BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 82: Orientering om praksisundersøgelse på arbejdsskadeområdet

Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del Bilag 82
Offentligt

Oktober 2022

Sager om tab af

erhvervsevne,

der hjemvises

grundet

oplysnings-

grundlaget

Praksisundersøgelse

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 82: Orientering om praksisundersøgelse på arbejdsskadeområdet

ANKESTYRELSEN

Telefon: 33 41 12 00 mandag til fredag klokken 9-15

Postadresse: Ankestyrelsen, 7998 statsservice

Mailadresse: [email protected]

Hjemmeside: www.ast.dk

ISBN nr.: 978-87-7811-459-4

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 82: Orientering om praksisundersøgelse på arbejdsskadeområdet

Indholdsfortegnelse

KAPITEL 1 SAMMENFATNING

Hovedresultater

Læsevejledning

KAPITEL 2 TYPER AF MANGLENDE

OPLYSNINGER

Sammenfatning og anbefalinger

Generelt om lægelige oplysninger

Manglende lægelige oplysninger i forhold til

spørgsmålet om årsagssammenhæng

Manglende lægelige oplysninger i forhold til

spørgsmålet om fradrag

Manglende lægelige oplysninger om tilskadekomnes

psykiske gener

Manglende oplysninger i forhold til tilskadekomnes

erhvervsmæssige situation

KAPITEL 3 PÅ HVILKET TIDSPUNKT I

SAGSFORLØBET OPSTOD MANGLEN PÅ

OPLYSNINGER

Sammenfatning og anbefalinger

På hvilket tidspunkt i sagsforløbet burde oplysningen

have været indhentet?

Genvurderingsafgørelser

Når sagen var tilstrækkeligt oplyst hos

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

KAPITEL 4 INDHENTELSE AF YDERLIGERE

OPLYSNINGER, NÅR SAGENS PARTER BEDER

OM DET

Sammenfatning og anbefalinger

En af parterne anmoder om lægelige oplysninger

En af parterne anmoder om oplysninger vedrørende

erhvervsmæssige forhold

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring begrunder årsagen

til, at de ikke indhenter yderligere oplysninger

KAPITEL 5 INDDRAGELSE AF

LÆGEKONSULENT

Sammenfatning og anbefalinger

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 82: Orientering om praksisundersøgelse på arbejdsskadeområdet

Inddragelse af lægekonsulent

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 82: Orientering om praksisundersøgelse på arbejdsskadeområdet

KAPITEL 1

Sammenfatning

Arbejdstilsynet (AT) har bedt Ankestyrelsen om at undersøge

mangelfuldt oplysningsgrundlag i hjemviste sager om tab af

erhvervsevne efter Arbejdsskadesikringsloven §§ 17 og 17a.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) træffer årligt ca.

25.000 afgørelser om tab af erhvervsevne. Af disse bliver ca.

9.000 afgjort af specialiserede sagsbehandlere. I 2021 af-

gjorde Ankestyrelsen 2.132 sager om tab af erhvervsevne, der

var blevet påklaget til Ankestyrelsen. 202 af disse sager blev

hjemvist. 145 af sagerne blev hjemvist med begrundelse i

manglende sagsoplysning. Det er således en mindre del af sa-

gerne, der behandles i AES og Ankestyrelsen, der ender med

at blive hjemvist.

REDEGØRELSE OM

BEHANDLING AF

KLAGESAGER FRA

ARBEJDSMARKE-

DETS ERHVERVS-

SIKRING 2021

Ankestyrelsen udar-

bejder hvert år en re-

degørelse om sagsbe-

handlingen i Arbejds-

markedets Erhvervs-

sikring. Den kan læses

her.

I Ankestyrelsens seneste redegørelse (vedr. 2021) vedrørende

sagsbehandlingen i AES fremgår det, at et mangelfuldt oplys-

ningsgrundlag er den hyppigste grund til hjemvisning i sager

om erhvervsevnetab.

Sager om erhvervsevnetab har en lang sagsbehandlingstid.

Derfor er en hjemvisning særligt byrdefuldt for borgeren, fordi

borgeren typisk venter på en erstatning, som på grund af

hjemvisningen yderligere udskydes. Det er derfor relevant at

se på området i forhold til at afdække eventuel læring, der kan

medvirke til at nedbringe sagsbehandlingstiden hos AES i

nogle sager, på trods af, at der er tale om et mindre antal sa-

ger.

Sagerne er ofte komplekse, og det er derfor en meget konkret

vurdering, hvad der skal indhentes i de enkelte tilfælde.

Formål med undersøgelsen

Undersøgelsen skal afdække hvilke typer af oplysninger der

mangler, for at der er et tilstrækkeligt grundlag til at træffe af-

gørelse om erstatning for tab af erhvervsevne. Herunder vur-

dere konkrete problemstillinger, som eksempelvis spørgsmålet

om fradrag.

Konklusionerne skal styrke AES' mulighed for at bringe sin

praksis på linje med Ankestyrelsens i disse sager, og dermed

nedsætte hjemvisningsprocenten. Formålet er desuden, at til-

vejebringe viden, der kan danne grundlag for eventuelle for-

slag i forbindelse med fremtidige regelændringer, hvor fokus

eksempelvis kan være forbedring af sagsbehandlingstiden.

I undersøgelsen besvares følgende arbejdsspørgsmål:

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 82: Orientering om praksisundersøgelse på arbejdsskadeområdet

Hvilke typer af oplysninger mangler i de sager om tab af er-

hvervsevne, der hjemvises? Og er der et mønster eller særlige

opmærksomhedspunkter i, hvilke typer sager der hjemvises?

Metode og afgrænsning

METODE OG DATAGRUNDLAG

Undersøgelsen er gennemført på baggrund af en gen-

nemgang af 85 sager om tab af erhvervsevne. Alle 85 sa-

ger er hjemvist af Ankestyrelsen i 2021 på grund af

manglende oplysningsgrundlag. I alt hjemviste Ankesty-

relsen 145 sager med begrundelsen manglende oplys-

ningsgrundlag ud af 2.312 afgjorte sager om tab af er-

hvervsevne i Ankestyrelsen i 2021.

Der er udvalgt de sager, hvor der senest er truffet afgø-

relse i AES. For yderligere information om undersøgel-

sens metode henvises til bilag 1.

Afgrænsning

Undersøgelsen vedrører sager, hvor der klages over afgørelsen

fra AES, og hvor Ankestyrelsen ikke kan vurdere sagen ud fra

det foreliggende oplysningsgrundlag, og derfor hjemviser sa-

gen. Det er således kun en mindre del af den samlede

mængde af sager om tab af erhvervsevne, der behandles i

AES, der er omfattet af undersøgelsen. Der kan derfor ikke ge-

neraliseres ud fra resultaterne af sagsgennemgangen i denne

undersøgelse til samtlige afgørelser, som AES træffer på områ-

det. Fokus for undersøgelsen er, at vise sagseksempler og op-

mærksomhedspunkter, der kan understøtte faglig refleksion og

læring om behovet for at indhente oplysninger i sager om tab

af erhvervsevne.

Det er vigtigt at holde for øje, at undersøgelsen alene omfatter

hjemviste sager, hvor Ankestyrelsen vurderede, at oplysnings-

grundlaget ikke var tilstrækkeligt.

I Ankestyrelsens klagesagsbehandling ser vi også sager, hvor

sagens parter har bedt AES om at indhente yderligere oplys-

ninger uden at AES har gjort det, og hvor Ankestyrelsen stad-

fæster AES' afgørelse, fordi Ankestyrelsen er enig i, at sagen

kan afgøres på det foreliggende grundlag. Denne undersøgel-

ses resultatet kan derfor ikke bruges til at konkludere at AES

generelt ikke følger anmodninger fra sagens parter, eller at de

i alle tilfælde bør indhente de oplysninger, som sagens parter

beder om.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 82: Orientering om praksisundersøgelse på arbejdsskadeområdet

HOVEDRESULTATER

Typer af manglende oplysninger

Manglende oplysninger i forhold til tilskadekomnes helbreds-

mæssige situation

Den hyppigst forekommende type af manglende oplysninger, i

de 85 undersøgte hjemviste sager, er lægelige oplysninger. De

er mangelfulde i 58 sager.

Undersøgelsen viser ikke et generelt mønster for, hvilke slags

lægelige oplysninger, der mangler i sagerne. I nogle sager

mangler der journaloplysninger fra tilskadekomnes praktise-

rende læge for en konkret periode. En sådan periode kan være

både før eller efter arbejdsskaden. I andre sager har tilskade-

komne modtaget behandlinger hos andre læger, hospitaler, fy-

sioterapeuter, kiropraktorer mv., som der er behov for at ind-

hente oplysninger fra.

Undersøgelsen viser, at lidt over halvdelen af de 85 sager, in-

deholder problemstillinger om konkurrerende eller forværrede

forudbestående sygdomme hos tilskadekomne, og er hjemvist

på grund af manglende lægelige oplysninger. Når der ikke er

indhentet tilstrækkelige lægelige oplysninger, er det særligt

spørgsmålet om fradrag eller årsagssammenhæng, som vi ikke

kan vurdere.

I 19 ud af 85 sager vedrører problemstillingen spørgsmålet om

årsagssammenhæng, hvor der manglede lægelige oplysninger.

De manglende lægelige oplysninger vedrører enten konkurre-

rende eller forværrede forudbestående sygdomme, eller om-

fanget af følgerne efter arbejdsskaden.

I 34 ud af de 85 sager vedrører problemstillingen spørgsmålet

om fradrag. I omkring halvdelen af de 34 sager, har tilskade-

komne efter en arbejdsskade, som har givet en fysisk person-

skade, også udviklet psykiske gener.

Undersøgelsen viser samlet set, at Ankestyrelsen i de gennem-

gåede sager stiller større krav til bevisvurderingen, herunder

større krav til dokumentationen, end AES har gjort. Ankesty-

relsen vurderer, at der er behov for, at flere oplysningskilder

understøtter vurderingen af årsagssammenhængen eller vur-

deringen af, hvorvidt der skal foretages fradrag.

Manglende oplysninger i forhold til tilskadekomnes erhvervs-

mæssige situation

I 16 ud af de 85 sager mangler der oplysninger om de er-

hvervsmæssige forhold i form af manglende oplysninger om

tilskadekomnes indkomst eller indtjeningsevne forud for eller

efter arbejdsskaden.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 82: Orientering om praksisundersøgelse på arbejdsskadeområdet

Undersøgelsen viser ikke et mønster i forhold til bestemte ty-

per af erhvervsmæssige oplysninger. Det er eksempelvis ikke

konsekvent er den seneste lønseddel som mangler, eller en

særlig type oplysninger fra nuværende eller tidligere arbejdsgi-

ver. Det er forskellige konkrete oplysninger om eksempelvis

tilskadekomnes arbejdsopgaver før og efter arbejdsskaden,

herunder evt. skånehensyn, ændringer i arbejdsopgaver, time-

tal eller lønforhold der mangler i sagerne. Der er tale om mere

uddybende oplysninger, end hvad der fremgår af svar på de

første spørgeskemaer, som AES sender til tilskadekomne, om

de arbejdsmæssige forhold.

Tilskadekomnes erhvervsmæssige situation på AES' afgørelses-

tidspunkt

I 55 af de gennemgåede hjemviste sager er tilskadekomne en-

ten sygemeldt (helt eller delvist) eller har genoptaget et ar-

bejde på tidspunktet for AES afgørelse om tab af erhvervs-

evne. Det er særligt denne gruppe sager, at det har været

nødvendigt at indhente yderligere oplysninger.

Det drejer sig særligt om oplysninger, som kan belyse omfan-

get af konkurrerende eller forværrede forudbestående syg-

domme, eller oplysninger, som knytter sig til tilskadekomnes

konkrete arbejdsforhold før og efter arbejdsskaden

På hvilket tidspunkt i sagsforløbet opstod manglen på

oplysninger

Når Ankestyrelsen hjemviser en sag på grund af manglende

oplysninger i de gennemgåede sager, er det oftest et udtryk

for, at disse oplysninger burde være indhentet, før AES traf af-

gørelse.

Dette gælder dog ikke de sager, hvor Ankestyrelsen modtager

helt nye oplysninger, som ændrer grundlaget for vurderingen.

I 73 af sagerne har de manglende oplysninger kun betydning

for den afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne, som

Ankestyrelsen hjemviser. Dette betyder, at der som udgangs-

punkt ikke har været tidligere afgørelser om anerkendelse, va-

rigt mén og tab af erhvervsevne, som påvirkes af de mang-

lende oplysninger. Kun i ganske få sager burde de manglende

oplysninger have været indhentet på et tidligere tidspunkt un-

der AES' sagsbehandling.

I tre ud af de 85 sager, har Ankestyrelsen modtaget nye oplys-

ninger efter AES’ afgørelse. De nye oplysninger nødvendiggør,

at der indhentes yderligere oplysninger, og Ankestyrelsen

hjemviser på den baggrund sagerne til AES.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 82: Orientering om praksisundersøgelse på arbejdsskadeområdet

Genvurderingsafgørelser

I 19 af sagerne har AES truffet en genvurderingsafgørelse. Vi

fremhæver disse sager, fordi det medfører en unødig lang

sagsbehandlingstid, når AES træffer en afgørelse om erstat-

ning for tab af erhvervsevne, og efter klage fra en part træffer

en genvurderingsafgørelse, som også bliver påklaget. I fem ud

af de 19 sager indhenter AES ikke yderligere oplysninger forud

for genvurderingsafgørelsen. I de øvrige 14 sager indhenter

AES oplysninger forud for genvurderingsafgørelsen, men der er

ikke indhentet tilstrækkelige oplysninger.

Sager, hvor sagens parter beder om, at der indhentes

yderligere oplysninger

I 19 ud af de 85 gennemgåede sager beder en af sagens par-

ter AES om at indhente yderligere oplysninger.

I de fleste af de sager, hvor en af parterne mener, at der skal

indhentes yderligere oplysninger, indeholder sagen en pro-

blemstilling, om hvorvidt forudbestående eller konkurrerende

sygdomme er årsagen til dele af, eller hele tilskadekomnes er-

hvervsevnetab.

Ved hjemvisningen af de 18 sager, hvor AES ikke har efter-

kommet ønsket fra en af sagens parter, beder Ankestyrelsen

AES om at indhente de samme oplysninger, som den pågæl-

dende part beder om.

Inddragelse af lægekonsulent

Undersøgelsen viser, at Ankestyrelsen inddrager lægekonsu-

lenter i højere grad end AES i de gennemgåede sager. Under-

søgelsen viser endvidere, at Ankestyrelsen særligt inddrager

lægekonsulenter i sager, hvor problemstillingen vedrører

spørgsmålet om fradrag. Svarene fra lægekonsulenterne bidra-

ger til vurderingen af, om sagen er tilstrækkeligt oplyst og til

vurderingen af funktionsbegrænsninger, skånehensyn samt år-

sagssammenhængen og spørgsmålet om fradrag.

AES har inddraget en lægekonsulent i to af de gennemgåede

sager. Ankestyrelsen har inddraget lægekonsulent i 21 af de

gennemgåede sager. Disse 21 sager har hovedsageligt handlet

om konkurrerende eller forværret forudbestående sygdomme,

og der har derfor manglet oplysninger om dette.

Det er således sager, som indeholder problemstillinger vedrø-

rende spørgsmålet om fradrag eller årsagssammenhæng mel-

lem den anerkendte arbejdsskade og erhvervsevnetabet. Dette

er dog ikke ensbetydende med, at inddragelse af en lægekon-

sulent er nødvendigt i alle sager, som indeholder en problem-

stilling med konkurrerende eller forværrede forudbestående

sygdomme. Hvis det tydeligt fremgår af sagens oplysninger,

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 82: Orientering om praksisundersøgelse på arbejdsskadeområdet

om der er grundlag for at foretage fradrag og i givet fald i hvil-

ket omfang, er inddragelse af lægekonsulent ikke påkrævet.

ANBEFALINGER

•

AES skal være opmærksomme på, at indhente tilstræk-

kelig lægelige oplysninger i sager, hvor tilskadekomne

har konkurrerende eller forudbestående sygdomme,

som eventuelt er forværret. Sagen skal være nødven-

digt oplyst til, at der kan træffes en korrekt afgørelse.

Det er således ikke nødvendigvis tilstrækkeligt kun at

indhente kommunale oplysninger i forbindelse med vur-

dering af spørgsmålet om fradrag eller årsagssammen-

hæng. Det kan være nødvendigt, at de kommunale op-

lysninger skal understøttes af andre oplysninger fra

læge eller anden behandler.

AES skal i sager, hvor der hos tilskadekomne er tilkom-

met psykiske gener, være særligt opmærksomme på at

afklare, om de psykiske gener er en følge af arbejds-

skaden, og om de er erhvervshindrende. Dette kan

kræve indhentelse af yderligere lægelige oplysninger

vedrørende de psykiske gener. AES skal i disse sager

endvidere være særlige opmærksomme på, om der er

behov for at inddrage en lægekonsulent.

AES skal være særligt opmærksomme på at indhente

tilstrækkelige oplysninger i sager, hvor tilskadekomne

enten er sygemeldt eller har genoptaget et arbejde.

AES bør være særligt opmærksomme på, om alle rele-

vante oplysninger i sagen er indhentet, inden de træffer

en genvurderingsafgørelse, da de ikke har mulighed for

at genvurdere en genvurderingsafgørelse.

AES skal være særligt opmærksomme på, om der er

grundlag for at indhente de oplysninger, som én eller

flere parter beder om, i sager, hvor der er spørgsmål

om, hvorvidt en forudbestående eller konkurrerende

sygdom kan være årsagen til hele eller dele af er-

hvervsevnetabet.

AES bør overveje øget inddragelse af lægekonsulent i

tilfælde, hvor der er konkurrerende eller forværret for-

udbestående sygdomme, som kan have indflydelse på

tilskadekomnes erhvervsevne.

•

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 82: Orientering om praksisundersøgelse på arbejdsskadeområdet

LÆSEVEJLEDNING

Ud over denne sammenfatning er rapporten inddelt i fire kapit-

ler:

Kapitel 2

undersøger hvilke typer af oplysninger, der mangler

i de 85 hjemviste sager, som indgår i undersøgelsen.

Kapitel 3

kigger nærmere på de sager, hvor én eller flere af

sagens parter beder AES om at indhente yderligere oplysnin-

ger.

Kapitel 4

ser på anvendelse af lægekonsulenter i AES og An-

kestyrelsen i de gennemgåede sager

Kapitel 5

undersøger, på hvilket tidspunkt i sagsforløbet

manglen på oplysninger opstod, og om det var muligt for AES

at indhente dem på det tidspunkt.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 82: Orientering om praksisundersøgelse på arbejdsskadeområdet

KAPITEL 2

Typer af manglende oplysnin-

ger

I dette kapitel undersøger vi hvilke typer oplysninger, der

mangler i de 85 hjemviste sager, som indgår i undersøgelsen.

Vi ser på de forskellige typer af manglende oplysninger, for at

afdække mulige opmærksomhedspunkter og for med afsæt

heri at kunne give anbefalinger til AES.

SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

Vedrørende manglende lægelige oplysninger:

Den hyppigst forekommende type af manglende oplysninger,

i de 85 undersøgte hjemviste sager, er lægelige oplysninger.

De er mangelfulde i 58 sager.

Når der ikke er indhentet tilstrækkelige lægelige oplysninger,

er det særligt spørgsmålet om fradrag eller årsagssammen-

hæng, som Ankestyrelsen ikke kan vurdere.

Der er 30 sager, hvor problemstillingen i klagen vedrører

spørgsmålet om fradrag.

I omkring halvdelen af de 30 sager, som indeholder en pro-

blemstilling om fradrag, skyldes det konkurrerende syg-

domme i form af psykiske gener.

Der er 13 sager, hvor problemstillingen i klagen vedrører

spørgsmålet om årsagssammenhæng.

•

Vedrørende manglende erhvervsmæssige oplysninger:

•

Det er særligt i sager, hvor tilskadekomne er sygemeldt (helt

eller delvist), samt sager, hvor tilskadekomne har

genoptaget arbejdet, at det har været nødvendigt at

indhente yderligere erhvervsmæssige oplysninger.

I 16 sager manglede der oplysninger om tilskadekomnes ind-

komst eller indtjeningsevne forud for eller efter arbejdsska-

den.

Når der ikke er indhentet tilstrækkelige indkomstmæssige

oplysninger, er det særligt spørgsmålet om tilskadekomnes

indtjeningsevne før og efter arbejdsskaden, som Ankestyrel-

sen ikke kan vurdere.

•

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 82: Orientering om praksisundersøgelse på arbejdsskadeområdet

•

Undersøgelsen viser ikke et generelt mønster for hvilke slags

lægelige eller erhvervsmæssige oplysninger, der mangler i

sagerne. Det vil sige, at det eksempelvis ikke konsekvent er

oplysninger fra egen læge, som mangler, eller en særlig type

oplysninger fra nuværende eller tidligere arbejdsgiver.

ANBEFALINGER

•

AES skal være opmærksomme på, at indhente tilstræk-

kelig lægelige oplysninger i sager, hvor tilskadekomne

har konkurrerende eller forudbestående sygdomme,

som eventuelt er forværret. Sagen skal være nødven-

digt oplyst til, at der kan træffes en korrekt afgørelse.

Det er således ikke nødvendigvis tilstrækkeligt kun at

indhente kommunale oplysninger i forbindelse med vur-

dering af spørgsmålet om fradrag eller årsagssammen-

hæng. Det kan være nødvendigt, at de kommunale op-

lysninger skal understøttes af andre oplysninger fra

læge eller anden behandler.

AES skal i sager, hvor der hos tilskadekomne er tilkom-

met psykiske gener, være særligt opmærksomme på at

afklare, om de psykiske gener er en følge af arbejds-

skaden, og om de er erhvervshindrende. Dette kan

kræve indhentelse af yderligere lægelige oplysninger

vedrørende de psykiske gener. AES skal i disse sager

endvidere være særlige opmærksomme på, om der er

behov for at inddrage en lægekonsulent.

AES skal være særligt opmærksomme på at indhente

tilstrækkelige oplysninger i sager, hvor tilskadekomne

enten er sygemeldt eller har genoptaget et arbejde.

•

De sager, der indgår i undersøgelsen, er dem, hvor AES senest

har truffet afgørelse forud for undersøgelsens igangsættelse.

Alle sager er behandlet og afgjort i Ankestyrelsen i 2021.

I nedenstående tabel 2.1 er en oversigt over, hvilke skøns-

mæssige vurderinger, som Ankestyrelsen ikke kunne vurdere,

fordi der manglede oplysninger.

I hovedparten af de 68 af sager, hvor vi ikke kunne vurdere

spørgsmålet om fradrag, årsagssammenhæng samt skånebe-

hov/funktionsbegrænsninger, manglende der lægelige oplys-

ninger.

I 16 af sagerne var det indtægten enten før eller efter skaden,

som gjorde, at det ikke var muligt at vurdere indtjeningsevnen

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 82: Orientering om praksisundersøgelse på arbejdsskadeområdet

før og efter arbejdsskaden. I disse tilfælde mangler der oplys-

ninger om de erhvervsmæssige forhold.

TABEL 2.1 HVORFOR VURDERER ANKESTYRELSEN, AT OPLYSNINGERNE SKULLE INDHENTES?

Procent

Vi kunne ikke vurdere fradrag

Vi kunne ikke vurdere indtægten forud for skaden

Vi kunne ikke vurdere indtægten efter skaden

Vi kunne ikke vurdere indtjeningsevnen forud for skaden

Vi kunne ikke vurdere skånebehovene/funktionsbegrænsningerne

Vi kunne ikke vurdere årsagssammenhængen

Andet

I alt

Kilde: Ankestyrelsen 2022

Antal sager

40,0

8,2

7,1

3,5

11,8

28,2

1,2

100

GENERELT OM LÆGELIGE OPLYSNINGER

Lægelige oplysninger belyser omfanget af følgerne efter ar-

bejdsskaden, og er nødvendige i forbindelse med vurderingen

af, om følgerne efter arbejdsskaden har medført en nedsat er-

hvervsevne.

I situationer, hvor tilskadekomne har konkurrerende syg-

domme, herunder forudbestående sygdomme, som har udvik-

let sig efter arbejdsskaden, kan det være nødvendigt at ind-

hente lægelige oplysninger om disse sygdomme. Det skyldes,

at det må afklares, om disse sygdomme har indflydelse på til-

skadekomnes erhvervsevne. Det har betydning for vurderingen

af spørgsmålet om årsagssammenhæng mellem den aner-

kendte arbejdsskade og tilskadekomnes erhvervsevnetab. Det

har også betydning for spørgsmålet om, hvorvidt der er grund-

lag for at foretage fradrag. Herudover har det betydning i til-

fælde, hvor det skal afklares, om tilskadekomne havde en ned-

sat erhvervsevne forud for den anerkendte arbejdsskade.

IKKE GENERELT

MØNSTER

Undersøgelsen viser ikke et generelt mønster for hvilke slags

lægelige oplysninger, der mangler i sagerne. I forbindelse med

hjemvisningen af de enkelte sager, foretager vi en konkret

vurdering.

I nogle sager mangler der journaloplysninger fra tilskadekom-

nes praktiserende læge for en konkret periode. En sådan peri-

ode kan være både før eller efter arbejdsskaden. I andre sager

har tilskadekomne modtaget behandlinger hos andre læger,

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 82: Orientering om praksisundersøgelse på arbejdsskadeområdet

hospitaler, fysioterapeuter, kiropraktorer mv., som der er be-

hov for at indhente oplysninger fra.

Herudover er der sager, hvor vi vurderer, at der er behov for,

at AES indhenter en speciallægeerklæring med henblik på be-

lysning af de aktuelle geners omfang eller udvikling af nogle

konkrete gener. Det kan både være gener som følge af ar-

bejdsskaden, men også konkurrerende eller forudbestående

gener, som eventuelt har udviklet sig.

Som det fremgår af tabel 2.1, så vurderer vi i 58 af de gen-

nemgåede hjemviste sager, at AES skal indhente yderligere

lægelige oplysninger. Det drejer det sig om de 34 sager, hvor

vi ikke kunne vurdere spørgsmålet om fradrag i erhvervsevne-

tabet samt de 24 sager, hvor vi ikke kunne vurdere spørgsmå-

let om årsagssammenhæng mellem arbejdsskaden og er-

hvervsevnetabet.

I de 24 sager, hvor vi ikke kunne vurdere spørgsmålet om år-

sagssammenhæng, vedrører 19 sager en lægelig problemstil-

ling om årsagssammenhæng. Fem sager vedrører manglende

oplysninger om omfanget af tilskadekomnes skånebehov, og i

én enkelt sag af de fem sager vurderer vi, at der også mangler

indtægtsmæssige oplysninger, ud over de lægelige oplysnin-

ger.

MANGLENDE LÆGELIGE OPLYSNINGER I FOR-

HOLD TIL SPØRGSMÅLET OM ÅRSAGSSAMMEN-

HÆNG

I de 24 sager, som vedrører problemstillingen om årsagssam-

menhæng, er der forskellige forklaringer på, hvorfor vi ikke

kan vurdere årsagssammenhængen mellem den anerkendte

arbejdsskade og tilskadekomnes erhvervsevnetab. Det er der-

for også forskellige typer af oplysninger, som vi beder AES om

at indhente. Der er dog i denne gruppe en meget klar over-

vægt af sager, som mangler lægelige oplysninger. Ud af de 24

sager, vurderer vi, at der i 19 sager mangler lægelige oplys-

ninger.

I de 19 sager, hvor der mangler lægelige oplysninger om år-

sagssammenhæng, handler det både om konkurrerende syg-

domme og forudbestående sygdomme, herunder forværring af

forudbestående sygdom. Det handler også om, hvorvidt er-

hvervsevnen var nedsat forud for arbejdsskaden, og om om-

fanget af skånehensyn som følge af arbejdsskaden.

De forskellige typer af manglende oplysninger i denne gruppe

sager er et udtryk for, at det er komplekse sager, som indehol-

KOMPLEKSE SA-

GER

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 82: Orientering om praksisundersøgelse på arbejdsskadeområdet

KONKRET VURDE-

RING

der flere forskellige problemstillinger. Det giver samtidig et bil-

lede af, at når problemstillingen vedrører spørgsmålet om år-

sagssammenhæng, er der ikke en entydig tendens til hvilke

oplysninger, der skal indhentes i sagerne.

Hvornår noget er tilstrækkeligt oplyst, er altid en konkret vur-

dering. I de 85 undersøgte sager stiller Ankestyrelsen dog

større krav til bevisvurderingen, herunder større krav til doku-

mentationen, end AES har gjort. Dette ses fx ved, at oplysnin-

ger om mulige konkurrerende sygdomme eller forværring af

forudbestående sygdomme i de kommunale akter i sagerne

skal understøttes af oplysninger fra læge eller anden behandler

før spørgsmålet om årsagssammenhæng eller fradrag kan vur-

deres. Dette er illustreret gennem de præsenterede eksempler.

Nedenstående eksempel 1 illustrerer en situation, hvor det -

ud over yderligere lægelige oplysninger - også er nødvendigt

at indhente yderligere erhvervsmæssige oplysninger. Eksem-

plet illustrerer endvidere, at sagerne ofte er komplekse, og at

det derfor er en meget konkret vurdering, hvad der skal ind-

hentes i de enkelte tilfælde.

SAGSEKSEMPEL 1:

IKKE TILSTRÆKKELIGE OPLYSNINGER TIL AT VUR-

DERE SPØRGSMÅLET OM ÅRSAGSSAMMENHÆNG

SAMT OMFANGET AF ET EVENTUELT ERHVERVSEV-

NETAB.

En tilskadekomne, som på skadestidspunktet er under

uddannelse til pædagog, kommer til skade, hvor hun får

et brud på højre ankel

Den 16. november 2015 træffer AES afgørelse om aner-

kendelse af brud på højre ankel. Det varige mén fastsæt-

tes til 8 procent, da tilskadekomne har daglige smerter

og nedsat bevægelighed. Derudover træffer AES også af-

gørelse om afslag på tab af erhvervsevne, da tilskade-

komne har genoptaget sit arbejde efter kort tids syge-

melding.

Den 21. september 2017 anmoder tilskadekomne om

genoptagelse af spørgsmålet om erstatning for tab af er-

hvervsevne. Hun oplyser i den forbindelse, at hun er på

barsel.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 82: Orientering om praksisundersøgelse på arbejdsskadeområdet

AES sender et spørgeskema til tilskadekomne og hendes

arbejdsgiver. Arbejdsgiver oplyser imidlertid, at de ikke

kan svare på spørgsmålene, da enheden er overgået til X

Kommune. AES forsøger ikke yderligere at skaffe oplys-

ninger om tilskadekomnes løn- og ansættelsesforhold hos

arbejdsgiver.

Tilskadekomne oplyser i sin spørgeskemabesvarelse, at

hun ikke længere kan holde til at arbejde 37 timer om

ugen. Hun arbejder kun 20 timer om ugen og har stille-

siddende arbejdsopgaver. Herudover modtager hun dag-

penge svarende til 17 timer om ugen. Tilskadekomne op-

lyser også, at hun den 1. august 2016 er ophørt i det ar-

bejde, som hun havde på skadestidspunktet, idet hendes

kontrakt udløb.

I et nyt spørgeskema oplyser tilskadekomne, at hun nu

er ansat som vikar i en børnehave med en ugentlig ar-

bejdstid på 30 timer. Der bliver ikke taget øvrige skåne-

hensyn til hende ud over den nedsatte arbejdstid. Hun

oplyser samtidig, at hendes indtægt nu er lavere. AES

indhenter desuden en opdateret journal fra egen læge.

Den 1. juli 2020 træffer AES afgørelse om, at tilskade-

komne er berettiget til et varigt erhvervsevnetab på 15

procent. Erhvervsevnetabets størrelse fastsættes på bag-

grund af en lønnedgangsberegning. Da tilskadekomne

var under uddannelse på skadestidspunktet, foretager

AES en skønsmæssig vurdering af den indtægt, tilskade-

komne ville have haft, såfremt hun ikke var kommet til

skade. Den indtægt sammenligner de med tilskadekom-

nes indtægt i oktober 2019. Beregningen viser en løn-

nedgang svarende til 15 procent.

Forsikringsselskabet klager over afgørelsen. De anfører

blandt andet, at der i sagen mangler oplysninger fra til-

skadekomnes tidligere arbejdsgiver om, hvornår tilskade-

komne går ned til en ugentlig arbejdstid på 20 timer

samt årsagen hertil. Forsikringsselskabet mener endvi-

dere, at det nærmere skal undersøges, hvorfor tilskade-

komne i den efterfølgende ansættelse kun er ansat med

en ugentlig arbejdstid på 30 timer. De anfører også, at

tilskadekomnes aktuelle indtægt ikke bør beregnes alene

på en enkelt måned i 2019, men derimod på baggrund af

indtægten i hele 2019.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 82: Orientering om praksisundersøgelse på arbejdsskadeområdet

AES indhenter som led i genvurderingen oplysninger fra

den arbejdsgiver, hvor tilskadekomne var ansat med en

ugentlig arbejdstid på 30 timer. Denne arbejdsgiver oply-

ser, at tilskadekomne var ansat i en deltidsstilling fra den

sociale normeringspulje. Stillingen var tidsbegrænset.

Den 14. september 2020 træffer AES en genvurderings-

afgørelse, hvor de vurderer, at tilskadekomne ikke er be-

rettiget til erstatning for tab af erhvervsevne. AES forta-

ger en ny lønnedgangsberegning, hvor tilskadekomnes

aktuelle indtægt beregnes på baggrund af indtægten i

hele 2019. Beregningen viser en lønnedgang svarende til

5 procent, hvorfor tilskadekomne ikke er berettiget til er-

statning for tab af erhvervsevne.

Tilskadekomne klager over afgørelsen. Hun anfører i kla-

gen, at den indtægt, som AES skønsmæssigt har vurde-

ret, hun kunne have, såfremt arbejdsskaden ikke var

sket, ikke er retvisende. Tilskadekomne henviser til, at

indtægten vurderes på baggrund af et gennemsnit af,

hvad en nyuddannet pædagog kan tjene i henholdsvis

kommunalt og privat regi. Der er således ikke taget

højde for lokale forhold som særlige tillæg. Herudover

mener tilskadekomne, at hendes feriepenge ikke skal

medregnes i indtægten for 2019, idet hun ikke har af-

holdt ferie, fordi hun forlængede sin barsel.

Den 27. april 2021 hjemviser Ankestyrelsen spørgsmålet

om erstatning for tab af erhvervsevne. Vi vurderer, at

der ikke er tilstrækkelige oplysninger til, at vi kan vur-

dere, om der er årsagssammenhæng mellem den aner-

kendte arbejdsskade og tilskadekomnes eventuelle er-

hvervsevnetab. Vi beder AES om at indhente en special-

lægeerklæring, som kan belyse tilskadekomnes følger ef-

ter arbejdsskaden samt omfanget af hendes skånebehov.

Herudover beder vi AES om at indhente yderligere oplys-

ninger fra tidligere arbejdsgivere om årsagen til den ned-

satte arbejdstid samt om der i øvrigt blev taget skåne-

hensyn.

Ankestyrelsens vurdering af sagen

Eksemplet illustrerer en situation, hvor der er tvivl om omfan-

get af tilskadekomnes funktionsnedsættelse som følge af ar-

bejdsskaden sammenholdt med hendes tidligere arbejde som

pædagog. Det varige mén blev fastsat på baggrund af en funk-

tionsattest, som indeholder mere sparsomme oplysninger end

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 82: Orientering om praksisundersøgelse på arbejdsskadeområdet

en speciallægeerklæring. Tilskadekomne er nu uddannet pæ-

dagog, og der kan således godt være muligheder for, at hun

kan opretholde et fuldtidsarbejde inden for denne branche

samtidig med, at hendes skånebehov er opfyldt. Derfor vurde-

rer vi, at det er nødvendigt, at AES indhenter en speciallæge-

erklæring, for at få omfanget af tilskadekomnes skånebehov

som følge af arbejdsskaden bedre belyst. Der er ikke tilstræk-

kelige oplysninger til at kunne vurdere dette på baggrund af

journaloplysninger fra egen læge og en funktionsattest. Herud-

over kan der også konkret være sket helbredsmæssige æn-

dringer, som påvirker tilskadekomnes erhvervsevne flere år ef-

ter, arbejdsskaden er sket.

Herudover vurderer vi også, at der skal indhentes yderligere

oplysninger fra tilskadekomnes tidligere arbejdsgivere om år-

sagen til, at hun arbejdede på nedsat tid. Der mangler endvi-

dere oplysninger fra arbejdsgiverne om, hvorvidt der blev ta-

get andre skånehensyn, og hvilke, i forbindelse med tilskade-

komnes konkrete arbejdsopgaver. Disse oplysninger skal be-

lyse, om tilskadekomne havde forudbestående helbredsmæs-

sige gener, som medførte en nedsat erhvervsevne forud for ar-

bejdsskaden. I sagen var der således flere problemstillinger,

som betød, at der på de foreliggende oplysninger i sagen var

tvivl om spørgsmålet om årsagssammenhæng.

MANGLENDE LÆGELIGE OPLYSNINGER I FOR-

HOLD TIL SPØRGSMÅLET OM FRADRAG

I alle de 34 sager, som vedrører problemstillingen om fradrag,

mangler der lægelige oplysninger om, omfanget af de konkur-

rerende eller forværrede forudbestående gener, samt om de

giver anledning til yderligere nedsættelse af erhvervsevnen.

Det er en konkret vurdering, når der tages stilling til, om der

er grundlag for helt eller delvist at foretage fradrag i en erstat-

ning for tab af erhvervsevne. Der kan alene foretages fradrag i

de tilfælde, hvor hele eller dele af tilskadekomnes erhvervsev-

netab med overvejende sandsynlighed skyldes andre forhold

end den anerkendte arbejdsskade.

For at kunne foretage en korrekt vurdering, skal sagen inde-

holde tilstrækkelige lægelige oplysninger til, at arbejdsskade-

myndigheden kan vurdere;

•

hvilke konkurrerende eller forværrede forudbestående

sygdomme, der er til stede hos den tilskadekomne,

samt omfanget af disse sygdomme

om de konkurrerende eller forværrede forudbestående

sygdomme er en medvirkende årsag til tilskadekomnes

nedsatte erhvervsevne, herunder om sygdommen giver

•

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 82: Orientering om praksisundersøgelse på arbejdsskadeområdet

•

funktionsbegrænsninger og skånehensyn ud over funk-

tionsbegrænsningerne og skånehensynene som følge af

arbejdsskaden, og

om de pågældende konkurrerende eller forværrede for-

udbestående sygdomme med overvejende sandsynlig-

hed skyldes andre forhold end den anerkendte arbejds-

skade.

AES INDHENTER

KOMMUNALE OP-

LYSNINGER

Oplysninger om konkurrerende eller forværrede forudbestå-

ende sygdomme og funktionsbegrænsningerne som følge heraf

fremgår som regel af tilskadekomnes kommunale sag, i de til-

fælde, hvor tilskadekomne er i et forløb hos kommunen. Har

tilskadekomne være arbejdsprøvet eller gennemgået en anden

form for afklaring, vil kommunen ofte beskrive, hvilke skåne-

behov tilskadekomnes samlede helbredsmæssige tilstand med-

fører. Oplysningerne fra arbejdsprøvninger og lignende er vig-

tige i forhold til vurderingen af tab af erhvervsevne og spørgs-

målet om fradrag. AES indhenter de kommunale oplysninger,

og denne type af oplysninger har ikke manglet i sagerne.

De kommunale oplysninger er imidlertid ikke altid tilstrække-

lige til, at bevisbyrden for at foretage fradrag i tilstrækkelig

grad er løftet. Derfor kan det være nødvendigt også at ind-

hente yderligere lægelige oplysninger, som kan støtte op om

kommunens vurderinger om skånebehov. Nedenstående ek-

sempel 2 belyser denne problemstilling. Det er ligeledes vigtigt

at være opmærksom på, om der kan være sammenfald mel-

lem de skånebehov, som følgerne efter arbejdsskaden medfø-

rer, og de skånebehov, som en konkurrerende eller forværret

forudbestående sygdom medfører. Dette kan have betydning

for, om der er tilstrækkeligt grundlag for at foretage et fradrag

samt størrelsen af et fradrag.

Det er de lægelige oplysninger, som kan afklare omfanget af

en konkurrerende eller en forværret forudbestående sygdom,

samt om den pågældende sygdom med overvejende sandsyn-

lighed skyldes andre forhold end den anerkendte arbejdsskade.

De lægelige oplysninger kan også belyse, om de pågældende

sygdomme er en medvirkende årsag til tilskadekomnes ned-

satte erhvervsevne.

SYGEMELDTE

Sager, som indeholder en problemstilling om spørgsmålet om

fradrag, er ofte komplicerede sager. I 16 ud af de 34 sager,

hvor vi ikke kan vurdere spørgsmålet om fradrag, er den til-

skadekomne helt eller delvist sygemeldt. På dette tidspunkt er

tilskadekomne som regel ikke fuldt ud erhvervsmæssig afkla-

ret, men vil ofte være i et kommunalt forløb. Kommunen kan

have iværksat afklaringsforløb, men der er også sager, hvor

der endnu ikke er iværksat virksomhedspraktik, arbejdsprøv-

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 82: Orientering om praksisundersøgelse på arbejdsskadeområdet

ning eller andre erhvervsmæssige tiltag, som kan afklare om-

fanget af tilskadekomnes nedsatte erhvervsevne. På dette tids-

punkt i forløbet er det derfor også en vanskelig vurdering, som

skal foretages, når der er konkurrerende eller forværrede for-

udbestående sygdomme, som kan have en indvirkning på til-

skadekomnes nedsatte erhvervsevne.

I disse situationer kan det være nødvendigt at indhente yderli-

gere lægelige oplysninger.

IKKE MØNSTER I

HVILKE

LÆGELIGE

OPLYSNINGER DER

MANGLER

Undersøgelsen har ikke vist et mønster i, hvad det er for nogle

lægelige oplysninger, der oftest mangler i disse komplicerede

sager. Vi bemærker imidlertid, at AES bør være særligt op-

mærksom på, at oplysningsgrundlaget er tilstrækkeligt til, at

der kan foretages en vurdering af både tilskadekomnes funkti-

onsbegrænsninger, som følge af arbejdsskaden, samt eventu-

elle konkurrerende eller forværret forudbestående gener. Det

er således en konkret vurdering i den enkelte sag, hvilke læge-

lige oplysninger, der skal indhentes. Det kan være journal fra

egen læge eller anden behandler. Det kan også være en spe-

ciallægeerklæring.

SAGSEKSEMPEL 2

IKKE TILSTRÆKKELIGE LÆGELIGE OPLYSNINGER

TIL AT VURDERE SPØRGSMÅLET OM FRADRAG.

En truckfører kommer til skade, da vedkommende den

16. maj 2017 blev ramt af en tung genstand på 10-15

kilo i nakken.

Den 29. oktober 2018 træffer AES afgørelse om anerken-

delse af brud i nakken. Ved samme afgørelse bliver mén-

graden vurderet til 10 procent.

Det fremgår af funktionsattesten, at tilskadekomne er sy-

gemeldt fra skadedatoen og frem til oktober 2017. Til-

skadekomne har telefonisk oplyst, at han formåede at

komme op på 30 timer om ugen, som forud for arbejds-

skaden, men at det er i anden afdeling, som efterføl-

gende blev lukket ned. Tilskadekomne kunne ikke opret-

holde de 30 timer, da han kom tilbage til de almindelige

opgaver, og arbejdsgiver kunne ikke finde de rette opga-

ver til ham. Tilskadekomne blev derfor opsagt fra novem-

ber 2018.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 82: Orientering om praksisundersøgelse på arbejdsskadeområdet

Den 15. april 2019 træffer AES afgørelse om midlertidigt

tab af erhvervsevne på 30 procent. Tilskadekomne mod-

tager på dette tidspunkt arbejdsløshedsdagpenge. Der

bliver ikke foretaget et fradrag ved denne afgørelse.

Ved revision af tab af erhvervsevne oplyser tilskade-

komne, at han er blevet sygemeldt og aktuelt er på syge-

dagpenge. Det fremgår af de kommunale akter, at tilska-

dekomne har slidgigt i hoften, og at tilskadekomne gen-

nem flere år har haft hoftesmerter. Det fremgår også af

de kommunale akter, at tilskadekomne i sommeren 2019

oplever tiltagende smerter i hoften, og har fået begræn-

set gangdistance, har svært ved at varetage daglige gø-

remål, samt problemer med at sidde.

AES træffer den 21. juli 2020 midlertidig afgørelse om

erstatning for tab af erhvervsevne, hvor de skønsmæs-

sigt fastsætter det samlede erhvervsevnetab til 60 pro-

cent, mens tilskadekomne er på sygedagpenge. De fore-

tager samtidig fradrag svarende til halvdelen på grund af

tilskadekomnes hoftesmerter. Erhvervsevnetabet som

følge af arbejdsskaden fastsættes herefter til 30 procent.

Tilskadekomnes fagforbund klager over afgørelsen og an-

fører, at tilskadekomnes hoftesmerter ikke er forværret

siden 2015, og at tilskadekomne aldrig har været syge-

meldt på grund af sine hoftesmerter.

Den 15. februar 2021 hjemviser vi spørgsmålet om er-

statning for tab af erhvervsevne. Vi vurderer, at der ikke

er tilstrækkelige oplysninger til, at vi kan vurdere, om

der er grundlag for at foretage et fradrag i tilskadekom-

nes tab af erhvervsevne. Vi beder AES om at indhente en

speciallægeerklæring, som kan belyse tilskadekomnes

gener. Derudover beder vi AES om at indhente fuld jour-

nal fra egen læge fra 2014 og frem.

Ankestyrelsens vurdering af sagen

Vi vurderer, at de kommunale oplysninger om tilskadekomnes

konkurrerende hoftesmerter ikke er tilstrækkelige til at vurde-

rer, om der er grundlag for at foretage et fradrag i tilskade-

komnes tab af erhvervsevne. Eftersom det fremgår af de kom-

munale oplysninger, at tilskadekomne netop har haft hofte-

smerter i mange år, er der grundlag for at undersøge, om

disse gener er forværret samt omfanget af generne.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 82: Orientering om praksisundersøgelse på arbejdsskadeområdet

De manglende lægelige oplysninger skal belyse om tilskade-

komnes hoftesmerter er forværret, samt om de er blevet funk-

tionsbegrænsende. Når disse forhold er tilstrækkeligt belyst,

kan der foretages en korrekt vurdering af, om der er grundlag

for at foretage fradrag, og i givet fald hvor stor en del af det

samlede erhvervsevnetab, fradraget skal udgøre.

Dette er således et eksempel på, at det kan være nødvendigt

at indhente oplysninger fra flere kilder, for at kunne løfte be-

visbyrden for at foretage fradrag i erstatningen for tab af er-

hvervsevne.

MANGLENDE LÆGELIGE OPLYSNINGER OM TIL-

SKADEKOMNES PSYKISKE GENER

I omkring halvdelen af de sager, hvor vi ikke kan vurdere

spørgsmålet om fradrag, har tilskadekomne efter en arbejds-

skade, som har givet en fysisk personskade, også udviklet psy-

kiske gener.

PSYKISKE GENER

Det er en vanskelig vurdering, om tilskadekomnes efterføl-

gende psykiske gener skyldes den anerkendte arbejdsskade,

selvom denne er af fysisk karakter, eller om de psykiske gener

med overvejende sandsynlighed skyldes andre forhold end den

anerkendte arbejdsskade. I sådanne situationer kan det være

nødvendigt at inddrage en lægekonsulent. Se også kapitel 5

om inddragelse af lægekonsulent.

Vi kan som udgangspunkt ikke foretage en vurdering af, om

tilskadekomnes funktionsbegrænsninger, som følge af psykiske

gener, er en følge af arbejdsskaden, eller med overvejende

sandsynlighed skyldes andre forhold, alene på baggrund af

kommunale oplysninger. De kommunale akter kan godt danne

grundlag for en vurdering af, om der er skånebehov som følge

af psykiske gener, men årsagssammenhængen til arbejdsska-

den kræver ofte relevante lægelige oplysninger.

AES skal være opmærksomme på, at indhente tilstrækkelige

oplysninger til, at det kan vurderes, hvad tilskadekomnes psy-

kiske gener består af, hvornår de er opstået, hvordan de har

udviklet sig og mulige årsager hertil. Herunder om der eventu-

elt er stillet en egentlig diagnose, om der er tale om forbigå-

ende psykiske gener, eller om de er varige. Endeligt skal op-

lysningerne også være tilstrækkelige til, at det kan vurderes,

om de pågældende psykiske gener i sig selv udgør et yderli-

gere skånebehov ud over de skånebehov, som arbejdsskaden

medfører.

Ovenstående oplysninger kan søges afklaret ved fx at indhente

egen læges journal, journal fra psykolog, journal fra psykiater

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 82: Orientering om praksisundersøgelse på arbejdsskadeområdet

eller andre relevante behandlere. Hvis dette ikke giver en til-

strækkelig afklaring, kan det overvejes at indhente en special-

lægeerklæring.

Nedenstående eksempel 3 belyser problemstillingen om psyki-

ske gener i en sag, hvor tilskadekomne ved arbejdsskaden

blandt andet fik smerter i lænderyggen.

SAGSEKSEMPEL 3:

IKKE TILSTRÆKKELIGE LÆGELIGE OPLYSNINGER

TIL AT VURDERE SPØRGSMÅLET OM FRADRAG.

En svejser kommer til skade, da han den 31. august

2017 falder tre meter ned fra et stillads og får smerter i

lænderyggen og højre 5. finger. Tilskadekomne arbejder

videre, men sygemelder sig en uge efter. Tilskadekomne

tilkendes førtidspension fire år efter arbejdsskaden på

grund af psykiske gener og følgerne efter arbejdsskaden.

AES har i sagsforløbet indhentet fire speciallægeerklærin-

ger fra hhv. Arbejds- og Miljømedicinsk klinik, special-

læge i neurologi og to fra speciallæge i ortopædkirurgi.

Det fremgår af den ene speciallægeerklæring, at tilska-

dekomne har fået symptomer på depression som følge af

arbejdsskaden, men at vedkommende ikke er i behand-

ling herfor. Derudover fremgår det af to af erklærin-

gerne, at tilskadekomne har psykosociale problemer og

har været i en svær psykisk presset situation. Der er dog

ingen oplysninger om, at tilskadekomne på daværende

tidspunkt har varige psykiske gener.

AES indhenter oplysninger fra egen læge vedrørende ryg,

ankel, fod, arm, hånd, ben, hofte/bækken/balle og skul-

der. Derudover beder AES om fuld journal fra fysioterapi.

Den 13. marts 2020 træffer AES afgørelse om anerken-

delse af smerter i lænderyggen og en del af smerterne i

højre 5. finger. Ved samme afgørelse bliver méngraden

vurderet til 12 procent, hvor der fastsættes 10 procent

for ryggener, og et mindre tillæg for smerter i 5. finger.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 82: Orientering om praksisundersøgelse på arbejdsskadeområdet

Tilskadekomne klager over afgørelsen om varigt mén, da

vedkommende ikke kan vende tilbage til arbejdsmarke-

det og ikke har kunne arbejde de seneste tre år, hvorfor

han mener, at ménvurderingen er for lav. Samtidig kla-

ger forsikringsselskabet over anerkendelsen og henviser

til, at arbejdsgiver ikke har kendskab til hændelsen, samt

at der ikke er dokumenteret gener fra lænden i tidsmæs-

sig sammenhæng med skadestidspunktet.

Den 21. december 2020 træffer Ankestyrelsen afgørelse

om anerkendelse af smerter fra lænderyggen med ud-

stråling til højre ben samt en del af generne fra højre 5.

finger. Ved samme afgørelse fastsætter Ankestyrelsen

méngraden til 12 procent.

Derefter indhenter AES de kommunale oplysninger. Det

fremgår af et møde ved rehabiliteringsteamet, at egen

læge har angivet, at tilskadekomne har PTSD. Tilskade-

komne oplyser til rehabiliteringsteamet, at tilskadekomne

ikke har kendskab til PTSD, men oplyser, at hvis tilskade-

komne tænker tilbage på ting, der skete i fortiden, så får

tilskadekomne dårlige tanker og mareridt. Derudover

fremgår det af en lægeattest i de kommunale akter, at

tilskadekomne formentligt ved hjælp af sit arbejde har

holdt sine psykiske belastninger nede i mange år. Efter

arbejdsskaden, problemer i privatlivet og økonomiske ud-

fordringer formår tilskadekomne ikke at klare hverdagen

eller et praktikforløb. Det fremgår også af journaloplys-

ninger, som er omtalt i de kommunale akter, at tilskade-

komne har symptomer på PTSD.

AES indhenter ikke yderligere lægelige oplysninger, men

alene oplysninger fra eIndkomst samt spørgeskema om

job og løn.

Den 18. marts 2021 træffer AES afgørelse om ret til er-

statning for tab af erhvervsevne på 60 procent. Der bli-

ver ikke fastsat et samlet tab af erhvervsevne, men det

fremgår af afgørelsen, at 1/3 af tilskadekomnes gener

med overvejende sandsynlighed skyldes tilskadekomnes

psykiske- og kognitive gener.

Forsikringsselskabet klager over denne afgørelse. De an-

fører, at tilskadekomne efter arbejdsskaden har udviklet

en omfangsrig psykisk lidelse, som er den primære årsag

til, at tilskadekomne ikke har været i nogen form for

kommunal afklaring. Forsikringsselskabet mener, at til-

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 82: Orientering om praksisundersøgelse på arbejdsskadeområdet

skadekomne bør kunne tjene 250.000 kroner med ar-

bejdsskadens følger og dermed alene har et tab af er-

hvervsevne på 35 procent.

Ved afgørelse af 27. august 2021 hjemviser Ankestyrel-

sen spørgsmålet om tab af erhvervsevne. Ankestyrelsen

vurderer, at der mangler lægelige oplysninger, som kan

belyse tilskadekomnes psykiske helbredstilstand. Anke-

styrelsen anfører, at der bør indhentes fuld journal fra

egen læge samt en psykiatrisk speciallægeerklæring.

Ankestyrelsens vurdering af sagen

Vi vurderer, at det fremgår tydeligt af de kommunale oplysnin-

ger, at tilskadekomne har psykiske gener, hvilket giver anled-

ning til at oplyse sagen yderligere.

Der er ikke nogle lægelige oplysninger i sagen, som nærmere

beskriver de psykiske gener. Omfanget af generne er således

ikke lægeligt belyst, og der er heller ikke oplysninger om,

hvorvidt tilskadekomne reelt har PTSD, da det alene er egen

læge, som har stillet denne diagnose.

De manglende lægelige oplysninger skal belyse, hvor funkti-

onsbegrænsende de psykiske gener er. Når disse forhold er til-

strækkeligt belyst, kan der foretages en korrekt vurdering af,

om der er grundlag for at foretage fradrag, og i givet fald hvor

stor en del af det samlede erhvervsevnetab fradraget skal ud-

gøre.

MANGLENDE OPLYSNINGER I FORHOLD TIL TIL-

SKADEKOMNES ERHVERVSMÆSSIGE SITUA-

TION

Udover at sagen skal indeholde tilstrækkelige lægelige oplys-

ninger, som beskriver følgerne efter arbejdsskaden, skal der

også være tilstrækkelige oplysninger om, hvorvidt tilskade-

komne er vendt tilbage til arbejdet med eller uden skånebe-

hov, samt omfanget af eventuelle skånebehov, som forringer

indtjeningsevnen.

Herudover skal der være tilstrækkelige oplysninger om tilska-

dekomnes indtjeningsevne, hvis vedkommende ikke havde

været udsat for en arbejdsskade.

I situationer, hvor tilskadekomne ikke er i arbejde, kan det

også være nødvendigt at indhente oplysninger af erhvervs-

mæssig karakter. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis til-

skadekomne har genoptaget arbejdet i en periode, men efter-

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 82: Orientering om praksisundersøgelse på arbejdsskadeområdet

følgende må sygemelde sig. I dette tilfælde er det også rele-

vant at indhente oplysninger om eventuelle skånebehov i den

periode, hvor tilskadekomne arbejdede, samt oplysninger om

årsagen til sygemeldingen.

TABEL 2.2 HVAD VAR DEN ERHVERVSMÆSSIGE SITUATION PÅ AES' AFGØRELSESTIDSPUNKT?

Procent

Sygemeldt (både fuldtid og deltid)

Raskmeldt men ikke i arbejde

Tilbage i arbejde (raskmeldt)

Ledighedsydelse

Efterløn

Fleksjob

Revalidering

Seniorpension

Førtidspension

Andet

I alt

Kilde: Ankestyrelsen 2022

Antal sager

38,8

3,5

25,9

4,7

1,2

4,7

0,0

10,6

5,9

100

I 55 af de gennemgåede hjemviste sager er tilskadekomne en-

ten sygemeldt (helt eller delvist) eller har genoptaget et ar-

bejde på tidspunktet for AES afgørelse om tab af erhvervs-

evne.

I 16 ud af de 85 undersøgte sager kunne Ankestyrelsen enten

ikke vurdere indtjeningsevnen forud for eller efter arbejdsska-

den. I disse tilfælde mangler der oplysninger om de erhvervs-

mæssige forhold.

Selvom der er en overvægt af sager, hvor tilskadekomne en-

ten er sygemeldt eller tilbage i arbejde, så viser undersøgelsen

ikke et generelt mønster i forhold til, hvilke erhvervsmæssige

oplysninger der mangler.

I sager, hvor tilskadekomne er i en af disse to situationer, kan

der ofte være sparsomme oplysninger at hente fra kommunen.

Det skyldes, at tilskadekomne måske ikke har haft behov for at

kontakte kommunen, fordi vedkommende har genoptaget ar-

bejdet helt eller delvist i en periode. Det kan også skyldes, at

tilskadekomne ikke er så langt i et afklaringsforløb hos kom-

munen. I disse situationer kan det derfor være nødvendigt at

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 82: Orientering om praksisundersøgelse på arbejdsskadeområdet

indhente oplysninger fra andre kilder, før oplysningsgrundlaget

er tilstrækkeligt.

De manglende oplysninger knytter sig konkret til tilskadekom-

nes tidligere eller aktuelle erhvervsmæssige situation. I disse

sager skal der foretages en konkret vurdering af de skånebe-

hov, som arbejdsskaden har medført, som skal holdes op imod

det konkrete arbejde, som tilskadekomne er vendt tilbage til.

Dette skal sammenholdes med den indtægt tilskadekomne

kunne have, såfremt vedkommende ikke havde været udsat

for en arbejdsskade.

De oplysninger, som Ankestyrelsen beder AES om at indhente i

de pågældende sager, skal oftest indhentes hos tilskadekom-

nes nuværende eller tidligere arbejdsgiver.

UDDYBENDE OP-

LYSNINGER MANG-

LER

Sagerne, som indgår i undersøgelsen, viser, at det er konkrete

oplysninger om eksempelvis tilskadekomnes arbejdsopgaver

før og efter arbejdsskaden, herunder evt. skånehensyn, æn-

dringer i arbejdsopgaver, timetal eller lønforhold, der mangler i

sagerne. Der er tale om mere uddybende oplysninger, end

hvad der fremgår af svar på de første spørgeskemaer om de

arbejdsmæssige forhold.

Nedenstående er et eksempel på manglende oplysninger om

konkrete erhvervsmæssige forhold.

SAGSEKSEMPEL 4:

EKSEMPEL PÅ MANGLENDE OPLYSNINGER, SOM

VEDRØRER ERHVERVSMÆSSIGE FORHOLD

Tilskadekomne er beskæftiget som operatør, og kommer

til skade 10. april 2019, da vedkommende får en klem-

skade i hånden.

Den 21. april 2020 træffer AES afgørelse om anerken-

delse af smerter i højre hånd. De træffer samtidig afgø-

relse om godtgørelse for varigt mén på 5 procent. Tilska-

dekomne har gener i form af smerter i hånden. Herud-

over har tilskadekomne let nedsat bevægelighed.

Efter arbejdsskaden er tilskadekomne sygemeldt i om-

kring to uger, hvorefter vedkommende genoptager arbej-

det.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 82: Orientering om praksisundersøgelse på arbejdsskadeområdet

Tilskadekomne oplyser, at det efter arbejdsskaden ikke

længere er muligt at udføre tunge arbejdsopgaver eller

rokere mellem arbejdsopgaver. Tilskadekomne udfører

derfor kun en enkelt arbejdsopgave. Herudover kan til-

skadekomne ikke længere påtage sig overarbejde og har

derfor et lavere timetal end forud for arbejdsskaden, og

dermed også en lavere indtægt. I den forbindelse oplyser

tilskadekomne også, at vedkommende forud for arbejds-

skaden havde en ugentlig arbejdstid på langt over 37 ti-

mer. Efter arbejdsskaden har tilskadekomne en ugentlig

arbejdstid på 37 timer.

Oplysningerne om tilskadekomnes arbejdstid før og efter

arbejdsskaden bekræftes i tilskadekomnes lønsedler,

samt ved oplysningerne fra eIndkomst i året forud for ar-

bejdsskaden.

Tilskadekomnes arbejdsgiver oplyser i en spørgeskema-

besvarelse modtaget hos AES et år efter arbejdsskaden,

at tilskadekomne fortsat er ansat i virksomheden, samt

at der ikke tages særlige skånehensyn.

Den 3. august 2020 træffer AES afgørelse om et endeligt

erhvervsevnetab på 30 procent. AES fastsætter erhvervs-

evnetabet på baggrund af en lønnedgangsberegning.

Forsikringsselskabet klager over afgørelsen og gør op-

mærksom på, at tilskadekomne i årene før arbejdsskaden

arbejdede mindre end fuld tid. Det er således kun i året

forud for skaden, at tilskadekomne har et ugentligt time-

tal på mere end 37 timer. Herudover mener forsikrings-

selskabet, at beregningen af tilskadekomnes aktuelle ind-

tægt er usikker, idet perioden viser et meget svingende

timetal. Forsikringsselskabet mener derfor, at den aktu-

elle indtægt skal beregnes ud fra en periode, hvor tilska-

dekomne arbejder på fuld tid.

AES indhenter herefter yderligere oplysninger om årsa-

gen til, at tilskadekomne ikke har arbejdet, hvad der sva-

rer til fuld tid i årene før skaden. Tilskadekomne oplyser,

at han i årene før skaden var ramt af alvorlig sygdom.

Arbejdsgiver oplyser endvidere, at virksomheden forud

for tilskadekomnes arbejdsskade havde en særlig stor or-

dretilgang, som betød at medarbejderne måtte arbejde

ekstra. Arbejdsgiver oplyser endvidere, at der efterføl-

gende er sket en afmatning i ordretilgangen, hvorfor der

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 82: Orientering om praksisundersøgelse på arbejdsskadeområdet

ikke har været behov for overarbejde. Efterfølgende op-

lyser tilskadekomne, at han er bekendt med, at kollegaer

har haft overarbejde, efter arbejdsskaden fandt sted, og

også aktuelt har overarbejde. Han er derfor uforstående

over for arbejdsgivers oplysninger om dette forhold.

Den 29. oktober 2020 træffer AES en genvurderingsafgø-

relse, hvor de vurderer, at tilskadekomne ikke er beretti-

get til erstatning for tab af erhvervsevne. AES vurderer,

at tilskadekomnes indtægt forud for skaden ikke er retvi-

sende, idet der var tale om en periode med en særlig

stor ordretilgang. AES omregner derfor tilskadekomnes

indtægt forud for skaden, så den svarer til almindelig fuld

tid. Denne indtægt opreguleres herefter til 2020-niveau

og sammenlignes med tilskadekomnes aktuelle indtægt i

2020. Lønnedgangen er mindre end 15 procent, hvorfor

AES giver afslag på erstatning for tab af erhvervsevne.

Tilskadekomne klager over afgørelsen og oplyser, at ud-

talelsen fra arbejdsgiver om den særlige ordretilgang

forud for arbejdsskaden er givet af en administrativ med-

arbejder, som ikke befinder sig i virksomheden i daglig-

dagen. Tilskadekomne oplyser igen, at han er bekendt

med kollegaer, som aktuelt har overarbejde, og at det er

kutyme, at der er overarbejde i virksomheden. Endelig

oplyser tilskadekomne, at han ikke kan deltage i dette

overarbejde på grund af følgerne efter arbejdsskaden.

AES oversender sagen til Ankestyrelsen, da der ikke er

mulighed for at genvurdere en genvurderingsafgørelse.

Efterfølgende kontakter tilskadekomne Ankestyrelsen, og

oplyser, at han har været sygemeldt på fuld tid, og nu

har fået en § 56-aftale. Herefter fremsender han oplys-

ninger om sin nærmeste leder, som han mener bør ud-

tale sig om overarbejde på virksomheden, idet han er en

del af den daglige drift.

Den 10. november 2021 træffer Ankestyrelsen afgørelse

om hjemvisning af spørgsmålet om erstatning for tab af

erhvervsevne. Vi vurderer, at sagen ikke er tilstrækkeligt

oplyst. Der mangler nærmere oplysninger fra arbejdsgi-

ver om omfanget af overarbejde før og efter arbejdsska-

den. Herudover skal det afklares nærmere, om tilskade-

komne kan varetage arbejdet på fuld tid med skånehen-

syn.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 82: Orientering om praksisundersøgelse på arbejdsskadeområdet

Ankestyrelsens vurdering af sagen

De manglende oplysninger i sagen vedrører alene tilskadekom-

nes erhvervsmæssige forhold.

Der er modstridende oplysninger i sagen om omfanget af til-

skadekomnes skånebehov som følge af arbejdsskaden og i for-

hold til omfanget af overarbejde generelt i virksomheden.

Arbejdsgiver oplyser i sin spørgeskemabesvarelse, at der ikke

tages særlige skånehensyn, at der ikke er sket ændringer i til-

skadekomnes arbejdsvilkår, og at der generelt ikke er behov

for overarbejde. Tilskadekomne oplyser derimod, at han ikke

længere kan udføre tunge arbejdsopgaver eller rokere mellem

arbejdsstationerne, og at arbejdsgivers udlægning af det aktu-

elle omfang af overarbejde på virksomheden er forkert.

Disse forhold havde AES mulighed for at undersøge nærmere

forud for genvurderingsafgørelsen af 29. oktober 2020, herun-

der at krydshøre arbejdsgiver over tilskadekomnes oplysning

om, at der aktuelt er kollegaer, som arbejder over.

Sagen er et eksempel på, at det ved modstridende oplysninger

mellem tilskadekomne og arbejdsgiver kan være relevant at

indhente yderligere oplysninger. I den konkrete sag er det

modstridende oplysninger om faktuelle forhold, som kan afkla-

res. Det gælder både oplysningen om overarbejde, som ar-

bejdsgiver via oplysninger kan be- eller afkræfte, men også til-

skadekomnes påstand om, at der blev taget skånehensyn, som

man kunne bede tilskadekomne om at understøtte med skrift-

lig aftale, mail, vidner eller lignede.

Der er i sagen tvivl om tilskadekomne har et tab af erhvervs-

evne på mindst 15 procent som følge af arbejdsskaden. En un-

dersøgelse af de erhvervsmæssige forhold både før og efter ar-

bejdsskaden havde gjort det muligt at vurdere, om der var do-

kumenteret et tab af erhvervsevne, samt hvor stort dette

eventuelt ville være.

Efter oversendelsen af sagen til Ankestyrelsen, kommer der

nye oplysninger i form af navn på tilskadekomnes værkfører,

som tilskadekomne mener bedre kan udtale sig om forholdene

vedrørende overarbejde på virksomheden. Dette kan AES

bruge til at indhente oplysninger om arbejdsforholdende både

før og efter arbejdsskaden. Der er derudover også en ny oplys-

ning om, at tilskadekomne har været fuldtidssygemeldt på

grund af arbejdsskaden og efterfølgende har fået en § 56-af-

tale, som AES skal inddrage i deres sagsbehandling.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 82: Orientering om praksisundersøgelse på arbejdsskadeområdet

KAPITEL 3

På hvilket tidspunkt i sagsfor-

løbet opstod manglen på op-

lysninger

Dette kapitel afdækker, på hvilket tidspunkt i sagsforløbet

manglen på oplysninger opstod, og hvorvidt det var muligt for

AES at indhente dem på det tidspunkt.

Kapitlet belyser både situationer, hvor AES burde have indhen-

tet yderligere oplysninger og har haft muligheden for det forud

for afgørelsen, og de situationer, hvor det ikke har været til-

fældet. Dertil belyses den særlige situation omkring genvurde-

ringsafgørelser, hvor der gælder særlige regler.

Indledningsvist er det vigtigt at gøre opmærksom på, at arbej-

det med at indhente og oplyse en sag i tilstrækkeligt og nød-

vendigt omfang, indebærer løbende vurderinger i forhold til,

hvornår sagen er tilstrækkelig oplyst til, at der kan træffes

afgørelse. Både ved afgørelser vedrørende spørgsmålet om an-

erkendelse, varigt mén og tab af erhvervsevne, skal der fore-

tages en vurdering af, hvilke oplysninger der er nødvendige og

tilstrækkelige, for at der kan træffes en korrekt afgørelse.

Efter enhver afgørelse kan der opstå nye forhold hos tilskade-

komne, af både helbreds- og erhvervsmæssig karakter, som i

sig selv er en ny oplysning, der kan danne grundlag for en ny

vurdering af sagen.

SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

•

Når Ankestyrelsen i de gennemgåede sager hjemviser sagen

på grund af manglende oplysninger, er det oftest et udtryk

for, at disse oplysninger burde være indhentet, før der blev

truffet afgørelse i AES.

Dette gælder dog ikke de få sager, hvor Ankestyrelsen mod-

tager helt nye oplysninger, som ændrer grundlaget for vur-

deringen.

•

I hovedparten af sagerne har de manglende oplysninger kun

betydning for den afgørelse om erstatning for tab af er-

hvervsevne, som Ankestyrelsen hjemviser. Kun i ganske få

sager burde de manglende oplysninger have været indhentet

på et tidligere tidspunkt i sagsforløbet.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 82: Orientering om praksisundersøgelse på arbejdsskadeområdet

•

I 19 af sagerne har AES truffet en genvurderingsafgørelse. I

14 sager indhenter AES oplysninger forud for genvurderings-

afgørelsen, men der er ikke indhentet tilstrækkelige oplysnin-

ger. I de øvrige fem sager indhenter AES ikke yderligere op-

lysninger forud for genvurderingsafgørelsen.

ANBEFALINGER

•

AES bør være særligt opmærksomme på, om alle rele-

vante oplysninger i sagen er indhentet, inden de træffer

en genvurderingsafgørelse, da de ikke har mulighed for

at genvurdere en genvurderingsafgørelse.

I de tilfælde, hvor de manglende oplysninger burde være ind-

hentet forud for en tidligere afgørelse i sagens forløb, kan det

få konsekvenser for tidligere trufne afgørelser, da disse såle-

des også kan være truffet på et utilstrækkeligt grundlag. Dette

kan eksempelvis være tilfældet, når oplysningerne manglede

allerede forud for en tidligere afgørelse om erhvervsevnetab

eller en afgørelse om anerkendelse eller varigt mén. Ankesty-

relsen kan i den forbindelse vurdere om der er grundlag for at

udvide prøvelsen til også at omfatte tidligere afgørelser eller

andre spørgsmål, der ikke er klaget over.

Det er dog i ganske få af de gennemgåede sager, hvor AES

burde have indhentet yderligere oplysninger forud for afgørel-

ser, der er truffet tidligere end den hjemviste afgørelse.

Undersøgelsen viser, at det i 73 af sagerne er i forbindelse

med sagsbehandlingen af den afgørelse om erstatning for tab

af erhvervsevne, som vi hjemviser, at AES burde have indhen-

tet yderligere oplysninger.

PÅ HVILKET TIDSPUNKT I SAGSFORLØBET

BURDE OPLYSNINGEN HAVE VÆRET INDHEN-

TET?

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 82: Orientering om praksisundersøgelse på arbejdsskadeområdet

TABEL 3.1 PÅ HVILKET TIDSPUNKT I SAGSFORLØBET BURDE OPLYSNINGEN HAVE VÆRET

INDHENTET?

Procent

Forud for anerkendelse

Forud for varigt mén

Forud for en af de tidligere afgørelser om tab af erhvervsevne

Forud for den aktuelle afgørelse

Efter klagen, men inden oversendelse

AES kunne ikke vide, at oplysningerne skulle indhentes

I alt

Kilde: Ankestyrelsen 2022

Antal sager

2,4

1,2

7,1

82,4

4,7

2,4

100

Disse resultater skal sammenholdes med, at i 54 ud af de 85

sager er den hjemviste afgørelse også den første afgørelse om

tab af erhvervsevne, som AES har truffet. I disse sager har de

manglende oplysninger derfor ikke påvirket en tidligere afgø-

relse om erstatning for tab af erhvervsevne.

Nedenstående eksempel 5 er et eksempel på, at AES burde

have indhentet de manglende oplysninger forud for den hjem-

viste afgørelse. Eksemplet viser samtidig, at de manglende op-

lysninger ikke skulle indhentes på et endnu tidligere tidspunkt,

da de ikke havde betydning for tidligere trufne afgørelser.

SAGSEKSEMPEL 5:

OPLYSNINGER SKULLE IKKE INDHENTES TIDLI-

GERE END FORUD FOR DEN HJEMVISTE AFGØRELSE

Tilskadekomne, som er ufaglært, kommer til skade den

28. september 2018, hvor han får et brud i underarm.

Den 10. september 2020 træffer AES afgørelse om aner-

kendelse af brud i underarm og hudlæsion. Det varige

mén fastsættes samtidig til 15 procent.

Det fremgår af speciallægeerklæring af 27. maj 2020, at

tilskadekomne genoptager sit arbejde tre måneder efter

skaden efter en periode med genoptræning.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 82: Orientering om praksisundersøgelse på arbejdsskadeområdet

Det fremgår endvidere, at tilskadekomne bliver afskedi-

get et halvt år efter skaden som følge af stress, samt at

han har svært ved at udføre arbejdsopgaverne på grund

af smerter. Tilskadekomne modtager herefter sygedag-

penge.

Arbejdsgiver oplyser ved en spørgeskemabesvarelse den

16. september 2020, at tilskadekomne, som følge af et

langvarigt sygeforløb, ikke længere er ansat. Det fremgår

af oplysningerne fra kommunen, at tilskadekomne gen-

optager arbejdet tre måneder efter skaden, hvorefter han

bliver sygemeldt igen et år efter skaden grundet stress,

angst og depression. Det fremgår også af sagens oplys-

ninger, at tilskadekomne har modtaget psykologbehand-

ling i forbindelse med sygemeldingen.

Den 16. februar 2021 træffer AES midlertidig afgørelse

om, at tilskadekomne er berettiget til erstatning for tab

af erhvervsevne på 60 procent. AES lægger vægt på, at

tilskadekomne ikke kan vende tilbage til sit hidtidige ar-

bejde på grund af følgerne efter arbejdsskaden. De læg-

ger endvidere vægt på, at tilskadekomne endnu ikke er

arbejdsprøvet, men det fremgår af sagens oplysninger,

at tilskadekomne alene kan bruge armen 1-2 timer på

grund af stærke smerter. Herudover lægges der vægt på,

at tilskadekomne havde en høj indtægt på skadestids-

punktet, og det ikke længere er muligt at opretholde en

tilsvarende indtægt.

Forsikringsselskabet klager over afgørelsen, og henviser

til sagens oplysninger, der beskriver tilskadekomnes psy-

kiske gener. Forsikringsselskabet mener, at tilskade-

komne alene med følgerne efter arbejdsskaden kan ar-

bejde på fuld tid.

Ankestyrelsen hjemviser sagen, og vurderer, at der skal

indhentes journaloplysninger fra den behandlende psyko-

log i forbindelse med tilskadekomnes arbejdsophør.

De pågældende psykologbehandlinger antyder, at tilska-

dekomnes sygemelding et år efter skaden er begrundet i

andre forhold end arbejdsskaden. Det fremgår dog ikke

tydeligt, at arbejdsskaden ikke i et eller andet omfang bi-

drager til sygemeldingen.

Ankestyrelsen lægger vægt på, at AES ikke har inddraget

disse oplysninger i forbindelse med afgørelsen af 16. fe-

bruar 2021.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 82: Orientering om praksisundersøgelse på arbejdsskadeområdet

Ankestyrelsens vurdering af sagen

Vi vurderer, at sagen er et godt eksempel på, at der var behov

for at indhente yderligere oplysninger om omfanget af tilska-

dekomnes psykiske gener og deres betydning for tilskadekom-

nes arbejdsophør. Disse oplysninger indgik ikke i AES' vurde-

ring af erhvervsevnetabet.

Sagen er også et eksempel, der afspejler hovedparten af de

sager, hvor oplysninger skal indhentes umiddelbart forud for

den hjemviste afgørelse, og ikke på et tidligere tidspunkt i

sagsbehandlingen. De manglende oplysninger har ikke betyd-

ning for de afgørelser, der er truffet forud for afgørelsen om

erstatning for tab af erhvervsevne.

GENVURDERINGSAFGØRELSER

Hvis en af parterne klager over en genvurderingsafgørelse har

AES ikke mulighed for at genvurdere igen. AES har derfor hel-

ler ikke indhentet yderligere oplysninger i forbindelse med kla-

gen over genvurderingsafgørelsen.

I 19 af sagerne har AES truffet en genvurderingsafgørelse. Vi

fremhæver disse sager, fordi det medfører en unødig lang

sagsbehandlingstid, når AES træffer en afgørelse om erstat-

ning for tab af erhvervsevne, og efter klage fra en part træffer

en genvurderingsafgørelse, som også bliver påklaget. Herefter

er AES nødsaget til at oversende sagen til Ankestyrelsen. Når

vi vurderer, at sagen ikke er tilstrækkeligt oplyst, skal AES

derefter indhente de manglende oplysninger, fortage en for-

nyet vurdering, og træffe en ny afgørelse.

AES bør være ekstra opmærksomme på, om sagen er tilstræk-

keligt oplyst til at træffe en genvurderingsafgørelse om tab af

erhvervsevne.

IKKE GENERELT

MØNSTER

Det kan imidlertid ikke udledes af undersøgelsen, at de 19 sa-

ger, hvor AES har truffet en genvurderingsafgørelse, vedrører

en bestemt problemstilling, ligesom der i øvrigt ikke fremtræ-

der et mønster eller andre tendenser i disse sager.

Sagerne er et forholdsvis bredt udsnit af de problemstillinger,

som optræder i de 85 sager, der indgik i undersøgelsen. Sa-

gerne indeholder således problemstillinger, som både vedrører

spørgsmål om fradrag, årsagssammenhæng, omfanget af skå-

nebehov som følge af arbejdsskaden, indtægtsniveau m.v.

I fem ud af de 19 sager indhenter AES ikke yderligere oplys-

ninger forud for genvurderingsafgørelsen. I de øvrige 14 sager

indhenter AES oplysninger forud for genvurderingsafgørelsen,

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 82: Orientering om praksisundersøgelse på arbejdsskadeområdet

men der er ikke indhentet tilstrækkelige oplysninger. Eksempel

6 belyser dette.

SAGSEKSEMPEL 6:

HJEMVISNING AF EN GENVURDERINGSAFGØRELSE

En chauffør falder og kommer til skade, hvor tilskade-

komne får en forværring af forudbestående rygsmerter.

AES indhenter oplysninger fra egen læge angående ryg,

nakke, arme og ben fra fem år før skaden og frem, samt

kommunale akter, hvor det fremgår, at tilskadekomne på

dette tidspunkt er sygemeldt.

Den 21. august 2019 træffer AES afgørelse om anerken-

delse af forværring af rygsmerter og giver afslag på an-

erkendelse af smerter i arme og ben samt nakkesmerter

og hukommelsesproblemer. AES fastsætter det samlede

varige mén for ryggen til 10 procent, men foretager et

fradrag på halvdelen på grund af forudbestående rygge-

ner. AES vurderer derfor, at tilskadekomnes varige mén

er 5 procent som følge af arbejdsskaden.

AES indhenter herefter en opdateret journal fra kommu-

nen, hvor det fremgår, at tilskadekomne har været igen-

nem flere praktikforløb og er tilkendt fleksjob et halvt år

efter AES seneste afgørelse. Det fremgår imidlertid ikke

af de kommunale oplysninger, hvorfor tilskadekomne fik

tilkendt fleksjob, da alle dokumenterne fra rehabilite-

ringsteamet ikke er vedhæftet af kommunen.

Det fremgår også af de kommunale oplysninger, at til-

skadekomne oplever en forværring af ryggener og kon-

kurrerende gener i nakke, hænder og knæ. Desuden

fremgår det, at tilskadekomne skal have undersøgt sit

hjerte på et sygehus

AES træffer den 17. april 2020 afgørelse om, at tilskade-

komne ikke har ret til erstatning for tab af erhvervsevne.

AES lægger vægt på, at tilskadekomne bliver opsagt fra

sit arbejde, da det går konkurs. De lægger også vægt på,

at tilskadekomne efterfølgende er i praktikforløb og har

en kortvarig ansættelse, men må afbryde begge dele på

grund af forværret depression, og at han har koncentrati-

ons- og hukommelsesproblemer.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 82: Orientering om praksisundersøgelse på arbejdsskadeområdet

Tilskadekomne fuldfører derefter et nyt praktikforløb og

bliver derefter tilkendt fleksjob. AES vurderer, at største-

delen af tilskadekomnes samlede tab af erhvervsevne

med overvejende sandsynlighed skyldes andre årsager

end arbejdsskaden. AES fastsætter ikke et samlet tab af

erhvervsevne.

Denne afgørelse bliver påklaget af tilskadekomnes advo-

kat, som anfører, at tilskadekomne ikke havde forudbe-

stående problemer i form af smerter eller nedsat funktion

i nakke eller ryg i minimum flere år forud for arbejdsska-

den. Advokaten mener derfor, at der ikke kan foretages

fradrag for forudbestående sygdom i nakke og ryg. Advo-

katen anfører også, at tilskadekomne fik symptomer på

depression i en periode, da tilskadekomne skulle lære at

leve med smerterne i ryggen. Medicin via egen læge

hjalp i en periode og herefter stopper tilskadekomne me-

dicinen, da han bliver tilkendt fleksjob.

AES har efterfølgende indhentet journal fra egen læge

vedrørende psykiske gener/depression tidspunktet om-

kring arbejdsskaden. AES indhenter ikke yderligere op-

lysninger.

AES genvurderer sin afgørelse om tab af erhvervsevne

den 18. december 2020. De vurderer, at tilskadekomne

har ret til erstatning for tab af erhvervsevne på 40 pro-

cent i perioden fra den 13. december 2019 til den 31. de-

cember 2019, og på 15 procent fra den 1. januar 2020,

hvor tilskadekomne er i fleksjob. AES har i begge perio-

der foretaget et fradrag på ¼ for hukommelses- og kon-

centrationsproblemer. AES vurderer, at der ikke er

grundlag for fradrag for forudbestående lænderyggener

og slidgigtforandringer i nakke. Derudover lægger de

vægt på, at tilskadekomne har afsluttet behandling for

depression og søvnproblemer.

Forsikringsselskabet klager over denne afgørelse og me-

ner, at der mangler oplysninger i sagen. Forsikringssel-

skabet anfører også, at fradraget er for lavt. De mener,

at der mangler oplysninger om, hvorfor tilskadekomne

opsagde sit arbejde efter arbejdsskaden, samt oplysnin-

ger i forhold til tilskadekomnes ryggener. Forsikringssel-

skabet bemærker endvidere, at der mangler oplysninger i

de kommunale akter angående rehabiliteringstemaets

indstilling og bilag hertil.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 82: Orientering om praksisundersøgelse på arbejdsskadeområdet

Ved afgørelse af 24. september 2021 hjemviser Ankesty-

relsen afgørelsen om tab af erhvervsevne og årsløn. An-

kestyrelsen vurderer, at der mangler lægelige- og sociale

oplysninger. Rehabiliteringsteamets forberedende del og

møde mangler samt oplysninger om, hvorfor tilskade-

komne opsagde sin stilling. Derudover mangler der aktu-

elle lægelige oplysninger om tilskadekomnes forværrede

rygsmerter samt smerter i knæ, hænder og nakke, da

dette er beskrevet i de kommunale akter. Disse oplysnin-

ger skal belyse de konkurrerende gener samt prognose-

synspunktet for slidgigtsforandring i nakken og ryggen.

Ankestyrelsens vurdering af sagen

Sagen er et eksempel på, at der ikke var tilstrækkelige oplys-

ninger til, at vi kunne vurdere årsagen til tilskadekomnes ar-

bejdsophør, størrelsen af erhvervsevnetabet, samt om der var

grundlag for at foretage et fradrag. Sagen er endvidere et ek-

sempel på, at de manglende oplysninger kunne være indhentet

forud for genvurderingsafgørelsen. Dette havde medført en

kortere sagsbehandlingstid.

AES har alene indhentet journal fra egen læge forud for gen-

vurderingsafgørelsen, hvilket fortsat ikke giver et tilstrækkeligt

grundlag for at træffe en korrekt afgørelse.

NÅR SAGEN VAR TILSTRÆKKELIGT OPLYST HOS

ARBEJDSMARKEDETS ERHVERVSSIKRING

AES er i lyset af officialmaksimen forpligtet til at oplyse sagen i

et omfang, så der kan træffes en korrekt afgørelse. Der er dog

tilfælde, hvor AES ikke har mulighed for at indhente de for-

nødne oplysninger, eller hvor sagens øvrige oplysninger ikke

giver anledning til, at der skal indhentes yderligere oplysnin-

ger. Der kan efterfølgende være kommet nye oplysninger un-

der Ankestyrelsens sagsbehandling, som medfører at sagen

hjemvises til yderligere oplysning.

Der er tre sager, hvor vi vurderer, at sagens oplysninger ikke

giver anledning til, at AES skulle indhente yderligere oplysnin-

ger forud for afgørelsen om erstatning for tab af erhvervsevne,

eller inden sagen blev oversendt til Ankestyrelsen.

I de resterende 82 sager vurderer vi, at der er oplysninger i

sagen, som indikerer, at der er forhold, som skal undersøges

nærmere, og derfor hjemviser vi sagen til indhentelse af yder-

ligere oplysninger, så der kan træffes ny afgørelse om erstat-

ning for tab af erhvervsevne.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 82: Orientering om praksisundersøgelse på arbejdsskadeområdet

NYE OPLYSNIN-

GER

I de tre sager er der situationer, hvor en konkret oplysning

først kommer frem i forbindelse med sagsbehandlingen hos

Ankestyrelsen, og hvor der ikke i sagen er øvrige oplysninger

om forhold, der burde være undersøgt nærmere. AES har i

denne situation ikke mulighed for, at indhente den relevante

oplysning. Eksempel 7 nedenfor illustrerer denne situation.

SAGSEKSEMPEL 7:

AES KENDTE IKKE TIL NYE OPLYSNINGER

En montør kommer til skade ved at skære sig i 2. finger

med en rundsav. Det fremgår af en funktionsattest, at

tilskadekomne er sygemeldt en uge efter skaden. Herud-

over fremgår det, at tilskadekomne genoptager arbejdet

herefter. Arbejdsgiver oplyser ved en spørgeskemabe-

svarelse til forsikringsselskabet, at tilskadekomne har

genoptaget sit arbejde uden skånehensyn.

Den 19. oktober 2020 træffer AES afgørelse om anerken-

delse af en skade på 2. finger. Ved samme afgørelse bli-

ver méngraden vurderet til mindre end 5 procent. AES

vurderer endvidere, at tilskadekomne ikke er berettiget

til erstatning for tab af erhvervsevne med den begrun-

delse, at tilskadekomne har genoptaget sit arbejde.

Tilskadekomne klager over afgørelserne om varigt mén

og tab af erhvervsevne og oplyser, at finmotoriske bevæ-

gelser er udelukket som følge af arbejdsskaden. Tilskade-

komne kan derfor ikke varetage et arbejde, som det til-

skadekomne havde på skadestidspunktet. AES indhenter

herefter oplysninger fra eIndkomst i en periode på ti må-

neder efter arbejdsskaden, hvoraf det fremgår, at tilska-

dekomne fortsat modtager fuld løn. Den 14. december

2020 sender AES sagen til Ankestyrelsen. I forbindelse

med Ankestyrelsens behandling af sagen modtager vi op-

lysninger om, at tilskadekomne ikke længere er i arbejde

og er overgået til et ressourceforløb den 19. oktober

2020.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 82: Orientering om praksisundersøgelse på arbejdsskadeområdet

Ved afgørelse af 7. oktober 2021 hjemviser Ankestyrel-

sen både spørgsmålet om varigt mén og tab af erhvervs-

evne. I forhold til spørgsmålet om tab af erhvervsevne,

beder Ankestyrelsen AES om at hente yderligere oplys-

ninger hos kommunen vedrørende tilskadekomnes res-

sourceforløb. AES skal herefter vurdere årsagssammen-

hængen mellem den anerkendte arbejdsskade og over-

gang til ressourceforløb.

Ankestyrelsens vurdering af sagen

Vi vurderer, at sagen forud for AES afgørelse alene indeholdt

oplysninger om, at tilskadekomne har genoptaget sit arbejde

fuldt ud uden skånehensyn. I forlængelse af tilskadekomnes

oplysninger i klagen, indhenter AES indtægtsoplysninger for at

undersøge nærmere, om tilskadekomne fortsat er i arbejde,

hvilket disse oplysninger indikerer.

Oplysningen om, at tilskadekomne er overgået til et ressource-

forløb, kommer først frem under Ankestyrelsens sagsbehand-

ling. Datoen for overgang til ressourceforløb er desuden

samme dato som AES afgørelse om afslag på erstatning for tab

af erhvervsevne, og tilskadekomne oplyser ikke noget herom i

sin klage til AES.

Derfor vurderer vi, at AES ikke kunne have oplyst sagen yderli-

gere forud for oversendelse af sagen til Ankestyrelsen. Vi

hjemviser imidlertid sagen, da vi bliver opmærksomme på, at

tilskadekomne er overgået til ressourceforløb. AES skal under-

søge årsagen til tilskadekomnes erhvervsmæssige situation

yderligere, for at vurdere om der er årsagssammenhæng.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 82: Orientering om praksisundersøgelse på arbejdsskadeområdet

KAPITEL 4

Indhentelse af yderligere op-

lysninger, når sagens parter

beder om det

I dette kapitel beskriver vi resultaterne af gennemgangen af de

19 sager, hvor én eller flere af sagens parter beder AES om at

indhente yderligere oplysninger. Vi belyser, om det er de

samme oplysninger, som Ankestyrelsen efterfølgende anmoder

AES om at indhente i forbindelse med, at sagen hjemvises.

Dette er inddraget i rapporten for at undersøge, om der i de

sager, hvor en part mener, at der skal indhentes yderligere op-

lysninger, er andre pejlemærker, som AES kan anvende og

som vil indikere, at oplysningerne sandsynligvis skal indhen-

tes.

SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

•

I de fleste af de 19 sager, hvor en af parterne mener, at der

skal indhentes yderligere oplysninger, indeholder sagen en

problemstilling om, hvorvidt forudbestående eller konkurre-

rende sygdomme er årsag til dele af eller hele tilskadekom-

nes erhvervsevnetab

I 18 sager indhenter AES ikke de ønskede oplysninger og be-

grunder det med, at sagen er tilstrækkeligt oplyst med de fo-

religgende oplysninger. AES har alene indhentet de ønskede

oplysninger i én sag og delvist i én anden sag.

Ankestyrelsen beder ved hjemvisningen af 18 sager, AES om

at indhente de samme oplysninger, som den pågældende

part beder om. I enkelte sager beder vi om yderligere oplys-

ninger ud over dem parten har anmodet om.

•

ANBEFALINGER

•

AES skal være særligt opmærksomme på, om der er

grundlag for at indhente de oplysninger, som én eller

flere parter beder om, i sager, hvor der er spørgsmål

om, hvorvidt en forudbestående eller konkurrerende

sygdom kan være årsagen til hele eller dele af er-

hvervsevnetabet.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 82: Orientering om praksisundersøgelse på arbejdsskadeområdet

EN AF PARTERNE ANMODER OM LÆGELIGE OP-

LYSNINGER

15 ud af de 19 sager, hvor en af sagens parter beder om yder-

ligere oplysninger, indeholder en problemstilling, som vedrører

konkurrerende sygdomme eller forværring af forudbestående

sygdomme. Det er en type af sager, hvor der er tvivl om, hvor

stor en del af det samlede erhvervsevnetab, disse sygdomme

udgør. Det er derfor også lægelige oplysninger, som parten be-

der om at få indhentet i de 15 sager. Parten beder typisk om,

at der indhentes journaloplysninger fra egen læge, andre be-

handlende læger, behandlende fysioterapeuter mv.

I alle 15 sager er Ankestyrelsen enig med den klagende part i,

at sagen ikke er tilstrækkeligt oplyst til, at vi kan vurdere, om

en konkurrerende eller forværret forudbestående sygdom ud-

gør dele af eller hele erhvervsevnetabet. Der er ikke tilstræk-

kelige lægelige oplysninger, som beskriver omfanget af en

konkurrerende sygdom eller omfanget af en forværring af en

forudbestående sygdom. Derfor kan vi ikke vurdere omfanget

af den samlede funktionsnedsættelse og heller ikke foretage

en korrekt vurdering af, hvordan erhvervsevnetabet som følge

af arbejdsskaden skal fastsættes, herunder om der er grundlag

for at foretage et fradrag.

Det har i undersøgelsen ikke været muligt at identificere et

mønster for, hvilke konkrete lægelige oplysninger, AES gene-

relt kan siges at skulle indhente i disse sager. Dette skyldes, at

de gennemgåede sager har været forskellige i faktum, og

netop derfor har der ikke været tale om en gennemgående

type af manglende oplysninger.

Der er ikke tilfælde blandt de gennemgåede sager, hvor par-

terne beder AES om at indhente en speciallægeerklæring. I tre

af sagerne vurderer vi imidlertid, at det er nødvendigt at AES,

ud over journaloplysninger, også skal indhente en speciallæge-

erklæring.

AES har indhentet de oplysninger, der er blevet bedt om i én

enkelt sag og delvist i en anden sag. Vi hjemviser imidlertid

stadig sagerne, da de fortsat ikke var tilstrækkeligt oplyst.

EN AF PARTERNE ANMODER OM OPLYSNINGER

VEDRØRENDE ERHVERVSMÆSSIGE FORHOLD

Seks ud af de 19 sager, hvor en af sagens parter beder om

yderligere oplysninger, indeholder en problemstilling, som ved-

rører de arbejdsmæssige forhold. Vi bemærker i den forbin-

delse, at to af disse sager både indeholder problemstillinger

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 82: Orientering om praksisundersøgelse på arbejdsskadeområdet

om forudbestående eller konkurrerende sygdomme, samt ar-

bejdsmæssige forhold. Den ene af disse sager er gengivet i ek-

sempel 8 nedenfor.

Manglende oplysninger, som knytter sig til tilskadekomnes ar-

bejdsmæssige forhold, kan dreje sig om manglende oplysnin-

ger om tilskadekomnes indtægtsniveau forud for arbejdsska-

den eller aktuelle mulige indtægtsniveau. Det kan også dreje

sig om omfanget af skånehensyn efter arbejdsskaden, årsag til

arbejdsophør efter arbejdsskaden, eller helt konkrete forhold

vedrørende tilskadekomnes løn- og ansættelsesforhold.

I de seks sager er Ankestyrelsen enig med den klagende part i,

at sagen ikke er tilstrækkeligt oplyst. Det har derfor ikke været

muligt at foretage en samlet vurdering af størrelsen af tilska-

dekomnes erhvervsevnetab, herunder om tilskadekomne

havde en nedsat erhvervsevne forud for den anerkendte ar-

bejdsskade.

Ud over de seks sager, så er der enkelte sager, hvor Ankesty-

relsen beder AES om at indhente flere detaljerede oplysninger,

som den klagende part ikke har bedt om. Eksempelvis beder

den klagende part i en sag AES om at indhente oplysninger om

indtægtsniveau for en markedsøkonom. Ved Ankestyrelsens

hjemvisning af sagen beder Ankestyrelsen endvidere AES om

at indhente specifikke oplysninger om tilskadekomnes aktuelle

lønforhold, herunder oplysninger om fri bolig.

SAGSEKSEMPEL 8:

FORSIKRINGSSELSKABET BEDER AES OM AT IND-

HENTE OPLYSNINGER

Sagen drejer sig om en elektriker, som får sin skulder i

klemme i forbindelse med en arbejdsopgave den 11. juni

2018. Ved afgørelse af 30. oktober 2019 træffer AES af-

gørelse om anerkendelse af skulderskaden. AES træffer

samtidig afgørelse om varigt mén på 12 procent.

Afgørelsen om varigt mén bliver påklaget af tilskade-

komne, som mener, at det varige mén er højere. Sagen

bliver oversendt til Ankestyrelsen, som den 30. april

2020 træffer afgørelse om varigt mén på 15 procent.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 82: Orientering om praksisundersøgelse på arbejdsskadeområdet

Den 31. januar 2020 træffer AES afgørelse om, at tilska-

dekomne ikke har ret til erstatning for tab af erhvervs-

evne. AES lægger vægt på, at tilskadekomne var syge-

meldt i en periode på grund af arbejdsskaden, men at

han har genoptaget arbejdet. Tilskadekomne påklager

denne afgørelse, da Ankestyrelsen på daværende tids-

punkt ikke havde truffet afgørelse om varigt mén. Denne

afgørelse blev først truffet den 30. april 2020. Tilskade-

komne oplyser også, at han er gået væsentlig ned i tid

på grund af skaden.

AES indhenter derefter kommunale akter, spørgeskema

om job og løn, samt oplysninger fra eIndkomst.

Ifølge tilskadekomnes lønsedler og oplysninger fra eInd-

komst arbejder tilskadekomne ikke på fuld tid i hele året

forud for arbejdsskaden. Det fremgår også, at tilskade-

komne efter arbejdsskaden kun arbejder fuld tid i nogle

perioder.

Derudover fremgår det af spørgeskemabesvarelse fra til-

skadekomne, at han er tilbage i arbejde på samme vilkår

som forud for arbejdsskaden.

Det fremgår af de kommunale akter, at tilskadekomne

bliver tilkendt en § 56-aftale på grund af astma. Det

fremgår af journalnotat fra egen læge et år før skaden,

at der er forværring af tilskadekomnes astma, på trods af

behandling med hans vanlige medicin.

Den 24. august 2020 genvurderer AES sin afgørelse af

31. januar 2020. I denne afgørelse skriver AES imidler-

tid, at tilskadekomne både er berettiget til erstatning for

tab af erhvervsevne på 30 procent og 40 procent

Den 17. september 2020 genoptager AES afgørelsen af

24. august 2020 på ulovbestemt grundlag, og træffer en

ny afgørelse, hvor der fastsættes et endeligt tab af er-

hvervsevne på 40 procent. AES begrunder afgørelsen

med, at tilskadekomne stadig arbejder et varierende an-

tal timer om ugen, men færre timer end forud for ar-

bejdsskaden, og tilskadekomne modtager nu folkepen-

sion ved siden af sin løn.

Forsikringsselskabet klager over denne afgørelse. De

henviser til, at tilskadekomne forud for arbejdsskaden er

gået ned i arbejdstid, og at tilskadekomne tidligere oply-

ste, at han genoptog sit arbejde i samme omfang som før

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 82: Orientering om praksisundersøgelse på arbejdsskadeområdet

arbejdsskaden. Forsikringsselskabet henviser endvidere

til, at arbejdsgiver oplyser, at der ikke er ændringer i an-

sættelsesforholdet eller skånehensyn. Forsikringsselska-

bet beder derfor AES om at indhente kopi af ansættelses-

aftale vedrørende ændrede forhold, redegørelse for årsa-

ger til lavere indkomst i året før skaden og redegørelse

for nu lavere timeløn.

AES indhenter ikke yderligere oplysninger og anfører, at

der ikke er grundlag for at indhente yderligere oplysnin-

ger, da de har skrevet til arbejdsgiver vedrørende de ak-

tuelle forhold inden afgørelsen, og at arbejdsgiver ikke

har besvaret deres henvendelse.

Ved afgørelse af 5 november 2021 hjemviser Ankestyrel-

sen både spørgsmålet om tab af erhvervsevne og årsløn.

I forhold til spørgsmålet om tab af erhvervsevne beder

Ankestyrelsen AES om at indhente yderligere oplysnin-

ger, som kan belyse årsagen til den nedsatte arbejdstid

forud for arbejdsskaden, samt i hvilket omfang tilskade-

komne har genoptaget arbejdet. AES skal også indhente

oplysninger, som kan belyse om tilskadekomnes astma

har betydning for hans erhvervsevne både før og efter

arbejdsskaden.

Ankestyrelsens vurdering af sagen

Vi er enige med forsikringsselskabet i, at der mangler oplys-

ninger om tilskadekomnes erhvervsmæssige situation forud for

arbejdsskaden. Dette skal undersøges nærmere, fordi det kan

påvirke størrelsen af erstatningen for tab af erhvervsevne.

Hvis tilskadekomne fx er gået ned i tid forud for arbejdsska-

den, så er det ikke nødvendigvis retvisende at inddrage tilska-

dekomnes indkomst et helt år forud for arbejdsskaden. Det bør

derfor undersøges, om tilskadekomnes erhvervsevne var på-

virket forud for arbejdsskaden, da det kan have betydning for

fastsættelsen af erhvervsevnen.

Derudover er der oplysninger i sagen om tilskadekomnes

astma, som er forværret. Det burde være undersøgt yderli-

gere, om forværringen var grunden til en eventuelt nedsat er-

hvervsevne forud for arbejdsskade, eller om forværringen har

påvirket tilskadekomnes erhvervsevne efter arbejdsskaden og

dermed kan begrunde et fradrag i tilskadekomnes erstatning

for tab af erhvervsevne.

Sagen er et eksempel på, at Ankestyrelsen er enige med par-

terne i, at der mangler flere kilder til at understøtte den vurde-

ring, der skal foretages, om erstatning for tab af erhvervsevne

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 82: Orientering om praksisundersøgelse på arbejdsskadeområdet

og fradrag, når sagerne er særligt komplekse og indeholder

spørgsmål om årsagssammenhæng og fradrag på grund af for-

udbestående eller konkurrence sygdomme.

ARBEJDSMARKEDETS ERHVERVSSIKRING BE-

GRUNDER ÅRSAGEN TIL, AT DE IKKE INDHEN-

TER YDERLIGERE OPLYSNINGER

Gennemgangen af sagerne viser, at AES i hovedparten af sa-

gerne begrunder, når de vurderer, at der ikke er grundlag for

at indhente de oplysninger, som parten har anmodet om.

TABEL 4.1 BEGRUNDER AES, HVORFOR DE IKKE FINDER GRUNDLAG FOR AT INDHENTE OP-

LYSNINGERNE SOM EN PART HAR BEDER OM I DE GENNEMGÅEDE SAGER?

Antal

AES begrunder, hvorfor de ikke indhenter oplysnin-

gerne

AES begrunder ikke, hvorfor de ikke indhenter oplys-

ningerne

AES har indhentet oplysningerne

AES har ikke haft mulighed for at genvurdere sagen

I alt

Kilde: Ankestyrelsen 2022

I 11 ud af de 19 sager, hvor en part beder om yderligere op-

lysninger, begrunder AES over for sagens parter, hvorfor de

ikke finder grundlag for at indhente oplysningerne.

AES' begrundelser indeholder i flere af sagerne også en hen-

visning til, hvor i sagen der findes tilsvarende oplysninger eller

oplysninger, som medfører, at AES vurderer, at det er overflø-

digt at indhente yderligere oplysninger.

Et eksempel på dette, er sager, hvor AES forklarer, at der er

andre lægelige oplysninger i sagen, som beskriver de forhold,

parten synes mangler. Et andet eksempel er sager, hvor den

klagende part mener, at sagen ikke er tilstrækkeligt oplyst til

at vurdere tilskadekomnes arbejdsevne forud for arbejdsska-

den. Her forklarer AES, at der er oplysninger i sagen fra SKAT,

som i forvejen belyser tilskadekomnes arbejdsevne forud for

arbejdsskaden.

Der er tre sager, som ikke indeholder en begrundelse for årsa-

gen til, at AES ikke finder grundlag for at indhente de oplysnin-

ger, som den pågældende part beder om.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 82: Orientering om praksisundersøgelse på arbejdsskadeområdet

I fire sager, hvor en part beder om yderligere oplysninger, har

AES ikke haft mulighed for at genvurdere sagen. Dette er en-

ten fordi, begge parter klager og sagen derfor ikke skal gen-

vurderes, eller fordi den påklagede afgørelse er en genvurde-

ringsafgørelse. AES finder derfor ikke grundlag for at indhente

de oplysninger, som den klagende part anmoder om. Om gen-

vurderingsafgørelser henvises til kapitel 3.

I 18 sager, er vi enige med den klagende part i, at der skal

indhentes oplysninger. Vi vurderer dog, at AES i tilstrækkelig

grad har begrundet årsagen til, at de ikke finder grundlag for

at indhente de pågældende oplysninger.

Samlet kan det konstateres af Ankestyrelsen i overvejende

grad er enige med sagens parter i, at der er grundlag for at

indhente yderligere oplysninger i gennemgåede sager.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 82: Orientering om praksisundersøgelse på arbejdsskadeområdet

KAPITEL 5

Inddragelse af lægekonsulent

I dette kapitel ser vi på AES' og Ankestyrelsens anvendelse af

lægekonsulenter i de gennemgåede sager.

Formålet er at afdække, om der er en forskel, og hvis Ankesty-

relsen i større omfang end AES anvender lægekonsulenter da

at belyse, om en eventuel yderligere brug af lægekonsulenter

hos AES ville have medvirket til et færre antal hjemvisninger i

de gennemgåede sager.

SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

•

Ankestyrelsen inddrager lægekonsulenter i højere grad end

AES i de gennemgåede hjemviste sager.

Ankestyrelsen inddrager særligt lægekonsulenter i sager,

hvor problemstillingen vedrører spørgsmålet om fradrag.

Svarene fra lægekonsulenterne bidrager i første omgang til

vurderingen af, om sagen er tilstrækkeligt oplyst og dernæst

til vurderingen af funktionsbegrænsninger, skånehensyn

samt årsagssammenhængen og spørgsmålet om fradrag.

•

ANBEFALINGER

•

AES bør overveje øget inddragelse af lægekonsulent i

tilfælde, hvor der er konkurrerende eller forværret for-

udbestående sygdomme, som kan have indflydelse på

tilskadekomnes erhvervsevne.

INDDRAGELSE AF LÆGEKONSULENT

Generelt er der ikke det samme behov for at inddrage en læ-

gekonsulent i spørgsmålet om erhvervsevnetab, som der er

ved eksempelvis spørgsmålet om varigt mén. Det skyldes, at

det forud for en afgørelse om erhvervsevnetab er afklaret,

hvilken skade, der er anerkendt, og at der er fastsat et varigt

mén. Som udgangspunkt giver disse to afgørelser et tilstræk-

keligt billede af omfanget af arbejdsskadens følger, samt hvil-

ken funktionsnedsættelse følgerne har medført.

Det kan imidlertid være nødvendigt at inddrage en lægekonsu-

lent i tilfælde, hvor der er andre sygdomme, som også kan

medvirke til at påvirke tilskadekomnes erhvervsevne. Det vil

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 82: Orientering om praksisundersøgelse på arbejdsskadeområdet

oftest være i de situationer, hvor der skal tages stilling til kon-

kurrerende sygdomme eller forudbestående sygdomme, som

har udviklet sig uafhængigt af arbejdsskaden og eventuel er en

medvirkende årsag til tilskadekomnes nedsatte erhvervsevne.

Ankestyrelsen har i de gennemgåede sager anvendt lægekon-

sulenterne til blandt andet at vejlede, om

•

oplysningerne i sagen er tilstrækkelige til at spørgsmå-

let om årsagssammenhæng eller fradrag kan vurderes,

herunder hvilke oplysninger der evt. mangler

•

tilskadekomnes følger efter arbejdsskaden påvirker er-

hvervsevnen og i hvilket omfang

•

hvilke sygdomme, der er påvist hos tilskadekomne

•

hvilke sygdomme, der kan henføres til den anerkendte

arbejdsskade, og hvilke sygdomme der med overve-

jende sandsynlighed skyldes andre forhold

•

de sygdomme, som med overvejende sandsynlighed

skyldes andre forhold, i sig selv medfører en yderligere

funktionsnedsættelse ud over den funktionsnedsæt-

telse, som følgerne efter arbejdsskaden har medført.

Der er kun grundlag for at foretage et fradrag, hvis hele eller

dele af den nedsatte erhvervsevne med overvejende sandsyn-

lighed skyldes andre forhold end den anerkendte arbejdsskade.

Der er tilfælde i de gennemgåedesager, hvor tilskadekomne er

i et kommunalt afklaringsforløb, og hvor kommunen vurderer,

at tilskadekomne har andre skånebehov end de skånebehov,

som følgerne efter arbejdsskaden har medført. Der er imidler-

tid ikke altid tilstrækkelige oplysninger til at løfte bevisbyrden

for at foretage fradrag. Der kan derfor være behov for at ind-

hente yderligere lægelige oplysninger, som kan dokumentere

hvilke sygdomme tilskadekomne har, om disse sygdomme gi-

ver anledning til et yderligere skånebehov samt om de pågæl-

dende sygdomme skyldes arbejdsskaden, eller om de med

overvejende sandsynlighed skyldes andre forhold.

Der vil som regel også være lægelige oplysninger at finde i de

oplysninger, som indhentes fra kommunen. Disse lægelige op-

lysninger er ikke altid tilstrækkelige til at bidrage til den vurde-

ring, der skal foretages i forbindelse med spørgsmålet om fra-

drag. Kommunens status-, helbredsattester m.v. udtrykker of-

test nedslagspunkter i sygdomsbilledet. Ved vores vurdering vil

det oftest være nødvendigt med det fulde sygdomsbillede over

længere tid og oplysninger om eventuel sammenhæng mellem

sygdommene.

Det vil således ikke altid være tilstrækkeligt til, at bevisbyrden

er løftet, at oplysninger om en forværring af forudbestående

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 82: Orientering om praksisundersøgelse på arbejdsskadeområdet

eller konkurrerende sygdom alene er beskrevet i de kommu-

nale akter. Der kan derfor være behov for oplysninger fra flere

forskellige kilder fx fra egen læge eller anden behandler. På

den måde opnås der dokumentation for skånehensynene igen-

nem de kommunale akter og dokumentation for sygdommens

udvikling/opståen gennem de lægelige oplysninger. Begge dele

skal oftest bruges i vurderingen af, om der er grundlag for at

foretage fradrag i erstatningen for tab af erhvervsevne.

FLERE SAGER MED

FORUDBESTÅENDE

SYGDOMME

Undersøgelsen viser, at flere af de sager, hvor vi inddrager en

lægekonsulent, indeholder en problemstilling med flere forskel-

lige konkurrerende eller forværrede forudbestående syg-

domme. Disse konkurrerende eller forværrede forudbestående

sygdomme består ofte i gener fra lænderyggen eller psykiske

gener. Der er imidlertid også eksempler på en tilkommen lun-

gesygdom, en tilkommen blodprop og generelle smerter i

kroppen.

Vores lægekonsulenter har ikke på det foreliggende grundlag

kunnet vurdere omfanget af de konkurrerende eller forværrede

forudbestående sygdomme, og vi har derfor hjemvist sagerne

til yderligere oplysning. Vi hjemviser, fordi vi på baggrund af

de foreliggende oplysninger i sagen ikke kan vurdere, om der

er årsagssammenhæng mellem det aktuelle tab af erhvervs-

evne og arbejdsskaden. I andre sager kan vi ikke vurdere om

der er grundlag for at foretage et fradrag, og størrelsen på et

eventuelt fradrag. Dette er gengivet i eksempel 9 nedenfor.

AES har inddraget en lægekonsulent i to af de gennemgåede

sager. Ankestyrelsen har inddraget lægekonsulent i 21 af de

gennemgåede sager. Disse 21 sager har hovedsageligt handlet

om konkurrerende eller forværret forudbestående sygdomme,

og der har manglet oplysninger om dette.

Det er således sager, som indeholder problemstillinger vedrø-

rende spørgsmålet om fradrag eller årsagssammenhæng mel-

lem den anerkendte arbejdsskade og erhvervsevnetabet.

Dette er dog ikke ensbetydende med, at inddragelse af en læ-

gekonsulent er nødvendigt i alle sager, som indeholder en pro-

blemstilling med konkurrerende eller forværrede forudbestå-

ende sygdomme. Der er ofte sager, hvor det tydeligt fremgår

af sagens oplysninger, om der er grundlag for at foretage fra-

drag og i givet fald i hvilket omfang.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 82: Orientering om praksisundersøgelse på arbejdsskadeområdet

SAGSEKSEMPEL 9:

ARBEJDSMARKEDETS ERHVERSVSSIKRING HAR

IKKE INDDRAGET LÆGEKONSULENT FORUD FOR

AFGØRELSEN, SOM BLANDT ANDET VEDRØRER

SPØRGSMÅLET OM FRADRAG

Sagen drejer sig om en lagermedarbejder, som bliver

ramt i hovedet af en stige. Ved afgørelse af 25. juli 2019

træffer AES afgørelse om anerkendelse af vedvarende

forværring af gener fra hovedet. AES træffer samtidig af-

gørelse om et samlet varigt mén på 10 procent. Der fore-

tages fradrag svarende til halvdelen, idet tilskadekomne

har forudbestående spændingshovedpine. Det varige

mén som følge af arbejdsskaden fastsættes herefter til 5

procent. En af AES’ lægekonsulenter inddrages i forbin-

delse med vurderingen af det varige mén.

Den 10. oktober 2019 træffer AES første gang en midler-

tidig afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne,

som fastsættes til 50 procent. AES vurderer, at der ikke

er grundlag for at foretage fradrag for tilskadekomnes

forudbestående spændingshovedpine, da han har arbej-

det fuldt ud med disse gener forud for arbejdsskaden.

Ifølge de kommunale oplysninger i sagen har tilskade-

komne udviklet en depression efter arbejdsskaden. AES

vurderer, at der heller ikke er grundlag for at foretage

fradrag for denne sygdom, idet det lægges til grund, at

en depression normalt er en forbigående tilstand, og der-

for ikke giver anledning til en yderligere nedsættelse af

erhvervsevnen.

Den 20. oktober 2020 træffer AES endnu en midlertidig

afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne på 50

procent. AES vurderer fortsat, at der ikke er grundlag for

at foretage fradrag for tilskadekomnes depression, som

fortsat er omtalt i de kommunale oplysninger. Som be-

grundelse anfører AES, at tilskadekomne stadig er under

behandling for sin depression, og det er derfor uafklaret

om, og i hvilket omfang, depressionen fremadrettet vil

påvirke erhvervsevnen.

Forsikringsselskabet klager over afgørelsen af 20. okto-

ber 2020. De henviser i klagen til, at AES i afgørelsen af

10. oktober 2019 lægger til grund, at tilskadekomnes de-

pression er en forbigående tilstand, og at der derfor ikke

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 82: Orientering om praksisundersøgelse på arbejdsskadeområdet

er grundlag for at foretage fradrag. Da depressionen fort-

sat er til stede hos tilskadekomne, anfører forsikringssel-

skabet, at den ikke kan anses for værende forbigående,

og at der derfor er grundlag for at foretage fradrag.

Ankestyrelsen forelægger sagen for en af vores psykiatri-

ske lægekonsulenter. Der er ikke indhentet oplysninger

om tilskadekomnes depression ud over de lægelige op-

lysninger i den kommunale sag. Ankestyrelsens lægekon-

sulent vurderer, at sagen ikke er tilstrækkeligt oplyst til,

at vi kan vurdere, om tilskadekomnes psykiske gener

medfører en yderligere nedsættelse af tilskadekomnes

erhvervsevne, og om der derved er grundlag for at fore-

tage fradrag. Ankestyrelsen hjemviser derfor sagen til

AES med henblik på, at der skal indhentes opdaterede

journaloplysninger fra egen læge samt en psykiatrisk

speciallægeerklæring.

Ankestyrelsens vurdering af sagen

Vi vurderer, at oplysningerne om tilskadekomnes depression

ved første afgørelse om tab af erhvervsevne ikke giver anled-

ning til, at AES indhenter yderligere oplysninger om dette. Det

er således rimeligt på daværende tidspunkt at antage, at til-

skadekomnes depression er af forbigående karakter og derfor

ikke kan begrunde et fradrag.

Vi vurderer imidlertid, at AES forud for afgørelsen af 20. okto-

ber 2020 burde have indhentet yderligere oplysninger om til-

skadekomnes depression, idet det stod klart, at den ifølge de

kommunale oplysninger fortsat var tilstede. Vi vurderer derfor,

at der er behov for flere kilder til at vurdere, om depressionen

er funktionsbegrænsende.

Sagen er derfor et godt eksempel på, at AES med fordel kunne

have inddraget en lægekonsulent. Lægekonsulenten kan tage

stilling til, om sagen indeholder tilstrækkelige oplysninger til at

vurdere omfanget af tilskadekomnes depression samt dens

eventuelle indflydelse på tilskadekomnes erhvervsevne.