BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 93: Svar på spørgsmål stillet i Finansudvalget

Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del Bilag 93
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

16. marts 2023

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 66 (Alm. del) af 23. januar

2023 stillet efter ønske fra Rasmus Jarlov (KF)

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for, hvor meget ret til tidlig pension (den såkaldte Arne-

pension) er overfinansieret i hvert af årene frem mod 2030, set i lyset af den lavere

tilgang til ordningen end forventet?

Svar

Det har siden den 1. januar 2022 været muligt at modtage tidlig pension. I 2022

var der 7.200 helårspersoner, der fik udbetalt tidlig pension. Med aftalen om ret til

tidlig pension blev det med betydelig usikkerhed skønnet, at 24.000 helårspersoner

ville overgå til tidlig pension i 2022. Væsentlig færre end ventet har således benyt-

tet sig af retten til tidlig pension.

Det forholdsvist lave antal personer på tidlig pension i 2022 vurderes dog ikke på

nuværende tidspunkt at udgøre et tilstrækkelig erfaringsgrundlag for at ændre på

reformskønnene på længere sigt. Dette skal blandt andet ses i lyset af, at ordnin-

gen fortsat er under indfasning, at vi befinder os i en gunstig konjunktursituation,

der kan have bidraget til, at flere har valgt at blive længere på arbejdsmarkedet,

samt at færre end forventet har valgt at overgå fra efterløn til tidlig pension.

I forbindelse med seneste mellemfristede fremskrivning

2030-planforløb: Grundlag

for udgiftslofter 2026

fra august 2022 er det således lagt til grund, at der sker en grad-

vis tilpasning fra det nuværende relativt lave antal personer på tidlig pension til det

tidligere forventede antal i 2030,

jf. tabel 1.

Tabel 1

Forløb for antal personer på tidlig pension og de skønnede samlede offentlige merudgifter forbundet

med indførelse af tidlig pension (ekskl. finansieringselementer)

–

reformskøn og seneste

fremskrivning, 2022-2030

2022

Antal

Reformskøn

Seneste fremskrivning

24.500

7.200

29.300

14.100

32.300

15.500

2023

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

Helårspersoner

28.700

13.800

24.900

12.000

21.300

13.100

16.500

12.300

12.700

11.200

16.500

16.200

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 93: Svar på spørgsmål stillet i Finansudvalget

Side 2 af 3

Nedjustering

Offentlig merudgift

Reformskøn

Seneste fremskrivning

Nedjustering

17.300

15.200

16.800

14.900

12.900

8.200

4.200

1.500

200

Mio. kr. (2023-niveau)

2.400

850

1.550

2.900

1.450

1.400

3.400

1.700

3.550

1.750

1.800

3.800

1.900

3.450

2.150

1.300

3.000

2.250

750

2.500

2.250

300

3.300

3.250

Anm.: Det er beregningsteknisk lagt til grund, at administrationsomkostningerne forbundet med ordningen er

uafhængige af ordningens størrelse, samt at den gennemsnitlige merudgift

pr. person

på tidlig pension er

uændret på trods af lavere tilgang end skønnet ved indgåelsen af

Aftale om en ny ret til tidlig pension.

Merudgif-

terne er opregnet til 2023-niveau på baggrund af ydelses- og lønudviklingen. Det er beregningsteknisk anta-

get, at diskrepansen mellem aftaleskønnene og den observerede tilgang vil aftage frem mod 2030, hvorefter

tilgangen vil følge aftaleskønnene. Der er i tabellen afrundet til nærmeste 100 helårspersoner og til nærmeste

50 mio. kr.

Kilde: FFL23, jobindsats.dk, 2030-planforløb og egne beregninger.

Det er beregningsteknisk antaget, at merudgiften pr. person på tidlig pension er

uændret fra aftaleskønnene, og at administrationsomkostningerne er uændrede.

Det bemærkes, at der er tale om skøn, som er behæftet med væsentlig usikkerhed,

da ordningen fortsat er under indfasning. Der vil løbende kunne komme justerin-

ger til de angivne skøn.

Nedjusteringen af det skønnede antal personer på tidlig pension i årene frem mod

2030 skønnes på den baggrund at medføre, at de offentlige udgifter til tidlig pen-

sion (ekskl. finansieringselementer) vil være knap 1,4 mia. kr. lavere i 2023 og ca.

1,8 mia. kr. lavere i 2025 end skønnet i forbindelse med aftalen.

Det bemærkes, at en del af finansieringen i

Aftale om en ny ret til tidlig pension

ikke

nåede at blive implementeret inden valgudskrivelsen. Således er den aftalte indfø-

relse af en lagerbeskatning af selskabers ejendomsavancer endnu ikke vedtaget. Fi-

nansieringstiltaget skulle bidrage med 850 mio. kr. årligt fra 2023. Med regerings-

grundlaget

Ansvar for Danmark

har regeringen valgt at annullere finansieringstilta-

get. Finansieringsbidraget er således håndteret inden for rammerne af regerings-

grundlaget, dvs. som et udgiftskrævende initiativ, der finansieres inden for de øko-

nomiske rammer, regeringsgrundlaget giver anledning til.

Ændrede skøn i forhold til de virkninger, der er forventet ved indgåelse af politi-

ske aftaler, fører efter normal praksis ikke til en genåbning af reformvirkningerne.

Afvigelser fra de oprindelig skønnede virkninger

–

positive såvel som negative

–

indregnes løbende i forbindelse med opdatering af de mellemfristede fremskriv-

ninger og indregnes dermed i grundlaget for tilrettelæggelsen af finanspolitikken

fremadrettet. Den aktuelle aktivitet for ordningen om tidlig pension giver således

ikke anledning til at foretage justeringer af finansieringen af

Aftale om en ny ret til

tidlig pension.

Med venlig hilsen

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 93: Svar på spørgsmål stillet i Finansudvalget

Side 3 af 3

Nicolai Wammen

Finansminister