BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Spørgsmål 106: Spm. om udviklingen frem til i dag i antallet af unge, der hverken er i uddannelse eller beskæftigelse, herunder fordelt på kommuner

Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del Spørgsmål 106
Offentligt

Forenkling af beskæftigelsesindsatsen

J.nr. 2017 – 7823

Spørgsmål 2.4.5. Antallet af unge, der ikke er i ud-

dannelse eller beskæftigelse fordelt på kommuner

Spørgsmål nr. 2.4.5 fra Socialdemokratiet

Hvad er kommunefordelingen for tallet for antallet af unge, der ikke var i beskæfti-

gelse eller i uddannelse, jf. svaret på spørgsmål 2.4.4?

Svar:

I svaret på spørgsmål 2.4.4 fremgår det, at der var 26.263 unge under 21 år, der pr.

1. oktober 2016 ikke var i uddannelse eller i beskæftigelse.

For 15-24-årige er antallet af unge, der ikke var i uddannelse eller beskæftigelse,

48.490 pr. 1. oktober 2016.

Målgruppen af 15-24-årige er nærmere beskrevet i vedlagte notat

Alle 25-årige

skal have gennemført en uddannelse, være i uddannelse eller være i beskæftigelse i

2030 – hvordan går det?

fra Undervisningsministeriet.

Med aftalen i efteråret 2017 om den forberedende grunduddannelse blev der for-

muleret en ny uddannelsespolitisk målsætning, med afsæt i en fælles politisk ambi-

tion om, at alle unge skal have en ungdomsuddannelse eller tilknytning til arbejds-

markedet. Den forberedende grunduddannelse skal være med til at løfte opgaven

om at nå målsætningen. Undervisningsministeriets notat indeholder den første må-

ling, efter aftalen er indgået.

Antallet af 15-24-årige, der hverken var i uddannelse i beskæftigelse, er

fordelt på

kommuner i tabel 1

i vedlagte notat

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Spørgsmål 106: Spm. om udviklingen frem til i dag i antallet af unge, der hverken er i uddannelse eller beskæftigelse, herunder fordelt på kommuner

Alle 25-årige skal have gennemført en uddannel-

se, være i uddannelse eller være i beskæftigelse i

2030 - hvordan går det?

Med aftalen i efteråret 2017 om den forberedende grunduddannelse blev

der formuleret en ny uddannelsespolitisk målsætning, med afsæt i en fælles

politisk ambition om, at alle unge skal have en ungdomsuddannelse eller

tilknytning til arbejdsmarkedet. Den forberedende grunduddannelse skal

være med til at løfte opgaven om at nå målsætningen. De første elever star-

ter på uddannelsen i august 2019. Dette notat er første måling efter aftalen

er indgået og giver en status på de to første elementer i målsætningen.

For så vidt angår målsætningens tredje del, forventes de unges rettighed til

en uddannelsesplan og vejledning at blive indskrevet i vejledningsloven. I

den opsøgende og opfølgende indsats skal der vejledes i mulighederne for

deltagelse i fx almene fag eller ordblindeundervisning. Denne indsats skal

gennemføres af kommunernes ungeindsatser og skal også gælde unge, der

er i beskæftigelse.

Den nye uddannelsespolitiske målsætning:

Alle 25-årige skal have gennemført en uddannelse, være i uddannelse eller være i

beskæftigelse. Det betyder, at:



i 2030 skal mindst 90 procent af de 25-årige have gennemført en ungdomsud-

dannelse.



i 2030 skal andelen af unge op til 25 år, som ikke har tilknytning til uddannelse

eller arbejdsmarkedet, være halveret.



alle unge under 25 år, der hverken er i gang med eller har fuldført mindst en

ungdomsuddannelse, har ret til at få en uddannelsesplan og skal gennem en

opsøgende og opfølgende indsats tilbydes vejledning om mulighederne for at

øge deres formelle kompetencer på kort og på længere sigt.

Resultaterne er:



84 procent af de unge, som gik i 9. klasse i 2016, forventes at opnå

mindst en ungdomsuddannelse, inden de bliver 25 år.

Andelen har lig-

get på samme niveau siden 2012.



7 procent af de unge i alderen 15-24 år er uden tilknytning til uddan-

nelse eller arbejdsmarkedet.

Der er variation på tværs af landet.

Resultaterne findes på kommuneniveau bagerst i dette notat.

Styrelsen for It og Læring 5. december 2017

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Spørgsmål 106: Spm. om udviklingen frem til i dag i antallet af unge, der hverken er i uddannelse eller beskæftigelse, herunder fordelt på kommuner

Side 2 af 10

90 procent af de 25-årige skal have gennemført en ungdomsuddannelse i

2030 – hvordan ser det ud nu?

84 procent af de unge, som gik i 9. klasse i 2016, forventes at opnå mindst en

ungdomsuddannelse, inden de bliver 25 år, her opgjort som 8 år efter afslut-

tet 9. klasse. Resultatet er uændret siden 2012, jf. figur 1.

Andelen af en ungdomsårgang, der forventes at få en gymnasial uddannelse,

er stigende i hele perioden 2007-2016, på nær for ungdomsårgang 2016,

hvor andelen er faldet fra 69 procent til 68 procent. Andelen, der forventes

at få en erhvervsfaglig uddannelse, er faldet i hele perioden, på nær for 2016

hvor andelen med 16 procent er på samme niveau, som for 2015. Andelen,

der forventes at gennemføre en særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse har

været svagt stigende over hele perioden og er med den nye Kombineret

Ungdomsuddannelse oppe på 2 procent af ungdomsårgang 2015 og 2016, jf.

figur 1.

Figur 1 Andelen af unge, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse

har ligget på samme niveau for ungdomsårgangene 2012-1016

Mindst en ungdoms-

uddannelse

At have gennemført

’mindst en ungdoms-

uddannelse’ vil sige, at

man enten har gen-

nemført en ungdoms-

uddannelse eller en

videregående uddan-

nelse uden forudgåen-

de ungdomsuddannel-

se.

Figuren viser:

Andel af ungdomsårgang med mindst en ungdomsuddannelse 8 år efter 9.

klasse.

Kilde:

Undervisningsministeriets profilmodel, som beregnes af Styrelsen for It og Læring

på Danmarks Statistiks registre.

Dansk og udenlandsk

herkomst

En person er af dansk

herkomst, hvis mindst en af

forældrene er dansk stats-

borger og født i Danmark.

En person er af udenlandsk

herkomst, hvis personen er

indvandrer eller efterkom-

mer. En efterkommer er

født i Danmark og ingen af

forældrene må både være

danske statsborgere og

født i Danmark. En indvan-

drer er født i udlandet og

ingen af forældrene må

både være danske stats-

borgere og født i Danmark

Andelen, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse, varierer med

køn og herkomst. 82 procent af drengene af dansk herkomst af ungdoms-

årgang 2016 forventes at få mindst en ungdomsuddannelse. For drengene

af udenlandsk herkomst er det kun 70 procent.

Andelen af piger af udenlandsk herkomst, som forventes at få mindst en

ungdomsuddannelse, ligger 1 procent point højere end drengene af dansk

herkomst. Pigerne af dansk herkomst har med 88 procent den største an-

del, der forventes at få en ungdomsuddannelse inden for 8 år.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Spørgsmål 106: Spm. om udviklingen frem til i dag i antallet af unge, der hverken er i uddannelse eller beskæftigelse, herunder fordelt på kommuner

Side 3 af 10

Figur 2 Drengene af udenlandsk herkomst får i væsentlig lavere grad

mindst en ungdomsuddannelse

Figuren viser:

Andel af ungdomsårgang 2016 med mindst en ungdomsuddannelse 8 år efter

9. klasse opdelt på køn og herkomst.

Kilde:

Undervisningsministeriets profilmodel, som beregnes af Styrelsen for It og Læring på

Danmarks Statistiks registre.

Der er både regionale og kommunale forskelle i andel, der forventes at få en

ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse 8 år efter 9. klasse.

Region Midtjylland med 86 procent og Region Nordjylland og Region Syd-

danmark begge med 85 procent ligger over landsgennemsnittet mens Regi-

on Hovedstaden med 83 procent og Regions Sjælland med 82 procent ligger

under landsgennemsnittet, jf. tabel 1 side 7.

På kommuneniveau er forskellene større. Rudersdal Kommune og Gentofte

Kommune har begge andele på hele 92 procent. Fraregnes de små ø-

kommuner ligger Ishøj og Lolland lavest med hhv. 76 og 75 procent af ung-

domsårgang 2016, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse, før de

fylder 25 år, jf. tabel 1.

Målsætningen sigter mod, at de unge så vidt muligt skal have en uddannelse,

mens de er unge.

Den tidligere uddannelsesmålsætning, 95-procentmålsætningen, målte for-

ventet uddannelsesstatus 25 år efter 9. klasse, hvilket vil sige, når de ”unge”

var cirka 40 år. Det nye i 90-procent målsætningen er, at de unge skal ud-

danne sig, inden de er fyldt 25 år. Den nye målsætning er en skærpelse af

den gamle, som næsten blev nået. Profilmodellen benyttes også til opfølg-

ning af den nye målsætning.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Spørgsmål 106: Spm. om udviklingen frem til i dag i antallet af unge, der hverken er i uddannelse eller beskæftigelse, herunder fordelt på kommuner

Side 4 af 10

Profilmodellen

Profilmodellen er en fremskrivning af, hvordan vi forventer en ungdomsårgang vil ud-

danne sig i løbet af de kommende 25 år under følgende antagelser:



Uddannelsessystemet vil forblive, som det var i de skoleår, hvor ungdomsårgan-

gen gik i 8. og 9. klasse.



Ungdomsårgangen vil bevæge sig i uddannelsessystemet på samme måde som

dem, der er i uddannelsessystemet i de år, hvor ungdomsårgangen gik i 8. og 9.

klasse.

Profilmodellen viser, hvad det samlede uddannelsessystem formåede i de år, hvor de

unge gik i 8. og 9. klasse. Dermed kan vi sammenligne uddannelsessystemerne over

tid, fx målt ved størrelsen af andelen, der forventes at opnå en erhvervskompetence-

givende uddannelse. Profilmodellen er i sagens natur behæftet med usikkerhed.

Andelen af unge op til 25 år, som ikke har tilknytning til uddannelse eller

arbejdsmarkedet, skal være halveret i 2030 – hvordan ser det ud nu?

På landsplan udgør andelen af unge uden tilknytning til uddannelse eller ar-

bejdsmarkedet omkring 7 procent af de unge i alderen 15-24 år. Denne andel

skal i 2030 være halveret, dvs. på 3,5 procent.

I oktober 2016 var 48.000 unge i Danmark i alderen 15-24 år uden tilknytning

til uddannelse eller arbejdsmarkedet. Det betyder, at de ikke har en ung-

domsuddannelse, ikke er i gang med en ordinær fuldtidsuddannelse, ikke er

på produktionsskole, ikke er i arbejde over 18 timer og ikke er på førtidspen-

sion eller SU. I beregningerne indgår kun de unge, som har været i en dansk

grundskole i en periode i 8.-10. klasse

. Det betyder, at en stor del flygtninge

samt studerende og arbejdskraft fra udlandet ikke indgår. Disse grupper for-

ventes ikke at være i den umiddelbare målgruppe for den uddannelsespoliti-

ske målsætning.

Gruppen af 15-24-årige uden tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked er

karakteriseret ved en høj andel, som ikke har mindst 2 i både dansk og ma-

tematik fra grundskolen, de er i højere grad børn af ufaglærte forældre, der

er flere efterkommere/indvandrere, de har oftere gået i et specialtilbud i 9.

klasse og der er en overvægt af drenge, jf. figur 3.

Denne beregning er ændret i forhold til de beregninger som blev brugt under FGU-

forhandlingerne. Det skyldes, at beskæftigelse over 18 timer i regi af Ungdommens Uddan-

nelsesvejledning betragtes som en grænse for at være selvforsørgende. I de tidligere bereg-

ninger indgik produktionsskoleelever under ”ikke i uddannelse”. Med de nye beregninger vil

elever i FGU indgå som ”i uddannelse”, når det opgøres, om den unge har tilknytning til

uddannelse eller arbejdsmarkedet.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Spørgsmål 106: Spm. om udviklingen frem til i dag i antallet af unge, der hverken er i uddannelse eller beskæftigelse, herunder fordelt på kommuner

Side 5 af 10

Figur 3 En stor andel af de 15-24-årige uden tilknytning til uddannelse og

arbejdsmarkedet har ikke mindst 2 i dansk og matematik fra grundskolen.

Figuren viser:

15-24 årige med og uden tilknytning til uddannelse eller fordelt på udvalgte

baggrundsoplysninger 2016.

Note:

Beregningerne bygger på alle 15-24-årige med bopæl i Danmark 1. oktober 2016. Alle

oplysninger er pr. 1. oktober 2016. Der indgår kun 15-24-årige som i en periode i 8.-10. klas-

se har været i en dansk grundskole. Unge uden tilknytning til uddannelse eller arbejdsmar-

kedet er gruppen af unge som ikke havde en ungdomsuddannelse, ikke var i gang med en

ordinær fuldtidsuddannelse, ikke er på produktionsskole, ikke er i arbejde over 18 timer og

ikke er på førtidspension eller SU.

I ’Børn af ufaglærte forældre’ indgår også ’ukendt forældreuddannelse’ og i ’Ikke 2 i dansk

og matematik’ indgår også dem, som ikke har været til prøve.

Kilde:

Undervisningsministeriet, egne beregninger baseret på Danmarks Statistiks registre.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Spørgsmål 106: Spm. om udviklingen frem til i dag i antallet af unge, der hverken er i uddannelse eller beskæftigelse, herunder fordelt på kommuner

Side 6 af 10

Gruppen af unge uden tilknytning til uddannelse og arbejdsmarkedet er

størst i alderen omkring 19-21 år og få er under 17 år, jf.

figur 4.

Figur 4 Der er flest af de unge uden tilknytning til uddannelse og arbejds-

markedet i alderen omkring 20 år og få er under 17 år.

Figuren viser:

15-24-årige og unge uden tilknytning til uddannelse og arbejdsmarkedet for-

delt på alder 2016 i forhold til den samlede population af 15-24 årige.

Note:

Beregningerne bygger på alle 15-24 årige med bopæl i Danmark 1. oktober 2016. Alle

oplysninger er pr. 1. oktober 2016. Der indgår kun 15-24 årige som i en periode i 8.-10. klas-

se har været i en dansk grundskole. Unge uden tilknytning til uddannelse eller arbejdsmar-

kedet er gruppen af unge, som ikke havde en ungdomsuddannelse, ikke var i gang med en

ordinær fuldtidsuddannelse, ikke er på produktionsskole, ikke er i arbejde over 18 timer og

ikke er på førtidspension eller SU.

Kilde:

Undervisningsministeriet, egne beregninger baseret på Danmarks Statistiks registre.

De unge uden tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked er ikke ligeligt

fordelt i landet. Over 30 procent af unge uden tilknytning til uddannelse eller

arbejdsmarkedet er i Region Hovedstaden, mens under 10 procent er i Regi-

on Nordjylland. Inden for regionerne er der også forskelle. Region Sjælland

har med over 9 procent, den største andel af deres unge i restgruppen, mens

den laveste andel findes i Region Nordjylland og Region Midtjylland med

godt 6 procent.

Antalsmæssigt er der flest i de store byer, mens der andelsmæssigt er flest i

udkantsområderne og i de Københavnske forstæder. Dette skyldes især, at

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Spørgsmål 106: Spm. om udviklingen frem til i dag i antallet af unge, der hverken er i uddannelse eller beskæftigelse, herunder fordelt på kommuner

Side 7 af 10

de unge, som har eller søger uddannelse, i højere grad flytter mod de store

byer. Fx bor 10 procent af hele restgruppen i København, mens andelen af

restgruppen kun udgør godt 6 procent af de 15-24 årige i København. Om-

vendt har Lolland under 1 procent af den samlede restgruppe, mens de ud-

gør mere end 14 procent af de unge på Lolland, jf. tabel 1, kolonne 3-5.

Tabel 1 Status for målsætning vist for region og kommuner

Andel af ungdomsårgang

2016, som forventes at

få en mindst en ung-

domsuddannelse inden

de er 25 år, dvs. 8 år

efter 9. klasse

Hele Landet

Hovedstaden

Albertslund

Allerød

Ballerup

Bornholm

Brøndby

Dragør

Egedal

Fredensborg

Frederiksberg

Frederikssund

Furesø

Gentofte

Gladsaxe

Glostrup

Gribskov

Halsnæs

Helsingør

Herlev

Hillerød

Hvidovre

Høje-Taastrup

Hørsholm

Ishøj

København

Lyngby-Taarbæk

Rudersdal

Rødovre

Tårnby

Vallensbæk

Antal unge uden

tilknytning til

uddannelse og

arbejdsmarked

Andel af kommu-

nes unge uden

tilknytning til

uddannelse og

arbejdsmarked

Kommunes andel

af landets unge

uden tilknytning

til uddannelse og

arbejdsmarked

84 %

83 %

78 %

91 %

82 %

83 %

82 %

90 %

88 %

85 %

83 %

81 %

88 %

92 %

84 %

82 %

80 %

79 %

82 %

81 %

87 %

81 %

79 %

90 %

76 %

79 %

89 %

92 %

82 %

87 %

48.490

15.050

360

160

550

330

360

250

350

620

430

300

420

630

210

380

320

680

270

430

530

520

140

300

4.980

300

330

400

110

7,0 %

7,1 %

9,4 %

5,9 %

9,7 %

9,0 %

9,2 %

4,8 %

5,4 %

8,4 %

5,5 %

8,8 %

6,7 %

5,2 %

7,7 %

8,6 %

9,0 %

10,6 %

9,7 %

8,3 %

7,0 %

8,2 %

8,8 %

5,5 %

10,7 %

6,3 %

4,8 %

5,3 %

7,7 %

9,0 %

7,2 %

100,0 %

31,0 %

0,7 %

0,3 %

1,1 %

0,7 %

0,8 %

0,1 %

0,5 %

0,7 %

1,3 %

0,9 %

0,6 %

0,9 %

1,3 %

0,4 %

0,8 %

0,7 %

1,4 %

0,6 %

0,9 %

1,1 %

0,3 %

0,6 %

10,3 %

0,6 %

0,7 %

0,8 %

0,2 %

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Spørgsmål 106: Spm. om udviklingen frem til i dag i antallet af unge, der hverken er i uddannelse eller beskæftigelse, herunder fordelt på kommuner

Side 8 af 10

Tabel 1 Status for målsætning vist for region og kommuner (fortsat)

Andel af ungdomsårgang

2016, som forventes at

få en mindst en ung-

domsuddannelse inden

de er 25 år, dvs. 8 år

efter 9. klasse

Midtjylland

Favrskov

Hedensted

Herning

Holstebro

Horsens

Ikast-Brande

Lemvig

Norddjurs

Odder

Randers

Ringkøbing-Skjern

Samsø

Silkeborg

Skanderborg

Skive

Struer

Syddjurs

Viborg

Aarhus

Nordjylland

Brønderslev

Frederikshavn

Hjørring

Jammerbugt

Læsø

Mariagerfjord

Morsø

Rebild

Thisted

Vesthimmerland

Aalborg

Antal unge uden

tilknytning til

uddannelse og

arbejdsmarked

Andel af kommu-

nes unge uden

tilknytning til

uddannelse og

arbejdsmarked

Kommunes andel

af landets unge

uden tilknytning

til uddannelse og

arbejdsmarked

86%

86 %

85 %

87 %

86 %

87 %

88 %

80 %

85 %

87 %

79 %

86 %

87 %

88 %

84 %

86 %

87 %

84 %

85 %

84 %

87 %

84 %

70 %

87 %

82 %

86 %

82 %

83 %

86 %

10.640

310

410

660

430

830

280

140

330

150

1.040

350

710

360

370

170

280

770

3.030

4.630

250

460

490

370

300

150

190

360

320

1.740

6,4 %

5,9 %

8,2 %

6,0 %

6,1 %

8,3 %

6,3 %

6,1 %

7,3 %

6,4 %

8,6 %

5,5 %

13,6 %

6,8 %

5,6 %

6,9 %

7,7 %

6,7 %

7,0 %

5,3 %

6,3 %

6,7 %

7,5 %

6,7 %

9,4 %

4,3 %

6,4 %

6,8 %

6,5 %

7,5 %

7,8 %

5,2 %

21,9 %

0,6 %

0,8 %

1,4 %

0,9 %

1,7 %

0,6 %

0,3 %

0,7 %

0,3 %

2,1 %

0,7 %

0,1 %

1,5 %

0,7 %

0,8 %

0,4 %

0,6 %

1,6 %

6,3 %

9,5 %

0,5 %

0,9 %

1,0 %

0,8 %

0,0 %

0,6 %

0,3 %

0,4 %

0,7 %

3,6 %

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Spørgsmål 106: Spm. om udviklingen frem til i dag i antallet af unge, der hverken er i uddannelse eller beskæftigelse, herunder fordelt på kommuner

Side 9 af 10

Tabel 1 Status for målsætning vist for region og kommuner (fortsat)

Andel af ungdomsårgang

2016, som forventes at

få en mindst en ung-

domsuddannelse inden

de er 25 år, dvs. 8 år

efter 9. klasse

Sjælland

Faxe

Greve

Guldborgsund

Holbæk

Kalundborg

Køge

Lejre

Lolland

Næstved

Odsherred

Ringsted

Roskilde

Slagelse

Solrød

Sorø

Stevns

Vordingborg

Syddanmark

Assens

Billund

Esbjerg

Fanø

Fredericia

Faaborg-Midtfyn

Haderslev

Kerteminde

Kolding

Langeland

Middelfart

Nordfyn

Nyborg

Odense

Svendborg

Sønderborg

Tønder

Antal unge uden

tilknytning til

uddannelse og

arbejdsmarked

Andel af kommu-

nes unge uden

tilknytning til

uddannelse og

arbejdsmarked

Kommunes andel

af landets unge

uden tilknytning

til uddannelse og

arbejdsmarked

82 %

8.350

310

380

670

750

610

600

210

560

760

400

330

720

910

130

320

210

490

9.820

330

190

1.080

400

370

460

180

700

100

230

220

250

1.680

550

590

300

9,0 %

8,1 %

6,9 %

10,6 %

9,2 %

11,6 %

8,4 %

7,5 %

14,4 %

7,9 %

13,0 %

8,3 %

6,5 %

9,2 %

5,5 %

10,1 %

6,7 %

7,4 %

6,3 %

7,5 %

6,3 %

6,8 %

7,0 %

7,3 %

7,5 %

6,5 %

10,1 %

5,7 %

7,4 %

7,1 %

5,3 %

7,7 %

7,1 %

7,2 %

17,2 %

0,6 %

0,8 %

1,4 %

1,5 %

1,2 %

0,4 %

1,2 %

1,6 %

0,8 %

0,7 %

1,5 %

1,9 %

0,3 %

0,7 %

0,4 %

1,0 %

20,2 %

0,7 %

0,4 %

2,2 %

0,0 %

0,8 %

1,0 %

0,4 %

1,4 %

0,2 %

0,5 %

3,5 %

1,1 %

1,2 %

0,6 %

81 %

85 %

80 %

82 %

80 %

83 %

86 %

75 %

82 %

79 %

78 %

88 %

81 %

89 %

80 %

83 %

79 %

85 %

84 %

86 %

85 %

86 %

84 %

83 %

84 %

83 %

86 %

80 %

87 %

82 %

85 %

84 %

86 %

83 %

82 %

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Spørgsmål 106: Spm. om udviklingen frem til i dag i antallet af unge, der hverken er i uddannelse eller beskæftigelse, herunder fordelt på kommuner

Side 10 af 10

Tabel 1 Status for målsætning vist for region og kommuner (fortsat)

Andel af ungdomsårgang

2016, som forventes at

få en mindst en ung-

domsuddannelse inden

de er 25 år, dvs. 8 år

efter 9. klasse

Varde

Vejen

Vejle

Ærø

Aabenraa

bopælskommune i 9. klasse.

Note 2:

Kommune er bopælskommune pr. 1. oktober 2016. Christiansø vises ikke af diskre-

tionshensyn. Beregningerne bygger på alle 15-24 årige med bopæl i Danmark 1. oktober

2016. Alle oplysninger er pr. 1. oktober 2016. Der indgår kun 15-24 årige som i en periode i

8.-10. klasse har været i en dansk grundskole. Unge uden tilknytning til uddannelse eller

arbejdsmarkedet er gruppen af unge som ikke havde en ungdomsuddannelse, ikke var i gang

med en ordinær fuldtidsuddannelse, ikke er på produktionsskole, ikke er i arbejde over 18

timer og ikke er på førtidspension eller SU.

Kilde:

Undervisningsministeriet, egne beregninger baseret på Danmarks Statistiks registre.

Antal unge uden

tilknytning til

uddannelse og

arbejdsmarked

Andel af kommu-

nes unge uden

tilknytning til

uddannelse og

arbejdsmarked

Kommunes andel

af landets unge

uden tilknytning

til uddannelse og

arbejdsmarked

87 %

83 %

86 %

83 %

84 %

390

360

960

440

6,9 %

7,9 %

7,3 %

5,6 %

6,9 %

0,8 %

2,0 %

0,1 %

0,9 %

Note 1:Data

er fremskrevne værdier baseret på kommuneprofilmodel 2016. Kommune er

Vil du vide mere?

På

https://www.uvm.dk/aktuelt/i-fokus/reform-af-de-

forberedende-tilbud/aftalens-maalsaetninger

kan du bl.a. læse

om den nye uddannelsesmålsætning.

Kontakt

Center for Data & Analyse

Styrelsen for It og Læring

[email protected]

Tlf.: 35 87 83 00

På

uvm.dk/profilmodel

kan du læse mere om profilmodellens

resultater og metoden bag. Der kan du også finde profilmo-

dellens resultater i overbliksform i profilfiguren. Der er resul-

tater både for land, region og kommuner. Der finder du også

referencer til profilmodels resultater i Undervisningsministe-

riets datavarehus og databank.