BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 85: Orientering om offentliggørelse af årsopgørelse for arbejdsulykker 2022

Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del Bilag 85
Offentligt

ARBEJDSTILSYNET ÅRSOPGØRELSE 2022

ANMELDTE ARBEJDSULYKKER 2017-2022

Bilag A: Om data

Arbejdstilsynets register over anmeldte arbejdsulykker

Hvad er en arbejdsulykke?

Ved en arbejdsulykke forstås en pludselig hændelse i forbindelse med arbejdet, som

fører til, at en person kommer fysisk eller psykisk til skade.

En arbejdsulykke kan efter arbejdsskadesikringsloven også være en skade, der opstår

efter en påvirkning, som har varet i højst 5 dage.

Anmeldelse af arbejdsulykker - regler

Arbejdsgiveren har ifølge reglerne i arbejdsmiljølovgivningen pligt til at anmelde ar-

bejdsulykker og forgiftningstilfælde til Arbejdstilsynet, hvis de medfører arbejdsudyg-

tighed i mindst én dag ud over tilskadekomstdagen. Med begrebet arbejdsudygtighed

henvises til, at anmeldepligten også gælder, selv om dagen efter tilskadekomsten ikke

er en arbejdsdag (fx weekend, ferie, skiftende vagter). Med arbejdsudygtighed forstås

forventet fravær fra det sædvanlige arbejde. Se eventuelt nærmere om forståelsen af

arbejdsudygtighed og fravær på Arbejdstilsynets hjemmeside via dette link:

Hvilke ar-

bejdsulykker skal anmeldes?.

Arbejdsgiveren skal desuden anmelde arbejdsulykker i form af arbejdsrelateret vold,

trusler og anden krænkende adfærd uden for arbejdstid, hvis hændelsen er relateret

til arbejde for arbejdsgiveren, og den har medført fravær fra det sædvanlige arbejde i

mindst én dag ud over tilskadekomstdagen. Det kan fx være en socialrådgiver, der

overfaldes eller trues uden for arbejdspladsen pga. sit daglige arbejde.

Tilsvarende skal ejere/brugere af tekniske hjælpemidler mv. anmelde arbejdsulykker

til Arbejdstilsynet, når de er sket ved brugen af et teknisk hjælpemiddel, også selv om

der ikke er tale om arbejde for en arbejdsgiver. Det kan fx være en selvstændig land-

mand, der vælter med en traktor eller falder ned fra en stige under arbejde på egen

grund.

Den 1. juli 2022 blev anmeldefristen blev forlænget fra 9 til 14 dage efter første fra-

værsdag.

Anmeldelse af arbejdsulykker skal ske elektronisk i Arbejdstilsynets og Arbejdsmarke-

dets Erhvervssikrings fælles anmeldesystem EASY (Elektronisk

AnmeldeSYstem).

Det er

muligt for andre end arbejdsgiveren at anmelde arbejdsulykker i EASY. Det kan fx være

den tilskadekomne selv, dennes læge eller fagforening.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 85: Orientering om offentliggørelse af årsopgørelse for arbejdsulykker 2022

Databeskrivelse - afgrænsning

Data i Arbejdstilsynets ulykkesregister indeholder oplysninger om arbejdsulykker, der

er anmeldt til Arbejdstilsynet ifølge arbejdsmiljølovgivningen. Det betyder, at data om-

fatter:



Anmeldte arbejdsulykker, hvor det i anmeldelsen er oplyst, at der er et forventet

fravær fra det sædvanlige arbejde i mindst én dag ud over tilskadekomstdagen.

Anmeldelser, hvor fraværet ikke er oplyst, er også medtaget i statistikken.

Anmeldte arbejdsulykker, der er sket ved arbejde for en arbejdsgiver, herunder

også arbejdsrelaterede voldsulykker, som er sket uden for arbejdstiden.

Anmeldte arbejdsulykker, der er sket ved arbejde med et teknisk hjælpemiddel,

uanset at arbejdet ikke udføres for en arbejdsgiver, fx selvstændige og private.

Anmeldte arbejdsulykker, der er sket på landjorden i Danmark, herunder også

ulykker, der er sket på havvindmølleanlæg.



Arbejdsulykker, der er sket i udlandet, til søs, i luften eller på offshore-anlæg, er ikke

omfattet af arbejdsmiljøloven og indgår derfor ikke i data.

Undtaget fra anmeldepligten er ulykker såvel i Danmark som i udlandet, der er sket for

militært personale under egentlig militærtjeneste, herunder øvelser.

Den statistiske enhed i ulykkesregistret er arbejdsulykker. Ulykkesstatistikken tæller

derfor antallet af anmeldte arbejdsulykker.

Populationen i ulykkesregistret omfatter alle personer, for hvem der er blevet anmeldt

en eller flere arbejdsulykker ifølge ovenstående kriterier.

Data, der anvendes i årsopgørelserne, omfatter arbejdsulykker, som er anmeldt i den

senest afsluttede 6 års periode. Denne årsopgørelse dækker perioden 1. januar 2017

til og med 31. december 2022. De aktuelle data er frosset den 16. januar 2023. Tallene

i årsopgørelsen kan afvige fra tilsvarende tal på Arbejdstilsynets hjemmeside -

Arbejds-

miljø i tal.

Det skyldes, at data på hjemmesiden opdateres løbende og kan ændre sig

dagligt pga. dubletter, som er kommet ind efter den 31. december 2022, og som der

derfor justeres for.

Dubletkontrol betyder også, at antallet af anmeldte arbejdsulykker, der er opgjort for

et bestemt år, kan være noget lavere i det følgende års opgørelse. Eksempelvis er an-

tallet af anmeldelser for 2021 i dette års opgørelse (63.641) lidt lavere end i årsopgø-

relsen for 2021 (63.707). Forskellen på de to tal skyldes, at dubletkontrollen i registret

giver anmeldelser fra arbejdsgiveren forrang frem for anmeldelser fra andre. Dette

princip er lagt ind i dubletkontrollen, fordi det er arbejdsgiveren, der har pligten til at

anmelde. Hvis der fx anmeldes en arbejdsulykke af den tilskadekomne selv, og den

samme arbejdsulykke bliver anmeldt af arbejdsgiveren året efter, vil dubletkontrollen

indebære, at det er anmeldelsen fra arbejdsgiveren, der tælles med i statistikken, og

den tilskadekomnes egen anmeldelse udelades.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 85: Orientering om offentliggørelse af årsopgørelse for arbejdsulykker 2022

Anonymisering

Ifølge reglerne om beskyttelse af persondata

må det ikke være muligt at identificere

enkeltpersoner på grundlag af de viste data. Data i de viste tabeller er derfor anonymi-

seret, og det er generelt valgt ikke at vise værdier under 5. I enkelte tilfælde er der

valgt et højere anonymiseringsniveau, fx hvor værdier under 5 vil kunne beregnes ud

fra de øvrige værdier og den samlede sum.

Datakilde - hvor kommer data fra?

Data i Arbejdstilsynets ulykkesregister er baseret på arbejdsulykker, der er anmeldt i

EASY. EASY er Arbejdstilsynets og AES´s fælles anmeldesystem for arbejdsulykker og

opfylder 2 formål: Dels anmeldelse til Arbejdstilsynet ifølge arbejdsmiljøreglerne med

henblik på forebyggelse (herunder tilsyn og statistik), dels anmeldelse til virksomhe-

dens forsikringsselskab eller AES med henblik på vurdering af eventuel erstatning til

skadelidte ifølge arbejdsskadesikringsloven. Selve EASY-databasen har til huse i og dri-

ves af Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP).

Der blev den 17. juni 2017 indført en ny version af EASY. Den største ændring i forhold

til det tidligere EASY er, at der er indført en ny oplysning om ulykkens årsag (den så-

kaldte ”afvigelse”), der siger noget om, hvad der gik galt – hvad der afveg fra det nor-

male. Indførelse af afvigelse betyder bl.a., at registreringen af en anden oplysning

”skademåde” er forsimplet, for så vidt angår akutte overbelastninger af kroppen. Nu

skelnes der ikke længere mellem forskellige typer af overbelastninger, fx løft, skub og

træk, drejning og vridning eller gribning, fordi disse kategorier indgår i klassifikationen

af afvigelsen (se afsnittet om Skademåde).

Oplysninger fra anmeldelserne i EASY overføres dagligt til Arbejdstilsynets interne sy-

stemer på baggrund af kriteriet om fravær fra det sædvanlige arbejde i mindst én dag

ud over tilskadekomstdagen. Herudover medtages desuden anmeldelser, hvor fravæ-

ret er uoplyst.

Definition af anvendte variabler og begreber

Skadetype

”Skadetypen” er en sammensat variabel, som beskriver, hvad der skete med den til-

skadekomne under arbejdsulykken, og hvor på legemet skaden er placeret. Disse in-

formationer stammer fra anmeldelsernes oplysninger om ”skadens art” og ”skadet le-

gemsdel”. Oplysning, om hvorvidt arbejdsulykken har medført skadelidtes død, stam-

mer fra anmeldelsernes angivelse af skadens følger (se mere nedenfor).

- Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i for-

bindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophæ-

velse af direktiv 95/46/EF (Databeskyttelsesforordningen).

- Lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske perso-

ner i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (Databe-

skyttelsesloven).

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 85: Orientering om offentliggørelse af årsopgørelse for arbejdsulykker 2022

”Skadens art” betegner, hvilken skade der skete på personen, fx lukkede brud,

ledskred, åbne sår og/eller akut infektion, og er klassificeret i EU-harmoniserede kate-

gorier. Særligt i forhold til covid-19 (Coronavirus infektioner) bemærkes, at der i ulyk-

kesregistret ikke findes en særlig kategori til disse tilfælde. Sygdom med covid-19, der

anmeldes som arbejdsulykker, bør høre til i kategorien ”Akut infektion”.

”Skadet legemsdel” betegner den eller de legemsdel(e), der blev skadet ved ulykken,

fx fingre, hånd, fod og/eller ryg, og er klassificeret i EU-harmoniserede kategorier.

I årsopgørelsen bliver skadetyper vist i henholdsvis 13 og 23 grupper, hvor den sidste

gruppering viser skaderne fordelt på legemsdele.

Covid-19 tilfælde anmeldt som arbejdsulykker

Covid-19 tilfælde, der er anmeldt som arbejdsulykker, er ikke alene registreret i kate-

gorien ”Akut infektion” under variablen Skadens art. Analyser har vist, at sådanne til-

fælde også registreres som ”Akut forgiftning”, ”Andre former for forgiftning og infek-

tion” samt i kategorierne ”Uoplyst skade” eller ”Anden skade”, hvor det ikke er specifi-

ceret, at der er tale om covid-19 relaterede arbejdsulykker.

I årsopgørelsen omfatter covid-19 relaterede arbejdsulykker tilfælde, hvor én eller

flere af følgende tekststrenge indgår i anmeldernes egne beskrivelser af ulykkens hæn-

delsesforløb: ’corona’, ’covi’, ’cowid’, ’corvid’, ’pcr’, ’smit’, ’positiv’, ’cv’ eller ’19’. Der

er på den baggrund tale om et estimeret antal, og der gøres opmærksom på, at der

fortsat kan være covid-19 tilfælde, der ikke er fundet ved denne metode. Omvendt

kan der i udvælgelsen af covid-19 relaterede arbejdsulykker være medtaget tilfælde,

der vedrører andre typer ulykker.

Skadens følger

”Skadens følger” angiver konsekvenserne af arbejdsulykken i form af forventet ar-

bejdsudygtighed på anmeldetidspunktet, eller om skadelidte er afgået ved døden som

følge af ulykken. Skadens følger, herunder tidsintervallerne, er klassificeret i EU-har-

moniserede kategorier. Oplysning om skadens følger stammer fra anmeldelsen. Med

arbejdsudygtighed menes fravær fra det arbejde, vedkommende sædvanligvis vareta-

ger.

Oplysningen om det forventede fravær, og herunder om personen er død, er central i

ulykkesregistret, fordi pligten til at anmelde og dermed afgrænsningen af registret er

knyttet hertil. Arbejdsgiver har pligt til at anmelde arbejdsulykker med mindst én dags

fravær ud over tilskadekomstdagen. Registret indeholder desuden arbejdsulykker,

hvor det forventede fravær er uoplyst.

Skademåde

”Skademåden” beskriver den hændelse i forløbet, hvor personen kommer til skade, fx

fald ved lodret bevægelse, klemning, at skære sig eller fysisk overbelastning. Angivelse

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 85: Orientering om offentliggørelse af årsopgørelse for arbejdsulykker 2022

af skademåden svarer på spørgsmålet ”hvordan kom skadelidte til skade under ulyk-

ken?” I anmeldelsen skal man oplyse om skademåde, der er klassificeret i EU-harmoni-

serede kategorier. I forbindelse med opdateringen af EASY i 2017 er klassifikationen

ændret, og der kan derfor være situationer, hvor data for perioden før 17. juni 2017

ikke kan sammenlignes med perioden efter.

Afvigelse

”Afvigelsen” (ulykkeshændelsen) beskriver den hændelse i forløbet, hvor noget går

galt eller afviger fra det normale/forventelige, fx ved at miste kontrollen over et red-

skab eller et køretøj eller at være udsat for vold. Angivelse af afvigelsen svarer på

spørgsmålet ”hvad gik galt og førte til ulykken?” I anmeldelsen skal man oplyse om af-

vigelse, der er klassificeret i EU-harmoniserede kategorier. Afvigelsen blev indført i an-

meldesystemet med opdateringen af EASY den 17. juni 2017, og der er derfor kun data

fra denne dato og frem.

Ansættelsesperiode

Ansættelsesperioden angiver den tid (i dage), der går fra skadelidte bliver ansat på

virksomheden til dagen, hvor ulykken sker. Ansættelsesperioden beregner man ved at

trække ansættelsesdatoen fra ulykkesdatoen. Har skadelidte ikke været ansat i mere

end et år, bliver de betragtet som nyansatte. Man skal angive oplysninger om ansæt-

telsesdato og ulykkesdato i anmeldelsen.

Køn, alder og statsborgerskab

Oplysninger om skadelidtes køn, alder og statsborgerskab registreres ud fra skadelid-

tes CPR-nummer. Hvis skadelidte ikke har et CPR-nummer, skal man oplyse køn, fø-

deår og statsborgerskab i anmeldelsen.

Ulykkessted

Er arbejdsulykken ikke sket på virksomheden, skal man oplyse om ulykkesstedets type

i anmeldelsen. Det kan fx være på en byggeplads, på fremmed virksomhed eller på of-

fentlig vej (trafik). I forbindelse med ny EASY er klassifikationen ændret, og der kan

derfor være situationer, hvor data for perioden før 17. juni 2017 ikke kan sammenlig-

nes med perioden efter.

Branche og branchegruppe

Danske virksomheder (produktionsenheder) kategoriseres efter brancheklassifikatio-

nen Dansk Branchekode 2007 (DB07). DB07 er en dansk udgave af EU´s standardbran-

cheklassifikation, Nomenclature générale des Activités économique dans les Commu-

nautés Européennes (NACE, Rev. 2.0). Den danner grundlag for inddeling af anmeldte

arbejdsulykker og erhvervssygdomme efter branche. Arbejdstilsynet har opdelt bran-

cherne i 36 branchegrupper, som er omtalt i dette link:

Branchegrupper.

Oplysning om

branche stammer fra det Centrale Virksomhedsregister (CVR).

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 85: Orientering om offentliggørelse af årsopgørelse for arbejdsulykker 2022

Ulykkesincidens

Visse af tabellerne i årsopgørelsen viser ikke alene antallet af anmeldte arbejdsulykker

men også den såkaldte ulykkesincidens. Ulykkesincidensen er antallet af anmeldte ar-

bejdsulykker set i forhold til antallet af beskæftigede. Incidenser for anmeldte arbejds-

ulykker er beregnet ved at sammenholde antallet af anmeldte arbejdsulykker til Ar-

bejdstilsynet med beskæftigelsestal fra Danmarks Statistik (se nedenfor). Ved denne

beregning sættes antallet af årets anmeldte arbejdsulykker i forhold til antallet af be-

skæftigede i november året før. I årsopgørelsen er incidenser beregnet som antallet af

anmeldte arbejdsulykker pr. 10.000 beskæftigede.

Øvrige datakilder

Beskæftigelsestal

De anvendte beskæftigelsestal (tabel B19 i bilag B) stammer fra Danmarks Statistiks re-

gisterbaserede Arbejdsstyrkestatistik (RAS). RAS er en opgørelse af befolkningens til-

knytning til arbejdsmarkedet ultimo november, for så vidt angår personer med bopæl i

Danmark på referencetidspunktet. De anvendte beskæftigelsestal beskriver personer-

nes primære beskæftigelse og omfatter såvel ansatte som selvstændige.

Beskæftigelsestallene er ligesom i sidste års opgørelse hentet fra Statistikbanken hos

Danmarks Statistik (RAS309) og summeret efter Arbejdstilsynets gruppering af bran-

cher i 36 grupper. I tidligere årsopgørelser har Arbejdstilsynet anvendt data fra myn-

dighedsordningen hos Danmark Statistiks forskerservice. Antallet afviger lidt fra hinan-

den i de 2 opgørelser, fordi data fra Danmark Statistiks myndighedsordning er sikret

mod, at man i meget små brancher kan identificere enkeltindivider. Når Arbejdstilsy-

net anvender beskæftigelsestallene fra statistikbanken, betyder det, at de beregnede

ulykkesincidenser i nogle tilfælde er marginalt lavere i dette års årsopgørelse end i tid-

ligere årsopgørelser.

Det Centrale Virksomhedsregister (CVR)

Oplysning om virksomhedens branche hentes i det Centrale Virksomhedsregister (CVR)

ud fra det virksomhedsnummer (produktionsenheds-nummer), som virksomheden

bruger, når den skal anmelde en arbejdsulykke i anmeldesystemet EASY. Der er tale

om virksomhedens branche på registreringstidspunktet for arbejdsulykken.

Det Centrale Personregister (CPR)

Oplysning om skadelidtes statsborgerskab bliver indhentet fra det Centrale Personregi-

ster (CPR) ud fra de CPR-numre, der fremgår af anmeldelserne af arbejdsulykker.

Datakvalitet og underanmeldelse af anmeldte arbejdsulykker

Kvaliteten

Kvaliteten varierer i de oplysninger (variabler), der bliver registreret ved anmeldelse af

arbejdsulykker. Anmelderen af en arbejdsulykke skal angive de krævede oplysninger i

anmeldelsen ved at vælge relevante svarkategorier i de forskellige klassifikationer, der

hører til spørgsmålene (variablerne) i EASY.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 85: Orientering om offentliggørelse af årsopgørelse for arbejdsulykker 2022

Data i Arbejdstilsynets ulykkesregister er afhængig af korrekte oplysninger i anmeldel-

serne og af Arbejdstilsynets bearbejdning og tolkning af data.

Arbejdstilsynet validerer manuelt, om oplysningerne i anmeldelserne om dødsulykker

er korrekte. Det sker ved bl.a. at indhente supplerende oplysninger fra fx politiet. Op-

lysninger i anmeldelser af øvrige arbejdsulykker bliver ikke valideret manuelt.

Datakvaliteten vurderes at være god, hvis andelen af tilfælde, der er registreret som

”uoplyst” eller ”andet”, er lav. Det betyder, at anmelderen har valgt en kategori i den

klassifikation (værdiliste), som hører til variablen, frem for at vælge ”uoplyst” eller

”andet”. Antallet af tilfælde, der er registreret som ”uoplyst” eller ”andet”, varierer

meget for de enkelte variabler. Opsamlingskategorierne ”andet” dækker tilfælde, hvor

oplysningen er kendt, men hvor den ifølge anmelderen ikke kan findes som valgmulig-

hed i anmeldesystemet.

Efter opdateringen af EASY i sommeren 2017 vurderes datakvaliteten fortsat at være

lav for følgende variabler:



Skadens følger

(forventet fravær): Relativt mange tilfælde med uoplyst, op til 11

pct. i visse brancher. Skadens følger er desuden behæftet med den usikkerhed, der

er betinget af anmeldefristen for arbejdsulykker på 14 dage efter første fraværs-

dag. Anmeldefristen medfører, at der ved længerevarende fravær ofte vil være

tale om et skøn over det forventede fravær på tidspunktet for anmeldelsen.

Afvigelse

(Ulykkeshændelse): Mange tilfælde med uoplyst/andet. I perioden 2017-

2022 har i gennemsnit 42 pct. af alle anmeldte arbejdsulykker uoplyst eller anden

afvigelse. Variationen er dog stor, fra 27 pct. i 2019 til 60 pct. i 2022. Det sidste er

sandsynligvis udtryk for, at det for mange er vanskeligt at angive en præcis ulyk-

keshændelse. For visse virksomheder mangler oplysningen helt.

Ulykkessted:

Nogle virksomheder registrerer ulykkesstedet som ’på virksomhe-

den’, selvom ulykken er sket et andet sted, fx i trafikken eller på en byggeplads.



Andelen af tilfælde, hvor branchen er uoplyst, er faldet i perioden 2017-2022 fra at ud-

gøre 4 promille i 2017 til 2 promille i 2022 (se tabel B1 i bilag B). Dette tyder på, at da-

takvaliteten med hensyn til oplysninger om branche stiger.

Underanmeldelse

Ved underanmeldelse forstår man, at anmeldepligtige arbejdsulykker ikke altid bliver

anmeldt til Arbejdstilsynet.

Man kan ikke af statistikken se forskel på, om årlige ændringer skyldes, at der er sket

færre eller flere arbejdsulykker, eller om der bliver anmeldt færre eller flere af de ar-

bejdsulykker, der sker.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 85: Orientering om offentliggørelse af årsopgørelse for arbejdsulykker 2022

Undersøgelser

viser, at kun ca. halvdelen af de anmeldepligtige arbejdsulykker anmel-

des. Seneste undersøgelse fra Arbejdstilsynet fra marts 2017 viste en gennemsnitlig

underanmeldelsesgrad på 46 pct. for anmeldepligtige arbejdsulykker. Niveauet kan va-

riere afhængig af faktorer som skadelidtes alder, virksomhedens branche og skadens

alvorlighed. Forskelle i antal anmeldte arbejdsulykker mellem de forskellige branche-

grupper kan derfor bl.a. skyldes forskelle i, hvor mange arbejdsulykker der bliver an-

meldt.

Når man bruger ulykkestallene, skal man være opmærksom på den usikkerhed, der er

pga. underanmeldelse.

- Arbejdsulykker – Nyt fra Danmarks Statistik nr. 451. Danmarks Statistik 1999. Analyse af stigning i an-

meldte arbejdsulykker 2003 til 2006 - Baggrundsrapport, bilag 3, Arbejdstilsynet 2008.

- Udredning af årsager til udviklingen i anmeldte arbejdsulykker 1996-2010 - en registerbaseret undersø-

gelse, U Binger, J Dyreborg, JV Hansen & BL Thomsen, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

2013, ISBN 978-87-7904-260-5.

- Underrapportering af arbejdsulykker, LO-rapport, version 2.0: En ny vinkel på underrapportering, Lander F,

Nielsen KJ, Rasmussen K, Lauritsen JM, Landsorganisationen i Danmark, 2015.

- Underanmeldelse af arbejdsulykker - beregning baseret på Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse

2. kvartal 2013, Notat - Arbejdstilsynet, marts 2017.