Boligudvalget 2022-23 (2. samling)
BOU Alm.del Bilag 22
Offentligt
2659301_0001.png
Enhed:
Boligøkonomi
Boliger og Byfornyelse
Sagsnr.:
2022-8457
Dato:
26. januar 2023
Redegørelse om Landsbyggefondens tilsagn om
driftsstøtte og udmøntning af renoveringsrammer i
perioden 2020-2022
Den 19. maj 2020 blev
Grøn boligaftale 2020: Landsbyggefondens rammer 2021-
2026 og fremrykket indsats i 2020
(herefter benævnt ’aftalen’ eller ’Grøn boligaftale
2020’) indgået. Aftalen omfatter følgende elementer:
Renoveringsramme og afvikling af ventelisten
Grønnere almene boliger
Bæredygtigt og digitalt alment byggeri
Nedrivningsramme
Et opdateret og gennemsigtigt støttesystem
Nybyggeri og billige boliger
Fortsat fokus på effektiv drift
Uddannelses- og praktikpladser
Øvrige initiativer
Opfølgning.
Særligt elementerne om renoveringsramme og afvikling af ventelister, herunder om de
politiske intentioner med aftalen er efterlevet for så vidt angår disse elementer,
beskrives nærmere i denne redegørelse.
I foråret 2020, hvor aftalen blev forhandlet, spillede den direkte ind i – og
understøttede – en række prioriterede politiske dagsordener. Herunder behovet for at
styrke aktivitetsniveauet i samfundet, som følge af et forventet Corona-relateret fald,
behovet for CO2-reduktioner og grønne investeringer og et ønske om et mere digitalt
byggeri. Disse dagsordener blev i aftalen kombineret med et samtidigt politisk ønske
om at skabe et enklere og mere gennemsigtigt støttesystem i den almene boligsektor.
Der blev med aftalen samlet afsat i alt 30 mia. kr. i perioden 2021-2026 (i 2019-
priser), herunder 18,4 mia. kr. til afvikling af Landsbyggefondens venteliste, hvoraf 12
mia. kr. blev fremrykket til 2020.
Siden aftalens indgåelse har Landsbyggefonden givet renoveringstilsagn for i alt 23
mia. kr.
I kapitel 1 gennemgås aftalens væsentligste elementer og den politiske hensigt hermed.
Aftalen blev udmøntet i to lovforslag, hvoraf det første blev vedtaget som et
hastelovforslag d. 20. juni 2020. Hastelovforslaget vedrørte en forhøjelse af
 BOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 22: Redegørelse om Landsbyggefondens tilsagn og støtteudmøntning i perioden 2020-2022
Side 2
Landsbyggefondens renoveringsramme med 12,1 mia. kr. i 2020, og midler til
digitalisering af det almene byggeri.
Lovforslag nr. 2 implementerede de øvrige elementer i boligaftalen. Lovforslaget blev
fremsat den 7. oktober 2020 og vedtaget af Folketinget d. 21. december 2020.
I kapitel 2 gives en juridisk gennemgang af aftalens udmøntning ved de to nævnte
ændringslove.
I kapitel 3 beskrives Landsbyggefondens afgivelse af tilsagn om driftsstøtte og
udmøntning af renoveringsrammerne fra 1. januar 2020 og frem til 8. oktober 2022.
Kapitel 4 indeholder en vurdering af Landsbyggefondens afgivelse af tilsagn om
driftsstøtte og udmøntning af renoveringsrammerne i den belyste periode i henhold til
lovgivningen og de politiske intentioner i Grøn Boligaftale.
Proces for udarbejdelse af redegørelsen
Bolig- og Socialstyrelsen (tidligere Bolig og Planstyrelsen) har med inddragelse af
oplysninger fra Landsbyggefonden udarbejdet redegørelse om Landsbyggefondens
udmøntning af renoveringsrammer og tilsagn om driftsstøtte i perioden 2020-2022.
Redegørelsen har været i høring hos Landsbyggefonden i perioden fra 2. januar 2023
til 9. januar 2023.
Styrelsen blev efter høringen af Landsbyggefonden over udkast til redegørelsen
opmærksom på nye oplysninger af betydning for redegørelsen.
Til brug for Social- og Boligstyrelsens redegørelse har Landsbyggefonden således
leveret et regneark med oplysninger om blandt andet de gennemførte
ventelisteprojekter. Styrelsen blev opmærksom på, at der for alle ventelisteprojekter
med renoveringstilsagn efter 2020 ikke er registreret ”fordelte arbejder”, hvilket tyder
på, at de pågældende tilsagn er udarbejdet uden den differentierede beboerbetaling,
som er en mulighed i det tidligere støttesystem.
Landsbyggefonden har fremsendt bemærkninger til styrelsen om redegørelsen, og
styrelsen stillede den 13. januar 2023 opfølgende spørgsmål til Landsbyggefonden,
herunder til ovenstående nye oplysninger. Styrelsens supplerende spørgsmål blev
besvaret af Landsbyggefonden den 18. januar 2023.
Landsbyggefondens bemærkninger og vurderinger fremgår af bilag 1 og 3.
Styrelsen har gennemgået Landsbyggefondens bemærkninger i forhold til
redegørelsen, og fondens bemærkninger har givet anledning til to ændringer i forhold
til det oprindelige udkast.
 BOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 22: Redegørelse om Landsbyggefondens tilsagn og støtteudmøntning i perioden 2020-2022
Side 3
For det første tager styrelsen Landsbyggefondens oplysning om, at der i 2020 blev
givet et renoveringstilsagn til et projekt lydende på 236 mio. kr., og som trækker på
rammen til udsatte boligområder, til efterretning. Dette projekt vil derfor ikke skulle
medtages i beregningen af forbrugt ordinær renoveringsramme i 2020.
For det andet er der på baggrund af Landsbyggefondens oplysninger herom tilføjet
afsnit om differentieret beboerbetaling i det endelige udkast til redegørelse.
Landsbyggefondens bemærkninger har ikke givet anledning til yderligere ændringer i
forhold til det oprindelige udkast af redegørelsen, herunder i forhold til styrelsens
juridiske opsummeringer og vurderinger.
 BOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 22: Redegørelse om Landsbyggefondens tilsagn og støtteudmøntning i perioden 2020-2022
Side 4
Kapitel 1: Aftalens væsentligste elementer og den
politiske hensigt hermed
I det følgende redegøres for, hvordan en række aktuelle samfundsdagsordner udgjorde
rammen for aftalens vigtigste elementer. Fokus er på de elementer i aftalen, der har
aktivitetsvirkning, og på implementeringen af et
nyt støttesystem.
1.1 Aktivitet og Covid19-krise
I foråret 2020 var forventningen, at aktiviteten i samfundet ville falde mærkbart, som
følge af Corona-krisen, der var under udvikling. Der var derfor politisk efterspørgsel
efter initiativer, der kunne bidrage til at holde hånden under økonomien, herunder
med betydelig beskæftigelsesvirkning. I den forbindelse bragte Landsbyggefonden
deres venteliste for renoveringsstøtte, som efter det oplyste havde projekter svarende
til investeringer for 18,4 mia. kr., i spil. Landsbyggefonden kommunikerede i en række
bidrag til forhandlingsoplæg, at ventelisteprojekterne, hvis de fik tilsagn, hurtigt ville
kunne få aktivitetsvirkning i samfundet, idet projekterne var prækvalificerede. En
omsætningsstigning i bygge- og anlægssektoren på 18,4 mia. kr. er betydelig målt i
forhold til den samlede årlige omsætning i sektoren.
Afviklingen af Landsbyggefondens ventelisteprojekter spillede således en væsentlig
rolle i forhandlingerne om Grøn boligaftale 2020.
Hastigheden hvormed ventelisteprojekterne kunne sættes i gang – og det samlede
volumen af projekterne – var vigtig af hensyn til konjunkturpåvirkningen. Dette
illustreres af, at forhøjelsen af Landsbyggefondens renoveringsrammer med 12,1 mia.
kr. i 2020 blev gennemført ved et hastelovforslag. Desuden spillede den hurtige
afvikling af ventelisteprojekterne, en rolle for beslutningen om, at projekterne på
ventelisten kunne gennemføres efter reglerne i det gamle støttesystem – og dermed
f.eks. kunne opnå faldende driftsstøtte.
I aftalen indgik, at Landsbyggefonden ved tilsagn til ventelisteprojekterne skulle stille
krav om
grøn screening.
Projekter, der indeholdt et stort
energieffektiviseringspotentiale skulle underkastes en
grøn revurdering,
så en stor del
af potentialet kunne indfris. Den grønne revurdering skulle foretages indenfor 6
måneder. Revurderingen blev angivet som en årsag til, at ventelisteprojekter for
omkring 6,4 mia. kr. først kunne få tilsagn i 2021.
Den betydelige venteliste til renoveringsstøtte fra Landsbyggefonden i foråret 2020
var oparbejdet over en længere årrække
I
Grøn boligaftale 2020
blev det derfor aftalt, at ”Landsbyggefonden ikke må
prækvalificere sager for mere, end hvad der er af renoveringsrammer tre år ude i
fremtiden”.
 BOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 22: Redegørelse om Landsbyggefondens tilsagn og støtteudmøntning i perioden 2020-2022
Side 5
1.2 Et opdateret og gennemsigtigt støttesystem
I
Grøn boligaftale 2020
var der ligeledes et betydeligt fokus på at etablere et opdateret
og gennemsigtigt støttesystem for Landbyggefondens udmøntning af midler. Det
fremgår således af aftalen: ”Landsbyggefondens støttesystem er generelt effektivt og
understøtter sektorens formål. Systemet er dog kompliceret og indeholder en række
uhensigtsmæssige incitamenter. Parterne er derfor enige om at gennemføre en række
ændringer af støttesystemet for at gøre det mere gennemsigtigt og målrettet”.
De konkrete ændringer i støttesystemet fremgår af et bilag til aftalen. Ændringerne
vedrører en opdatering og tydeliggørelse af støttekategorierne, en afskaffelse af den
differentierede beboerbetaling og en flad driftsstøtteprofil. Ændringerne markerer en
overgang til et nyt og enklere støttesystem.
Støttesystemet har i de senere år været genstand for adskillige større undersøgelser.
Aftalens konkrete ændringer har baggrund i disse undersøgelser.
Som led i at skabe større gennemsigtighed indebar aftalen også en mere direkte
politisk prioritering af Landsbyggefondens støttekategorier. Fremover afsættes der
således målrettede rammer til f.eks. investeringer i forbedringer af udenomsarealer,
lejlighedssammenlægninger, tilgængelighed (f.eks. elevatorer) mv. Endvidere blev det
mere klart og gennemskueligt, hvilken type arbejder, der direkte og indirekte gives
renoveringsstøtte til. Den politiske normering af støttekategorier og afskaffelsen af den
differentierede beboerbetaling udgør en væsentlig forenkling i forhold til det hidtidige
system.
Samtidig blev der som en central politisk prioritet aftalt en overgang til et nyt
driftsstøttesystem. Hvor den hidtidige driftsstøtte havde haft en faldende profil, blev
det aftalt, at driftsstøtteprofilen fremover skulle være flad, således at fremtidige lejere
ikke betaler mere for renoveringen end de lejere, som besluttede renoveringen.
Hensigten bag ændringen af driftsstøtteprofilen var i henhold til aftalen at
understøtte, at kun nødvendige renoveringer gennemføres.
Med boligaftalen blev det fastlagt, at den hidtidige mulighed for differentieret
beboerbetaling skulle afskaffes, idet beboerbetalingen ved renoveringer blev fastsat til
3,4 pct. for
alle
typer af støttede arbejder. Dette indebærer, at såkaldte fordelte
arbejder (arbejder med en overgennemsnitlig beboerbetaling) fremover ikke vil kunne
støttes.
1.3 Opsummering
Centralt for aftalen og de politiske intentioner hermed var, jf. nærværende
redegørelses fokus:
 BOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 22: Redegørelse om Landsbyggefondens tilsagn og støtteudmøntning i perioden 2020-2022
Side 6
Igangsættelse af almene ventelisteprojekter, der relativt hurtigt kunne
omsættes i øget samfundsmæssig aktivitet, og havde fokus på CO2-besparelser
ved renoveringer.
At indføre en ny og enklere model for renoveringsstøtten uden differentieret
beboerbetaling ved renoveringsarbejder og at påbegynde en forenkling af
driftsstøtten. Afvikling af ventelisten skulle dog ske efter de gamle regler.
At afvikle
hele
ventelisten for Landsbyggefondens renoveringsstøtte.
 BOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 22: Redegørelse om Landsbyggefondens tilsagn og støtteudmøntning i perioden 2020-2022
Side 7
Kapitel 2: Juridisk gennemgang af aftalens
implementering ved ændringer af almenboligloven
Nedenfor gennemgås den juridiske implementering af den grønne boligaftale ved
lovændring af hhv. 20. juni 2020 og 21. december 2020. Der opsummeres og vurderes
i forhold til de juridiske rammer for den praktiske udmøntning og anvendelsen af
rammeforhøjelserne i lovændringerne.
2.1. Lovændring af 20. juni 2020
Med hastebehandlingen og vedtagelsen af lov nr. 919 af 20. juni 2020 om ændring af
almenboligloven blev der gennemført en forhøjelse af den ordinære ramme til
renoveringsstøtte i 2020.
2.1.1 Lovteksten
Inden lovændringen kunne Landsbyggefonden i 2020 inden for en investeringsramme
på 2.300 mio. kr. (2015-prisniveau) give tilsagn om ydelsesstøtte til lån til finansiering
af opretning, udbedring, vedligeholdelse, forbedring, ombygning og sammenlægning
af lejligheder og miljøforbedring i almene boligorganisationers byggeri, jf. § 91, stk. 1,
1. pkt.
Med lovændringen af 20. juni 2020 blev ovenstående investeringsramme for 2020
forhøjet med 12.120 mio. kr. (2020-prisniveau), jf. daværende § 91, stk. 1, 2. pkt.
Ændringen indebar, at Landsbyggefonden i 2020 kunne give tilsagn om ydelsesstøtte
til finansiering af opretning, udbedring, vedligeholdelse, forbedring, ombygning og
sammenlægning af lejligheder og miljøforbedring i almene boligorganisationers
byggeri for yderligere 12.120 mio. kr.
Det bemærkes, at der ikke er indført adgang til at videreføre midlerne til senere år,
men at der med indenrigs- og boligministerens godkendelse kan ske fremrykning til
tidligere år, hvis dette er nødvendigt for at kunne realisere konkrete større indsatser,
jf. § 91, stk. 7.
2.1.2. Bemærkninger til lovforslaget
Følgende fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger:
”Med aftalen er det besluttet, at der ekstraordinært afsættes yderligere 12.120 mio.
kr. (2020-prisniveau) til Landsbyggefondens renoveringsstøtteordning i 2020.
Midlerne skal gennem en nedbringelse af ventelisten til støttede renoveringer
stimulere den økonomiske aktivitet og skabe øget beskæftigelse for at afbøde
virkninger af covid-19 krisen. Det er herudover afgørende, at de igangsatte
renoveringer styrker klimaindsatsen.
 BOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 22: Redegørelse om Landsbyggefondens tilsagn og støtteudmøntning i perioden 2020-2022
2659301_0008.png
Side 8
[…]
De samfundsøkonomiske udfordringer, der er opstået i kølvandet på covid-19-
krisen, giver anledning til at øge Landsbyggefondens støtteaktivitet i den nærmeste
fremtid for at stimulere økonomi og beskæftigelse.
Det er muligt at øge støtteudbetalingerne i løbet af kort tid, fordi der allerede er et
stort antal renoveringsprojekter, som er prækvalificerede til at få støtte. Denne
venteliste omfatter potentielle støttede investeringer på 18.584 mio. kr. (2020-pl).
En øget støtteaktivitet i 2020 med henblik på at afvikle størstedelen af ventelisten
vil - udover øget aktivitet i byggeriet - rette op på bygningsstanden i de mange
almene bebyggelser, som i dag er prækvalificeret til støtte i kraft af væsentlige
byggetekniske og økonomiske udfordringer. Det vil forbedre bygningernes stand og
være til gavn for lejerne.
[…]
En øget støtteaktivitet i 2020 skal også tilgodese energi- og klimamæssige hensyn.
Derfor vil støtte fra den øgede ramme forudsætte, at projektet - som allerede er
prækvalificeret og hermed godkendt til at falde inden for de støttekategorier, der
fremgår af almenboliglovens § 91, stk. 1, 1. pkt., - har været igennem en grøn
screening til sikring af en grøn profil. Der kan i den forbindelse ske tilpasninger af
de enkelte projekter i forhold til det oprindeligt søgte. Rammen for det enkelte
prækvalificerede renoveringsprojekt vil dog ikke kunne ændres væsentligt.
[…]
Det bemærkes i den forbindelse, at rammen til de 6.464 mio. kr. vil blive fastsat
ved et særskilt lovforslag, som forventes fremsat i det kommende folketingsår
[…]
For at sikre det hurtigst mulige afløb af midler vil tildelingen af støttetilsagn med
henblik på at nedbringe ventelisten i 2020 skulle ske på grundlag af det nuværende
støttesystem, jf. dog de ovenfor nævnte særlige procedurer til sikring af en grøn
profil.”
Af de specielle bemærkninger fremgår:
” Det foreslås, at der i almenboliglovens § 91, stk. 1, indsættes et nyt 2. pkt., hvorved
investeringsrammen, jf. 1. pkt., forhøjes med 12.120 mio. kr. i 2020.
Det betyder, at der tilføres ekstra midler til den generelle investeringsramme for
2020, således at der ud over de 2.300 mio. kr. (2015-pl), der allerede er til
rådighed, tilføres yderligere 12.120 mio. kr. (2020-pl). Rammen i 2020 vil herefter
bestå af 2.300 mio. kr. (2015-pl) afsat i forbindelse med udmøntningen af
 BOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 22: Redegørelse om Landsbyggefondens tilsagn og støtteudmøntning i perioden 2020-2022
Side 9
boligaftalen af 28. november 2014 og 12.120 mio. kr. (2020-pl) afsat i forbindelse
med boligaftalen af 19. maj 2020. Efter forslaget vil Landsbyggefonden således
samlet set af de midler, der er overført til landsdispositionsfonden, jf.
almenboliglovens § 89, inden for den samlede investeringsramme i 2020 kunne
give tilsagn om ydelsesstøtte til lån til finansiering af opretning, udbedring,
vedligeholdelse, forbedring, ombygning og sammenlægning af lejligheder og
miljøforbedring i almene boligorganisationers byggeri.
Det foreslås, at loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende, da der
ønskes så tidlig en ikrafttræden, som Folketingsbehandlingen muliggør.
Lovforslaget skal sikre, at renoveringsprojekter, som skal finansieres gennem den
forhøjede renoveringsramme, iværksættes så hurtigt som muligt.
Landsbyggefonden og almene boligorganisationer skal hurtigst muligt gennemgå
projekterne for ca. 12.120 mio. kr. (2020-pl) og påbegynde deres implementering
med henblik på at stimulere økonomi og beskæftigelse. Derfor er det nødvendigt, at
loven træder i kraft så tidligt som Folketingsbehandlingen muliggør.”
2.1.3 Opsummering
Ved lov nr. 919 af 20. juni 2020 om ændring af almenboligloven, blev der gennemført
en forhøjelse på 12.120 mio.kr. af den ordinære ramme til renoveringsstøtte i 2020.
På baggrund af ovenstående gennemgang af lovtekst og bemærkninger samt indholdet
af boligaftalen (som lovbemærkningerne henviser til), har Social- og Boligstyrelsen
foretaget en juridisk vurdering af rammerne i lovændringen for udmøntningen af
boligaftalen på nedenstående punkter.
Venteliste-projekter
De 12.120 mio.kr. vurderes at skulle anvendes til afvikling af projekter på ventelisten,
der er opgjort til at kunne afvikles helt for et samlet investeringsbeløb på 18.548 mio.
kr. i 2020-priser.
Ventelisten må på baggrund af lovbemærkningerne anses for defineret ved de
projekter, der var på ventelisten, da man opgjorde investeringsbehovet til 18.548 mio.
kr. Projekter, der ikke er på ventelisten ved opgørelsen af investeringsbehovet til de
18.548 mio. kr. vurderes ikke at kunne opnå tilsagn i medfør af lovændringen.
Den beløbsmæssige ramme på 12.120 mio.kr.
Som anført ovenfor er der således knyttet det særlige vilkår til rammeforøgelsen på
12.120 mio.kr. i 2020, at det er projekter, der allerede er på ventelisten ved opgørelsen
heraf, der kan modtage støtte inden for denne ramme.
Vurderingen understøttes blandt andet af, at de to lovændringers rammeforhøjelser
(på hhv. 12.120 mio. kr. og 6.464 mio. kr.) samlet set modsvarer det angivne
 BOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 22: Redegørelse om Landsbyggefondens tilsagn og støtteudmøntning i perioden 2020-2022
2659301_0010.png
Side 10
investeringsbehov på 18.548 mio. kr. i 2020-priser til fuld afvikling af ventelisten.
Beløbet knytter sig således til en konkret venteliste, der med lovændringerne bevilges
midler til at afvikle.
Der vurderes ikke at være hjemmel i lovændringen til at give tilsagn for et større beløb
end de 12.120 mio. kr. i 2020 på vilkår knyttet til denne forhøjelse. Det fremgår af
lovbemærkningerne, at den resterende del af ventelisten afvikles i medfør af en
efterfølgende lovændring.
2.2. Lovændring af 21. december 2020
Med vedtagelsen af lov nr. 2077 af 21. december 2020 om ændring af almenboligloven
m.v. blev renoveringsstøtteordningen ændret i overensstemmelse med de øvrige
elementer i Grøn boligaftale 2020.
Lovændringen indebærer, at der i overensstemmelse med boligaftalen blev afsat en
særlig delramme på 6.464 mio.kr. i 2021, jf. § 91, stk. 5, hvor støtteformål og vilkår er
identiske med den hidtidige renoveringsstøtteordning, jf. den hidtidige ramme i § 91,
stk. 1, 1. pkt., når bortses fra, at disse projekter forudsættes at skulle gennemgå en
grøn revurdering.
Formålet var at afvikle den resterende del af ventelisten.
2.2.1. Lovteksten, § 91, stk. 5
” Stk. 5. Landsbyggefonden kan af de midler, der er overført til
landsdispositionsfonden, jf. § 89, inden for en investeringsramme på 6.464 mio. kr. i
2021 give tilsagn om ydelsesstøtte til lån til finansiering af opretning, udbedring,
vedligeholdelse, forbedring, ombygning og sammenlægning af lejligheder og
miljøforbedring i almene boligorganisationers byggeri. For tilsagn efter 1. pkt. finder
betingelserne i § 91, stk. 2-11, i lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
1203 af 3. august 2020, anvendelse.”
2.2.2 Bemærkninger til lovforslaget
Følgende vedrørende afvikling af Landsbyggefondens afvikling af ventelisten fremgår
af de almindelige bemærkninger afsnit 1:
” Aftaleparterne er enige om, at der er et ekstraordinært behov for at sætte gang i
samfundsøkonomien og øge beskæftigelsen som følge af covid-19 krisen. Der
afsættes derfor renoveringsrammer på 12.120 mio. kr. i 2020 og 6.464 mio. kr. i
2021, som skal anvendes til hurtigst muligt at afvikle Landsbyggefondens venteliste
til renoveringsstøtte. Beløbene er opgjort i 2020-priser.
…
Nærværende lovforslag er et led i udmøntningen af aftalens øvrige elementer.
 BOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 22: Redegørelse om Landsbyggefondens tilsagn og støtteudmøntning i perioden 2020-2022
2659301_0011.png
Side 11
Det handler om forhøjelsen af Landsbyggefondens renoveringsramme på 6.464
mio. kr. i 2021 til afvikling af den resterende del af Landsbyggefondens venteliste
til renoveringsstøtte.”
Af afsnit 2.1.1 i de almindelige bemærkninger fremgår:
”Den generelle renoveringsramme i 2020 på 12.120 mio. kr., jf. almenboliglovens §
91, stk. 1, 2. 1, 2. pkt., forudsætter, at der gennemføres grønne procedurer ved
udmøntningen af rammen. Der skal således gennemføres en grøn screening af
projekter, der modtager tilsagn efter den forhøjede ramme i 2020. Det fremgår
desuden af bemærkningerne til lov nr. 919 af 20. juni 2020, at tilsagn, der gives
under den i nærværende lovforslag foreslåede ramme på 6.464 mio. kr. til brug for
nedbringelse af Landsbyggefondens venteliste i 2021, kun vil kunne gives til
projekter, der på tilsagnstidspunktet har gennemgået grønne procedurer i form af
en grøn revurdering. Den grønne revurdering forventes igangsat i 2020 før
vedtagelsen af nærværende lovforslag med henblik på, at Landsbyggefonden kan
meddele tilsagn primo 2021.
De projekter på Landsbyggefondens venteliste, som forudsættes at få tilsagn efter
den forhøjede ramme i 2021, er karakteriseret ved, at de har et større potentiale for
energirenovering end de øvrige projekter på ventelisten. I henhold til
bemærkningerne til lov nr. 919 af 20. juni 2020 udvælger Landsbyggefonden fra
ventelisten projekter for samlet set 6.464 mio. kr. (2020-priser) fra afdelinger, som
har energimærke E, F eller G, samt en tredjedel af de afdelinger, som har det
største energieffektiviseringspotentiale, og som har et uoplyst energimærke. For
disse projekter gennemfører boligorganisationerne i samarbejde med
Landsbyggefonden en grøn revurdering, som er mere vidtgående end den grønne
screening, som projekter på ventelisten, der modtager tilsagn i 2020, skal
gennemføre.”
Af afsnit 2.1.2 i de almindelige bemærkninger fremgår:
”De samfundsøkonomiske udfordringer, der er opstået i kølvandet på covid-19
krisen, giver anledning til at øge Landsbyggefondens støtteaktivitet i den nærmeste
fremtid for at stimulere økonomi og beskæftigelse.
Det er muligt at øge støtteudbetalingerne i løbet af kort tid, fordi der allerede er et
stort antal renoveringsprojekter, som er prækvalificerede til at få støtte
(ventelisten). De prækvalificerede projekter omfatter potentielle støttede
investeringer på 18.584 mio. kr. (2020-prisniveau).
Der er med lov nr. 919 af 20. juni 2020 om forhøjelse af Landsbyggefondens
ramme i 2020 og digitalisering af det almene byggeri allerede afsat 12.120 mio. kr.
(2020-priser) til afvikling af ventelisten i 2020. Med nærværende lovforslag skal
 BOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 22: Redegørelse om Landsbyggefondens tilsagn og støtteudmøntning i perioden 2020-2022
2659301_0012.png
Side 12
rammen til afvikling af den resterende del af ventelisten fastsættes svarende til
6.464 mio. kr. i 2021.”
Følgende fremgår af bemærkningerne afsnit 2.3.2 vedrørende et nyt støttesystem:
” Der er behov for at gennemføre en fornyelse af støttesystemet og sikre mere
gennemsigtighed og bedre incitamenter i Landsbyggefondens
renoveringsstøtteordning. Bortset fra de 6.464 mio. kr. (2020-priser), der foreslås
afsat i 2021 til nedbringelse af ventelisten, foreslås alle fremtidige tilsagn under
renoveringsstøtteordningen givet inden for rammerne af et nyt støttesystem. Også
de midler, der med parallelsamfundslovgivningen i 2018 blev tilført til
renoveringsstøtteordningen, foreslås anvendt på grundlag af det nye støttesystem,
idet de dog stadig er målrettet de boligafdelinger, der følger af den gældende
lovgivning.
Det foreslås, at det nye støttesystem omfatter grundlæggende ændringer i forhold
til renoveringsstøtteordningens støtteformål, beboerbetalingsregler og
administration, jf. den foreslåede § 91 samt nedenstående afsnit 2.3.2.1-2.3.2.3. De
beskrevne omlægninger af renoveringsstøtten forudsættes indarbejdet i
Landsbyggefondens renoveringsregulativ, jf. bemyndigelsen i almenboliglovens §
95, stk. 1.”
Følgende fremgår af bemærkningerne afsnit 2.3.2.2. vedrørende differentieret
beboerbetaling
”Det foreslås, at den differentierede beboerbetalingsmodel afskaffes ved, at
reglerne for beboerbetaling forenkles på tværs af støttekategorier, således at
beboerbetalingsprocenten i alle tilfælde udgør 3,4 pct. Dette vil ligeledes medføre,
at de fordelte arbejder overflødiggøres som teknisk foranstaltning, da
beboerbetalingsprocenten på tværs af renoveringsarbejder vil være den samme i
samtlige støttesager.
Hvis lovforslaget vedtages, vil vedligeholdelses- og forbedringsarbejder, som
afdelingerne selv skulle finansiere med henlæggelser, lån m.v., ikke længere kunne
medtages som en del af en støttet renoveringssag, da disse arbejder - som forudsat
oprindeligt – fremadrettet skal betales af beboerne selv.”
2.2.3 Opsummering
Med vedtagelsen af lov nr. 2077 af 21. december 2020 om ændring af almenboligloven
m.v. blev der i overensstemmelse med boligaftalen afsat en særlig delramme på 6.464
mio. kr. i 2021.
På baggrund af ovenstående gennemgang af lovtekst og bemærkninger samt indholdet
af boligaftalen (som lovbemærkningerne henviser til), har Social- og Boligstyrelsen
 BOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 22: Redegørelse om Landsbyggefondens tilsagn og støtteudmøntning i perioden 2020-2022
Side 13
foretaget en juridisk vurdering af de lovmæssige rammer for udmøntningen af
boligaftalen på nedenstående punkter.
Definition af projekter omfattet af rammeforhøjelsen
De 6.464 mio.kr. skal anvendes til afvikling af
den resterende del
af ventelisten i
forhold til lovændring af 20. juni 2020.
Ventelisten er opgjort til at kunne afvikles helt for et samlet investeringsbeløb på
18.548 mio. kr. Projekter, der ikke var på ventelisten ved opgørelsen af
investeringsbehovet til 18.548 mio. kr. ved fuld afvikling, vurderes ikke at kunne opnå
tilsagn i medfør af lovændringen.
Vurderingen understøttes blandt andet af, at de to lovændringers rammeforhøjelser på
samlet set (hhv. 12.120 mio. kr. og 6.464 mio. kr.) modsvarer det angivne
investeringsbehov på 18.548 mio. kr. til fuld afvikling af ventelisten. Beløbet knytter
sig således til en konkret venteliste, der med lovændringerne bevilges midler til at
afvikle.
Den beløbsmæssige ramme på 6.464 mio. kr.
Lovændringen indebærer, at der blev afsat en særlig delramme på 6.464 mio. kr. i
2021, jf. § 91, stk. 5, hvor støtteformål og vilkår er identiske med den hidtidige
renoveringsstøtteordning, jf. den hidtidige ramme i § 91, stk. 1, 1. pkt., men hvor
formålet var at afvikle den resterende del af ventelisten.
Der knytter sig således nogle særlige vilkår til de 6.464 mio.kr., der i medfør af loven
kan bruges til de venteliste-projekter, der er karakteriseret ved, at de har et større
potentiale for energirenovering end de øvrige projekter på ventelisten (som var
0mfattet af rammeforhøjelsen ved den tidligere lovændring af 20. juni 2020).
Derudover kan de 6.464 mio.kr. anvendes i overensstemmelse med den hidtidige
renoveringsstøtteordning (i modsætning til den nye støtteordning, der introduceres
med denne lovændring).
Det betyder, at der med lovændringen bliver 2 samtidige støtteordninger for tilsagn
givet i 2021, hvilket nødvendiggør, at det fremgår af tilsagn, hvilken ramme de
konkrete tilsagn knytter sig til.
Der vurderes ikke at være i loven at være indført hjemmel til at give tilsagn for et
større beløb end de 6.464 mio. kr. i 2021, på vilkår knyttet til denne forhøjelse.
2.2.4 Opsummering af relevans for begge lovændringer
Antallet af projekter, der kan afvikles inden for rammeforhøjelsen
 BOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 22: Redegørelse om Landsbyggefondens tilsagn og støtteudmøntning i perioden 2020-2022
Side 14
De 18.548 mio. kr. er som investeringsbehovet til en fuld afvikling af ventelisten.
Ventelisten er i forbindelse med den grønne boligaftale angivet til at indeholde 453
projekter.
Som ovenfor nævnt vurderes der ikke at være hjemmel i lovændringerne til samlet set
at give tilsagn i større omfang end rammerne i lovændringerne dvs. hhv. 12.120 mio.kr
og 6464 mio.kr. Derfor vil en udgiftsforøgelse for projekterne indebære, at færre
projekter vil få støtte inden for rammeforøgelserne.
Det fremgår af lovbemærkningerne til lovændringen af 20. juni 2020, at rammen for
det enkelte prækvalificerede renoveringsprojekt ikke vil kunne ændres væsentlig, samt
at tiltagene som udgangspunkt maksimalt kan øge anskaffelsessummen med 5 pct. i
det enkelte projekt, idet kompenserende besparelser er modregnet heri.
Det fremgår af lovbemærkningerne til lovændring af 21. december 2021, at de to
forhøjelser af renoveringsrammerne i de to lovændringer skal anvendes til hurtigst
muligt at afvikle Landsbyggefondens venteliste til renoveringsstøtte.
Af den grønne boligaftale fremgår, at rammeforhøjelserne afsættes til afvikling af hele
ventelisten i Landsbyggefonden.
Det vurderes på baggrund af ovenstående, at der er taget konkret stilling i
lovbemærkningerne til, at der ikke kan ske udgiftsforøgelse for ventelisteprojekterne
på en måde, der indebærer, at den fulde venteliste ikke kan afvikles inden for
rammeforhøjelserne.
Anvendelse af alle midlerne i rammeforhøjelserne på samlet set 18.548 mio.kr.
forudsætter således fuld afvikling af alle 453 projekter på ventelisten.
Anvendelse af ensartet beboerbetaling ved afvikling af ventelisten.
I det gamle støttesystem er det hovedreglen, at beboerbetalingen mindst skal udgøre
3,4 pct. p.a. af lånets hovedstol, jf. § 91, stk. 3, 2. pkt., i lovbekendtgørelse nr. 1203 af
3. august 2020 om almene boliger m.v.
Landsbyggefonden kan dog gøre undtagelser fra dette udgangspunkt, således at
beboerbetalingen i et projekt udgør en mindre andel af lånets hovedstol end 3,4 pct.,
jf. § 91, stk. 4, i lovbekendtgørelse nr. 1203 af 3. august 2020 om almene boliger m.v.
Afvikling af ventelisten i 2020 og 2021 skal ske med anvendelse af det gamle
støttesystem, hvorefter der kan anvendes differentieret beboerbetaling. Som det
fremgår ovenfor, har Landsbyggefonden efter loven mulighed for at fastsætte
differentierede beboerbetalingsprocenter for forskellige kategorier af
renoveringsarbejder, men det vurderes ikke, at der som følge af almenboliglovens § 91,
stk. 3 og 4, forelå en retlig pligt hertil. En sådan differentiering blev imidlertid anvendt
af Landsbyggefonden på tidspunktet for indgåelse af boligaftalen. På den baggrund var
 BOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 22: Redegørelse om Landsbyggefondens tilsagn og støtteudmøntning i perioden 2020-2022
Side 15
det forventningen, at tilsvarende ville gøre sig gældende i forbindelse med afvikling af
ventelistens projekter for de hertil afsatte midler i 2020 og 2021.
Tilsagn
Det bemærkes indledningsvist, at Landsbyggefonden er omfattet af forvaltningsloven i
medfør af § 1, stk. 2, nr. 1.
En forvaltningsretlig afgørelse defineres ved at skabe en retsstilling for modtageren.
En afgørelse skal træffes i medfør af gældende regler på afgørelsestidspunktet. Det
indebærer, at en bindende afgørelse om tilsagn i eksempelvis 2022 skal være hjemlet i
den lovgivning, der er gældende på afgørelsestidspunktet i 2022. Undtagelsen hertil
er, hvis der i den konkrete regulering er skabt hjemmel til andet, for eksempel at en
afgørelse skal træffes ud fra reglerne på ansøgningstidspunktet. Det er ikke tilfældet i
almenboligloven.
Der vurderes derfor ikke at være hjemmel til at træffe en endelig afgørelse om tilsagn i
2022 om støtte i medfør af en ramme, der er afgrænset hjemlet til tilsagn afgivet i
2020, jf. ovenfor vedrørende de konkrete lovændringer.
Det er en konkret vurdering af de afgivne tilsagn, hvorvidt der er tale om bindende
afgørelser.
Bindende afgørelser truffet i medfør af en lovændring inden dennes ikrafttræden har
ikke hjemmel. Hjemmel er en gyldighedsbetingelse forvaltningsretligt.
Tilsagn til alle ventelisteprojekterne i maj 2020 med hjemmel i lovændringen, der
udstedes d. 20. juni 2020 og træder i kraft 1. juli 2020 er uhjemlede, hvis tilsagnene
konkret vurderes at være bindende afgørelser. Det kræver oplysninger om det
konkrete indhold af tilsagnene at vurdere dette.
Det bemærkes hertil, at Landsbyggefonden i deres bemærkninger af 18. januar 2023
har oplyst ikke at have givet bindende tilsagn i maj 2020, og at der i den forbindelse
først foreligger en retsligt bindende forvaltningsakt fra Landsbyggefondens side, når
Landsbyggefonden giver endeligt tilsagn i BOSSINF-systemet.
2.3. Opsamlingspunkter
Vedr. lovændring af 20. juni 2020:
Forhøjelsen af Landsbyggefondens rammer med 12.120 mio. kr. vurderes at
skulle anvendes til afvikling af projekter på ventelisten, der er opgjort til at
kunne afvikles helt for et samlet investeringsbeløb på 18.548 mio. kr.
 BOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 22: Redegørelse om Landsbyggefondens tilsagn og støtteudmøntning i perioden 2020-2022
Side 16
Projekter, der ikke er på ventelisten ved opgørelsen af investeringsbehovet til
de 18.548 mio. kr. vurderes ikke at kunne opnå tilsagn i medfør af
lovændringen
Der vurderes ikke at være hjemmel i lovændringen til at give tilsagn for et
større beløb end de 12.120 mio.kr. i 2020 på vilkår knyttet til denne forhøjelse.
Vedr. lovændring af 21. december 2020:
Forhøjelsen af Landsbyggefondens delramme med 6.464 mio. kr. vurderes at
skulle anvendes til afvikling af den resterende del af ventelisten i forhold til
lovændring af 20. juni 2020
Projekter, der ikke var på ventelisten ved opgørelsen af investeringsbehovet til
18.548 mio.kr ved fuld afvikling, vurderes ikke at kunne opnå tilsagn i medfør
af lovændringen
Der er ikke i loven indført hjemmel til at give tilsagn for et større beløb end de
6.464 mio.kr. i 2021, hvis tilsagn gives til støtteformål og på vilkår knyttet til
denne forhøjelse
Tilsagn givet i 2021 ud over de 6.464 mio.kr. kan således kun meddeles i
medfør af den ordinære ramme for 2021 og de vilkår, der er knyttet hertil,
herunder den nye støtteordning, der introduceres med denne lovændring.
Opsamling vedr. begge lovændringer:
Anvendelse af alle midlerne i rammeforhøjelserne på samlet set 18.548 mio.kr.
forudsætter fuld afvikling af alle 453 projekter på ventelisten.
Renoveringsstøttetilsagn givet af de 18.548 mio.kr. til projekter på ventelisten
skal gives på grundlag af det gamle støttesystem, som rummer mulighed for
differentieret beboerbetaling.
En afgørelse træffes i medfør af gældende regler på afgørelsestidspunktet.
Der vurderes ikke at være hjemmel til at træffe en endelig afgørelse om tilsagn
i 2022 om støtte i medfør af en ramme, som er afgrænset hjemlet til tilsagn
afgivet i 2020.
Tilsagn til ventelisteprojekterne i maj 2020 med hjemmel i lovændringen, der
udstedes d. 20. juni 2020 og træder i kraft 1. juli 2020 er uhjemlede, hvis
tilsagnene konkret vurderes at være bindende afgørelser.
 BOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 22: Redegørelse om Landsbyggefondens tilsagn og støtteudmøntning i perioden 2020-2022
Side 17
Det vurderes ikke, at der som følge af almenboliglovens § 91, stk. 3 og 4, forelå
en retlig pligt til at differentiere beboerbetalingsprocenter for forskellige
kategorier af renoveringsarbejder.
Differentierede beboerbetalingsprocenter blev anvendt af Landsbyggefonden
på tidspunktet for indgåelse af boligaftalen. På den baggrund var det
forventningen, at Landsbyggefonden ville fortsætte med at anvende disse i
forbindelse med afvikling af ventelistens projekter for de hertil afsatte midler i
2020 og 2021.
 BOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 22: Redegørelse om Landsbyggefondens tilsagn og støtteudmøntning i perioden 2020-2022
2659301_0018.png
Side 18
Kapitel 3: Landsbyggefondens udmøntning af
renoveringsrammer og tildeling af driftsstøtte
I det følgende belyses Landsbyggefondens udmøntning af rammer afsat til ordinære
renoveringsprojekter og ventelisteprojekter i årene 2020, 2021 og i 2022 frem til 8.
august. Endvidere belyses om projekterne blev gennemført efter gammelt eller nyt
støttesystem, herunder om aftrapningsprofilen for driftsstøtte tilknyttet de
pågældende renoveringsprojekter er faldende eller flad.
3.1 Renoveringsrammer
Tabel 1 nedenfor viser en oversigt over Landsbyggefondens renoveringsrammer afsat
til ordinære renoveringsprojekter og ventelisteprojekter i perioden 2020-2022. Der
indgår ikke rammer til parallelsamfundssager i oversigten.
Til udmøntning af den del af boligaftalen, som ikke specifikt vedrører afvikling af
Landsbyggefondens venteliste, er der for perioden 2021-2026 fastsat rammer på
sammenlagt 11.862 mio. kr. i faste 2020-priser, heraf 752 mio. kr. i 2021 og 2.222 mio.
kr. i 2022, jf. tabel 1.
Tabel 1
Landsbyggefondens ramme
1)
afsat til ordinære renoveringsprojekter og
ventelisteprojekter i perioden 2020-2022.
Afsat til
ordinære
projekter
BA2014
(§ 91, stk. 1-2)
(mio. kr. i 2015-
pl)
Afsat til
ordinære
projekter
BA2020
(§ 91, stk. 1-2)
(mio. kr. i
2020-pl)
0
752
2.222
Afsat til
ventelisteprojek
ter
(§ 91, stk. 1, og
§ 91, stk. 5)
(mio. kr. i
2020-pl)
12.120
6.464
0
Sum af rammer
(mio. kr. i årets
pl)
2)
14.503
7.279
2.387
2020
2021
2022
2.300
0
0
1) Der indgår ikke rammer til parallelsamfundssager i tabellen.
2) Da den årlige ramme reguleres én gang årligt med udviklingen i nettoprisindekset, er summen af
rammerne i 2020, 2021 og 2022 opregnet til henholdsvis 2020-pl, 2021-pl og 2022-pl.
3.2 Udmøntning
Social- og Boligstyrelsen har modtaget data fra Landsbyggefonden vedrørende fondens
udmøntning af renoveringsrammer i årene 2020, 2021 og i 2022 frem til 8. august
2022. Sammen med disse data fremsendte Landsbyggefonden en redegørelse om
aktivering af ventelisten og de ordinære renoveringsrammer pågældende år.
Landsbyggefonden angiver i redegørelsen, at der i samtlige 382 sager er givet tilsagn
 BOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 22: Redegørelse om Landsbyggefondens tilsagn og støtteudmøntning i perioden 2020-2022
2659301_0019.png
Side 19
om driftsstøtte. Dog er der på listen en enkelt sag, hvor fonden har anført ”Ingen
driftsstøtte” i feltet, hvor driftsstøttens profil angives.
Parallelsamfundsrammen (§ 91, stk. 4) indgår efter det oplyste ikke i de tilsendte data
fra Landsbyggefonden.
På basis af de tilsendte data fra Landsbyggefonden har styrelsen opstillet
nedenstående tabel 2, som viser fondens udmøntning af renoveringsramme, antal
sager og den af Landsbyggefonden oplyste profil for driftsstøtte knyttet til de
pågældende renoveringer.
Landsbyggefonden anfører i redegørelsen af 23. september 2022, at ventelisten blev
aktiveret med 10,7 mia. kr. i 2020, 7,3 mia. kr. i 2021 og 1,0 mia. kr. i 2022, hvilket
modsvarer rammen på 18,4 mia. kr., som er opgjort i 2019-priser. De nævnte tal svarer
til de angivne ventelisteprojekter i tabel 2 (som er angivet i løbende priser).
Tabel 2
Anskaffelsessum på skema A (mio. kr., løbende priser) og antal sager i 2020, 2021
og i 2022 frem til 8. august fordelt på projekttype, på år for tilsagn til renovering
og på angivet profil for driftsstøtte.
Ordinære projekter
(§ 91, stk. 1-2)
Anskaffelse
ssum
2020
Faldende profil
Ingen driftsstøtte
3.763
0
3.763
0
48
6
54
0
87
0
87
3.763
135
6
3.904
Antal sager
51
0
51
0
4
1
5
0
2
0
2
51
6
1
58
Ventelisteprojekter
(§ 91, stk. 1 og § 91, stk. 5)
Anskaffelse
ssum
10.740
0
10.740
7.275
0
0
7.275
984
0
0
984
18.999
0
0
18.999
Antal sager
168
0
168
137
0
0
137
19
0
0
19
324
0
0
324
Samlet
forbrug af
ramme
Anskaffelse
ssum
14.502
0
14.502
7.275
48
6
7.330
984
87
0
1.071
22.762
135
6
22.903
Hele 2020
2021
Faldende profil
Flad profil
Ingen driftsstøtte
Hele 2021
2022
Faldende profil
Flad profil
Ingen driftsstøtte
2022 frem til 8. august
Alle
år
Faldende profil
Flad profil
Ingen driftsstøtte
Sum alle år
 BOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 22: Redegørelse om Landsbyggefondens tilsagn og støtteudmøntning i perioden 2020-2022
2659301_0020.png
Side 20
3.3 Udmøntning af ventelistesager
I tabel 3 sammenholdes ramme afsat til ventelisteprojekter og ramme afsat til
ordinære projekter (opgjort i årets priser) med det faktiske rammeforbrug til
henholdsvis renoveringer på ventelisten og ordinære renoveringer i årene 2020, 2021
og 2022 frem til den 8. august 2022.
Tabel 3
Rammer afsat til ordinære renoveringsprojekter og ventelisteprojekter opgjort
i løbende priser sammenholdt med rammeforbrug
1)
vedrørende ordinære
projekter og ventelisteprojekter i årene 2020, 2021 og 2022 frem til den 8.
august 2022.
2020
(mio. kr. i
2020-pl)
Ordinær ramme
Forbrug til ordinære projekter
Difference mellem ramme og forbrug
- Træk på ordinær ramme
- Træk på ventelisteramme
- Ufinansieret rest
Ventelisteramme
Forbrug til ventelisteprojekter
Difference mellem ramme og forbrug
- Træk på ordinær ramme
- Træk på ventelisteramme
- Ufinansieret rest
Sum af rammer
Sum af forbrug
Difference mellem ramme og forbrug
- Træk på ordinær ramme
- Træk på ventelisteramme
- Ufinansieret rest
1)
2)
2021
(mio. kr. i
2021-pl)
759
54
704
54
0
0
6.520
7.275
-755
704
6.520
51
7.279
7.330
-51
759
6.520
51
2022
(mio. kr. i
2022-pl)
2.387
87
2.300
87
0
0
0
984
-984
984
0
0
2.387
1.071
1.316
1.071
0
0
2.383
3.763
-1.380
2.383
1.380
0
12.120
2)
10.740
1.380
0
10.740
0
14.503
14.502
0
2.383
12.120
0
Der indgår ikke forbrug af ramme til parallelsamfundssager i opgørelsen.
I 2020 blev den ordinære ramme forhøjet med 12,12 mia. kr. med henblik på afvikling af
ventelisteprojekter.
Det fremgår af tabel 3, at der er et underforbrug i forhold til forventningerne for så
vidt angår ventelisteprojekter i 2020 på 1.380 mio. kr. I 2021 ses et overforbrug i
forhold til forventningerne vedrørende ventelisteprojekter på 755 mio. kr. Endelig
fremgår det, at der gives tilsagn på 984 mio. kr. til ventelisteprojekter i 2022, hvor
forventningen i boligaftalen var, at alle ventelisteprojekter var afviklede. Da der i 2021
gives tilsagn til flere ventelisteprojekter end der er afsat specifik ramme til, og da der
ikke er afsat specifik ramme til ventelisteprojekter i 2022, har de ”overskydende”
 BOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 22: Redegørelse om Landsbyggefondens tilsagn og støtteudmøntning i perioden 2020-2022
Side 21
ventelisteprojekter på 755 mio. kr. i 2021 og 984 mio. kr. i 2022 fået tilsagn under de
ordinære renoveringsrammer for 2021 og 2022.
324 tilsagn blev ifølge det oplysninger fra Landsbyggefonden givet efter § 91, stk. 1
(hastelovforslaget) og § 91, stk. 5 (det efterfølgende lovforslag), og er
ventelisteprojekter optaget på den oprindelige venteliste. Den samlede
anskaffelsessum på skema A, jf. ansøgningsprocedurerne for alment boligbyggeri, i
disse 324 sager udgør 18.999 mio. kr. Driftsstøttetilsagn for samtlige 324 sager under
ventelisten har faldende profil. Betingede tilsagn om driftsstøtte blev efter det oplyste
givet i maj 2020. Det bemærkes, at disse tilsagn blev givet inden hastelovens
vedtagelse.
I de tilsendte data fra Landsbyggefonden er der 19 ventelistesager med tilsagn i 2022
med faldende driftsstøtteprofil og en anskaffelsessum på sammenlagt 984 mio. kr.
Disse er alle markeret som optaget på oprindelig venteliste og har, jf. ovenfor, alle
driftsstøttetilsagn, som er givet i 2020.
3.4 Udmøntning af ordinære sager
Social- og Boligstyrelsen har anmodet Landsbyggefonden om at oplyse, hvilke af de
382 projekter, som styrelsen har fået oplysninger om, som ikke er ventelistesager på
oprindelig venteliste.
Ifølge de fremsendte oplysninger fra Landsbyggefonden er der 58 tilsagn, som ikke
stod på den oprindelige venteliste. I denne kategori indgår de 6 tilsagn med flad
driftsstøtteprofil samt sagen uden driftsstøtte. De 6 sager med flad driftsstøtteprofil
har fået tilsagn om såvel drifts- som renoveringsstøtte i enten 2021 eller 2022.
Landsbyggefonden oplyser i det tilsendte skema, at de 58 sager er givet efter
almenboliglovens § 91, stk. 1-2. Det fremgår af tabel 2, at den samlede anskaffelsessum
på skema A i disse 58 sager udgjorde 3.904 mio. kr.
Det fremgår af tabel 3, at rammeforbruget vedrørende ordinære renoveringsprojekter i
2020 var 1.380 mio. kr. højere end den ramme, der i
boligaftalen for 2014
blev afsat
til ordinære projekter i 2020.
I 2021 udgjorde det ordinære rammeforbrug 810 mio. kr. sammensat af 54 mio. kr.
vedrørende ordinære renoveringer samt forbruget vedrørende ventelistesager på 755
mio. kr. Da der, som det fremgår af tabel 3, var afsat ramme til ordinære projekter på
759 mio. kr. i 2021, ses et samlet overforbrug på 51 mio. kr.
3.5 Støttesystem
Med lov nr. 2077 af 21. december 2020 blev der etableret et nyt støttesystem for
renoveringsstøtte. Loven trådte i kraft den 1. januar 2021. Der blev i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget gjort rede for det nye støttesystem, som blandt andet
indebærer, at der blev etableret nye støttekategorier/delrammer under § 91, og at
 BOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 22: Redegørelse om Landsbyggefondens tilsagn og støtteudmøntning i perioden 2020-2022
Side 22
differentieret beboerbetaling – og dermed fordelte arbejder – udgik. Det nye
støttesystem indebærer desuden, at når renoveringsstøtte og driftsstøtte
(huslejeafhængig støtte) tildeles samlet til et projekt, skal driftsstøtten have en ”flad”
og ikke en aftrappende profil over årene.
Med boligaftalen blev det besluttet, at ventelisteprojekterne skulle behandles efter dét
støttesystem, som var gældende før lovens ikrafttrædelse. Tabel 4 viser tilsagnenes
fordeling på det tidligere støttesystem til og med 2020 og det nye støttesystem fra 1.
januar 2021 samt på renoveringstilsagnenes fordeling på angivet profil for driftsstøtte.
Endvidere er opgørelsen fordelt på ordinære projekter og ventelisteprojekter.
Det fremgår, at Landsbyggefonden i 2021 og 2022 kun anvendte det tidligere
støttesystem til ventelisteprojekter. For tilsagn under det tidligere
renoveringsstøttesystem har driftsstøttetilsagn i alle tilfælde faldende profil.
Det nye støttesystem blev anvendt til alle projekter, som Landsbyggefonden angiver
som ordinære projekter, i 2021 og 2022. For alle tilsagn på nyt
renoveringsstøttesystem har eventuelt driftsstøttetilsagn flad profil. Af samtlige
renoveringer er der 7 tilsagn med flad profil. I disse 7 sager er
renoveringsstøttetilsagnet ifølge de fremsendte data fra Landsbyggefonden givet efter
almenboliglovens § 91, stk. 1-2. Dertil kommer et enkelt tilsagn uden angivelse af
driftsstøtte.
Hovedreglen i det gamle støttesystem var, at beboerbetalingen mindst skulle udgøre
3,4 pct. p.a. af lånets hovedstol, jf. § 91, stk. 3, 2. pkt., i lovbekendtgørelse nr. 1203 af
3. august 2020 om almene boliger m.v.
Landsbyggefonden kunne dog gøre undtagelser fra dette udgangspunkt, således at
beboerbetalingen i et projekt udgjorde en mindre andel af lånets hovedstol end 3,4
pct., jf. § 91, stk. 4, i lovbekendtgørelse nr. 1203 af 3. august 2020 om almene boliger
m.v. Der var dog samtidig et krav om, at den gennemsnitlige beboerbetaling for alle
projekter for hver tilsagnsårgang det første år mindst udgjorde 3,4 pct. p.a.
Afskaffelsen af muligheden for differentieret beboerbetaling i det nye støttesystem
medfører, at alle renoveringstilsagn skal have samme beboerbetalingsandel – initialt
3,4 % årligt af anskaffelsessummen og betales i realkreditlånenes løbetid.
I den måde det gamle støttesystem blev anvendt på, var beboerbetalingen for det
enkelte projekt afhængig af sammensætningen af arbejder, idet forskellige arbejder
havde forskellige beboerbetalingsprocenter og dermed påvirkede huslejen forskelligt.
Arbejder rettet mod tilgængelighed, lejlighedssammenlægninger samt
miljøforbedrende foranstaltninger havde den laveste beboerbetaling på 1,8 pct. af
anskaffelsessummen (og påvirkede dermed huslejen mindst), mens opretning
(udbedring af byggeskader) af byggeskader havde en beboerbetaling på 3,4 pct. De
 BOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 22: Redegørelse om Landsbyggefondens tilsagn og støtteudmøntning i perioden 2020-2022
Side 23
fordelte arbejder, hvortil der ikke var specifikke krav i loven, havde den højeste
procentsats på 5,8 pct. af anskaffelsessummen og påvirkede dermed huslejen mest.
For så vidt angår afskaffelsen af differentieret beboerbetaling har Landsbyggefonden
oplyst følgende:
”Grundet konklusionerne i det forudgående arbejde i ministeriet, ændringen af
reglerne pr. 1. januar 2021 samt det historisk store omfang af tilsagn til
renoveringsstøtte, blev det fastlagt i Landsbyggefonden, at der allerede fra 1. juli
2020 blev anvendt en ensartet beboerbetaling på 3,4%.”.
Ændringen, som Landsbyggefonden har foretaget, indebærer, at ventelistesager med
tilsagn den 1. juli 2020 og senere gennemføres med ensartet beboerbetaling på 3,4
pct., hvor forventningen var, at sagerne blev gennemført med differentieret
beboerbetaling.
At der ikke er anvendt differentieret beboerbetaling har følgende konsekvenser:
-
-
-
Renoveringsstøtten (ydelsesstøtten) vil i gennemsnit for alle
renoveringsprojekter med tilsagn et givet år være den samme.
Renoveringsstøtten til det enkelte projekt kan være større eller mindre, end
den ellers ville have været.
Huslejen kan derfor umiddelbart være blevet højere eller lavere, end den ellers
ville have været. Hvis projektet har været berettiget til at modtage driftsstøtte,
kan driftsstøtte have kompenseret for virkningen.
Hvis projektet har modtaget større eller mindre driftsstøtte som følge af for
høj eller lav renoveringsstøtte, kan dette påvirke afdelingens langsigtede gæld,
idet størstedelen af driftsstøtten ydes som lån.
De fordelte arbejder var belastende for renoveringsrammen i et system med
differentieret beboerbetaling, og omfanget af fordelte arbejder var styret af
hensynet til, at den gennemsnitlige beboerbetalingsprocent for projekter
under rammen skulle være 3,4 %. Med indførelsen af ensartet beboerbetaling
er der ingen tilsvarende mekanisme, som sikrer et bestemt omfang af de
enkelte støttekategorier under en ramme. Der skal således ikke opnås et
bestemt omfang af fordelte arbejder, hverken under rammen som helhed eller
i den enkelte afdeling.
-
-
I en situation med lave renter, jf. situationen i 2020-2021, indebærer de nævnte
beboerbetalingsprocenter ikke nødvendigvis en reel støtte i sammenligning med et
ustøttet lån. Imidlertid har Landsbyggefonden i de fleste tilfælde ydet supplerende
driftsstøtte med henblik på at nedbringe huslejeniveauet efter renoveringen, hvorved
projektet opnår støtte.
 BOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 22: Redegørelse om Landsbyggefondens tilsagn og støtteudmøntning i perioden 2020-2022
2659301_0024.png
Side 24
Tabel 4
Anskaffelsessum (mio. kr. i løbende priser) og antal sager fordelt på tidligere og
nyt støttesystem og på type af projekter i årene 2020, 2021 og 2022 frem til 8.
august 2022.
Tidligere
støttesystem
(renoverings- og
driftsstøtte)
Ramme
Antal
sager
51
168
219
-
-
0
137
137
-
-
0
19
19
-
Nyt
støttesystem
(renoverings- og
driftsstøtte)
Ramme
Antal
sager
0
0
0
-
-
5
0
5
-
-
2
0
2
-
3.763
10.740
14.502
14.503
0
54
7.275
7.330
7.279
-51
87
984
1.071
2.387
1.316
3.904
18.999
22.903
24.168
1.265
Samlet
ramme
2020
Forbrug ordinære projekter
Forbrug ventelisteprojekter
Forbrug i 2020
Forudsat ramme 2020
Difference 2020
2021
Forbrug ordinære projekter
Forbrug ventelisteprojekter
Forbrug i 2021
Forudsat ramme 2021
Difference 2021
2022
Forbrug ordinære projekter
Forbrug ventelisteprojekter
Forbrug i 2022 frem til 8. august
Forudsat ramme 2022
Difference 2022
Hele perioden
Forbrug ordinære projekter
Forbrug ventelisteprojekter
Forbrug i hele perioden
Forudsat ramme hele perioden
Difference hele perioden
3.763
10.740
14.502
14.503
0
0
7.275
7.275
6.520
-755
0
984
984
0
-984
3.763
18.999
22.762
21.023
-1.739
0
0
0
0
0
54
0
54
759
704
87
0
87
2.387
2.300
141
0
141
3.145
3.004
51
324
375
-
-
7
0
7
-
-
Det fremgår af tabel 4, at der i hele den betragtede periode blev givet
renoveringstilsagn under det tidligere støttesystem på 22.762 mio. kr., og under det
nye støttesystem på 141 mio. kr.
 BOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 22: Redegørelse om Landsbyggefondens tilsagn og støtteudmøntning i perioden 2020-2022
Side 25
I 2021 blev givet tilsagn under det tidligere støttesystem på 7.275 mio. kr. hvilket var
755 mio. kr. højere end rammen, som kunne anvendes med det tidligere støttesystem
på 6.520 mio. kr. i 2021-priser. I 2022, hvor der ikke er afsat ramme under det
tidligere støttesystem, er givet tilsagn under det tidligere støttesystem på 984 mio. kr.
På det tidligere støttesystem er der for perioden afsat rammer på samlet 21.023 mio.
kr., men et forbrug på samlet 22.762 mio. kr.
Det fremgår endvidere, at der i 2021 blev givet renoveringstilsagn på 7.275 mio. kr.
under det tidligere støttesystem, hvilket er 755 mio. kr. mere end det beløb, som var
afsat til ventelisteprojekter i 2021. I 2022, hvor der ikke er afsat ramme til
ventelisteprojekter, er der blevet givet renoveringstilsagn under det tidligere
støttesystem på 984 mio. kr.
Landsbyggefonden oplyser i sin redegørelse af 23. september 2022, at driftsstøtte
vedrørende de resterende tilsagn under den ordinære 2022-ramme vil blive givet med
flad driftsstøtte.
3.6 Status i september 2021
I notat til Folketingets Boligudvalg af 28. september 2021 oplyste Landsbyggefonden
følgende:
”Pr. september 2021 er ca. 81 procent af ventelistens ansøgningsmasse gennemført til
skema A-godkendelse. For disse sager forberedes og gennemføres EU-udbud. Ifølge
reglerne kan der forløbe op til 15 måneder mellem skema A og skema B.
De resterende ansøgninger på ventelisten udgør ca. 19 procent af ansøgningsmassen,
hvor der sker bearbejdning af elementer i helhedsplanerne i forbindelse med den
grønne revurdering og tilpasninger til de aktuelle bygningsomkostninger.
Det bemærkes, at aktiveringen af renoveringskøen på de 18,4 mia.kr. omfattende
72.000 boliger i grøn boligaftale er fordelt med to-tredjedel i 2020 og en-tredjedel i
2021. Aktiveringen følger således den forudsatte profil, og det ventes, at praktisk taget
hele køen vil være aktiveret ved udgangen af 2021.”
Resterende ventelisteprojekter
Da der ifølge Landsbyggefonden er givet tilsagn til 324 projekter ud af de oprindelige
453 projekter på boligaftalens venteliste, resterer der ca. 130 ventelisteprojekter, som
pr. 8. august 2022 ikke har opnået tilsagn.
Landsbyggefonden oplyser følgende vedrørende de ca. 130 projekter:
”Landsbyggefonden gennemgår samtlige sager hver januar og afsætter foreløbige
rammer (beløb og forventet år) til de sager, som ligger i driftsstøttesystemet, herunder
også de resterende 130 sager fra ventelisten. Det drejer sig om bedste vurderinger og
årstal, da flere af sagerne er overordnet beskrevet og endnu ikke besigtiget. Pt. er der
 BOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 22: Redegørelse om Landsbyggefondens tilsagn og støtteudmøntning i perioden 2020-2022
Side 26
afsat 2.7 mia. kr. til de omtalte 130 sager. Men dette har således en skønsmæssig
karakter, og nogle sager vil uden tvivl få en mere omfattende karakter end den
nuværende afsætning indikerer, da der erfaringsmæssigt konstateres et øget omfang
og alvor af byggeskaderne ved de nærmere tekniske gennemgange. Ud af de 130 sager
er de 17 sager aktive, og fonden er i tæt dialog med boligorganisationerne i disse sager.
Vi forventer dog at kunne sige noget mere konkret om dette efter sagsgennemgangen i
januar 2023.”
Rammeforhøjelserne begrundet i afviklingen af ventelisteprojekterne er brugt op.
Landsbyggefonden anfører således i sin redegørelse af 23. september 2022, at de ca.
19,0 mia. kr., som er udmøntet i årene 2020-2022, i 2020-priser modsvarer en ramme
på 18,4 mia.kr. Dette indebærer, at ventelistesagerne er blevet dyrere end oprindelig
budgetteret.
Fonden oplyser om sagerne, at de typisk er ”afventende” af praktiske årsager som for
eksempel, at det er begrænset, hvor mange renoveringssager, boligorganisationer har
kapacitet til at håndtere samtidig. Andre eksempler på forhold, som kan forsinke
renoveringstilsagn, er ifølge Landsbyggefonden planmæssige udfordringer i forhold til
kommunerne og udfordringer i forhold til beboerdemokratiet.
Aktivitetsvirkning
I de økonomiske bemærkninger til lovforslag nr. 10 af 7. oktober 2020 blev det anført,
at den samlede boligaftale 2020 inklusive ventelisteprojekter vurderedes at styrke
beskæftigelsen med 2.200 personer i 2020, 5.900 personer i 2021, 3.500 personer i
2022 og 900 personer i 2023 (opgjort som fuldtidsbeskæftigede).
I opgørelsen af aktivitetsvirkningerne spillede det en rolle, at ventelisteprojekterne var
prækvalificerede, og dermed hurtigere kunne aktiveres langt hurtigere end ”gængse”
renoveringsprojekter. Landsbyggefondens oplyste i redegørelsen af 16. marts 2020, at
fonden på basis af en stikprøve til boligorganisationer havde konkluderet, at 90 pct. af
sagerne på ventelisten var klar til at gå i gang.
Den samlede tilsagnsgivning vedrørende ventelistesager og ordinære projekter på
sammenlagt ca. 14,7 mia. kr. i 2020 er ca. 0,2 mia. kr. højere end summen af ramme
afsat til ventelisteprojekter og ordinære projekter til rådighed i 2020. I 2021 udgjorde
tilsagnene vedrørende ventelistesager og ordinære projekter ca. 7,3 mia. kr., hvilket
omtrentligt svarer til summen af ramme afsat til ventelisteprojekter og ordinære
projekter til rådighed i 2021. Den resterende ramme afsat til ventelisteprojekter svarer
stort set til den forsinkede gennemførelse af ventelisteprojekter i 2022.
Substitueringen mellem ventelisteprojekter og ordinære projekter for 1,6 mia. kr. i
2020 kan have medført en mindre udskydelse af beskæftigelseseffekterne i forhold til
det forudsatte.
 BOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 22: Redegørelse om Landsbyggefondens tilsagn og støtteudmøntning i perioden 2020-2022
Side 27
3.7 Opsamlingspunkter
Rammeforbruget vedrørende ordinære renoveringsprojekter i 2020 var 1.380
mio. kr. højere end den ramme, der i
boligaftalen for 2014
blev afsat til
ordinære projekter i 2020.
Landsbyggefonden havde i 2021 et overforbrug på 51 mio. kr. målt i forhold til
summen af renoveringsrammen til ventelisteprojekter og den ordinære
ramme.
Landsbyggefonden havde i 2021 et overbrug på 755 mio. kr. på projekter
optaget på ventelisten, hvor støtte er givet på vilkår, knyttet til det tidligere
støttesystem, herunder driftsstøtte med faldende profil.
Landsbyggefonden har i 2022 givet tilsagn til 19 ventelisteprojekter med en
sammenlagt anskaffelsessum på 984 mio. kr.
Landsbyggefonden har i 2021 og 2022 anvendt det tidligere system med
aftrappende driftsstøtte til alle ventelisteprojekter, der har fået tilsagn uanset
hvilken ramme, der er givet til. Samtlige 324 ventelisteprojekter i perioden
2020-2022 har faldende driftsstøtteprofil.
Landsbyggefonden har anvendt det nye støttesystem til alle projekter, som
Landsbyggefonden angiver som ordinære projekter, i 2021 og 2022, og disse
projekter har samtidig flad driftsstøtteprofil. Det beløber sig til samlet set 141
mio. kr.
Landsbyggefonden har allerede fra 1. juli 2020 anvendt en ensartet
beboerbetaling på 3,4% til alle projekter, der får støtte af rammeforhøjelsen til
ventelisteprojekter. Det enkelte projekt kan have fået for lidt eller for meget
renoveringsstøtte i forhold til forventningen.
De ca. 130 ventelisteprojekter, som pr. 8. august 2022 ikke har opnået tilsagn,
er af Landsbyggefonden budgetteret til 2.7 mia. kr. Beløbet har en
skønsmæssig karakter.
 BOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 22: Redegørelse om Landsbyggefondens tilsagn og støtteudmøntning i perioden 2020-2022
Side 28
Kapitel 4: Vurdering
På grundlag af Grøn boligaftale af 19. maj 2020 har Folketinget vedtaget ændringer af
almenboligloven hhv. den 20. juni 2020 og den 21. december 2020, som ændrer
rammerne for Landsbyggefondens støttevirksomhed. Aftalen omhandler blandt andet
en ekstraordinær afvikling af ventelisten til renovering i 2020-2021, fastsættelse af nye
rammer for renoveringsstøtte i årene 2021-26 og etablering af et forenklet og
moderniseret støttesystem.
Juridiske vurderinger vedrørende rammerne i lovændringen af 20. juni 2020:
Renoveringsstøtteordningen blev tilført 12.120 mio.kr. i 2020. De 12.120
mio.kr. vurderes at skulle anvendes i 2020 til afvikling af projekter på
ventelisten, der er opgjort til at kunne afvikles helt for et samlet
investeringsbeløb på 18.548 mio. kr.
Projekter, der ikke var på ventelisten ved opgørelsen af investeringsbehovet til
de 18.548 mio. kr., vurderes ikke at kunne opnå tilsagn i medfør af
lovændringen.
Der vurderes ikke at være hjemmel i lovændringen til at give tilsagn for et
større beløb end de 12.120 mio.kr. i 2020 på vilkår knyttet til denne forhøjelse.
Social- og Boligstyrelsens bemærkninger hertil:
Landsbyggefonden havde i 2020 et rammeforbrug vedrørende ordinære
renoveringsprojekter uden ventelistestatus, der var 1.380 mio. kr. højere end
den ramme, der i
boligaftalen for 2014
blev afsat til ordinære projekter i
2020.
Juridiske vurderinger vedrørende rammerne i lovændringen af 21. december 2020:
Forhøjelsen af Landsbyggefondens delramme med 6.464 mio. kr. vurderes at
skulle anvendes til afvikling af den resterende del af ventelisten i forhold til
lovændring af 20. juni 2020
Projekter, der ikke var på ventelisten ved opgørelsen af investeringsbehovet til
18.548 mio.kr ved fuld afvikling, vurderes ikke at kunne opnå tilsagn i medfør
af lovændringen
Der er ikke i loven indført hjemmel til at give tilsagn for et større beløb end de
6.464 mio.kr. i 2021, hvis tilsagn gives til støtteformål og på vilkår knyttet til
denne forhøjelse
 BOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 22: Redegørelse om Landsbyggefondens tilsagn og støtteudmøntning i perioden 2020-2022
Side 29
Tilsagn givet i 2021 ud over de 6.464 mio.kr. kan således kun meddeles i
medfør af den ordinære ramme for 2021 og de vilkår, der er knyttet hertil,
herunder den nye støtteordning, der introduceres med denne lovændring.
Der blev desuden med lovændringen fastsat en samlet ordinær ramme på 752
mio.kr., jf. lovens § 91, stk. 3. Ventelisterammen på 6.464 mio.kr. er ikke
omfattet heraf.
Social- og Boligstyrelsens bemærkninger hertil:
Landsbyggefonden havde i 2021 et overforbrug på 51 mio. kr. målt i forhold til
summen af renoveringsrammen til ventelisteprojekter og den ordinære
ramme (752 mio.kr).
Landsbyggefonden havde i 2021 et overbrug på 755 mio. kr. på projekter
optaget på ventelisten, hvor støtte er givet på vilkår, knyttet til det tidligere
støttesystem, herunder driftsstøtte med faldende profil.
Der er ca. 130 ventelisteprojekter, som pr. 8. august 2022 ikke har opnået
tilsagn. Projekterne er af Landsbyggefonden budgetteret til 2.7 mia. kr.
Beløbet har ifølge Landsbyggefonden en skønsmæssig karakter.
Juridiske vurderinger vedrørende tilsagn:
En afgørelse træffes i medfør af gældende regler på afgørelsestidspunktet.
Tilsagn til ventelisteprojekterne i maj 2020 med hjemmel i lovændringen, der
udstedes d. 20. juni 2020 og træder i kraft 1. juli 2020 er uhjemlede, hvis
tilsagnene konkret vurderes at være bindende afgørelser
Der vurderes ikke at være hjemmel til at træffe en endelig afgørelse om tilsagn
i 2022 om støtte i medfør af en ramme, som er afgrænset hjemlet til tilsagn
afgivet i 2020.
Anvendelse af alle midlerne i rammeforhøjelserne på samlet set 18.548 mio.kr.
forudsætter fuld afvikling af alle 453 projekter på ventelisten.
Renoveringsstøttetilsagn givet af de 18.548 mio.kr. til projekter på ventelisten
skal gives på grundlag af det gamle støttesystem, som rummer mulighed for
differentieret beboerbetaling men ikke en retlig pligt til differentiering.
Social- og Boligstyrelsens bemærkninger hertil:
 BOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 22: Redegørelse om Landsbyggefondens tilsagn og støtteudmøntning i perioden 2020-2022
Side 30
Landsbyggefonden har i 2022 givet tilsagn til 19 projekter med
ventelistestatus med en sammenlagt anskaffelsessum på 984 mio. kr.
Landsbyggefonden har til 324 ventelisteprojekter i perioden 2020-2022 givet
støtte på vilkår, knyttet til det tidligere støttesystem, herunder driftsstøtte med
faldende profil.
Landsbyggefonden har oplyst, at man i maj 2020 har givet betinget tilsagn om
driftsstøtte til samtlige projekter på ventelisten. Landsbyggefonden har i
bemærkninger af 18. januar 2023 oplyst, at der ikke er givet bindende tilsagn
om støtte i maj 2020.
Landsbyggefonden har allerede fra 1. juli 2020 anvendt en ensartet
beboerbetaling på 3,4% til alle projekter, der får støtte af rammeforhøjelsen til
ventelisteprojekter. Det enkelte projekt kan have fået for lidt eller for meget
renoveringsstøtte i forhold til forventningen.
Som anført har Landsbyggefonden i orientering af Folketinget af 28.9.2021 oplyst, at
”pr. september 2021 er ca. 81 procent af ventelistens ansøgningsmasse gennemført til
skema A-godkendelse", samt at ”aktiveringen af renoveringskøen på de 18,4 mia. kr.
(…) er fordelt med to-tredjedel i 2020 og en-tredjedel i 2021.” Det fremgår endvidere
af orienteringen, at ”aktiveringen følger således den forudsatte profil, og det ventes, at
praktisk taget hele køen vil være aktiveret ved udgangen af 2021”.
Social- og Boligstyrelsen bemærker, at der forekommer at være mangel på
overensstemmelse mellem Landsbyggefondens oplysning til folketinget i september
2021 om, hvor stor en andel af ventelistekøen, som afventer at få tilsagn på daværende
tidspunkt (ca. 19 pct.) og hvor hurtigt køen forventes afviklet på den ene side, og den
seneste information til styrelsen (mail af 7. december 2022) om, at der udestår
afvikling af ventelisteprojekter for i størrelsesordenen 3 mia. kr., svarende til omkring
15 pct. af ventelistekøen, samt at ”flere af sagerne er overordnet beskrevet og endnu
ikke besigtiget” på den anden side.