Boligudvalget 2022-23 (2. samling)
BOU Alm.del Bilag 15
Offentligt
2652705_0001.png
VCØB Community
Barrierer for
udbredelsen af
cirkulær økonomi
i byggeriet
Input til regeringen og Folketinget fra frontløbere i byggebranchen
December 2022
BOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 15: Henvendelse af 27/1-23 fra Videncenter for Cirkulær Økonomi i Byggeriet vedr. notat om barrierer for udbredelsen af cirkulær økonomi i byggeriet
2652705_0002.png
Barrierer for udbredelsen af
cirkulær økonomi i byggeriet
Videncenteret for Cirkulær Økonomi i byggeriet (VCØB) har bedt de mere
end 120 frontløbervirksomheder, der er samlet i VCØB Community, om at
pege på de barrierer, de oplever for omstillingen til cirkulær økonomi i
byggeriet. Dette notat indeholder deres bud. Det er ikke en udtømmende
liste, men frontløbervirksomhedernes pejling på, hvilke udfordringer, der
skal løses, for at kunne bygge mere cirkulært end det er muligt i dag.
I Danmark har vi et forbrug, der svarer til godt fire
jordkloder om året, hvis alle levede lige som os.
Byggebranchen er en af de største syndere. Ifølge
FN’s Miljøorganisation tegner byggebranchen sig
for næsten 40% af de samlede CO2-udledninger
globalt, og i Danmark udgør byggeaffald 35% af den
samlede affaldsmængde. Byggebranchen er der-
for et vigtigt sted at tage fat for at nedbringe CO2-
aftrykket og forbruget.
Videncenter for Cirkulær Økonomi i Byggeriet
(VCØB)
arbejder for, at Danmark inden for 5-10 år opnår et
smidigt og fleksibelt marked for cirkulær økonomi.
Byggebranchen er i gang med omstillingsprocessen,
men oplever, at der i praksis er mange benspænd.
De mere end 120 frontløbervirksomheder i VCØB
Community peger i dette notat på barrierer og for-
slag til løsninger for at nedbringe CO2-aftrykket
og mængden af byggeaffald. Listen er ikke udtøm-
mende. Virksomhederne står gerne til rådighed
for uddybning.
De væsentligste indsatser til at opnå
cirkulær økonomi i byggeriet er, at:
>
renovere og transformere bygninger
fremfor at rive ned
>
anvende genbrugte eller
genanvendte materialer
>
anvende materialer, der senere kan
blive genbrugt eller genanvendt
>
understøtte via design, at materialerne
kan skiftes ud og bruges igen
>
bygge fleksibelt, så bygningen også
kan bruges til andre formål
>
sørge for kvalitet i de byggevarer, som
byggeriet anvender, dvs. at de er funkti-
onsdygtige og uden uønskede stoffer
>
sikre sporbarhed og dokumentation af
materialer igennem hele processen.
2
BOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 15: Henvendelse af 27/1-23 fra Videncenter for Cirkulær Økonomi i Byggeriet vedr. notat om barrierer for udbredelsen af cirkulær økonomi i byggeriet
2652705_0003.png
Barrierer og løsningsforslag
Overordnet peger frontløbervirksomhederne på, at goodwill og engagement ikke er
nok. Hvis genbrug og genanvendelse for alvor skal vinde indpas, er der efter deres
mening både behov for regelsanering og økonomiske incitamenter.
Barriere #1: Manglende incitament til genbrug og genanvendelse
Pr. 1. januar 2023 bliver det lovpligtigt at beregne et
byggeris CO2-aftryk. Hvis byggeriet er over 1000 m2
skal det overholde en grænseværdi på 12 CO2-ækvi-
valenter pr. m2 om året. Og kravene vil blive strammet
over de næste 10 år.
I dag stilles der ikke krav om at måle graden af gen-
brug og genanvendelse i et byggeri. Det er en barriere
for, at hele byggeriet begynder at tage den cirkulære
dagsorden alvorligt og reducere ressourceforbruget.
Desuden er nænsom nedrivning en proces, der tager
længere tid end traditionel nedrivning. Det betyder at
genbrugte materialer kan være dyrere at bruge end
nye materialer.
>
Det bør gøres attraktivt at bygge færre m2 pr. bolig
gennem økonomiske incitamenter – fx gennem skat-
te- eller fradragssystem.
>
Fjern momsen på genbrugsmaterialer. Der er betalt
moms af dem tidligere. Dette vil give et økonomisk inci-
tament (som i dag mangler) for at genbruge materialer.
Krav til nedrivning og ressourcehåndtering
>
Gør det lovpligtigt at udføre en ressourcekortlæg-
ning på bygninger, som skal nedrives eller renoveres
– ligesom det er lovpligtigt at kortlægge for miljøfrem-
mede stoffer ved mere end et ton affald.
>
Nedrivning af eksisterende byggeri bør medregnes
i livscyklusberegninger af nybyg. Herved indregnes
CO2-beregningen af det nedrevne byggeri i det nyop-
førte byggeris CO2-regnskab, og der skabes incita-
ment til at bevare og renovere i stedet for at rive ned
og bygge nyt.
>
Endelig kan der skabes incitament til mere genbrug
og genanvendelse ved at stille krav, der regulerer for-
bruget af ny-udvundne råmaterialer.
Krav til offentlige indkøb
>
Lad det offentlige gå forrest med krav om at bygge
ud fra cirkularitet, totaløkonomi og CO2-besparelser.
Det offentlige kan samtidig bidrage til at udvikle mo-
deller eller kodeks for håndtering af ansvar og risiko
byggeriets parter imellem, når der anvendes gen-
brugte materialer.
3
VCØB Communitys forslag:
Krav i byggelovgivningen
>
Bygningsreglementet bør indeholde krav om anven-
delse af en vis grad af genbrugte og genanvendte ma-
terialer, som skal kunne dokumenteres. På samme vis
som der er krav om at dokumentere CO2-aftryk.
Økonomiske incitamenter
>
Pris er stadig en dominerende faktor for kunderne
og er dermed en barriere for genbrugte og genan-
vendte materialer, der typisk kommer med en høje-
re pris end jomfruelige produkter. Lavere priser i et
lineært produktionssystem inkluderer ikke produk-
ternes negative påvirkning af miljøet. Et nyt skatte-/
fradragssystem, der tilgodeser genbrug og genan-
vendelse bør implementeres.
BOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 15: Henvendelse af 27/1-23 fra Videncenter for Cirkulær Økonomi i Byggeriet vedr. notat om barrierer for udbredelsen af cirkulær økonomi i byggeriet
2652705_0004.png
Barriere #2: Det er svært at få godkendt affald som ressource
Den største udfordring for virksomheder, der arbej-
der med forberedelse af affald til genbrug, er End of
Waste-kriterierne. Dvs. det at få godkendt affald som
ressource, der kan bygges med på ny.
Der mangler klare nationale End of Waste-kriterier
samt standarder og/ellercertificering for brugte byg-
gematerialer. I dag ligger afgørelsen om End of Waste
hos kommunerne, og ansøgningen er en tung proces,
som kan give forskellige svar.
Eksempelvis kan recirkulerede råstoffer være god-
kendt til End of Waste i Randers Kommune, men i
Aarhus Kommune skal man ansøge på ny for at få
samme godkendelse. Selv om produktet er det sam-
me og lige så rent.
VCØB Communitys forslag:
Krav i byggelovgivningen
>
Vi bør lovgivningsmæssigt sikre, at materialer, der
kan forberedes til genbrug, ikke ender i affaldskate-
gorier. Hvis produkter, der indeholder miljøskadelige
stoffer, behandles korrekt, kan der komme et rent og
brugbart produkt ud i den anden ende. At få godkendt
sit produkt som End of Waste i hver enkelt kommune
er en unødvendig langstrakt og bureaukratisk proces,
som vil kunne løses ved, at man samlede ét lands-
dækkende organ i Miljøstyrelsen, der kunne godken-
de virksomheders produkter, så hele landet kunne få
gavn af nye rene produkter.
>
Hvis bygninger betragtes som materialebanker, så
vil materialerne automatisk blive betragtet som en
ressource i stedet for affald, allerede før der overho-
vedet tales om nedrivning eller renovering.
4
BOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 15: Henvendelse af 27/1-23 fra Videncenter for Cirkulær Økonomi i Byggeriet vedr. notat om barrierer for udbredelsen af cirkulær økonomi i byggeriet
2652705_0005.png
Barriere #3: Usikkerhed om genbrugte byggeprodukter
At bygge med genbrugte byggeprodukter indeholder
i dag stor usikkerhed og dermed risiko, da brugte
byggevarer som hovedregel ikke er deklarerede med
den nødvendige information om ydeevne, sikkerhed,
brand og miljødata.
Når de deklareres, er det udfordrende at gøre det seri-
elt. Hver brugte byggevare har haft en specifik påvirk-
ning fra tidligere brug, og det kan have indflydelse på
mulig fremtidig brug.
I nye byggevarer er der en producent med produ-
centansvar bag produkterne. Det gælder kun i meget
få tilfælde for brugte produkter. Dette forhold gør, at
ansvaret for at anvende det brugte i nyt byggeri kan
være meget udfordrende at placere.
Brandkrav og statik er afgørende barrierer for allerede
brugte byggematerialer. Der mangler en økonomisk
overkommelig proces, der gør det muligt at tage an-
svar for byggeprodukterne.
Der er PCB i store dele af det byggeri, der i dag rives
ned. Ofte er der et totalt nej til genbrug og/eller gen-
anvendelse, når materialerne indeholder PCB - selv i
lave koncentrationer. Det varierer dog fra kommune til
kommune. Den hyppige forekomst af PCB gør i prak-
sis, at det kan være rigtig svært at genbruge eller gen-
anvende noget som helst.
>
Til direkte genbrug har vi behov for vejledninger til
standarder og certificeringer, så genbrugte materialer
kan konkurrere på lige fod med jomfruelige materialer.
>
Få udarbejdet en vejledning, der hjælper branchen
med at navigere i feltet mellem direkte genbrug og
forberedelse af genbrug af materialer, der inde-
holder PCB i en eller anden udstrækning, dvs. byg-
gelovgivningen/affaldslovgivningen og regulering af
POP-stoffer. Få udarbejdet nogle vejledninger for,
hvor man evt. vil kunne bruge materialer med lave
koncentrationer af PCB. Eller vejledninger/grænse-
værdier, der beskriver muligheder for genbrug/gen-
anvendelse og inddrager risikovurdering, baseret på
hvilke PCB-stoffer (congener), der rent faktisk findes i
materialerne. Forsøg viser, at de tungere PCB-stoffer
ikke spredes til indeklimaet.
>
Der findes et utal af godkendelser, og for producen-
terne er det efterhånden helt uoverskueligt at skulle
forholde sig til hver enkelt godkendelse/mærke. Det er
lettere at genbruge produkter, hvis de er deklareret ef-
ter mærkningsordninger, man er bekendt med. Bran-
chen bør hjælpes til at arbejde med få mærknings-
ordninger også for at stimulere fremtidig genbrug og
genanvendelse af ressourcerne.
VCØB Communitys forslag:
Godkendelsesprocedurer og nye standarder
>
Der skal udarbejdes en norm til beregning af gen-
brugte materialer styrke og miljøpåvirkning. Indregn
evt. en sikkerhedsfaktor ved at dimensionere lidt stør-
re og stærkere end ved nyt.
5
BOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 15: Henvendelse af 27/1-23 fra Videncenter for Cirkulær Økonomi i Byggeriet vedr. notat om barrierer for udbredelsen af cirkulær økonomi i byggeriet
2652705_0006.png
Barriere #4: Manglende gennemsigtighed
Der mangler økonomiske incitamenter og konkrete
krav for at få flowet fra eksisterende bygninger til nyt
byggeri til at fungere. Der er behov for overordnet ko-
ordinering og et velfungerende digitalt marked, hvor
man nemt kan få overblik over, hvilke materialer, der er
tilgængelige, hvor og hvornår. Der er flere initiativer i
gang i branchen, bl.a. BygCirkulært og Circle Bank, der
skal afhjælpe dette. Disse platforme kan være med til
at tilvejebringe forsyningssikkerhed for de genbrugte/
genanvendte materialer.
VCØB Communitys forslag:
>
De centrale markedspladser og tilhørende digitale
platforme er afgørende for forsyningssikkerheden af
de genbrugte/genanvendte materialer, og vil samtidig
gøre det nemmere at komme af med materialer fra
nedrivninger. De initiativer, der allerede er i gang, bør
der støttes op om, ligesom der bør kigges på, om der
er behov for supplerende tiltag.
Barriere #5: Manglende kompetence
Uddannelse i hvordan man bygger med genbrug og
cirkulære designprincipper er også centralt for ud-
viklingen af de kompetencer, der skal understøtte en
markedsbaseret cirkulær økonomi. Den mangler i dag
både i de faglige uddannelser, ingeniøruddannelserne
og på arkitektskolerne.
VCØB Communitys forslag:
>
Indfør kurser, der kvalificerer deltagerne til at bygge
cirkulært, på alle relevante uddannelser.
Vi står til rådighed for yderligere informati-
on om de enkelte barrierer og løsningsfor-
slag, samt kontakt til de virksomheder, der
har bidraget til barrierelisten. Skriv til os på
[email protected] eller
[email protected].
VCØB Community
6