Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del Bilag 92
Offentligt
2677983_0001.png
Nyborg Kommune
rïL1
‘
Nyborg
KOMMUNE
Rådhuset, Torvet i
5800 Nyborg
Betjen dig selv pä
www.nyborg.dk
16. marts 2023
Til
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jorgensen
Folketingets Beskæftigelsesudvalg (BEU)
sagsnr.:
S2023-2766
Sagsbehandler:
Lene Søby
Telefon:6333 8055
Email:
lsoh @ nyborg.dk
Send altid persontølsomme oplysnin
ger via din digitale postkasse på bor
ger.dk
Frihed til kommunerne i beskæftigelsesindsatsen
Henvendelse fra Fælles Fynsk Beskæftigelsesforum til Beskæftigelsesministeren
og til Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Fælles Fynsk Beskæftigelsesforum (FFB), der består af fagudvalgsformænd fra 9 fyn
ske kommuner, har besluttet at sende dette brev til Beskæftigelsesministeren og til Fol
ketingets Beskæftigelsesudvalg for at kommentere på de positive intentioner i at sætte
beskæftigelsesindsatsen fri og samtidig dele anbefalinger til realiseringen af de forven
tede besparelser i kommunernes beskæftigelsesindsats, som fremgår af regerings-
grundlaget for SVM-regeringen.
Fælles Fynsk Beskæftigelsesforum vurderer det som meget positivt, at proceskrav fjer
nes, at borgerens behov sættes i centrum, og at kommunerne får større frihed til at til
rettelægge beskæftigelsesindsatsen. Fælles Fynsk Beskæftigelsesforum opfordrer
grundigt tH at overveje rækkefølgen, hvis ovenstående skal ske samtidig med, at udgif
terne til beskæftigelsesindsatsen reduceres.
Opfordringen fra Fælles Fynsk Beskæftigelsesforum er, at regeringen præsenterer et
samlet, gennemarbejdet og langtidsholdbart bud på fremtidens beskæftigelsesindsats
frem for enkeltstående og isolerede tiltag, som skive for skive barberer elementer af
beskæftigelsesindsatsen uden at have øje for helheden og de enkelte tiltags indvirk
ning på hinanden. Ellers vil det være vanskeligt at fastholde de markante og rekordsto
re resultater, der er skabt af beskæftigelsesindsatsen de seneste år og ligeså de dyg
tige medarbejdere i jobcentrene, som har leveret resultaterne.
-
-
Fremtidens beskæftigelsesindsats bør fokusere mere på resultater og effekter. Altså
hvor mange kommer i job af indsatsen. Og derfor bør udgifterne til offentlig forsørgelse
og udgifterne til indsatsen ses i en sammenhæng. Med et skarpere fokus på resultater
og effekter er det forummets forventning, at der vil kunne findes betydelige ressourcer i
staten ved at mindske styringen og overvågningen af kommunerne.
Fælles Fynsk Beskæftigelsesforum fik foretræde for Folketingets Beskæftigelsesudvalg
d. 12. maj 2021 ifm. med besparelserne på 1,1 mia. kr.
i
kommunernes beskæftigelses
indsats som følge af den politiske “Aftale om ny ret til tidlig pension”. I dette foretræde
pegede FFB på fokuspunkter, som bør indtænkes i forenklingen af beskæftigelsesind
satsen, til glæde for borgere og virksomheder.
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 92: Henvendelse af 16/3-23 fra Fælles Fyns Beskæftigelsesforum, vedrørende frihed til kommunerne i beskæftigelsesindsatsen
2677983_0002.png
Disse fokuspunkter er stadig gældende:
1. Slip kommunerne fri til at tilrettelægge den bedste beskæftigelsesindsats i eget
lokalområde
2. Forenkling og afbureaukratisering kræver tillid til borgere og til Jobcentre
3. Tillid opbygges gennem gensidig tiltro og velvilje ikke kontrol
4. Nytænkning skal være mantraet for de politiske forhandlinger
5. Et enkelt og gennemskueligt system, herunder ydelsessystem, er til glæde for al
le
6. Opkvalificering er vigtigere end nogensinde
—
—
Med afsæt
i
regeringsgrundlaget, hvori det fremgår at man ønsker at skabe en ny be
skæftigelsespolitik og give frihed til kommunerne, vil vi i Fælles Fynsk Beskæftigelses
forum gerne bidrage til at gen- og nytænke beskæftigelsesområdet fra bunden.
Vi er af den overbevisning, at vi skal ud at den detailstyrede, procesorienterede be
skæftigelsespolitik, som efterhånden omfatter flere tusinde siders lovgivning.
Vi har derfor drøftet, hvilke regler og krav på beskættigelsesområdet, der med fordel vil
kunne afskaffes med henblik på at sikre en mere fleksibel og samtidig mindre bureau
kratisk beskæftigelsesindsats.
Udgangspunktet er at se på de regler og krav, der vil kunne sikre en større grad af flek
sibilitet i sagsbehandlingen, sikre borgerne større grad af transparens i eget sagsforløb,
herunder bedre overblik over egne muligheder, samt lette vejen til job- eller uddannel
se.
Vi er kommet frem til følgende 8 forslag til konkrete regelforenklinger på beskæftigel
sesområdet.
1. Fjernelse af proceskrav ved ydelsesskift
I henhold til gældende regler, så starter der et nyt kontaktforløb og en ny ret og pligt
periode, når eller hvis en borger skifter til en ny forsørgelsestype. Det betyder i
praksis, at borgeren på ny skal have minimum 4 samtaler inden for de første 6 må
neder.
Vi foreslår, at dette proceskrav fjernes, da nuværende krav ofte bliver det drivende
element i samtalen med borgeren, hvor det i stedet bør være det beskæftigelses
fremmende, der er i fokus. En afskaffelse af proceskravene vil i højere grad under
støtte, at sagsbehandler og borger i et samarbejde fastlægger et kontaktforløb,
der giver mening for den enkelte borger, styrker et øget beskættigelsesfokus, her
under at indsatserne er meningsfulde og tilpasset den enkeltes behov og formåen.
Borgerne er forskellige og har forskellige behov, som ikke nødvendigvis afhænger
af et ydelsesskift. En one-size-fits-all model er ikke hensigtsmæssig.
—
—
2. En smidigere brug at kommunernes rehabiliteringsteam
Efter gældende regler skal en sag forelægges kommunens rehabiliteringsteam, hvis
2
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 92: Henvendelse af 16/3-23 fra Fælles Fyns Beskæftigelsesforum, vedrørende frihed til kommunerne i beskæftigelsesindsatsen
2677983_0003.png
en borger vurderes i målgruppen for hhv. fleksjob, førtidspension og ressourcefor
løb.
Derudover skal en borger, der overgår til jobafklaringsforløb, have sin sag forelagt
rehabiliteringsteamet inden for 4 uger med henblik på at lægge en plan for det vide
re forløb
jf.
nuværende gældende regler. Dette uagtet om der er tale om en ukom
pliceret sygdom, gode arbejdsmæssige ressourcer og en plan for tilbagevenden til
arbejdet/arbejdsmarkedet.
Vi forslår, som minimum, at afskaffe proceskravet om forelæggelse af sager på re
habiliteringsteammøder omhandlende i jobafklaringsforløb grundet følgende:
• Afgørelsen om overgang til jobafklaringsforløb er allerede truffet at kommu
nen
inden
sagen forelægges rehabiliteringsteamet, hvilket betyder at rehabili
teringsteamet alene tager stilling til indsatserne i forløbet.
• Hvilke indsatser, borgerne har behov for, er beskrevet af både borger og
sagsbehandler i rehabiliteringsplanens forberedende del, hvorfor rehabilite
ringsteammødet ofte kommer til at fremstå som unødvendig og ressource
spild.
• Indsatserne kan også være videreført fra sygedagpengeforløbet, hvorfor re
habiliteringsteamet alene blåstempler, hvad borger allerede er i gang med.
• Der er ofte ikke behov for en tværfaglig indsats.
Ved ikke at skulle have jobafklaringssager forelagt rehabiliteringsteamet, vil der op
stå bedre mulighed for planlægning af indsatsen og kontaktforløbet, da sagen ikke
vil være styret af en frist for forelæggelse.
En fuldstændig afskaffelse af rehabiliteringsteam kan vi også se som en del af ny
tænkningen af beskæftigelsesindsatsen. Dette på baggrund at følgende:
•
Resultatet af kravet om at borgere, der er i målgruppen for ressourceforløb,
fleksjob, førtidspension eller jobafklaringssager ska/forelægges rehabilite
ringsteamet inden afgørelse, er at sagerne trækker ud grundet ventetid på at
få tid på et rehabiliteringsteammøde.
Det tager lang tid at forberede en sag til rehabiliteringsteam.
Der ska/indhentes en speciel lægeattest (LÆ265), hvor borger skalfremmø
de hos egen læge. Dette er uden betydning i de sager, hvor eventuel be
handling foregår i et helt andet reg i.
Et rehabiliteringsteam består af repræsentanter fra social-, sundheds- og be
skæftigelsesområdet samt en sundhedskoordinator fra regionen. Det er både
penge- og ressourcekrævende.
•
•
•
Ved at afskaffe rehabiliteringsteammøderne eller som minimum i. gang jobafkla
ringsforløb ser vi mulighed for følgende besparelser:
• Besparelser på indhentelse af LÆ265. Behovet for indhentelse at lægelige
oplysninger vil i højere grad kunne afstemmes
i
forhold til den konkrete sag.
• Besparelser i forhold til at afholde færre rehabiliteringsteammøder eller s’et
ingen.
—
3
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 92: Henvendelse af 16/3-23 fra Fælles Fyns Beskæftigelsesforum, vedrørende frihed til kommunerne i beskæftigelsesindsatsen
2677983_0004.png
3. Forlænge varigheden at 8 ugers virksomhedspraktik for dimittender
I perioden 16.05.2021 16.11.2022 har der været et landsdækkende forsøg i for
hold til, at jobcentret har kunnet give tilbud om en 8 ugers virksomhedspraktik til di
mittender med god effekt.
—
—
Vi foreslår en forlængelse af forsøget og i bedste fald en permanentgørelse, da job
centrene har oplevet stor succes med at få ledige dimittender
i
ordinær ansættelse
på baggrund af 8 ugers virksomhedspraktik.
Det er ofte svært for dimittender at sætte ord på deres kompetencer. Samtidig er det
ofte svært for arbejdsgiverne at gennemskue, hvilke kompetencer dimittenderne
kommer med. En 8 ugers virksomhedspraktik bidrager til, at de færdiguddannede
dimittender får lejlighed til at omsætte teori til praksis og får indblik i værdien af de
res egne kom petencer i en praksisnær kontekst.
Den forlængede virksomhedspraktik giver også virksomhederne mulighed for at se
og afprøve dimittendernes kompetencer, inden en egentlig ansættelse.
4. Opfølgning på fleksjob
Efter gældende regler skal kommunen følge op på, om der er sket ændringer i den
ansattes forhold senest 2.5 år i fleksjobbet, herunder vurdere om den ansatte fortsat
opfylder betingelserne for fleksjob. Herefter skal jobcentret følge op hver gang, der
er gået 2.5 år fra seneste opfølgning.
Vi foreslår, at kommunerne får mulighed for selv at vurdere, hvordan og hvornår der
følges op på fleksjob. Det vil give mere fleksibilitet i indsatsen og derved mulighed
for at arbejde individuelt med den enkelte borger.
5. Mere fleksible rammer for vejledning at borgere både form og proces
Efter gældende regler skal kommunen senest ved 1. samtale og efterfølgende hver
6 måned vejlede borger om dennes rettigheder og pligter ved at modtage en offent
lig ydelse. Vejledningen skal ske ved en personlig samtale. Vejledningen skal gives
mundtligt, skriftligt og sendes til borgerens e-boks. Dette kræver tid og ressourcer.
—
Vi foreslår, at der skabes mere fleksibilitet i vejledningspligten. Det kunne være giv
tigt at give kommunerne mulighed for at vejlede borgere digitalt, for eksempel via
video, i de tilfælde hvor det giver mening.
Ved mulighed for at fremsende vejledningspjecen inden første samtale får kommu
nerne bedre mulighed for at sanktionere borgere, som ikke møder op til den første
samtale, da borgerne er vejledt inden samtalen, og ikke først vejledes til samtalen
som det sker i dag.
6. Fjerne krav om at borgere på ledighedsydelse skal kunne vælge mellem to
eksterne aktører
Efter gældende regler har personer, som er omfattet af fleksjobordningen og mod
tager ledighedsydelse, ret til anden aktør, når de har været ledige i 6 måneder in
4
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 92: Henvendelse af 16/3-23 fra Fælles Fyns Beskæftigelsesforum, vedrørende frihed til kommunerne i beskæftigelsesindsatsen
2677983_0005.png
den for 9 måneder, og
pligttil
anden aktør efter 12 måneder inden for 18 måneder.
Anden aktør er med henblik på etablering af fleksjob. Borgeren skal have mulighed
for at vælge mellem flere eksterne aktører.
Vi foreslår, at kravet afskaffes.
Ingen andre målgrupper har krav om, at der skal være et særligt antal eksterne ak
tører. Ved at fjerne kravet om 2 eksterne aktører til ledighedsydelsesmodtagere, får
kommunerne bedre mulighed for at skabe et mere sammenhængende forløb for
den enkelte borger, hvor den enkelte sagsbehandler i samarbejde med borgeren
vurderer, hvilken indsats, der er bedst for den ledige.
7. Ændre aktiveringskravet til kontanthjælpsmodtagere og dagpengemodtagere
Efter gældende regler om skærpet tilsyn er der et aktiveringskrav for kontant
hjælpsmodtagere og dagpengemodtagere om at de skal have et tilbud inden for 6
måneder.
Vi foreslår at ændre aktiveringskravet.
I stedet for at dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere skal have et tilbud
indenfor 6 måneder, vil det give mening at ændre reglerne, så de skal have ét tilbud
for hver 12. måned. På denne måde vil kommunen få råderum til bedre at vurdere,
hvornår det giver mening at give den ledige et tilbud.
Desuden vil det give mulighed for at give den ledige et løntilskud som første tilbud,
da man som udgangspunkt skal have været ledig i mindst 6 måneder for at få dette
tilbud.
8. Fjerne krav om mestringsforløb for sygemeldte borgere
Efter gældende regler har sygemeldte borgere, der er visiteret til kategori 2, ret til et
kursus i mestring af sygdom med henblik på at fastholde et arbejde.
Vi foreslår af fjerne retten til mestringsforlob, og at det i stedet skal være op til
kommunerne selv at afgøre, hvornår det giver mening at tilbyde et mestringsforløb.
Ved at lade sagsbehandler og borger vurdere, hvornår et mestringsforløb giver me
ning, kan ressourcerne som ellers er afsat til dette, bruges mere fornuftigt på de
borgere, hvor der er en reel risiko for at de ikke kommer direkte tilbage på arbejds
markedet efter en sygemeld ing.
En gradvis forenkling af beskættigelsesindsatsen, med jobcentrenes ertaringer i fokus,
samt fokus på de lokale forskelligheder, vil på lang sigt give et mere holdbart resultat
for en bæredygtig beskæftigelsesindsats.
Fælles Fynsk Beskæftigelsesforum stiller sig gerne til rådighed for dialog om den nød
vendige udvikling og nytænkning af beskæftigelsesindsatsen.
5
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 92: Henvendelse af 16/3-23 fra Fælles Fyns Beskæftigelsesforum, vedrørende frihed til kommunerne i beskæftigelsesindsatsen
2677983_0006.png
Henvendelse til de fynske kommuner i Fælles Fynsk Beskæftigelsesforum kan ske til
Vibeke Ejlertsen, formand for Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Nyborg Kom
mune, mail: [email protected]
Med venlig hilsen•
flbéke Ejle en
Formand for Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Nyborg Kommune
På vegne af medlemmerne at Fælles Fynsk Beskæftigelsestorum:
Søren Thomsen
formand for Medborgerskab, Kultur og Beskæftigelsesudvalget Assens Kommune
René Brinch Petersen
formand for Arbejdsmarkedsudvalget Faaborg-Midttyn Kommune
Jesper Schmidt-Nielsen
formand for Arbejdsmarkedsvalget Kerteminde Kommune
Ulrik Kølle Hansen
tormand for Beskæftigelses- og Socialudvalget Langeland Kommune
Helle Waagner
formand for Arbejdsmarkedsudvalget Nordfyns Kommune
Vibeke Ejlertsen
formand for Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Nyborg Kommune
Christoffer Lilleholt
Rådmand for Beskæftigelses- og Socialforvaltn ingen Odense Kommune
Dorthe Ullemose
formand for Borger- og arbejdsmarkedsudvalget Svendborg
Mads Boeberg Hansen
formand for Kultur- og socialudvalget Ærø Kommune
6