Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del Samrådsspørgsmål J
Offentligt
2713269_0001.png
Beskæftigelsesudvalget
Til:
Dato:
Beskæftigelsesministeren
24. maj 2023
I et kommende samråd ønsker udvalget en drøftelse af følgende spørgsmål:
BEU alm. del
Samrådsspørgsmål J
Østre Landsret har for nyligt fældet dom i en sag, hvor en borger havde lagt sag an mod
Ankestyrelsen for at give kommunen medhold i dens afgørelse om, at den respektive
borger ikke kunne få tilkendt førtidspension. Kommunen og Ankestyrelsen vurderer, at
borgeren skal deltage i aktivering på trods af, at der foreligger lægelig dokumentation
for, at borgeren lider af PTSD og selvmordstanker, som ifølge læger kan forværres ved
deltagelse i aktivering. Vil ministeren kommentere på, hvad udfaldet af dommen siger om
den måde, hvorpå kommunerne behandler sager, hvor borgeren er dokumenteret meget
syg? Anerkender ministeren, at dommen og Ankestyrelsens afgørelse er udtryk for, at
reglerne bør laves om? Det bemærkes, at dommen fra Østre Landsret endnu ikke er
offentliggjort. Der henvises imidlertid ikke til indholdet i dommen, men til det principielle i,
at Ankestyrelsen frikendes på trods af, at kommunens afgørelse var i uoverensstemmelse
med lægelige udtalelser.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Victoria Velasquez (EL).
På udvalgets vegne
Bjarne Laustsen
formand
1/1