BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del Bilag 73
Offentligt

Styrelsen for Arbejdsmarked og

Rekruttering

Vermundsgade 38

2100 København Ø

23. marts 2023

Ankestyrelsens svar til høring om forslag til lov om ændring af lov

om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om organisering og

understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik

– jeres j.nr. 22/14505

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har ved mail af 23. februar

2023 bedt Ankestyrelsen om bidrag til besvarelse af høring om

lovforslag, der udmønter Anden delaftale om nytænkning af

beskæftigelsesindsatsen m.v.

Ankestyrelsens bemærkninger til de foreslåede ændringer af lov om en

aktiv socialpolitik

Ankestyrelsen har følgende bemærkning til lovforslagets § 4, nr. 1:

Ankestyrelsen forstår bemærkningerne til lovforslaget således, at

selvom vejledningsforpligtelsen i § 35, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik

ophæves, skal det fortsat være en gyldighedsbetingelse for kommunens

ret til at sanktionere en borger, at kommunen forinden

har vejledt om, hvilke forhold, der kan have betydning for borgerens

hjælp.

Der henvises i lovforslaget til, at det i retssikkerhedslovens § 12, nr.

4, fremgår, at kommunen skal give borgeren skriftlig besked om, hvilke

ændringer, der kan have betydning for hjælpen. Kommunerne vil derfor

fortsat have pligt til skriftligt at oplyse modtagere af hjælp om

J.nr. 23-18864

Klik her for at angive

tekst.

Ankestyrelsen

7998 Statsservice

Tel +45 3341 1200

[email protected]

EAN-nr:

57 98 000 35 48 21

Åbningstid:

man-fre kl. 9.00-15.00

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

konsekvenserne af ikke at overholde, idet den manglende overholdelse

kan få konsekvenser i hjælpen i form af sanktioner, og at denne regel

skal ses i sammenhæng med § 11, stk. 2, i retssikkerhedsloven. Efter §

11, stk. 2 i retssikkerhedsloven har borgeren pligt til at oplyse om

ændringer, der kan have betydning for hjælpen.

Det er vores umiddelbare opfattelse, at retssikkerhedslovens § 12 ikke i

sig selv kan anvendes som gyldighedsbetingelse for, at kommunen kan

sanktionere en borger efter aktivlovens bestemmelser.

Vi bemærker i den forbindelse, at det heller ikke er en

gyldighedsbetingelse for kommunens ret til at kræve tilbagebetaling

efter aktivloven, at en borger er vejledt efter retssikkerhedslovens § 12.

Spørgsmålet om, hvorvidt kommunen har vejledt i overensstemmelse

med retssikkerhedslovens § 12, vil alene indgå som et element i

vurderingen af, om borger mod bedre vidende har tilsidesat sin

oplysningspligt eller mod bedre vidende uberettiget har modtaget en

ydelse.

Det er på den baggrund vores vurdering, at lovforslaget bør præciseres.

Hvis ovenstående giver anledning til behov for uddybning, deltager vi

gerne i en drøftelse herom.

Økonomiske bemærkninger

Ankestyrelsen vurderer, at lovforslaget vil medføre et øget timeforbrug

på 1 time pr. sanktionssag.

Det skyldes, at der med lovforslaget bliver metodefrihed for

kommunerne i forhold til vejledning af borgerne. Der vil derfor skulle

foretages en mere omfattende undersøgelse og vurdering i hver enkelt

sag om, hvorvidt borger er tilstrækkeligt vejledt. Dette kan endvidere

medføre et behov for indhentelse af yderligere oplysninger fra

kommunerne i større omfang end i dag, hvor vi på forhånd ved, hvad der

skal foreligge af dokumentation for vejledning af borger i den enkelte

sag.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

Ankestyrelsen behandlede i fra 2020-2022 ca. 930 sanktionssager årligt.

På den baggrund forventes en meromkostning for Ankestyrelsen på 0,7

mio. kr. årligt, varigt fremadrettet.

Ankestyrelsens bemærkninger til de foreslåede ændringer af lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats

Vi skal henlede jeres opmærksomhed på, at lovforslaget ikke indeholder

regler om muligheden for at klage over a-kassernes afgørelser om

selvbooking efter § 35 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Kommunerenes afgørelser om selvbooking kan påklages til

Ankestyrelsen. Som vi læser lovforslaget, bortfalder muligheden for at

klage over en afgørelse om selvbooking for dagpengemodtagere i de

første tre måneder af ledighedsforløbet med lovforslaget.

Venlig hilsen

Elisabeth Haxthausen

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

Styrelsen for Arbejdsmarked

og Rekruttering

Vermundsgade 38,

2100 København Ø

Den 23. 09 2023

Høringssvar vedr. Høring om lovforslag, der udmønter Anden delaftale om nytænkning af

beskæftigelsesindsatsen m.v.

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier har ingen bemærkninger til ovenstående høring.

På vegne af Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier

Thomas Kurz Ankersen

Chefkonsulent - jura & organisation

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

Kære modtager i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v. og lov om aktiv socialpolitik

Erhvervsstyrelsen har modtaget høring vedr.

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

Fasttrackssvar vedrørende Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om organisering

og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv

socialpolitik

Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) har modtaget lovforslaget i høring.

Administrative konsekvenser:

OBR vurderer, at lovforslaget ikke medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet og har dermed

ikke yderligere kommentarer.

Kontaktperson vedrørende ovenstående bemærkninger:

Freya Leschly Jørgensen

Student

Tlf. direkte: 35 29 14 33

E-post:

[email protected]

Med venlig hilsen

Annette Pia Andersen

ERHVERVSSTYRELSEN

Bedre Regulering

Dahlerups Pakhus

Langelinie Allé 17

2100 København Ø

Telefon: +45 35291000

Direkte: +45 35291653

E-mail:

[email protected]

www.erhvervsstyrelsen.dk

ERHVERVSMINISTERIET

Erhvervsstyrelsen er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Læs mere om formål og

lovgrundlag for databehandlingen på erhvervsstyrelsen.dk.

Hvis du sender følsomme oplysninger, opfordrer vi til, at du bruger din digitale postkasse på Virk.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

Kære Josina

Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) takker for høringsmuligheden og har ingen bemærkninger �½l

lovforslaget - J. Nr. 22/14505.

Med venlig hilsen

David Luxhøj-Pedersen

Advokatfuldmægtig

[email protected]

+45 33 38 16 23

Amaliegade 7

1256 København K

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

Kære jer

Finanstilsynet har ingen bemærkninger til denne høring.

Med venlig hilsen

Natasha Holsøe Duncker

Fuldmægtig

Kontoret for EU-sager, Ledelses- og Ministerbetjening

__________________________________________________

Strandgade 29, 1401 København K

Tlf.: +45 33 55 82 82

Direkte tlf.: +45 61 93 07 40

mailto:[email protected]

www.finanstilsynet.dk

_________________________________________________

Finanstilsynet er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Du kan læse mere om, hvordan vi behandler

dine personoplysninger på vores hjemmeside

https://www.finanstilsynet.dk/Kontakt/Privatlivspolitik

Finanstilsynet gør opmærksom på, at denne e-mail og eventuelle vedhæftede filer er fortrolige. Hvis du har modtaget denne mail ved en

fejl, bedes du straks oplyse Finanstilsynet herom ved at besvare denne e-mail og derefter slette e-mailen. Vi gør opmærksom på, at

hvis du har modtaget denne e-mail ved en fejl, kan enhver form for kopiering, offentliggørelse eller distribution af denne e-mail være

ulovlig.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

Så vidt jeg kan se, er I kommet til at lave en skrivefejl i lovforslagets § 1 punkt 21, hvor der

står:

21.

I § 33, stk. 4, ændres

»§ 31, stk. 2,«

til: »§ 31, stk. 1, 3. pkt.,«

I den nuværende § 33, stk. 4 står:

”Arbejdsløshedskassen kan vælge at deltage ved personligt digitalt fremmøde i den fælles

jobsamtale efter

§ 32 , stk. 2,

medmindre personen anmoder om, at arbejdsløshedskassen deltager

ved personligt fremmøde sammen med personen.”

Der skal således i stedet for § 31, stk. 2 stå § 32, stk. 2.

Venlig hilsen

Karen Mølgaard

Konsulent

Telefon 9611 3868 • Mobil 9354 3255

Holstebro Kommune

Kultur, Erhverv og Arbejdsmarked | Kultur, Erhverv og Arbejdsmarked Sekretariat

www.holstebro.dk

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Vermundsgade 38

2100 København Ø

Høringssvar

om lovforslag, der udmønter ”Anden

delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen”

mv.

Den Uvildige konsulentordning på Handicapområdet (DUKH) takker for

muligheden for at afgive høringssvar og har følgende bemærkninger til

”Forenkling af krav om vejledning”.

DUKH anerkender at hensigten i lovforslaget er et udtryk for et politisk ønske

om, at borgernes retssikkerhed styrkes og finder generelt, at der er mange

gode intentioner i det fremlagte lovforslag.

Som det fremgår af Folketingets Ombudsmands beretning for året 2002, er §

5 i retssikkerhedsloven ikke blot en lovfæstelse af § 7 i forvaltningsloven,

men også et udtryk for at vejledningspligten er skærpet på det sociale

område. Endvidere at vejledningspligten skal ses i sammenhæng med

retssikkerhedslovens § 12, nr. 4 om kommunens pligt til at give borgeren

skriftlig besked om, hvilke ændringer, der kan have betydning for hjælpen og

borgerens oplysningspligt efter retssikkerhedslovens § 11, stk. 2.

Den information, som kommunerne skal give, skal være tilstrækkeligt til, at

borgeren ikke senere med rette kan hævde at have handlet i god tro. Det bør

således i forbindelse med lovforslaget tydeliggøres, at vejledningen skal gives

med udgangspunkt i borgers situation og forudsætninger. For udsatte

borgere, som kan have svært ved at forstå en skriftlig vejledning om

rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner, skal kommunen

tage hensyn til den enkelte borgers forhold og sikre sig, at borgeren kan

forstå vejledningen. For nogle borgere vil det altså ikke være tilstrækkeligt,

blot at give vejledningen skriftligt som beskrevet i Ankestyrelsens

principafgørelse 86-14. Endvidere at det er kommunerne, der skal kunne

dokumentere, at borgeren har fået tilstrækkelig vejledning med

udgangspunkt i den enkelte borgers forhold og forudsætninger.

For at hensigten med lovforslaget opnås, således at borgernes retssikkerhed

styrkes, opfordrer DUKH derfor til, at reglerne tydeliggøres, så praksis i

Den Uvildige Konsulentordning

på Handicapområdet

Jupitervej 1 | 6000 Kolding

T 76 30 19 30

[email protected]

www.dukh.dk

22.03.2023

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

forhold til at en skriftlig vejledning vurderes at være tilstrækkelig i de

tilfælde, hvor den er givet tilstrækkeligt præcist, ikke længere bør kunne stå

alene, som det ses i afgørelserne 5-11, 6-11, 143-11 og 86-14 fra

Ankestyrelsen som knytter sig til den skriftlige vejledning i reglerne gældende

forud for 1. januar 2020.

Med andre ord, er det afgørende at kommunens vejledning også kan omfatte

borgere med udfordringer i det skriftlige sprog (fx ordblinde mv.).

Venlig hilsen

Ditte Lindegaard

Juridisk konsulent

Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet

Jupitervej 1 | 6000 Kolding | Tlf. 76 30 19 30 |

Læs mere om os på:

https://www.dukh.dk/

Sådan behandler vi dine personoplysninger

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

Til

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Vermundsgade 38

2100 København Ø

24/3 2023

Att: Hinna Anwar ([email protected])

Søren Wind-feldt Nissen ([email protected])

Høringssvar fra foreningen af Kommunale Velfærdschefer til lovforslag, om ændring af lov om

en aktiv beskæftigelsesindsats m.v. (nytænkning.) - udmøntning af Anden delaftale om

nytænkning af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Sendt til: Hinna Anwar ([email protected])

Søren Wind-feldt Nissen ([email protected])

Foreningen for Kommunale Velfærdschefer (KV) takker for muligheden for at indgive høringssvar

på sagen, og har følgende bemærkninger til initiativerne i lovforslaget, der omhandler:

1. Et forenklet kontaktforløb, herunder at a-kasserne får ansvaret for kontaktforløbet i de første 3

måneder af ledighedsforløbet for dagpengemodtagere.

2. Lempelse af uddannelsespålægget gøres permanent.

3. Forenkling af kravene til kommunernes vejledning af personer om rettigheder og pligter i

forhold til rådighed og sanktioner.

Kommunale Velfærdschefers bemærkninger til lovforslaget oplistes nedenfor.

Jobsamtaler reduceres fra tre til én (forenklet kontaktforløb)

Vi foreslår, at reglen om antal samtaler i jobcenteret ændres. Forslaget er, at der kun bliver krav

om mindst en individuel jobsamtale i jobcenteret inden for de 6 måneder.

Baggrunden for forslaget er, at arbejdsløshedskasserne inden for de første 3 måneder allerede har

bistået deres medlemmer med at finde job, herunder krav til jobsøgning, CV, jobmål og første

udgave af Min Plan.

Arbejdsløshedskasserne bistår også private og offentlige arbejdsgivere med rekruttering, herunder

jobformidling af egne ledige medlemmer mv. Borgerne har således været gennem et veltilrettelagt

og gennemført fleksibelt kontaktforløb for dagpengemodtagere i form af individuelle jobsamtaler

under hensyn til personens ønsker og forudsætninger og arbejdsmarkedets behov.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

Jobcentrene forventer på den baggrund at modtage borgere, der gennem arbejdsløshedskasserne

er blevet klædt på inden for de første 3 måneder af ledighedsforløbet. Der ses således ikke et

behov for, at jobcenteret skal afholde mindst tre individuelle jobsamtaler med borgeren. Hvis der

er behov for mere end en individuel jobsamtale, vil det som vi kender reglerne i dag, være

jobcenterets og borgerens vurdering af behovet for jobsamtaler.

Ændringen til mindst en jobsamtale vil også understøtte lovforslagets intention om, at jobcentrene

bruger ressourcerne der, hvor de har størst effekt og kommer flest ledige til gavn, herunder at

indsatsen skal rettes mod borgere, der har større udfordringer med at finde et job. De skal i stedet

omfattes af mere værdige indsatser med større effekt.

Vi bemærker hertil, at forslagets bestemmelse om at dagpengemodtageren selv kan vælge, om

arbejdsløshedskassen skal deltage i den første jobsamtale med jobcenteret, fortsat kan

gennemføres med en regel om minimum en jobsamtale i jobcenteret.

En samtaletype - jobsamtaler

Vi er enige i forslaget om at afskaffe cv-samtalen og de to obligatoriske rådighedssamtaler inden

for de første 6 måneders sammenlagte ledighed.

Vi foreslår i den forbindelse også, at reglen om en obligatorisk jobsamtale med

arbejdsløshedskassen (efter 16 måneders ledighed) udgår. Reglen findes i dag i § 32, stk. 2 i lov om

en aktiv beskæftigelsesindsats. Ved behov skal det fortsat være muligt, at afholde en

fællessamtale, hvor begge myndigheder er repræsenteret.

Baggrunden for forslaget er, at der vil ske en forenkling af reglerne, som vil bidrage til at fjerne

overflødige opgaver i kontaktforløbet, fordi borgerne kun skal have dialog med en myndighed.

Derudover er erfaringen, at borgerne ikke ønsker deltagelse af arbejdsløshedskassen ved 16

måneders samtalen, fordi de har haft et længerevarende forløb med deres sagsbehandler.

Målgruppen for et uddannelsespålæg skal ikke have særforløb

Vi foreslår, at forslagets regler om at jobcenteret fortsat tilrettelægger og gennemfører det

fleksible kontaktforløb for dagpengemodtagere, som potentielt er i målgruppen for et

uddannelsespålæg, udgår.

Baggrunden for det er, at vi ønsker ens og forenklede regler for alle i målgruppen. Det foreslås

derfor, at arbejdsløshedskassen inden for de første 3 måneder af ledighedsforløbet også skal

tilrettelægge og gennemføre det fleksible kontaktforløb for dagpengemodtagere, som potentielt

er i målgruppen for et uddannelsespålæg.

Forslaget flugter også med lovforslagets intentioner om at forenkle beskæftigelsesindsatsen og

ikke lave særregler til bestemte målgrupper.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

Hertil bemærkes det, at i lovforslagets bemærkninger stilles krav om, at jobcenteret vil skulle

holde mindst seks individuelle jobsamtaler med borgeren inden for de første seks måneder. Denne

del af forslaget følger således ikke de almindelige regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Kapitel 7 om kontaktforløbet m.v. Her er der kun krav om fire individuelle jobsamtaler med

borgeren inden for de første seks måneder. Der vil således ikke være tale om en forenkling af

beskæftigelsesindsatsen.

Overgangsproblematik

Vi er enige i lovforslagets intentioner om fokus på at bygge videre på det forløb, som den ledige

har haft i a-kassen, med henblik på en målrettet jobrettet indsats, hvor borgeren hurtigst muligt

formidles til ordinær beskæftigelse.

Vi gør dog opmærksom på, at vores foreløbige erfaring med a-kasseforsøget viser, at der er

administrative udfordringer i forbindelse med en god overdragelse til jobcentrene.

Vi vil således foreslå, at der kommer et skærpet krav til arbejdsløshedskasserne i forbindelse med

overlevering til kommunerne således, at det med en lovregel sikres, at borgerens oplysninger

videregives så hurtigt som muligt.

Det kunne være en regel om, at sagen skal være overleveret til kommunen seneste 5 hverdage før

overgangsdatoen.

Baggrunden for forslaget er, at det kan være vanskeligt for kommunen at overholde lovens øvrige

sagsbehandlingsregler, hvis ikke jobcentrene modtager de nødvendige oplysninger rettidigt. Det

gælder fx reglerne om CV og jobsamtaler.

Mindre intensiv indsats

Vi har et ønske om, at det bliver præciseret, hvordan jobcenteret skal forhold sig, hvis borgeren er

vurderet omfattet af mindre intensiv indsats ved overgang til jobcentrene.

Forslaget er, at det bliver præciseret i reglerne, at der ikke skal overleveres en sag til jobcentrene,

hvis borgeren er omfattet af mindre intensiv indsats ved overgangsdatoen.

Hvis der efterfølgende, altså efter de tre måneder, bliver rejst tvivl om borgerens generelle

rådighed, så kan borgerens sag videreføres til jobcentrene.

Baggrunden for forslaget er, at hvis borgeren f.eks. bliver fritaget 2,5 måned inde i

kontaktforløbet, hvor arbejdsløshedskassen varetager kontaktforløbet, vil det være omstændeligt

at oprette en sag i kommunen for 14 dage, hvor borgeren er vurderet omfattet af mindre intensiv

indsats ved overgang til jobcentrene.

Fælles indstilling af tilbud m.v. til jobcenteret

Vi foreslår, at reglerne om fælles indstilling af tilbud m.v. til jobcenteret udgår, og at

arbejdsløshedskassen har afgørelseskompetencen og budgettet i de første 3 måneder af

ledighedsforløbet. Samtidig foreslås det at a-kasserne ikke skal have en særskilt forklaring fra

jobcentrene, såfremt en borger får afslag på et tilbud, idet borgeren allerede får tilsendt et

afgørelsesbrev i forbindelse med ansøgningen.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

Jobcenteret skal også have mulighed for at give en borger afslag på et opkvalificeringskursus, hvis

der ikke er flere puljemidler.

Baggrunden for forslaget er, at hvis arbejdsløshedskassen har ansvaret for kontaktforløbet, så

burde den også få kompetencen til at træffe afgørelse om tilbud efter lovens kapitel 11 om

virksomhedspraktik, kapitel 12 om ansættelse med løntilskud, kapitel 13 om nytteindsats og

kapitel 14 om vejledning og opkvalificering i loven og/eller understøttende indsatser efter kapitel

26-28 i loven, herunder mentorstøtte og tilskud til hjælpemidler.

Reglen er således ikke medvirkende til at gennemføre et fleksibelt kontaktforløb for borgeren i

ledighedsforløbet.

Forslaget flugter også med lovforslagets intentioner om at forenkle beskæftigelsesindsatsen, fordi

det er arbejdsløshedskassen, der sammen med borgeren vurderer, at borgeren vil have gavn af et

tilbud, og/eller en understøttende indsats. Det vil derfor være unødigt bureaukratisk, hvis der

iværksættes en proces hos jobcenteret, hvor der skal laves sagsoplysning samt laves en afgørelse

med begrundelse for tilkendelse eller afslag.

Alternativt foreslås det, at fælles indstilling af tilbud ikke skal omfatte øvrig vejledning og

opkvalificering.

Baggrunden for dette er, at der ikke skal bruges ressourcer på vurdering af dette i de først 3

måneder af kontaktforløbet i jobcentrene, fordi tidligere lovforslag har indført en omlægning af en

del af indsatsen, der i dag gives som øvrig vejledning og opkvalificering. Indsatsen i a-kasserne skal

således være i retning af ordinære løntimer, ordinær uddannelse og virksomhedsrettede tilbud.

Det vil også understøtte lovforslagets intention om, at jobcentrene bruger ressourcerne der, hvor

de har størst effekt og kommer flest ledige til gavn, herunder at indsatsen skal rettes mod borgere,

der har større udfordringer med at finde et job.

Herudover foreslås det også som alternativ, at der laves formkrav til en indstilling fra

arbejdsløshedskassen til jobcenteret således, at det ikke er sagsoplysningen mellem to

myndigheder, der besværliggøre vurderingen af tilbuddet. Det er f.eks. de oplysninger, som lov om

en aktiv beskæftigelsesindsats kræver ved etablering af virksomhedspraktik mv.

For at skabe en smidigere kommunikation mellem a-kasserne og jobcentrene foreslår vi, at der

stilles en fælles kommunikationsplatform til rådighed.

Med venlig hilsen

Jakob Bigum Lundberg, formand KV

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

Høringssvar vedr. lovforslag, der udmønter Anden delaftale om nytænk-

ning af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Afsender:

Organisation:

Cabi, Aaboulevarden 70, 8000 Aarhus C

Kontaktperson:

Annette Juul Jensen, [email protected]

Generelle bemærkninger:

Cabi bifalder, at jobrettet indsats for uddannelseshjælpsmodtagere permanentgøres. Det gavner

både den enkelte unge, virksomhederne, der aktuelt har rekrutteringsudfordringer, og samfundet

som et hele.

Med delaftalen kommer der et endnu stærkere fokus på samarbejdet mellem virksomheder og

jobcentre, hvilket vi i Cabi, anser som et positivt greb i den samlede beskæftigelsesindsats. Med

delaftalen, bliver også a-kasserne en tydelig samarbejdspartner i forhold til virksomhederne. I den

forbindelse finder vi anledning til at bidrage med den erfaring, vi har fra samtaler med virksomhe-

derne. Det virksomhederne ofte er tydelige på i deres ønsker til samarbejdet er, at der kun er én

indgang, når de skal rekruttere nye med arbejdere, lige som en velkoordineret kontakt fra og med

medarbejderne i jobcentrene, er et gennemgående ønske fra virksomhederne. Forventer vi i en

fremtid, hvor

både

jobcentre og a-kasser har brug for intensivt at kunne samarbejde med virksom-

hederne, er der således fare for, at virksomhedernes behov for én indgang og en velkoordineret

kontakt udfordres. Cabi foreslår derfor, at der tænkes i bistand til jobcentre og a-kasser i forhold

til, hvordan de kan koordinere deres kontakt til virksomhederne.

Cabi ser endvidere forventningsfuldt frem til at A-kasserne overtager kontaktforløbet de første

måneder af ledighedsforløbet. Dog er Cabi bekymret for, om der er tænkt den nødvendige støtte

til opkvalificering af a-kassemedarbejderne ind i det samlede oplæg. Mange a-kasser har oparbej-

det en stor kompetence inden for de specifikke brancher som de servicerer. Dog vil en del ledige

allerede på et tidligt tidspunkt have brug for vejledning om arbejdsmarkedets muligheder på tværs

af brancher. Fx i de tilfælde, hvor der er brug for brancheskift i forbindelse med fysisk eller psykisk

nedslidning. Her er et absolut brancheskift ofte afgørende for at genvinde fodfæstet på arbejds-

markedet. En tidlig screening i forhold til det brede arbejdsmarked og behovet for eksempelvis

Sag: 300190 Lovservice 2023

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

handicapkompenserende ordninger, kan for disse borgere og medlemmer være absolut nødvendig

for at afværge, at ledigheden bliver langvarig og kompleks. Cabi ser derfor et behov for at sikre, at

a-kasserne har adgang til den nødvendige opkvalificering i forhold til at foretage denne risikovur-

dering, samt at kende til det brede arbejdsmarked og mulighederne i de handicapkompenserende

ordninger.

Tekstnære bemærkninger:

Paragraf/

tekst:

Punkt 16. § 30 a -

Kommen-

tar:

Varighed af virksomhedspraktik og løntilskud

Der står i bemærkningerne til lovforslaget, at

Den jobrettede indsats for den

unge skal tilrettelægges ud fra en individuel vurdering af, hvordan den unge på

bedst mulig vis hjælpes videre i job. For nogle unge vil virksomhedspraktik eller

løntilskud være vejen til at opnå ordinært job.

Det er Cabis erfaring, at en større andel unge vil have brug for en længere

indkøringsperiode for at få fodfæste og udvikle sig i en praktik på en ny ar-

bejdsplads. Dette er særligt med tanke på, at mange af de unge, der er i mål-

gruppen for en jobrettet indsats frem for uddannelse, vil være

uden arbejds-

markedserfaring og samtidigt have en række andre udfordringer

af varierende

sværhedsgrad.

Vi bemærker, at der ikke medfølger ændringer i regler om tilbud, hvilket på

sigt kan vise sig uhensigtsmæssigt, hvis man skal skabe bæredygtige forløb

for disse unge.

Det betyder, at et tilbud om virksomhedspraktik kan have en varighed på op

til fire uger. I bemærkningerne peges på, at jobcentrene med fordel i tilrette-

læggelsen af den jobrettede indsats kan lade sig inspirere af JobFirst-meto-

den. I JobFirst har det netop vist sig, at man igennem en virksomhedspraktik

i kombination med lønnede timer kan oparbejde sig kompetencer, der med-

fører flere lønnede timer på virksomheden. Denne proces vil for mange unge

ikke kunne lykkes på fire uger, trods at man forventer, at de vil kunne

komme i job eller uddannelse indenfor det kommende år.

Forslag til

ændring:

Derfor ses der et behov for, at man i de særlige jobrettede forløb for personer i

målgruppe 6.4 sidestiller borgerne med målgruppe 6.5 i relation til varigheden af

Sag: 300190 Lovservice 2023

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

virksomhedspraktik og løntilskud. Dette for at understøtte, at unge, der har be-

hov for en lidt længere løbebane til at kunne nå i mål med jobbet, også får den

mulighed.

Paragraf/

tekst:

Tidlig virksomhedsrettet indsats via praktik eller løntilskud.

Fremgår af aftaleteksten.

Kommen-

tar:

A-kasserne får med lovforslaget ansvaret for kontaktforløbet i de første 3

måneder af ledighedsforløbet for dagpengemodtagere.

Af aftaleteksten fremgår det at Jobcentret bevarer retten til bevilling af til-

bud i de første 3 måneder af ledighedsperioden.

Vi ved, at afgangen til job fra ledighed er størst i de første tre måneder, og

derfor er det i disse måneder særligt vigtigt, at der sker en tidlig indsats med

en hyppig opfølgning og smidige arbejdsgange i forhold til bevilling af støt-

tende tilbud.

Det bemærkes, at der ved den skitserede model er risiko for, at ledige, som

har behov for en tidlig virksomhedsvendt indsats, som fx løntilskud eller virk-

somhedspraktik, får sværere ved at få en tidlig bevilling. Dels kan der være

usikkerhed omkring, hvorvidt kommunerne bevilger det, som a-kasserne fo-

reslår. Sagsbehandlingen og tilhørende mange led i arbejdsgangene på

tværs af A-kasser og jobcentrene, kan tage unødig tid i den afgørende tidlige

ledighedsfase. Dette er kritisk, da A-kasser og medlemmer har ganske kort

tid sammen. Dertil kommer, at den viden, som a-kassen har oparbejdet, kan

risikere at gå tabt, når primær aktør skifter.

Forslag til

ændring:

Det foreslås at A-kasserne overtager bevillingen af tilbud i ledighedsperio-

dens 3 første måneder. Alternativt foreslås, at jobcentrets godkendelse af

indstilling om tilbud fra A-kassen, bliver af ren formel karaktér, sådan som vi

ser det ved selvfunden virksomhedspraktik.

Sag: 300190 Lovservice 2023

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

Sag: 300190 Lovservice 2023

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

Advokatrådet

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

KRONPRINSESSEGADE 28

1306 KØBENHAVN K

TLF.: 33 96 97 98

Hinna Anwar

([email protected]),

Søren Windfeldt Nissen

([email protected]) og

[email protected].

DATO: 23. marts 2023

SAGSNR.: 2023 - 1091

ID NR.: 901687

Høring

Lovforslag om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

m.v. (nytænkning)

- 22/14505

Ved mail 28. februar 2023 har Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

anmodet om Advokatrådets bemærkninger til ovennævnte forslag.

Advokatrådet har følgende bemærkninger:

Som udgangspunkt er det positivt,

at regeringen med lovforslaget ønsker at

forenkle yderligere områder af beskæftigelsesindsatsen, herunder at afskaffe

unødigt

bureaukrati og sikre borgerens retssikkerhed. Set ud fra et

retssikkerhedsmæssigt

synspunkt er der i et velfungerende retssamfund behov for,

at borgeren har indsigt i sine rettigheder og ved hvilke pligter det udløser at

modtage hjælp fra det offentlige. Det er her afgørende, at kommunens hjælp ydes

på en måde, hvor den tilrettelægges ud fra et hensyn til borgeren og til gavn for

borgerens behov.

Når det drejer sig om kommunens vejledningspligt, herunder vejledning forud for

en indgribende foranstaltning, som en sanktion i hjælpen er, samt når reglerne på

området er komplicerede, er det nødvendigt med et skærpet krav til kommunens

vejledning om indhold og omfang af hjælpen. Det medfører et krav

til kommunen

om at foretage en konkret vurdering af den enkelte borgers mulighed for at forstå

omfanget af rettigheder og pligter,

det udløser at modtage hjælpen. Hvis der ikke

foretages en konkret vurdering, er der risiko for at sårbare borgere, eller borgere

med særlige problemstillinger, ikke bliver inddraget og vejledt ud fra deres

forudsætning og behov.

www.advokatsamfundet.dk

· [email protected]

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

Advokatrådet

I lovforslaget lægges der op til at ophæve bestemmelserne i lov om aktiv

socialpolitik § 35, stk. 1, § 69 a, stk. 1, § 69 l, stk. 1, og § 75 a, stk. 1, som indeholder

bestemmelser om en

vejledningspligt på forskellige områder, som forudsætning

for at pålægge

borgeren sanktioner mv.

Hvis lovforslaget gennemføres vil der fortsat være en vejledningspligt efter lov om

retssikkerhed

administration

på

det

sociale

område

(samt

efter

forvaltningsloven), hvor det fastslås, at kommunen skal behandle alle

ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder der findes for

at give hjælp efter den sociale lovgivning, herunder også rådgivning og vejledning.

Imidlertid vil der

ikke længere være en klar hjemmel i loven, hvoraf det følger, at

det er en

forudsætning for at pålægge borgeren sanktioner

mv., at denne er vejledt

om sine rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner forbundet med

ydelsen.

Det fremgår af lovforslaget, at baggrunden for ophævelsen af bestemmelserne til

dels

skyldes,

kommunerne

har

udfordringer

med

overholde

vejledningsforpligtelsen.

Advokatrådet har forståelse for ønsket om at forenkle vejledningspligterne i lov

om aktiv socialpolitik,

som fremstår

omfattende og formalistiske, men finder, at

man ved helt at

ophæve de pågældende bestemmelser, der er et værn mod at blive

pålagt sanktioner

mv.

uden vejledning, væsentligt forringer borgernes

retssikkerhed,

idet den direkte lovbestemmelse herom ophæves.

På den baggrund skal Advokatrådet foreslå, at man –

i stedet

for at ophæve

bestemmelserne om vejledning som forudsætning for at pålægge borgerne

sanktioner mv.

– forenkler vejledningspligten og gør den mere fleksibel, således

at kommunens medarbejdere kan overholde vejledningspligten samtidig med, at

borgerne bibeholder det klare

retssikkerhedsmæssige værn mod at blive pålagt

sanktioner mv. uden vejledning.

Med venlig hilsen

Andrew Hjuler Crichton

Generalsekretær

www.advokatsamfundet.dk

· [email protected]

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

Taastrup, den 22. marts 2023 / SO/jsk

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Vermundsgade38

2100 København Ø

[email protected]

Att.: Hinna Anwar –

[email protected]

/ Søren Windfeldt Nissen –

[email protected]

Høringssvar om Lovforslag om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

____________________________________________________________________________

Dansk Handicap Forbund takker for muligheden for at komme med høringssvar.

Dansk Handicap Forbund arbejder aktivt med at fremme beskæftigelse bl.a. gennem STAR-

projekter og konsulentydelser, som har medført samarbejde med mere end 33 kommuner.

Herigennem har vi stor indsigt i forhold, som har stor betydning for at understøtte mennesker med

funktionsnedsættelser på den bedst mulige måde.

Vores høringssvar tager derfor afsæt i den viden, vi har fra de borgernære indsatser. På baggrund

af disse afgiver vi nogle generelle anbefalinger, men har ikke foretaget en lovteknisk gennem-

gang.

Vores bemærkninger kan med fordel adresseres i lovbemærkninger og det kommende

vejledningsmateriale til loven.

Bemærkninger

Med lovforslaget flyttes ansvaret for de forsikrede ledige de første tre måneder fra jobcentrene til

a-kasserne. Det er i den forbindelse helt afgørende at have fokus på, at der i Danmark er cirka

200.000 mennesker med funktionsnedsættelser, som er fuldtidsforsikrede ledige, og som

arbejder i ordinær beskæftigelse. Herudover ved vi fra Marselisborgs-evaluering af STAR-

indsatsen ”Det rummelige arbejdsmarked II”, at der blandt de forsikrede ledige vurderes at være

18 %, som har funktionsnedsættelser, hvoraf en del er skjult eller ikke erkendt af borgeren selv.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at denne gruppe kan have udfordringer, som de ikke selv

er opmærksomme på, men som kan have betydning for deres evne til at fungere i jobbet. Uden

en tidlig kompenserende indsats risikerer de at få problemer, som dels kan gøre det svært at klare

sig i jobbet og samtidig risikerer at nedslide dem i en grad, så de over tid ikke vil kunne arbejde

på ordinære vilkår eller måske falde helt ud af arbejdsmarkedet.

Det kræver særlig viden at spotte disse behov i samarbejde med borgene. En viden, som i dag

er til stede i jobcentrene, men som ikke findes i a-kasserne. Som forslaget er formuleret, har vi

en bekymring for, om der efter overflytning til a-kasserne vil mangle specialviden i forhold til at

afdække og kompensere for funktionsnedsættelser.

Dansk Handicap Forbund anbefaler, at det tydeliggøres, at a-kasserne skal opgradere på

Blekinge Boulevard 2

DK-2630 Taastrup

Telefon +45 39 29 35 55

E-mail [email protected]

www.danskhandicapforbund.dk

CVR 55 26 98 15

Danske Bank, reg.nr. 4180 kontonr. 600 3435

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

specialviden om, hvordan man afdækker eventuelle funktionsnedsættelser i samtalen med

borgeren.

Når en funktionsnedsættelse er afdækket, er det helt afgørende, at man hurtigt og ubureaukratisk

kan iværksætte kompensationsforanstaltninger, uden at det stopper eller sinker muligheden for

at komme i job.

Dansk Handicap Forbund anbefaler, at a-kasserne forpligtes til at opgradere på special-

viden om de kompenserende ordninger, så de hurtigt kan sættes i værk.

Det fremgår, ”at h

vis a-kassen sammen med borgeren vurderer, at dagpenge-

modtageren vil have gavn af et tilbud, der påbegyndes inden for de første tre

måneders ledighed eller igangsættes i forlængelse heraf, sender a-kassen en

indstilling herom til jobcentret”. Det er afgørende, at det fremgår meget tydeligt, hvilke

kriterier der skal lægges til grund for et egentligt ’sporskifte’ tilbage fra a-kasse til

jobcenter eller i samarbejde med jobcenteret. Det afgørende er en hurtig afklaring

og en hurtig ubureaukratisk bevilling af kompenserende hjælp.

Dansk Handicap Forbund anbefaler meget tydelige kriterier for samarbejde og

skift imellem a-kasse og jobcenter.

Det fremgår, at der åbnes for øget anvendelse af digitale møder. I den forbindelse er

det vores erfaring, at netop borgere, som har kendte eller skjulte funktions-

nedsættelser, ofte kan opleve barrierer ved denne mødeform, som gør, at de risikerer

at falde fra. Hertil kommer, at det ofte er i det fysiske møde, at den opmærksomme

medarbejder vil spotte særlige behov.

Dansk Handicap Forbund anbefaler, at øget anvendelse af digitale møder går

hånd i hånd med indledende fysiske møder, hvor man har mulighed for at

afdække barrierer og deres betydning for et jobmatch i dybden.

Med venlig hilsen

Susanne Olsen

landsformand

Side

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Att.: [email protected], Hinna Anwar ([email protected]), Søren Wind-

feldt Nissen ([email protected])

Høringssvar om anden delaftale om nytænk-

ning af beskæftigelsesindsatsen

Dansk Arbejdsgiverforening har den 28. februar 2023 modtaget høring om

lovforslag, der udmønter anden delaftale om nytænkning af beskæftigel-

sesindsatsen m.v.

Lovforslaget udmønter dele af den politiske aftale om beskæftigelsesind-

satsen, som blev indgået den 24. juni 2022. Lovforslaget udmønter føl-

gende initiativerne i aftalen:



A-kasserne får ansvaret for kontaktforløbet i de første 3 måneder af

ledighedsforløbet for dagpengemodtagere.

Lempelse af uddannelsespålægget permanentgøres.

Forenkling af kravene til kommunernes vejledning af personer om ret-

tigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner.

23. marts 2023

CRH

Dok ID: 205425



DA har følgende bemærkninger til lovudkastet:

Kontaktforløbet de første 3 måneder hos a-kasserne

Lovforslaget lægger op til, at a-kasserne fra 1. januar 2024 får ansvaret for

kontaktforløbet i de første tre måneder af ledighedsforløbet for dagpen-

gemodtagere. Begrundelsen for dette initiativ er uklar.

A-kasserne er typisk fagligt afgrænsede, og der er derfor risiko for, at mo-

biliteten på arbejdsmarkedet bliver svækket ved at flytte kontakten til de

forsikrede ledige fra jobcentrene til a-kasserne.

Desuden har a-kasserne ikke et økonomisk incitament til at hurtigst mu-

ligt at få ledige i arbejde og dermed nedbringe de offentlige udgifter til

forsørgelse, da de ikke bærer omkostningerne hertil, hvilket kommunerne

i dag gør. Det kan risikere at svække jobindsatsen for de forsikrede ledige.

Vester Voldgade 113

1552 København V

Tlf.: 33 38 90 00

CVR 16834017

[email protected]

da.dk

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

Dertil kommer, at virksomhederne vil skulle være i kontakt med op til 22

forskellige a-kasser. Det vil være en stor administrativ byrde for virksom-

hederne, hvis ét jobcenter skulle skiftes ud med 22 a-kasser. Er der et po-

litisk ønske om, at a-kasserne skal varetage kontakten med de ledige de

første tre måneder, så bør a-kasserne udvikle en løsning, der effektivt ko-

ordinerer virksomhedskontakten, så det ikke ender med, at vejen mellem

virksomhederne og de ledige bliver længere.

DA mener desuden, at lovforslaget i praksis vil stille store krav til, at a-

kasserne ændrer deres måde at arbejde på, og at det vil kræve en stærk

opfølgning for at sikre, at det faktisk sker. Fx vil det kræve, at a-kasserne

vil dele virksomhedernes jobordrer mellem sig og med kommunerne – li-

gesom kommunerne i dag deler jobordrer med hinanden. Det vil kræve

udvikling af IT-systemer i a-kassernes fagsystemer, der kan kobles på det

såkaldte Det Fælles Datagrundlag. IT-systemerne bør efter DA’s mening

udvikles, så andre private leverandører kan tilgå disse jobordrer. DA fo-

reslår, at Beskæftigelsesministeriet monitorerer, hvorvidt a-kasserne deler

jobordrer og følger op på deres og kommunernes evne til at besætte

jobordrerne. Det bør også være muligt at opgøre private leverandørers

besættelsesgrad.

DA mener endvidere, at beslutningen om at give a-kasserne ansvaret sker

for tidligt. Initiativet er i store træk en permanentgørelse af det igangvæ-

rende a-kasseforsøg, som dermed udbredes til alle a-kasser i hele landet.

Da a-kasseforsøget ikke er evalueret endnu, så det er uklart, om a-kas-

serne rent faktisk kan løse opgaven, og om det vil skabe bedre resultater i

beskæftigelsesindsatsen.

DA er ikke på forhånd imod, at a-kasser får en rolle i beskæftigelsesind-

satsen, men det skal være på linje med andre private aktører, og a-kasser-

nes ændrede rolle bør bero på, at man ved, at de skaber gode resultater.

DA mener ikke, at a-kasserne skal have en rolle uden at stille krav til re-

sultaterne.

DA mener endeligt, at lovforslaget indeholder den risiko, at jobcentrenes

dialog med virksomhedernes svækkes, fordi jobcenteret ikke længe har

kontakt til de forsikrede ledige de første 3 måneder. Det kan medføre, at

jobcenteret bliver en mindre relevant samarbejdspartner for virksomhe-

derne, hvilket også vil føre til at ledige, som er længere væk fra arbejds-

markedet, også vil få sværere ved at komme i job.

Side 2/3

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

Lempelse af uddannelsespålægget permanentgøres

Med forslaget lempes uddannelsespålægget, så kommunerne får mulig-

hed for at hjælpe uddannelseshjælpsmodtagerne, der ikke er motiveret

for uddannelse, til at få et job, i stedet for at have være fokus på en ud-

dannelse, som pågældende unge ikke ønsker. DA kan støtte forslaget.

Dog bør forslaget også indebære, at de relevante unge bliver erklæret

jobparate, og dermed bl.a. får en pligt til at være aktivt jobsøgende.

Side 3/3

Forenkling af kravene til kommunernes vejledning af personer om

rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner

Lovforslaget afskaffer særreglerne om vejledning om rådighed og sankti-

oner, som fremgår af lov om aktiv socialpolitik. Det vil i stedet være vej-

ledningsreglerne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale

område, forvaltningslovens regler om vejledning samt god forvaltnings-

skik, der skal anvendes. Hensigten er at frigøre ressourcer hos jobcenter-

medarbejdere.

DA kan støtte ambitionen om at frigøre ressourcer, så de i højere grad kan

fokusere på indholdet i samtalen og dermed bestræbelserne på at få de

ledige i job. DA mener dog ikke, at lovforslaget realiserer dette i tilstræk-

kelig grad. DA foreslår, at vejledningsreglerne forenkles markant, så bor-

geren alene har krav på at blive vejledt om rettigheder og pligter i forhold

til rådighed og sanktioner i forbindelse med, at borgeren påbegynder en

ledighedsperiode. På den måde vil borgeren stadig blive vejledt i større

omfang end på andre områder, hvor det forventes at borgeren overholder

lovgivningen.

Med venlig hilsen

DANSK ARBEJDSGIVERFORENING

Erik Simonsen

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

Notat, Høringssvar

Dato 22. marts 2023

Til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Høringssvar vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, lov om organisering og understøttelse af

beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv

socialpolitik.

(Arbejdsløshedskasserne får ansvaret for kontaktforløbet i de første tre

måneder, et forenklet kontaktforløb m.v., permanentgørelse af forsøg om jobrettet

indsats til unge, forenkling af krav til vejledning m.v.)

Dansk Socialrådgiverforening (DS) vil gerne takke for muligheden for at afgive

høringssvar. DS mener helt overordnet, at der er gode takter i de foreslåede

ændringer, som til dels er reelle forenklinger og afbureaukratiseringer, men som også

rejser nogle spørgsmål om, hvordan vi sikrer de mere udsatte borgere både i forhold

til uddannelse og grundlæggende råd og vejledning.

Arbejdsløshedskasserne får ansvaret for kontaktforløbet i de første tre måneder

DS er enig i forslaget om, at de forsikrede ledige fremover skal have indsats i deres a-

kasse de første tre måneder af deres ledighedsforløb. Samtidig mener vi, at det er

helt rigtigt at forenkle kontaktforløbet for forsikrede ledige. DS vil dog samtidig

indskærpe, at det er vigtigt for den enkelte ledige, at der i samarbejde med

kommunen reageres og handles på eventuelle udfordringer ud over ledighed.

DS mener, at det er positivt, at samtalerne forenkles og at der fremover kun afholdes

rådighedssamtaler, hvis det vurderes relevant.

Vedr. tilbud i a-kassens periode

Det fremgår, at ”hvis a-kassen sammen med borgeren vurderer, at

dagpengemodtageren vil have gavn af et tilbud, der påbegyndes inden for de første

tre måneders ledighed eller igangsættes i forlængelse heraf, sender a-kassen en

indstilling herom til jobcenteret. Såfremt jobcenteret afviser a-kassens indstilling, skal

det begrundes over for medlemmet og a-kassen.”

DS mener, at det til en vis grad kræver, at a-kassen har en idé om hvilke tilbud, som

kan bevilliges. Herudover må det sammen gøre sig gældende i forhold til de

handicapkompenserede ordninger.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

Side 2 af 3

Samarbejde mellem jobcenter og a-kasse

DS mener, at det er meget vigtigt, at der er et godt og løbende samarbejde mellem a-

kasser og jobcenteret, fordi der vil være nogle af de forsikrede ledige, som også har

problemer ud over ledighed. Hvad angår de ledige, som har andre udfordringer, er

det vigtigt, at de også får råd og vejledning i forhold til andre indsatser og mulighed

for den tværgående hjælp, som der kan være behov for.

Permanentgørelse af forsøg om jobrettet indsats til unge

DS mener i udgangspunktet, at det er godt, at kommunerne får mulighed for at give

en jobrettet indsats til uddannelseshjælpsmodtagere, der ikke er motiveret for

uddannelse.

Det er altid vigtigt, at borgerne kan få den indsats, som vurderes at være den rette

for den enkelte i forhold til at nærme sig beskæftigelse eller uddannelse, og derfor

mener DS også, at det er godt, at uddannelsespålægget lempes, hvis det vurderes, at

borgere vil drage bedre nytte at en jobrettet indsats. Men erfaringerne med

visitering, f.eks. i forhold til om den unge er åbenlyst uddannelsesparat,

uddannelsesparat eller aktivitetsparat, er meget blandende. Med den foreslåede

ændring kommer det til at have afgørende betydning for de unge, om de bliver

visiteret til at være åbenlyst uddannelsesparat eller uddannelsesparat. Derfor mener

vi, at det er vigtigt at være opmærksom på, hvad der danner grundlag for både

visitationen til målgruppe og for den konkrete vurdering af, om den unge skal have

en jobrettet indsats.

Men selv om den unge ikke er motiveret for uddannelse og har behov for en mere

jobrettet indsats, mener DS dog samtidig ikke, at vi må opgive dem, som ikke er

åbenlyst uddannelsesparate. Vi skal som samfund sikre, at det ikke kommer til at

betyde, at de mest udsatte unge ikke får en uddannelse, som vi ved i højere grad kan

sikre dem en fast tilknytning til arbejdsmarkedet i fremtiden.

Det er almindelig kendt, at der i fremtiden er mindre og mindre arbejde at få, hvis

man er ufaglært. Derfor er det vigtigt, at vi som samfund insisterer på, at alle får en

uddannelse, og for en stor del af dem, som er på uddannelseshjælp, kræver det en

særlig støtte.

DS mener derfor, at der bør følge en forpligtelse til at hjælpe de unge til uddannelse

på trods af en jobrettet indsats. En del af de unge, som er på uddannelseshjælp, har

brug for særlig støtte og insisterende hjælp for at komme i gang med en uddannelse

og fastholde uddannelsesforløbet. Den mulighed forpasses, hvis den unge kommer i

job, medmindre der sikres en hjælp til den unge, hvis denne mister jobbet.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

Side 3 af 3

Vedr. forenkling af krav til vejledning

DS er enig i, at praksis vedr. vejledning af borgerne i dag er blevet for rigid,

tidkrævende og ødelæggende for et godt samarbejde mellem borger og

sagsbehandler, og mener derfor, at det er en rigtig god idé, at de formelle krav til

vejledningen af borgerne i forhold til rådighed og sanktioner foreslås afskaffet.

DS mener dog, at man i fremtiden skal være meget opmærksom på at

vejledningspligten ikke kun formelt overholdes via vejledningsreglerne i lov om

retssikkerhed og administration på det sociale område, forvaltningslovens regler om

vejledning samt god forvaltningsskik, hvor kommunen formelt kan dokumentere, at

borgeren har fået opfyldt sin vejledningspligt via et underskrevet dokument. Men

også reelt, hvor der gøres en ekstra indsats i forhold til de borgere, som kan have

sværere ved at forstå og leve op til reglerne, så de ikke uretmæssigt sanktioneres,

fordi det formelt er muligt. Det kan f.eks. være ved, at borgeren ved ydelsesstart

sikres bred rådgivning og vejledning og herefter alene vejledes specifikt om f.eks.

deltagelse i tilbud eller anmodning om lægeerklæring.

Med venlig hilsen

Signe Færch

Forkvinde for Dansk Socialrådgiverforening

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

att.: [email protected], [email protected], [email protected]

Ledernes høringssvar til lovforslag, der udmønter Anden delaf-

tale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Lederne har den 28. februar 2023 modtaget ovennævnte lovforslag i høring.

Lovforslaget udmønter følgende initiativer fra

Anden delaftale om nytænk-

ning af beskæftigelsesindsatsen:

•

Et forenklet kontaktforløb, herunder at a-kasserne får ansvaret for

kontaktforløbet i de første 3 måneder af ledighedsforløbet for dag-

pengemodtagere.

Lempelse af uddannelsespålægget permanentgøres.

Forenkling af kravene til kommunernes vejledning af personer om

rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner.

København

den 23. marts 2023

•

Lederne kan støtte, at a-kasserne får ansvaret for kontaktforløbet i de første

tre måneder, da a-kasserne har det bedste kendskab til medlemmernes ar-

bejdsmarkedssituation og kompetencer.

Ledere kan ligeledes støtte, at kontaktforløbet forenkles, så der kun er en

obligatorisk samtaletype

–

jobsamtaler. Lederne finder det også positivt, at

antallet af samtaler for dagpengemodtagere reduceres fra ni til seks samta-

ler i løbet af de første seks måneders ledighed.

Lederne bakker op om, at lempelsen af uddannelsespålægget gøres perma-

nent, så unge

–

som ikke er åbenlyst uddannelsesparate

–

efter en konkret

vurdering kan få en jobrettet indsats i stedet for en uddannelsesrettet.

Mange unge på uddannelseshjælp har oplevet nederlag på nederlag i folke-

skolen og måske senere i uddannelsessystemet. De er derfor ikke

Lederne

Vermlandsgade 65

2300 København S

Telefon 3283 3283

www.lederne.dk

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

motiverede for mere uddannelse her og nu, men skal først og fremmest ud

på arbejdspladserne og have et job eller snuse til et job

–

også selv om det

er få timer. For mange unge på uddannelseshjælp er en jobrettet indsats

derfor den rigtige vej til at opnå fodfæste på arbejdsmarkedet og måske se-

nere gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Lederne har følgende konkrete bemærkninger til lovforslaget.

Til lovforslagets § 2, nr. 4, § 18 b, stk. 4:

Det fremgår, at ministeren kan fastsætte nærmere regler om arbejdsløs-

hedskassernes samarbejde indbyrdes. I bemærkningerne til bestemmelsen

(side 106) fremgår det, at ministeren får mulighed for nærmere at fastsætte

regler om arbejdsløshedskassernes samarbejde om f.eks. rekruttering af le-

dige til særlige brancher eller geografiske områder med mangel på arbejds-

kraft. Lederne finder, at det er en meget bred bemyndigelse. Der er behov

en mere uddybende beskrivelse af, hvad bemyndigelsen nærmere indehol-

der, og hvordan den tænkes udmøntet.

Til lovslagets § 2, nr. 5:

På baggrund af aftalen om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen udvides

§ 21 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

til også at omfatte arbejdsløshedskasser.

Med hjemmel i § 88 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. vil Styrelsen for

Arbejdsmarked og Rekruttering med udgangspunkt i den nuværende opfølg-

ningsmodel vedrørende kommunernes tidlige indsats udvikle en model for

opfølgning over for arbejdsløshedskasser i de første tre måneder af ledig-

hedsforløbet. Det er intentionen, at tilsynet med a-kasserne skal skabe

åbenhed omkring og sikre opfølgning i forhold til de enkelte a-kassers resul-

tater.

Lederne finder, at det er vigtigt, at modellen bliver gennemskuelig og tager

højde for, at der er forskelle på de enkelte a-kassers ledige medlemmer, når

det f.eks. gælder tidligere stilling, erhvervserfaring, uddannelse og tager

højde for regionale forskelle på arbejdsmarkedet.

Til lovforslagets § 5 om ikrafttræden:

Som lovforslagets § 5 er formuleret, træder bestemmelsen i kraft 1. januar

2024. Det bør præciseres, om de nye regler gælder for alle ledige eller alene

for ledige, som indplaceres eller genindplaceres fra og med 1. januar 2024,

og dermed også, om ledige, som gentilmelder sig uden en ny indplacering,

skal følge de hidtil gældende regler for kontaktforløb. Hvis de nye regler ikke

gælder for ledige, som gentilmelder sig uden en ny indplacering, vil det

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

betyde, at det vil gælde to forskellige regelsæt for kontaktforløbet i en læn-

gere periode. Det er ikke hensigtsmæssigt.

Lederne finder det fornuftigt, at direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked

og Rekruttering få mandat til at udpege medlemmer af de regionale arbejds-

markedsråd eller suppleanter for medlemmerne på vegne af beskæftigelses-

ministeren i de situationer, hvor medlemmerne eller suppleanterne fratræ-

der i løbet af rådets funktionsperiode.

Med venlig hilsen

Kim Møller Laursen

Lederne

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

Høringssvar vedr. andet lovforslag om nytænkning af be-

skæftigelsesindsatsen

Akademikerne har fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

modtaget høring vedr. udkast til anden del af lovændringerne, som ud-

mønter anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (juni

2022).

Akademikerne er overordnet set tilfredse med udkastet til lovforslaget,

og skal på baggrund af høring blandt medlemsorganisationerne og de

akademiske a-kasser anføre nedenstående bemærkninger.

Den 23. marts 2023

Sagsnr. S-2023-308

Dok.nr. D-2023-13380

rr/

AKADEMIKERNE

THE DANISH CONFEDERATION

OF PROFESSIONAL ASSOCIATIONS

Nørre Voldgade 106, 1. sal

Et forenklet kontaktforløb

Akademikerne betragter lovændringen, som permanent tildeler a-

kasserne ansvaret for kontaktforløbet i de første 3 måneder af ledig-

hedsforløbet for dagpengemodtage, som en naturlig del af et forenklet

kontaktforløb.

Beskæftigelsesindsatsen bør have de lediges behov i centrum, og formå-

let bør entydigt være at styrke lediges faglighed og motivation, under-

støtte en hurtig vej i relevant beskæftigelse, uddannelse eller aktivering

samt bringe dem tættere på virksomheder med åbne stillinger og uløste

opgaver. Behovene er imidlertid ikke ens for alle ledige, og derfor skal

beskæftigelsesindsatsen

væk fra en ’one size fits all’-tænkning

og i ste-

det udvikle et behovsorienteret system, hvor flere offentlige midler an-

vendes på den gruppe af ledige, som er langt fra arbejdsmarkedet,

mens de stærke, forsikrede ledige stilles værktøjer til rådighed og tid til

jobsøgning og virksomhedskontant.

Kommunerne er gode til at møde de lokale behov, og det skal de blive

ved med

–

herunder især have øget fokus på gruppen af aktivitetsparate

og særligt de udsatte unge. Men for de stærke ledige, som er medlem af

et fagligt netværk og har et eget sprog om deres del af arbejdsmarke-

det, er næste job ikke en borgernær opgave. Danskere pendler gerne

over regionale afstande, og vi har behov for at skubbe endnu mere til

den geografiske mobilitet for at styrke sammenhængskraften og fast-

holde et dynamisk arbejdsmarked i hele Danmark.

–

1358

København K.

+45 3369 4040

[email protected]

www.ac.dk

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

Som det netop motiveres i den politiske aftale om forenklingen, skaber

opdelingen mellem flere aktører i kontaktforløbet uhensigtsmæssige

vilkår for de forsikrede ledige, som risikerer at fjerne fokus på kerneop-

gaven i samtalerne med jobsøgning og -formidling. Derfor er den per-

manente tildeling af ansvaret til a-kasserne for de første 3 måneder af

ledighedsforløbet et vigtigt skridt. Vil man reelt skabe et mere gnid-

ningsfrit kontaktforløb fra et brugerperspektiv bør man dog politisk og

fra Beskæftigelsesministeriets side arbejde hen imod, at a-kassernes

ansvar udvides til de første 6 måneder.

I lyset af de politiske ambitioner, som regeringen har sat for beskæfti-

gelsesområdet i sit regeringsgrundlag, bør arbejdet med dette igang-

sættes, inden den planlagte evaluering er gennemført.

Forenkling af kravene til kommunernes vejledning af personer om ret-

tigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner

I forhold til LOB § 18b, stk. 3 og 4, samt bemærkningerne på side 43,

bemærkes det, at det forudsættes, at det ikke er intentionen med lov-

forslaget, at a-kasserne ikke længere kan have egne systemer til rekrut-

tering og jobformidling.

Hvad angår den annoncerede ændring af formålsbestemmelsen i § 30 i

lov om arbejdsløshedsforsikring, er det fornuftigt at få hjemlen til at

foretage beskæftigelsesrettede indsatser ind i bestemmelsen i stedet for

at hente den i §§ 1-4 i lov om aktiv beskæftigelsesindsats.

Herudover imødeses det, at der fastsættes administrative regler, navnlig

i forhold STAR’s overvågning af indsatsen og i forhold til diverse kom-

munikationskanaler mellem medlem, a-kasse og jobcenter og til ar-

bejdsgangen i forbindelse med overlevering af Min Plan og krav til job-

søgning, og ikke mindst hvordan forbruget af 3 måneders periode skal

opgøres.

Det forventes, at STAR fastsætter en smidig og enkel administration.

Side 2 af 2

Med venlig hilsen

Rasmus Rue

D: 30289464

E: [email protected]

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

Islands Brygge 32D

2300 København S

Tlf. 3524 6000

Mail: [email protected]

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Sendt pr. mail til:

[email protected], [email protected] og [email protected].

Sagsnr. 23-0935

Vores ref. TWE/bho

Den 21. marts 2023

[Postnr.]

Bemærkninger til høring vedr. lovforslag om ændring af lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring og forskellige andre

love

FH – Fagbevægelsens Hovedorganisation takker for muligheden for at afgive høringssvar til

lovændringen, som udmønter dele af ”Anden delaftale om nytænkning af

beskæftigelsesindsatsen”, som blev indgået den 24. juni 2022.

FH er overordnet set positive over for aftalen, der medfører, at arbejdsløshedskasserne får

ansvaret for indsatsen i de første tre måneders ledighed og som bidrager til et mere enkelt

beskæftigelsessystem.

I forhold til det lovforslag, der er i høring, noterer FH sig, at der er elementer fra aftalen, som i

lovforslaget i sin nuværende form ikke lever op til.

Høringssvaret indeholder i det følgende bemærkninger og forslag til disse hovedpunkter:

•

Opgørelsen af 3 måneders-perioden i a-kassen

A-kassens deltagelse ved første samtale i jobcentret

Afholdelse af første jobsamtale i a-kassen

Jobcentrets jobformidling af ledige med kontaktforløb i a-kassen

Indsats for dimittender

A-kassernes bistand til virksomheder

Ikrafttræden

Permanentgørelse af forsøg om jobrettet indsats til unge

Vedr. forenkling af krav til vejledning

Opgørelsen af 3 måneders perioden i a-kassen

Af den politiske aftale fremgår det, at ”

… a-kassen afholder de første tre samtaler i løbet af

første tre måneders fuld ledighed”

, med andre ord lægges der fra politisk side vægt på,

at det er de første fulde 3 måneders ledighed og ikke mindre. I den fremsendte høring

fremgår det, at

”der forventes at blive fastsat nærmere regler i bekendtgørelsen om en aktiv

beskæftigelsesindsats om opgørelse af de første tre måneder af kontaktforløbet i

arbejdsløshedskassen

”. Dermed lægges der op til en udmøntning af, hvordan perioden med 3

måneders indsats i a-kassen opgøres, fastlægges senere hen på bekendtgørelsesniveau.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

FH mener, at det er vigtigt, at perioden udmøntes i tråd med de politiske intentioner, så a-

kasserne bl.a. har den fornødne tid til at hjælpe deres medlemmer tilbage ind på

arbejdsmarkedet og leve op til kravet om de lovpligtige samtaler i det nye kontaktforløb. I a-

kasseforsøget sker overgangen til jobcentret ved 410 timer, hvilket

ikke

svarer til 3 måneders

dagpengeforbrug, som opgøres til 481 timer. Det er FH’s opfattelse, at det vil være i strid med

den politiske aftale, hvis opgørelsen af de 3 måneder indsats i a-kassen ikke bliver 481 timer.

Opgørelsen af de 3 måneder, som 481 timer understøttes ligeledes af andre love, hvor netop

denne opgørelsesmetode er valgt. Det giver derved kun mening, hvis opgørelsesmetoderne er

ens på tværs af lovgivninger, så a-kasserne eller øvrige ikke skal bruge unødige ressourcer på

at administrere efter ukendt praksis i et enkelt tilfælde. Se bl.a. §48, stk. 11 i L173 Lov om

ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven, §7,

stk. 9 i Bekendtgørelse om efterlønsbevis, udskydelsesreglen og skattefri præmie eller § 7 stk.

3 i Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.

FH mener derfor, at overgangen til jobcentret skal ske ved udgangen af den måned, hvor

medlemmet har haft 481 timer faktisk dagpengeforbrug, hvilket er i tråd med den politiske

aftale og øvrig lovgivning.

A-kassens deltagelse ved første samtale i jobcentret

Siden 2015 har medlemmer, jobcenter og a-kasser afholdt fælles jobsamtaler, som har haft

stor værdi for alle parter. I a-kasseforsøget har a-kassen indkaldt og været vært ved første

fællessamtale. Fællessamtalen har haft stor værdi, både fordi indsatsen i a-kassen kan danne

grundlag for en videreudvikling af medlemmets plan for tilbagevenden på arbejdsmarkedet, og

fordi samtalen indeholder en vigtig og god sparring mellem jobcenter og a-kasse, som hver

især har specifikke kompetencer og roller.

I aftalen, som nærværende lovforslag udmønter, står der, at "

der lægges op til, at a-kassen

kan deltage i den første samtale i jobcentret, hvis borgeren ønsker det, for at hjælpe med en

god overdragelse

FH støtter og bakker kraftigt op om, at a-kassen deltager i første samtale i jobcentret, så

overdragelsen bliver så god som muligt for medlemmet. Det er dog FH’s vurdering, at den

tiltænkte udmøntning af aftalen vil betyde, at a-kasserne de facto ikke kan deltage i

samtalerne. I lovforslaget fremgår det, at jobcenteret vælger, om dagpengemodtagere selv

skal booke jobsamtaler digitalt, eller om jobcenteret vil indkalde til jobsamtaler, hvis

arbejdsløshedskassen skal deltage. Selvbooking kan vanskeliggøre a-kassens deltagelse, da

det er vanskeligt for a-kasserne at planlægge deltagelse.

Derfor foreslår FH, at der foretages en ændring af § 34, stk. 1, 2. pkt., så delen om

selvbooking fjernes helt, eller at der stilles krav til jobcentrene om, at de sikrer sig, at a-

kassen reelt kan deltage i samtalen ved selvbooking. I dag har flere a-kasser og jobcentre fx

en praksis med at aftale bestemte samtaleslots – det skal stadig være muligt.

Afholdelse af første jobsamtale i a-kassen

Af lovforslaget fremgår det, at a-kassen i de første tre måneder, hvor a-kassen har

kontaktforløbet, skal afholde første jobsamtale senest to uger efter medlemmets tilmelding

som jobsøgende. Det svarer til gældende praksis med CV-samtalen i dag.

Dette er dog – og har været – en uhensigtsmæssig og ufleksibel regel.

Side 2 af 4

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

FH mener, at der bør være mere fleksibilitet for afholdelse af den første jobsamtale, så a-

kasserne undgår at holde jobsamtaler med medlemmer, som fx har et job på hånden.

Derudover gør sygdom og andet lovligt fravær (fx ansættelsessamtale på dagen) det svært at

overholde 14 dages fristen, da fristen er opgjort på kalenderdage, og ikke ledighedsdage,

hvorfor datoen ikke rykker sig i forbindelse med at medlemmet er afmeldt fra dagpenge.

Mange a-kasser har desuden såkaldte "før ledigheds indsatser" og flere medlemmer kan derfor

have et job på hånden, når ledighedsperioden begynder.

Jobcentrets jobformidling af ledige med kontaktforløb i a-kassen

Efter § 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har jobcentret til opgave at bistå

jobsøgende og uddannelsessøgende med at finde job. Bestemmelsen indebærer, at alle

jobsøgende kan henvende sig i jobcentret og anmode om bistand til at finde et job, herunder

også dagpengemodtagere.

Det bør i loven indføres en bestemmelse om, at jobcentret skal give a-kassen besked, hvis

jobcentret har kontaktet et ledigt medlem, der fortsat er i kontaktforløb med a-kassen

(indenfor 3 måneder). Derfor bør der under § 11 i LAB indføres en ny bestemmelse som stk.

5., som tilsvarer §8 i Bekendtgørelse om forsøg med mere ansvar til arbejdsløshedskasser.

A-kassernes bistand til virksomheder

Det fremgår af lovforslaget, at ”Det forventes, at a-kassernes fagsystemer udvikles med

hjemmel i § 32, stk. 6, i LOB, så de rent IT-teknisk integrerer med eksisterende funktionalitet i

DFDG med henblik på, at a-kasserne via DFDG kan dele jobordrer på tværs af både a-kasser

og kommuner. Det forventes, at de nærmere regler om, hvad der skal registreres og

indberettes til DFDG, vil blive fastsat i databekendtgørelsen.”

FH mener, at bemyndigelsen er meget bred og ikke konkretiseret tilstrækkeligt. Det er vigtigt,

at der ikke fastsættes regler som modvirker, at a-kasserne kan have deres egne systemer til

rekruttering og jobformidling. Derudover mener FH, at det kun er jobordrer, der skal deles

eller samarbejdes indbyrdes om, som skal indberettes til DFDG.

Ikrafttræden

Det fremgår af lovforslaget, at forslaget træder i kraft den 1. januar 2024. Her ophæves også

alle regler om a-kasseforsøget. Der er ikke i lovforslaget fastsat overgangsreglerne i

forbindelse med ikrafttræden, hvilket FH mener, der er behov for.

FH mener, at det bør fremgå af lovforslaget, eller som minimum af bemærkningerne, at hvad

der skal ske ift. medlemmer, som er omfattet af a-kasseforsøget ved lovens ikrafttræden. FH

forventer, at forsøgsmedlemmer fortsætter deres forløb i a-kassen, indtil de når de 3

måneders ledighed (481 timer faktisk dagpengeforbrug).

Indsats for dimittender

Da dagpengeperioden for dimittender fremadrettet kun er på 12 måneder, foreslås det derfor,

at der iværksættes en særlig indsats for disse dimittender ved at holde en særskilt

fællessamtale med dem med henblik på at give dem en styrket indsats gennem ekstra støtte

til jobsøgningen og jobformidling.

Side 3 af 4

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

Permanentgørelse af forsøg om jobrettet indsats til unge

FH mener i udgangspunktet, at det er godt, at kommunerne får mulighed for at give en

jobrettet indsats til uddannelseshjælpsmodtagere, der ikke er motiveret for uddannelse. Det er

dog vigtigt, at et kortsigtet beskæftigelsesmål ikke skal være et fravalg af uddannelse. FH

mener, at der fortsat skal være et tydeligt uddannelsessigte, men joberfaring kan bidrage til

afklaring og motivation for et fremtidigt uddannelsesvalg.

Vi skal som samfund sikre, at det nye jobrettede fokus ikke kommer til at betyde, at de mest

udsatte unge ikke får en uddannelse, som vi ved i højere grad kan sikre dem en fast og varig

tilknytning til arbejdsmarkedet i fremtiden.

Det er almindelig kendt, at der i fremtiden er mindre og mindre arbejde at få, hvis man er

ufaglært. Derfor er det vigtigt, at vi som samfund insisterer på, at alle får en uddannelse og

for en stor del af dem, som er på uddannelseshjælp, kræver det en særlig støtte.

FH mener derfor, at der bør følge en forpligtelse til at hjælpe de unge til uddannelse på trods

af en jobrettet indsats. En del af de unge, som er på uddannelseshjælp, har brug for særlig

støtte og insisterende hjælp i forhold til at komme i gang med en uddannelse og fastholde

uddannelsesforløbet.

Vedr. forenkling af krav til vejledning

FH er enig i, at praksis vedr. vejledning af borgerne i dag er blevet for rigid, tidkrævende og

ødelæggende for et godt samarbejde mellem borger og sagsbehandler, og mener derfor, at

det er en rigtig god idé, at de formelle krav til vejledningen af borgerne i forhold til rådighed

og sanktioner foreslås afskaffet

FH mener dog, at man i fremtiden skal være meget opmærksom på, at vejledningspligten ikke

kun formelt overholdes via vejledningsreglerne i lov om retssikkerhed mv., men der også reelt,

gøres en ekstra indsats i forhold til de borgere, som kan have sværere ved at forstå og leve op

til reglerne, så de ikke uretmæssigt sanktioneres, fordi det formelt er muligt.

Det kan f.eks. være ved, at borgeren ved ydelsesstart sikres bred rådgivning og vejledning og

herefter alene vejledes specifikt i forhold til, f.eks. deltagelse i tilbud eller anmodning om

lægeerklæring mv.

Med venlig hilsen

Nanna Højlund

Side 4 af 4

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Vermundsgade 38

2100 København Ø

Sendt til:

[email protected], [email protected]

[email protected]

Kopi til:

[email protected]

20. marts 2023

J.nr. 2023-11-0974

Dok.nr. 573671

Sagsbehandler

Delaram Ostadian

Lam

Datatilsynets bemærkninger til høring over forslag til lov om

ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.v., lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik

Ved e-mail af 28. februar 2023 har Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering anmodet

om eventuelle bemærkninger til ovenstående udkast til lovforslag.

Datatilsynet har primært forholdt sig til § 1, nr. 4, (§ 13, stk. 4, i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats) og det anførte i den forbindelse under lovforslagets bemærkninger.

Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i § 13, stk. 4, at hvis en arbejdsløshedskasse

samarbejder med andre arbejdsløshedskasser om en konkret rekruttering til en virksomhed,

kan arbejdsløshedskassen ”få adgang til formidlingsrelevante oplysninger i det fælles it-base-

rede datagrundlag om de andre arbejdsløshedskassers medlemmer”.

Det er for Datatilsynet uklart, om der gives en ny adgang til et datagrundlag, eller om adgangen

allerede findes og med lovforslaget reguleret nærmere.

Det er i lovforslaget anført, at den type oplysninger, der med forslaget i § 13 stk. 4, kan deles,

er ”formidlingsrelevante” oplysninger, ”herunder cv-oplysninger og oplysninger om person-

nummer”. Det er endvidere anført, at hjemlen skal findes i databeskyttelsesforordningens ar-

tikel 6, stk. 1, litra e, og databeskyttelsesloven § 11, stk. 2, nr. 1.

Det er ikke helt klart for Datatilsynet, om der er tilsigtet en udtømmende opregning af oplys-

ningstyper, eller om det er hensigten, at der skal kunne behandles andre oplysninger en CV

og personnummer. Tilsynet hæfter sig dog ved, at der med henvisning til databeskyttelsesfor-

ordningens artikel 6, stk. 1, litra e, alene kan være tale om såkaldte almindelige personoplys-

ninger.

Datatilsynet har herudover noteret sig, at det fremgår af lovforslaget, at det er Beskæftigelses-

ministeriet vurdering, at den nævnte behandling af personoplysninger er i overensstemmelse

med de grundlæggende behandlingsprincipper i databeskyttelsesforordningens artikel 5.

Tilsynet har herefter ikke umiddelbart bemærkninger til den foreslåede bestemmelse i § 13,

stk. 4.

Datatilsynet

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

T 3319 3200

[email protected]

datatilsynet.dk

CVR 11883729

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

Under pkt. 2.10 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget fremgår bl.a. følgende:

”De foreslåede ændringer i kontaktforløbet, hvor arbejdsløshedskassen for dag-

pengemodtagere har ansvaret for kontaktforløbet inden for de første 3 måneder og

ændringer i anvendelsen af samtaletyper i arbejdsløshedskasserne vil ikke i væ-

sentligt omfang give anledning til registrering af nye oplysningstyper.”

Side 1 af 2

Samtidig fremgår det, at der er tale om ”oplysningstyper som jobcentre og arbejdsløshedskas-

ser også behandler efter gældende regler”, og det er derfor ikke helt klart for Datatilsynet, om

der i ikke væsentligt omfang

vil

kunne ske behandling af nye oplysningstyper eller ej. Datatil-

synet bemærker dog, at tilsynet har forstået det sådan, at det under alle omstændigheder er

oplysningstyper, som kan behandles efter databeskyttelsesforordningens artikel 6.

Tilsynet har derfor ikke umiddelbart bemærkninger til det anføre.

Afslutningsvis bemærker Datatilsynet, at det fremgår af lovforslagets § 1, nr. 5 (§ 18, stk.

2), at Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om videregivelse af formidlingsre-

levante oplysninger fra en arbejdsløshedskasse til en anden arbejdsløshedskasse.

Datatilsynet henviser i den forbindelse til databeskyttelseslovens § 28, hvoraf det fremgår bl.a.,

at der også ved udarbejdelse af bekendtgørelser, der har betydning for beskyttelsen af privat-

livet i forbindelse med behandling af personoplysninger, skal indhentes en udtalelse fra Data-

tilsynet.

Kopi af dette brev sendes til Justitsministeriets lovafdeling til orientering.

Med venlig hilsen

Delaram Ostadian-Lam

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR)

Hinna Anwar ([email protected]),

Søren Windfeldt Nissen ([email protected])

HØRINGSSVAR

HØRING OM LOVFORSLAG, DER UDMØNTER ANDEN DELAFTALE

OM NYTÆNKNING AF BESKÆFTIGELSESINDSATSEN M.V.

(ARBEJDSLØSHEDSKASSERNE FÅR ANSVARET FOR

KONTAKTFORLØBET I DE FØRSTE 3 MÅNEDER, ET FORENKLET

KONTAKTFORLØB M.V., PERMANENTGØRELSE AF FORSØG OM

JOBRETTET INDSATS TIL UNGE, FORENKLING AF KRAV TIL

VEJLEDNING M.V.).

Danske A-kasser takker for denne høring.

23. marts 2023

Ref. nr. 22/14505

Vi takker samtidig STAR for godt samarbejde forud for høringen om fastlæggelsen af de nærmere

rammer for udmøntningen af delaftale II om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen. Vi ser et godt

samarbejde som fremmende for en god udmøntning.

Vi har følgende generelle bemærkninger til lovforslaget:

Danske A-kasser ser frem til, at a-kasserne overtager ansvaret for de forsikrede ledige de første 3

måneder af et ledighedsforløb fra den 1. januar 2024.

Vi ser samtidig frem til – i samarbejde med STAR og KL – at understøtte a-kasser og jobcentre i at

blive klar til at administrere et nyt, forenklet men også mere opdelt forløb for de ledige. Vi vil

herudover understøtte et fortsat tæt samarbejde mellem jobcentre og a-kasser – og fokusere på den

fælles opgave, det også fremover er for jobcentre og a-kasser at få de ledige tilbage i arbejde.

Fra årsskiftet bliver a-kasserne en aktør i beskæftigelsesindsatsen med et særskilt ansvar for at

tilrettelægge og holde samtaler, vejlede og støtte de ledige i jobsøgningen og gå i dialog med

jobcentrene om dem, der har behov for noget mere i indsatsen for at komme tilbage i arbejde – og

endelig levere jobformidling til arbejdsgivere, som mangler arbejdskraft, herunder også jobformidling

på tværs af jobcentre og a-kasser.

Med det ansvar, der gives til a-kasserne for beskæftigelsesindsatsen, ser vi gerne, at Danske A-kasser

bliver repræsenteret i Beskæftigelsesrådet på eget mandat. Beskæftigelsesrådet er ministerens

rådgivende organ og medvirker i styringen af beskæftigelsesindsatsen – bl.a. ved at give indstilling til

ministeren om større beskæftigelsespolitiske udspil, om opfølgningen på beskæftigelsesindsatsen og

om love og anden regelfastsættelse på det beskæftigelsespolitiske område, herunder også det

regelområde som a-kasserne fremover bliver underlagt.

I dag er arbejdsmarkedets parter (DA, FH, AC og LH) repræsenteret i rådet. Det samme er KL, der,

som organisation, repræsenterer kommunerne som aktør i beskæftigelsesindsatsen. Herudover er

Danske Regioner og Danske Handicaporganisationer repræsenteret.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

Danske A-kasser repræsenterer a-kasserne – og derfor mener vi, at det kun er naturligt, at vi

fremover også tildeles en plads i Beskæftigelsesrådet, så vi kan medvirke i rådgivningen af ministeren

i forskellige spørgsmål om beskæftigelsespolitikken for de forsikrede ledige og om

beskæftigelsesindsatsen for disse ledige i jobcentre/kommuner og a-kasser.

Beskæftigelsesrådets sammensætning er fastlagt i § 24, stk.2, i lov om organisering og understøttelse

af beskæftigelsesindsatsen. I et nyt stk. 2, nr. 8 vil man kunne fastsætte, at der også udpeges 1

medlem af rådet fra Danske A-kasser.

Vi har herudover følgende bemærkninger til de enkelte elementer i lovforslaget:

Ansvaret i det forenklede kontaktforløb

Opgørelsen af de 3 måneder

I lovforslaget har man ikke forholdt sig til, hvordan de 3 måneder, a-kasserne har ansvaret for den

lediges forløb, skal opgøres. Nærmere regler om opgørelsen vil blive fastsat i § 9 i bekendtgørelse om

en aktiv beskæftigelsesindsats, med hjemmel i § 10, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

I bemærkningerne til lovforslaget er beskrevet, at det forventes, at opgørelsen vil skulle ske efter

reglerne om de lediges dagpengeforbrug.

Danske A-kasser mener, at det er vigtigt, at opgørelsen af de 3 måneder bliver den samme som den

opgørelse, der er i a-kasse-forsøget, hvor opgørelsen baserer sig på et faktisk forbrug af dagpenge i et

antal timer, der svarer til 3 måneder. I forsøget er de 3 måneder fastsat til 410 timer. Herefter er der

overgang til kommunen ved udgangen af den måned, hvori den 410. time er udbetalt. Dette vil være

videreførelse

af opgørelsen fra a-kasse-forsøget.

Det er

for de ledige

klart det mest enkle, at ansvaret for indsatsen

som altovervejende hovedregel

overgår fra a-kasse til jobcenter ved udgangen af en måned. Så ved de ledige, hvad de har at forholde

sig til. De ledige præsenteres månedligt for, hvor de er i deres dagpengeforbrug, og hvis overgangen

er knyttet op på forbruget, bliver den dermed også til – for jobcentre og a-kasser – at vejlede de

ledige om.

Det er vigtigt at fastholde, at det også fremadrettet er forbruget af dagpenge, der er det styrende for

opgørelsen, og ikke noget andet end dagpengeforbruget. Ellers vil a-kasserne skulle opbygge helt

nye tællesystemer – og vejledningsopgaven ift. de ledige blive langt sværere.

En opgørelse baseret på et faktisk forbrug er til at administrere, og til at automatisere.

Systemerne er med a-kasse-forsøget allerede bygget til en opgørelse baseret på et faktisk

dagpengeforbrug. Jobcentrene vil med forbrugsdata, som allerede i dag er tilgængelige for

jobcentrene hver måned i dagpengetællerne, kunne monitorere og dimensionere indsatsen gennem

udtræk over, hvor mange ledige der ved fuld ledighed i den kommende måned må forventes at skulle

over i et forløb i jobcenteret. STAR vil ligeledes kunne monitorere indsatsen, herunder antallet af

ledige med faktisk overgang mv. STAR vil tillige kunne styre, hvor den ledige har sit forløb via DFDG,

hvis opgørelsen baserer sig på et medlems indplacering og det efterfølgende forbrug, så det ikke som

i dag bliver op til a-kassen at ”melde ind og ud af forløb”.

Der er derfor samlet set meget, der taler for at videreføre 3-månedersopgørelsen fra a-kasseforsøget.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

Et forenklet kontaktforløb

Lovforslagets § 1, nr. 6 (om cv-oplysninger i lovens § 23)

Følgende fremgår af forslaget til § 23, stk. 4:

”Stk. 4. For personer omfattet af stk. 1, nr. 1, skal arbejdsløshedskassen inden for de første 3 måneder,

hvor arbejdsløshedskassen varetager kontaktforløbet, jf. § 27, stk. 2, senest 2 uger efter personens

tilmelding som jobsøgende sikre, at cv-oplysningerne er fyldestgørende. Efter de første 3 måneder skal

jobcenteret for personer omfattet af stk. 1, nr. 1, senest 2 uger efter personens gentilmelding som

jobsøgende sikre, at cv-oplysningerne er fyldestgørende.”

Noget tilsvarende fremgår af forslaget til § 23, stk. 5, bare ift. de unge under 25 år.

Vi mener, at formuleringen af § 23 er uhensigtsmæssig. Umiddelbart ser det ud til, at der sker en

markant, formentlig utilsigtet, stramning af reglerne om sikring af fyldestgørende cv-oplysninger ved

den måde loven er formuleret. Med lovens formulering fastsættes krav til a-kasser og jobcentre, som

ikke findes i dag, om at de ved

hver tilmelding og gentilmelding

skal sikre sig, at en persons cv-

oplysninger er fyldestgørende.

Hvis dette er tilsigtet, ligger der en meget stor, ny, ekstra administrativ opgave heri.

De forsikrede ledige går – som gruppe – ind og ud af systemet, tilmelder sig, afmelder sig, tilmelder

sig og afmelder sig igen. Og igen. Dette understøttes i høj grad af regler, som fastsætter, at en person

skal afmelde sig i en lang række situationer, selv om personen måske kun i kort tid er ude af systemet.

CV-oplysningerne vil i langt de fleste af disse situationer fortsat vise sig fyldestgørende ved en

gentilmelding.

I dag strækker forpligtelsen til at sikre, at en persons cv-oplysninger er fyldestgørende, sig alene til, at

det er noget, som a-kasser og jobcentre

løbende skal påse.

Dette fremgår nu også udtrykkeligt af forslaget til § 23, stk. 6.

Forpligtelsen strækker sig ikke til, at sikringen skal ske ved

hver

tilmelding eller gentilmelding.

Vi vil derfor foreslå, at der i lovens § 23, stk. 1, nr. 1, før ”tilmelding” indsættes ”første”. Vi vil

herudover foreslå, at der i lovforslagets § 23, stk. 4 og 5, henvises til stk. 1, og at 2. punktum i stk. 4 og

5, herefter udgår.

II.

Lovforslagets § 1, nr. 22 (om samtaler med a-kassedeltagelse)

Det fremgår af lovforslagets § 1, nr. 17 (forslag til lovens § 31, stk. 1), at en person vælger, om a-

kassen skal deltage i den første jobsamtale i jobcenteret efter, at ansvaret for personens forløb er

overgået hertil. Af lovforslagets § 1, nr. 22 (forslag til lovens § 34), fremgår, at det er jobcenteret, der

vælger, om personen selv booker de jobsamtaler, der holdes med a-kassedeltagelse, eller om

jobcenteret indkalder til disse samtaler. Det samme gør sig gældende ift. den samtale med a-

kassedeltagelse, der holdes ved 16 måneders ledighed efter lovens § 32, stk. 2.

Vi mener, at det er vigtigt, at det sikres, at en person, som ønsker a-kassens deltagelse og har valgt

den til, også får sin a-kasse med til samtalen.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

Derfor mener vi også, at det skal fremgå af lovforslagets bemærkninger, at det forventes, at

jobcenteret – hvad end jobcenteret vælger, at en samtale skal selvbookes, eller vælger at indkalde til

samtalen – sikrer, at a-kassen har mulighed for at deltage. Det vil a-kassen alene have, hvis de

samtaletider, der lægges ud til selvbooking eller der indkaldes til, er afstemt/aftalt med a-kassen.

III.

Lovforslagets § 1, nr. 26 og 27 (samtaler og indsats i forbindelse med kontrolaktioner)

Det fremgår af gældende lovs § 38, at jobcenteret straks skal indkalde en person omfattet af

§ 6, nr. 1-3, til en jobsamtale, når der ved offentlige myndigheders kontrolaktion er rejst tvivl om

personens

generelle rådighed

[vores fremhævning]. Jobsamtalen skal holdes inden for 1 uge fra

meddelelsen fra en anden myndighed er modtaget. Skyldes tvivlen, at personen har opholdt sig i

udlandet, skal jobcenteret herefter holde en jobsamtale hver 14. dag med personen indtil 3 måneder

efter første jobsamtale. Jobcenteret skal inden for 2 uger efter første jobsamtale, der er holdt, sørge

for, at personen får et tilbud efter kapitel 11-14.

I lovforslagets § 1, nr. 27 og 28 lægges der op til, at a-kassen skal indkalde til og afholde samtaler, hvis

a-kassen, mens a-kassen har ansvaret for en persons forløb, modtager meddelelse om tvivl om

rådighed fra en anden myndighed efter en kontrolaktion. A-kassen skal desuden bede jobcenteret

om at sørge for, at personen får et tilbud, hvis tvivlen skyldes, at personen har opholdt sig i udlandet.

Hvis personen overgår til jobcenteret, skal jobcenteret holde de samtaler, der ikke er holdt i a-kassen.

Lovens § 38 er i sin tid tænkt til kontrolaktioner i fx pizzeriaer, hvor man kunne antræffe personer,

som tydeligvis arbejdede, men som hævdede, at de var blevet ansat samme dag. Og den var tænkt til

personer, som man havde en formodning om

ikke

opholdt sig i Danmark, men i stedet havde fast eller

længere ophold i udlandet.

Sidens § 38 kom til, er også STAR’s lufthavnstilsyn kommet til. Lufthavnstilsynet antræffer ved

kontrolaktioner i forskellige lufthavne personer, som rejser ind i landet efter et udlandsophold af

kortere eller længere varighed, herunder efter en kort ferie. Hvis disse personer er tilmeldt som ledige

og ser ud til at få udbetalt ydelser, vil deres a-kasse eller kommune modtage meddelelse fra

lufthavnstilsynet om, at der er rejst tvivl om, hvorvidt der er udbetalt ydelser med urette under

udlandsopholdet. A-kassen eller kommunen skal derfor undersøge sagen og evt. træffe afgørelse om

tilbagebetaling af ydelser udbetalt med urette og sanktion over for personen.

Men skal de også indkalde til samtaler hver 14. dag i 3 måneder og sørge for, at der bliver givet et

tilbud inden for 2 uger?

Det mener vi ikke.

At der rejses tvivl om, hvorvidt der er udbetalt ydelser med urette under et udlandsophold, er

alvorligt – og skal selvfølgelig undersøges. Men den tvivl, der rejses, handler mere om en eventuel

udbetaling med urette efter en enkeltstående udrejse, end om tvivl om personens

generelle rådighed.

Personen er i Danmark, antruffet

på vej ind i landet

– der er således ikke rejst tvivl om, hvorvidt den

pågældende faktisk opholder sig her.

På tidspunktet for lufthavnstilsynets meddelelse af, at en person er antruffet under en kontrolaktion i

lufthavnen, er det ganske usikkert, om der overhovedet er en sag. Det er der i en række tilfælde ikke.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

I 2021 rejste lufthavnstilsynet 543 sager over for a-kasser og kommuner. Heraf blev de 214 henlagt.

Det svarer til ca. 39% af sagerne. I 2022 blev der rejst 625 sager. Heraf er 168 indtil videre henlagt,

svarende til ca. 27% af sagerne. Flere henlæggelser vil kunne komme til, da ikke alle sager endnu er

endeligt behandlet.

Det er ikke hensigtsmæssigt, hvis alle personer, som antræffes i kontrolaktioner i lufthavne, skal have

samtaler og indsats efter § 38. Og da slet ikke, hvis det viser sig, at der ikke er noget i sagerne.

Indsatsen i sig selv er mistænkeliggørende og indgribende – og skal derfor kun iværksættes, hvis der

er et reelt og tilstrækkelig stærkt grundlag at iværksætte den på.

Vi ser derfor gerne, at det i bemærkningerne præciseres, at det kun er, hvis der rejses sager om tvivl

om en persons generelle rådighed efter en kontrolaktion – hvilket ikke er hovedreglen ved kontrol af

personens

indrejse til landet

– at der skal holdes samtaler og gives en indsats efter § 38. Og at det er

op til kommuner og a-kasser, ikke den meddelende myndighed, at vurdere, om der er tale om, at der

er rejst en så generel tvivl, at en § 38-indsats skal sættes i værk. Det er således i kommunerne og a-

kasserne, at kompetencen ligger.

IV.

Lovforslagets § 1, nr. 38 (om mindre intensiv indsats og klageadgang)

Det fremgår af lovforslagets § 1, nr. 34 (forslag til § 106, stk. 3, 2. pkt.), at a-kasserne fremover – mens

en person har sit forløb i a-kassen – kan træffe afgørelse om, at personen

ikke

er omfattet af mindre

intensiv indsats, men af den almindelige indsats. Det fremgår af lovforslagets § 1, nr. 38, at a-kassens

afgørelse kan påklages til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59b i lov om retssikkerhed og

administration på det sociale område (forslag til § 207, stk. 2).

Vi ser gerne, at det fremgår tydeligt af bemærkningerne, at der er direkte klageadgang til

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, og at klager over afgørelser, som a-kasserne træffer efter

lovens § 106, dermed ikke skal behandles af Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring (CKA).

I forlængelse af vores bemærkninger ovenfor om samtaler og indsats i forbindelse med

kontrolaktioner, ser vi gerne, at man forholder sig til, om der skal træffes afgørelse over en person om

samtaler og indsats efter § 38 – og i så fald om der skal etableres en særskilt klageadgang for

afgørelser, der træffes af a-kasserne her. Der findes i dag i lovens § 204 en generel adgang til at klage

over en kommunes afgørelser efter loven, men en sådan findes ikke tilsvarende for a-kassernes

afgørelser efter loven.

”Min Plan” og indstilling af tilbud m.v. til jobcenteret

Af lovforslagets § 1, nr. 35 (forslag til § 180, stk. 2), fremgår, at har jobcenteret truffet afgørelse om

afslag på en fælles indstilling fra a-kassen og personen, som jobcenteret har modtaget i den periode,

hvor a-kassen har ansvaret for personens forløb, orienterer og begrunder jobcenteret afslaget over

for a-kassen.

Vi mener ikke umiddelbart, at man kan have en sådan regel uden at have en regel andetsteds i loven,

som statuerer, at a-kassen og personen ved fælles indstilling kan bede jobcenteret om et tilbud eller

en understøttende indsats. Vi mener derfor, at en regel om den fælles indstilling må indsættes et

tidligere sted i loven.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

Den begrundede orientering, der skal gives til a-kassen ved jobcenterets afslag, ser vi gerne givet ved

kopi af den afgørelse, der sendes til personen, sendt gennem beskedmodulet eller lign. tilgængelig

kanal.

Formuleringen af lovens § 180 har vi ikke noget til. Dog flugter bemærkningerne (fx s. 37) ikke med

formuleringen i loven. Af bemærkningerne fremgår således, at ”har jobcenteret truffet afgørelse over

for en person om afslag på en fælles indstilling” … ”i den periode”, hvor a-kassen har forløbet,

orienterer og begrunder jobcenteret afslaget. Loven begrænser sig imidlertid ikke til den situation,

hvor det kun er,

mens personen har sit forløb i a-kassen,

at jobcenteret skal orientere og begrunde

afslaget over for a-kassen. Orienteringen vil således også skulle gives, hvis jobcenteret først træffer

afgørelse,

efter

personens overgang fra a-kassen til et forløb i jobcenteret.

A-kassernes bistand til jobsøgende og arbejdsgivere

Vi mener, at man i lovforslaget har lagt sig et passende sted ift. a-kassernes bistand til hhv.

jobsøgende og arbejdsgivere – og ift. et tværgående samarbejde mellem a-kasser om arbejdsgiveres

rekruttering af ledige.

Vi støtter op om, at a-kassernes bistand i form af fx vejledning om jobsøgning og muligheder for job

også til

ikke-ledige medlemmer,

eksempelvis studerende og beskæftigede ”mellem 2 job”, nu klart

hjemles. Vi støtter også op om, at a-kasserne skal bistå egne ledige medlemmer med at finde job – og

formidle på tværs, når formidlingen er baseret på et aftalt samarbejde mellem a-kasserne om en

konkret rekruttering til et job hos en arbejdsgiver.

Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at det forventes, at a-kassernes fagsystemer udvikles

med hjemmel i § 32, stk. 6, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.,

så de rent it-teknisk integrerer med eksisterende funktionalitet i DFDG med henblik på, at a-kasserne

via DFDG kan dele jobordrer på tværs af a-kasser og kommuner.

Vi vil gerne i dialog med STAR om, hvad det nærmere er, der forventes – og tidsperspektivet i det.

Vi forudsætter, at der

alene

er tale om, at a-kasserne kobler sig på STAR’s jobordremodul.

Mange a-kasser har i dag egne it-systemer og arbejdsgange, fx til administration af opgaver med

rekruttering til arbejdsgivere og jobformidling. Det er afgørende vigtigt, at der ikke stilles krav, som

modvirker anvendelsen af allerede etablerede systemer, som evt. deles med forskellige

samarbejdspartnere, ej heller at der stilles krav om bestemte arbejdsgange, eller om indberetning fra

disse systemer til DFDG eller om datafangst eller datadeling mellem disse systemer og DFDG.

A-kasserne vil gerne koble sig på jobordremodulet og via DFDG dele jobordrer og formidle ledige på

tværs af a-kasser og kommuner til de job, der oprettes i modulet – men tilkoblingen bliver for nogle et

supplement til eksisterende systemer.

I lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. indsættes ved lovforslagets

§ 2, nr. 4 (forslag til § 18b, stk. 4) en ny og meget bred bestemmelse, hvorefter ministeren

bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om a-kassernes samarbejde med hinanden.

Vi mener, at bemyndigelsen er for bred – og beskrevet for overordnet.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

Hvad som helst kan nærmest fastsættes under bestemmelsen, hvilket ikke er hensigtsmæssigt,

særligt henset til, at a-kasserne ikke er offentlige myndigheder, men medlemsorganisationer, som

agerer i et marked, og som er ejet og finansieret af medlemmerne selv. Derfor må der gælde noget

særligt, når man stiller krav til et samarbejde mellem a-kasser. Af de specielle bemærkninger fremgår

alene, at ministeren får mulighed for at fastsætte regler om a-kassernes samarbejde om fx

rekruttering af ledige til særlige brancher eller geografiske områder med mangel på arbejdskraft.

Vi mener således, at der må lægges nogle mere snævre rammer ned over bemyndigelsen.

Overvågning, tilsyn og formål

Det fremgår af lovforslagets § 1, nr. 36 (forslag til § 182, 2. pkt.), at ministeren fremover bemyndiges

til at fastsætte nærmere regler om involvering af personer omfattet af § 6, nr. 1, i den

kommunikation, der sker mellem jobcenteret og personens a-kasse om den pågældendes rådighed.

Vi undrer os over, at man vælger meget specifikt – og ikke helt i tråd med Danske A-kassers og KL’s

ønsker – at beskrive, hvordan man vil udnytte den nye bemyndigelse. Vi er ikke ubetingede enige i, at

kommunerne skal sende besked til en persons e-boks, hvis kommunen har sendt en

rådighedsunderretning til a-kassen om den pågældende. Der er ikke tale om en afgørelse, men alene

om en besked. Beskeder er der andre kommunikationsveje til end e-boks, fx beskedmodulet på

Jobnet, som både jobcenter, a-kasse og den pågældende person har adgang til. A-kasserne har ikke

adgang til beskeder sendt til e-boks – og vi er derfor bekymrede for, om kommunikation via den kanal

vil give meradministration og gøre personen til informationsbærer mellem jobcenter og a-kasse. Det

er alt andet end hensigtsmæssigt – og sender ikke et signal til personen om, at aktørerne i systemet

taler sammen, hvilket bl.a. er hensigten med at sende en besked.

Vi mener derfor ikke, at man i dette lovforslag skal lægge sig fast på kommunikationsform og kanal,

men at dette er noget, man skal aftale i det samarbejde, der er etableret mellem STAR, KL og DAK

om et nyt UPH-system – hvilket vel også oprindeligt var intentionen.

Ikrafttræden

Det fremgår af lovforslagets § 5, at loven træder i kraft den 1. januar 2024. Samtidig ophæves lovens

§ 193 om a-kasseforsøget, hvilket fremgår af lovforslagets § 1, nr. 37.

Vi forudsætter, at personer, som var en del af a-kasseforsøget og ville have haft deres forløb i a-

kassen også efter 1. januar 2024, fortsat har deres forløb dér den 1. januar 2024 – og at de har det,

indtil de har haft 3 måneders ledighed. Men vi kan ikke se det ud af lovforslaget.

Vi forudsætter også, at det alene er de personer, der indplaceres i dagpengesystemet 1. januar 2024

og frem, der har deres 3-månedersforløb i a-kassen – og at det dermed ikke er de personer, som er

blevet ledige og indplaceret

inden

den 1. januar 2024, men endnu ikke har haft 3 måneders ledighed.

Heller ikke det kan vi dog se ud af lovforslaget.

Tekniske bemærkninger

Vi har afslutningsvist en række tekniske bemærkninger til lovforslaget.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

Det fremgår af lovforslagets § 1, nr. 2 (forslag til § 11, stk. 4), at a-kassen skal bistå egne ledige

medlemmer med at finde job.

Vi ser gerne, at der efter ”job” tilføjes et ”, jf. stk. 2”, så der også for a-kasserne henvises til, hvori

bistanden består. Der er i øvrigt fejl i parallelteksten til § 11, stk. 4, hvor ordet ”ledige” er faldet ud af

forslaget til ny affattelse af bestemmelsen (i højre kolonne).

Det fremgår af lovforslagets § 1, nr. 4 (forslag til § 13, stk. 3), at a-kasserne kan bistå private og

offentlige arbejdsgivere med rekruttering, herunder jobformidling af egne ledige medlemmer. Vi ser

gerne, at der efter ”medlemmer” tilføjes et ”, jf. stk. 2”, så der også for a-kasserne henvises til, hvori

bistanden kan bestå.

På side 12 i de almindelige bemærkninger står, at den ledige frit kan vælge, hvilken a-kasse personen

vil melde sig ind i. Vi bemærker, at en person frit kan melde sig ind i de a-kasser, som den

pågældende er optagelsesberettiget i, men ikke

alle

a-kasser optager

alle

personer. I øvrigt har vi

svært ved at se konteksten mellem lovforslaget og det frie a-kassevalg eller relevansen lige her.

På side 22 står, at jobcenteret skal påse, at en persons cv-oplysninger er i overensstemmelse med den

pågældendes rådighedsforpligtelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Dette er vi ikke enige i.

Jobcenteret skal alene påse, at cv-oplysningerne er korrekte og fyldestgørende.

På side 33 står følgende: ”Det betyder, at der i hele ledighedsperioden kun vil være

rådighedssamtaler, når arbejdsløshedskassen vurderer, at der er behov for det, jf. gældende § 41, stk.

2, i rådighedsbekendtgørelsen.” Den gældende § 41, stk. 2, handler om, hvornår der skal holdes

rådighedssamtaler efter 6 måneders ledighed. Vi går ud fra, at reglen vil blive rettet til inden

1. januar 2024, men der kan ikke korrekt henvises til reglen som den gældende.

På side 40 står følgende: ”Når jobcenteret yder en håndholdt bistand i form af f.eks. bistand til at

understøtte et målrettet og effektivt match

eller

henvisning til konkrete job, er der tale om henvisning

af ledige [vores fremhævning]. Dette er vi ikke helt enige i. Der er kun tale om henvisning af ledige,

hvis betingelserne i lovens § 11, stk. 2, nr. 3, er opfyldt. At jobcenteret fx leverer håndholdt bistand i

form af jobformidling med målrettede og effektive match er ikke henvisning. Netop reglerne om

henvisning er der en del usikkerhed om, hvorfor det er vigtigt, at lovforslaget er ret præcist her.

Med venlig hilsen

KAREN LOUISE RIIS

Vicedirektør

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

Kære Søren Windfeldt Nissen og Hinna Anwar

STAR har den 23. februar 2023 sendt et udkast til lovforslag, der udmønter anden delaftale om nytænkning

af beskæftigelsesindsatsen m.v. (lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om

organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov

om aktiv socialpolitik.

Københavns Kommune, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen (BIF) har følgende bemærkning til

udkastet til bekendtgørelsen:

Det fremgår af udkastets § 4, nr. 1, at § 35 stk. 1 ophæves. BIF ser meget frem til, at bestemmelsen om

vejledningen ophæves, og vi værdsætter, at I har lyttet til de mange praktikere fra kommunerne. Det

fremgår af lovforslaget, at det vil træde i kraft den 1. januar 2024. Vi vil foreslå, at § 4 i lovforslaget træder i

kraft tidligere end 1. januar 2024. Dette på grund af de mange udfordringer, der stadig er med

bestemmelsen.

Med venlig hilsen

Liselotte Jensen

Chefkonsulent, Jurist

Center for Drift, Tilsyn og Jura

_________________________________________

KØBENHAVNS KOMMUNE

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

Bernstorffsgade 17, 145

1577 København V

Mobil 2053 6999

E-mail [email protected]

EAN 5798009710178

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

NOTAT

Høringssvar – Lovforslag, der udmønter Anden

delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen

mv.

KL har den 28. februar 2023 modtaget høring vedrørende udkast til forslag til

lov, der udmønter Anden delaftale om nytænkning af

beskæftigelsesindsatsen, dvs. ændring af lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, lov om organisering og understøttelse af

beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov

om aktiv socialpolitik (Arbejdsløshedskasserne får ansvaret for

kontaktforløbet i de første 3 måneder, et forenklet kontaktforløb m.v.,

permanentgørelse af forsøg om jobrettet indsats til unge, forenkling af krav

til vejledning m.v.).

KL kommer her med bemærkninger til de tre centrale temaer, der udmøntes

i dette lovforslag. De tre temaer er:

–

Forenkling af krav til vejledning

–

Permanentgørelse af mulighed for jobrettet indsats til unge

–

Et forenklet kontaktforløb

Indledningsvis vil KL pointere, at en ændring af den nuværende enstrengede

kommunalt forankrede beskæftigelsesindsats er en så principiel ændring, at

den efter KL’s vurdering bør indgå i drøftelserne i reformsporet om

nytænkning og reformering af beskæftigelsesindsatsen. Der er således i

regeringsgrundlaget bl.a. lagt op til, at de kortvarigt ledige skal have frihed til

at vælge den bedste vej, og at a-kasser og private leverandører skal spille

en større rolle i indsatsen for de kortvarigt ledige. Både fordi en ny

arbejdsdeling, løsrevet fra reformsporet, ikke vil opleves som en forenkling

for hverken borgere, virksomheder eller medarbejdere, og fordi det er

omkostningstungt og bureaukratisk at indføre en ny arbejdsdeling, hvori der

muligvis skal ske ændringer i igen indenfor en relativt kort periode.

Hvis den ændrede arbejdsdeling alligevel gennemføres, går KL ud fra, at det

alment anerkendte og afgørende princip om sammenhæng mellem

beslutningskompetence og finansieringsansvar fastholdes, således at

kommunernes finansieringsansvar for de forsikrede ledige først starter på

det tidspunkt, hvor kommunerne får ansvaret for indsatsen for denne

målgruppe. KL vil i så fald forvente at blive inddraget i den konkrete

udmøntning af en ny finansieringsmodel.

Forenkling af krav til vejledning

KL vil gerne kvittere for, at der er blevet lyttet til kommunerne angående

forenkling af kravene til kommunernes vejledning af personer om rettigheder

og pligter i forhold til rådighed og sanktioner. KL har længe efterspurgt dette,

og ser denne del af lovforslaget som et rigtigt skridt i retningen mod mindre

bureaukrati. KL opfordrer til, at ministeriet (gerne i dialog med KL) vejleder

kommunerne om, hvorledes der fremover sikres en korrekt vejledning til

Dato: 23. marts 2023

Sags ID: SAG-2022-03232

Dok. ID: 3317145

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3641

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 6

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

NOTAT

borgerne om rettigheder og pligter, så det sikres, at kommunernes

vejledning lever op til Ankestyrelsens krav.

Mulighed for jobrettet indsats til unge

KL hilser det også velkomment, at der lægges op til en permanentgørelse af

muligheden for at fravige uddannelsespålægget for unge, så de unge kan

tilbydes en jobrettet indsats i stedet for en uddannelsesrettet indsats. KL ser

frem til videre drøftelser om en mere gennemgribende forenkling af ”unge-

reglerne”, når hele beskæftigelsesområdet skal reformeres og nytænkes.

Et forenklet kontaktforløb

Der er rekordhøj beskæftigelse og tilsvarende lav ledighed. Selv

langtidsledigheden har aldrig været lavere. Og i Europa er Danmark hurtigst

til at få folk tilbage i arbejde inden for tre måneder. Når man spørger

virksomhederne om samspillet med jobcentrene svarer 73 pct., at de er

tilfredse eller meget tilfredse med jobcentrets evne til at finde en egnet

kandidat. Set på resultaterne har det enstrengede system leveret dét, der

har været intentionen med beskæftigelseslovgivningen: Flere ledige er

kommet i beskæftigelse, virksomhederne modtager en effektiv formidlings-

og rekrutteringsbistand og endelig er der etableret stærke synergieffekter

ved, at indsatsen for alle ledige har været samlet et sted. De stærke ledige

er kommet hurtigere i job og har været med til at skabe jobåbninger for

ledige længere fra arbejdsmarkedet.

Med lovforslaget lægges til grund, at en ændret arbejdsdeling, der også

inkluderer en reduktion fra ni til seks samtaler i kontaktforløbet, udløser en

besparelse på ca. 150 mio. kr. (varigt). Dét kan ende med at blive en dyr

besparelse, når man ikke ved om en ny arbejdsdeling er lige så effektiv, som

den organisering, vi har i dag. Hvis den strukturelle ledighed ender med at

stige med bare 1 pct., koster det 8 mia. kr. årligt. Jf. Finansministeriets svar

til Folketinget har der været et mindreforbrug på ordningen ret til tidlig

pension. Det kunne tyde på, at finansieringsbehovet de første par år er

mindre end forventet. Såfremt det er tilfældet, er det eventuelt muligt at

udskyde besparelsen på 150 mio. kr. Alternativt kunne besparelsen

realiseres ved en forenkling af krav til samtaler, bl.a. ved at antal jobsamtaler

til de forsikrede ledige nedsættes fra seks til fire det første halve år,

svarende til de øvrige målgrupper + de tre samtaler der afholdes i a-

kasserne. I lovforslaget nedsættes det samlede antal samtaler fra ni til seks.

KL noterer sig, at der med lovforslaget alene er fokus på borgerdelen, og at

forslaget ikke forholder sig til beskæftigelsesindsatsens betydning for

arbejdsudbuddet og for virksomhedernes efterspørgsel af arbejdskraft.

Kommunerne har over en lang periode - både lokalt og tværkommunalt -

prioriteret udviklingen af god virksomhedsservice.

Det melder

virksomhederne positivt tilbage om:

8 ud af 10 er tilfredse med samarbejdet.

En service, der alt andet lige står til at blive forringet med den nye

arbejdsdeling, der lægges op til. Det er en grundlæggende præmis for en

stærk aktiv beskæftigelsesindsats, at jobcentrene fortsat har mulighed for at

udsøge og formidle de stærkeste og mest jobparate borgere. Det er

nødvendigt for at understøtte arbejdskraft til virksomhederne og for at sikre

de samarbejder, der er med til at skabe jobåbninger for de ledige, der er

længst fra arbejdsmarkedet.

./.

I dag har jobcentrene allerede gode samarbejder med a-kasserne, som en

del af indsatsen, men for virksomhederne betyder den foreslåede nye

Dato: 23. marts 2023

Sags ID: SAG-2022-03232

Dok. ID: 3317145

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3641

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 2 af 6

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

NOTAT

arbejdsdeling et brud med én indgang til beskæftigelsessystemet, fordi de

udover at være i dialog med det lokale jobcenter (kommunerne koordinerer

på tværs via tværkommunale rekrutteringsfælleskaber) også skal være i

dialog med potentielt 22 forskellige a-kasser med en meget forskellig lokal

struktur. Kun 3F og FOA er til stede i det meste af landet med hhv. 54 og 42

lokalafdelinger, mens 13 a-kasser har mindre end ti lokalafdelinger, se

vedlagte bilag. KL er både bekymret for den øgede kompleksitet for

arbejdsgiverne, der nu får flere indgange til beskæftigelsessystemet, og for

arbejdsudbuddet i fald der ikke også fremadrettet er er stærkt fokus på

brancheskift og bred jobsøgning hos de nyledige dagpengemodtagere.

Set fra de lediges perspektiv, vil det selvfølgelig være en forenkling, at de

nuværende ni samtaler det første halve år samles til seks jobsamtaler. KL

bakker op om den forenkling. Men der er en række forhold som betyder, at

jobrejsen for en del ledige vil blive mere besværlig. Mange vil have langt til

nærmeste a-kasse afdeling, hvilket betyder, at deres mulighed for at vælge

fysiske samtaler i praksis vil være begrænset.

67% af de nyledige dagpengemodtagere, modtager dagpenge i mere end 13

uger (2019), og skal derfor have et delt forløb med de første tre måneder i a-

kassen og derefter tre måneder i jobcenteret. De vil derfor risikere et

usammenhængende kontaktforløb, med forskellige sagsbehandlere,

indsatser og fokus. Derudover er der lagt op til en væsentlig kompleksitet for

de borgere, der har brug for en tidlig indsats indenfor de første tre måneder.

Her skal de sammen med a-kassen skriftligt ansøge jobcenteret om et tilbud,

hvorefter jobcenteret skal træffe beslutning på et ufuldstændigt grundlag. Fra

et borgerperspektiv er dette ikke enkelt.

Endelig skal det påpeges, at der er en særlig udfordring for borgere, der

sygemeldes fra ledighed og som skal skifte fra a-kasse til kommune, når de

sygemelder sig og tilbage fra kommune til a-kasse, når de raskmelder sig.

Samlet set ser KL ikke en forenkling i forslaget om et forenklet kontaktforløb,

men derimod øget bureaukrati og administration.

KL tager forbehold for de økonomiske konsekvenser af lovforslaget.

Uddybende bemærkninger til lovforslaget om et forenklet kontaktforløb

Hvis forslaget til den ændrede arbejdsdeling fastholdes, har KL en række

mere detaljerede bemærkninger til lovforslaget, der følger herunder:

Til lovforslagets alm. bestemmelser 2.2. Et forenklet kontaktforløb, 2.2.1.1.2

CV-samtale og CV-oplysninger samt 2.4.2.1. Bistand til arbejdsgivere

Virksomhedsservice og formidling

Som pointeret ovenover er KL bekymret for negative konsekvenser for

arbejdsudbuddet og servicen til virksomhederne. Kommunerne har et stærkt

økonomisk incitament, qua øgede skatteindtægter, til både at sikre, at ledige

hurtigst muligt kommer i job og at virksomhederne har adgang til kvalificeret

arbejdskraft.

I udkastet til lovforslaget er det uklart om a-kasserne forpligtes til at udøve

virksomhedsservice. I ændringerne til LAB fremstår opgaven med

rekruttering umiddelbart som en

kan

opgave, mens det andre steder fx i LOB

fremstår som en

skal

opgave.

Dato: 23. marts 2023

Sags ID: SAG-2022-03232

Dok. ID: 3317145

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3641

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 3 af 6

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

NOTAT

KL antager, at der i fald det besluttes at gå videre med arbejdsdelingen,

fastslås at:

–

Det fortsat er kommunerne, der har hovedansvaret for service til

virksomhederne.

–

virksomhederne fortsat vil kunne have deres ene indgang i kommunen.

–

både jobordrer og formidlingsrelevante oplysninger (CV’er), der vedrører

borgeren skal kunne tilgås af jobcentre de første tre måneder med henblik

på at jobcentrene kan udsøge og formidle kandidater til job, uddannelse

og opkvalificeringsforløb.

–

lediges CV’er og Min Plan fra starten af forløbet i a-kassen skal være

rettet mod det brede arbejdsmarked, herunder med flere jobmål, for at

sikre at der fokus på den brede jobsøgning og evt. brancheskift. Det er

KL’s vurdering, at der i forbindelse med forberedelse af implementeringen

er behov for fælles kompetenceudvikling bl.a. om hvordan man arbejder

med CV-oplysninger, der understøtter formidling og jobmatch.

–

a-kassen forpligtes til at informere relevant arbejdsgiver om ny

kontaktperson i jobcenteret i de tilfælde, hvor borgeren er i

virksomhedsrettet tilbud og overgår fra a-kasse til jobcenter

–

a-kassen forpligtes på at overdrage virksomhedskontakten på evt.

igangsatte jobordrer, hvor en formidlet borger er overgået til kontaktforløb

i jobcenteret.

–

der skabes klarhed over, hvem der har ansvar for opfølgning hos

virksomhederne

–

kommunerne, i evt. udstillinger af resultater, krediteres for jobformidling,

opkvalificering og ansættelser der er igangsat af jobcenteret, også mens

borgeren har forløb i a-kassen.

Det fremgår endvidere af lovforslaget, at det

forventes,

arbejdsløshedskassernes fagsystemer udvikles, så de rent it-teknisk

integrerer med eksisterende funktionalitet i det fælles it-baserede

datagrundlag (DFDG) med henblik på, at arbejdsløshedskasserne via DFDG

kan dele jobordrer på tværs af arbejdsløshedskasser – og med jobcentre.

Der er i dag a-kasser, der ikke har integration.

Det må være en forudsætning, at alle a-kasser er fuldt integreret til DFDG

den dag lovforslaget træder i kraft, da det ellers vil få betydning for

rekrutterings- og formidlingsopgaven.

Til lovforslagets alm. bestemmelser 2.3.”Min Plan” og

arbejdsløshedskassens samt personens fælles indstilling af tilbud m.v. til

jobcenteret, samt

2.2.2.1. En samtaletype - jobsamtaler

Ledige med risiko for langtidsledighed

I den politiske aftale fremgår det, at udmøntningen af arbejdsdeling i store

træk er en videreførelse af det a-kasseforsøg, som blev igangsat fra 2020 i

forlængelse af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats (2018).

I a-kasseforsøget visiteres ledige med risiko for langtidsledighed, bl.a.

dimittender, til jobcenteret straks der konstateres behov for tidlig indsats. KL

stiller sig derfor undrende overfor, at der I lovforslaget lægges op til, at alle

borgere (undtaget unge med uddannelsespålæg) skal blive i a-kassen de

første tre måneder, uanset risiko for langtidsledighed og behov for en tidlig

indsats.

Dato: 23. marts 2023

Sags ID: SAG-2022-03232

Dok. ID: 3317145

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3641

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 4 af 6

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

NOTAT

KL foreslår, at modellen fra a-kasseforsøget videreføres. Det er særligt

vigtigt vedrørende dimittender med risiko for langtidsledighed, efter at

dagpengeperioden er reduceret fra to til ét år som følge af den politiske

aftale ”Hurtigere i job og et stærkere arbejdsmarked” (2022).

Tilbud

Der er endvidere i lovforslaget lagt op til, at det fortsat er jobcenteret, der

bevilger tilbud i hele ledighedsperioden. Det er KL som udgangspunkt enig i.

Men, der er lagt op til en bureaukratisk arbejdsgang, der kræver både ny IT-

udvikling og nye procesregler.

Udgangspunkter i lovforslaget er, at såfremt a-kassen sammen med

borgeren vurderer, at dagpengemodtageren vil have gavn af et tilbud, der

påbegyndes inden for de første tre måneders ledighed eller igangsættes i

forlængelse heraf, skal a-kassen sende en indstilling herom til jobcenteret.

Såfremt jobcenteret afviser a-kassens indstilling, skal det begrundes over for

medlemmet og a-kassen.

KL mener, at man her er ved at indføre en ny helt unødig bureaukratisk

sagsgang, hvor borgeren bliver kastebold mellem to instanser. Vi har ikke

brug for mere bureaukrati i beskæftigelsesindsatsen, KL vil i den

sammenhæng gøre opmærksom på, at jobcentrene skal leve op til en lang

række dokumentationskrav for lovligt at kunne tildele et tilbud. Ankestyrelsen

har flere gange peget på, at kommunerne skal sikre sig at tilbuddet er

relevant, og knytter an til formål og jobmål. I en virksomhedspraktik skal

kommunen f.eks. også vurdere om de konkrete opgaver understøtter

jobmålet. Det vil i praksis være vanskeligt for kommunerne at sikre sig, at

sagerne er tilstrækkeligt belyst og korrekt dokumenteret uden en dialog med

borgeren.

Det kan gøres langt smidigere ved at fastholde arbejdsgangen fra a-

kasseforsøget, hvor den relativt lille andel ledige, som a-kassen vurderer,

har behov for et tilbud indenfor de første tre måneder, visiteres til

jobcenteret. Alternativt må man bygge på det løbende gode samarbejde

mellem a-kasser og jobcentre, og løse opgaven omkring eventuelle tidlige

tilbud ved en ubureaukratisk ikke-reguleret kommunikation mellem a-kasser

og kommuner.

Overgange

Det fremgår af de alm. bemærkninger, at der ved den første jobsamtale i

jobcenteret skal bygges videre på det forløb, som den ledige har haft i a-

kassen, med henblik på en målrettet jobrettet indsats, hvor borgeren hurtigst

muligt formidles til ordinær beskæftigelse. KL vil gerne pointere, at der kan

være tilfælde, hvor der ikke er enighed om, hvad den hurtigste vej til ordinær

beskæftigelse er. Særligt i situationer, hvor der er behov for en bred

vejledning om jobmuligheder på tværs af brancher.

Det er vigtigt for kommunerne, at de kan se alle relevante aktiviteter og

aftaler i Min Plan, når en ledig overdrages.

Til lovforslagets alm. bestemmelser 2.1 Ansvaret i det forenklede

kontaktforløb og 2.1.1.1 Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den

foreslåede

ordning.

Dato: 23. marts 2023

Sags ID: SAG-2022-03232

Dok. ID: 3317145

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3641

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 5 af 6

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

NOTAT

Opgørelse af tidsperiode

Jobcentrene har i a-kasseforsøget oplevet, at nogen ledige først visiteres

ved 16-17 ugers ledighed grundet den måde man opgør tre måneders

ledighed på (dagpengeforbrug). Da det samlede kontaktforløb for borgeren

er seks måneders sammenlagt ledighed, har kommunerne i en del tilfælde

derfor mindre end tre måneder til at opfylde både samtalekrav og krav til ret-

og-pligt tilbud. Det vanskeliggør kommunernes opgave både i forhold til

samtaler, og i forhold til at etablere relevante ret-og-pligttilbud. Sidstnævnte

udfordres yderligere af, at det fremadrettet alene er virksomhedsrettede

indsatser og ordinær uddannelse, der tæller som ret-og-pligt tilbud.

Det fremgår af de alm. bem. til lovforslaget, at en kommende

bekendtgørelse vil fastsætte regler for, hvordan de første tre måneder i a-

kassen opgøres, og at dette sker med udgangspunkt i gældende regler om

opgørelse af dagpengeforbrug. Det lyder enkelt, men er desværre

kompliceret. For kommunerne er det afgørende, at de har fulde tre måneder

til at opfylde krav til samtaler og tilbud. Men, der er samtidig behov for en

model, der kan forstås af både borgere og medarbejdere i a-kasser og

jobcentre. Derfor opfordrer KL til, at der bliver lagt fleksibilitet ind i

opfølgningen på kommunernes indsats.

Med venlig hilsen

Claus Ørum Mogensen

Trine Bolwijn

Dato: 23. marts 2023

Sags ID: SAG-2022-03232

Dok. ID: 3317145

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3641

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 6 af 6

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

NOTAT

A-kasser og kommuner: lokalafdelinger

Nedenstående viser, hvor mange lokalafdelinger den enkelte a-kasse har

Dato: 23. marts 2023

Sags ID: SAG-2022-03232

Dok. ID: 3317148

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3641

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 4

A-kasse

FOA

Metalarbejderne

FAK

Ase

Krifa

Fødevareforbundet NNF

BUPL-A

Socialpædagogerne

Det Faglige Hus

FTFa

Min A-kasse

Akademikerne

Lærerne

Sundhedsfaglige

Frie

Teknikerne

AJKS

Lederne

Antal lokalafdelinger

25 (inklusive lokalafdelinger i fagforbundene)

3+ 9 mødesteder

1+20 lokalkontorer (ikke fysisk repræsentation)

Data er indsamlet via a-kassernes hjemmesider i perioden 2022-2023. Der

tages forbehold for ændringer eller ikke retvisende tilgængelige oplysninger.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

NOTAT

Nedenstående viser, hvor mange a-kasser der er repræsenteret i hver kom-

mune

Dato: 23. marts 2023

Sags ID: SAG-2022-03232

Dok. ID: 3317148

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3641

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 2 af 4

Albertslund Kommune

Allerød Kommune

Assens Kommune

Ballerup Kommune

Billund Kommune

Bornholms Regionskommune

Brøndby Kommune

Brønderslev Kommune

Dragør Kommune (Tårnby varetager indsats)

Egedal Kommune

Esbjerg Kommune

Fanø Kommune

Favrskov Kommune

Faxe Kommune

Fredensborg Kommune

Fredericia Kommune

Frederiksberg Kommune

Frederikshavn Kommune

Frederikssund Kommune

Furesø Kommune

Faaborg-Midtfyn Kommune

Gentofte Kommune

Gladsaxe Kommune

Glostrup Kommune

Greve Kommune

Gribskov Kommune

Guldborgsund Kommune

Haderslev Kommune

Halsnæs Kommune

Hedensted Kommune

Helsingør Kommune

Herlev Kommune

Herning Kommune

Hillerød Kommune

Hjørring Kommune

Holbæk Kommune

Holstebro Kommune

Horsens Kommune

Hvidovre Kommune

Høje-Taastrup Kommune

Hørsholm Kommune

Ikast-Brande Kommune

Ishøj Kommune

Jammerbugt Kommune

Kalundborg Kommune

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

NOTAT

Kerteminde Kommune

Kolding Kommune

Københavns Kommune

Køge Kommune

Langeland Kommune

Lejre Kommune

Lemvig Kommune

Lolland Kommune

Lyngby-Taarbæk Kommune

Læsø Kommune

Mariagerfjord Kommune

Middelfart Kommune

Morsø Kommune

Norddjurs Kommune

Nordfyns Kommune

Nyborg Kommune

Næstved Kommune

Odder Kommune

Odense Kommune

Odsherred Kommune

Randers Kommune

Rebild Kommune

Ringkøbing-Skjern Kommune

Ringsted Kommune

Roskilde Kommune

Rudersdal Kommune

Rødovre Kommune

Samsø Kommune

Silkeborg Kommune

Skanderborg Kommune

Skive Kommune

Slagelse Kommune

Solrød Kommune

Sorø Kommune

Stevns Kommune

Struer Kommune

Svendborg Kommune

Syddjurs Kommune

Sønderborg Kommune

Thisted Kommune

Tønder Kommune

Tårnby Kommune

Vallensbæk Kommune

Varde Kommune

Vejen Kommune

Vejle Kommune

Vesthimmerlands Kommune

Viborg Kommune

Dato: 23. marts 2023

Sags ID: SAG-2022-03232

Dok. ID: 3317148

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3641

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 3 af 4

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

NOTAT

Vordingborg Kommune

Ærø Kommune

Aabenraa Kommune

Aalborg Kommune

Aarhus Kommune

Dato: 23. marts 2023

Sags ID: SAG-2022-03232

Dok. ID: 3317148

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3641

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 4 af 4

Data er indsamlet via a-kassernes hjemmesider i perioden 2022-2023. Der

tages forbehold for ændringer eller ikke retvisende tilgængelige oplysninger.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

0-5 A-Kasser - 80 Kommuner

5-10 A-Kasser - 10 kommuner

10-15 A-kasser - 4 kommuner

15-20 A-kasser - 4 kommuner

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

Hermed fremsendes bemærkninger til lovforslagets § 4, om ophævelse af § 35, stk. 1 i Lov om aktiv

socialpolitik, på vegne af Sanktionsgruppen på Jobcenter Randers

De nuværende regler i § 35, stk. 1 i Lov om aktiv socialpolitik, har også udgangspunkt i Retssikkerhedsloven.

Selvom § 35, stk. 1 forslås ophævet, skal kommunen stadig vejlede om rettigheder, pligter og sanktioner.

Det vurderes derfor langt mere hensigtsmæssigt at § 35, stk. 1 i stedet blev omformuleret, så

vejledningsreglerne imødekommer de udfordringer STAR har konstateret, bl.a. via kommunenetværk,

Ankestyrelsens praksisundersøgelse, og det gennemførte praksistjek.

Det kan derfor anbefales, at lovforslaget udmønter en sammenfatning af bestemmelserne i

Retssikkerhedsloven, Forvaltningsloven og ovennævnte erfaringer, på en måde der iagttager

udfordringerne i den nuværende bestemmelse, som blot foreslås ophævet.

Det vurderes ikke hensigtsmæssigt, at kommunerne fremover skal vejlede efter bestemmelserne i

Retssikkerhedsloven, uden der er en eksplicit henvisning hertil i Lov om aktiv socialpolitik.

Lovforslaget synes generelt ikke tilstrækkeligt præciseret.

Der er en iboende risiko for, at kommunerne vil vejlede forskelligt, herunder at vejledningen ikke vil være

tilstrækkelig.

Der er generelt mange usikkerhedsmomenter og uklarheder i lovforslaget, og herunder fremgår der flere

gange ”f.eks.” og ”kan”, dvs. der umiddelbart implicit er andre muligheder som ikke fremgår af lovforslaget.

Den praktiske implementering og forvaltning af forslaget vurderes derfor ikke tilstrækkeligt præciseret.

Det fremgår af lovforslaget, at kommunen i henhold til Retssikkerhedslovens § 12, nr. 4, har pligt til

skriftligt at oplyse modtagere af hjælp om konsekvenserne i hjælpen i form af sanktioner.

Det skal hertil bemærkes, at det af Vejledningen til Retssikkerhedsloven, punkt 177, fremgår at ”

Myndighederne bør også oplyse om konsekvenserne af manglende overholdelse af

betingelserne/forudsætningerne for hjælpen, f.eks. overholdelse af rådighedsforpligtelsen i aktivlovens §

13, idet den manglende overholdelse, f.eks. ved udeblivelse uden rimelig grund kan få konsekvenser for

ydelsen”.

Der er således umiddelbart ikke for nuværende tale om en skal-bestemmelse, hvorfor det bør fremgå

eksplicit af lovgivningen at kommunen har en decideret pligt.

Vejledningen skal stadig ske under hensyn til personens situation og forudsætninger, hvilket fortsat bør

fremgå eksplicit af lovgivningen.

Det fremgår af forslaget, at hvor detaljeret kommunens information om de relevante ændringer skal være,

afhænger af, hvilken ydelse borgeren søger om.

Det er uklart hvad der reelt menes hermed.

Det vurderes tillige ikke at detaljegraden af kommunens information udelukkende afhænger af den ydelse

borger søger om, men det iagttager forslaget ikke, jf. at det på tidspunktet for ansøgning om hjælp ikke er

vurderet om personen er jobparat/uddannelsesparat eller aktivitetsparat.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

Vejledningsforpligtelsen ved ydelses- og målgruppeskift kunne med fordel præciseres.

Det er uklart om STAR fortsat vil udarbejde vejledningsmateriale, eller er det op til de enkelte kommuner at

udarbejde det skriftlige vejledningsmateriale, med de risici det indebærer.

Der fremgår af lovforslaget, at der kan sendes en særskilt skrivelse til borgeren i forbindelse med afgørelsen

om ydelse.

Betyder det at kommunerne så alligevel stadig kan fremsende den nuværende målgruppespecifikke

vejledningspjece?

Hvordan sikres det at der kan sanktioneres ved udeblivelse fra den første jobsamtale efter henvendelse om

hjælp, jf. forslaget om at borgeren underskriver en blanket som dokumentation for at vedkommende har

forstået vejledningen, samt muligheden for at kommunen opfylder sin oplysningspligt i forbindelse med

afgørelsen om hjælp.?

Der kan henvises til at den første jobsamtale skal holdes senest 1 uge fra første henvendelse til kommunen

om hjælp, hvorimod der typisk afgives meddelelse om bevilling af hjælp efter mere end en uge.

Kan der i forbindelse med den første jobsamtale efter henvendelse om hjælp, derfor blot stadig vejledes

skriftligt i indkaldelsesbrevet?

Vil det være fyldestgørende, at vejledning om rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner

følger samme principper som før 1. januar 2020?

Det vil sige at der ikke nødvendigvis hver gang skal vejledes om alle rettigheder og pligter m.v., men at

vejledningen er situationsbestemt, forstået på den måde, at for de fleste pligter, vejledes i forbindelse med

pligtens indtræden. Der er dog en uafklaret udfordring i forhold til vejledning vedrørende bl.a. CV,

tilmelding som jobsøgende, samt pligten til selvbooking (kræver vejledningstekst på Jobnet).

Skal den skriftlige vejledning fremover sendes digitalt, eller er det tilstrækkeligt at udlevere den?

Kommunen skal kunne dokumentere at der er vejledt, herunder dokumentere vejledningens indhold

Det kan umiddelbart kun ske ved skriftlig vejledning, så lovforslaget giver vel umiddelbart ikke anledning til

ændringer i den henseende?

Skal den skriftlige vejledning altid omfatte alle pligter og konsekvenser, eller er det for relevante pligter

tilstrækkeligt at der vejledes hver gang pligten indtræder?

Det fremgår ikke tydeligt af lovforslaget hvornår der skal vejledes første gang, herunder hvilke pligter m.v.

der skal vejledes om.

Det foreslås, at borgeren underskriver en fortrykt blanket som dokumentation for at vedkommende har

forstået vejledningen. Dette kan dog medføre visse udfordringer.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

Hvordan skal kommunen forholde sig ved eventuelle undladelser og udeblivelser inden blanketten

underskrives?

Hvor længe er en underskrift gældende?

Hvordan sikres det i praksis, at borgeren er bekendt med hvad der skrives under på, så borgeren ikke

efterfølgende kan påstå det modsatte?

Det fremgår at vejledningen forudsætter at kommunen i forvejen er i kontakt med borgeren.

Betyder det så, at der f.eks. ikke kan vejledes i forbindelse med en digital ansøgning om hjælp?

Det er uklart hvordan det skal dokumenteres at personen burde kunne forstå vejledningen.

”Burde” er umiddelbart en noget subjektiv vurdering.

Der foreslås en mulighed for videovejledning, hvilket indebærer en række udfordringer.

Hvordan kan det dokumenteres at der er givet videovejledning?

Hvordan dokumenteres indholdet af videovejledningen, f.eks. overfor Ankestyrelsen?

Er muligheden for videovejledning udelukkende tænkt som et supplement til skriftlig vejledning?

Kan videovejledning tillægges beviskraft, og, i givet fald, i hvilket omgang?

Venlig hilsen

Sten Drotten

Specialist/Fagkonsulent

Randers Kommune

Jobcenter

Regimentvej 10D Indgang H, lokale 1.105

8930 Randers NØ

29265027

[email protected]

www.randers.dk

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har den 28. februar 2023 sendt lovforslag om ændring af lov

om en aktiv beskæftigelsesindsats mv. i høring.

Ministeriernes forpligtelse til at høre Rigsrevisionen er fastlagt af rigsrevisorloven, §§ 7 og 10

(Lovbekendtgørelse nr. 101 af 19/01/2012) og angår revisions- og/eller regnskabsforhold, der kan have

betydning for Rigsrevisionens opgaver.

Vi har gennemgået lovforslaget og kan konstatere, at det ikke omhandler revisions- eller regnskabsforhold i

staten eller andre offentlige virksomheder, der revideres af Rigsrevisionen.

Vi har derfor ikke behandlet henvendelsen yderligere.

Med venlig hilsen

Mette E. Matthiasen

Specialkonsulent

Landgreven 4

DK-1301 København K

Tlf.

+45 33 92 84 00

Dir.

+45 33 92 85 73

[email protected]

www.rigsrevisionen.dk

Læs om Rigsrevisionens behandling af personoplysninger

her

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

Til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering,

[email protected]

Att. Hinna Anwar,

[email protected]

og Søren Windfeldt Nissen,

[email protected]

Aarhus Kommunes høringssvar angående lovforslag to under An-

den Delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen

Hermed fremsendes Aarhus Kommunes høringssvar til andet lovforslag, som

udmønter Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen.

Bidraget centrerer sig om de elementer i lovforslaget, som er af politisk betyd-

ning for Aarhus Kommune. Vedlagt som bilag er Aarhus Kommunes fagspe-

cifikke bemærkninger til lovforslaget.

Indledningsvist bemærkes, at Aarhus Kommune finder det positivt, at lov-

forslaget forventes politisk behandlet i foråret 2023 med forventet ikrafttræ-

delse den 1. januar 2024. Aarhus Kommune håber hermed, at relevante be-

kendtgørelser og vejledninger til de nye regler kan udstedes i god tid inden

ikrafttrædelse, så kommunerne har tid til at forberede og implementere de

kommende ændringer.

A-kassernes overtagelse af kontaktforløbets tre første måneder

Med erfaring fra egen deltagelse i a-kasseforsøget, mener Aarhus Kommune

grundlæggende ikke, at overdragelse af dele af kontaktforløbet til a-kasserne

er den rigtige vej at gå. Dels medfører det en unødvendig opsplitning af kon-

taktforløbet, som betyder flere overgange og sagsbehandlerskift for borgeren.

Dels medfører det mere planlægning og koordination mellem borger, a-kasse

og jobcenter. Jobcentrene har i mange år haft succes med at understøtte ar-

bejdsgivere og ledige med rekruttering, jobformidling og jobsøgning. Hertil

kommer, at a-kasseforsøgets midtvejsevaluering fra maj 2022 kun for en en-

kelt af de ni deltagende a-kasser kunne påvise en mindre, positiv effekt i for-

hold til den indsats, borgere modtager i jobcenteret. Aarhus Kommune ser

derfor ingen faglig begrundelse for at udbrede og permanentgøre forsøget.

Konsekvens for den brede jobformidling og rekruttering

Jobcentrene har en mangeårig erfaring med rekruttering, jobformidling samt

opsøgende virksomhedsservice og har således opbygget et stort kendskab til

virksomhedernes behov på tværs af brancher, virksomhedstyper og jobfunk-

tioner. Derudover er det bekvemt for virksomhederne at have én indgang,

også selvom deres rekrutteringsbehov strækker sig over flere typer af medar-

bejdere og opgavetyper. KL’s seneste tilfredshedsundersøgelse viser, at otte

ud af ti virksomheder er tilfredse med den service, de modtager i jobcenteret.

Aarhus Kommune ser derfor ikke noget behov for at omlægge denne succes-

fulde virksomhedsservice.

Når a-kasserne også skal bistå virksomhederne med rekruttering og jobfor-

midling, får virksomhederne mange indgange at forholde sig til. Samtidigt

dækker a-kasserne ikke lige så bredt, som jobcentrene har mulighed for, da

mange a-kasser er branchespecialiseret. På trods af lovforslagets understreg-

ning af, at a-kasserne skal servicere virksomhederne på tværs af brancher, er

22. marts 2023

Side 1 af 3

Sociale Forhold og Beskæf-

tigelse

Fagligt sekretariat

Aarhus Kommune

FAS Faglig Service

Jægergården, Værkmestergade 15

8000 Aarhus C

Direkte telefon: 89 40 30 37

Direkte e-mail:

[email protected]

Sag: EMN-2023-003143

Sagsbehandler:

Kirsten Larsen

Birgitte Täck

Mona Kræmmer Nielsen

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

Til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering,

[email protected]

Att. Hinna Anwar,

[email protected]

og Søren Windfeldt Nissen,

[email protected]

en bekymring fra Aarhus Kommune, at lokale virksomheder med dette lov-

forslag vil opleve en mere fragmenteret virksomhedsservice.

Permanentgørelse af forsøg om jobrettet indsats til uddannelseshjælps-

modtagere

Aarhus Kommune ser positivt på permanentgørelsen af muligheden for at til-

byde en jobrettet indsats til unge, som aktuelt ikke er motiveret for eller har en

realistisk mulighed for at gennemføre en uddannelse. Målet vil oftest fortsat

være uddannelse. Men jobcentrene får mulighed for at arbejde med den en-

kelte unge ud fra dennes motivation og forudsætninger her og nu. Dette er en

stor styrke, idet tilgangen da tager udgangspunkt i tillid frem for tvang. Måske

kan en jobrettet indsats for nogle unge modne dem til at påbegynde et uddan-

nelsesforløb på et senere tidspunkt.

Aarhus Kommune hilser derfor velkomment, at der med lovforslaget lægges

op til, at jobcentrene også efter forsøgsperiodens udløb har mulighed for at

tilbyde denne gruppe af unge en jobrettet indsats, frem for at skulle arbejde

med et uddannelsespålæg, som ikke giver mening i den konkrete situation.

Forenkling af vejledningsproceduren

I Aarhus Kommune har vi mange eksempler på, at borgeren føler det intimi-

derende, at de allerede ved første møde med jobcenteret skal have gennem-

gået, udleveret og tilsendt en pjece på fires sider om pligter i forhold til rådig-

hed og sanktioner, samt at denne vejledning skal gentages hvert halve år.

Aarhus Kommune finder det derfor positivt, at lovforslaget ophæver den bu-

reaukratisk tunge vejledningsprocedure, som pt. er en forudsætning for at

sanktionere borgerne i kontanthjælpssystemet. Aarhus Kommune kvitterer

for, at forslaget lægger op til mere fleksible rammer for kommunens vejledning

af borgerne, da dette vil give bedre samtaler samt bedre forståelse af reglerne.

Aarhus Kommune kvitterer desuden for, at det praksistjek, som Styrelsen for

Arbejdsmarked og Rekruttering gennemførte i Aarhus Kommune blandt andre

i september 2022, har udmøntet sig i en forenkling af vejledningsreglerne på

området. Praksistjekket har tydeliggjort, at de aktuelle lovkrav til vejledning

opleves som en unaturlig del af samtalen og kan have en negativ indvirkning

på samtalen med borgeren. Herudover har praksistjekket påvist en oplevelse

af, at de omfattende vejledningskrav tager tid fra kerneopgaven med at hjælpe

borgerne i arbejde. Vi finder det konstruktivt, at fundene i praksistjekket brin-

ges i spil og nu danner baggrund for en reel regelforenkling for kommunerne.

I forlængelse heraf hilser vi i Aarhus Kommune samarbejde på tværs af myn-

dighederne velkomment, fordi sammenhængskraften mellem myndighederne

skaber værdi for borgerens behov for hjælp. Et godt eksempel på dette er

netop praksistjekket, udført at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

22. marts 2023

Side 2 af 3

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

Til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering,

[email protected]

Att. Hinna Anwar,

[email protected]

og Søren Windfeldt Nissen,

[email protected]

Med håbet om, at ovenstående og vedhæftede bemærkninger tages i betragt-

ning i den videre behandling af lovforslaget.

Med venlig hilsen

Rådmand Anders Winnerskjold

Sociale Forhold og Beskæftigelse

Aarhus Kommune

22. marts 2023

Side 3 af 3

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

Til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering,

[email protected]

Att. Hinna Anwar,

[email protected]

og Søren Windfeldt Nissen,

[email protected]

Bilag: Aarhus Kommunes fagspecifikke høringssvar til andet lov-

forslag under Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelses-

indsatsen

Af dette bilag fremgår Aarhus Kommunes fagspecifikke bemærkninger til an-

det lovforslag, der udmønter

Anden delaftale om nytænkning af beskæftigel-

sesindsatsen.

m.v.

A-kassernes overtagelse af de tre første måneder af kontaktforløbet

Jobcenterets mulighed for jobformidling

Der ønskes en præcisering, så det fremgår tydeligt, at jobcentrene har mulig-

hed for at formidle ledige til job, selvom de er i kontaktforløb hos a-kassen.

Det er helt centralt for jobcentrene at kunne formidle ledige til job. Af lovbe-

mærkningerne fremgår det ikke tydeligt, at dette også gælder for de ledige,

som har deres kontaktforløb i a-kassen.

Rettidig overdragelse til jobcenteret

Det bør præciseres, hvordan man sikrer rettidig overdragelse af de ledige,

som overgår fra kontaktforløb i a-kassen til jobcenteret. Erfaringer fra a-kas-

seforsøget viser, at overdragelsen ofte sker for sent, hvorved jobcenteret får

kortere tid end tre måneder til at overholde forpligtelser om samtaler og tilbud

i kontaktforløbet. Aarhus Kommune efterspørger derfor tydelige rammer for

den rettidige overlevering, så opgørelse af ledighed, forsinkelser og andre for-

hold ikke bevirker, at jobcenteret får for kort tid til at nå at give en rettidig og

meningsfuld indsats til den ledige.

I forlængelse heraf efterspørges en funktion, så jobcenteret kan få orientering,

når en ledig nærmer sig 13 ugers ledighed og dermed overgår til kontaktforløb

i jobcenteret. Med en sådan ordning vil jobcenteret få mulighed for at indkalde

borger til samtale i tide og i øvrigt være bedre stillet i forhold til at overholde

forpligtelserne i kontaktforløbet.

Behov for begrebsafklaring

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår af side 28:

I forlængelse heraf foreslås det, at arbejdsløshedskassen i de første 3 måneders le-

dighed, hvor arbejdsløshedskassen varetager kontaktforløbet, senest 2 uger efter dag-

pengemodtageres tilmelding som jobsøgende sikrer, at cv-oplysningerne er fyldestgø-

rende. Efter de første 3 måneder er det jobcenteret, der senest 2 uger efter personens

gentilmelding som jobsøgende sikrer, at cv-oplysningerne er fyldestgørende.

22. marts 2023

Side 1 af 3

Sociale Forhold og Beskæf-

tigelse

Fagligt sekretariat

Aarhus Kommune

FAS Faglig Service

Jægergården, Værkmestergade 15

8000 Aarhus C

Direkte telefon: 89 40 30 37

Direkte e-mail:

[email protected]

Sag: EMN-2023-003143

Sagsbehandler:

Kirsten Larsen

Birgitte Täck

Mona Kræmmer Nielsen

Det er uklart, hvad der menes med

gen-tilmelding

i denne sammenhæng. Re-

fereres her til overgangen fra kontaktforløb i a-kasse til jobcenter? Eller tæn-

kes der i situationer, hvor den ledige har været i ordinær beskæftigelse og

herefter melder sig som ledig på ny? Dette er uklart og ønskes uddybet.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

Til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering,

[email protected]

Att. Hinna Anwar,

[email protected]

og Søren Windfeldt Nissen,

[email protected]

Lempelse af uddannelsespålægget

Konsekvenser af manglende rådighed i den jobrettede indsats

Af lovbemærkningernes pkt. 2.7.2.9. (side 56) fremgår:

Med permanentgørelsen ændres ikke på de gældende regler om rådighed og sanktio-

ner for personer, der modtager uddannelseshjælp eller overgangsydelse i lov om aktiv

socialpolitik. Derfor kan der - som efter gældende regler - med den foreslåede ordning

ikke sanktioneres for manglende jobsøgningsaktivitet, eller hvis personen ikke opfylder

betingelserne om cv-oplysninger og ”Min Plan« [vores fremhævelse] efter den foreslå-

ede § 30 a, stk. 3.

22. marts 2023

Side 2 af 3

Den foreslåede § 30 a, stk. 3:

Stk. 3. Hvis personen ikke opfylder betingelserne om cv-oplysninger i § 22, stk. 1, og

§ 23, stk. 3, eller følger »Min Plan«, jf. § 41, skal jobcenteret vurdere, om personen

fortsat er motiveret for en indsats efter stk. 1 eller skal have et uddannelsespålæg efter

§ 30.

Formuleringen i ovenstående lovbemærkning gør det uklart, hvorvidt perso-

nen i jobrettet indsats kan/skal sanktioneres, hvis ikke personen følger Min

Plan. Hvis en person uden rimelig grund ikke følger Min Plan, må det forstås

sådan, at personen ikke deltager i det jobrettede tilbud, som personen har

fået. Er konsekvensen da en sanktion, og samtidig en vurdering af, hvorvidt

personen i stedet for en jobrettet indsats skal have et uddannelsespålæg? Der

ønskes en nærmere præcisering af dette.

Forenkling af krav til vejledning

Vejledning om borgerens oplysningspligt

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at detaljeringsgraden af den

information, kommunen giver borger, afhænger af hvilken ydelse borger søger

om.

Det er uklart, hvad der konkret lægges op til her. Aarhus Kommune opfordrer

derfor til en uddybning af forskellen på detaljeringsgraden i forhold til de for-

skellige ydelser. Det ønskes derfor præciseret, om det er op til lokal udmønt-

ning i kommunen, eller om der er særlige ydelser, som udløser højere/lavere

detaljeringsgrad.

Opfyldelse af kommunens oplysningspligt

Af lovbemærkningerne side 114 fremgår følgende om kommunens oplys-

ningspligt:

Kommunen skal ved sagens behandling notere i sagen, hvis kommunen vurderer, at

borgeren har svært ved at overskue sin situation eller omfanget af oplysningspligten.

Der kan være særlig grund til at være omhyggelig med informationen - og dokumen-

tation for, at den er givet - hvis borgeren kommer fra udlandet og ikke forstår dansk,

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

Til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering,

[email protected]

Att. Hinna Anwar,

[email protected]

og Søren Windfeldt Nissen,

[email protected]

hverken skriftligt eller mundtligt. Det vil i visse tilfælde være nødvendigt at give infor-

mationen på et andet sprog end dansk.

22. marts 2023

Side 3 af 3

Af det fremhævede afsnit udledes, at kommunen skal vejlede på andet sprog

end dansk, hvis ikke borger er i stand til at forstå dansk, hverken skriftligt eller

mundtligt. I praksis har vi mange borgere, som er i stand til at forstå mundtlig

dansk, men ikke skriftlig. Der ønskes derfor en stillingtagen til, om kommunen

i disse situationer kan vejlede borgeren mundtligt og notere i sagen, at denne

vejledning er fundet sted.

Muligheden for at vejlede mundtligt på dansk for de borgere, der er i stand til

at forstå mundtlig dansk, men ikke skriftlig, vil betyde en administrativ lettelse

samt en mere naturlig vejledning i samtalen med borgeren. Disse borgere vil

ofte være til samtale hos jobcenteret uden tolk. Men hvis vejledningen skal

gives skriftligt, er det nødvendigt at rekvirere en tolk udelukkende for vejled-

ningen. Det vil betyde høje udgifter til tolkning samt en unødvendig forstyrrelse

i samtalen.