Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del Bilag 98
Offentligt
2680940_0001.png
Hovedbevægelser på finanslov-
forslaget for 2023
i forhold til finansloven for 2022
Marts 2023
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 98: Hovedbevægelser og betænkning for finanslovforslaget 2023 for så vidt angår Beskæftigelsesministeriets § 17
FFL23 sammenlignet med FL22
I denne oversigt gennemgås hovedbevægelserne på finanslovforslaget for finansåret 2023
sammenlignet med finansloven for 2022 inden for hvert ministerområde samt for fællespa-
ragrafferne 35 og 36.
Hovedbevægelserne gennemgås i punktform med henblik på en kortfattet beskrivelse af de
største ændringer i forhold til finansloven for 2022. For hvert punkt henvises til den rele-
vante hovedkonto på finanslovforslaget for 2023.
Oversigten medtager de hovedkonti på finanslovforslaget for 2023, der ændres med mere
end 20 pct. samtidig med, at ændringen udgør mindst 20,0 mio. kr. i forhold til 2022 (B-
året).
Under hvert ministerområde er hovedelementerne på finanslovforslaget opdelt i følgende
kategorier:
Nye initiativer
Reserver
Budgetforbedringer
Øvrige større ændringer
Denne redegørelse for hovedbevægelserne på finanslovforslaget for 2023 skal ses i sam-
menhæng med
Betænkning over finanslovforslaget for 2023 i forhold til finansloven for 2022,
der in-
deholder en mere detaljeret oversigt over ændringer fra finansloven for 2022 til finanslov-
forslaget for 2023.
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 98: Hovedbevægelser og betænkning for finanslovforslaget 2023 for så vidt angår Beskæftigelsesministeriets § 17
§ 17. Beskæftigelsesministeriet
Nye initiativer
Kontoen er ny, og merudgiften på 376,2 mio. kr. skyldes, at der udbetales ekstra øko-
nomisk støtte til økonomisk udsatte børnefamilier som følge af Aftale mellem regerin-
gen, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet om inflationshjælp til
økonomisk udsatte børnefamilier af februar 2023 (§ 17.31.17.).
Kontoen er ny, og merudgiften på 2.803,1 mio. kr. skyldes dels, at der udbetales ekstra
økonomisk støtte til visse tilbagetrækningsmodtagere samt modtagere af den supple-
rende pensionsydelse (ældrechecken) som følge af Aftale mellem den daværende S-
regering, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten og Det Kon-
servative Folkeparti om kompensation af borgere for stigende energipriser af juni 2022
og dels, at der udbetales ekstra økonomisk støtte til visse SU-modtagere samt modtage-
re af den supplerende pensionsydelse (ældrechecken) som følge af Aftale mellem rege-
ringen, Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Radikale Venstre, Dansk Fol-
keparti, Alternativet og Nye Borgerlige om inflationshjælp af februar 2023 (§ 17.31.18.).
Kontoen er ny, og merudgiften på 25,0 mio. kr. skyldes tillægsaftale til Aftale mellem
den daværende S-regering, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Al-
ternativet, Frie Grønne og Kristendemokraterne om målrettet varmecheck af januar
2022. Med tillægsaftalen af marts 2022 blev det besluttet at forlænge puljen med 100,0
mio. kr. i 2023. Som følge af begrænset træk på puljen i 2022 er der dog kun afsat 25,0
mio. kr. i 2023 (§ 17.59.26.).
Mindreudgiften på 876,5 mio. kr. skyldes Aftale mellem den daværende S-regering,
Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Liberal
Alliance, Alternativet og Kristendemokraterne om nedbringelse af danskernes gæld til
det offentlige af juni 2022. Aftalen medfører en væsentlig lavere afskrivning af tilgode-
havender på kontoen end tidligere forventet og færre tilgodehavender i form af rente-
indtægter (§ 17.61.05.).
Mindreudgiften på 115,9 mio. kr. skyldes, at der ikke længere budgetteres på kontoen,
da det midlertidige børnetilskud udløb den 31. december 2022 (§ 17.61.08.).
Merudgiften på 29,2 mio. kr. skyldes primært øgede udgifter som følge af lov nr. 324 af
16. marts 2022 om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukrai-
ne samt en opdatere prognose for antallet af fordrevne fra Ukraine og konsolidering af
økonomien bag loven (§ 17.62.04.).
Reserver
Merudgiften på 101,1 mio. kr. skyldes primært, at der er afsat en reserve på 317,8 mio.
kr. i 2023 til en ny arbejdsmiljøaftale. Modsat er der optaget en negativ budgetregule-
ring på 207,7 mio. kr. i 2023 til udmøntning ifm. en ny arbejdsmiljøaftale (§ 17.11.79.).
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 98: Hovedbevægelser og betænkning for finanslovforslaget 2023 for så vidt angår Beskæftigelsesministeriets § 17
Mindreudgiften på 150,0 mio. kr. skyldes, at reserven vedrørende seniorpension er nul-
stillet på finansloven for 2023. Reserven er nulstillet, da seniorpension er implemente-
ret og ligger på et højere niveau end forventet ved ordningens indførelse (§ 17.19.77.).
Mindreudgiften på 1.323,6 mio. kr. skyldes primært, at reserven er nulstillet og udmøn-
tet på bloktilskudsaktstykket for 2022. Hertil kommer, at kontoen er nedjusteret som
følge af en række politiske aftaler, bl.a. Aftale mellem den daværende S-regering, Socia-
listisk Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Bent Bøgsted på vegne af arbejds-
fællesskabet af løsgængere (Liselott Blixt, Hans Kristian Skibby, Karina Adsbøl, Marie
Krarup og Lise Bech) om anden delaftale om nytænkningen af beskæftigelsesindsatsen
af juni 2022 (§ 17.19.78.).
Merudgiften på 121,4 mio. kr. skyldes primært en forhøjelse på 100,8 mio. kr. i 2023 til
en særlig pulje til arbejdsmiljø som følge af Aftale mellem den daværende S-regering,
Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om ret til tidlig pension af
oktober 2020 samt udløb af reserven på 31,0 mio. kr. til vanskeligt stillede familier med
børn som følge af Aftale mellem den daværende VLAK-regering, Socialdemokratiet,
Dansk Folkeparti, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om ud-
møntning af satspuljen for november 2018. Hertil kommer, at reserven på finansloven
for 2022 er nulstillet og udmøntet på bloktilskudsaktstykket for 2022 (§ 17.19.79.).
Øvrige større ændringer
Mindreudgiften på 209,3 mio. kr. skyldes primært udløb af Aftale mellem den davæ-
rende VLAK-regering, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet, Radikale
Venstre og Socialistisk Folkeparti om en ny og forbedret arbejdsmiljøindsats og ordne-
de forhold på arbejdsmarkedet af april 2019. Dertil kommer udløb af bevillinger afsat
på finansloven for 2020 og 2021 vedrørende hhv. indsats mod social dumping og sek-
suel chikane og forbedret psykisk arbejdsmiljø. Endeligt skyldes mindreudgiften udløb
af midlertidige COVID-19- bevillinger (§ 17.21.01.).
Merudgiften på 93,0 mio. kr. skyldes primært, at bidraget til den obligatoriske pensi-
onsordning for modtagere af ledighedsafhængige indkomstoverførsler, som forudsat
ved indførelse af ordningen, stiger fra 0,9 pct. i 2022 til 1,2 pct. i 2023 (§ 17.31.20.).
Merudgiften på 332,5 mio. kr. skyldes primært, at bidraget til den obligatoriske pensi-
onsordning for modtagere af øvrige indkomstoverførsler, som forudsat ved indførelse
af ordningen, stiger fra 0,9 pct. i 2022 til 1,2 pct. i 2023 (§ 17.31.21.).
Mindreindtægten på 250,0 mio. kr. skyldes, at efterreguleringen i 2022 for ATP-bidrag
fra a-kasser og arbejdsgivere for tidligere år udgjorde en indtægt for staten, mens efter-
reguleringen i 2023 udgør en udgift for staten, da a-kasser og arbejdsgivere sammenlagt
har betalt for meget i 2021 (§ 17.31.24.).
Merindtægten på 74,0 mio. kr. skyldes primært, at efterreguleringen, der er indarbejdet
på finansloven for 2022 var på 56,5 mio. kr. til arbejdsgiverne, mens efterreguleringen,
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 98: Hovedbevægelser og betænkning for finanslovforslaget 2023 for så vidt angår Beskæftigelsesministeriets § 17
der er indarbejdet på forslag til finansloven for 2023, er på 14,1 mio. kr. til staten (§
17.31.29.).
Mindreindtægten på 20,4 mio. kr. skyldes primært et forventet lavere bidrag fra ar-
bejdsgivere på 12,8 mio. kr. samt et højere efterreguleringsbeløb i arbejdsgivernes favør
på 8,2 mio. kr. (§ 17.31.35.).
Mindreudgiften på 2.531,7 mio. kr. skyldes primært, at det i 2023 ikke vil være muligt at
udtræde af efterlønsordningen og få tidligere indbetalt efterlønsbidrag udbetalt kontant
og skattefrit, som det var tilfældet i seks måneder i 2022 som følge af Aftale mellem
den daværende S-regering, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten
om en ny ret til tidlig pension af oktober 2020 (§ 17.31.51.).
Mindreudgiften på 31,2 mio. kr. skyldes primært udløb af den midlertidige ret til at på-
begynde et uddannelsesløft til 110 pct. af hidtidig dagpengesats august 2020 til og med
2022 som følge af Aftale mellem den daværende S-regering, Venstre, Radikale Venstre,
Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Konservative og Alternativet om yderligere for-
bedringer af hjælpepakkerne for ikke mindst de mindre erhvervsdrivende af februar
2021. Ordningen genindføres midlertidigt i 2. halvår af 2023 (§ 17.46.08.).
Mindreudgiften på 75,0 mio. kr. skyldes primært, at kontoen er nedskrevet med 100,9
mio. kr. som følge af et forventet mindreforbrug på puljen. Hertil kommer at kontoen
er reduceret med 29,0 mio. kr. i 2022 og 10,0 mio. kr. i 2023 som følge af Aftale mel-
lem den daværende S-regering, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Det
Konservative Folkeparti om styrket opkvalificering af juni 2020 (§ 17.46.41.).
Merudgiften på 125,4 mio. kr. skyldes en forventet stigning i antallet af voksenlærlinge
fra ca. 10.100 voksenlærlinge i 2022 til ca. 13.100 voksenlærlinge i 2023 (§ 17.46.53.).
Merudgiften på 39,0 mio. kr. skyldes primært, at der er indbudgetteret en merudgift til
modernisering af de statslige it-systemer i beskæftigelsesindsatsen i perioden 2022-
2025, som er overført fra § 17.11.79.25. Reserve vedrørende systemmodernisering af
tværgående it-understøtning af beskæftigelsesindsatsen (§ 17.46.73.).
Mindreudgiften på 25,9 mio. kr. skyldes primært udløb af Aftale mellem den daværende
S-regering, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Det Konservative Folke-
parti om styrket opkvalificering af juni 2020. Udløb af aftalerne medfører et forventet
fald i antal personer, der gennemfører et jobrotationsforløb i 2023 sammenlignet med
den forventede aktivitet i 2022 på ca. 100 fuldtidspersoner (§ 17.46.74.).
Mindreudgiften på 24,4 mio. kr. skyldes primært en reduktion i den skønnede enheds-
omkostning for personer ansat med løntilskud. I modsat retning trækker en skønnet
stigning i antallet af personer ansat med løntilskud på ca. 175 fuldtidsaktiverede bl.a.
som følge af et forventet højere antal dagpengemodtagere ved Økonomisk Redegørelse
marts 2023 og Aftale mellem den daværende S-regering, Socialistisk Folkeparti, En-
hedslisten, Dansk Folkeparti og Bent Bøgsted på vegne af arbejdsfællesskabet af løs-
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 98: Hovedbevægelser og betænkning for finanslovforslaget 2023 for så vidt angår Beskæftigelsesministeriets § 17
gængere (Liselott Blixt, Hans Kristian Skibby, Karina Adsbøl, Marie Karup og Lise
Bech) om anden delaftale om nytænkningen af beskæftigelsesindsatsen af juni 2022 (§
17.47.01.).
Merudgiften på 428,9 mio. kr. skyldes primært en forventet stigning i aktiviteten fra ca.
53.200 helårspersoner i 2022 til ca. 62.100 helårspersoner i 2023. Merudgiften kan hen-
føres til, at udgifterne til fleksjob i stigende grad afholdes på denne konto og i mindre
grad på § 17.56.01. Fleksjob med fast refusion, jf. Aftale mellem den daværende SR-
regering, Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om reform af re-
fusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet af februar 2015 (§ 17.56.04.).
Merudgiften på 419,1 mio. kr. skyldes primært en forventet stigning i aktiviteten fra ca.
51.200 helårspersoner i 2022 til 60.500 helårspersoner i 2023. Merudgiften kan henfø-
res til indfasningen af Aftale mellem den daværende SRSF-regering, Venstre, Liberal
Alliance og Det Konservative Folkeparti om en reform af førtidspension og fleksjob af
juni 2012 samt Aftale mellem den daværende SR-regering, Venstre, Dansk Folkeparti
og Det Konservative Folkeparti om reform af refusionssystemet og tilpasninger i ud-
ligningssystemet af februar 2015 (§ 17.56.05.).
Mindreudgiften på 234,0 mio. kr. skyldes primært, at det ikke længere er muligt at ud-
træde af fleksydelsesordningen og få tidligere indbetalt fleksydelsesbidrag udbetalt kon-
tant og skattefrit som følge af Aftale mellem den daværende S-regering, Dansk Folke-
parti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om en ny ret til tidlig pension af oktober
2020. Ligeledes forventes et fald i aktiviteten på fleksydelse fra ca. 3.200 helårspersoner
i 2022 til 2.600 helårspersoner i 2023 (§ 17.56.11.).
Mindreindtægten på 22,0 mio. kr. skyldes, at der ikke længere budgetteres på kontoen,
da fondens grundkapital er udløbet, og der derfor ikke længere vil være overførsler af
midler fra fonden (§ 17.64.04.).
Merudgiften på 1.781,8 mio. kr. skyldes primært stigende aktivitet fra ca. 16.200 helårs-
personer i 2022 til ca. 24.900 helårspersoner i 2023. Den forventede stigning i aktivitet
skyldes et opdateret datagrundlag for fremskrivningen som følge af et højere antal til-
kendelser end forventet ved ordningens indførelse, og at seniorpensionisterne ved til-
kendelsestidspunktet er yngre end forventet, hvorved de forventes at være på ordnin-
gen i længere tid (§ 17.64.13.).
Merindtægten på 1.422,5 mio. kr. afspejler udviklingen i antallet af personer på senior-
pension, da kontoen vedrører kommunal medfinansiering af seniorpension (§
17.64.13.).
Merudgiften på 32,3 mio. kr. skyldes stigende aktivitet fra ca. 9.300 helårspersoner i
2022 til ca. 16.100 helårspersoner i 2023. Stigningen i aktiviteten skyldes dels et opdate-
ret datagrundlag for fremskrivningen som følge af generelt flere seniorpensionister, og
dels at en større andel af seniorpensionisterne frivilligt indbetaler til supplerende ar-
bejdsmarkedspension (§ 17.64.15.).
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 98: Hovedbevægelser og betænkning for finanslovforslaget 2023 for så vidt angår Beskæftigelsesministeriets § 17
Mindreudgiften på 1.366,9 mio. kr. skyldes en niveaujustering i antal helårspersoner på
ordningen som følge af regnskabstal for 2022. Der forventes på den baggrund et fald i
aktiviteten på tidlig pension fra ca. 24.500 helårspersoner i 2022 til ca. 14.100 helårsper-
soner i 2023 (§ 17.64.16.).
Mindreudgiften på 23,6 mio. kr. afspejler udviklingen i antallet af personer på tidlig
pension, da kontoen vedrører ATP-bidrag for modtagere af tidlig pension (§ 17.64.17.).
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 98: Hovedbevægelser og betænkning for finanslovforslaget 2023 for så vidt angår Beskæftigelsesministeriets § 17