Boligudvalget 2022-23 (2. samling)
BOU Alm.del Bilag 22
Offentligt
2659304_0001.png
-- AKT 118909 -- BILAG 1 -- [ Landsbyggefondens bemærkninger til styrelsens brev af 13 januar
Boligudvalget 2022-23 (2.- samling)
] --
BOU Alm.del Bilag 22
Offentligt
Landsbyggefondens bemærkninger til
”Opfølgende
spørgsmål vedrørende
Landsbyggefondens bemærkninger af 10. januar 2023 til det daværende Bolig- og
Planstyrelsens redegørelse af 16. december 2022” –
Styrelsens sagsnr. 2022-8457 af
13. januar 2023.
Landsbyggefonden har følgende bemærkninger til styrelsens opfølgende spørgsmål.
Vedr. ”2. Bindende tilsagn”
Styrelsen beder Landsbyggefonden uddybe, hvilken status Landsbyggefondens skrivelser
fra maj 2020 har, når de ikke er forvaltningsretligt bindende og således kan ophæves af
Landsbyggefonden.
Indledningsvis skal der henvises til Landsbyggefondens bemærkninger af 10. januar 2023,
hvor det klart og utvetydigt anføres, at skrivelserne ikke er retsligt bindende tilsagn, og at
der først foreligger en retsligt bindende forvaltningsakt fra Landsbyggefondens side i det
øjeblik, hvor Landsbyggefonden i BOSSINF-systemet giver endeligt tilsagn, hvilket sker
efter boligorganisationens relevante vedtagelser og kommunens skema-A tilsagn
foreligger. Det endelige tilsagn i det elektroniske system følges op af et tilsagnsbrev til den
pågældende boligorganisation.
Hvis der var opstået den situation, at Grøn boligaftale alligevel ikke var blevet indgået og
vedtaget i Folketinget, så var disse skrivelser om renoveringsstøtte til renoveringer for i alt
18,4 mia.kr. bortfaldet. Dette forhold vurderer Landsbyggefonden, at
boligorganisationerne var fuldt ud klar over. Men omvendt kan Landsbyggefonden ikke
udelukke, at der i den situation kunne være etableret forventninger om, at afholdte
udgifter for at færdiggøre renoveringssager skulle refunderes. Disse meget begrænsede
udgifter kunne dog være refunderet i medfør af Almenboliglovens §94, hvis den ganske
usandsynlige situation skulle være opstået.
Dette afspejler klart, at de afgivne skrivelser for straks at igangsætte en forberedelse af
de mange renoveringssager er sket for at leve op til et politisk ønske om en sikre og
hurtig eksekvering er renoveringerne, ligesom det er forudsat på politisk niveau.
Endvidere skal anføres, at der efter disponeringen af de mange ventelistesager op til en
ramme på 18,4 mia.er. fortsat resterer 106 oprindelige ventelistesager, hvor de
pågældende boligorganisationer i 2020 modtog en skrivelse fra Landsbyggefonden, som
ikke sidenhen er blevet fulgt op af et tilsagn til renovering fra Landsbyggefonden. Disse
106 renoveringssager har i dag helt samme status som andre renoveringssager.
Det skal i den forbindelse nævnes, at Landsbyggefonden i det praktiske arbejde med
boligorganisationer og kommuner ikke er blevet mødt med en tvivl om, at skrivelserne fra
maj 2020 ikke har karakter af retsligt bindende tilsagn.
Vedr. ”3. Overforbruget i 2021”
Landsbyggefonden er enig i, at der er sket et mertilsagn på 51 mill.kr. i forhold til den af
styrelsen opgjorte tilsagnsramme på 7.330 mill.kr. i 2021-priser. Samtidig bemærker
Landsbyggefonden, at dette har karakter af en fremrykning svarende til 7 promille af
rammen, hvilket skulle have været godkendt. Det efterfølgende år er et mindre-tilsagn,
1
 BOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 22: Redegørelse om Landsbyggefondens tilsagn og støtteudmøntning i perioden 2020-2022
2659304_0002.png
der mere end modsvarer mertilsagnet i 2021, og set over begge år er der blevet forbrugt
mindre end den afsatte ramme. Forklaringer på denne forskydning er uklarhed omkring
indregning af grønrevurdering, hvilket i sidste ende skulle have før til, at et eller to
projekter tilsagnsmæssigt skulle være forskudt fra ultimo december til primo januar.
Landsbyggefonden skal beklage dette forhold.
Vedr. ”4. Overforbruget af ordinære projekter i 2020”
Landsbyggefonden skal indledningsvis anføre, at de bevillingsmæssige forhold omkring
ordinære tilsagn og ventelistetilsagn er helt de samme. Kriterierne for at opnå tilsagn er
ens, og de finansielle forhold omkring de enkelte renoveringer er også de samme.
Hvorvidt en konkret renoveringssag er ”ordinær” eller en ”ventelistesag” gør således ingen
praktisk forskel.
Samtidig konstaterer Landsbyggefonden, at fordelingen mellem såkaldte ordinære sager
og ventelistesager er som forudsat i boligaftalen, når der ses over perioden 2020 til 2022.
Konkret for året 2020 er der som også redegjort for i Landsbyggefondens bemærkninger
af 10. januar 2023 og tidligere skrivelser til ministeriet givet tilsagn til renoveringer for
14,5 mia.kr. ekskl. udsatte rammen. Politisk var der et stærkt ønske om, at
Landsbyggefondens renoveringer skulle ud at arbejde så hurtigt som muligt, hvilket også
bekræftes af, at der var tale om en hastelovgivning med en ambition om, at der fra 1. juli
2020 til 31. december 2020 skulle gives tilsagn til renoveringer for 14,5 mia.kr., hvilket
var og er et historisk stort omfang af tilsagn på kun 6 måneder.
Landsbyggefonden arbejdede stenhårdt for at leve op til de politiske ambitioner om tilsagn
for 14,5 mia.kr., og da nogle af ventelistesagerne efter måske 10 års ventetid havde en vis
indløbstid grundet tilpasning til fx nyt bygningsreglement og grøn screening, blev
eksempelvis nogle etapesager fremmet med det klare sigte, at der skulle leves op til den
overordnede politiske målsætning om renoveringstilsagn på 14,5 mia.kr.
På den baggrund er det fondens vurdering, at der er levet op til den vedtagne lovgivning.
Vedr. ”5. Hjemmel til ventelistesager i 2022”
Ifølge den politiske aftale om ”grøn boligaftale” skal der gives tilsagn til renoveringer på
ventelisten svarende til et renoveringsomfang på 18,4 mia.kr. Dette har
Landsbyggefonden levet op til set over de tre år fra og med 2020 til 2022, idet
Landsbyggefonden har søgt at fremme sagerne på ventelisten mest muligt. Resultatet har
da også været, at der er givet flest tilsagn i 2020, færre i 2021 samt en rest i 2022.
Det har i praksis ikke været muligt for Landsbyggefonden at afvikle ventelisten hurtigere,
og dermed vurderer Landsbyggefonden også, at der er levet op til intentionen i Grøn
Boligaftale, hvor det anføres, at ”Aftaleparterne er enige om, at der er et ekstraordinært
behov for at sætte gang i samfundsøkonomien og øge beskæftigelsen som følge af covid-
19 krisen. Der afsættes derfor renoveringsrammer på 12.120 mio. kr. i 2020 og 6.464
mio. kr. i 2021, som skal anvendes til hurtigst muligt at afvikle Landsbyggefondens
venteliste til renoveringsstøtte. Beløbene er opgjort i 2020-priser.”
2
 BOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 22: Redegørelse om Landsbyggefondens tilsagn og støtteudmøntning i perioden 2020-2022
2659304_0003.png
På den baggrund vurderer Landsbyggefonden, at der forelå en forpligtelse til at give
tilsagn til de resterende ventelistesager op til 18,4 mia.kr. i 2022 for at nå det politisk
fastsatte mål, idet Landsbyggefonden hurtigst muligt har søgt at afvikle den omtalte
opgjorte venteliste.
Vedr. ”6. Fuld afvikling af ventelisten”
Som redegjort for i besvarelsen af spørgsmål 5, så har Landsbyggefonden i tråd med Grøn
Boligaftale hurtigst muligt indenfor den afsatte ramme på 18,4 mia.kr. afviklet
renoveringsager på Landsbyggefondens venteliste til renoveringsstøtte.
Landsbyggefonden har således levet op til lovgivningen og den politiske aftale.
Udgangspunktet for styrelsens spørgsmål er, at der den 16. marts 2020 på ministeriets
anmodning blev oplyst, at der på dette tidspunkt var 453 projekter på venteliste til
Landsbyggefondens renoveringsstøtteordning, og disse blev skønnet til en samlet
renoveringssum på 18 mia.kr. Status i 2023 er, at ventelisten er reduceret med 344
projekter indenfor den nævnte ramme på 18,4 mia.kr., mens der pr. 31. december 2022
er 109 projekter fra den oprindelige venteliste, som ikke har fået tilsagn.
Baggrunden for denne udvikling er, at projekter grundet forskellige vanskeligheder –
forsinkelser i demokratisk vedtagelse måske grundet mange års ventetid, ændringer i
bygningsreglement, regler om grøn screening og revurdering m.v. – ikke nåede at blive
klart til at få tilsagn. Samtidig gennemgik projekter med mange år på ventelisten
nødvendige justeringer, og resultatet er som nævnt, at 347 projekter aktiverer den afsatte
ramme til ventelisteprojekter.
På tidspunktet for Landsbyggefondens redegørelse af 28. september 2021 var det fortsat
Landsbyggefondens opfattelse, at flere af ”ventelistesagerne” ville blive aktiveret af
boligorganisationerne, end tilfældet har vist sig at være. Udviklingen i byggebranchen
sammenholdt med førnævnte forhold har i praksis medført, at en række
renoveringsprojekter ikke har kunnet gennemføres i det forudsatte tempo. Dette ændrer
ikke ved, at Landsbyggefondens redegørelse byggede på bedste aktuelle viden, og at den
efterfølgende udvikling i byggebranchen og de afledte effekter på afviklingen af
boligorganisationernes renoveringsprojekter ikke kunne forudses.
På den baggrund er det Landsbyggefondens klare vurdering, at der er levet op til
lovgivningen og den politiske aftale. Derimod vurderer Landsbyggefonden ikke, at en
senere aktivering af nogle af de udestående 106 projekter og dermed en overskridelse af
ventelisterammen på 18,4 mia.kr. vil flugte lovgivningen og den politiske aftale.
Teoretisk kunne man fremføre, at hver af de 453 projekter skulle have haft et tilsagn
svarende til det skøn, der blev lagt til grund ved opgørelsen af ventelisten 16. marts 2020.
En sådan tilgangsvinkel tager imidlertid slet ikke højde for, at nogle af projekterne netop
har stået mange år på ventelisten og skal aktiveres til de aktuelle forhold i byggeriet.
3
 BOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 22: Redegørelse om Landsbyggefondens tilsagn og støtteudmøntning i perioden 2020-2022
2659304_0004.png
Vedr. ”7. Differentieret beboerbetaling i 2021 og 2022”
I forbindelse med Grøn Boligaftale og vedtagelse af lovgivningen med ikrafttræden 1. juli
var også den regelændring, at der pr. 1. januar 2021 skulle genindføres en ensartet
beboerbetaling på 3,4%. Grundlaget for denne ændring var et forudgående arbejde i
ministeriet med deltagelse af Landsbyggefonden, hvor det blev dokumenteret, at der i
praksis var en beskeden forskel på den gennemsnitlige beboerbetaling på de enkelte
renoveringssager og det overordnede krævede årsgennemsnit på 3,4%. På den baggrund
blev det konkluderet, at der mest hensigtsmæssigt kunne gås tilbage til den oprindelige
model for beboerbetaling fra før 2008 på de nævnte 3,4%.
Som anført ovenfor var der efter vedtagelsen af lovgivningen 1. juli 2020 omkring Grøn
Boligaftale et historisk højt arbejdspres på Landsbyggefonden for at give tilsagn til
renoveringsstøtte for 14,5 mia.kr. frem til 31. december 2020. I praksis kan den
differentierede beboerbetaling være kompliceret at arbejde med, fordi tilsagnene til årets
renoveringer både skal leve op til den samlede renoveringsramme og have en
sammensætning på forskellige arbejder, der sikrer, at den gennemsnitlige beboerbetaling
for alle årets sager modsvarer 3,4%.
Grundet konklusionerne i det forudgående arbejde i ministeriet, ændringen af reglerne pr.
1. januar 2021 samt det historisk store omfang af tilsagn til renoveringsstøtte, blev det
fastlagt i Landsbyggefonden, at der allerede fra 1. juli 2020 blev anvendt en ensartet
beboerbetaling på 3,4%.
Afsluttende bemærkninger
Det faktum, at styrelsens stiller spørgsmål ved, om Landsbyggefonden i nogle tilfælde ikke
har ageret efter de lovgivningsmæssige hjemler, har naturligt givet anledning til en stor
bekymring. På den baggrund har Landsbyggefonden bedt fondens advokat om at
udfærdige et notat omkring de anførte hjemmelsspørgsmål.
Notatet er vedlagt som bilag 1.
4
 BOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 22: Redegørelse om Landsbyggefondens tilsagn og støtteudmøntning i perioden 2020-2022
2659304_0005.png
-- AKT 118909 -- BILAG 2 -- [ Bilag 1. Notat Kurt Bardeleben Sirius Advokater 18-01-23 Sendt ] --
Kurt Helles Bardeleben
Partner
Dampfærgevej 10, 2. sal
2100 København Ø
Sag 24116-0003 kba/aej
18. januar 2023
NOTAT
OM HJEMMELSSPØRGSMÅL OG DEN LOVGIVNINGSMÆSSIGE RAMME FOR
LANDSBYGGEFONDENS STØTTETILSAGN TIL RENOVERINGSSAGER.
SIRIUS advokater · Dampfærgevej 10, 2. sal · DK-2100 København Ø · [email protected] · 88888585
 BOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 22: Redegørelse om Landsbyggefondens tilsagn og støtteudmøntning i perioden 2020-2022
2659304_0006.png
Landsbyggefonden har bedt om min vurdering af følgende spørgsmål:
1. Hvilken forvaltningsretlig status kan der tillægges Landsbyggefondens skrivelser, som i maj 2020
blev udsendt til de boligorganisationer, der havde en eller flere af de 453 sager på ventelisten.
2. Hvorvidt Landsbyggefonden i 2020 har overskredet den lovgivningsmæssige hjemmel til
godkendelse af renoveringsprojekter med 1.617 mio. kr.
3. Hvorvidt Landsbyggefonden har handlet indenfor lovgivningens rammer, selv om 130 af de i alt
453 ventelisteprojekter ikke blev afviklet, som ønsket ifølge i den politiske aftale
4. Hvorvidt Landsbyggefonden har været juridisk forpligtet til at anvende differentieret beboerbeta-
ling ved gennemførelse af de mange ventelisteprojekter, der blev afviklet fra 2020.
Overordnede bemærkninger
Rammerne for finansieringen af alment boligbyggeri, herunder i renoveringssager, er fastlagt i Lov om
almene boliger, som har karakter af en rammelovgivning. Der er med andre ord tale om regulatorisk
lovgivning, hvor de involverede aktørers roller og beslutningskompetencer er nærmere beskrevet,
herunder Landsbyggefondens rolle og muligheder for at afgive tilsagn om lånoptagelse indenfor lovens
rammer og de årlige bevillinger.
Med lovgivningen om almene boliger og de økonomiske rammer, der løbende afsættes til
renoveringsprojekter, er der fra Folketingets side etableret et effektivt finansielt styringsværktøj, som det
påhviler Landsbyggefonden at arbejde med.
De regulatoriske rammer vedrørende støtte fra Landsbyggefonden er udmøntet i Landsbyggefondens
Regulativ om støtte fra Landsbyggefonden og Landsbyggefondens vejledning om støtte fra
Landsbyggefonden, som er godkendt af ministeren
I regulativet og vejledningen beskrives indberetningssystemet BOSSINF-renovering. BOSSINF er en
enstrenget platform, som sikrer, at Landsbyggefonden løbende kan følge med i og registrere den
økonomiske værdi af igangsatte projekter. Det sikres dermed, at der ikke igangsættes projekter udover
den økonomiske bevillingsramme, der er fastlagt i loven.
Jeg har haft lejlighed til at gennemgå Bolig og Planstyrelens udkast til redegørelse dateret 16. december
2022, Landsbyggefondens bemærkninger hertil og styrelsens opfølgende spørgsmål af 13. januar.
På baggrund af det foreliggende, herunder styrelsens bemærkninger, er det min konklusion, at
Landsbyggefonden i de indledningsvist nævnte forhold grundlæggende har forvaltet sagerne korrekt og
inden for de i lov om almene boliger fastlagte rammer.
Til de konkrete problemstillinger bemærkes særligt følgende:
2 (5)
 BOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 22: Redegørelse om Landsbyggefondens tilsagn og støtteudmøntning i perioden 2020-2022
2659304_0007.png
Ad 1) Hvilken forvaltningsretlig status kan der tillægges Landsbyggefondens skrivelser, som i
maj 2020 blev udsendt til de boligorganisationer, der havde en eller flere af de 453 sager på
ventelisten.
Jeg har haft lejlighed til at gennemgå de generelle formuleringer, som Landsbyggefonden anvendte i de
tilsagnsskrivelser, der blev udsendt til boligorganisationerne i maj 2020. Det gælder konkret en skrivelse
af 14. maj 2020 til Sundby-Hvorup Boligselskab.
Selvom skrivelsen er formuleret som et ”tilsagn om støtte…” fremgår det utvetydigt under
særlige vilkår,
at tilsagnet bl.a. er betinget af skema ABC-tilsagn/tilladelse i BOSSINF-renovering m.v.
For modtagerne af tilsagn i maj 2020, nemlig de almene boligorganisationer, var det almindeligt kendt, at
det endelige tilsagn forudsatte både indberetning til og tilladelse i BOSSINF-renovering, og at denne
tilladelse selvfølgelig forudsatte tilvejebringelse af de nødvendige lovmæssige bevillinger, som på
daværende tidspunkt var på vej igennem det lovforberedende arbejde i Folketinget. Det lå jo på
daværende tidspunkt fast, at den politiske aftale om anvendelse af yderligere 18,4 mia., skulle udmøntes
i et lovforslag.
Det spørgsmål, som styrelsen tilsyneladende finder anledning til at rejse, er, om de 453 tilsagnsskrivelser
fra maj 2020 umiddelbart forpligtede Landsbyggefonden juridisk til at give endelige tilsagn indenfor en
ramme på 18,4 mia., selv om loven, og dermed den bevillingsmæssige hjemmel, endnu ikke var
vedtaget.
Med de betingelser, som er nævnt eksplicit i tilsagnsskrivelserne, er der efter min mening ikke belæg for
en antagelse om, at boligorganisationerne skulle kunne håndhæve et krav på støtte til lån i den
størrelsesorden, som fremgår af støttetilsagnet.
Derimod vil jeg ikke afvise, at der med støttetilsagnene fra maj 2020 kan være etableret sådanne
forventninger, at boligorganisationerne kunne have krævet forgæves afholdte udgifter refunderet, hvis
loven ikke var blevet vedtaget. Sådanne udgifter kunne Landsbyggefonden imidlertid have dækket med
hjemmel i Almenboliglovens § 94. I øvrigt har jeg forstået, at der ikke ville være tale om meget
betydelige udgifter.
I den foreliggende situation, hvor der forelå en politisk aftale om hurtig eksekvering af renoveringssager
for mere end 18 mia., var det i høj grad forsvarligt, at Landsbyggefonden satte gang i sagernes
forberedelse, ikke mindst fordi Landsbyggefonden udtrykkeligt betingede de indledende tilsagn af den
BOSSINF-tilladelse, der forudsatte lovmæssig hjemmel.
Ad 2) Hvorvidt Landsbyggefonden i 2020 har overskredet den lovgivningsmæssige hjemmel
til godkendelse af renoveringsprojekter med 1.617 mio. kr.
3 (5)
 BOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 22: Redegørelse om Landsbyggefondens tilsagn og støtteudmøntning i perioden 2020-2022
2659304_0008.png
Det fremgår af indledningen til lovforslagets særlige bemærkninger (lovforslag L10 - 2020-21), at der i
perioden 2021-2026 afsættes 30 mia. kr. fra Landsbyggefonden til renovering i den almene boligsektor.
Heraf blev 12 mia. fremrykket til 2020 og 6,4 mia. til 2021 til hurtigst mulig afvikling af
Landsbyggefondens venteliste til renoveringsstøtte.
Det fremgår således af de særlige bemærkninger til loven, at bevillingerne for 2020 og 2021 skal
anvendes til samme formål; nemlig hurtigst mulig afvikling af Landsbyggefondens venteliste til
renoveringsstøtte.
Hvis Landsbyggefonden havde undladt at godkende renoveringsprojekter for 1.617 mio. kr., havde
konsekvensen været, at der ikke var givet tilsagn til renoveringer svarende til den afsatte
renoveringsramme på 14,5 mia.kr., hvilket ikke ville have harmoneret med, at ”Aftaleparterne
er enige
om, at der er et ekstraordinært behov for at sætte gang i samfundsøkonomien og øge beskæftigelsen
som følge af covid-19 krisen”,
som
det tydeligt fremgår af lovbemærkningerne og intentionerne i den
indgåede boligaftale.
På baggrund af ovenstående om formålet med bevillingerne, og da selve ordlyden af loven ikke giver
anledning til en modsatrettet konklusion, er det min vurdering, at Landsbyggefonden ikke har
overskredet den lovgivningsmæssige hjemmel til godkendelse af renoveringsprojekter med 1.617 mio.
kr.
Ad 3) Hvorvidt Landsbyggefonden har handlet indenfor lovgivningens rammer, selv om 130 af
de i alt 453 ventelisteprojekter ikke blev afviklet, som vurderet i den politiske aftale.
Det fremgår af Grøn boligaftale 2020, at der skulle fremrykkes 12 mia. kr. til 2020, og at der afsættes
6,4 mia. kr. i 2021 til afvikling af hele Landsbyggefondens venteliste. Landsbyggefondens venteliste
består af renoveringsprojekter, som er prækvalificerede til at få støtte, men som ikke har fået bevilliget
midlerne endnu, fordi den nødvendige økonomiske bevilling hertil endnu ikke er tilvejebragt.
Der er ganske vist utvivlsomt, at det i Grøn boligaftale var den politiske ambition at få afviklet hele
Landsbyggefondens venteliste. I selve lovteksten er der imidlertid intet nævnt om Landsbyggefondens
venteliste, og i lovbemærkningerne er ventelisten alene generisk beskrevet uden præcis angivelse af
ventelistens størrelse, herunder antallet af projekter. Af indledningen til de særlige bemærkninger
fremgår (min understregning):
”Aftaleparterne er enige om, at der er et ekstraordinært behov for at sætte gang i samfundsøkonomien
og øge beskæftigelsen som følge af covid-19 krisen. Der afsættes derfor renoveringsrammer på 12.120
mio. kr. i 2020 og 6.464 mio. kr. i 2021, som skal anvendes til hurtigst muligt at afvikle
Landsbyggefondens venteliste til renoveringsstøtte. Beløbene er opgjort i 2020-priser.”
Det springer således i øjnene, at den politiske ambition i Grøn Boligaftale 2020 om fuld afvikling af
ventelisten ikke har fundet genlyd hverken i selve lovteksten eller i lovbemærkningerne. Dette er helt
naturligt, da det i praksis havde været umuligt at praktisere en absolut forudsætning om, at alle 453
ventelistesager skulle kunne gennemføres for de 18,4 mia.
Det er derfor min vurdering, at Landsbyggefonden til punkt og prikke har handlet indenfor de lovmæssige
rammer, selvom det var praktisk muligt at afvikle alle 453 ventelisteprojekter indenfor den økonomiske
ramme på 18,4 mia.
4 (5)
 BOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 22: Redegørelse om Landsbyggefondens tilsagn og støtteudmøntning i perioden 2020-2022
2659304_0009.png
Ad 4) Hvorvidt Landsbyggefonden har været juridisk forpligtet til at anvende differentieret
beboerbetaling ved gennemførelse af de mange ventelisteprojekter, der blev afviklet fra 2020.
Det fremgår af Grøn boligaftale 2020, at parterne har haft som delmål at forenkle støttesystemet, og at
reglerne om differentierede beboerbetaling er en i udgangspunktet teknisk foranstaltning, der unødigt er
med til at komplicere støttesystemet. Parterne blev derfor enige om at ensarte beboerbetalingen til
3,4%.
Den politiske ambition genfindes i de særlige bemærkninger til lovforslaget, hvoraf det af punkt 2.3.2.2
Beboerbetaling fremgår:
”Det foreslås, at den differentierede beboerbetalingsmodel afskaffes ved, at reglerne for beboerbetaling
forenkles på tværs af støttekategorier, således at beboerbetalingsprocenten i alle tilfælde udgør 3,4 pct.”
Af de særlige bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at der efter dagældende ret var mulighed for at
anvende en differentieret beboerbetaling, jf. almenboligloven § 91, stk. 4, dog således, at den
gennemsnitlige beboerbetaling skulle udgøre 3,4%. Denne politiske ambition i Grøn boligaftale 2020 er
blevet implementeret i loven ved, at § 91, stk. 4, ophæves.
Loven indeholder imidlertid en undtagelse i punkt 10, hvorefter der for nogle nærmere afgrænsede
særlige midler, skal anvendes de nu tidligere betingelser i almenboliglovens § 91, stk. 2-11. I denne
henseende betyder det, at der for disse afgrænsede midler skal administreres efter reglerne om
differentieret beboerbetaling.
Landsbyggefonden har overfor mig bekræftet, at alle sager, hvor der er givet tilsagn fra maj 2020, er
bevilget uden differentieret beboerbetaling. Med andre ord har man af praktiske grunde behandlet alle
sagerne efter samme princip, nemlig uden differentieret beboerbetaling.
På det foreliggende grundlag kan jeg derfor ikke afvise, at der for de afgrænsede midler omfattet af
undtagelsen i lovens punkt 10, strengt taget er administrereret efter de nye regler, selv om det stadig
var de gamle regler, der var gældende for disse sager.
Under de foreliggende omstændigheder, hvor der skulle igangsættes renoveringer i et hidtil uset antal og
omfang mener jeg ikke, at man kan kritisere Landsbyggefonden for at anvende den ensartede
beboerbetaling på 3,4 %, selvom dette på et afgrænset område potentielt kan have medført en formelt
set mere snæver administration af reglerne om beboerbetaling.. Dette skal yderligere ses i lyset af, at
reglerne om differentieret beboerbetaling af parterne bag Grøn boligaftale 2020 er beskrevet som en i
udgangspunktet teknisk foranstaltning.
København, den 18. januar 2023
Kurt Helles Bardeleben
Partner
5 (5)