Boligudvalget 2022-23 (2. samling)
BOU Alm.del Bilag 10
Offentligt
16-12-2022
Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådets Forordning om indsam-
ling og videregivelse af data i forbindelse med korttidsudlejning af indkvartering
og om ændring af forordning (EU) 2018/1724
KOM (2022) 571
Nyt notat
Notatet sendes tillige til relevante udvalg i Folketinget, når fagudvalgene bliver nedsat.
1. Resumé
Kommissionen har den 7. november 2022 fremsat forslag til forordning om indsamling og vi-
deregivelse af data i forbindelse med korttidsudlejning af indkvartering og om ændring af for-
ordning (EU) 2018/1724.
Forordningens formål er at harmonisere og forbedre rammerne for transparent dataindsam-
ling og datadeling for korttidsudlejning på tværs af EU. Dette sker som led i Kommissionens
bestræbelser på at fremme et afbalanceret og transparent indre marked for korttidsudlejning.
På den baggrund foreslås det i forordningsudkastet blandt andet, at medlemsstater skal kunne
stille krav om indsamling og deling af oplysninger om udlejningsaktiviteter (blandt andet antal
udlejede dage) for udlejningsenheder, herunder værelser og hele boliger, som anvendes til kort-
tidsudlejning.
Såfremt medlemsstaten vælger at stille krav om dataindsamling og datadeling, forpligtes med-
lemsstaten til at udvikle og vedligeholde en national digital registreringsprocedure til brug for
udlejeres registrering og et nationalt digitalt kontaktpunkt til brug for onlineplatformenes vi-
deredeling af oplysninger om udlejningsaktiviteter til myndighederne. Såfremt medlemsstaten
ikke vælger at stille krav om dataindsamling og datadeling, medfører forordningen således in-
gen forpligtelser for medlemsstaten.
Kommissionen har estimeret, at udviklingen af IT-infrastrukturen for en national digital regi-
streringsprocedure og et nationalt digitalt kontaktpunkt vil koste cirka tre millioner euro, sva-
rende til ca. 22 millioner DKK, for hver medlemsstat. Dertil er estimeret vedligeholdelsesom-
kostninger på cirka 96.000 euro, svarende til 700.000 DKK, årligt for hver medlemsstat.
For medlemsstater, der stiller krav om indsamling og deling af data om korttidsudlejning, vil
forordningen medføre følgende: