Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del Samrådsspørgsmål D
Offentligt
Beskæftigelsesudvalget
Til:
Dato:
Beskæftigelsesministeren
Finansministeren
12. januar 2023
I et kommende samråd ønsker udvalget en drøftelse af følgende spørgsmål:
BEU alm. del
Samrådsspørgsmål D
I regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark” fra 2022 fremgår det, at regeringen vil finan
siere en fremrykning af udgifterne til forsvaret ved at afskaffe en helligdag, givetvis store
bededag. Helt konkret skal store bededag finansiere fremrykningen af indfasningen af
det varige løft til forsvarsudgifterne fra 2033 til 2030. Vil ministrene i denne forbindelse
besvare, hvorfor det ensidigt er lønmodtagere, som skal betale for denne fremrykning af
forsvarsudgifterne? Vil lønmodtagerne få en fridag eller helligdag tilbage, når fremryknin
gen er betalt? Vil ministrene desuden redegøre for, hvorvidt regeringen agter at blande
sig i arbejdstider og aflønning uden at inddrage fagbevægelsen og arbejdsgivere?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Hønge (SF).
På udvalgets vegne
Bjarne Laustsen
formand
1/1