BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 97: Lovudkast til lovforslag om inflationshjælp til økonomisk udsatte børnefamilier

Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del Bilag 97
Offentligt

UDKAST

Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)

BEU Alm.del - Bilag 97

Offentligt

Forslag

til

Lov om inflationshjælp til økonomisk udsatte børnefamilier

Kapitel 1

Ret til inflationshjælp

§ 1.

Der ydes inflationshjælp til personer, der opfylder følgende betingel-

ser, jf. dog stk. 2:

1) Personen for januar 2023 modtog

a) hjælp til forsørgelse i kontanthjælpssystemet efter §§ 22-25 a eller 27 i

lov om aktiv socialpolitik, eller

b) ressourceforløbsydelse efter §§ 68 eller 69 j i lov om aktiv socialpolitik.

2) Personen forsørgede eget barn, som ikke var fyldt 15 år den 31. januar

2023, jf. dog § 6, stk. 2, 2. pkt.

3) Personen og barnet den 31. januar 2023 var bopælsregisteret i CPR på

samme adresse, jf. dog § 6, stk. 2, 2. pkt.

Stk. 2.

Inflationshjælp efter stk. 1 ydes alene til den registrerede moder, så-

fremt begge forældre opfylder betingelserne i stk. 1.

§ 2.

Der ydes inflationshjælp efter § 1 med følgende satser:

1) 7.500 kr. for det første barn.

2) 3.750 kr. for det andet barn.

3) 2.250 kr. for det tredje barn.

Stk. 2.

Der ydes inflationshjælp én gang pr. barn og maksimalt for tre

børn.

Stk. 3.

For personer, der den 31. januar 2023 var bopælsregistreret i CPR

på samme adresse, og som både har et eller flere fællesbørn og et eller flere

særbørn under 15 år registeret på samme bopæl, beregnes inflationshjælp

efter stk. 1 først for særbørnene.

§ 3.

Inflationshjælp efter § 1 er skattefri.

Stk. 2.

I 2023 indgår inflationshjælp efter § 1 ikke i tildelingen eller be-

regningen af offentlige forsørgelsesydelser, og medfører ikke fradrag i disse

ydelser for ydelsesmodtageren, dennes ægtefælle, samlever eller andre hus-

standsmedlemmer.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 97: Lovudkast til lovforslag om inflationshjælp til økonomisk udsatte børnefamilier

UDKAST

Stk. 3.

For at opnå ret efter stk. 2, skal en person, der modtager en offentlig

forsørgelsesydelse, selv oplyse myndigheden, som udbetaler den offentlige

forsørgelsesydelse, om udbetalingen af inflationshjælp efter § 1.

Stk. 4.

Myndigheden, som skal se bort fra inflationshjælpen i de i stk. 2

nævnte situationer, kan kræve dokumentation for, at personen har modtaget

inflationshjælpen.

§ 4.

Inflationshjælp efter § 1 kan ikke overdrages eller gøres til genstand

for retsforfølgning før udbetalingstidspunktet.

Stk. 2.

Inflationshjælp efter § 1 kan ikke anvendes til modregning.

Kapitel 2

Udbetaling og administration

§ 5.

Inflationshjælp efter § 1 udbetales uden ansøgning af den kommune,

som har udbetalt ydelserne som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 1.

Stk. 2.

Inflationshjælp efter § 1 udbetales i to rater i 2023. Inflationshjæl-

pen udbetales med halvdelen af beløbet i juni 2023 og halvdelen af beløbet

i august 2023.

Stk. 3.

En person, der ikke den 1. juli 2023 har modtaget inflationshjælp,

og som mener at opfylde betingelserne herfor, kan ansøge om at få udbetalt

inflationshjælp hos den kommune, som har udbetalt ydelserne, jf. § 1, stk.

1, nr. 1. Ansøgningen om inflationshjælp skal være modtaget hos kommu-

nen senest den 30. november 2023.

Stk. 4.

Kommunerne skal videregive oplysninger om udbetalingstids-

punkt og personnummer på personer, der har modtaget inflationshjælp, til

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til brug for statistisk opfølg-

ning og analyse samt opbevaring i styrelsens statistiske datavarehus.

§ 6.

Inflationshjælp efter § 1 udbetales til boet efter en person, der op-

fyldte betingelserne i § 1, men som på tidspunktet for udbetaling af inflati-

onshjælp er afgået ved døden.

Stk. 2.

Inflationshjælp efter § 1 udbetales til en person, som opfylder be-

tingelserne i § 1, uanset om et omfattet barn afgår ved døden efter 31. januar

2023. Hvis et barn dør i januar 2023, udbetales inflationshjælp til en person,

som opfyldte betingelserne i § 1 på tidspunktet for dødsfaldet.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 97: Lovudkast til lovforslag om inflationshjælp til økonomisk udsatte børnefamilier

UDKAST

§ 7.

Inflationshjælp efter § 1, som er udbetalt til en person, der ikke er

berettiget til hjælpen, eller dennes dødbo, skal ikke tilbagebetales, hvis ud-

betalingen skyldes en myndighedsfejl, og det samlede udbetalte beløb ikke

overstiger 13.500 kr., jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Inflationshjælpen efter § 1 skal tilbagebetales, når en person, som

har modtaget inflationshjælp, skal tilbagebetale hele forsørgelsesydelsen

nævnt i § 1, stk. 1, nr. 1, for januar 2023, jf. § 91, stk. 1, nr. 2, i lov om aktiv

socialpolitik.

Stk. 3.

Tilbagebetalingskravet opkræves af kommunen.

Stk. 4.

Et tilbagebetalingskrav bortfalder 3 år efter udbetalingen af infla-

tionshjælp. Overdrages tilbagebetalingskravet til restanceinddrivelsesmyn-

digheden, finder 1. pkt. ikke anvendelse fra restancemyndighedens modta-

gelse af kravet. Tilbagesendes tilbagebetalingskravet til kommunen, finder

1. pkt. på ny anvendelse.

Stk. 5.

Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med skatteministe-

ren fastsætte regler om en afdragsordning, herunder at en tilbagebetalings-

aftale bortfalder, hvis skyldneren trods påkrav udebliver med tilbagebeta-

ling af inflationshjælpen.

Kapitel 3

Finansiering

§ 8.

Staten afholder udgifter til inflationshjælp efter denne lov.

Kapitel 4

Ikrafttræden

§ 9.

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Kapitel 5

Territorialbestemmelse

§ 10.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 97: Lovudkast til lovforslag om inflationshjælp til økonomisk udsatte børnefamilier

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

Indledning

Lovforslagets hovedpunkter

Ret til inflationshjælp

Gældende ret

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

2.1.2.1. Udsøgning af målgruppen for janaur 2023

2.1.2.2. Børnefamilier og udbetaling til den registrerede moder

2.1.2.3. Aftrapning af hjælpen for andet og tredje barn og maksimal ud-

betaling af inflationshjælp

2.2.

Udbetaling og administration

2.2.1.

Gældende ret

2.2.2.

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

2.3.

Tilbagebetaling.

2.3.1.

Gældende ret

2.3.2.

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

2.4.

Afskæring af adgang til retsforfølgning

2.4.1.

Gældende ret

2.4.2.

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

2.5.

Fritagelse fra formueopgørelse i 2023

2.5.1.

Gældende ret

2.5.2.

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

2.6.

Klageadgang

2.6.1.

Gældende ret

2.6.2.

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Behandling af personoplysninger og forholdet til databeskyttel-

sesforordningen og databeskyttelsesloven

2.1.

2.1.1.

2.1.2.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 97: Lovudkast til lovforslag om inflationshjælp til økonomisk udsatte børnefamilier

UDKAST

10.

11.

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser

for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Administrative konsekvenser for borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

1. Indledning

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialitisk Fol-

keparti, Radikale Venstre og Alternativet indgik den 23. februar 2023 ”Af-

tale om inflationshjælp til økonomisk udsatte børnefamilier”.

I henhold til aftalen om inflationshjælp til økonomisk udsatte børnefamilier

ydes hjælpen som et ekstraordinært skattefrit beløb til alle børnefamilier,

der modtager ydelser i kontanthjælpssystemet, og børnefamilier blandt

modtagere af ressourceforløbsydelse under et ressourceforløb eller et jobaf-

klaringsforløb. Dem, der har ret til hjælpen, vil være de børnefamilier, hvor

en eller begge forældre modtog en af de omfattede ydelser for januar måned

i 2023. Hjælpen udbetales på bagggrund af hjemmeboende børn i alderen 0

-14 år i januar 2023.

Aftalepartierne er enige om, at hjælpen udbetales i to rater, hvoraf første

halvdel af beløbet kommer til udbetaling i juni 2023, og anden halvdel af

beløbet kommer til udbetaling i august 2023. Hjælpen skal efter forslaget

ikke påvirke ydelsesmodtagerens offentlige ydelser i øvrigt. Hjælpen udbe-

tales pr. barn, dog maksimalt for tre børn. Beløbets størrelse aftrappes des-

uden for hvert barn. For det første barn udbetales 7.500 kr. i hjælp, for det

andet barn udbetales 3.750 kr., og for det tredje barn udbetales 2.250 kr. En

børnefamilie bestående af fælles børn vil dermed maksimalt kunne modtage

en samlet hjælp på 13.500 kr. i 2023.

Inflationshjælpen til økonomisk udsatte børnefamilier skal ses i sammen-

hæng med de 100 mio. kr., der blev afsat i ”Aftale om inflationshjælp” til

en pulje til civilsamfundsorganisationer, der f.eks. kan anvendes til øget ka-

pacitet på ferielejre, indkøb af basale varer samt oplevelser og aktiviteter,

som kan være med til at styrke børnenes trivsel mv.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 97: Lovudkast til lovforslag om inflationshjælp til økonomisk udsatte børnefamilier

UDKAST

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovti-

dende for at kunne sikre, at udbetalingen af inflationshjælp kan ske i over-

ensstemmelse med aftalen.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Ret til inflationshjælp

2.1.1. Gældende ret

Reglerne om udbetaling af hjælp i kontanthjælpssystemt og ressourcefor-

løbsydelse under et ressourceforløb eller jobafklaringsforløb er reguleret i

lov om aktiv socialpolitik, der fastsætter betingelserne for retten til de en-

kelte ydelser.

Hjælp til forsørgelse i kontanthjælpssystemet omfatter i denne sammen-

hæng selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelses-

hjælp og kontanthjælp.

Efter § 11, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 241

af 12. februar 2021, yder kommunen bl.a. hjælp i form af selvforsørgelses-

og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp.

Af den gældende regel i § 11, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik fremgår det,

at det er en betingelse for at få hjælpen, at ansøgeren har været ude for æn-

dringer i sine forhold, f.eks. i form af sygdom, arbejdsløshed eller samlivs-

ophør, at ændringerne bevirker, at ansøgeren ikke har mulighed for at skaffe

det nødvendige til sin eller familiens forsørgelse samt, at behovet ikke kan

dækkes gennem andre ydelser. De ændringer, der kan begrunde hjælp, skal

være udefrakommende ændringer, som både kan være forudsete og uforud-

sete.

Efter § 22 i lov om aktiv socialpolitik udbetaler kommunen selvforsørgel-

ses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse til personer, der ikke opfylder

opholdskravet om lovligt ophold her i riget i sammenlagt 9 år inden for de

seneste 10 år og kravet om at have haft ordinær beskæftigelse her i riget i en

periode, som sammenlagt svarer til fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder

inden for de seneste 10 år, men i øvrigt opfylder betingelserne for at kunne

modtage uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Af §§ 23-25 i lov om aktiv

socialpolitik fremgår det, at uddannelsesparate og aktivitetsparate personer

under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse modtager ud-

dannelseshjælp, mens personer, som er fyldt 30 år, og jobparate og aktivi-

tetsparate personer under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddan-

nelse modtager kontanthjælp.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 97: Lovudkast til lovforslag om inflationshjælp til økonomisk udsatte børnefamilier

UDKAST

Efter § 25 a i lov om aktiv socialpolitik kan kommunen yde op til 1 måneds

engangshjælp til en person, indtil personen har ret til en hel måneds selvfor-

sørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller

kontanthjælp. Engangshjælpen ydes fra ansøgningstidspunktet, og indtil an-

søgeren får udbetalt selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse,

uddannelseshjælp eller kontanthjælp.

Det fremgår af § 27 i lov om aktiv socialpolitik, at hjælpen udgør et måned-

ligt beløb, der svarer til, hvad der ydes en gift folkepensionist uden andre

indtægter end folkepensionen, til personer, der har nået efterlønsalderen

som fastsat i lov om arbejdsløshedsforsikring mv., og som ikke kan få social

pension på grund af betingelserne om optjening. Personen skal opfylde be-

tingelserne om lovligt ophold her i riget i sammenlagt 9 år inden for de se-

neste 10 år og ordinær beskæftigelse her i riget i en periode, som sammen-

lagt svarer til fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder inden for de seneste

10 år.

Det fremgår af § 70, stk.1, i lov om aktiv socialpolitik, at personer, der er

visiteret til revalidering efter kapitel 21 i lov om en aktiv beskæftigelsesind-

sats, modtager hjælp i form af revalideringsydelse, mindste overenskomst-

mæssige praktik-, elev- eller lærlingeløn eller mindste overenskomstmæs-

sige løn eller den løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde. Det

følger endvidere af § 71, stk 5, at for revalidender, der modtager selvforsør-

gelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22 i lov om aktiv

socialpolitik, erstatter denne ydelse revalideringsydelsen. Det følger desu-

den af § 71, stk. 6, at revalidenden bevarer sit hidtidige forsørgelsesgrundlag

under forrevalidering. Det følger af § 144 i lov om en aktiv beskæftigelses-

indsats, at personer, som er i målgruppen for revalidering, men som har be-

hov for et afklarende forløb til at fastlægge det beskæftigelsesmæssige sigte,

kan få tilbud efter kapitel 11, 12 g 14 med et beskæftigelsesmodnende eller

afklarende formål som forrevalidering, inden den egentlige revalidering

iværksættes.

Efter § 68 i lov om aktiv socialpolitik udbetales der ressourceforløbsydelse

til personer, der er visiteret til et ressourceforløb efter kapitel 19 i lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats. Et ressourceforløb med tilhørende ressource-

forløbsydelse efter kapitel 6 a i lov om aktiv socialpolitik er en ordning for

personer, der har komplekse problemer ud over ledighed, der ikke har kun-

net løses gennem en indsats efter lov om en aktivbeskæftigelsesindsats eller

efter lov om aktiv socialpolitik, og som kræver et helhedsorienteret forløb

med en kombination af indsats efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

og sociale eller sundhedsmæssige indsatser.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 97: Lovudkast til lovforslag om inflationshjælp til økonomisk udsatte børnefamilier

UDKAST

Efter § 69 j i lov om aktiv socialpolitik udbetales ressourceforløbsydelse til

personer, der har ret til et jobafklaringsforløb efter kapitel 18 i lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats. Jobafklaringsforløb med tilhørende ressource-

forløbsydelse efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik er en ordning for

personer, som er uarbejdsdygtige på grund af egen sygdom, jf. § 7 i lov om

sygedagpenge, og som ikke kan få forlænget sygedagpengene efter § 27 i

lov om sygedagpenge, jf. § 24, stk. 2, og § 27, stk. 3, i lov om sygedagpenge.

2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Det foreslås, at der i overensstemmelse med den indgåede aftale udbetales

inflationshjælp.

Inflationshjælpen har til formål i 2023 at hjælpe økonomisk udsatte børne-

familier, der har været ramt af stigende priser som følge af den høje infla-

tion. Hjælpen skal målrettes alle personer, der modtager ydelser i kontant-

hjælpssystemet, og personer blandt modtagere af ressourceforløbsydelse un-

der et ressourceforløb eller et jobafklaringsforløb.

Det foreslås på den baggrund, at hjælpen udbetales til personer, som mod-

tager enten selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, ud-

dannelseshjælp, kontanthjælp eller ressourceforløbsydelse under et ressour-

ceforløb eller et jobafklaringsforløb, som forsørger egne børn og er bopæls-

registreret i CPR-registeret på samme adresse som egne børn under 15 år.

Det foreslås, at personer, der modtager hjælp med satsen efter § 27 i lov om

aktiv socialpolitik ligeledes er omfattet af målgruppen for hjælpen, da deres

forsørgelsesydelse er hjælp i kontanthjælpssystemet.

Personer, der modtager hjælp efter §§ 27 a og 27 b i lov om aktiv socialpo-

litik, vil ikke være berettiget til inflationshjælpen, da hjælp efter disse be-

stemmelser alene udgør supplerende hjælp til borgerens primære forsørgel-

sesydelse, som er førtidspension, tidlig pension eller seniorpension.

2.1.2.1.

Udsøgning af målgruppen for januar 2023

Det foreslås, at den berettigede personkreds afgrænses til at være personer,

der har fået udbetalt en af de ovenstående ydelser for januar 2023 uaf-

hængigt af, om personen modtager den pågældende ydelse på udbetalings-

tidspunktet for inflationshjælpen. Ved at afgrænse målgruppen til personer,

der har fået udbetalt ydelser tilbage i tid for januar 2023, sikres det, at ud-

søgningen af målgruppen inkluderer eventuelle efterreguleringer i kommu-

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 97: Lovudkast til lovforslag om inflationshjælp til økonomisk udsatte børnefamilier

UDKAST

nernes ydelsessystem, da efterreguleringerne sker i de efterfølgende måne-

der. På den måde sikres en så korrekt udsøgning af målgruppen som muligt.

Samtidig sikres det, at udsøgningstidspunktet ligger i 2023, og at hjælpen

vil kunne udbetales og komme målgruppen til gavn indenfor kort tid og in-

den udgangen af 2023 i overensstemmmelse med den politiske aftale.

Det er efter forslaget kommunerne, der udbetaler hjælpen til den berettigede

personkreds, da de i forvejen udbetaler forsørgelsesydelserne til denne per-

sonkreds. Det foreslås, at udsøgningen for januar 2023 er sammenfaldende

med det tidspunkt i januar, hvor den berettigede personkreds blev opgjort i

kommunernes ydelsessystem (KY), og derfor vil være ved udgangen af må-

neden den 31. januar 2023. Det betyder, at den berettigede personkreds, som

vil få udbetalt inflationshjælpen uden ansøgning på baggrund af udsøgnin-

gen, vil være personer med hjemmeboende børn under 15 år, der den 31.

januar 2023 fik eller burde have haft udbetalt de omfattede ydelser helt eller

delvist for januar 2023. Opgørelsen af, hvorvidt der er udbetalt hjælp i ja-

nuar måned sker dels på baggrund af udbetalingstidspunktet for hjælpen i

januar, dvs. den 31. januar 2023, dels på baggrund af bevillingsperioden,

hvis en modtager af hjælp får udbetalt hjælpen for januar forsinket. Dette

sikrer, at alle personer, der har været berettiget til og har fået udbetalt hjælp

for januar måned, indgår i udsøgningen af målgruppen. Efterfølgende æn-

dringer i modtagerens forsørgelsesgrundlag, herunder hvis borgeren er kom-

met i arbejde, vil ikke have betydning for udbetalingen af inflationshjælp.

2.1.2.2.

Børnefamilier og udbetaling til den registrerede moder

Inflationshjælpen skal målrettes børnefamilier, og det foreslås på den bag-

grund, at hjælpen udbetales til personer, der har forsørget eget barn eller

egne børn under 15 år i hjemmet i januar 2023. Det indebærer, at den beret-

tigede ydelsesmodtager skal være bopælsregistreret i Det Centrale Person-

hjælpen.

Det foreslås, at det er en betingelse for at få ret til hjælpen, at ydelsesmod-

tageren er bopælsregistreret på samme adresse som barnet eller børnene

under 15 år den 31. januar 2023, dvs. på samme tidspunkt, som udbetalingen

af forsørgelsesydelsen efter aktivloven finder sted.

Det foreslås endvidere, at inflationshjælpen udbetales til den registrerede

moder i de tilfælde, hvor begge forældre opfylder betingelserne for at få

inflationshjælp.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 97: Lovudkast til lovforslag om inflationshjælp til økonomisk udsatte børnefamilier

UDKAST

Herved sikres det, at der kun udbetales inflationshjælp én gang pr. barn, selv

om begge forældre opfylder betingelserne.

Der henvises til lovens § 1 og bemærkningerne hertil for en nærmere beskri-

velse af betingelserne for at modtage hjælp.

2.1.2.3.

Aftrapning af hjælpen for andet og tredje barn og maksimal udbe-

taling af inflationshjælp

Det foreslås, at der maksimalt ydes inflationshjælp til samme person for tre

børn. Det foreslås videre, at hjælpen aftrappes for det andet og det tredje

barn. Hjælpen udbetales dog som ét samlet beløb og ikke særskilt pr. barn.

Aftrapningen af hjælpen indebærer, at hjælpen pr. barn falder med antallet

af børn således, at der udbetales 7.500 kr. i hjælp for det første barn, for det

andet barn udbetales 3.750 kr., og for det tredje barn udbetales 2.250 kr. En

person vil således maksimalt kunne modtage en samlet hjælp på 13.500 kr.

Baggrunden for, at hjælpen aftrappes pr. barn, er, at det formodes, at udgif-

terne til en børnefamilie ikke indebærer samme udgifter for hvert enkelt barn

i en børneflok. F.eks. vil udgifter til stigende varmepriser være det samme,

uanset om en børnefamilie har ét eller flere børn.

Det foreslås også, at der maksimalt kan udbetales ét beløb pr. barn. Dermed

er det ikke er muligt at modtage hjælp flere gange for det samme barn, heller

ikke selv om forældrene begge er ydelsesmodtagere men ikke lever sam-

men.

Det foreslås endvidere, at inflationshjælpen beregnes først til særbørnene og

dernæst til fællesbørn. Hvis forældre, der er registeret i CPR med samme

bopælsadresse, har både særbørn og fælles børn, udbetales indflationshjæl-

pen først til forældrenes særbørn og derefter vil den registerede moder får

udbetalt inflationshjælp for forældrenes fællesbørn, således at den registre-

rede moder i alt kan få inflationshjælp for 3 særbørn og fællesbørn tilsam-

men.

I børnefamilier, hvor der er særbørn, vil der kunne være tilfælde, hvor der

udbetales inflationshjælp til mere end tre børn, hvis to ydelsesmodtagere bor

sammen, begge er berettiget til hjælpen, og begge har særbørn. Der henvises

til lovens § 2 og bemærkningerne hertil for en nærmere beskrivelse af den

maksimale udbetaling og fordeling mellem særbørn og fællesbørn.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 97: Lovudkast til lovforslag om inflationshjælp til økonomisk udsatte børnefamilier

UDKAST

Der henvises til lovens § 2 og bemærkningerne hertil.

2.2. Udbetaling og administration

2.2.1. Gældende ret

Det er kommunerne, som udbetaler de forsørgelsesydelser, der efter § 1, stk.

1, nr.1, er en betingelse for at kunne få udbetalt den foreslåede inflations-

hjælp. Ydelser efter lov om aktiv socialpolitik udbetales som hovedregel af

personens opholdskommune efter reglerne i § 9 i lov om retssikkerhed og

administration på det sociale område. En person har opholdskommune, hvor

personen har sin bopæl eller sædvanligvis opholder sig, jf. § 9, stk. 2.

Hjælp til forsørgelse efter lov om aktiv socialpolitik udbetales som udgangs-

punkt bagud for 1 måned, jf. § 89, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik. Det

følger heraf, at der som udgangspunkt ikke vil blive udbetalt ydelser efter

aktivloven for januar til en person, som afgår ved døden i januar, da den

afdøde ikke har et behov for økonomisk hjælp til forsørgelse fremadrettet.

2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Det foreslås, at inflationshjælpen udbetales uden ansøgning af den kom-

mune, som har udbetalt hjælp i kontanthjælpssystemet eller ressourcefor-

løbsydelse til ydelsesmodtageren for januar 2023. En udbetaling af inflati-

onshjælp uden ansøgning vil sikre, at alle berettigede personer så vidt muligt

modtager den hjælp, de er berettiget til, uden at skulle ansøge herom.

Det foreslås videre, at udbetalingen af inflationshjælp sker i 2 rater til den

bopælsforælder, som modtager én af de relevante ydelser som foreslået i §

1, stk. 1. Første udbetaling vil kunne ske i juni 2023, mens anden udbetaling

vil kunne ske i august 2023.

Hvis begge barnets forældre er ydelsesmodtagere og bor sammen, foreslås

det, at inflationshjælpen udbetales til den registrerede moder.

Hvis begge barnets forældre er ydelsesmodtagere, og forældrene bor hver

for sig, udbetales inflationshjælpen efter forslaget til den af forældrene, der

er bopælsregistreret i CPR på samme adresse som barnet den 31. januar

2023.

Hvis ydelsesmodtageren og barnet ikke bor sammen, udbetales inflations-

hjælpen ikke, medmindre den anden forælder er bopælsregistreret i CPR på

samme adresse som barnet, og opfylder betingelserne for ret til inflations-

hjælp. Det er bopælsregistreringen i CPR den 31. janaur 2023, der er be-

stemmende for, hvilken forælder, som er omfattet af målgruppen.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 97: Lovudkast til lovforslag om inflationshjælp til økonomisk udsatte børnefamilier

UDKAST

Hvis den berettigede forælder eller barnet flytter i perioden mellem den 31.

januar 2023 og indtil 1. eller 2. udbetaling, udbetales inflationshjælpen fort-

sat af den kommune, som har udbetalt forsørgelsesydelserne for januar 2023

efter § 1, stk. 1, til den forælder, som havde barnet boende den 31. januar

2023.

Videre foreslås det, at der gives mulighed for at ansøge om udbetaling af

inflationshjælp, hvis personen mener at opfylde betingelserne, men ikke har

modtaget inflationshjælpen i forbindelse med de automatiske udsøgninger

og udbetalinger.

Forslaget giver mulighed for at søge om inflationshjælp frem til og med den

30. november 2023 med udbetaling hurtigst muligt og så vidt muligt i 2023.

Herefter vil der ikke blive udbetalt inflationshjælp hverken ved automatisk

udsøgning eller efter ansøgning.

Baggrunden for fristen for ansøgning den 30. november 2023 er hensynet

til, at hjælpen kan blive udbetalt i 2023, da hjælpen er tiltænkt den beretti-

gede personkreds i 2023. Der er tale om en enkelt udbetaling af inflations-

hjælp med henblik på at kompensere for de stigende priser, og hjælp som

derfor bør udbetales inden for den nærmeste fremtid til anvendelse i 2023.

Der vil være information om ordningen på f.eks. borger.dk og Styrelsen for

Arbejdsmarked og Rekrutterings hjemmeside således, at personer inden for

målgruppen vil kunne henvende sig til kommunen, hvis de pågældende ikke

har fået inflationshjælpen udbetalt, selv om disse personer mener at opfylde

betingelserne efter § 1.

Det foreslås, at der udbetales inflationshjælp til boet efter en person, der den

31. januar 2023 opfyldte betingelserne i § 1, men som på udbetalingstids-

punktet er afgået ved døden. Inflationshjælpen tilfalder således boet. Hvis

personen afgår ved døden før den 31. januar 2023, udbetales inflationshjæl-

pen ikke.

Desuden foreslås det, at der udbetales inflationshjælp til en person, der ved

udsøgningen af målgruppen den 31. januar 2023 opfyldte betingelserne i §

1, uanset om et barn afgår ved døden efter 31. januar 2023. Ligeledes fore-

slås det, at hvis et barn dør i januar 2023, udbetales inflationshjælpen til den

forælder, som på tidspunktet for dødsfaldet opfyldte betingelserne i § 1.

2. 3. Tilbagebetaling

2.3.1. Gældende ret

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 97: Lovudkast til lovforslag om inflationshjælp til økonomisk udsatte børnefamilier

UDKAST

Efter § 91, stk. 1, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik skal kommunen træffe

afgørelse om tilbagebetaling, når en person mod bedre vidende uberettiget

har modtaget ydelser efter lov om aktiv socialpolitik.

Tilbagebetalingskravet opkræves af kommunen efter regler fastsat af be-

skæftigelsesministeren i samråd med skatteministeren, jf. § 95, stk. 1, i lov

om aktiv socialpolitik. Efter § 95, stk. 2, 1. pkt., bortfalder et tilbagebeta-

lingskrav, når der er gået 3 år efter hjælpens ophør, uden at der har været

økonomisk mulighed for at gennemføre kravet.

Tilbagebetaling af kravet er nærmere reguleret ved bekendtgørelse nr. 1617

af 27. december 2019 om kommunernes opkrævning af tilbagebetalingskrav

efter lov om aktiv socialpolitik, lov om kontantydelse, § 125 i lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats, lov om en midlertidig jobpræmie til langtidsle-

dige m.v., lov om en skattefri seniorpræmie og lov om et midlertidigt bør-

netilskud til visse forsørgere.

Af § 6 i bekendtgørelsen følger, at kommunen yder henstand til skyldnere,

der bl.a. modtager kontanthjælp og ressourceforløbsydelse efter lov om ak-

tiv socialpolitik. Hvis skyldneren har meget beskedne udgifter, f.eks. til bo-

lig, kan der fastsættes en afdragsordning. Af § 7 i bekendtgørelsen følger, at

en eventuel afdragsordning stilles i bero, hvis skyldneren senere mister be-

talingsevnen. Hvis der i 3 år efter hjælpens ophør ikke har været økonomisk

mulighed for at gennemføre kravet, bortfalder det, jf. bekendtgørelsens § 9.

Hvis der er fastsat en afdragsordning, som misligholdes, overdrages kravet

til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden.

Bekendtgørelsens § 10 bestemmer, at hvis en skyldner trods påkrav ikke

overholder en afdragsordning, anses afdragsordningen for bortfaldet og hele

gælden for forfalden, hvorefter fordringshaveren træffer afgørelse om, at

kravet overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden med henblik på ind-

drivelse. Det fremgår af § 95, stk. 2, 2. og 3. pkt., at et tilbagebetalingskrav

efter, at det på grund af misligholdelse af en tilbagebetalingsordning er over-

draget til restanceinddrivelsesmyndigheden, alene omfattes af forældelses-

loven og ikke længere af bortfaldsreglen i § 95, stk. 2, 1. pkt., i lov om aktiv

socialpolitik.

Den forældelse, der omfattes af forældelsesloven, kan bl.a. afbrydes efter

reglerne i forældelseslovens §§ 15-18, mens den forældelse, som bortfalds-

reglen indeholder, ikke har tilsvarende afbrydelsesmuligheder.

Hvis der ikke fastsættes regler om tilbagebetaling, vil fejludbetalinger skulle

baseres på obligationsrettens almindelige regler om tilbagesøgningskrav

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 97: Lovudkast til lovforslag om inflationshjælp til økonomisk udsatte børnefamilier

UDKAST

(condictio indebiti). Efter grundsætningen om condictio indebiti kan den,

der ved en fejl har betalt et beløb, som den pågældende ikke var forpligtet

til at betale, efter omstændighederne kræve beløbet tilbagebetalt. Vurderin-

gen af, om beløbet kan kræves tilbagebetalt, afhænger bl.a. af, om modta-

geren uberettiget har modtaget ydelsen i ond tro.

2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Det foreslås, at inflationshjælp, som er udbetalt til en person, der ikke er

berettiget til hjælpen eller dennes dødsbo, ikke skal tilbagebetales, hvis ud-

betalingen skyldes en myndighedsfejl, og det udbetalte beløb ikke overstiger

13.500 kr.

Forslaget vil betyde, at der ikke skal ske tilbagebetaling af inflationshjæl-

pen, selv om modtageren ikke var berettiget til hjælpen, hvis den fejlagtige

udbetaling skyldes en myndighedsfejl, og det beløb, som er udbetalt uberet-

tiget, udgør op til 13.500 kr. Det kan f.eks. være fejl, som er sket i forbin-

delse med udsøgningen af den berettigede målgruppe eller fejl i forbindelse

med udbetalingen.

Det kan også være tilfældet, hvis et dødsfald sker kort tid før udbetalings-

tidspunktet og endnu ikke er blevet registreret i CPR, og inflationshjælpen

derfor udbetales alligevel via NemKonto. Her vil hjælpen ikke blive krævet

tilbagebetalt fra boet.

Den foreslåede grænse på 13.500 kr. skal dog samtidig sikre, at borgeren

har pligt til at tilbagebetale hele det overskydende beløb, der er uberettiget

udbetalt over 13.500 kr., uanset hvad årsagen til den fejlagtige udbetaling

er, f.eks. i tilfælde af større datafejl, efter de almindelige regler om condictio

indebiti.

Det foreslås videre, at inflationshjælpen skal kræves tilbagebetalt, hvis kom-

munen træffer afgørelse om, at personen, som har modtaget inflationshjælp,

skal tilbagebetale hele den forsørgelsesydelse, som ligger til grund for ud-

betaling af inflationshjælpen, efter reglerne i § 91, stk. 1, nr. 2, i lov om

aktiv socialpolitik.

Det vil være tilfældet, når en person mod bedre vidende uberettiget har mod-

taget ydelser efter lov om aktiv socialpolitik.

Det foreslås, at et tilbagebetalingskrav opkræves af kommunen.

Det foreslås, at et tilbagebetalingskrav bortfalder 3 år efter udbetaling af

inflationshjælp.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 97: Lovudkast til lovforslag om inflationshjælp til økonomisk udsatte børnefamilier

UDKAST

Det foreslås ligeledes, at hvis et tilbagebetalingskrav overdrages til restan-

ceinddrivelsesmyndigheden med henblik på inddrivelse, finder bortfalds-

reglen ikke anvendelse fra restanceinddrivelsesmyndighedens modtagelse

af kravet. Forældelsesloven og de særlige forældelsesregler i gældsinddri-

velsesloven finder i stedet anvendelse fra modtagelsen af kravet i restance-

inddrivelsesmyndigheden.

De foreslåede regler skal ses i sammenhæng med § 18 a, stk. 7, 1. pkt., i lov

om inddrivelse af gæld til det offentlige, hvorefter forældelsesfristen for for-

dringer under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden er 3 år.

Tilbagesendes tilbagebetalingskravet til kommunen, f.eks. fordi kommunen

ikke søger skyldnerens indsigelser om kravets eksistens eller størrelse afkla-

ret inden rimelig tid, jf. § 2, stk. 2, 4. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til

det offentlige, foreslås det, at bortfaldsreglen atter skal finde anvendelse.

Det betyder, at hvis der er forløbet 3 år efter hjælpens ophør uden, at der har

været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet, bortfalder det.

Endelig foreslås det, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med

skatteministeren kan fastsætte regler om en afdragsordning, herunder at en

tilbagebetalingsaftale bortfalder, hvis skyldneren trods påkrav udebliver

med tilbagebetaling af inflationshjælpen.

Bemyndigelsen vil blive udnyttet til at udvide reglerne i bekendtgørelse nr.

1617 af 27. december 2019 om kommunernes opkrævning af tilbagebeta-

lingskrav efter lov om aktiv socialpolitik, lov om kontantydelse, § 125 i lov

om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om en midlertidig jobpræmie til lang-

tidsledige m.v., lov om en skattefri seniorpræmie og lov om et midlertidigt

børnetilskud til visse forsørgere således, at bekendtgørelsen også vil omfatte

eventuelle tilbagebetalingskrav i forbindelse med udbetaling af inflations-

hjælp.

De foreslåede regler svarer til reglerne om tilbagebetaling i lov om aktiv

socialpolitik.

I øvrige tilfælde kan fejludbetalinger kræves tilbagebetalt efter obligations-

rettens almindelige uskrevne grundsætning om tilbagesøgning (condictio in-

debiti).

2.4. Afskæring af adgang til retsforfølgning

2.4.1. Gældende ret

Ret til udbetaling af en offentlig ydelse eller et tilskud, f.eks. inflationshjælp,

vil for borgeren være en fordring. Borgerne, herunder de ovenfor nævnte

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 97: Lovudkast til lovforslag om inflationshjælp til økonomisk udsatte børnefamilier

UDKAST

ydelsesmodtagere, kan som udgangspunkt råde over sine ejendele, herunder

fordringer, ved at foretage formueretlige dispositioner såsom at overdrage

det pågældende aktiv til en tredjemand. En overdragelse af fordringer kan

dog være udelukket, hvilket er tilfældet i mange love, der regulerer udbeta-

linger af beløb, der udbetales til særlige formål. Formålet vil forspildes, hvis

beløbet ikke effektivt udbetales til den pågældende person.

En persons kreditorer kan som udgangspunkt søge sig fyldestgjort i de akti-

ver, som personen frit kan råde over, herunder fordringer. En række aktiver,

herunder fordringer, er dog ved lov friholdt for kreditorernes adgang til rets-

forfølgning. Bl.a. fastsætter retsplejelovens § 512, stk. 3, at udlæg bl.a. ikke

kan foretages i krav på pension, understøttelse eller anden hjælp fra det of-

fentlige, medmindre der er forløbet 3 måneder fra den dag, beløbet kunne

fordres udbetalt.

2.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Det foreslås, at krav på inflationshjælp ikke skal kunne overdrages eller gø-

res til genstand for retsforfølgning, hverken af offentlige eller private kredi-

torer, før udbetalingstidspunktet.

Aftaler eller løfter i strid med det foreslåede forbud vil være ugyldige.

Inflationshjælpen vil være beskyttet mod retsforfølgning frem til det fakti-

ske udbetalingstidspunkt, hvor pengene indgår på ydelsesmodtagerens

konto. Herefter vil ydelsesmodtageren kunne disponere over beløbet, lige-

som ydelsesmodtagernes eventuelle kreditorer fra dette tidspunkt vil kunne

foretage retsforfølgning i beløbet.

Det foreslås videre, at kravet på inflationshjælp ikke skal kunne anvendes

til modregning for så vidt muligt at sikre opnåelsen af formålet med udbe-

talingen af inflationshjælpen, dvs. at beløbet udbetales, så det kan anvendes

til at dække de fortsat høje priser.

2.5. Fritagelse fra formueopgørelse i 2023

2.5.1. Gældende ret

Indeståender på en bankkonto i et pengeinstitut eller lignende indgår i ind-

beretningen til skattemyndighederne efter skatteindberetningsloven. Oplys-

ningerne anvendes bl.a. ved den årlige formueopgørelse vedrørende pension

og boligstøtte.

2.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 97: Lovudkast til lovforslag om inflationshjælp til økonomisk udsatte børnefamilier

UDKAST

Hvis ydelsesmodtageren ikke anvender inflationshjælpen men i stedet ind-

sætter beløbet på en bankkonto i et pengeinstitut eller lignende, vil hjælpen

kunne forøge formuen og dermed påvirke retten til visse ydelser.

Det foreslås, at inflationshjælp ikke skal indgå i tildeling og beregning af

eller medføre fradrag i forsørgelsesydelser eller andre indkomstafhængige

offentlige ydelser til personen selv eller til dennes eventuelle ægtefælle,

samlever eller hustandsmedlemmer i 2023.

Det betyder, at en myndighed, som udbetaler ydelser til personen, skal se

bort fra udbetalt inflationshjælp i 2023. Den udbetalende myndighed kan

dog ikke automatisk se, at personen har fået udbetalt inflationshjælp i 2023.

Derfor foreslås det, at for at opnå ret til, at den relevante myndighed ser

bort fra inflationshjælpen i forbindelse med tildeling og beregning af andre

ydelser, skal personen selv oplyse myndigheden om, at vedkommende har

modtaget inflationshjælp, der skal ses bort fra frem til udgangen af 2023.

Myndigheden, som skal se bort fra den udbetalte inflationshjælp, kan kræve

dokumentation for, at personen har modtaget inflationshjælp. Det er ikke

afgørende, at borgeren dokumenterer, at inflationshjælpen ikke er brugt i

2023.

Efter 31. december 2023 vil inflationshjælpen kunne påvirke udbetalingen

af visse ydelser, hvis hjælpen ikke er forbrugt inden da, idet den efter ud-

gangen af 2023 vil indgå i formueopgørelsen.

2.6. Klageadgang

2.6.1. Gældende ret

Der er i forhold til ydelser efter lov om aktiv socialpolitik klageadgang i det

omfang, at det følger af lovgivningen herom. Afgørelser om hjælp til for-

sørgelse i kontanthjælpssystemet efter §§ 22- 25 a og 27 samt afgørelser om

ressourceforløbsydelse efter §§ 68 og 69 j i lov om aktiv socialpolitisk , og

eventuel tilbagebetaling af disse ydelser kan påklages til Ankestyrelsens Be-

skæftigelsesudvalg efter reglerne i lov om retssikkerhed og administration

på det sociale område, jf. § 98, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik.

2.6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at der ikke er behov for at etab-

lere en klageadgang i forhold til inflationshjælp. Baggrunden herfor er, at

afgørelserne herom er baseret på objektive kriterier, der let kan konstateres

af den udbetalende myndighed. Desuden har personen mulighed for ved

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 97: Lovudkast til lovforslag om inflationshjælp til økonomisk udsatte børnefamilier

UDKAST

henvendelse til myndigheden at få rettet op på eventuelle fejl i forbindelse

med udsøgningen og udbetalingen eller at ansøge om udbetaling af hjælp i

en periode efter, at den automatiske udsøgning og udbetaling er afsluttet,

hvis vedkommende mener at opfylder betingelserne herfor, men ikke har

fået udbetalt hjælpen automatisk.

Det er derfor ikke foreslået at fastsætte klageadgang til anden administrativ

myndighed for kommunernes afgørelser efter denne lov.

Udbetalingen af inflationshjælp skal efter forslaget varetages af kommu-

nerne, og der vil ikke være administrativ rekurs til staten som led i et almin-

deligt over/underordnelsesforhold.

Der vil heller ikke kunne klages over et afslag på en ansøgning om inflati-

onshjælp efter forslaget til § 5, stk. 3.

Kommunens afgørelse om den ydelse, der giver ret til inflationshjælpen, kan

fortsat påklages efter de gældende regler. Der vil også efter de gældende

regler i lov om aktiv socialpolitik kunne klages over en afgørelse om tilba-

gebetaling af den forsørgelsesydelse, som har ført til udbetaling af inflati-

onshjælpen.

Det skal i øvrigt bemærkes, at selve udsøgningen af den berettigede person-

kreds, jf. forslaget til § 1, ikke udgør en forvaltningsretlig afgørelse, men et

processkridt, som efter de forvaltningsretlige regler ikke kan påklages.

3. Behandling af personoplysninger og forholdet til databeskyttelsesfor-

ordningen og databeskyttelsesloven

Lovforslaget vil indebære, at kommunerne vil kunne behandle eller udsøge

oplysninger om personer, der modtager visse ydelser efter lov om aktiv so-

cialpolitik, jf. forslaget til § 1. Desuden vil det indebære, at der behandles

oplysninger fra CPR. Det vurderes, at der er tale om behandling af alminde-

lige og fortrolige, men ikke følsomme personoplysninger.

Det vurderes, at behandlingen af personoplysninger kan ske inden for ram-

merne af databeskyttelsesforordningen art. 6, stk. 1, litra e. Efter databeskyt-

telseslovens § 11, stk. 1, kan personnumre behandles med henblik på enty-

dig dokumentation eller som journalnummer.

Den foreslåede behandling af personoplysninger vurderes at være nødven-

dig for at kunne fremsøge den berettigede personkreds og sikre, at alle be-

rettigede personer så vidt muligt får udbetalt inflationshjælpen uden, at per-

sonen selv skal ansøge herom.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 97: Lovudkast til lovforslag om inflationshjælp til økonomisk udsatte børnefamilier

UDKAST

Det vurderes efter databeskyttelsesforordningens art. 5, stk. 1, litra b, ikke

at være uforeneligt med det oprindelige formål, at oplysninger om ydelses-

modtagere i kontanthjælpssystemet genanvendes til at udsøge målgruppen

for inflationshjælp efter denne lov, da der er tale om en ret til hjælp, der er

betinget af, at personen har ret til og har fået udbetalt den pågældende for-

sørgelsesydelse.

Det er derudover vurderingen, at de foreslåede regler sikrer klarhed om

myndighedernes behandling, herunder indsamling, samkøring og videregi-

velse af personoplysninger. Reglerne medfører, at myndighedernes behand-

ling af personoplysninger vil kunne undtages fra oplysningspligten i data-

beskyttelsesforordningens artikel 14, stk. 5, litra c, om indsamling og vide-

regivelse, der er udtrykkeligt fastsat i medlemsstaternes nationale ret, og

som fastsætter passende foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes

legitime interesser.

Det bemærkes, at målgruppen for inflationshjælp er klart defineret i lov-

forslagets § 1, og at personer, som ikke er blevet udsøgt som værende i mål-

gruppen for hjælpen, og som derfor ikke har fået udbetalt hjælpen, vil have

mulighed for at ansøge om udbetaling efter forslaget til § 5, stk. 3.

Behandlingen af ansøgningssagerne skal ske under iagttagelse af reglerne i

databeskyttelsesforordningens kapitel III om den registreredes rettigheder.

Reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, herunder

de grundlæggende principper i forordningens artikel 5, forudsættes i øvrigt

at ville blive iagttaget i forbindelse med de nævnte behandlinger af person-

oplysninger, herunder i forbindelse med behandling af oplysninger om ydel-

sesmodtagere.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

4.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Inflationshjælpen forventes at medføre statslige merudgifter til udbetaling

af hjælpen på ca. 376 mio. kr. i 2023, svarende til ca. 290 mio. kr. efter

tilbageløb i faktisk niveau. I strukturelt niveau koster inflationhjælpen ca.

300 mio. kr. efter tilbageløb i 2023. I skønnet er der indeholdt merudgifter

til inflationshjælp som følge af lov nr. 324 af 16. marts 2022 om midlertidig

opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine. Skønnet er be-

hæftet med usikkerhed, da oplysninger om målgruppen endnu ikke forelig-

ger endeligt.

Skattefritagelsen har karakter af en skatteudgift, der skønnes til 142 mio. kr.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 97: Lovudkast til lovforslag om inflationshjælp til økonomisk udsatte børnefamilier

UDKAST

Samlet set skønnes indførelsen af inflationshjælp at medføre offentlige mer-

udgifter i 2023 på ca. 376 mio. kr. før tilbageløb, svarende til ca. 290 mio.

kr. i 2023 efter tilbageløb i faktisk niveau, jf. tabel 1.

Tabel 1. Økonomiske konsekvenser af lovforslaget (2023-pl)

2023

I alt statslige udgifter

Heraf til inflationshjælp

I alt før tilbageløb

I alt efter tilbageløb

376,2

289,6

2024 2025

0,0

2026

0,0

Udbetaling af inflationshjælp skønnes i gennemsnit ikke at ændre den en-

kelte modtagers tilskyndelse til at tage beskæftigelse. Beskæftigelseseffek-

terne forventes således at være uændrede i 2023.

Lovforslaget vurderes isoleret set at medføre administrative udgifter for

Skatteforvaltningen på 0,3 mio. kr. i 2023 til implementering af en ny for-

dringstype.

Inflationshjælpen udbetales af kommunerne via Kommunernes Ydelsessy-

stem, og der kan være mindre IT-tilpasninger forbundet hermed. De kom-

munaløkonomiske konsekvenser af forslaget skal forhandles med de kom-

munale parter.

Lovforslaget medfører ikke økonomiske konsekvenser for regionerne.

4.2. Implementeringskonsekvenser

Inflationshjælp skal efter lovforslaget som udgangspunkt udbetales uden an-

søgning af den kommune, som i forvejen udbetaler den forsørgelsesydelse,

som giver ret til at modtage inflationsshjælp, hvis ydelsesmodtageren har

hjemmeboende børn under 15 år, jf. forslaget til § 1, stk. 1.

Beskæftigelsesministeriet vurderer, at lovforslaget har visse negative imple-

menteringskonsekvenser i form af behov for it-understøttelse, nye arbejds-

gange og betydning for borgerne, men at disse vurderes at være af begrænset

omfang.

Lovforslaget er udarbejdet efter principperne for digitaliseringsklar lovgiv-

ning, idet udbetalingerne er baseret på objektivt konstaterbare kriterier om

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 97: Lovudkast til lovforslag om inflationshjælp til økonomisk udsatte børnefamilier

UDKAST

ret til en konkret forsørgelsesydelse og antallet af børn under 15 år for en

nærmere bestemt målgruppe i en given periode.

Udbetalingerne sker så vidt muligt på baggrund af myndighedernes genbrug

af data om målgruppen. Kommunerne foretager udbetalingen af inflations-

hjælpen på grundlag af de oplysninger, som kommunen i forvejen er i be-

siddelse af, om udbetaling af den relevante ydelse, jf. forslaget til § 1, stk.

1, nr. 1.

Udsøgningen af målgruppen er tilrettelagt med henblik på at sikre en så præ-

cis udsøgning af målgruppen som muligt, der mindsker de administrative

konskvenser for borgerne. Tidspunktet for udsøgning af målgruppen er

f.eks. fastlagt tilbage i tid (31. januar 2023) således, at der er taget højde for

eventuelle efterregistreringer, når hjælpen kommer til udbetaling.

Implementeringskonsekvenserne er således i lovforslaget søgt minimeret

ved i videst muligt omfang at basere ordningen på objektive kriterier, som

muliggør udbetaling uden ansøgning og ved genbrug af eksisterende offent-

lig IT-infrastruktur. Det bemærkes i denne sammenhæng, at udbetalingsreg-

len i lovforslagets § 5, stk 3, hvorefter inflationshjælpen udbetales til den

registrerede moder, understøtter en enkel fordeling af inflationshjælpen og

desuden er en genanvendelse af udbetalingsreglen fra lov om et midlertidigt

børnetilskud til visse forsørgere.

Lovforslaget lever således op til princip nr. 1 om enkle og klare regler,

princip nr. 3 om automatisk sagsbehandling og princip nr. 4 om sammen-

hæng på tværs og genbrug af data.

Desuden vurderes det, at forslaget lever op til princip nr. 5 om tryg og sik-

ker datahåndtering. Kommunerne foretager i forvejen sikker databehand-

ling om samme målgruppe i forbindelse med administrationen af de rele-

vante forsørgelsesydelser efter lov om aktiv socialpolitik.

Kommunerne skal som myndighed overholde de databeskyttelsesretlige

regler, herunder krav til it-sikkerhed. Udbetalingen af inflationshjælp vil

ske via de kanaler, som kommunen anvender til udbetaling af den rele-

vante ydelse til samme målgruppe.

For så vidt angår princip 2 om digital kommunikation bemærkes det, at der

ikke med lovforslaget vil være krav om obligatorisk digital selvbetjening,

f.eks. i forbindelse med en ansøgning om udbetaling af inflationshjælp i de

tilfælde, hvor hjælpen ikke udbetales automatisk. Det forventes, at kommu-

nen vil benytte samme kommunikationskanaler, som anvendes i forbindelse

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 97: Lovudkast til lovforslag om inflationshjælp til økonomisk udsatte børnefamilier

UDKAST

med ansøgning, afgørelse og udbetaling af den relevante forsørgelsesydelse

efter lov om aktiv socialpolitik.

Endelig bemærkes det, at det forventes, at muligheden for snyd og fejl i

forbindelse med udbetalingen af inflationshjælp vil være begrænset på

grund af udbetalingen på baggrund af genbrug af eksisterende data og it-

infrastruktur.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Forslaget skønnes ikke at have økonomiske og administrative konsekvenser

for erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget skønnes at have begrænsede negative administrative konsekven-

ser for borgerne, idet inflationshjælpen i overvejende grad vil blive udbetalt

uden ansøgning. Forslaget vil således alene medføre administrative konse-

kvenser for borgere, der er berettigede, men ikke har modtaget inflations-

hjælp automatisk. Borgere, der ikke har modtaget inflationshjælp, vil efter

lovforslaget kunne søge om hjælpen.

7. Klimamæssige konsekvenser

Forslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Forud for lovens fremsættelse har det ikke været muligt at afslutte den eks-

terne høring på grund af tidspunktet for aftalens indgåelse og implemente-

ringskonsekvenser med henblik på udbetaling af inflationshjælpen med før-

ste rate i juni. Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 23. marts 2023

til den 30. marts 2023, været sendt i høring hos følgende myndigheder og

organisationer m.v.:

Ankestyrelsen, ATP, Arbejdsløshedskassen for Selvstændige Erhvervsdri-

vende (ASE), Beskæftigelsesrådet, Business Danmark, Børnerådet, Børns

Vilkår, DAK, Danmarks Frie Fagforening, Danske Advokater, Dansk Soci-

alrådgiverforening, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner,

Dansk Retspolitisk Forening, Danske Revisorer, Datatilsynet, Det Centrale

Handicapråd, Det faglige hus, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Kom-

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 97: Lovudkast til lovforslag om inflationshjælp til økonomisk udsatte børnefamilier

UDKAST

munale Velfærdschefer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, For-

handlingsfællesskabet, Frie Funktionærer, Institut for Menneskerettigheder,

Jobrådgivernes Brancheforening, KL, Landsforeningen Fleksjob, Landsfor-

eningen af nuværende og tidligere Psykiatribrugere (LAP), Kristelig Ar-

bejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Mødrehjælpen, Red Barnet,

Rigsrevisionen, Rådet for Psykisk Sårbare på arbejdsmarkedet, Rådet for

Socialt Udsatte, SAND – De hjemløses landsorganisation, Udbetaling Dan-

mark og Ældresagen.

11. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindre- Negative konsekvenser/mer-

udgifter (hvis ja, angiv om- udgifter (hvis ja, angiv om-

fang/Hvis nej, anfør »Ingen«)

fang/Hvis nej, anfør »In-

gen«)

Økonomiske konsekvenser for Ingen

stat, kommuner og regioner

Implementeringskonsekvenser

for stat, kommuner og regioner

Ingen

Stat: 289.6 mio. kr.

Begrænsede

Ingen

Begrænsede

Ingen

Økonomiske konsekvenser for er- Ingen

hvervslivet

Administrative konsekvenser for Ingen

erhvervslivet

Administrative konsekvenser for Ingen

borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Ingen

Miljø- og naturmæssige konse- Ingen

kvenser

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de principper for

implementering af erhvervsrettet

EU-regulering/ Går videre end

minimumskrav i EU-regulering

(sæt X)

Nej

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 97: Lovudkast til lovforslag om inflationshjælp til økonomisk udsatte børnefamilier

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Der findes ikke gældende regler om udbetaling af inflationshjælp til perso-

ner med børn under 15 år, som modtager hjælp til forsørgelse i kontant-

hjælpssystemet eller ressourceforløbsydelse.

Det foreslås i

§ 1, stk. 1,

at der ydes inflationshjælp til personer, der opfylder

følgende betingelser, jf. dog stk. 2:

1) Personen for januar 2023 modtog

a) hjælp til forsørgelse i kontanthjælpssystemet efter §§ 22-25 a eller 27 i

lov om aktiv socialpolitik, eller

b) ressourceforløbsydelse efter §§ 68 eller 69 j i lov om aktiv socialpolitik.

2) Personen forsørgede eget barn, som ikke var fyldt 15 år den 31. januar

2023, jf. dog § 6, stk. 2, 2. pkt.

3) Personen og barnet den 31. januar 2023 var bopælsregisteret i CPR på

samme adresse, jf. dog § 6, stk. 2, 2. pkt.

Bestemmelsen indebærer, at det ikke er udbetalingstidspunktet for inflati-

onshjælpen, der er afgørende for retten til inflationshjælp. Det afgørende er,

at forsørgelsesydelsesmodtageren fik udbetalt en af de omfattede ydelser for

januar i 2023 efter forslaget til § 1, stk. 1, nr. 1.

Udsøgningstidspunktet for målgruppen i januar 2023 fastsættes til at være

den 31. januar 2023, da udsøgningen dermed korresponderer med udbeta-

lingen af ydelsen for januar måned 2023. En udbetaling den 31. januar 2023

for andre perioder end for januar 2023 vil således ikke kunne give ret til

inflationshjælpen. En person, som har fået udbetalt eksempelvis kontant-

hjælp for december 2022 og for februar 2023 men ikke for januar 2023, vil

dermed ikke have ret til inflationshjælp.

Den foreslåede bestemmelse betyder endvidere, at hjælpen udbetales til

personer, som modtager enten selvforsørgelses- og hjemrejse eller over-

gangsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp eller ressourceforløbsydelse

under et ressourceforløb eller under et jobafklaringsforløb.

Det betyder , at personer, der modtager hjælp efter § 27 i lov om aktiv so-

cialpolitik, vil være omfattet af målgruppen i lovens § 1, stk. 1, nr. 1, da §

27 udgør en kontanthjælpssats i kontanthjælpssystemet.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 97: Lovudkast til lovforslag om inflationshjælp til økonomisk udsatte børnefamilier

UDKAST

Personer, der modtager hjælp efter §§ 27 a og 27 b i lov om aktiv socialpo-

litik, vil ikke være berettiget til inflationshjælpen.

Personer, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller over-

gangsydelse som revalidender, vil være berettiget til inflationshjælpen, da

denne gruppe modtager en af de omfattede ydelser som forsørgelsesydelse.

I det omfang en forrevalidends forsørgelsesgrundlag udgøres af de i § 1, stk.

1, nr. 1, nævnte ydelser, jf. § 71, stk. 6, i lov om aktiv social politik, foreslås

det, at disse ligeledes vil være berettiget til inflationshjælpen.

Derudover vil personer, der modtager ressourceforløbsydelse, og som får

foretaget fradrag i ressourceforløbsydelsen således, at der ikke udbetales no-

gen ydelse i januar i 2023, ikke være omfattet af målgruppen for inflations-

hjælpen i § 1, stk. 1, nr. 1. Disse personer anses for at være ydelsesmodta-

gere, da de ellers ikke vil være omfattet af indsatsen for ressourceforløb eller

jobafklaringsforløb efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, men denne

personkreds vil efter forslaget falde udenfor målgruppen for inflationshjælp,

da de ikke opfylder kriteriet om at få udbetalt en af de omfattede ydelser for

januar 2023.

Bestemmelsen indebærer også, at forsørgelsesydelsesmodtageren skal have

den privatretlige forsørgelsespligt over for et eller flere børn den 31. januar

2023 for at kunne være berettiget til inflationshjælpen. Det er således kun

personer med forsørgelsespligt overfor egne børn, der har ret til inflations-

hjælpen. Egne børn omfatter adoptivbørn og biologiske børn.

Det foreslåede betyder også, at hjælpen udbetales til personer med børn un-

der 15 år. Da tidspunktet for udsøgningen af målgruppen er den 31. januar

2023, vil det alene være personer med børn, der endnu ikke var fyldt 15 år

den 31. januar 2023, der har ret til hjælpen.

Det betyder, at hvis en ydelsesmodtager har et barn, der fyldte 15 år før den

31. januar 2023, vil der ikke blive udbetalt inflationshjælp til denne person.

Hvis et eller flere af børnene fylder 15 år efter januar 2023, udbetales hjæl-

pen, selv om barnet er fyldt 15 år, før udbetalingen af første eller anden rate.

Det foreslåede betyder videre, at den berettigede ydelsesmodtager skal være

bopælsregistreret i CPR på samme adresse som sit barn eller sine børn under

15 år den 31. januar 2023 for at få ret til inflationshjælpen.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 97: Lovudkast til lovforslag om inflationshjælp til økonomisk udsatte børnefamilier

UDKAST

Kravet om, at den berettigede ydelsesmodtager skal være bopælsregistreret

i CPR på samme adresse som barnet, betyder, at hvor to berettigede ydel-

sesmodtagere har to fælles børn, men bor hver for sig, og hver især er bo-

pælsregistreret i CPR på samme adresse som ét af børnene den 31. januar

2023, vil begge forældre være berettiget til inflationshjælp svarende til sat-

sen for det første barn. Da det er bopælsforælderen, der modtager tilskuddet,

vil der i denne sitation således være tale om udbetaling af hjælp til to beret-

tigede, da begge forældre er bopælsregistreret i CPR på samme adresse som

det ene af deres børn den 31. januar 2023.

En kontanthjælpsmodtager, der modtog ydelse for januar 2023, og som har

et barn under 15 år, men som ikke er samlevende med barnets anden foræl-

der, og hvor barnet er bopælsregsitreret i CPR hos den anden forælder den

31. janaur 2023, vil dermed ikke have ret til inflationshjælp.

Forslaget vil således betyde, at det er den forælder, som modtager en rele-

vant ydelse, og som har barnet registreret på sin adresse på udsøgningstids-

punktet den 31. januar 2023, som får udbetalt inflationshjælpen. Det gælder

også selv om barnet flytter inden udbetalingerne i juni og august 2023. Det

gælder ligeledes, selvom barnet flytter til en anden forælder, som også har

modtaget én af de relevante ydelser for januar 2023.

Hvis et barn ikke er bopælsregistreret i CPR-registeret sammen med den ene

eller begge sine forældre den 31. januar 2023, fordi barnet er anbragt uden-

for hjemmet, udbetales der ikke inflationshjælp for dette barn.

Det er således den forælder, som har barnet boende på udsøgningstidspunk-

tet den 31. januar 2023, som får inflationshjælpen udbetalt, selv om barnet

flytter inden udbetalingerne i juni og august 2023.

Det foreslås i

§ 1, stk. 2,

at inflationshjælp efter stk. 1 alene ydes til den

registrerede moder, såfremt begge forældre opfylder betingelserne i stk. 1.

Forslaget vil betyde, at inflationshjælpen udbetales til den registrerede mo-

der i de tilfælde, hvor begge forældre opfylder betingelserne for at få udbe-

talt inflationshjælp efter stk. 1. Det betyder, at såfremt begge forældre op-

fylder betingelserne efter stk. 1 og har fire fællesbørn, vil der alene ske ud-

betaling til tre af fællesbørnene og udbetalingen vil ske til moderen. Der vil

ikke ske udbetaling for det fjerde og sidste fællesbarn til faderen, da bereg-

ningen af hjælpen sker på baggrund af moderen i de tilfælde, hvor begge

personer er berettigede til hjælpen på baggrund af fællesbørn og bor på

samme adresse.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 97: Lovudkast til lovforslag om inflationshjælp til økonomisk udsatte børnefamilier

UDKAST

Det gælder således, hvor begge forældre har modtaget en ydelse, som er

nævnt i stk. 1, nr. 1, for 2023, hvor der er tale om fælles børn, og hvor begge

forældre den 31. januar 2023 var bopælsregistreret på samme adresse i CPR

som barnet.

Forslaget vil indebære, at hvis det alene er faderen, som opfylder betingel-

serne i stk. 1, vil udbetalingen ske til faderen.

Det vil f.eks. være tilfældet, hvis det alene er faderen, som har modtaget en

ydelse, som er nævnt i stk. 1, nr. 1, eller hvis det er faderens særbørn, der

den 31. januar 2023 er bopælsregistreret i CPR hos ham, og han har modta-

get en relevant ydelse for januar 2023 efter stk. 1, nr. 1.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2.2. i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til § 2

Der findes ikke gældende relger om udbetaling af inflationshjælp til perso-

ner med børn under 15 år, som modtager hjælp til forsørgelse i kontant-

hjælpssystemet eller ressourceforløbsydelse.

Det foreslås i

§ 2, stk. 1,

at der ydes inflationshjælp efter § 1 med følgende

satser:

1) 7.500 kr. for det første barn.

2) 3.750 kr. for det andet barn.

3) 2.250 kr. for det tredje barn.

Det betyder, at hjælpen pr. barn falder med antallet af børn således, at der

udbetales 7.500 kr. i hjælp for det første barn, 3.750 kr. for det andet barn,

og 2.250 kr. for det tredje barn. Det betyder, at en person med 1 barn får

7.500 kr. i inflationshjælp, en person med 2 børn får 11.250 kr. i inflations-

hjælp, og en person med 3 eller flere børn får 13.500 kr. i inflationshjælp.

En børnefamilie vil således maksimalt kunne modtage en samlet hjælp på

13.500 kr. i 2023, dog med undtagelse af børnefamilier, hvor begge forældre

er berettigede, og der er særbørn.

Det foreslås i

§ 2, stk. 2,

at der maksimalt kan ydes inflationshjælp én gang

pr. barn og maksimalt for tre børn.

Det betyder, at der ikke kan udbetales tilskud til flere ydelsesmodtagere for

det samme barn, og at hver berettiget ydelsesmodtager maksimalt kan mod-

tage hjælp for op til tre børn.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 97: Lovudkast til lovforslag om inflationshjælp til økonomisk udsatte børnefamilier

UDKAST

Der kan efter forslaget således alene udbetales inflationshjælp én gang pr.

barn, selv om begge forældre modtager en relevant forsørgelsesydelse efter

§ 1, stk. 1, nr. 1. Det gælder uanset om forældrene bor sammen eller hver

for sig.

Det foreslås endvidere i

§ 2, stk. 3,

at for personer, der den 31. januar 2023

var bopælsregistreret i CPR på samme adresse, og som både har et eller flere

fælles børn og et eller flere særbørn under 15 år registreret på samme bopæl,

beregnes inflationshjælp efter stk. 1, først til særbørnene.

Det betyder, at når to forældre, der begge opfylder betingelserne for at få

inflationshjælpen, bor sammen og har fælles børn under 15 år i hjemmet,

hvor den ene eller begge af forældrene også forsørger særbørn under 15 år i

hjemmet, beregnes inflationshjælpen først til særbørnene og dernæst til de

fælles børn. Da udbetalingen sker til den registrerede moder efter lovens §

1, stk. 2, beregnes hjælpen først til moderens særbørn og dernæst til eventu-

elle fælles børn.

Eksempelvis vil to berettigede ydelsesmodtagere, der er bopælsregistreret i

CPR på samme adresse, og som har et fælles barn, hvor moderen, har et

særbarn, få udbetalt inflationshjælp på følgende måde:

Der udbetales inflationshjælp til moderen for hendes særbarn sva-

rende til satsen for 1. barn.

Det er udbetales inflationshjælp til moderen for fællesbarnet sva-

rende til satsen for 2. barn.

Såfremt det er faderen, der har et særbarn, vil inflationshjælpen blive udbe-

talt på følgende vis:

Der udbetales inflationshjælp til faderen for hans særbarn svarende

til satsen for 1. barn.

Der udbetales inflationshjælp til moderen for fællesbarnet svarende

til satsen for 1. barn.

Hvis begge forældre har 1 særbarn hver udover deres ene fælles barn, vil

inflationshjælpen blive udbetalt på følgende vis:

Der udbetales inflationshjælp til moderen for hendes særbarn sva-

rende til satsen for 1. barn.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 97: Lovudkast til lovforslag om inflationshjælp til økonomisk udsatte børnefamilier

UDKAST

Der udbetales inflationshjælp til faderen for hans særbarn svarende

til satsen for 1. barn.

Det er udbetales dernæst inflationshjælp til moderen for deres fælles

barn svarende til satsen for 2. barn.

Da hjælpen udbetales til den registrede moder, når forældrene er bopælsre-

gistreret i CPR på samme adresse, jf. lovens § 1, stk. 2, følger det af forsla-

get, at satsen for eventuelle fællesbørn vil blive beregnet på baggrund af

antallet af moderens særbørn. Det betyder, at hvis moderen har tre særbørn,

vil der ikke blive udbetalt hjælp til yderligere fælles børn, uanset om faderen

også er berettiget til inflationshjælp for disse fællesbørn. Omvendt vil der

ske udbetaling til alle tre fælles børn, såfremt det er faderen, der har tre sær-

børn, hvis moderen ingen særbørn har, og de har tre fælles børn.

Det har således betydning for den samlede udbetaling af hjælp, om det er

moderen eller faderen, der har særbørn, da beregningen af hjælpen for fæl-

lesbørn afhænger af, om moderen har særbørn.

Til § 3

Det skatteretlige udgangspunkt for indkomstbeskatningen efter statsskatte-

lovens § 4 er, at enhver form for indtægt er skattepligtig for modtageren.

Offentlig støtte er efter gældende ret som udgangspunkt skattepligtig ind-

komst, medmindre der er særskilt hjemmel til skattefritagelse, f.eks. i lig-

ningsloven. Der er ikke fastsat regler om skattefritagelse af den foreslåede

inflationshjælp til børnefamilier.

Det foreslås i

§ 3, stk. 1,

at inflationshjælp efter § 1 er skattefri.

Forslaget betyder, at inflationshjælp efter § 1 ikke vil skulle indgå i opgø-

relsen af den skattepligtige indkomst og vil dermed ikke få indflydelse i for-

bindelse med tildeling og udbetaling af en række indkomstafhængige ydel-

ser.

Indeståender på personens bankkonti eller uforbrugte midler vil f.eks. efter

lov om individuel boligstøtte og efter pensionslovgivningen indgå i opgø-

relsen af formuen og vil i visse tilfælde kunne påvirke personens ret til ydel-

ser eller udmålingen heraf. Som udgangspunkt anvender myndighederne i

forhold til boligstøtte og pension den seneste slutligning fra skattemyndig-

hederne i forbindelse med tilkendelse og beregning af ydelser, hvor formuen

skal opgøres. For de borgere, der løbende modtager ydelser, anvendes den

seneste slutligning typisk som udgangspunkt for formueopgørelsen. Perso-

nen har dog oplysningspligt og har derfor pligt til at give myndighederne

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 97: Lovudkast til lovforslag om inflationshjælp til økonomisk udsatte børnefamilier

UDKAST

besked, hvis formuen aktuelt er højere. Desuden har personen ret til at få

lagt den aktuelle formue til grund, hvis den er mindre end oplysningerne fra

slutligningen. Slutligningen for 2023 vil f.eks. først blive anvendt som

grundlag for formueopgørelser, når den foreligger i 2024, og vil derfor som

udgangspunkt blive lagt til grund for opgørelsen af formuen pr. den 1. januar

2026 og dermed for ydelsesudbetalinger i hele 2026.

Det foreslås i

§ 3, stk. 2,

at i 2023 indgår inflationshjælp efter § 1 ikke i

tildelingen eller beregningen af offentlige forsørgelsesydelser og medfører

ikke fradrag i disse ydelser for ydelsesmodtageren, dennes ægtefælle, sam-

lever eller andre husstandsmedlemmer.

Forslaget vil betyde, at inflationshjælp hverken skal indgå i en eventuel op-

gørelse af formue eller indtægtsgrundlag m.v. i forbindelse med tildelingen

og beregningen m.v. af offentlige ydelser.

Hvis en ydelsesmodtager ikke inden udgangen af 2023 har brugt inflations-

hjælpen, vil beløbet indgå i skattemyndighedernes slutligning for skatteåret

2023.

Efter forslaget ses der bort fra inflationshjælpen indtil udgangen af 2023.

Forslaget vil betyde, at inflationshjælpen vil kunne indgå i en opgørelse af

formue ved tildeling m.v. af offentlige ydelser fra den 1. januar 2024, hvis

hjælpen ikke er forbrugt inden denne dato.

Det foreslås i

§ 3, stk. 3,

for at opnå ret efter stk. 2, skal en person, der

modtager en offentlig forsørgelsesydelse, selv skal oplyse myndigheden,

som udbetaler den offentlige forsørgelsesydelse, om udbetalingen af inflati-

onshjælp efter § 1.

Forslaget vil betyde, at modtagerne af inflationshjælp frem til udgangen af

2023 selv skal gøre opmærksom på, at hjælpen ikke skal indgå i tildelingen

og udmålingen af andre ydelser eller tillæg.

Myndigheden, som udbetaler de ydelser, hvori inflationshjælpen ikke skal

indgå, vil ikke automatisk vide, at ydelsesmodtageren har fået udbetalt

hjælp. Det gælder f.eks. for Udbetaling Danmark, som udbetaler boligstøtte,

og som i forbindelse med udbetalingen heraf ikke automatisk vil vide, at

personen har været i målgruppen for udbetaling af inflationshjælp fra kom-

munen.

Hvis personen modtager en ydelse for 2023, som inflationshjælpen ikke skal

indgå i tildelingen eller beregningen af, vil vedkommende kunne anmode

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 97: Lovudkast til lovforslag om inflationshjælp til økonomisk udsatte børnefamilier

UDKAST

den myndighed, som udbetaler ydelsen, om at se bort fra inflationshjælpen

i forbindelse med ansøgning om en ydelse frem til udgangen af 2023.

Det foreslås i

§ 3, stk. 4,

myndigheden, som skal se bort fra inflationshjæl-

pen i de stk. 2 nævnte situationer, kan kræve dokumentation for, at personen

har modtaget inflationshjælpen.

Dokumentationen vil kun være relevant i det omfang, at den relevante myn-

dighed ikke i forvejen har oplysninger om udbetaling af inflationshjælp. Det

vil således f.eks. ikke være relevant for kommunen at anmode om dokumen-

tation udbetaling af inflationshjælp, idet kommunen efter anmodning fra

personen, som har modtaget inflationshjælp, kan fremfinde oplysningerne

om udbetaling af hjælpen. Det vil således være tilstrækkeligt, at personen

selv gør opmærksom på, at vedkommende har modtaget inflationshjælp,

som kommunen skal se bort fra i forbindelse med udbetaling af andre sociale

ydelser.

Dokumentation for udbetaling af inflationshjælp kan ske i form af afgørel-

sen om udbetalingen. Det vil ikke være et krav, at personen godtgør, at in-

flationshjælpen ikke er forbrugt eller at den er adskilt fra anden formue,

f.eks. på en særskilt konto for at undgå, at den indgår i en ydelse, der opgøres

på baggrund af formue.

Til § 4

Udgangspunktet er, at en person kan råde over sine ejendele, herunder for-

dringer, ved at foretage formueretlige dispositioner såsom at overdrage det

pågældende aktiv til en tredjemand. En overdragelse af fordringer kan dog

være udelukket, hvilket er tilfældet efter mange love, der regulerer udbeta-

linger af beløb, der udbetales til særlige formål. Formål, der vil forspildes,

hvis beløbet ikke effektivt udbetales til den pågældende person.

En persons kreditorer kan som udgangspunkt søge sig fyldestgjort i de akti-

ver, som personen frit kan råde over, herunder fordringer. En række aktiver,

herunder fordringer, er dog ved lov friholdt for kreditorernes adgang til rets-

forfølgning. Bl.a. fastsætter retsplejelovens § 512, stk. 3, at udlæg bl.a. ikke

kan foretages i krav på pension, understøttelse eller anden hjælp fra det of-

fentlige, medmindre der er forløbet 3 måneder fra den dag, beløbet kunne

fordres udbetalt.

Det foreslås i

§ 4, stk. 1,

at inflationshjælp efter § 1 ikke kan overdrages

eller gøres til genstand for retsforfølgning før til udbetalingstidspunktet.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 97: Lovudkast til lovforslag om inflationshjælp til økonomisk udsatte børnefamilier

UDKAST

Forslaget om forbud mod overdragelse af kravet på inflationshjælp skal

sikre en effektiv udbetaling af beløbet til ydelsesmodtageren. Forslaget vil

således betyde, at der ikke kan støttes ret på aftaler eller ensidige tilkende-

givelser, hvor en ydelsesmodtager overdrager retten til inflationshjælp. Hvis

der i strid med det foreslåede forbud skulle blive indgået en aftale om over-

dragelse af kravet, vil en sådan aftale være ugyldig. Det samme gælder en

ensidig tilkendegivelse (løfte) om overdragelse.

Inflationshjælpen vil med forslaget være beskyttet mod retsforfølgning frem

til det faktiske udbetalingstidspunkt, hvor pengene indgår på ydelsesmodta-

gerens konto, hvorefter ydelsesmodtageren vil kunne disponere over belø-

bet. Ligesom ydelsesmodtagernes eventuelle kreditorer fra dette tidspunkt

vil kunne foretage retsforfølgning mod beløbet.

Det foreslås videre i

§ 4, stk. 2,

at inflationshjælp efter § 1 kan ikke anvendes

til modregning.

Det vil betyde, at der ikke kan ske modregning, og det gælder alle typer af

modregning, herunder modregning i inflationshjælp for uberettiget mod-

tagne ydelser.

Der henvises til afsnit 2.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 5

Det er efter gældende regler kommunerne, der udbetaler de forsørgelses-

ydelser som efter lovforslagets § 1, stk. 1, nr. 1, er en betingelse for at

kunne få udbetalt inflationshjælp. Hjælpen udbetales som hovedregel af

personens opholdskommune efter reglerne i § 9 i lov om retssikkerhed og

administration på det sociale område.

Efter § 38 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsat-

sen m.v., samles data af betydning for arbejdsmarkedsovervågningen m.v.

i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings statistiske datavarehus.

Det foreslås i

§ 5, stk. 1,

at inflationshjælp efter § 1 udbetales uden ansøg-

ning af den kommune, som har udbetalt ydelserne som nævnt i § 1, stk. 1,

nr. 1.

Forslaget vil betyde, at det vil være den kommune, som har udbetalt den

relevante ydelse, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, til forælderen, som skal udbetale in-

flationshjælp til vedkommende. Det gælder også, selv om forældren eller

barnet eventuelt måtte flytte kommune efter januar 2023 og indtil udbeta-

lingen af de to rater.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 97: Lovudkast til lovforslag om inflationshjælp til økonomisk udsatte børnefamilier

UDKAST

Inflationshjælpen udbetales uafhængigt af familiens forsørgelsesmæssige

status på udbetalingstidspunkterne. Afgørende for de to udbetalinger er så-

ledes, at en eller begge forældre helt eller delvist har modtaget en af de re-

levante ydelser for januar 2023, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, og antallet af registre-

rede børn under 15 år på adressen den 31. januar 2023.

Det foreslås i

§ 5, stk. 2,

at inflationshjælp efter § 1 udbetales i to rater i

2023. Inflationsjælpen udbetales med halvdelen af beløbet i juni 2023 og

halvdelen af beløbet august måned 2023.

Første rate af inflationshjælpen vil således blive udbetalt af kommunerne i

juni 2023 og anden rate i august 2023.

Det foreslås i

§ 5, stk. 3,

at en person, der ikke den 1. juli 2023 har modta-

get inflationshjælp, og som mener at opfylde betingelserne herfor, kan an-

søge om at få udbetalt inflationshjælp hos den kommune, som har udbetalt

ydelserne, jf. § 1, stk. 1, nr. 1. Ansøgningen om inflationshjælp skal være

modtaget hos kommunen senest den 30. november 2023.

Forslaget skal sikre, at der efter ansøgning kan træffes afgørelse om inflati-

onshjælp, hvis en person ikke har modtaget hjælpen uden ansøgning fra

kommunen, selv om vedkommende mener at opfylde betingelserne herfor.

Forslaget vil betyde, at der ikke udbetales inflationshjælp til personer, som

søger herom efter fristens udløb.

Hvis kommunen efter den første udbetaling af inflationshjælp skulle blive

opmærksom på, at en person, der har været berettiget til og fået udbetalt en

relevant forsørgelsesydelse for januar 2023 og har børn i den relevante al-

dersgruppe, ved en fejl ikke har modtaget hjælpen automatisk efter § 1, vil

kommunen skulle rette op på fejlen og udbetale hjælpen til den berettigede

person.

Det foreslås i

§ 5, stk. 4,

at kommunerne skal videregive oplysninger om

udbetalingstidspunkt og personnummer på personer, der har modtaget in-

flationshjælp, til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til brug for

statistisk opfølgning og analyse samt opbevaring i styrelsens statistiske da-

tavarehus.

Forslaget vil indebære, at kommunerne får en pligt til at indsende oplys-

ninger om udbetaling af inflationshjælp til Styrelsen for Arbejdsmarked og

Rekruttering til brug for statistik, overvågning, analyse og forskning. Op-

lysningerne registreres og opbevares i Styrelsen for Arbejdsmarked og

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 97: Lovudkast til lovforslag om inflationshjælp til økonomisk udsatte børnefamilier

UDKAST

Rekrutterings statistiske datavarehus, jf. § 38 i lov om organisering og un-

derstøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Oplysningerne om ordningen kan herefter køres sammen med andre rele-

vante registre i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og anvendes

til, at styrelsen kan betjene ministeren og Folketinget, overvåge arbejds-

markedet, lave statistik, analyser og forskning på ordningen på statistisk

niveau fordelt på f.eks. køn, alder, geografi eller ydelsestype m.v.

Til § 6

Hjælp til forsørgelse efter lov om aktiv socialpolitik udbetales efter gæl-

dende regler som udgangspunkt bagud for 1 måned, jf. § 89, stk. 1, i lov om

aktiv socialpolitik. Det følger heraf, at der som udgangspunkt ikke vil blive

udbetalt ydelser efter aktivloven for januar til en person, som afgår ved dø-

den i januar, da den afdøde ikke har et behov for økonomisk hjælp til for-

sørgelse fremadrettet.

Det foreslås i

§ 6, stk. 1,

at inflationshjælp udbetales til boet efter en per-

son, der opfyldte betingelserne i § 1, men som på tidspunktet for udbetaling

af inflationshjælp er afgået ved døden.

Forslaget vil betyde, at inflationshjælpen udbetales til dødsboet efter en per-

son, som var berettiget til inflationshjælp efter § 1, men som afgår ved døden

inden udbetalingen af inflationshjælpen finder sted i juni og august.

Inflationshjælp udbetales derimod ikke til dødsboet efter en person, der er

afgået ved døden i januar 2023, og som derfor ikke har fået udbetalt en re-

levant forsørgelsesydelse for januar 2023.

Det følger af betingelsen om, at forælderen helt eller delvist skal have mod-

taget en forsørgelsesydelse for januar 2023, jf. § 1, stk. 1, nr. 1.

Det foreslås i

§ 6, stk. 2, 1. pkt.,

at inflationshjælp efter § 1 udbetales til en

person, som opfylder betingelserne i § 1, uanset om et omfattet barn er af-

gået ved døden efter 31. januar 2023.

Forslaget vil betyde, at hvis et barn, som var under 15 år den 31. januar

2023, afgår ved døden herefter, så udbetales inflationshjælpen til den foræl-

der, der i øvrigt opfyldte betingelserne for at modtaget inflationshjælp i § 1

på tidspunktet for udsøgningen af målgruppen den 31. januar 2023.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 97: Lovudkast til lovforslag om inflationshjælp til økonomisk udsatte børnefamilier

UDKAST

Det foreslås i

§ 6, stk. 2, 2. pkt.,

at hvis et barn dør i januar 2023, udbetales

inflationshjælp til en person, som opfyldte betingelserne i § 1 på tidspunktet

for dødsfaldet.

Forslaget vil betyde, at den forælder, som opfyldte betingelserne i § 1 på det

tidspunkt i januar 2023, hvor barnet dør, vil få udbetalt inflationshjælp.

Det vil betyde, at det vil være tidspunktet for dødsfaldet, som vil være afgø-

rende for, om betingelserne efter § 1 vil være opfyldt. Det vil således være

den forælder, som har modtaget en ydelse som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 1, og

som havde barnet bopælsregistreret på samme adresse, da dødsfaldet ind-

trådte, som vil få udbetalt hjælpen.

Hvis barnet er afgået ved døden i 2022, udbetales der ikke inflationshjælp

efter § 1.

Til § 7

Efter den gældende § 91, stk. 1, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik skal

kommunen træffe afgørelse om tilbagebetaling, når en person mod bedre

vidende uberettiget har modtaget ydelser efter lov om aktiv socialpolitik.

Efter § 95, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik opkræves tilbagebetalings-

kravet af kommunen eller af Udbetaling Danmark efter regler fastsat af be-

skæftigelsesministeren i samråd med skatteministeren. Tilbagebetalings-

pligten er nærmere reguleret ved bekendtgørelse nr. 1617 af 27. december

2019 om kommunernes opkrævning af tilbagebetalingskrav efter lov om

aktiv socialpolitik, lov om kontantydelse, § 125 i lov om en aktiv beskæfti-

gelsesindsats, lov om en midlertidig jobpræmie til langtidsledige m.v., lov

om en skattefri seniorpræmie og lov om et midlertidigt børnetilskud til

visse forsørgere.

Efter § 95, stk. 2, stk. 1, bortfalder tilbagebetalingskravet, når der er gået 3

år efter hjælpens ophør uden, at der har været økonomisk mulighed for at

gennemføre kravet.

Efter § 95, stk. 2, 2. og 3. pkt., finder reglen om bortfald i § 95, stk. 2, 1.

pkt., ikke anvendelse, hvis tilbagebetalingskravet overdrages til inddrivelse

hos restanceinddrivelsesmyndigheden. Det vil i så fald være forældelseslo-

vens regler, som gælder.

Der henvises til lovforslaget almindelige bemærkninger pkt. 2.3.1. for en

nærmere beskrivelse af tilbagebetalingsreglerne.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 97: Lovudkast til lovforslag om inflationshjælp til økonomisk udsatte børnefamilier

UDKAST

Det foreslås i

§ 7, stk. 1,

at inflationshjælp efter § 1, som er udbetalt til en

person, der ikke er berettiget til hjælpen, eller dennes dødbo, ikke skal til-

bagebetales, hvis udbetalingen skyldes en myndighedsfejl, og det udbetalte

beløb ikke overstiger 13.500 kr., jf. dog stk. 2.

Forslaget vil betyde, at hvis den fejlagtige udbetaling af inflationshjælp

f.eks. skyldes en fejl i den udbetalende myndigheds håndtering af sagen el-

ler en fejl i registerdata, skal inflationshjælpen ikke tilbagebetales.

I forhold til et eventuelt dødsbo kan det være aktuelt, hvis dødsfaldet ikke

er blevet registreret i CPR på det tidspunkt, hvor målgruppen for inflati-

onshjælp på baggrund af ydelsesmodtagere for januar 2023 er blevet ud-

søgt.

Forslaget betyder også, at hvis fejlen medfører, at personen eller et døds-

bo har fået udbetalt mere end det maksimale beløb, der samlet kan udbe-

tales for 3 børn under 15 år pr. ydelsesmodtager, kan hjælpen kræves til-

bagebetalt, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

Det foreslås i

§ 7, stk. 2,

at inflationshjælp efter § 1 skal tilbagebetales, når

en person, som har modtaget inflationshjælp, skal tilbagebetale hele for-

sørgelsesydelsen nævnt i § 1, stk. 1, nr. 1, for januar 2023, jf. § 91, stk. 1,

nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at inflationshjælpen skal tilbage-

betales, når en person mod bedre vidende uberettiget har modtaget og skal

tilbagebetale en af de forsørgelsesydelser efter lov om aktiv socialpolitik,

som ligger til grund for udbetaling af inflationshjælpen.

Det foreslås, at det er hele den udbetalte forsørgelsesydelse for januar 2023

efter § 1, stk. 1, nr. 1, som skal tilbagebetales for, at kommunen kan kræ-

ve inflationshjælpen tilbagebetalt. Hvis ydelsen kun delvist skal tilbage-

betales, skal inflationshjælpen således ikke tilbagebetales, da personen i

dette tilfælde fortsat har modtaget en relevant forsørgelsesydelse for ja-

nuar 2023 efter § 1, stk. 1, nr. 1.

Det bemærkes, at der i tilfælde af, at ydelsen, som giver ret til udbetaling

af inflationshjælp, skal tilbagebetales efter § 91, stk. 1, nr. 2, i lov om aktiv

socialpolitik, ikke vil være tale om en myndighedsfejl efter § 7, stk. 1. Det

vil således være hele den modtagne inflationshjælp, som skal tilbagebeta-

les.

Det foreslås i

§ 7, stk. 3,

at tilbagebetalingskravet opkræves af kommunen.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 97: Lovudkast til lovforslag om inflationshjælp til økonomisk udsatte børnefamilier

UDKAST

Forslaget vil betyde, at det er den kommune, som har udbetalt både den re-

levante forsørgelsesydelse og inflationshjælpen, som foretager opkrævnin-

gen i tilfælde af et tilbagebetalingskrav.

Det foreslås i

§ 7, stk. 4, 1. pkt.,

at et tilbagebetalingskrav bortfalder 3 år

efter udbetalingen af inflationshjælp.

Forslaget vil betyde, at hvis det ikke har været muligt for kommunen at

søge kravet om tilbagebetaling af inflationshjælpen gennemført indenfor 3

år efter udbetalingen, bortfalder kommunens krav mod modtageren af in-

flationshjælpen.

Det foreslås i

§ 7, stk. 4, 2. pkt.,

at hvis et tilbagebetalingskrav overdrages

til restanceinddrivelsesmyndigheden med henblik på inddrivelse, finder

bortfaldsreglen i 1. pkt. ikke anvendelse fra restanceinddrivelsesmyndighe-

dens modtagelse af kravet.

Forslaget vil betyde, at i tilfælde af misligholdelse, som indebærer, at tilba-

gebetalingskravet er blevet overdraget til restanceinddrivelsesmyndighe-

den, så finder reglen om, at kravet bortfalder efter 3 år, ikke anvendelse. I

stedet vil forældelseslovens regler og de særlige forældelsesregler i gælds-

inddrivelsesloven gælde fra det tidspunkt, hvor restanceinddrivelsesmyn-

digheden modtager kravet til inddrivelse fra kommunen.

Der indtræder således med forslaget en ny frist til at få inddrevet gælden

fra ydelsesmodtageren af restanceinddrivelsesmyndigheden.

Med

§ 7, stk. 4, 4. pkt.,

foreslås, at hvis tilbagebetalingskravet tilbagesen-

des til kommunen, finder 1. pkt. på ny anvendelse.

Forslaget vil betyde, at hvis tilbagebetalingskravet sendes retur til kommu-

nen, finder reglen om bortfald af kravet 3 år efter udbetalingen af hjælpen

anvendelse igen.

De foreslåede regler svarer til reglerne i § 95, stk. 2, i lov om aktiv social-

politik.

Det foreslås i

§ 7, stk. 5,

at beskæftigelsesministeren efter forhandling med

skatteministeren kan fastsætte regler om en afdragsordning, herunder at til-

bagebetalingsaftale bortfalder, hvis skyldneren trods påkrav udebliver med

tilba-gebetaling af inflationshjælpen.

Reglerne, som fastsættes, vil svare til de gældende regler, der er fastsat i

medfør af § 95, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik i bekendtgørelse nr.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 97: Lovudkast til lovforslag om inflationshjælp til økonomisk udsatte børnefamilier

UDKAST

1617 af 27. december 2019 om kommunernes opkrævning af tilbagebeta-

lingskrav efter lov om aktiv socialpolitik, lov om kontantydelse, § 125 i

lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om en midlertidig jobpræmie til

langtidsledige m.v., lov om en skattefri seniorpræmie og lov om et midler-

tidigt børnetilskud til visse forsørgere.

Der forventes således fastsat regler om, at kommunen vil fastsætte en ord-

ning om afdragsvis betaling eller yde henstand med betalingen. Kommu-

nen vil yde henstand til skyldnere, der ikke har en årlig nettoindkomst, der

overstiger de minimumsgrænser for fastsættelse af afdragsordninger for

henholdsvis personer med forsørgelsespligt over for børn og personer uden

forsørgelsespligt over for børn, der er fastsat i Skatteministeriets bekendt-

gørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige. Det vil dog ikke gælde,

hvis skyldneren har meget beskedne udgifter til f.eks. bolig eller særligt

høje skattefradrag. I den situation vil der kunne opkræves et månedligt be-

løb, der fastsættes under hensyn til disse særlige omstændigheder.

Der forventes videre fastsat regler om, at kommunen vil indtræde for et be-

løb, der svarer til den tilbagebetalingspligtige ydelse, i retten til udbetaling

af overskydende skat. Dette gælder, selvom der er fastsat en tilbagebeta-

lingsordning. Der forventes ligeledes fastsat regler om, at hvis en skyldner

trods påkrav ikke overholder en afdragsordning, vil afdragsordningen blive

anset for bortfaldet og hele gælden for forfalden. Derefter vil kommunen

overdrage kravet til restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. lov om inddri-

velse af gæld til det offentlige, med henblik på inddrivelse. Inden overdra-

gelsen vil kommunen skulle underrette skyldneren skriftligt om overdra-

gelsen.

Fremkommer skyldneren efter fordringens overdragelse til restanceinddri-

velsesmyndigheden med indsigelser om fordringens eksistens eller stør-

relse, vil restanceinddrivelsesmyndigheden sende skyldnerens indsigelser

til kommunen, der træffer afgørelse om indsigelserne. Restanceinddrivel-

sesmyndigheden vil skulle orientere skyldneren om fremsendelsen til kom-

munen. Indsigelser fra skyldneren om fordringens eksistens eller størrelse

vil ikke få opsættende virkning i forhold til restanceinddrivelsesmyndighe-

dens inddrivelse af fordringen.

Efter overdragelse af fordringen til restanceinddrivelsesmyndigheden vil

kommunen skulle, såfremt den bliver bekendt med væsentlige ændringer i

skyldners økonomiske forhold, underrette restanceinddrivelsesmyndighe-

den herom. Hvis ændringerne i skyldners forhold afstedkommer forbed-

rede økonomiske forhold, vil kommunen samtidig med underretningen

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 97: Lovudkast til lovforslag om inflationshjælp til økonomisk udsatte børnefamilier

UDKAST

kunne anmode restanceinddrivelsesmyndigheden om at intensivere inddri-

velsen. Hvis ændringerne i skyldners forhold afstedkommer forværrede

økonomiske forhold, vil kommunen kunne tilbagekalde kravet fra inddri-

velse med henblik på at give skyldneren henstand eller indgå en ordning

om afdragsvis betaling.

Der henvises til afsnit 2.3. i de almindelige bemærkninger.

Der er ikke fastsat regler om klage over en afgørelse om tilbagebetaling ef-

ter denne lov.

Der henvises til afsnit 2.6. i de almindelige bemærkninger.

Til § 8

Det foreslås i

§ 8,

at staten afholder udgifter til inflationshjælp efter denne

lov.

Forslaget omfatter udgifter til selve udbetalingen af inflationshjælpen.

De kommunaløkonomiske konsekvenser af lovforslaget skal forhandles

med de kommunale parter.

Der henvises til afsnit 4 i de almindelige bemærkninger.

Til § 9

Det foreslås i

§ 9,

at loven skal træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Da loven fremsættes og behandles i marts og april 2023 foreslås det, at loven

træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i lovtidende med henblik på, at

udbetaling af den første rate af inflationshjælp kan ske senest i juni 2023.

Fra lovens ikrafttræden kan kommunerne foretage de nødvendige sagsbe-

handlingsskridt for at kunne udbetale den første rate af inflationshjælpen

senest i juni 2023.

Til § 10

Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland, da inflati-

onshjælpen er afgrænset til personer, som modtager forsørgelsesydelser ef-

ter lov om aktiv socialpolitik, der ikke gælder for Færøerne og Grønland.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 97: Lovudkast til lovforslag om inflationshjælp til økonomisk udsatte børnefamilier

UDKAST