Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del Spørgsmål 300
Offentligt
Beskæftigelsesudvalget
Til:
Dato:
Beskæftigelsesministeren
7. juli 2023
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
BEU alm. del
Spørgsmål 300
Af ”Aftale om mere enkle og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre
fejludbetalinger” (2018) fremgår det, at ”Flere praksisundersøgelser fra Ankestyrelsen og
en evaluering af sanktionsområdet tegner desværre et billede af, at kommunerne har en
række udfordringer i forhold til at anvende sanktionsreglerne på kontanthjælpsområdet
korrekt og efter intentionen med lovgivningen” (s. 1). Det fremgår videre, at der skal
udarbejdes tre praksisundersøgelser af kommunernes brug af sanktionsreglerne med et
særligt fokus på sanktioner overfor aktivitetsparate. De to første undersøgelser er nu ud-
arbejdet og offentliggjort, og begge undersøgelser viser entydigt, at kommunerne ikke har
kunne administrere reglerne korrekt, særligt ift. aktivitetsparate. I Ankestyrelsens første
undersøgelse ”Sanktioner 1 – Praksisundersøgelse om sanktion ved udebliver udeblivel-
se fra tilbud eller samtale” (2022) konkluderer de, at ”(…) i over halvdelen af sagerne
ville Ankestyrelsen enten ændre eller hjemvise afgørelsen, hvis den blev behandlet i
Ankestyrelsen som en klagesag. Det vil sige, at vi ser mange eksempler på sager, som
vi ville omgøre, fordi kommunens sagsbehandling ikke er i overensstemmelse med regler
og praksis” (s. 15). I deres anden undersøgelse ”Sanktioner 2 – Praksisundersøgelse om
skærpet rådighedssanktion når borgeren udviser en manglende vilje til at stå til rådighed”
(2023) konkluderer Ankestyrelsen, at ”I alle sagerne, hvor borgeren er aktivitetsparat, har
kommunen ikke vurderet, om der i det enkelte tilfælde foreligger forhold, end de rimelige
grunde, der kan begrunde, at borgeren ikke har pligt til at udnytte sine uddannelses- eller
arbejdsmuligheder, herunder om en sanktion vil fremme borgerens rådighed. Disse sager
ville vi ændre på grund af manglende iagttagelse af de særlige hensyn for aktivitetspara-
te” (s. 13).
a. Vil ministeren på baggrund af ovenstående oplyse, om ministeren af hensyn til retssik-
kerheden vil suspendere sanktioneringen af aktivitetsparate borgere, indtil retstilstanden
er genoprettet, idet loven ikke kan administreres og de bagvedliggende politiske intentio-
ner ikke efterleves i praksis?
b. Såfremt ministeren ikke midlertidigt vil suspendere sanktioneringen af aktivitetsparate
borgere, indtil retstilstanden er genoprettet, vil ministeren da oplyse, hvilken yderligere
dokumentation ministeren mangler for at træffe en sådan beslutning?
c. Vil ministeren endvidere oplyse, om ministeren finder dokumentation af ulovlig sagsbe-
handling og systematisk svigt af udsatte borgere så alvorlig, at ministeren vil opfordre
Rigsrevisionen til at gennemføre en tilbundsgående afdækning af området?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Victoria Velasquez (EL).
1/2