Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del Bilag 80
Offentligt
NOTAT
Status for lufthavnstilsynet efter 2022
6. marts 2023
J.nr. 22/09088
BRØ
ALM
Lufthavnstilsynet har i 2022 planmæssigt gennemført 52 kontrolaktioner, hvor der
er kontrolleret mere end 38.000 personer. Der er afviklet 36 kontrolaktioner i
Kastrup Lufthavn, ti i Billund Lufthavn og seks i Aalborg Lufthavn.
Aktionerne har ført til, at 625 personer er blevet indberettet til deres kommuner/a-
kasser for mistanke om svig, og der er indtil videre truffet afgørelse om
tilbagebetaling af knap 4 mio. kr., jf. tabel 1 (resultatet af samarbejdet med
Toldstyrelsen er ikke indregnet heri).
Tabel 1
Resultater af lufthavnstilsynets kontrol i 2022
Antal
Samlet
indberetninger
tilbagebetalings-
til a-kasser
beløb
/kommuner
142
166
154
163
625
1.567.762 kr.
1.130.601 kr.
909.491 kr.
318.542 kr.
3.926.396 kr.
Antal
kontrol-
aktioner
Første kvartal
Andet kvartal
Tredje kvartal
Fjerde kvartal
I alt
13
14
14
11
52
Antal
kontrollerede
personer
6.694
10,512
10.572
10.433
38.211
Antal
henlagte
sager.
51
44
48
25
168
Anm.: Tabellen viser resultaterne af lufthavnstilsynets kontrolaktioner fraregnet indberetninger fra Toldstyrelsen.
Kolonnerne "Samlet tilbagebetalingsbeløb" og "Antal henlagte sager" er opgjort pr. 9. februar 2023, og ventes at
blive noget større i takt med, at kommuner/a-kasser afslutter deres sagsbehandling. Henlagte sager er de
tilfælde, hvor indberetningen fra lufthavnstilsynet ikke fører til afgørelse, fordi det viser sig, at borgeren på
forhånd har meldt ferie til a-kassen/kommunen.
Lufthavnstilsynet har kontrolleret væsentlig flere personer end tidligere år. Det
skyldes dels en ændret placering i Kastrup Lufthavn, hvor det er muligt at
kontrollere endnu flere personer, dels at flytrafikken er normaliseret efter covid-19.
Der mangler fortsat tilbagemeldinger fra kommuner/a-kasser i godt 150 sager, hvor
sagsbehandlingen endnu ikke er afsluttet. Det samlede tilbagebetalingskrav
forventes derfor at blive noget større.