer. Det er uklart for socialtilsynene, om

efterforsorg er underlagt Socialtilsynet, og i bekræftende fald, i hvilken

udstrækning. Socialtilsynene ønsker specificeret, hvordan de skal skelne

mellem efterforsorg efter § 110 og anden hjælp, f.eks. efter § 85, særligt i det

tilfælde, hvor det foregår i egen bolig, men leveres af hjemløseboformen. Der

efterspørges en præcisering af, hvordan og i hvilken grad socialtilsynet skal

føre tilsyn med efterforsorg, når efterforsorgen finder sted i egen bolig.

Socialtilsyn Nord anfører videre, at der ikke er angivet noget i lovforslaget eller i

de almindelige bemærkninger til lovforslaget om, hvordan efterforsorg skal

behandles på Tilbudsportalen. Herunder, om der skal angives pladsantal og

takst på Tilbudsportalen, samt om der kræves revisorgodkendt tekst, som for

de øvrige pladser på hjemløseboformer.

Hus Forbi skriver i deres høringssvar, at de anbefaler, at der fastlægges en

rettesnor for udregning af takst på efterforsorg til gavn for både kommuner og

forsorgshjem.

DS og Gadejuristen gør i deres høringssvar opmærksom på, at flytte- og

etableringsudgifter skal medtænkes i lovforslaget i forbindelse med, at borgere

skal flytte i egen bolig efter ophold på en hjemløseboform.

HousingFirstDanmark og Kofoeds Skole efterspørger i deres høringssvar, at

der forud for udskrivning fra hjemløseboformerne så vidt muligt er en plan for,

hvilket fællesskab borgeren kan fortsætte i, og hvordan kontakten til

fællesskabet bliver etableret ved boformens hjælp eller som en del af

bostøtteordningen.

Kofoeds Skole anfører i deres høringssvar, at der vil være et

uddannelsesbehov, der knytter sig til de ændringer, der foreslås med

lovforslaget. Lovforslaget lægger op til, at opholdet på en hjemløseboform

fremover skal være kortere og have akut karakter. Derfor mener Kofoeds

Skole, at opholdet fremover skal forberede borgeren på at kunne klare sig i

egen bolig – ofte med støtte. Kofoeds Skole mener, at der bør afsættes midler

til at gennemføre en række uddannelsesmæssige aktiviteter for medarbejdere i

boformerne.

Ældre Sagen skriver i deres høringssvar, at de med hensyn til afgrænsningen

af målgruppen i servicelovens § 110 vil påpege, at der også bør være

opmærksomhed på, om også svær ensomhed kan udgøre en barriere for at

komme i eller fastholde egen bolig.

KL og Københavns Kommune skriver i deres høringssvar, at de ikke

umiddelbart mener, at der er hjemmel til, at lederen af hjemløseboformen kan

bevillige efterforsorg.

Københavns Kommune og Gadejuristen skriver i deres høringssvar, at de er af

den opfattelse, at det i den kommende lovgivning bør fremgå eksplicit, hvis der

indføjes ydelser i visse af boform-bestemmelserne i servicelovens kapitel 20,

som det fx er tilfældet med § 109-bestemmelsen om psykologhjælp. Det

anføres, at det ikke er hensigtsmæssigt, hvis sådanne ændringer alene

fremgår i de nyeste forarbejder til ændringslove. Endvidere anføres, at såfremt

der indføres sådanne ændringer, bør det fremgå, hvilken form for ydelse der er

tale om, og hvordan ydelsen adskiller sig fra servicelovens øvrige ydelser. Der

bør endvidere indføjes i bestemmelsen, at forstanderen tillægges

afgørelseskompetence i forhold til bevilling af ydelse.

SBH, Københavns Kommune og Stenbroens Jurister skriver i deres

høringssvar, at der er en bekymring for, hvad den kommunale udskrivningsret

kommer til at betyde for borgerens ret til at flytte til en anden kommune.

SBH angiver i deres høringssvar, at når handlekommunen har en egnet

lejlighed klar sammen med en handleplan og tilbud om bostøtte, kan

kommunen udskrive en hjemløs borger. Dette afleder en bekymring hos SBH

for, at kommunernes udskrivningsret kan føre til forskelsbehandling, da de

borgere, der ikke ønsker at flytte hjem til den oprindelige opholdskommune,

derved mister nogle rettigheder i forhold til at få hjælp. SBH efterspørger en

stillingtagen til, hvem der kan og skal afgøre borgerens ønske om udflytning til

anden kommune.

Stenbroens Jurister anfører i deres høringssvar, at de oplever, at en række

hjemløseboformer i dag opererer med andre begreber end bortvisning og

udskrivning. Stenbroens Jurister vil anbefale, at det tydeliggøres, at man alene

kan flytte fra en hjemløseboform efter gensidig aftale ved henvisning til faktisk

alternativt tilbud (ikke en natcafe) eller ved bortvisning, samt at det

tydeliggøres, hvilke krav der er gældende for de mulige grunde til at flytte.

Ankestyrelsen skriver i deres høringsvar vedrørende bemærkningerne til § 1, nr.

5, at en kommunal udskrivning fra en hjemløseboform kun bør ske, når borgeren

er indforstået hermed. Ankestyrelsen foreslår, at dette fremgår direkte af

bestemmelsen. Alternativt kunne det tilføjes, at borgerens klage over kommunal

udskrivning er at betragte som om, at borger ikke er indforstået.

LOCHI skriver i deres høringssvar, at det primære formål med et ophold på en

hjemløseboform er en analyse af, hvilken bolig borgeren skal have, og hvilken

støtte borgeren skal have i boligen. LOCHI anbefaler derfor, at begrebet

”botræning” skrives ud af lovgivning og regelsæt. Det anføres, at botræning

ikke er noget, der kan gennemføres inden for refusionsperioden, men er et

forhold, der skal arbejdes med kontinuerligt i egen bolig, hvorfor der skal være

anerkendte støttemetoder i brug.

LOCHI angiver videre, at det ift. optag kan overvejes, om en kommune kan

gøre indsigelse på optag og evt. få indsigelsen afprøvet i Ankestyrelsen i

medfør af, at der kan være uenighed om optagelse, når lederen af boformen

fortsat har retten til optag. Det samme kan gøre sig gældende, hvis en borger

efter udskrivning iht. handleplaner og på trods af adækvat støttemetode i egen

bolig, alligevel forlader boligen og søger ophold på en boform. Det anføres, at

her vil det være sagligt at skærpe kommunens indsigelsesret og give mulighed

for en prøvning.

Social-, Bolig- og Ældreministeriets bemærkninger

For så vidt angår bemærkningerne fra høringsparterne vedrørende forståelsen

af ”akut”, der tilføjes som en beskrivelse af formålet med hjemløseboformer,

bemærker Social-, Bolig- og Ældreministeriet, at der foretages en præcisering i

de generelle bemærkninger. Herved fremgår det nu, at et akut behov opstår,

når andre hjælpemuligheder er udtømte forud for et egentligt ophold på en

boform. Der kan f.eks. være tale om en borger, der bor i egen bolig, men som

ikke kan opholde sig i den uden den nødvendige hjælp, som kommunen ikke

kan træffe øjeblikkelig afgørelse om. Med selvmøderprincippet følger, at

forstanderen har kompetencen til at optage en borger på en hjemløseboform

og dermed skal afdække, om behovet er akut.

For så vidt angår høringsparternes ønske om, at det bør fremgå direkte af

bestemmelsen, at en underskrevet lejekontrakt til egen bolig er en af

forudsætningerne for, at kommunen kan udskrive borgeren til egen bolig, kan

Social-, Bolig- og Ældreministeriet oplyse, at organisationernes bemærkning

har givet anledning til at ændre i bestemmelsen, så det nu indgår som en

betingelse for udskrivning, at såfremt borgeren anvises til en bolig, har

borgeren på udskrivningstidspunktet indgået en lejeaftale og kan flytte ind i

boligen og modtage den visiterede sociale støtte, der modsvarer borgerens

behov.

Til bemærkningen om, hvilke følger det vil få for en borger i hjemløshed, at

denne afviser at underskrive en lejekontrakt til en anvist bolig, bemærker

Social-, Bolig- og Ældreministeriet, at det på baggrund af høringssvaret er

tilføjet i lovforslaget, at såfremt borgeren ikke ønsker at skrive under på den

tilbudte lejekontrakt, vil det ikke have konsekvenser for borgerens ophold på

boformen. Kommunalbestyrelsen vil først kunne gøre brug af

udskrivningskompetencen, når borgeren har underskrevet en lejekontrakt.

Dertil gælder, at udskrivningen af borgeren fra en boform først vil kunne træde i

kraft, når borgeren har en indflytningsklar bolig og den visiterede sociale støtte

kan træde i kraft.

For så vidt angår bemærkningerne fra Dansk Socialrådgiverforening, Hus Forbi

og Stenbroens Jurister, der ønsker en præcisering af, hvad der menes med

”visitation” til bostøtte eller ”visitation” til botilbud efter §§ 107 eller 108,

bemærker Social-, Bolig- og Ældreministeriet, at organisationernes

bemærkning har givet anledning til at ændre i bestemmelsen. Bestemmelsen

er ændret til, at der skal være ”truffet afgørelse om et botilbud efter §§ 107 eller

108”. Dertil er der tilføjet i bestemmelsen, at såfremt borgeren anvises til en

bolig, har borgeren på udskrivningstidspunktet indgået en lejeaftale og kan

flytte ind i boligen og modtage den visiterede sociale støtte, der modsvarer

borgerens behov. Ligeledes fremgår det nu, at såfremt der er truffet afgørelse

om et botilbud efter §§ 107 eller 108, vil kommunalbestyrelsen først kunne

træffe afgørelse om at udskrive borgeren fra hjemløseboformen, når borgeren

kan flytte ind på botilbuddet.

For så vidt angår høringsparternes bemærkninger, der omhandler klager over

bostøtten, kan Social-, Bolig- og Ældreministeriet oplyse, at der ikke er fastlagt

tidsfrister for klager efter den foreslåede § 85 a, men at Ankestyrelsen med den

nye Fast Track-ordning forpligtes til så vidt muligt at træffe afgørelse i sager om

klager over afgørelser om udskrivning af en borger fra en hjemløseboform

inden otte uger. Ministeriet er bekendt med, at Ankestyrelsen i en længere

årrække har haft for høje sagsbehandlingstider, herunder for kommunale

social- og beskæftigelsessager. Ankestyrelsen fik med finansloven for 2019 en

merbevilling målrettet en generel nedbringelse af sagsbehandlingstiderne i

henhold til konkrete politiske målsætninger, herunder en målsætning om at

arbejde mod en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 13 uger på størstedelen

af det bevillingsstyrede område, herunder for kommunale social- og

beskæftigelsessager. Social-, Bolig- og Ældreministeriet bemærker i den

forbindelse, at det ikke er muligt at forkorte sagsbehandlingen ydereligere end

de foreslåede otte uger, eftersom der i klagesagerne efter gældende regler

fortsat vil være behov for at oplyse sagen yderligere og høre parterne.

For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt klager over udflytning bør have

opsættende virkning under Ankestyrelsens behandling, kan Social-, Bolig- og

Ældreministeriet oplyse, at der ikke er afsat finansiering til krav om opsættende

virkning. I stedet indføres en Fast Track-ordning, hvor Ankestyrelsen forpligtes

til så vidt muligt at træffe afgørelse i sager om klager over afgørelser om

udskrivning af en borger fra en hjemløseboform inden 8 uger.

For så vidt angår bemærkningerne om, at lovforslaget begrænser

kerneopgaven for hjemløseboformerne til blot at tilbyde ophold til borgere, der

har akut behov for botilbud og særlige sociale problemer, bemærker Social-,

Bolig- og Ældreministeriet, at det i lovforslaget ikke fremgår ændringer af

servicelovens § 110, stk. 1. Derved skal boformer efter § 110 fortsat tilbyde

”tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp”. Social-, Bolig-

og Ældreministeriet finder således ikke anledning til at præcisere, hvad der er

omfattet af ophold. Der henvises til gældende vejledning samt Socialstyrelsens

faglige anbefalinger til boformernes socialfaglige indsats.

For så vidt angår bemærkningerne, hvoraf det ønskes, at Socialtilsynets rolle

bliver beskrevet i lovforslaget ift., om de skal føre tilsyn med den efterforsorg,

som skal levere, kan Social-, Bolig- og Ældreministeriet oplyse, at lovforslaget

ikke ændrer ved Socialtilsynets tilsyn hverken ift. boformer efter § 110 eller ift.

den efterfølgende hjælp, som er efterforsorg.

For så vidt angår bemærkningerne om efterforsorg, bemærker Social-, Bolig-

og Ældreministeriet, at efterforsorg er en del af § 110-ydelsen, jf. § 110, stk. 1.

Der skal ikke fastsættes og oplyses særskilt takst for efterforsorg, da der er tale

om en ydelse i den pågældende boform og ikke en selvstændig tilbudstype.

Til bemærkninger vedrørende økonomisk støtte til borgeren ved indflytning

henviser Social-, Bolig- og Ældreministeriet til, at Styrelsen for Arbejdsmarked

og rekruttering udsender en ny, forbedret vejledning om de eksisterende regler,

således at flere hjemløse vil få hjælp til etableringsudgifter, når de får en bolig.

For så vidt angår bemærkningerne fra høringsparterne om, at der forud for

udskrivning fra en boform så vidt muligt bør være en plan for, hvilket

fællesskab borgeren kan fortsætte i, bemærker Social-, Bolig- og

Ældreministeriet, at det fremgår i bemærkningerne til handleplanen, at

punkterne

”Uddannelse, beskæftigelse og fritid”

”Opbygning af sociale

relationer”

indgår på listen over punkter, som handleplanen kan forholde sig til

og opstille mål for. Dertil bemærker Social-, Bolig- og Ældreministeriet, at der

med Aftale om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-,

sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2022-2025 er afsat 18,2 mio. kr. til

initiativet ”Understøttelse af fællesskaber i overgangen til egen bolig”. Initiativet

skal understøtte, at de almene boligorganisationer kan styrke omfang og

kvalitet i deres boligsociale indsats i tråd med Housing First-tilgangen, og at

Landsforeningen af Væresteder (LVS) kan skabe netværk omkring de lokale

væresteder og derefter udrulle nye fællesskaber rundt om på værestederne.

Dertil er der afsat midler til etablering af et nationalt partnerskab mod

ensomhed, hvor det vil være muligt at drøfte indsatsen mod ensomhed for

udsatte borgere.

For så vidt angår bemærkningerne fra Kofoeds Skole om, at der vil være et

uddannelsesbehov, der knytter sig til de ændringer, der foreslås med

lovforslaget, bemærker Social-, Bolig- og Ældreministeriet, at der med Aftale

om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og

arbejdsmarkedsområdet 2022-2025 er afsat 22,9 mio. kr. til initiativet

”Investering i civilsamfundets rolle under en styrket implementering af Housing

First”. For at understøtte civilsamfundets rolle i en omlægning af

hjemløshedsområdet blev der afsat midler til en ansøgningspulje til faglig

udvikling og opkvalificering. Midlerne skal styrke organisationerne i deres

indsatser og rolle ift. hjemløseboformerne og styrke samarbejdet med

kommunen om borgerens vej til egen bolig med udgangspunkt i Housing First-

tilgangen, fx også som leverandør af specialiseret bostøtte. Der kan også

søges om midler til efteruddannelse mv., der kan styrke mulighederne for at

tilbyde andre opholdsformer for borgere med komplekse sociale problemer,

som fx har brug for et midlertidigt eller længerevarende ophold med mere

omfattende støtte. Midlerne udmøntes af Socialstyrelsen og er afsat i 2024.

Til KL og Københavns Kommunes høringssvar om, at der ikke umiddelbart ses

hjemmel til, at lederen af hjemløseboformen kan bevillige efterforsorg, kan

Social-, Bolig- og Ældreministeriet bemærke, at hjemlen uforandret fremgår af

§ 110, stk. 1, hvori det fremgår, at skal tilbydes ”efterfølgende hjælp”. Der

henvises i øvrigt til Ankestyrelsens principafgørelse 9-21.

For så vidt angår bemærkningerne fra Københavns Kommune og Gadejuristen

om, at det bør fremgå eksplicit i lovforslaget, hvis der indføjes ydelser i visse

bestemmelser i servicelovens kapitel 20, kan Social-, Bolig- og

Ældreministeriet oplyse, at der ikke indføjes sådanne ydelser.

For så vidt angår bemærkningen fra SBH, Københavns Kommune og

Stenbroens Jurister, der udtrykker en bekymringen for, hvad den kommunale

udskrivningsret kommer til at betyde for borgerens ret til at flytte til en anden

kommune, bemærker Social-, Bolig- og Ældreministeriet, at der med

lovforslaget ikke ændres på borgeres ret til at flytte kommune. Social-, Bolig-

og Ældreministeriet bemærker hertil, at det er muligt for både opholds- og

hjemkommune at foretage en boligsocial anvisning. Såfremt borgeren skal

udskrives til et tilbud efter serviceloven, er der intet til hinder for, at borgeren

visiteres til et tilbud, der ikke er beliggende i den kommune, der træffer

afgørelse om tilbuddet og udskrivningen.

For så vidt angår bemærkningerne fra Ankestyrelsen om kommunal

udskrivningsret, bemærker Social-, Bolig- og Ældreministeriet, at det er tilføjet

til bestemmelsen, at det er et krav, at borgeren skal have indgået en

lejekontakt, hvis borgeren skal i egen bolig.

For så vidt angår LOCHIs ønske om, at ”botræning” skrives ud af lovforslaget,

idet begrebet ikke er i tråd med Housing First-tilgangen, kan Social-, Bolig- og

Ældreministeriet oplyse, at dette ønske efterkommes. Det fremgår således af

lovforslagets almindelige bemærkninger, at der i boformens arbejde med

borgeren kan indgå social og praktisk støtte inden for alle dimensioner af

borgerens liv. Aktiviteter kan anvendes både til at udrede og afprøve borgerens

ressourcer og støttebehov og i forbindelse med optræning af færdigheder.

For så vidt angår LOCHI´s bemærkninger om, at en kommune skal kunne gøre

indsigelse ift., at en borger optages på en hjemløseboform, bemærker Social-,

Bolig- og Ældreministeriet, at dette ikke kan efterkommes, idet det substantielt

vil være i strid med selvmøderprincippet, der gælder på området.

4.1.4.

Ny handleplansbestemmelse (Krav om udarbejdelse af handleplaner

for borgere på boformer efter § 110)

Blå Kors, DS, FSD, Horsens Kommune, HousingFirstDanmark, Hus Forbi,

Kirkens Korshær, KL, Københavns Kommune, Landsforeningen Arbejde Adler,

WeShelter skriver i deres høringssvar, at det er positivt, at alle med ophold på

hjemløseboformer skal have en handleplan.

Blå Kors, Den Sociale Investeringsfond, Hjem til Alle og Rådet for Socialt

Udsatte skriver i deres høringssvar, at § 142-handleplaner ideelt set også kan

anvendes forebyggende i forhold til borgere i risiko for hjemløshed/tilbagefald til

hjemløshed og altså tilbydes flere end blot borgere med aktuelt ophold på en

hjemløseboform.

CFSA, Selveje Danmark og WeShelter anfører i deres høringssvar, at det

fremgår af lovforslagets bemærkninger til forslaget om at indføre § 85 a, at det

kan indgå i arbejdet med handleplanen, om boformen ”på anden vis” kan støtte

borgeren i overgangen til egen bolig. Her ønskes, at det gøres klart, hvad ”på

anden vis” omfatter. CFSA anfører i den forbindelse, at det vil være en fordel

for anvendelsen af lovændringen, hvis det fremgår, hvordan frivillige sociale

indsatser kan indtænkes i myndighedernes arbejde med handleplaner og

helhedsorienterede indsatser.

Blå Kors, Københavns Kommune og Selveje Danmark skriver i deres

høringssvar, at det må imødeses, at lovændringen vil medføre en betydelig

udvidelse af det kommunale sagsbehandlingsarbejde for at sikre, at alle med

ophold på en hjemløseboform får en handleplan, som opfylder de angivne

indholdskrav. I medfør heraf kan aktørerne være bekymrede for, om

handleplanerne vil blive udarbejdet tilstrækkeligt hurtigt og være dækkende for

borgernes ofte komplekse behov. Den anførte økonomiske kompensation til

kommunerne for løsning af de øgede administrative opgaver ved reformen

vurderes at være en undervurdering af opgavernes omfang.

Hjem til Alle, Rådet for Socialt Udsatte, HousingFirstDanmark og KL skriver i

deres høringssvar, at de er af den opfattelse, at der er behov for opstilling af

nogle faglige kriterier og standarder for kvaliteten i arbejdet med borgerens

handleplan. Dette kunne fx ske via et tilsyn.

Hjem til Alle og Rådet for Socialt Udsatte bemærker i forlængelse heraf, at det

kommunale tilsyn både bør omfatte kommunalbestyrelsens overholdelse af

kravet om udarbejdelse af handleplan samt opfyldelse af krav til indhold i

handleplan. Herunder hvorvidt støtten (bostøttemetode og praktisk støtte til

overgangen til egen bolig) afspejler og opfylder borgerens behov. Hjem til Alle

anfører videre, at såfremt der ikke er opbakning til, at indhold og kvalitet i

handleplanerne omfattes af tilsyn, foreslår Hjem til Alle, at der som minimum

laves en grundig opfølgende evaluering af implementeringen af omlægning af

hjemløseindsatsen.

Hjem til Alle og Rådet for Socialt Udsatte anbefaler, at der udarbejdes

retningslinjer for niveauer for økonomisk støtte i overgangen til egen bolig samt

tilføjes et obligatorisk punkt i handleplanen vedrørende borgerens økonomiske

situation og behov for økonomisk støtte i overgang til eget hjem.

KL og Købehavns Kommune skriver i deres høringssvar, at der kan være en

diskrepans mellem retssikkerhedslovens §9, stk. 2, samt Ankestyrelsens

praksis i forhold til, hvem der er handlekommune for borgere, der har ophold på

en hjemløseboform, og det, der lægges op til i lovforslaget – og anfører, at det

er borgerens hjemkommune (betalingskommunen), der skal varetage

udarbejdelsen af den styrende handleplan.

Dansk Sygepleje Selskab (DASYS), Fagligt selskab for Psykiatriske

Sygeplejersker og Selveje Danmark skriver i deres fælles høringssvar, at de

undrer sig over den valgte formulering om, at handleplanen

”bør udarbejdes ud

fra borgerens forudsætninger”.

De mener, at det bør fremgå af lovforslaget, at

handleplanen skal udarbejdes ud fra borgerens forudsætninger og så vidt

muligt i samarbejde med denne.

Ankestyrelsen skriver i deres høringssvar, at der bør være en præcisering i

gengivelsen af Ankestyrelsens undersøgelse fra 2017 vedrørende kommunernes

brug af handleplaner.

LVS skriver i deres høringssvar, at det er vigtigt, at det i forbindelse med en

udskrivning af en borger fra en boform til egen bolig tænkes ind i handleplanen

eller i en helhedsorienteret plan, hvordan borgeren inkluderes i fællesskaber og

aktiviteter uden for egen bolig. LVS anbefaler derfor, at der også nævnes

”aktivitets- og samværstilbud” i lovforslaget § 142 stk. 2, punkt 4.

Social-, Bolig- og Ældreministeriets bemærkninger

Med hensyn til bemærkningerne om, at handleplanerne bør tilbydes til flere end

blot borgere med aktuelt ophold på en hjemløseboform, kan Social-, Bolig- og

Ældreministeriet oplyse, at kommunalbestyrelsen ifølge gældende regler for

servicelovens § 141, stk. 2 skal tilbyde at udarbejde en handleplan, når

hjælpen efter serviceloven ydes til personer med betydelig nedsat fysisk eller

psykisk funktionsevne eller personer med alvorlige sociale problemer, der ikke

eller kun med betydelig støtte kan opholde sig i egen bolig, eller som i øvrigt

har behov for betydelig støtte for at forbedre de personlige

udviklingsmuligheder. Social-, Bolig- og Ældreministeriet kan for så vidt angår

bemærkningerne om, at den anførte økonomiske kompensation til

kommunerne vurderes at være en undervurdering af opgavernes omfang,

henvise til, at den økonomiske kompensation er fastsat på baggrund af en

forhandling mellem ministeriet og KL.

For så vidt angår ønsket om en uddybning af, hvordan boformerne ”på anden

vis” kan støtte borgeren i overgangen til egen bolig, bemærker Social-, Bolig-

og Ældreministeriet, at det tilføjes i lovforslaget, at boformen på anden vis vil

kunne støtte borgeren i overgangen til egen bolig, for eksempel ved at levere

praktisk støtte til borgeren. Dertil uddybes det, at kommunalbestyrelsen i øvrigt

vil kunne vælge at inddrage frivillige, sociale indsatser i forbindelse med

udarbejdelsen af handleplanerne. Social-, Bolig- og Ældreministeriet bemærker

i øvrigt, at det er kommunen, der skal dække borgernes behov, der ligger ud

over indholdet af en boform, gennem servicelovens voksenbestemmelser eller

eventuelt anden lovgivning.

Med hensyn til ønsket om, at det kommunale tilsyn også bør omfatte krav til

indhold i handleplanen, kan ministeriet oplyse, at spørgsmål om

kommunalbestyrelsens overholdelse af kravet om at udarbejde en handleplan

for borgere i hjemløshed, der har ophold på en boform efter § 110 i

serviceloven, vil være omfattet af det kommunale tilsyns kompetence. Tilsynet

med kommuner og regioner varetages af Ankestyrelsen med Social-, Bolig- og

Ældreministeriet som øverste tilsynsmyndighed. Ankestyrelsen fører efter

kommunestyrelseslovens § 48, stk. 1, tilsyn med, om kommunerne overholder

den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder. Tilsynet kan ikke

tage stilling til, om en kommune har handlet rimeligt eller hensigtsmæssigt eller

til kommunens skøn, så længe skønnet udøves inden for lovgivningens

rammer. Ankestyrelsen vil som tilsynsmyndighed dermed alene have

kompetence til at vurdere, om handleplanen opfylder de retlige krav, der i

serviceloven er stillet til handleplanen.

Til ønsket om en opfølgende evaluering af implementeringen af omlægning af

hjemløseindsatsen, herunder udarbejdelsen af handleplaner for borgere med

ophold på hjemløseboformer, kan Social-, Bolig- og Ældreministeriet henvise til

Det Nationale Partnerskab mod Hjemløshed, som er nedsat til at følge

udviklingen på hjemløseområdet i perioden 2022-2025. Der er dertil afsat

midler til, at partnerskabet i 2023 samt i 2025 kan igangsætte undersøgelser

eller analyser, der kan give ny viden om indsatsen mod hjemløshed. Herved vil

der være mulighed for, at partnerskabet kan igangsætte en undersøgelse af

kvaliteten af handleplanerne.

For så vidt angår høringsparternes ønsker om nye obligatoriske punkter i

handleplanen, bemærker Social-, Bolig- og Ældreministeriet, at det følger med

aftalen, at der stilles krav om udarbejdelse af handleplaner for borgere med

ophold på en hjemløseboform, som det kendes fra servicelovens § 141. Det

fremgår af aftaleteksten, at borgerens eventuelle ønske om, at

hjemløseboformen kan optræde som leverandør på hele eller dele af bostøtten

til borgeren, eller at boformen på anden vis kan støtte borgeren i overgangen til

egen bolig, kan indgå som led i udarbejdelsen.

For så vidt angår ønsket om, at handleplanen skal udarbejdes ud fra borgerens

forudsætninger og så vidt muligt i samarbejde med denne, kan Social-, Bolig-

og Ældreministeriet henvise til lovforslagets bemærkning til bestemmelsen,

hvoraf det fremgår, at

”Hvis borgeren ikke selv vil eller kun vanskeligt kan indgå

i en dialog om udarbejdelse af en handleplan, skal tilbuddet fremsættes over

for den, der varetager pågældendes interesser, som f.eks. nære pårørende

eller en støtte- og kontaktperson, værge, bisidder eller en anden person, der

har fuldmagt til at repræsentere borgeren. Formålet med den foreslåede

bestemmelse er, at borgeren bør have mulighed for at medvirke ved

behandlingen af sin egen sag.”

Social-, Bolig- og Ældreministeriet kan i øvrigt

henvise til retssikkerhedsloven § 4, hvoraf det fremgår, at borgeren skal have

mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag. Kommunalbestyrelsen

tilrettelægger behandlingen af sagerne på en sådan måde, at borgeren kan

udnytte denne mulighed.

Ministeriet skal til KL’s bemærkning vedrørende forholdet mellem handle- og

betalingskommuner bemærke, at visitations- og betalingsansvaret på det

sociale område er samlet hos én kommune – handlekommunen – som derfor

også har ansvaret for udarbejdelse af eventuelle handleplaner for borgeren.

For borgere med ophold på boformer efter § 110 i serviceloven følger

fastlæggelsen af handlekommuneansvaret af § 9, stk. 7, i lov om retssikkerhed

og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven). Heraf følger, at

handlekommuneansvaret for en borger med ophold på en boform efter § 110

og dermed ansvaret for at udarbejde en handleplan påhviler den kommune,

hvor borgeren havde bopæl eller sædvanligt ophold i forud for optagelsen på

boformen.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet bemærker, at man imødekommer

Ankestyrelsens ønske om en præcisering i gengivelsen af Ankestyrelsens

undersøgelser fra 2017 vedrørende kommunernes brug af handleplaner.

4.1.5.

Ændring i refusionsreglerne (Omlægning af refusionsordningen på

hjemløseområdet)

Blå Kors, DS, Hjem til Alle, Hus Forbi, Kirkens Korshær, KL, Københavns

Kommune, Selveje Danmark og Stenbroens Jurister skriver i deres

høringssvar, at de finder det positivt, at støttemetoder fra Housing First-

tilgangen udbredes, og at kommunerne vil få refusion for udgifter til bostøtte

efter udskrivning fra en hjemløseboform, da det vil føre til mere

hensigtsmæssige incitamenter for kommunerne i indsatsen mod hjemløshed.

Selveje Danmark og KL skriver videre i deres høringssvar, at de finder det

positivt, at en kommune kan opnå 50 procent i statsrefusion for udgifter til en

borgers ophold på et botilbud efter § 107 i en periode på op til seks måneder,

hvis kommunalbestyrelsen anviser en borger til ophold på den nævnte type

botilbud efter ophold på en hjemløseboform.

BL, DSI, FSD, Hjem til Alle, Kirkens Korshær, KL, Københavns Kommune,

Rådet for Socialt Udsatte og Stenbroens Jurister skriver i deres høringssvar, at

den foreslåede refusionsordning for § 85 a bør omfatte alle borgere i

hjemløshed og dermed også borgere, der ikke opholder sig på en

hjemløseboform. Aktørerne har således et ønske om, at der også ydes refusion

for udgifter til bostøtte til mennesker, der er i risiko for at ende i hjemløshed,

eller borgere, der er hjemløse, men som ikke opholder sig i midlertidige

boformer efter serviceloven – fx gadesovere eller sofasurfere.

BL og DSI skriver videre i deres høringssvar, at de ser et muligt

incitamentsproblem i at forebygge egentlig hjemløshed hos gruppen af unge i

risiko for hjemløshed, hvis kommunerne kun kan få refusion på bostøtte efter §

85 a, såfremt borgeren i hjemløshed har været på en hjemløseboform.

KL og FSD skriver videre i deres høringssvar, at de er af den opfattelse, at det

for gruppen af borgere, der har opholdt sig på en hjemløseboform, og som

efterfølgende har haft behov for yderligere udredning på et botilbud efter § 107,

bør gælde, at der kan ydes refusion for hjælpen i eget hjem efter udflyning fra

et botilbud efter § 107.

DSI, Hjem til Alle, Kirkens Korshær, Københavns Kommune og Rådet for

Socialt Udsatte er bekymrede for, at lovforslaget kan medføre et incitament for

kommunerne til at give mennesker i hjemløshed mindre intensiv og

længerevarende støtte, end hvad behovet er. Bekymringen tager

udgangspunkt i, at refusionen er den samme uanset om CTI, ICM eller ACT-

metoden tildeles som støtte.

Hjem til Alle foreslår i forlængelse heraf en progressiv refusion på

bostøttemetoderne i § 85 a, hvor kommunen får en gradvis højere refusion, alt

efter om borgeren modtager CTI, ICM eller ACT-støtte. Hjem til Alle anbefaler,

at refusionsordningen for § 85 a omlægges, så den giver kommunerne

incitament til at vælge den bostøtte, borgeren har behov for, samt at der ikke er

tidsbegrænsning på refusionen.

Københavns Kommune bemærker desuden, at der i forslaget kun ydes

refusion på Housing First bostøtte i op til to år, men at eksempelvis ACT-støtte

er tidsubegrænset. Københavns Kommune mener derfor, at der bør være

mulighed for en forlængelse af refusionen for de borgere, hvor det vurderes, at

der fortsat er behov for Housing First-støtten ud over de to år.

DSI anfører også, at det potentielt kan blive problematisk, at varigheden af

bostøtten er fastlagt til maksimalt to år, og det anføres, at kommunen herefter

først igen kan få refusion til bostøtte til den enkelte borger, hvis denne

indskriver sig på en hjemløseboform.

Selveje Danmark og WeShelter skriver i deres høringssvar, at 90 dages ophold

er for kort tid for hjemløseboformerne ift. at få borgerne godt videre.

Selveje Danmark skriver videre, at det er deres medlemmers erfaringer, at det

typisk tager ca. seks måneder at få udredt årsagerne til hjemløshed, borgerens

støttebehov, hvilken kommune der er handlekommune mv.

WeShelter bemærker desuden, at en bekymring af mere general karakter er, at

”fortællingen om herberget” kan blive, at et menneske i hjemløshed ikke må

opholde sig der mere end 90 dage grundet længden af refusionsperioden. Det

skal således sikres, at det altid er klart for den enkelte borger, at

vedkommende ikke automatisk bliver udskrevet efter 90 dage.

Hus Forbi og DS angiver i deres høringssvar, at de er er opmærksomme på, at

hensigten med lovforslaget ikke er, at borgeren kun må opholde sig på

boformen i 90 dage, men at de kan være bekymret for, at tilskyndelsen for

kommunerne vil påvirke den fleksibilitet og opholdslængde, som borgeren har

brug for, særligt ift. de mest udsatte borgere.

Hus Forbi gør dertil opmærksom på, at de såkaldte kroniske og episodiske

hjemløse, som er kendetegnet ved at have omfattende og kaotiske

problematikker og yderligere har korte ophold på hjemløseboformer, vil

udfordre ambitionen om at blive udredt inden for tre måneder.

Blå Kors, FSD og SL skriver i deres høringssvar, at de mener, at

refusionsperioden på seks måneder for borgeres ophold på botilbud efter § 107

er for kort tid henset til den belastningsgrad, der typisk vil være for borgere,

som bevilges et sådant ophold.

SL skriver videre i deres høringssvar, at der ved refusionsordningen er et

stærkere incitament til at få borgeren i egen bolig frem for at vælge den

boligform, der bedst dækker borgernes behov. SL kan på den baggrund være

bekymrede for, om mennesker med behov for et §§ 107 eller 108-ophold først

vil blive forsøgt placeret i egen bolig og med stor risiko for, at det ikke lykkedes,

og borgerne dermed kommer tilbage i hjemløshed og/eller får en forværring af

tilstanden.

KL skriver i deres høringssvar, at de er bekymret for, at udskrivningsretten i et

betydeligt omfang reelt ikke kan anvendes, selvom kriterierne er opfyldt. Dette

gælder i de tilfælde, hvor borgeren måske ikke ønsker at flytte tilbage til sin

hjemkommune eller ikke ønsker den anviste lejlighed. Det anføres, at dét, at

borgeren til enhver tid kan optages på en hjemløseboform, sætter

udskrivningsretten ud af kraft og vil kunne få betydelige økonomiske

konsekvenser for kommunerne. KL ønsker derfor en præcisering af, om der i

tilfælde af, at borgeren ikke ønsker at benytte det tilbud, kommunen har

bevilliget, selvom Ankestyrelsen har afgjort, at tilbuddet er adækvat, fortsat vil

være 50% refusion under hele opholdet.

KL skriver endeligt, at de er tilfredse med, at der oprettes et Fast Track i

Ankestyrelsen, hvor uenigheder mellem kommunen og borgeren kan afgøres

hurtigt. KL savner dog en præcisering i forhold til, om sagsbehandlingstiden

indgår i de 120/90 dage, hvor der er 50% refusion.

Ankestyrelsen skriver i deres høringssvar, at der bør være en præcisering i

gengivelsen af Ankestyrelsens undersøgelser fra 2021 vedrørende

kommunernes brug af handleplaner.

Social-, Bolig- og Ældreministeriets bemærkninger

For så vidt angår bemærkningerne om, at refusionsordningen bør udvides til

andre borgere end de, som har ophold på hjemløseboformer, kan Social-,

Bolig- og Ældreministeriet oplyse, at lovforslaget omfatter en omlægning af den

nuværende refusionsordning. Eftersom refusionsomlægningen omhandler de

midler, som allerede i dag anvendes på § 110-området, tilføres der ikke midler

til nye opgaver. Refusionsordningen vil have karakter af likviditetsrefusion. Med

refusionsomlægningen følger refusionen så at sige borgeren og skal give

kommunen økonomisk incitament til at hjælpe borgere videre fra

hjemløseboformen til egen bolig eller botilbud. Social-, Bolig- og

Ældreministeriet bemærker i øvrigt, at lovforslaget ikke vil ændre på, at

kommunerne fortsat har ansvar for at træffe afgørelser om hjælp og støtte efter

serviceloven. Dette gælder også på områder, hvor der ikke er refusion.

Kommunernes forpligtelse vil dermed fortsat gælde, selvom der gives refusion

på tilbud efter § 107.

For så vidt angår bemærkningerne, hvormed høringsparterne udtrykker et

ønske om at udvide refusionsperioden på boformsopholdet, kan Social-, Bolig-

og Ældreministeriet oplyse, at lovforslaget omfatter en omlægning af den

nuværende refusion. Eftersom refusionsomlægningen, som nævnt ovenfor

omhandler de midler, som allerede i dag anvendes på § 110-området, tilføres

der ikke midler til nye opgaver. Endvidere henvises til, at omlægningen med

lovforslaget indfases, således at der i 2023, 2024 og 2025 gives refusion i 120

dage pr. løbende år, mens det fra 2026 og derefter gives i 90 dage pr. løbende

år.

På baggrund af høringssvarende har Social-, Bolig- og Ældreministeriet været i

dialog med KL og set på muligheden for, at der også kan hjemtages refusion i

det tilfælde, at en borger først udskrives fra en hjemløseboform til et § 107-

botilbud, hvorefter kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, at borgeren skal

have bostøtte i egen bolig. Det vurderes muligt inden for den økonomiske

ramme, hvorfor det imødekommes, at der kan hjemtages refusion på op til to år

efter udskrivning fra hjemløseboformen på den efterfølgende foreslåede

bostøtte efter de specialiserede bostøttemetoder – også i de tilfælde, hvor

borgeren forinden at komme i egen bolig har haft et ophold på et § 107-

botilbud. Lovforslaget tilpasses herefter.

Til spørgsmål vedrørende refusionsperiode og Fast Track klageadgang i

Ankestyrelsen kan Social-, Bolig- og Ældreministeriet bemærke, at der ikke er

afsat finansiering til, at der skal indføres opsættende virkning på klager over

tildeling af støtte. Det er i dag muligt at klage til Ankestyrelsen over indholdet i

den tildelte bostøtte. Med aftale om omlægning af hjemløseindsatsen indføres

et Fast Track på denne klageadgang. Det betyder, at borgeren også fremover

vil kunne klage over omfanget eller indholdet i den tildelte støtte, og at denne

klage behandles i Fast Track klageadgangen. Dertil vil borgeren kunne klage,

hvis dette ikke er beskrevet i afgørelsen om bostøtte. Ankestyrelsen vil således

kunne hjemvise sagen til kommunen til yderligere oplysning, men ikke ændre

valget af bostøtteleverandøren.

For så vidt angår bemærkningerne, hvori der udtrykkes et ønske om en trinvis

refusionsmodel for de specialiserede støttemetoder, bemærker Social-, Bolig-

og Ældreministeriet, at de forskellige bostøttemetoder er henvendt til forskellige

delmålgrupper af borgere i hjemløshed. Tilsammen giver metoderne mulighed

for at imødekomme de varierende støttebehov, som gør sig gældende for

målgruppen af borgere, der i eller er i risiko for hjemløshed. Det er fortsat

kommunalbestyrelsens opgave at tildele den støtte, der matcher borgernes

behov, samt at bevillige støtte i den periode, som borgeren har brug for.

Ligesom de skal i dag. Ved at knytte refusion til bestemmelsen understøttes

kommunernes incitament til at investere i de indsatser, vi ved, virker, og som

giver borgerne den rette hjælp. Dertil kan nævnes, at de beregninger, der

findes på området, viser, at Housing First betaler sig – også uden refusion. Det

vurderes uhensigtsmæssigt, hvis den kommunale egenbetaling for de

forskellige bostøttemetoder bliver tilnærmelsesvis den samme. Dette skyldes,

at prisforskellen er udtryk for stor forskel på tværs af metoderne i forhold til

indhold, længde af forløb og intensitet. De tre bostøttemetoder kan ikke træde i

stedet for hinanden, men supplerer hinanden, da de er henvendt til forskellige

delmålgrupper.

Derudover kan Social-, Bolig- og Ældreministeriet bemærke, at grænsen på de

to års refusion på bostøtten er fastlagt ud fra en faglig vurdering af, hvor langt

et forløb med den mest intensive af de evidensbaserede bostøttemetoder

typisk strækker sig over. Dertil bemærker Social-, Bolig- og Ældreministeriet, at

bostøtteindsatserne ICM-metoden eller ACT-metoden ikke pr. automatik skal

stoppe, fordi refusionsperioden for indsatsen ophører. Med refusions-

omlægningen ændres ikke på kommunens forpligtigelse til at yde den rette

støtte til borgeren.

For så vidt angår Ankestyrelsens ønske om en præcisering i gengivelsen af

Ankestyrelsens undersøgelser fra 2021, bemærker Social-, Bolig- og

Ældreministeriet, at lovforslaget tilpasses Ankestyrelsens præcisering.

4.1.6.

Øvrige bemærkninger til lovforslaget

Hjem til Alle, Hus Forbi, Kirkens Korshær og Stenbroens Jurister skriver i deres

høringssvar, at de anbefaler, at der udvikles en model, der i tråd med Housing

First giver den enkelte større selvbestemmelse ift., hvor vedkommende ønsker

at bo og modtage støtte – også på tværs af kommunegrænser. Fx en model for

mellemkommunal refusion eller udligning af udgifter. Hus Forbi anbefaler, at

der oprettes en slags ”social udvekslingsordning” af borgere, som ønsker at

komme i betragtning til den boligsociale akutliste i en ny kommune.

Kirkens Korshær og SBH skriver i deres høringssvar, at de ser et behov for, at

der kommer et større fokus på at sikre gældsrådgivning for borgere, der er

kommet i egen bolig og tidligere var i hjemløshed.

BL og SL skriver, at den helt afgørende betingelse for, at hjemløseaftalen kan

blive en succes, er, at der sker en professionel og grundig social opfølgning i

forhold til de hjemløse og udsatte grupper, der anvises en bolig. SL anfører

videre, at de ønsker en opfølgende analyse af, hvilken betydning

refusionsreglerne har for valg af tilbud til borgerne.

DS angiver i deres høringssvar, at de går ud fra, at servicelovens §142, stk. 5,

bliver konsekvensrettet, når ”Aftale om rammerne for en helhedsorienteret

indsats for borgere med komplekse problemer” bliver omsat til lov, således at

det bliver muligt at tilbyde borgere i hjemløshed en indsats efter HOI-loven.

KL skriver i deres høringssvar, at de er af den opfattelse, at lovforslaget ikke

tager højde for de øgede omkostninger til administration, som lovforslaget

lægger op til, og at der derfor er behov for, at der sker en tilførsel af yderligere

midler.

Københavns Kommune opfordrer i deres høringssvar til, at muligheden for at

afholde nødvendige udgifter til indretning udvides til at gælde alle boliger, som

kommunen anviser til, herunder også udslusningsboliger, og ikke kun

deleboliger. Københavns Kommune ser i den forbindelse frem til at modtage

den varslede kommende vejledning om brug af enkeltydelser ifm. etablering af

eget hjem til borgere ramt af hjemløshed.

Selveje Danmark anfører i deres høringssvar, at hjemløseboformerne bør blive

tildelt ekstra midler i de tilfælde, at en borger i målgruppen for et botilbud efter

§§ 107 eller § 108 har ophold på en hjemløseboform. Det anføres, at der er

borgere, der er særligt ressourcekrævende, og som på grund af lange

ventetider til §§ 107- og 108 ofte er placeret på boformen i lange perioder, og

at der derfor bør tilfalde boformen ekstra midler, svarende til ressourcetrækket

under borgerens ophold. Selveje Danmark foreslår, at der indføres en

tillægstakst for borgere i denne målgruppe.

Stenbroens Jurister skriver i deres høringssvar, at de ofte oplever, at det kan

være overvældende for tidligere hjemløse at få en bolig, og at hjemløse får det

psykisk svært, når de kommer indenfor. Stenbroens Jurister opfordrer til, at der

i perioden, hvor tidligere hjemløse modtager bostøtte efter servicelovens § 85

a, ikke sanktioneres i offentlige ydelser efter aktivloven, såfremt bostøtten har

et sådant omfang, at det kan være svært for den tidligere hjemløse også at

deltage i beskæftigelsesfremmende aktiviteter, eller at bostøtte efter § 85 a

accepteres som den beskæftigelsesfremmende aktivitet, således at den

tidligere hjemløse kun skal forholde sig til bostøtten.

Ældre Sagen skriver i deres høringssvar, at det er helt afgørende for at sikre en

helhedstilgang til udsatte ældre, at hjemmeplejen inddrages i tværgående

teams, så det sikres, at udsatte ældre modtager den rette hjælp, støtte og

pleje. Udsatte ældre med behov for hjemmehjælp har ofte mere specialiserede

behov. Ældre Sagen mener, at det er helt afgørende for, at udsatte kan komme

ud af hjemløshed, at der foretages en konkret og individuel vurdering af den

enkeltes behov. Det bør således undgås, påpeger Ældre Sagen, at

kommunerne anvender ensartede løsninger, som alle udsatte skal passe ind i.

Social-, Bolig- og Ældreministeriets bemærkninger

Social-, Bolig- og Ældreministeriet noterer sig ønsket om en model, der giver

den enkelte større selvbestemmelse ift. handle-/betalingskommuneregler. Det

bemærkes hertil, at Det Nationale Partnerskab skal drøfte spørgsmål

vedrørende afklaring af handle-/betalingskommuner samt følge op på, hvordan

omlægningen påvirker samarbejdet mellem kommuner og organisationer om

den enkeltes vej ud i egen bolig.

For så vidt angår bemærkningerne om, at der ses et behov for et større fokus

på at sikre gældsrådgivning for borgere, der er kommet i egen bolig og tidligere

var i hjemløshed, kan Social-, Bolig- og Ældreministeriet henvise til, at der nu

er enighed om en model for udmøntning af varige midler til gældsrådgivning,

der skal sikre socialt udsatte bedre hjælp til gældsafvikling i forlængelse af

aftalen om Nedbringelse af danskernes gæld til det offentlige af d. 20. juni 2022

indgået mellem regeringen samt Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale

Venstre, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet og

Kristendemokraterne.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet kan til bemærkningen om, at der bør være

en professionel og grundig social opfølgning i forhold til de hjemløse og udsatte

grupper, der anvises en bolig, henvise til Det Nationale Partnerskab mod

Hjemløshed, som er nedsat til at følge udviklingen på hjemløseområdet i

perioden 2022-2025. Der er dertil afsat midler til, at partnerskabet i 2023 samt i

2025 kan igangsætte undersøgelser eller analyser, der kan give ny viden om

indsatsen mod hjemløshed.

I henhold til bemærkningen om, at det bør blive muligt at tilbyde borgere i

hjemløshed en indsats efter en ny hovedlov om helhedsorienteret indsats i

forlængelse af den politiske aftale af 7. juni 2022 om udmøntning af Aftale om

rammerne for en helhedsorienteret indsats for borgere med komplekse

problemer, kan Social-, Bolig- og Ældreministeriet bemærke, at regeringen ikke

har taget stilling til det videre arbejde med helhedsorienteret indsats.

For så vidt angår bemærkningerne fra KL om, at der er behov for, at der sker

en tilførsel af yderligere midler, bemærker Social-, Bolig- og Ældreministeriet,

at den økonomiske kompensation er fastsat på baggrund af en forhandling

mellem ministeriet og KL.

For så vidt angår bemærkningen fra Københavns Kommune vedrørende

afholdelse af nødvendige udgifter til indretning, kan Social-, Bolig- og

Ældreministeriet henvise til, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

udsender en ny, forbedret vejledning om de eksisterende regler, således at

flere hjemløse vil få hjælp til etableringsudgifter, når de får en bolig.

Til spørgsmålet om, hvorvidt hjemløseboformerne bør blive tildelt ekstra midler

i de tilfælde, at en borger i målgruppen for et botilbud efter §§ 107 eller § 108

har ophold på en boform, kan Social-, Bolig- og Ældreministeriet henvise til, at

der er afsat midler til en Analyse af kapacitet på herbergsområdet. Herved

undersøges udviklingen i opholdstid, antallet af pladser og tilbudstyper på

herbergområdet samt dækning af behov blandt forskellige målgrupper i

hjemløshed. Analysen skal endvidere kommer med anbefalinger til den

fremtidige tilrettelæggelse af herbergsområdet, så antallet af pladser på

landsplan løbende svarer til behovet.

For så vidt angår bemærkningen om, at det ønskes, at borgere ikke

sanktioneres i offentlige ydelser efter aktivloven i perioden, hvor de modtager

bostøtte efter servicelovens § 85 a, oplyser Social-, Bolig- og Ældreministeriet,

at dette ikke imødekommes med lovforslaget, men at det fremgår af

regeringsgrundlaget, at

”de mest udsatte fremover skal helt ud af

beskæftigelsessystemet. I stedet skal de have en bredt funderet indsats med

afsæt i det enkelte menneskes konkrete udfordringer. Målet skal være at styrke

deres muligheder for et bedre og mere værdigt liv og skabe en vej ind i

fællesskabet.”.

I henhold til bemærkningen om, at det er afgørende for, at udsatte kan komme

ud af hjemløshed, at der foretages en konkret og individuel vurdering af den

enkeltes behov, bemærker Social-, Bolig- og Ældreministeriet, at kommunen i

tillæg til at visitere borgeren til den rette bostøtte også skal forholde sig til

borgerens øvrige behov som fx praktisk hjælp. Social-, Bolig- og

Ældreministeriet bemærker dertil, at det fremgår af servicelovens § 1, stk. 3, at

”Hjælpen tilrettelægges på baggrund af en konkret og individuel vurdering af

den enkelte persons behov og forudsætninger og i samarbejde med den

enkelte.”

Høringsnotat til udvidelse af ordning om

udslusningsboliger og indretning af bofællesskaber m.v.

Høringsnotat til lovforslag om udvidelse af ordning om udslusningsboliger og

indretning af bofællesskaber m.v.

Baggrund

Social-, Bolig- og Ældreministeriet har i perioden 13. juni 2022 til 11. august

2022 hørt en række myndigheder og organisationer om udkast til forslag om

udvidelse af ordning om udslusningsboliger og indretning af bofællesskaber

m.v., som medfører ændring af almenboligloven, almenlejeloven og lov om

sociale service, jf. i bilag 1 vedlagte høringsliste.

Lovforslaget indebærer en udvidelse af målgruppen for udslusningsboliger, så

kommunerne f.eks. også kan anvise kvinder på krisecentre og gadesovere til

udslusningsboliger. Derudover får kommunerne mulighed for at anvende

almene ungdomsboliger og almene ældreboliger som udslusningsboliger, og at

forlænge udslusningsperioden fra 2 år op til 5 år. Forslaget giver desuden

kommunerne mulighed for at afholde udgifter til indretning af kollektive

bofællesskaber (deleboliger).

Forslaget permanentgør dele af frikommuneforsøg vedr. både

udslusningsboliger og deleboliger.

Alle høringssvar offentliggøres på høringsportalen.

I notatet er medtaget de væsentligste punkter fra høringssvarene.

Modtagne høringssvar

Der er indkommet høringssvar inden for fristen fra følgende høringsparter:

BL, Danner, Dansk Sygepleje Selskab, Esbjerg Kommune, Faglige seniorer,

Helsingør Kommune, Hjem til Alle, Holstebro Kommune, Kirkens Korshær, KL,

Københavns Kommune, LOCHI, Mariagerfjord Kommune, Rådet for Socialt

Udsatte, SAND, Aalborg Kommune.

Følgende høringsparter er fremkommet med høringssvar, men havde ingen

kommentarer:

Ankestyrelsen, DemensKoordinatorer i Danmark (DKDK), Erhvervsstyrelsen,

Familieretshuset, Finanstilsynet, Glostrup Kommune, Kommunernes

Lønningsnævn, Landsforeningen for ansatte i Sundhedsfremmende

Forebyggende hjemmebesøg (SUFO), Landsforeningen af Væresteder,

Nationalt Videnscenter for Demens, Odense Kommune, Politiforbundet,

Rigspolitiet, Selveje Danmark, Socialtilsyn Nord.

Bemærkninger der har medført ændringer i udkast til lovforslag

Der foretages tre væsentlige ændringer af lovforslaget på baggrund af

høringssvarene.

1. Lovforslaget § 1, nr. 4 slettes.

I høringsversionen af udkast til lovforslagets § 1, nr. 4 foreslås, at der i

almenboliglovens § 63, stk. 1 indsættes et nyt 2. pkt.: ”Kommunalbestyrelsen

kan beslutte, at ungdoms- og ældreboliger, som har været udlejet som

udslusningsboliger, ved ledighed på ny skal udlejes som almene ungdoms-

eller ældreboliger.”

Bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 4:

BL bemærker, at udslusningsboliger udpeges blandt de boliger, som er til

rådighed for kommunen via aftaler om kommunal anvisning. En

udslusningsbolig er ikke varigt udpeget som udslusningsbolig. Det er i tråd med

de almindelige principper for kommunal anvisning, at en bolig efter en

anvisning indgår i den almindelige fordeling af boliger mellem henholdsvis

venteliste og kommunal anvisning.

Mariagerfjord Kommune bemærker, at der opstår en inkonsistens mellem

lovforslaget og lovforslagets bemærkninger, om hvorvidt kommunalbestyrelsen

kan eller skal tage stilling til boligens mærkning, når den ikke længere er

udslusningsbolig.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet medgiver, at efter gældende regler vil en

udslusningsbolig ved fraflytning gå tilbage til at blive udlejet som den boligtype,

den havde før, den blev en udslusningsbolig. Der er derfor ikke behov for at

præcisere dette i lovteksten – og § 1, nr. 4 i lovforslaget kan slettes. I lyset

heraf er der til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 3, nr. 3 (§ 1, nr. 3 i

høringsversionen af udkast til lovforslag om udvidelse af ordning om

udslusningsboliger og indretning af bofællesskaber m.v.) blevet tilføjet: ”Det

følger af den foreslåede ændring af almenboliglovens

§ 63, stk. 1,

at uanset om

en udslusningsbolig er indrettet i en familie-, ungdoms- eller ældrebolig,

ophører boligens status som udslusningsbolig ved lejerens fraflytning,

medmindre den almene boligorganisation har indgået aftale med

kommunalbestyrelsen om igen at stille boligen til rådighed for

kommunalbestyrelsen med henblik på udlejning som udslusningsbolig.”

2. Lovforslagets bemærkningerne om lejekontrakter for udslusningsboliger

præciseres

Bemærkninger til lovforslagets bemærkninger om lejekontrakter

Københavns Kommune og BL bemærker, at det bør klargøres, om der er tale

om midlertidige eller permanente lejekontrakter for boligsøgende, der anvises

til en udslusningsbolig.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet har i lyset heraf præciseret i

bemærkningerne til lovforslaget, at der er tale om en lejekontrakt på

almindelige vilkår, dog med en tidsbegrænset udslusningsperiode. Dette følger

af gældende ret.

3. Lovforslagets bemærkninger om forlængelse af udslusningsperioden

præciseres

BL anbefaler, at udslusningsperioden forlænges med minimum et år ad gangen

for at undgå unødvendig administration. Dette understøtter tillige et hensyn til,

at borgeren har sikkerhed for sin boligsituation, for at kunne komme på fode.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet har i lyset heraf præciseret lovforslagets

bemærkninger, hvorefter udslusningsperioden kan forlænges med minimum et

år ad gangen.

Øvrige bemærkninger til udkast til lovforslag

Høringen har afstedkommet følgende væsentlige bemærkninger til udkast til

lovforslag, som

ikke

har ført til ændringer.

1. Bemærkninger vedrørende kollektive bofællesskaber (deleboliger)

Københavns Kommune bemærker, at det fremstår som om, at målgruppen for

deleboliger udelukkende er hjemløsemålgruppen.

Københavns Kommune foreslår, at de nødvendige udgifter til indretning af

bofællesskaber/deleboliger, herunder til brandsikring og certificeret

brandrådgivning, konteres på ”Overførsler m.v.”. Udgifter vedr. ældreboliger

(herunder bl.a. brandsikring) konteres, jf. Indenrigsministeriets autoriserede

kontoplan, på funktion 0.25.19 ”Ældreboliger”.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet bemærker, at det fremgår af afsnit 3.2.2.,

som Københavns Kommune henviser til, at den politiske motivation for

forslaget er, at deleboliger kan anvendes til en delgruppe af borgere i

hjemløshed. Som Københavns Kommune selv pointerer, fremgår det dog

mange andre steder, at deleboliger også kan anvendes af en bredere

målgruppe.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet bemærker dertil, at oplysninger om

kontering af udgifter ikke bestemmes i lovforslag.

2. Bemærkninger til målgruppen for udslusningsboliger

LOCHI bemærker, at der ikke er en præcis definition af ”borgere i risiko for at

blive hjemløse”, og at der bør opstilles indikatorer herfor.

Danner bemærker, at målgruppen for udslusningsboliger bør udvides til

voldsudsatte, der modtager ambulant rådgivning.

SAND bemærker, at det er et problem, at udslusningsboliger er tiltænkt

personer, der kan opnå en vis betalingsevne, og

ikke

personer med

permanente psykiske og fysiske problemer. Københavns Kommune bemærker

desuden, at personer med nedsat funktionsevne og lignende ikke bør

udelukkes fra at kunne tilbydes udslusningsbolig, hvis der er udsigt til en

forbedret betalingsevne.

KL og Københavns Kommune ønsker en afklaring af om, hvis der er

sammenfald mellem målgruppe for ældrebolig og udslusningsbolig – og

generel efterspørgsel efter ældreboliger – kan den udsatte person så tilbydes

en ældrebolig på udslusningsboligens vilkår?

Social-, Bolig- og Ældreministeriet bemærker til høringssvaret fra LOCHI, at

med lovforslaget udvides målgruppen for udslusningsboliger fra den faste

definition af borgere med ophold på specifikke boformer (botilbud efter

servicelovens § 107 og boformer efter servicelovens § 110) til også at omfatte

”borgere i hjemløshed eller, som er i risiko for at ende i hjemløshed” med

henblik på at hjælpe flere personer ud af hjemløshed. Det beror på en konkret

vurdering fra den enkelte kommune, hvem der har behov for at komme i

betragtning til en udslusningsbolig.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet vurderer i forhold til høringssvaret fra

Danner, at voldsudsatte personer vil være en del af den udvidede målgruppe

for udslusningsboliger, da den nye målgruppe omfatter: ”personer der opholder

sig i midlertidige botilbud eller boformer efter §§ 107, 109 eller 110 i lov om

social service, personer i hjemløshed eller personer, som kommunen vurderer,

er i risiko for at ende i hjemløshed”. Personer i hjemløshed kan f.eks. være en

person med ophold på et krisecenter, en sofasurfer eller en gadesover. Den

foreslåede ændring vil indebære, at kvinder på krisecenter, jf. servicelovens §

109, også bliver målgruppe for udslusningsboliger. Voldsramte kvinder der

modtager ambulant behandling vil ligeledes kunne vurderes at falde inden for

målgruppen, da de også vil kunne være i risiko for at ende i hjemløshed.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet bemærker til høringssvaret fra SAND, at der

er forskel på målgruppen for udslusningsboliger og f.eks. skæve boliger og

diverse servicelovstilbud. Målgruppen for udslusningsboliger er personer, der

efter en periode kan opnå et selvstændigt liv i egen bolig. Her vil ofte være tale

om en målgruppe, som er mindre udsatte end den gruppe af borgere, som

SAND henviser til. Det fremgår således af lovforslaget, at ”boligtypen ikke er

tiltænkt boligsøgende med en varigt nedsat funktionsevne med behov for

vedvarende støtte og

uden udsigt til den nødvendige indtægtsforbedring”.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet bemærker til høringssvaret fra KL og

Københavns Kommune, at hvis en borger falder inden for den berettigede

personkreds for anvisning til en ældrebolig, bør borgeren anvises denne på

normale vilkår.

Det bemærkes i øvrigt, at ibrugtagelse som udslusningsbolig sker efter aftale

mellem kommunen og boligorganisationen. Det foreslås, at det en betingelse

for at omdanne en ældrebolig til en udslusningsbolig, at der generelt ikke er

efterspørgsel efter almene ældreboliger i kommunen.

3. Bemærkninger om klageret og høring

SAND bemærker, at der mangler klageadgang, så det sikres, at kommunen

anviser de rette borgere til udslusningsboligerne.

LOCHI bemærker, at borgeren bør blive hørt i forbindelse med opsigelse af

udslusningsboligen i almene og private boliger.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet bemærker til høringssvaret fra SAND, at

efter de almindelige regler om kommunal anvisning kan kommunens afgørelse

ikke påklages af borgeren. Social- og Boligstyrelsen fører som en del af

ressortansvaret tilsyn med kommunernes brug af anvisningsreglerne, ligesom

det kan være et tema mellem boligorganisationer og kommuner i

styringsdialogen.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet bemærker til høringssvaret fra LOCHI, at

udslusningsboliger kun kan etableres i almene boliger. En eventuel opsigelse

af lejeren i en udslusningsbolig, kan ud over opsigelsesgrundene i lejeloven,

kun ske efter anmodning fra kommunen fra det tidspunkt, hvor lejeren får stillet

en bolig til rådighed i en boform omfattet af serviceloven, jf. almenlejelovens §

4, stk. 3, 2. pkt. Dette har til hensigt at sikre, at borgeren kan anvises til et

passende botilbud, såfremt det viser sig, at udslusningsboligen ikke var en

passende løsning på borgerens behov. Det forventes, at borgeren inddrages i

passende omfang af de sociale myndigheder i forbindelse med opsigelse af

udslusningsboligen.

4. Bemærkninger vedrørende boligudbuddet

KL, Københavns Kommune, Rådet for Socialt Udsatte og Hjem til Alle

bemærker, at det bør være mulighed for at oprette udslusningsboliger i privat

regi på samme vilkår, som det fremgik af frikommuneforsøgene.

Københavns Kommune, Rådet for Socialt Udsatte og Hjem til Alle efterspørger

muligheden for at etablere kollektive ungdomsboligfællesskaber.

Kirkens Korshær bemærker, at der mangler fokus på egnede boliger/tilbud til

de allermest udsatte, som har svært ved at finde sig til rette på herberger,

herunder LGBTQ+-personer.

Kirkens Korshær bemærker, at der mangler boliger egnet til hjemløse med

kæledyr, da det kan være en stor barriere for at hjemløse kommer i bolig.

DASYS og Københavns Kommune efterspørger konkrete kriterier til brug for

kommunens vurdering af beboersammensætningen ved etablering af

udslusningsboliger i en almen boligafdeling.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet bemærker til høringssvarene fra KL,

Københavns Kommune, Rådet for Socialt Udsatte og Hjem til Alle alliancen for

så vidt angår muligheden for at oprette udslusningsboliger i privat regi, at der i

forbindelse med frikommuneforsøgene er blevet forsøgt åbnet for at etablere

udslusningsboliger i private udlejningsboliger. Hjemlen er i midlertidig ikke

blevet anvendt, og der vurderes på den baggrund ikke at være grundlag for at

permanentgøre forsøget.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet bemærker til høringssvarene fra

Københavns Kommune, Rådet for Socialt Udsatte og Hjem til Alle alliancen for

så vidt angår muligheden for at etablere kollektive ungdomsboliger, at der er

flere udfordringer ved etableringen af ungdomsboligbofællesskaber, da

beboernes indflydelse på, hvem der flytter ind bl.a. bryder med princippet om

lige adgang til ungdomsboliger gennem fællesanvisning. Der pågår et forsøg

med kollektive ungdomsboligbofællesskaber i Københavns Kommune.

Stillingtagen til en evt. permanentgørelse af forsøget afventer erfaringerne

herfra.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet bemærker til høringssvaret fra Kirkens

Korshær for så vidt angår egnede boliger til de allermest udsatte, herunder

LGBTQ+-personer, at der gennem kommunal anvisning til den almene sektor,

diverse botilbud efter serviceloven, samt særlige initiativer så som skæve

boliger, særligt billige boliger og inklusionsboliger er en stor pallette af

muligheder for at finde et passende boligtilbud til alle borgere i Danmark.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet bemærker til høringssvaret fra Kirkens

Korshær for så vidt angår boliger til borgere i hjemløshed med kæledyr, at det

er muligt i de enkelte almene afdelinger at beslutte om, der må bo kæledyr. Der

er desuden ofte god mulighed for at have kæledyr i skæve boliger.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet bemærker til høringssvarene fra DASYS og

Københavns Kommune, at begrebet ”vurdering af beboersammensætningen”

allerede findes i lovgivningen, jf. f. eks. almenboliglovens § 59, hvorefter

kommunen foretager en vurdering af beboersammensætningen i de aktuelle

boligområder. Der er ikke tidligere blevet efterlyst kriterier for en sådan

vurdering.

5. Generelle bemærkninger til ordningen om udslusningsboliger

Danner og Københavns Kommune bemærker, at reglerne for, at anvise

udslusningsboliger på tværs af kommuner, bør tydeliggøres.

Faglige Seniorer bemærker, at anvendelse af ældreboliger til andre målgrupper

bør forelægges det lokale ældreråd med henblik på udtalelse, før beslutning

træffes.

BL og Københavns Kommune skriver i deres høringssvar om

refusionsordningen for udslusningsboliger.

BL bemærker hertil, at det bør præciseres, om refusionsordningen for

udslusningsboliger betyder, at lejeren betaler den fulde husleje, eller om

boligorganisationen skal modtage leje fra hhv. kommune og borger.

Københavns Kommune foreslår hertil, at der bør være tale om et tilskud, som

udbetales direkte til boligorganisationen.

BL bemærker i deres høringssvar, at de ønsker en afklaring af forholdene om

kommunens opsigelse af lejeren i en udslusningsbolig - kan lejere opsiges på

andre grundlag end ved anvisning til et boform omfattet af serviceloven?

BL bemærker i deres høringssvar, at de ønsker en afklaring af kommunens

mulighed for at opsige en lejer i en udslusningsbolig, hvis det i afslutningen af

en udslusningsperiode viser sig, at lejeren ikke vil opnå tilstrækkelig forbedring

af betalingsevnen.

BL bemærker i deres høringssvar, at de generelt gør opmærksom på, at det er

afgørende, at kommunerne ved anvisningen til udslusningsboliger har fokus

på, at borgeren får den rette støtte til at opnå en forbedret betalings- og

boevne.

BL bemærker, at det bør præciseres, at kommunen efter endt udslusning

fortsat hæfter for mislighold som ved almindelig kommunal anvisning.

Københavns Kommune bemærker, at det er uhensigtsmæssigt, at

udslusningsboliger etableres efter aftale med boligorganisationerne, eftersom

de kan afvise at indgå en aftale.

KL bemærker, at kommunerne bør have mulighed for at afholde udgifter til

indretning mv. i udslusningsboliger ligesom deleboliger, da målgruppen

vurderes ligeledes at have svært ved at løfte denne udgift.

Mariagerfjord Kommune bemærker, at det bør tydeliggøres, om der er forskel

på retsvirkningerne af kommunal anvisning efter § 59, stk.1 og § 51 a, stk. 4

(anvisning af flygtninge i bofællesskaber).

Helsingør Kommune bemærker, at der kan opstå udfordring for anvendelse af

ordningerne ift. parallelsamfundslovgivning, som begrænser anvisningsretten i

forebyggelsesområder og udsatte boligområder.

Esbjerg Kommune og Helsingør Kommune bemærker, at der bør tilføres

yderligere midler til kommunerne som følge af øgede udgifter til anvendelse af

udslusningsboligordningen.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet bemærker til høringssvarene fra Danner og

Københavns Kommune, at det er muligt for både opholds- og hjemkommune at

foretage en boligsocial anvisning. Aftaleteksten, der henvises til, indebærer en

politisk opfordring til, at voldsramte kvinder prioriteres i den kommunale

anvisning, men det er ifølge gældende regler kommunerne, der foretager en

konkret vurdering af anvisningsbehovet.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet bemærker til høringssvaret fra Faglige

Seniorer, at den enkelte kommunalbestyrelse beslutter, om der er behov for at

indhente udtalelser fra relevante aktører.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet bemærker til høringssvarene fra

Københavns Kommune og BL vedrørende refusionsordningen for

udslusningsboliger, at der ikke er sket ændringer i gældende regler og praksis.

Der er tale om, at kommunen refunderer en del af lejen til lejeren, det er derfor

lejeren, der betaler den fulde leje til boligorganisationen.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet bemærker til høringssvaret fra BL for så vidt

angår om lejere kan opsiges på andre grundlag end ved anvisning til et boform

omfattet af serviceloven, at der er her tale om et meget ekstraordinær brud

med princippet om lejerens uopsigelighed. En lejer i en udslusningsbolig kan

efter de gældende regler kun opsiges, når borgeren findes uegnet til at bebo

boligen og er blevet anvist en plads på et botilbud efter serviceloven.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet bemærker til høringssvaret fra BL for så vidt

angår kommunens mulighed for at opsige en lejer i en udslusningsbolig, hvis

lejeren ikke vil opnå tilstrækkelig forbedring af betalingsevnen, at lejeren –

som regel på baggrund af en fælles dialog – altid kan anvises til en anden

bolig med et mere passende huslejeniveau, men ikke kan opsiges fra

udslusningsboligen på baggrund af en formodning om, at betalingsevnen ikke

forbedres. Der er tale om princippet om lejerens uopsigelighed.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet bemærker til høringssvaret fra BL for så vidt

angår fokus på, at borgeren får den rette støtte til at opnå en forbedret

betalings- og boevne, at kommunernes støtteforpligtigelser i forbindelse med

boliganvisning af borgere i hjemløshed foreslås skærpet, jf. lovforslagets § 1,

nr. 5. Desuden er det allerede en almindelig del af kommunens opgaver og

forpligtelser efter formålsbestemmelsen i servicelovens § 81.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen opfylder sit forsyningsansvar efter stk. 1 ved

brug af egne tilbud og ved samarbejde med andre kommuner, regioner eller

private tilbud.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet bemærker til høringssvaret fra BL

vedrørende, hvorvidt kommunen efter endt udslusning fortsat hæfter for

mislighold som ved almindelig kommunal anvisning, at det fremgår af afsnit

3.1.1 i lovforslagets bemærkninger om udslusningsboliger at ”kommunen

betaler lejen fra det tidspunkt, den ledige bolig er til rådighed for

kommunalbestyrelsen, og indtil udlejning sker. Endvidere garanterer

kommunen for boligtagerens opfyldelse af kontraktmæssige forpligtelser over

for boligorganisationen til at istandsætte boligen ved fraflytning.” Der vurderes

ikke at være behov for yderligere præciseringer.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet kan som bemærkning til Københavns

Kommunes høringssvar henvise til, at mange ordninger og indsatser med

hjemmel i almenboligloven, og som retter sig mod den almene boligsektor,

baserer sig på, at kommunerne og boligorganisationerne kan blive enige om at

udmønte de rammer som loven stiller til rådighed.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet bemærker til høringssvaret fra KL, at ved

deleboligordningen er der tale om at gøre familieboliger til deleboliger, og

afgifterne er afledt heraf. Det vil der ikke være tale om ved udslusningsboliger,

da boligerne ikke kræver omdannelse for at fungere som udslusningsboliger.

Der gives ikke støtte til den almindelige indretning af boligen.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet bemærker til høringssvaret fra Mariager

Fjord, at kommunen kan have anvisning til kollektive bofællesskaber både efter

den normale anvisningsparagraf § 59, stk. 1, eller efter særligt ved anvisning til

flygtninge til almene familieboliger, der indrettes som kollektive bofællesskaber,

som sker med hjemmel i § 51 a, stk. 5. Der er ikke forskelle på de to

anvisningsformer, og det gælder for begge bestemmelser, at

kommunalbestyrelsen betaler lejen fra det tidspunkt, hvor det ledige værelse er

til rådighed for kommunalbestyrelsen, og indtil udlejning sker.

Kommunalbestyrelsen garanterer endvidere for lejerens opfyldelse af

kontraktmæssige forpligtelser til at istandsætte værelset ved fraflytning.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet bemærker til høringssvaret fra Mariagerfjord

Kommune, at dette omhandler lovgivning, der ikke er indeholdt i nærværende

lovforslag. Dog kan det oplyses, at det fremgår af almenboliglovens § 59, stk.

7, at der er et loft over hvor mange boliger, der underlægges de skærpede

anvisningsregler i forebyggelsesområder: ”I forebyggelsesområder, jf. § 61 b,

må ledige familieboliger ikke anvises efter stk. 1-5 til boligsøgende, hvor et

medlem af husstanden opfylder ét af kriterierne i stk. 6, nr. 1-4, eller i 6

sammenhængende kalendermåneder har modtaget selvforsørgelses- og

hjemrejseydelse eller overgangsydelse eller i sammenhængende

kalendermåneder har modtaget kontanthjælp efter lov om

aktiv socialpolitik.

Dette gælder dog ikke, i det omfang andelen af almene familieboliger

beliggende i udsatte boligområder, jf. § 61 a, stk. 1, og i

forebyggelsesområder, jf. § 61 b, overstiger 30 pct. af alle almene

familieboliger i kommunen.”

Social-, Bolig- og Ældreministeriet skal endvidere gøre opmærksom på den

generelle undtagelsesmulighed fra almenboliglovens § 59, stk. 6. Således

fremgår af almenboliglovens § 59, stk. 9, at vurderer kommunalbestyrelsen, at

der ikke er mulighed for at anvise ledige boliger efter stk. 1-5 i en boligafdeling,

der ikke er beliggende i områder, som er nævnt i stk. 6, til boligsøgende nævnt

i stk. 6, skal kommunalbestyrelsen anvise en ledig bolig i de nævnte områder.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet bemærker til høringssvarene fra Esbjerg

Kommune og Helsingør Kommune, at da det er frivilligt for kommunerne at

gøre brug af de foreslåede ordninger, vurderes det, at kommunerne ikke

kompenseres herfor gennem det udvidede totalbalanceprincip (DUT).

Bilag 1: Høringsliste

Lovforslaget har været i høring i perioden 13. juni 2022 til 11. august 2022.

Lovforslaget har været sendt i høring hos: Advokatsamfundet, Akademikerne,

Allerød Kommune, Alzheimerforeningen, Andelsboligforeningernes

Fællesrepræsentation, Ankestyrelsen, ASE, Kommune, BDO Kommunernes

Revision, Bedre Psykiatri, BL - Danmarks Almene Boliger, Blå Kors Danmark,

Bolig- og Planstyrelsen, Brugerforeningen for aktive stofbrugere, Brugernes

Akademi, Brønderslev Kommune, Børne – og Kulturchefforeningen, Børne- og

Ungdomspædagogernes Landsforening (BUPL), Børnerådet, Børnesagens

Fællesråd, Børns Vilkår, Center for Rusmiddelforskning, Center for Sund

Aldring, Danmarks Lejerforeninger, Danmarks Statistik, Danner, Dansk

Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Handicapforbund, Dansk Industri,

Dansk Metal, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk

Selskab for Addiktiv Medicin, Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering,

Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sygepleje Selskab, Dansk Sygeplejeråd,

Danske Advokater, Danske A-kasser, Danske Handicaporganisationer, Danske

Regioner, Danske Seniorer, Danske Udlejere, Danske Ældreråd, Datatilsynet,

De anbragtes vilkår, DemensKoordinatorer i Danmark, Den Danske

Dommerforening, Den Sociale Udviklingsfond (SUF), Den Uvildige

Konsulentordning på Handicapområdet, Det Centrale Handicapråd,

Diakonissestiftelsen, DJØF, Domstolsstyrelsen, DUF - Dansk Ungdoms Fæl-

lesråd, EGV, EjendomDanmark, Erhvervsstyrelsen, Esbjerg Kommune, Etisk

Råd, FABU, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Faglige Seniorer,

Familieretshuset, Favrskov Kommune, Finans Danmark, Finanssektorens

Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, FOA, Folketingets Ombudsmand,

Forening for Ledere af Offentlige Rusmiddelcentre (FLOR), Foreningen af

Danske Døgninstitutioner, Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og

Arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD), Forhandlingsfællesskabet,

ForældreLANDSforeningen (FBU), Fredensborg Kommune, Frederiksberg

Kommune, Frederikshavn Kommune, Frederikssund Kommune, Frivilligrådet,

Furesø Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune, Gadejuri-sten, Gentofte

Kommunalforening, Gentofte Kommune, Gladsaxe Kommune, Gribskov

Kommune, Guldborgsund Kommune, Halsnæs Kommune, Helsingør

Kommune, Herning Kommune, Hillerød Kommune, Hjem til Alle, Hjørring

Kommune, HK Danmark, Holstebro Kommune, Hus Forbi, Høje-Taastrup

Kommune, Ikast-Brande Kommune, Institut for Menneskerettigheder,

Jammerbugt Kommune, Justitia, KABS – behandlingscenter for stofbrugere,

KFUMs Sociale Arbejde, Kirkens Korshær, KL, Kofoeds Skole,

Kommunaldirektørforeningen, Kommunernes Lønningsnævn,

Kriminalforsorgen, Kristelig Arbejdsgiverforening, Københavns Kommune,

Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen af fleks- og skånejobbere,

Landsforeningen af Opholdssteder og Skole- og Behandlingstilbud (LOS),

Landsforeningen af Socialpædagoger (LFS), Landsforeningen af tidligere og

nuværende Psykiatribrugere (LAP), Landsforeningen af væresteder (LVS),

Landsforeningen Bopam, Landsforeningen Børn og Forældre, Landsforeningen

for Socialpædagoger, Landsforeningen for voksne med senfølger af seksuelle

overgreb (SPOR), Landsforeningen Ligeværd, Landsforeningen Lænken,

Landsorganisationen for sociale tilbud (LOS), Leder-forening for offentlige

ledere i hjemløshedsindsatser, Lederforum, Lev Uden Vold, Livslinjen,

Livsværk, LOKK – Landsorganisation af Kvindekrisecentre, Lægeforeningen,

Læsø Kommune, Mariagerfjord Kommune, Morsø Kommune, Mødrehjælpen,

Nationalt Videnscenter for Demens, Odense Kommune, Offentligt ansattes

organisationer, Offerrådgivningen i Danmark, OK-Fonden, Plejefamiliernes

Landsforening, PLO (Praktiserende Lægers Organisation), Politiforeningen,

Projekt Udenfor, Psykiatri-fonden, Randers Kommune, Rebild Kommune, Red

Barnet, Reden Vesterbro, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rigsrevisionen,

Roskilde Kommune, Rudersdal Kommune, Røde Kors, Rådet for Socialt

Udsatte, Sammenslutningen af Boformer for Hjemløse (SBH), SAND, Selveje

Danmark, Silkeborg Kommune

SIND, Skive Kommune, Slagelse Kommune, Socialpædagogernes

Landsforbund, Socialt Leder Forum, Socialt Udviklingscenter (SUS),

Socialtilsyn Hovedstaden, Socialtilsyn Midt, Socialtilsyn Nord, Socialtilsyn Syd,

Socialtilsyn Øst, SUFO (Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og

forebyggende hjemmebesøg), TABUKA, Thisted Kommune, Ungdommens

Røde Kors, Vesthimmerlands Kommune, VIVE – Det Nationale Forsknings- og

Analysecenter for Velfærd, WeShelter, Ældre Sagen, Aabenraa Kommune,

Aalborg Kommune, Aarhus Kommune.

Lovforslaget har dertil været tilgængeligt på Høringsportalen.