BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del Bilag 73
Offentligt

HØRINGSNOTAT

Resumé og kommentarer til høringssvar ved-

rørende andet lovforslag om

Anden delaftale

om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen

29. marts 2023

J.nr. 22/14505 - 2023-2865

STAR

Indledning

Som en del af udmøntningen af ”Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelses-

indsatsen” fra den 24. juni 2022, har et udkast til andet lovforslag om aftalen været

sendt i høring. Lovforslaget udmønter følgende dele af aftalen:



A-kasserne får ansvaret for kontaktforløbet for dagpengemodtagere i de første tre

måneder, et forenklet kontaktforløb m.v.



Permanentgørelse af et forsøg om jobrettet indsats til unge.



Forenkling af krav til kommunernes vejledning om rådighed og sanktioner.

Derudover indeholder lovforslaget et forslag om, at direktøren for Styrelsen for Ar-

bejdsmarked og Rekruttering (STAR) får mandat til, på vegne af beskæftigelsesmi-

nisteren, at udpege medlemmer og suppleanter til de regionale arbejdsmarkedsråd

(RAR) i løbet af rådets funktionsperiode. Det er ikke en del af den politiske aftale.

Aftalens elementer om udvidet mulighed for digitale samtaler, mere målrettede til-

bud og reduktion af administrationen i kommunerne og forenklinger af administra-

tive krav er blevet udmøntet i den første lov om ”Anden delaftale om nytænkning af

beskæftigelsesindsatsen”, som trådte i kraft den 22. marts 2023.

Lovforslaget har været sendt i høring i perioden fra den 28. februar 2023 til den 23.

marts 2023.

Lovforslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder, organisationer

m.v.:

Advokatrådet, Ankestyrelsen, Arbejdsmarkedets Tillægspension, ASE, BDO Dan-

mark, Bedre Psykiatri, Beskæftigelsesrådet, Business Danmark, Cabi, Danmarks

Frie Fagforening, Dansk Handicap Forbund, Dansk Socialrådgiverforening, Danske

A-kasser, Danske Erhvervsakademier, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier, Dan-

ske Handicaporganisationer, Danske Patienter, Danske Professionshøjskoler, Data-

tilsynet, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Det Centrale Handi-

capråd, Erhvervsstyrelsen, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Fi-

nanstilsynet, Foreningen af Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark,

Forhandlingsfællesskabet, Forsikring & Pension, Frie, Funktionærer, Frivilligrådet,

FSR – danske revisorer, HK Kommunal, Institut for Menneskerettigheder, Kommu-

nernes Landsforening, Kristelig Fagbevægelse, LAFS – Landsforeningen af fleks-

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

og skånejobbere, Landsforeningen for Førtidspensionister, Rigsrevisionen, Rådet for

Socialt Udsatte, SIND og Udbetaling Danmark.

Fra de organisationer m.v., som lovforslaget har været sendt i høring hos, er der

modtaget høringssvar fra følgende høringsparter:

Advokatrådet, Ankestyrelsen, Cabi, Dansk Handicap Forbund, Dansk Socialrådgi-

verforening, Danske A-kasser, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier, Datatilsynet,

Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Erhvervsstyrelsen, Finans-

sektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, Forhandlingsfællesskabet, Kommu-

nernes Landsforening og Rigsrevisionen.

Heraf har Danske Erhvervsskoler og Gymnasier, Finanssektorens Arbejdsgiverfor-

ening, Finanstilsynet, Forhandlingsfællesskabet og Rigsrevisionen ikke haft be-

mærkninger til lovforslaget.

Derudover er der modtaget svar fra Aarhus Kommune, Akademikerne, Dansk Ar-

bejdsgiverforening, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Holstebro Kommune,

Kommunale Velfærdschefer, Københavns Kommune, Lederne og Randers Kom-

mune.

De modtagne høringssvar vedlægges.

Nedenfor gennemgås de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar. Beskæfti-

gelsesministeriets bemærkninger er anført i kursiv. De fuldstændige høringssvar er

sendt til Beskæftigelsesudvalget.

Bemærkninger af generel politisk karakter og bemærkninger, der ikke vedrører lov-

forslaget, indgår ikke i høringsoversigten. Det betyder også, at bemærkninger til ele-

menterne i ”Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen”, som er ble-

vet udmøntet i den første lov ikke indgår i høringsoversigten.

Det bemærkes, at der i forhold til høringsudgaven af lovforslaget af 28. februar 2023

er foretaget visse redaktionelle og lovtekniske ændringer af udkastet til lovforslaget.

1. Generelle bemærkninger

Kommunernes Landsforening (KL) pointerer, at en ændring af den enstrengede

kommunalt forankrede beskæftigelsesindsats er en så principiel ændring, at den efter

KL’s vurdering bør indgå i drøftelserne i reformsporet om nytænkning og reforme-

ring af beskæftigelsesindsatsen. Der er i regeringsgrundlaget bl.a. lagt op til, at de

kortvarigt ledige skal have frihed til at vælge den bedste vej, og at a-kasser og private

leverandører skal spille en større rolle i indsatsen for de kortvarigt ledige. Dette er

både fordi en ny arbejdsdeling, løsrevet fra reformsporet, ikke vil opleves som en

forenkling for hverken borgere, virksomheder eller medarbejdere, og fordi det er

omkostningstungt og bureaukratisk at indføre en ny arbejdsdeling, hvori der mulig-

vis skal ske ændringer igen inden for en relativt kort periode.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

Akademikerne (AC) bemærker, at som det netop motiveres i den politiske aftale om

forenklingen, skaber opdelingen mellem flere aktører i kontaktforløbet uhensigts-

mæssige vilkår for de forsikrede ledige, som risikerer at fjerne fokus fra kerneopga-

ven i samtalerne med jobsøgning og -formidling. Derfor er den permanente tildeling

af ansvaret til a-kasserne for de første tre måneder af ledighedsforløbet et vigtigt

skridt. Vil man reelt skabe et mere gnidningsfrit kontaktforløb fra et brugerperspek-

tiv, bør man dog politisk og fra Beskæftigelsesministeriets side arbejde henimod, at

a-kassernes ansvar udvides til de første seks måneder. I lyset af de politiske ambiti-

oner, som regeringen har sat for beskæftigelsesområdet i sit regeringsgrundlag, bør

arbejdet med dette igangsættes, inden den planlagte evaluering er gennemført.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at lovforslaget udmønter dele af ”Anden delaf-

tale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen” fra sommeren 2022. Den nytiltrådte

SVM-regering har efterfølgende – i december 2022 – i regi af regeringsgrundlaget,

tilkendegivet at ville gennemføre en større reform af den samlede beskæftigelsesind-

sats frem imod 2030. Det indgår heri, at jobcentrene skal nedlægges, og både private

leverandører og a-kasser skal spille en større rolle.

Det er endnu ikke afklaret hvilken proces, der skal lede frem til en sådan reform,

men regeringen har tilkendegivet, at der er brug for grundig forberedelse og behov

for at trække på eksperter og praktikere i arbejdet. Selvom der forventeligt vil være

en indholdsmæssig sammenhæng med den bebudede reform, udmønter Beskæftigel-

sesministeriet dette lovforslag i overensstemmelse med den indgåede politiske aftale.

De ændringer af beskæftigelsesindsatsen, som følger af dette lovforslag, vil således

være udgangspunktet, når den nye reform skal drøftes.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

Danske A-kasser (DAK) takker STAR for et godt samarbejde forud for høringen om

fastlæggelsen af de nærmere rammer for udmøntningen af ”Anden delaftale om ny-

tænkning af beskæftigelsesindsatsen”. DAK ser frem til, at a-kasserne overtager an-

svaret for de forsikrede ledige de første tre måneder af et ledighedsforløb fra den 1.

januar 2024. Samtidig ser DAK frem til at understøtte a-kasser og jobcentre i at blive

klar til at administrere et nyt, forenklet og mere opdelt ledighedsforløb.

Som følge af det ansvar, a-kasserne får for beskæftigelsesindsatsen, ser DAK gerne,

at DAK bliver repræsenteret i Beskæftigelsesrådet (BER) på eget mandat. Beskæf-

tigelsesrådet er ministerens rådgivende organ og medvirker i styringen af beskæfti-

gelsesindsatsen.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at en repræsentation af DAK i BER på eget

mandat ligger uden for ”Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsat-

sen”. Det er fastlagt i § 23 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigel-

sesindsatsen m.v., at beskæftigelsesministeren nedsætter BER til at rådgive beskæf-

tigelsesministeren i spørgsmål om beskæftigelsespolitikken. Sammensætningen af

BER er reguleret i § 24 i loven til at bestå af 9 fra Dansk Arbejdsgiverforening, 9

fra Fagbevægelsens Hovedorganisation, 1 fra Akademikerne, 1 fra Lederne, 4

fra KL, 1 fra Danske Regioner og 1 fra Danske Handicaporganisationer.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

DAK bemærker, at det fremgår af lovforslagets § 5, at loven træder i kraft den 1.

januar 2024. Samtidig ophæves lovens § 193 om a-kasseforsøget, hvilket fremgår af

lovforslagets § 1, nr. 37.

DAK forudsætter, at personer, som var en del af a-kasseforsøget og ville have haft

deres forløb i a-kassen også efter 1. januar 2024 fortsat har deres forløb dér, og at de

har det, indtil de har haft tre måneders ledighed. DAK forudsætter også, at det alene

er de personer, der indplaceres i dagpengesystemet 1. januar 2024 og frem, der har

deres 3-månedersforløb i a-kassen, og at det dermed ikke er de personer, som er

blevet ledige og indplaceret inden den 1. januar 2024, men endnu ikke har haft tre

måneders ledighed.

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) mener, at der i lovforslaget er behov for at

fastsætte overgangsregler i forbindelse med ikrafttræden. Det bør fremgå af lov-

forslaget, hvad der skal ske i forhold til medlemmer, som er omfattet af a-kassefor-

søget ved lovens ikrafttræden. FH forventer, at forsøgsmedlemmer fortsætter deres

forløb i a-kassen, indtil de når de tre måneders ledighed (481 timer faktisk dagpen-

geforbrug).

Lederne bemærker, at det bør præciseres, om de nye regler gælder for alle ledige

eller alene for ledige, som indplaceres eller genindplaceres fra og med 1. januar

2024, og dermed også, om ledige, som gentilmelder sig uden en ny indplacering,

skal følge de hidtil gældende regler for kontaktforløb. Hvis de nye regler ikke gælder

for ledige, som gentilmelder sig uden en ny indplacering, vil det betyde, at der vil

gælde to forskellige regelsæt for kontaktforløbet i en længere periode, hvilket ikke

er hensigtsmæssigt.

Beskæftigelsesministeriet tager bemærkningerne til efterretning og bemærker, at mi-

nisteriet forventer at konkretisere nærmere, hvem lovforslaget omfatter, og herunder

hvordan en evt. overgangsordning skal se ud.

DAK bemærker, at der på side 12 i de almindelige bemærkninger står, at den ledige

frit kan vælge, hvilken a-kasse personen vil melde sig ind i. DAK bemærker, at en

person frit kan melde sig ind i de a-kasser, som den pågældende er optagelsesberet-

tiget i, men ikke

alle

a-kasser optager

alle

personer. I øvrigt har DAK svært ved at

se konteksten mellem lovforslaget og det frie a-kassevalg eller relevansen lige her.

På baggrund af DAK’s høringssvar og efter nærmere overvejelser, er indledningen

i lovforslaget præciseret, så det fremgår heraf, at en person frit kan melde sig ind i

de a-kasser, som den pågældende person er optagelsesberettiget i.

Bemærkningerne har givet anledning til ændringer af lovforslagets bemærkninger.

KL bemærker, at der er rekordhøj beskæftigelse og tilsvarende lav ledighed. Set på

resultaterne har det enstrengede system leveret dét, der har været intentionen med

beskæftigelseslovgivningen: Flere ledige er kommet i beskæftigelse, virksomhe-

derne modtager en effektiv formidlings- og rekrutteringsbistand og endelig er der

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

etableret stærke synergieffekter ved, at indsatsen for alle ledige har været samlet et

sted.

FH er overordnet set positive over for aftalen, der medfører, at a-kasserne får ansva-

ret for indsatsen i de første tre måneders ledighed, og som bidrager til et mere enkelt

beskæftigelsessystem.

Dansk Socialrådgiverforening mener helt overordnet, at der er gode takter i de fore-

slåede ændringer, som til dels er reelle forenklinger og afbureaukratiseringer, men

som også rejser nogle spørgsmål om, hvordan vi sikrer de mere udsatte borgere både

i forhold til uddannelse og grundlæggende råd og vejledning.

AC er overordnet set tilfredse med udkastet til lovforslaget.

Advokatrådet finder det som udgangspunkt positivt, at regeringen med lovforslaget

ønsker at forenkle yderligere områder af beskæftigelsesindsatsen. Set ud fra et rets-

sikkerhedsmæssigt synspunkt er der i et velfungerende retssamfund behov for, at

borgeren har indsigt i sine rettigheder og ved hvilke pligter det udløser at modtage

hjælp fra det offentlige. Det er her afgørende, at kommunens hjælp ydes på en måde,

hvor den tilrettelægges ud fra et hensyn til borgeren og til gavn for borgerens behov.

Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet anerkender, at hensigten i lov-

forslaget er et udtryk for et politisk ønske om, at borgernes retssikkerhed styrkes og

finder generelt, at der er mange gode intentioner i det fremlagte lovforslag.

Aarhus Kommune (AAK) finder det positivt, at lovforslaget forventes politisk be-

handlet i foråret 2023 med forventet ikrafttrædelse den 1. januar 2024. AAK håber

hermed, at relevante bekendtgørelser og vejledninger til de nye regler kan udstedes

i god tid inden ikrafttrædelse, så kommunerne har tid til at forberede og implemen-

tere de kommende ændringer.

Erhvervsstyrelsen bemærker, at Område for Bedre Regulering (OBR) vurderer, at

lovforslaget ikke medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Beskæftigelsesministeriet tager bemærkningerne til efterretning.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

2. Bemærkninger til lovforslagets enkelte dele/emner

2.1. Mere ansvar til a-kasserne og et forenklet kontaktforløb

2.1.1. Ansvaret i det forenklede kontaktforløb

2.1.1.1. Overdragelse af ansvaret for kontaktforløbet til a-kasserne i de

første tre måneder

DAK ser frem til, at a-kasserne overtager ansvaret for de forsikrede ledige de første

tre måneder af et ledighedsforløb fra den 1. januar 2024.

FH er positive over for aftalen, fordi a-kasserne får ansvaret for indsatsen i de første

tre måneders ledighed, og det bidrager til et mere enkelt beskæftigelsessystem.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

AC betragter lovændringen, som permanent tildeler a-kasserne ansvaret for kontakt-

forløbet i de første tre måneder af ledighedsforløbet for dagpengemodtagere, som en

naturlig del af et forenklet kontaktforløb.

AC henviser til, at det netop motiveres i den politiske aftale om forenklingen, at

opdelingen mellem flere aktører i kontaktforløbet skaber uhensigtsmæssige vilkår

for de forsikrede ledige, som risikerer at fjerne fokus på kerneopgaven i samtalerne

med jobsøgning og -formidling.

Derfor finder AC at den permanente tildeling af ansvaret til a-kasserne for de første

tre måneder af ledighedsforløbet er et vigtigt skridt. Akademikerne finder dog også,

at vil man reelt skabe et mere gnidningsfrit kontaktforløb fra et brugerperspektiv bør

man dog politisk og fra Beskæftigelsesministeriets side arbejde hen imod, at a-kas-

sernes ansvar udvides til de første 6 måneder.

Lederne kan støtte, at a-kasserne får ansvaret for kontaktforløbet i de første tre må-

neder, da a-kasserne har det bedste kendskab til medlemmernes arbejdsmarkedssitu-

ation og kompetencer.

Dansk Socialrådgiverforening (DS) er enig i forslaget om, at de forsikrede ledige

skal have indsats i deres a-kasse de første tre måneder af deres ledighedsforløb. DS

mener, at det er helt rigtigt at forenkle kontaktforløbet for forsikrede ledige. DS vil

dog samtidig indskærpe, at det er vigtigt for den enkelte ledige, at der i samarbejde

med kommunen reageres og handles på eventuelle udfordringer ud over ledighed.

Beskæftigelsesministeriet tager bemærkningerne til efterretning og bemærker, at

lovforslaget udmønter dele af ”Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesind-

satsen”, hvoraf det fremgår, at den aftalte periode som overdrages til a-kasserne er

tre måneder.

Beskæftigelsesministeriet kan i øvrigt henvise til lovforslagets indledning i pkt. 1 om

det forenklede kontaktforløb.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

KL anfører, at hvis den ændrede arbejdsdeling gennemføres, bør princippet om sam-

menhæng mellem beslutningskompetence og finansieringsansvar fastholdes, så

kommunernes finansieringsansvar for de forsikrede ledige først starter på det tids-

punkt, hvor kommunerne får ansvaret for indsatsen for denne målgruppe. KL vil i så

fald forvente at blive inddraget i den konkrete udmøntning af en ny finansierings-

model.

KL påpeger, at det fra de lediges perspektiv selvfølgelig vil være en forenkling, at

de nuværende ni samtaler det første halve år samles til seks jobsamtaler. KL bakker

op om den forenkling. Men der er en række forhold som betyder, at jobrejsen for en

del ledige vil blive mere besværlig. KL anfører, at mange vil have langt til nærmeste

a-kasse afdeling, hvilket betyder, at deres mulighed for at vælge fysiske samtaler i

praksis vil være begrænset.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

KL påpeger, at 67% af de nyledige dagpengemodtagere, modtager dagpenge i mere

end 13 uger (2019), og at de derfor skal have et delt forløb med de første tre måneder

i a-kassen og derefter tre måneder i jobcenteret. KL finder derfor, at disse ledige

risikerer et usammenhængende kontaktforløb, med forskellige sagsbehandlere, ind-

satser og fokus. KL finder derudover, at der er lagt op til en væsentlig kompleksitet

for de borgere, der har brug for en tidlig indsats inden for de første tre måneder. Her

skal de sammen med a-kassen skriftligt ansøge jobcenteret om et tilbud, hvorefter

jobcenteret skal træffe beslutning på et ufuldstændigt grundlag. KL finder ikke, at

det er enkelt set fra et borgerperspektiv.

KL bemærker, at der med lovforslaget lægges til grund, at en ændret arbejdsdeling

udløser en besparelse på ca. 150 mio. kr. (varigt). Dét kan ende med at blive en dyr

besparelse, når man ikke ved, om en ny arbejdsdeling er lige så effektiv, som den

organisering, vi har i dag. Jf. Finansministeriets svar til Folketinget har der været et

mindreforbrug på ordningen ret til tidlig pension. Det kunne tyde på, at finansie-

ringsbehovet de første par år er mindre end forventet. Såfremt det er tilfældet, er det

eventuelt muligt at udskyde besparelsen på 150 mio. kr.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) finder, at A-kasserne er typisk fagligt afgrænsede,

og der derfor er risiko for, at mobiliteten på arbejdsmarkedet bliver svækket ved at

flytte kontakten til de forsikrede ledige fra jobcentrene til a-kasserne.

DA finder desuden, at a-kasserne ikke har et økonomisk incitament til at hurtigst

muligt at få ledige i arbejde og dermed nedbringe de offentlige udgifter til forsør-

gelse, da de ikke bærer omkostningerne hertil, hvilket kommunerne i dag gør. Det

kan risikere at svække jobindsatsen for de forsikrede ledige.

DA mener endvidere, at beslutningen om at give a-kasserne ansvaret sker for tidligt.

Initiativet er i store træk en permanentgørelse af det igangværende a-kasseforsøg,

som dermed udbredes til alle a-kasser i hele landet. Da a-kasseforsøget ikke er eva-

lueret endnu, er det uklart, om a-kasserne kan løse opgaven.

DA er ikke imod, at a-kasser får en rolle i beskæftigelsesindsatsen, men det skal være

på linje med andre private aktører, og a-kassernes ændrede rolle bør bero på, at man

ved, at de skaber gode resultater. DA mener ikke, at a-kasserne skal have en rolle

uden at stille krav til resultaterne.

Århus Kommune (AAK) mener, på baggrund af egen deltagelse i a-kasseforsøget,

ikke, at overdragelse af dele af kontaktforløbet til a-kasserne er den rigtige vej at gå.

AAK påpeger, at det medfører en unødvendig opsplitning af kontaktforløbet, som

betyder flere overgange og sagsbehandlerskift for borgeren og mere planlægning og

koordination mellem borger, a-kasse og jobcenter.

Ifølge AAK har Jobcentrene i mange år haft succes med at understøtte arbejdsgivere

og ledige med rekruttering, jobformidling og jobsøgning. Hertil kommer, at a-kas-

seforsøgets midtvejsevaluering fra maj 2022 kun for en enkelt af de ni deltagende a-

kasser kunne påvise en mindre, positiv effekt i forhold til den indsats, borgere mod-

tager i jobcenteret. AAK ser derfor ingen faglig begrundelse for at udbrede og per-

manentgøre forsøget.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

Beskæftigelsesministeriet tager bemærkningerne til efterretning og bemærker, at

lovforslaget udmønter dele af ”Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesind-

satsen”, hvori det fremgår, at jobcenteret beholder kompetencen til at bevillige til-

bud i den første periode på tre måneder i kontaktforløbet, hvor a-kasserne har an-

svaret for kontaktforløbet. Jobcentrene vil fortsat skulle træffe afgørelse på et fuld-

stændigt grundlag, hvilket der ikke er ændret ved.

Det ligger uden for den politiske aftale at foreslå en anden placering af bevillings-

kompetencen, en anden rollefordeling i kontaktforløbet og et andet ikrafttrædelses-

tidspunkt for lovforslaget.

Til KL’s bemærkninger om at fastholde det alment anerkendte og afgørende princip

om sammenhæng mellem beslutningskompetence og finansieringsansvar, bemærker

ministeriet, at dette ligger uden for ”Anden delaftale om nytænkning af beskæftigel-

sesindsatsen”. Ministeriet bemærker endvidere, at beslutningskompetencen i forhold

til tilbud fortsat ligger i jobcenteret.

Beskæftigelsesministeriet kan i øvrigt henvise til indledningen i pkt. 1 om det forenk-

lede kontaktforløb.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

2.1.1.2. Opgørelse af de første tre måneder i a-kassen

DAK bemærker, at man i lovforslaget ikke har forholdt sig til, hvordan de tre måne-

der, a-kasserne har ansvaret for den lediges forløb, skal opgøres. DAK finder det

vigtigt, at opgørelsen af de tre måneder bliver den samme som den opgørelse, der er

i a-kasseforsøget, hvor opgørelsen baserer sig på et faktisk forbrug af dagpenge i et

antal timer, der svarer til tre måneder.

Det er vigtigt for DAK at fastholde, at det også fremadrettet er forbruget af dagpenge,

der er det styrende for opgørelsen. Ellers vil a-kasserne skulle opbygge helt nye tæl-

lesystemer, og vejledningsopgaven i forhold til de ledige bliver langt sværere.

DAK bemærker, at en opgørelse baseret på et faktisk forbrug er til at administrere

og til at automatisere. Systemerne er med a-kasseforsøget allerede bygget til en op-

gørelse baseret på et faktisk dagpengeforbrug. Jobcentrene vil med forbrugsdata,

som allerede i dag er tilgængelige for jobcentrene hver måned i dagpengetællerne,

kunne monitorere og dimensionere indsatsen gennem udtræk over, hvor mange le-

dige der ved fuld ledighed i den kommende måned må forventes at skulle over i et

forløb i jobcenteret. STAR vil ligeledes kunne monitorere indsatsen, herunder antal-

let af ledige med faktisk overgang mv. STAR vil tillige kunne styre, hvor den ledige

har sit forløb via DFDG, hvis opgørelsen baserer sig på et medlems indplacering og

det efterfølgende forbrug, så det ikke som i dag bliver op til a-kassen at ”melde ind

og ud af forløb”.

FH finder det vigtigt, at de første tre måneder i a-kassen udmøntes i tråd med de

politiske intentioner, så a-kasserne bl.a. har den fornødne tid til at hjælpe deres med-

lemmer tilbage ind på arbejdsmarkedet og leve op til kravet om de lovpligtige sam-

taler i det nye kontaktforløb. Det er FH’s opfattelse, at det vil være i strid med den

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

politiske aftale, hvis opgørelsen af de tre måneder indsats i a-kassen ikke bliver 481

timer.

FH bemærker, at opgørelsen af de tre måneder som 481 timer understøttes af andre

love, hvor netop denne opgørelsesmetode er valgt. Det giver derved kun mening,

hvis opgørelsesmetoderne er ens på tværs af lovgivninger, så a-kasserne eller øvrige

ikke skal bruge unødige ressourcer på at administrere efter ukendt praksis i et enkelt

tilfælde. FH mener derfor, at overgangen til jobcentret skal ske ved udgangen af den

måned, hvor medlemmet har haft 481 timer faktisk dagpengeforbrug.

KL bemærker, at jobcentrene i a-kasseforsøget har oplevet, at nogen ledige først vi-

siteres ved 16-17 ugers ledighed, grundet den måde man opgør tre måneders ledig-

hed på (dagpengeforbrug). Da det samlede kontaktforløb for borgeren er seks måne-

ders sammenlagt ledighed, har kommunerne i en del tilfælde derfor mindre end tre

måneder til at opfylde både samtalekrav og krav til ret-og-pligt tilbud. Det vanske-

liggør kommunernes opgave både i forhold til samtaler, og i forhold til at etablere

relevante ret-og-pligttilbud. For kommunerne er det afgørende, at de har fulde tre

måneder til at opfylde krav til samtaler og tilbud. Men, der er samtidig behov for en

model, der kan forstås af både borgere og medarbejdere i a-kasser og jobcentre. Der-

for opfordrer KL til, at der bliver lagt fleksibilitet ind i opfølgningen på kommuner-

nes indsats.

AC imødeser, at der fastsættes administrative regler, bl.a. navnlig i forhold til, hvor-

dan forbruget af tre måneders periode skal opgøres. Det forventes, at STAR fastsæt-

ter en smidig og enkel administration.

Aarhus Kommune (AAK) bemærker, at det bør præciseres, hvordan man sikrer ret-

tidig overdragelse af de ledige, som overgår fra kontaktforløb i a-kassen til jobcen-

teret. Erfaringer fra a-kasseforsøget viser, at overdragelsen ofte sker for sent, hvor-

ved jobcenteret får kortere tid end tre måneder til at overholde forpligtelser om sam-

taler og tilbud i kontaktforløbet. AAK efterspørger derfor tydelige rammer for den

rettidige overlevering.

I forlængelse heraf efterspørger AAK en funktion, så jobcenteret kan få orientering,

når en ledig nærmer sig 13 ugers ledighed og dermed overgår til kontaktforløb i job-

centeret.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at det fremgår af lovforslaget, at der med hjem-

mel i § 10, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats forventes at blive fastsat

nærmere regler i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats om opgørelse af

de første tre måneder af kontaktforløbet i a-kassen. Der forventes fastsat regler om,

at opgørelse af ledighed i de første tre måneder af kontaktforløbet i a-kassen sker

efter reglerne om dagpengeforbrug i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Beskæftigelsesministeriet har på baggrund af de indkomne høringssvar og efter nær-

mere overvejelser præciseret lovforslaget således, at det fremgår af lovforslaget, at

der også forventes fastsat regler om overgangstidspunktet fra kontaktforløbet i a-

kassen til jobcenteret.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

Til FH’s ønske om, at personen først overgår til jobcentret ved udgangen af den

måned, hvor man har 481 timer faktisk forbrug, bemærker ministeriet, at det vil be-

tyde, at personen vil overgå fra a-kassen til jobcentret efter, at der er gået mere end

3 måneder, da det vil være 481 timer/tre måneder plus resten af måneden. Metoden

fra a-kasseforsøget bruger udgangen af den måned, hvor man har haft 410 timer,

fordi det i gennemsnit rammer tæt på 481 timer/tre måneder.

Bemærkningerne har givet anledning til ændringer af lovforslaget.

2.1.2. Et forenklet kontaktforløb

2.1.2.1. Jobsamtaler, cv-samtale og rådighedssamtaler

KL bemærker, at en besparelse kan realiseres ved en forenkling af krav til samtaler,

bl.a. ved at antal jobsamtaler til de forsikrede ledige nedsættes fra seks til fire det

første halve år, svarende til de øvrige målgrupper + de tre samtaler der afholdes i a-

kasserne.

Kommunale Velfærdschefer (KV) foreslår, at reglen om antal samtaler i jobcenteret

ændres, så der kun bliver krav om mindst én individuel jobsamtale i jobcenteret in-

den for de seks måneder. Baggrunden for forslaget er, at a-kasserne inden for de

første tre måneder allerede har bistået deres medlemmer med at finde job og bistår

også private og offentlige arbejdsgivere med rekruttering. Det vil understøtte lov-

forslagets intention om, at jobcentrene bruger ressourcerne der, hvor de har størst

effekt og kommer flest ledige til gavn.

Dansk Socialrådgiverforening mener, at det er helt rigtigt at forenkle kontaktforløbet

for forsikrede ledige. Dansk Socialrådgiverforening vil dog samtidig indskærpe, at

det er vigtigt for den enkelte ledige, at der i samarbejde med kommunen reageres og

handles på eventuelle udfordringer ud over ledighed.

Lederne støtter, at kontaktforløbet forenkles, så der kun er én obligatorisk samtale-

type – jobsamtaler. Lederne finder det også positivt, at antallet af samtaler for dag-

pengemodtagere reduceres fra ni til seks samtaler i løbet af de første seks måneders

ledighed.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at det fremgår af ”Anden delaftale om nytænk-

ning af beskæftigelsesindsatsen”, at antallet af samtaler for dagpengemodtagere i

de første 6 måneders ledighed reduceres med aftalen fra ni til seks, hvoraf a-kassen

afholder de første tre samtaler i løbet af de første tre måneders fuld ledighed, og

jobcentret afholder de sidste tre samtaler i løbet af de følgende tre måneder. Lov-

forslaget lægger derfor op til, at a-kassen skal holde mindst tre jobsamtaler i de

første tre måneder, mens jobcenteret herefter, og senest inden personen har været

ledig i seks måneder, skal holde mindst tre jobsamtaler.

En ændring af kravet til antallet af obligatoriske jobsamtaler i jobcenteret i de første

seks måneder ligger derfor uden for ”Anden delaftale om nytænkning af beskæfti-

gelsesindsatsen”.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

FH bemærker, at forslaget om, at a-kassen i de første tre måneder, hvor a-kassen har

kontaktforløbet, skal afholde første jobsamtale senest to uger efter medlemmets til-

melding som jobsøgende er – og har været – en uhensigtsmæssig og ufleksibel regel.

FH mener, at der bør være mere fleksibilitet for afholdelse af den første jobsamtale,

så a-kasserne undgår at holde jobsamtaler med medlemmer, som f.eks. har et job på

hånden.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at lovforslaget lægger op til, at a-kassen senest

to uger efter personens tilmelding som jobsøgende skal holde den første jobsamtale

med personen, da det ikke fremgår af ”Anden delaftale om nytænkning af beskæfti-

gelsesindsatsen”, at den første samtale skal rykkes. Det er i lighed med de gældende

regler om tidspunktet for afholdelse af cv-samtalen. Det gælder dog ikke dagpenge-

modtagere, som potentielt er i målgruppen for et uddannelsespålæg, da personen vil

overgå til et kontaktforløb i jobcenteret. Det er Beskæftigelsesministeriets opfattelse,

at hensigten med kravet er at sikre, at den beskæftigelsesrettede indsats startes hur-

tigst muligt efter tilmeldingen.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

DAK finder det vigtigt, at det sikres, at en person, som ønsker a-kassens deltagelse

og har valgt den til, også får sin a-kasse med til samtalen. DAK bemærker, at det

derfor skal fremgå af lovforslagets bemærkninger, at det forventes, at jobcenteret –

hvad end jobcenteret vælger, at en samtale skal selvbookes, eller vælger at indkalde

til samtalen – sikrer, at a-kassen har mulighed for at deltage. Det vil a-kassen alene

have, hvis de samtaletider, der lægges ud til selvbooking eller der indkaldes til, er

afstemt/aftalt med a-kassen.

KL bemærker, at det fremgår af lovforslaget, at der ved den første jobsamtale i job-

centeret skal bygges videre på det forløb, som den ledige har haft i a-kassen, med

henblik på en målrettet jobrettet indsats, hvor borgeren hurtigst muligt formidles til

ordinær beskæftigelse. KL pointerer, at der kan være tilfælde, hvor der ikke er enig-

hed om, hvad den hurtigste vej til ordinær beskæftigelse er. Det er vigtigt for kom-

munerne, at de kan se alle relevante aktiviteter og aftaler i »Min Plan«, når en ledig

overdrages.

FH bemærker, at fælles jobsamtaler har haft stor værdi for alle parter. I a-kassefor-

søget har a-kassen indkaldt og været vært ved første fælles samtale. FH støtter og

bakker kraftigt op om, at a-kassen deltager i første samtale i jobcentret, så overdra-

gelsen bliver så god som muligt for medlemmet. Det er dog FH’s vurdering, at den

tiltænkte udmøntning af aftalen vil betyde, at a-kasserne de facto ikke kan deltage i

samtalerne. Selvbooking kan vanskeliggøre a-kassens deltagelse, da det er vanske-

ligt for a-kasserne at planlægge deltagelse.

Derfor foreslår FH, at der foretages en ændring af § 34, stk. 1, 2. pkt., så delen om

selvbooking fjernes helt, eller at der stilles krav til jobcentrene om, at de sikrer sig,

at a-kassen reelt kan deltage i samtalen ved selvbooking. I dag har flere a-kasser og

jobcentre f.eks. en praksis med at aftale bestemte samtaleslots – det skal stadig være

muligt.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

AC imødeser, at der fastsættes administrative regler, bl.a. navnlig i forhold til diverse

kommunikationskanaler mellem medlem, a-kasse og jobcenter og til arbejdsgangen

i forbindelse med overlevering af »Min Plan« og krav til jobsøgning. Det forventes,

at STAR fastsætter en smidig og enkel administration.

Kommunale Velfærdschefer (KV) er enige i lovforslagets intentioner om fokus på

at bygge videre på det forløb, som den ledige har haft i a-kassen, med henblik på en

målrettet jobrettet indsats, hvor borgeren hurtigst muligt formidles til ordinær be-

skæftigelse. KV gør dog opmærksom på, at deres foreløbige erfaring med a-kasse-

forsøget viser, at der er administrative udfordringer med en god overdragelse til job-

centrene.

KV foreslår derfor, at der kommer et skærpet krav til a-kasserne i forbindelse med

overlevering til kommunerne således, at det sikres, at borgerens oplysninger videre-

gives så hurtigt som muligt.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at det fremgår af ”Anden delaftale om nytænk-

ning af beskæftigelsesindsatsen”, at a-kassen kan deltage i den første samtale i job-

centeret, hvis borgeren ønsker det, for at hjælpe med en god overdragelse. Der skal

ved den første samtale i jobcenteret være fokus på at bygge videre på det forløb, som

den ledige har haft i a-kassen, med henblik på en målrettet jobrettet indsats, hvor

borgeren hurtigst muligt hjælpes i ordinær beskæftigelse. Lovforslaget lægger der-

for op til, at personen vælger, om a-kassen skal deltage i den første jobsamtale med

jobcenteret. Der bør ved den første jobsamtale i jobcenteret være fokus på at bygge

videre på det forløb, som personen har haft i a-kassen, med henblik på at få personen

hurtigst muligt i job, men der er ikke fastsat detailregler om præcis, hvordan dette

skal ske.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at både a-kasse og jobcenter vil kunne se bor-

gerens »Min Plan«. A-kassen skal udarbejde borgerens »Min Plan« ved den første

jobsamtale bl.a. på baggrund af personens aktuelle situation og arbejdsmarkedets

behov. Efter den første jobsamtale opdaterer a-kassen løbende »Min Plan« i de før-

ste tre måneder af ledighedsforløbet. Jobcenteret vil derfor kunne se relevante akti-

viteter og aftaler i »Min Plan«, når personen overgår til et kontaktforløb i jobcente-

ret. Det gælder dog ikke dagpengemodtagere, der potentielt er i målgruppen for et

uddannelsespålæg, da de visiteres til et kontaktforløb i jobcenteret.

Endvidere lægger lovforslaget op til, at jobcenteret vælger, om dagpengemodtagere

selv skal booke jobsamtaler digitalt, eller om jobcenteret vil indkalde til jobsamtaler,

hvor personen har valgt, at a-kassen skal deltage. Det vil dreje sig om den første

jobsamtale i jobcenteret og jobsamtalen om en obligatorisk intensiveret indsats, se-

nest, når personen har været ledig i 16 måneder. A-kassen deltager i den første job-

samtale i jobcenteret og samtalen om en obligatorisk intensiveret indsats, hvis per-

sonen ønsker det, uanset om personen selv booker jobsamtalen digitalt eller jobcen-

teret indkalder til samtalen.

Det vil indgå i vejledningsmaterialet til lovforslaget, at det ved jobcentrets opsæt-

ning af mødetilbud, der kan selvbookes, vil være muligt at opsætte disse tilbud såle-

des, at medlemmerne af de enkelte a-kasser kan selvbooke inden for de timeslots,

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

som det enkelte jobcenter og den enkelte a-kasse har aftalt. F.eks. således at med-

lemmer af a-kasse A kan selvbooke samtaler i jobcentret til afholdelse om onsdagen

og medlemmer af a-kasse B kan selvbooke samtaler i jobcentret til afholdelse man-

dage og torsdage.

Aftale om timeslots til afholdelse af jobsamtaler, hvor både jobcenter og a-kasse kan

deltage, er en praksis, der også hidtil har været anvendt ved fælles samtaler.

Beskæftigelsesministeriet bemærker desuden, at det fremgår af ”Anden delaftale om

nytænkning af beskæftigelsesindsatsen”, at det er vigtigt med en stærk beskæftigel-

sesindsats uden unødigt bureaukrati. Det er derfor Beskæftigelsesministeriets opfat-

telse, at der ikke skal fastsættes flere regler herom, og at både jobcenteret og a-

kassen har et fælles ansvar for at sikre a-kassens deltagelse i samtalen, når personen

ønsker det. STAR er i dialog med KL og DAK om, hvordan de tre parter sammen kan

understøtte implementeringen af mere ansvar til a-kasser, f.eks. med oplæg til regi-

onale samarbejdsaftaler mellem kommuner og a-kasser om f.eks. overdragelse, virk-

somhedsservice, jobformidling, mødeslots mv.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

2.1.2.2. Registrering af cv-oplysninger

DAK mener, at formuleringen af § 23 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er

uhensigtsmæssig, og umiddelbart ser ud til at være en markant, formentlig utilsigtet,

stramning af reglerne om sikring af fyldestgørende cv-oplysninger ved den måde,

loven er formuleret. Med lovens formulering fastsættes krav til a-kasser og jobcen-

tre, som ikke findes i dag, om, at de ved hver tilmelding og gentilmelding skal sikre

sig, at en persons cv-oplysninger er fyldestgørende. Hvis dette er tilsigtet, ligger der

en meget stor, ny, ekstra administrativ opgave heri.

DAK bemærker, at de forsikrede ledige går – som gruppe – ind og ud af systemet,

hvor de gentagne gange tilmelder sig og afmelder sig. Dette understøttes i høj grad

af regler, som fastsætter, at en person skal afmelde sig i en lang række situationer,

selv om personen måske kun i kort tid er ude af systemet. Cv-oplysningerne vil i

langt de fleste af disse situationer fortsat vise sig fyldestgørende ved en gentilmel-

ding. DAK bemærker, at i dag strækker forpligtelsen til at sikre, at en persons cv-

oplysninger er fyldestgørende, sig alene til, at det er noget, som a-kasser og jobcentre

løbende skal påse. Dette fremgår nu også udtrykkeligt af forslaget til § 23, stk. 6.

DAK foreslår derfor, at der i lovens § 23, stk. 1, nr. 1, før ”tilmelding” indsættes

”første”. DAK foreslår herudover, at der i lovforslagets § 23, stk. 4 og 5 henvises til

stk. 1, og at 2. punktum i stk. 4 og 5 herefter udgår.

Aarhus Kommune finder det uklart, hvad der i forbindelse med forslagene om cv-

oplysninger menes med gentilmelding og spørger, om der her refereres til overgan-

gen fra kontaktforløb i a-kasse til jobcenter, eller om der tænkes i situationer, hvor

den ledige har været i ordinær beskæftigelse og herefter melder sig som ledig på ny.

DAK bemærker, at det fremgår af side 22, at jobcenteret skal påse, at en persons cv-

oplysninger er i overensstemmelse med den pågældendes rådighedsforpligtelse efter

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Dette er DAK ikke enige i. Jobcenteret skal

alene påse, at cv-oplysningerne er korrekte og fyldestgørende.

Beskæftigelsesministeriet har på baggrund af de indkomne høringssvar og efter nær-

mere overvejelser præciseret lovforslaget, så det fremgår at a-kassen inden for de

første tre måneder, hvor a-kassen varetager kontaktforløbet, og senest 2 uger efter

en dagpengemodtagers gentilmelding som jobsøgende, skal sikre, at cv-oplysnin-

gerne er fyldestgørende. Samtidig er det præciseret i lovforslaget, at a-kassen og

jobcenteret ikke inden for 2 uger fra gentilmeldingen skal sikre, at cv-oplysningerne

er fyldestgørende, hvis der er forløbet mindre end tre måneder fra personen seneste

afmelding som jobsøgende. Med gentilmelding menes, at den ledige har været til-

meldt som jobsøgende, hvorefter den ledige kommer i ordinær beskæftigelse og her-

efter gentilmelder sig som ledig på ny.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at side 22 i høringsudkastet til lovforslaget bl.a.

omhandler de gældende regler om registrering af cv-oplysninger, jf. afsnit

2.2.1.1.2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger. Efter den gældende § 23, stk.

4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal personer omfattet af § 23, stk. 1, lø-

bende opdatere cv-oplysningerne, og jobcenteret skal løbende påse, at oplysnin-

gerne er fyldestgørende. Dagpengemodtagere er omfattet af lovens § 23, stk. 1. Det

fremgår bl.a. af bemærkningerne til bestemmelsen, at for dagpengemodtagere skal

jobcenteret også påse, at oplysningerne er i overensstemmelse med dagpengemod-

tagerens rådighedsforpligtelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Der hen-

vises til lovforslag nr. L 209 Forslag til Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats frem-

sat den 27. marts 2019.

Bemærkningerne har givet anledning til ændringer af lovforslaget.

Kommunale Velfærdschefer (KV) er enige i forslaget om at afskaffe cv-samtalen og

de to obligatoriske rådighedssamtaler inden for de første 6 måneders ledighed. KV

foreslår også, at reglen om en obligatorisk jobsamtale med a-kassen (efter 16 måne-

ders ledighed) udgår. Baggrunden for forslaget er, at der vil ske en forenkling af

reglerne. Derudover er erfaringen, at borgerne ikke ønsker deltagelse af a-kassen ved

16 måneders samtalen, fordi de har haft et længerevarende forløb med deres sagsbe-

handler.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at en afskaffelse af den gældende regel om en

jobsamtale om en obligatorisk intensiveret indsats senest, når personen har været

ledig i 16 måneder, jf. § 32, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ligger uden

for ”Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

FH foreslår, at da dagpengeperioden for dimittender fremadrettet kun er på 12 må-

neder, at der iværksættes en særlig indsats for disse dimittender ved at holde en sær-

skilt fællessamtale med dem, med henblik på at give dem en styrket indsats gennem

ekstra støtte til jobsøgningen og jobformidling.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at FH’s forslag om en særlig indsats for dimit-

tender ligger uden for ”Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen”.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

KL bemærker, at set fra de lediges perspektiv, vil det selvfølgelig være en forenkling,

at de nuværende ni samtaler det første halve år samles til seks jobsamtaler, hvilket

KL bakker op om. Men der er en række forhold som betyder, at jobrejsen for en del

ledige vil blive mere besværlig. Mange vil have langt til nærmeste a-kasse afdeling,

hvilket betyder, at deres mulighed for at vælge fysiske samtaler i praksis vil være

begrænset.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at reglerne om udvidet mulighed for samtaler

over video eller telefon med jobcentrene og a-kasserne trådte i kraft den 22. marts

2023. Reglerne forventes fortsat at gælde efter lovforslagets forventede ikrafttræ-

delse, og betyder, at dagpengemodtagere kan vælge, om de vil holde 2. og 3. samtale

med a-kassen over video, telefon eller ved fysisk fremmøde.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

Holstebro Kommune bemærker, at Beskæftigelsesministeriet er kommet til at lave

en skrivefejl i lovforslagets § 1, nr. 21 vedrørende forslaget til § 33, stk. 4, i lov om

en aktiv beskæftigelsesindsats, om a-kassens deltagelse i fælles jobsamtaler, hvor

der skal stå § 32, stk. 2, i stedet for § 31, stk. 2.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at der ikke er tale om en skrivefejl, da § 33, stk.

4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats efter vedtagelsen af lov nr. 295 af 20. marts

2023 henviser til de fælles jobsamtaler i § 31, stk. 2, og § 32, stk. 2. Lov nr. 295 af

20. marts 2023 trådte i kraft den 22. marts 2023.

Lovforslaget ændrer § 33, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats således, at

a-kassen kan vælge at deltage ved personligt digitalt fremmøde (video) i de fælles

jobsamtaler efter forslaget til lovens § 31, stk. 1, 3. pkt., og § 32, stk. 2, medmindre

personen anmoder om, at a-kassen deltager ved personligt fremmøde sammen med

personen. Det betyder, at a-kassen kan deltage over video i de fælles jobsamtaler i

jobcenteret. Det vil dreje sig om den første jobsamtale med jobcenteret og jobsam-

talen om en obligatorisk intensiveret indsats, senest når personen har været ledig i

16 måneder.

Forslaget er en konsekvens af, af de to fælles jobsamtaler i de første 6 måneders

afskaffes med lovforslaget, og at a-kassen kan deltage i den første jobsamtale med

jobcenteret.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

2.1.2.3. Selvbooking

Ankestyrelsen henleder opmærksomheden på, at lovforslaget ikke indeholder regler

om muligheden for at klage over a-kassernes afgørelser om selvbooking efter § 35 i

lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Kommunernes afgørelser om selvbooking

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

kan påklages til Ankestyrelsen. Som Ankestyrelsen læser lovforslaget, bortfalder

muligheden for at klage over en afgørelse om selvbooking for dagpengemodtagere i

de første tre måneder af ledighedsforløbet med lovforslaget.

Beskæftigelsesministeriet har på baggrund af Ankestyrelsens høringssvar og efter

nærmere overvejelser præciseret lovforslaget således, at det fremgår af lovforslaget,

at a-kassens afgørelser efter § 35 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om at fra-

tage en person retten til selvbooking vil kunne påklages til Ankestyrelsen senest 4

uger efter, at afgørelsen er meddelt. Forslaget omfatter a-kassens afgørelse i de før-

ste tre måneder, hvor a-kassen varetager kontaktforløbet.

Bemærkningerne har givet anledning til ændringer af lovforslaget.

2.1.2.3. Ansvar for kontaktforløbet for dagpengemodtagere i målgruppen

for uddannelsespålæg og dagpengemodtagere i risiko for langtidsledighed

Kommunale Velfærdschefer (KV) foreslår, at forslagets regler om, at jobcenteret

fortsat tilrettelægger og gennemfører kontaktforløbet for dagpengemodtagere, som

potentielt er i målgruppen for et uddannelsespålæg, udgår. Baggrunden herfor er, at

KV ønsker ens og forenklede regler for alle i målgruppen. Forslaget flugter også med

lovforslagets intentioner om at forenkle beskæftigelsesindsatsen og ikke lave sær-

regler til bestemte målgrupper. Hertil bemærker KV, at lovforslaget stiller krav om,

at jobcenteret vil skulle holde mindst seks individuelle jobsamtaler med borgeren i

de første 6 måneder. Denne del af forslaget følger således ikke reglerne om kontakt-

forløbet i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor der kun er krav om fire indi-

viduelle jobsamtaler med borgeren i de første 6 måneder.

KL bemærker, at det fremgår af den politiske aftale, at udmøntningen af arbejdsde-

ling i store træk er en videreførelse af a-kasseforsøget. I a-kasseforsøget visiteres

ledige med risiko for langtidsledighed, bl.a. dimittender, til jobcenteret straks der

konstateres behov for tidlig indsats. KL stiller sig derfor undrende overfor, at der i

lovforslaget lægges op til, at alle borgere (undtaget unge med uddannelsespålæg)

skal blive i a-kassen de første tre måneder, uanset risiko for langtidsledighed og be-

hov for en tidlig indsats.

KL foreslår, at modellen fra a-kasseforsøget videreføres. Det er særligt vigtigt ved-

rørende dimittender med risiko for langtidsledighed, efter at dagpengeperioden er

reduceret fra to til ét år som følge af den politiske aftale ”Hurtigere i job og et stær-

kere arbejdsmarked” (2022).

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at det fremgår af ”Anden delaftale om nytænk-

ning af beskæftigelsesindsatsen”, at a-kasserne får ansvaret for kontaktforløbet for

dagpengemodtagere i de første tre måneder af ledighedsforløbet. Lovforslaget læg-

ger derfor op til, at a-kasserne får ansvaret for kontaktforløbet i de første tre måne-

der af en dagpengemodtagers ledighed. A-kasserne skal dog senest 2 uger efter per-

sonens tilmelding som jobsøgende visitere dagpengemodtagere, som er under 25 år,

som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og som ikke har forsørger-

pligt overfor hjemmeboende børn (dagpengemodtagere, som potentielt er i målgrup-

pen for et uddannelsespålæg), til et kontaktforløb i jobcenteret.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

Det er Beskæftigelsesministeriets opfattelse, at indsatsen for dagpengemodtagere,

som potentielt er i målgruppen for uddannelsespålæg, vurderes bedst varetaget i

jobcenteret, idet jobcenteret skal give dem en indsats, og der er tale om få personer.

Dagpengemodtagere i målgruppen for uddannelsespålæg vil dermed være den ene-

ste undermålgruppe, som skal visiteres til jobcenteret de første tre måneder.

Lovforslaget lægger ikke op til, at a-kasserne kan visitere ledige i risiko for lang-

tidsledighed til et kontaktforløb i jobcenteret, hvilket adskiller sig fra a-kasseforsø-

get. Det er Beskæftigelsesministeriets opfattelse, at målgruppen kan håndteres i a-

kasserne, da den mest effektive indsats er jobrettede samtaler, som netop er det, a-

kasserne skal holde de første tre måneder.

Beskæftigelsesministeriet bemærker også, at det fremgår af ”Anden delaftale om ny-

tænkning af beskæftigelsesindsatsen”, at antallet af samtaler for dagpengemodta-

gere i de første 6 måneders ledighed reduceres med aftalen fra ni til seks. En ændring

af kravet til antal obligatoriske jobsamtaler fra seks til fire i de første 6 måneder

ligger derfor uden for ”Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen”.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

2.1.2.4. Mindre intensiv indsats og klageadgang

Kommunale Velfærdschefer (KV) ønsker præciseret, hvordan jobcentrene skal for-

holde sig, hvis borgeren er vurderet omfattet af mindre intensiv indsats ved overgang

til jobcentrene. KV foreslår, at det præciseres i reglerne, at en sag ikke vil skulle

overleveres til jobcentrene, hvis borgeren er omfattet af mindre intensiv indsats ved

overgangsdatoen. Hvis der efterfølgende – efter de tre måneder – bliver rejst tvivl

om borgerens generelle rådighed, vil borgerens sag kunne videreføres til jobcen-

trene. KV oplyser, at baggrunden for forslaget er, at såfremt borgeren eksempelvis

fritages 2,5 måned inde i kontaktforløbet, hvor a-kassen varetager kontaktforløbet,

vil det være omstændeligt at oprette en sag i kommunen for 14 dage, hvor borgeren

er vurderet omfattet af mindre intensiv indsats ved overgang til jobcentrene.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at det fremgår af ”Anden delaftale om nytænk-

ning af beskæftigelsesindsatsen”, at a-kasserne får ansvaret for kontaktforløbet for

dagpengemodtagere i de første tre måneder af ledighedsforløbet. Det er derfor også

a-kassernes opgave at vurdere, hvorvidt den enkelte borger er omfattet af mindre

intensiv indsats, inden borgeren overgår til kontaktforløbet i jobcenteret. Hvis a-

kassen i de første tre måneder har vurderet, at en borger er omfattet af mindre in-

tensiv indsats, vil sagen være berosat ved overgangen til jobcenteret. Når personen

overgår til et kontaktforløb i jobcenteret, er det op til jobcenteret at vurdere, om

personen fortsat opfylder betingelserne for at være omfattet af mindre intensiv ind-

sats.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

DAK henviser til, at det fremgår af lovforslagets § 1, nr. 34 (nu nr. 35), at a-kasserne

fremover – mens en person har sit forløb i a-kassen – kan træffe afgørelse om, at

personen ikke er omfattet af mindre intensiv indsats, men af den almindelige indsats.

DAK fremhæver herefter, at det fremgår af lovforslagets § 1, nr. 38 (nu nr. 39), at a-

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

kassernes afgørelser kan påklages til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59

b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. DAK ønsker, at

det fremgår tydeligt af bemærkningerne, at der er direkte klageadgang til Ankesty-

relsens Beskæftigelsesudvalg, og at klager over afgørelser, som a-kasserne træffer

efter § 106 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, dermed ikke skal behandles af

Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring (CKA).

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at det fremgår af bestemmelsens ordlyd, at de

pågældende afgørelser kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Af-

gørelserne vil derfor modsætningsvist ikke kunne indbringes for Center for Klager

om Arbejdsløshedsforsikring (CKA).

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

DAK oplyser i forlængelse af bemærkningerne om samtaler og indsats i forbindelse

med kontrolaktioner, at der ønskes en stillingtagen til, om der skal træffes afgørelse,

når en person omfattes af samtaler og indsats efter § 38 i lov om en aktiv beskæfti-

gelsesindsats, og om der i så fald skal etableres en særskilt klageadgang for afgørel-

ser, der træffes af a-kasserne i denne situation. DAK bemærker hertil, at der efter

gældende ret findes en generel adgang til at klage over en kommunes afgørelser efter

loven, jf. § 204 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, men en sådan ikke tilsva-

rende findes for a-kassernes afgørelser efter loven.

Det er Beskæftigelsesministeriets opfattelse, at en indkaldelse til jobsamtale er fak-

tisk forvaltningsvirksomhed og dermed ikke er en afgørelse. At der skal indkaldes til

jobsamtaler hver 14. dag over en periode på tre måneder, hvis tvivlen skyldes, at

personen har opholdt sig i udlandet, ændrer ikke på, at selve indkaldelsen til en

jobsamtale efter § 38, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er faktisk for-

valtningsvirksomhed. Ministeriet vurderer derfor ikke, at det er relevant at etablere

en særskilt klageadgang for indkaldelse til jobsamtaler efter § 38, stk. 1, i loven.

Desuden lægger lovforslaget op til, at a-kassen i de første tre måneder, hvor a-kas-

sen varetager kontaktforløbet, skal bede jobcenteret sørge for, at personen inden 2

uger efter den første jobsamtale som led i forløbet får et tilbud efter kapitel 11-14 i

loven. Det vil derfor være jobcenteret, der vil skulle træffe eventuelle afgørelser om

tilbud.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

2.1.2.5. Jobsamtaler og indsats i forbindelse med kontrolaktioner

DAK henviser til, at det fremgår af § 38, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesind-

sats, at jobcenteret straks skal indkalde en person omfattet af lovens § 6, nr. 1-3, til

en jobsamtale, når der ved offentlige myndigheders kontrolaktion er rejst tvivl om

personens generelle rådighed. Jobsamtalen skal holdes inden for 1 uge fra meddelel-

sen fra en anden myndighed er modtaget. Skyldes tvivlen, at personen har opholdt

sig i udlandet, skal jobcenteret herefter holde en jobsamtale hver 14. dag med perso-

nen indtil tre måneder efter første jobsamtale. Jobcenteret skal inden for 2 uger efter

jobsamtalen, jf. stk. 1, 1. pkt., sørge for, at personen får et tilbud efter kapitel 11-14,

jf. § lovens 38, stk. 2.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

DAK gengiver lovforslagets § 1, nr. 26 og 27 (nu nr. 27 og 28), og henviser til, at

lovens § 38 i sin tid var tiltænkt kontrolaktioner i f.eks. pizzeriaer, hvor man kunne

antræffe personer, som tydeligvis arbejdede, men som hævdede, at de var blevet an-

sat samme dag. DAK henviser desuden til, at bestemmelsen også var tiltænkt perso-

ner, hvor der var en formodning om, at vedkommende ikke opholdt sig i Danmark,

men i stedet havde fast eller længerevarende ophold i udlandet.

DAK oplyser, at Lufthavnstilsynet er blevet genindført siden indførelsen af lovens §

38, og at Lufthavnstilsynet ved kontrolaktioner i forskellige lufthavne antræffer per-

soner, som rejser ind i landet efter et udlandsophold af kortere eller længere varig-

hed, herunder efter en kort ferie. DAK oplyser videre, at såfremt disse personer er

tilmeldt som ledige og ser ud til at få udbetalt ydelser, vil deres a-kasse eller kom-

mune modtage meddelelse fra Lufthavnstilsynet om, at der er rejst tvivl om, hvorvidt

der uberettiget er udbetalt ydelser under udlandsopholdet. A-kassen eller kommunen

skal herefter undersøge sagen og evt. træffe afgørelse om sanktion og tilbagebetaling

af ydelser udbetalt med urette.

DAK mener ikke, at der i den forbindelse skal indkaldes til samtaler hver 14. dag i

tre måneder og sørges for, at der gives tilbud inden for 2 uger.

DAK oplyser hertil, at når der rejses tvivl om, hvorvidt der med urette er udbetalt

ydelser under et udlandsophold, er der tale om en alvorlig sag, der skal undersøges.

DAK oplyser, at tvivlen i dette tilfælde i højere grad handler om en eventuel udbe-

taling med urette efter en enkeltstående udrejse – i modsætning til en tvivl om per-

sonens generelle rådighed. Personen er i Danmark antruffet på vej ind i landet, og

der er således ikke rejst tvivl om, hvorvidt den pågældende faktisk opholder sig i

Danmark.

DAK oplyser videre, at det på tidspunktet for Lufthavnstilsynets meddelelse om, at

en person er antruffet under en kontrolaktion i lufthavnen, er usikkert, om der over-

hovedet er en sag.

DAK oplyser hertil, at Lufthavnstilsynet i 2021 rejste 543 sager over for a-kasser og

kommuner. Heraf blev de 214 henlagt (ca. 39% af sagerne). I 2022 blev der rejst 625

sager. Heraf er 168 indtil videre henlagt (ca. 27% af sagerne).

DAK henviser til, at det er uhensigtsmæssigt, hvis alle personer, som antræffes i

kontrolaktioner i lufthavne, skal have samtaler og indsats efter lovens § 38 – i særlig

grad, hvis det viser sig, at der reelt ikke er en sag. DAK henviser til, at indsatsen i

sig selv er mistænkeliggørende og indgribende og derfor kun bør iværksættes, hvis

der er et reelt og tilstrækkelig stærkt grundlag til det.

DAK ønsker derfor, at det præciseres i bemærkningerne, at der kun skal holdes sam-

taler og gives en indsats efter § 38, hvis der er tvivl om en persons generelle rådighed

efter en kontrolaktion – hvilket ikke er hovedreglen ved kontrol af personens indrejse

til landet. DAK ønsker desuden, at det er op til den enkelte kommune og a-kasse –

og ikke den meddelende myndighed – at vurdere, om der skal iværksættes en indsats

efter lovens § 38.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at det fremgår af ”Anden delaftale om nytænk-

ning af beskæftigelsesindsatsen”, at a-kasserne får ansvaret for kontaktforløbet for

dagpengemodtagere i de første tre måneder af ledighedsforløbet. Lovforslagets § 1,

nr. 27, hvorefter a-kassen på tilsvarende vis holder jobsamtalerne inden for de første

tre måneder, hvor a-kassen varetager kontaktforløbet, er derfor en direkte konse-

kvens af aftalepartiernes beslutning om et forenklet kontaktforløb.

Lovforslaget lægger op til, at a-kassen skal indkalde dagpengemodtagere til en job-

samtale, når der ved offentlige myndigheders kontrolaktion er rejst tvivl om perso-

nens generelle rådighed i de første tre måneder, hvor a-kassen varetager kontakt-

forløbet. Jobsamtalen skal holdes inden for 1 uge fra meddelelsen fra en anden myn-

dighed er modtaget. Skyldes tvivlen, at personen har opholdt sig i udlandet, skal a-

kassen herefter holde en jobsamtale hver 14. dag med personen indtil tre måneder

efter første jobsamtale. Når personen overgår til et kontaktforløb i jobcenteret, fort-

sætter jobcenteret forløbet indtil tre måneder efter første jobsamtale i a-kassen. Sam-

tidig skal a-kassen bede jobcenteret sørge for, at personen inden 2 uger efter den

første jobsamtale som led i forløbet får et tilbud efter kapitel 11-14 i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats.

Ministeriet bemærker desuden, at det fremgår af ”Anden delaftale om nytænkning

af beskæftigelsesindsatsen”, at det er vigtigt med en stærk beskæftigelsesindsats

uden unødigt bureaukrati. Det er derfor ministeriets vurdering, at der ikke bør fast-

sættes særregler om a-kassernes brug af jobsamtaler og indsats i forbindelse med

kontrolaktioner. Ministeriet bemærker desuden, at en ændring af disse regler ligger

uden for aftalen.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

2.1.3. »Min Plan« og a-kassens samt personens fælles indstilling af tilbud

m.v. til jobcenteret

KL bemærker generelt, at der med lovforslaget er lagt op til en væsentlig komplek-

sitet for de borgere, der har brug for en tidlig indsats inden for de første tre måneder.

Her skal de sammen med a-kassen skriftligt ansøge jobcenteret om et tilbud, hvoref-

ter jobcenteret skal træffe beslutning på et ufuldstændigt grundlag.

KL bemærker konkret, at der i lovforslaget er lagt op til, at det fortsat er jobcenteret,

der bevilger tilbud i hele ledighedsperioden. Det er KL som udgangspunkt enig i.

Men, der er lagt op til en bureaukratisk arbejdsgang, der kræver både ny IT-udvikling

og nye procesregler.

KL gør opmærksom på, at jobcentrene skal leve op til en lang række dokumentati-

onskrav for lovligt at kunne tildele et tilbud. Det vil i praksis være vanskeligt for

kommunerne at sikre sig, at sagerne er tilstrækkeligt belyst og korrekt dokumenteret

uden en dialog med borgeren. Det kan gøres langt smidigere ved at fastholde ar-

bejdsgangen fra a-kasseforsøget, hvor den ledige, som a-kassen vurderer har behov

for et tilbud inden for de første tre måneder, visiteres til jobcenteret. Alternativt må

man bygge på det løbende gode samarbejde mellem a-kasser og jobcentre, og løse

opgaven omkring eventuelle tidlige tilbud ved en ubureaukratisk, ikke-reguleret

kommunikation mellem a-kasser og kommuner.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

Dansk Socialrådgiverforening mener, at forslaget om a-kassens og personens fælles

indstilling om tilbud til jobcenteret til en vis grad kræver, at a-kassen har en idé om

hvilke tilbud, som kan bevilliges. Herudover må det sammen gøre sig gældende i

forhold til de handicapkompenserede ordninger.

Dansk Socialrådgiverforening finder det meget vigtigt, at der er et godt og løbende

samarbejde mellem a-kasser og jobcenteret, fordi der vil være nogle af de forsikrede

ledige, som også har problemer ud over ledighed. Hvad angår de ledige, som har

andre udfordringer, er det vigtigt, at de også får råd og vejledning i forhold til andre

indsatser og mulighed for den tværgående hjælp, som der kan være behov for.

Cabi bemærker, at vi ved, at afgangen til job fra ledighed er størst i de første tre

måneder, og derfor er det i disse måneder særligt vigtigt, at der sker en tidlig indsats

med en hyppig opfølgning og smidige arbejdsgange i forhold til bevilling af støt-

tende tilbud.

Cabi bemærker også, at der ved den skitserede model er risiko for, at ledige, som har

behov for en tidlig virksomhedsvendt indsats, får sværere ved at få en tidlig bevil-

ling. Dels kan der være usikkerhed omkring, hvorvidt kommunerne bevilger det, som

a-kasserne foreslår. Sagsbehandlingen og tilhørende mange led i arbejdsgangene på

tværs af a-kasser og jobcentrene kan tage unødig tid i den afgørende tidlige ledig-

hedsfase. Dette er kritisk, da a-kasser og medlemmer har ganske kort tid sammen.

Dertil kommer, at den viden, som a-kassen har oparbejdet, kan risikere at gå tabt,

når primær aktør skifter.

Dansk Handicapforbund finder det i forhold til a-kassens og personens fælles ind-

stilling om tilbud til jobcenteret afgørende, at det fremgår meget tydeligt, hvilke kri-

terier der skal lægges til grund for et egentligt ’sporskifte’ tilbage fra a-kasse til job-

center eller i samarbejde med jobcenteret. Det afgørende er en hurtig afklaring og en

hurtig, ubureaukratisk bevilling af kompenserende hjælp.

Kommunale Velfærdschefer (KV) foreslår, at reglerne om fælles indstilling af tilbud

m.v. til jobcenteret udgår, og at a-kassen har afgørelseskompetencen og budgettet i

de første tre måneder af ledighedsforløbet. Samtidig foreslår KV, at a-kasserne ikke

skal have en særskilt forklaring fra jobcentrene, såfremt en borger får afslag på et

tilbud, idet borgeren allerede får tilsendt et afgørelsesbrev i forbindelse med ansøg-

ningen. Baggrunden for forslaget er, at hvis a-kassen har ansvaret for kontaktforlø-

bet, så burde den også få kompetencen til at træffe afgørelse om tilbud og/eller un-

derstøttende indsatser efter reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Reglen

er således ikke medvirkende til at gennemføre et fleksibelt kontaktforløb. KV mener,

at forslaget også flugter med lovforslagets intentioner om at forenkle beskæftigel-

sesindsatsen.

Alternativt foreslår KV, at en fælles indstilling om tilbud ikke skal omfatte øvrig

vejledning og opkvalificering. Baggrunden for dette er, at der ikke skal bruges res-

sourcer på vurdering af dette i de først tre måneder af kontaktforløbet i jobcentrene,

fordi tidligere lovforslag har indført en omlægning af en del af indsatsen, der i dag

gives som øvrig vejledning og opkvalificering. Det vil også understøtte lovforslagets

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

intention om, at jobcentrene bruger ressourcerne der, hvor de har størst effekt og

kommer flest ledige til gavn.

Herudover foreslår KV også som alternativ, at der laves formkrav til en indstilling

fra a-kassen til jobcenteret således, at det ikke er sagsoplysningen mellem to myn-

digheder, der besværliggør vurderingen af tilbuddet. For at skabe en smidigere kom-

munikation mellem a-kasserne og jobcentrene foreslår KV, at der stilles en fælles

kommunikationsplatform til rådighed.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at det fremgår af ”Anden delaftale om nytænk-

ning af beskæftigelsesindsatsen”, at hvis a-kassen sammen med borgeren vurderer,

at dagpengemodtageren vil have gavn af et tilbud, der påbegyndes inden for de første

tre måneders ledighed eller igangsættes i forlængelse heraf, sender a-kassen en ind-

stilling herom til jobcentret. Såfremt jobcentret afviser a-kassens indstilling, skal det

begrundes over for medlemmet og a-kassen.

Lovforslaget lægger derfor op til, at hvis jobcenteret har truffet afgørelse om afslag

på en fælles indstilling fra a-kassen og personen, som jobcenteret har modtaget i

den periode, hvor a-kassen har ansvaret for kontaktforløbet, orienterer og begrun-

der jobcenteret afslaget over for a-kassen. Indstillingen kan omhandle tilbud efter

kapitel 11-14 og understøttende indsatser efter kapitel 26-28 i lov om en aktiv be-

skæftigelsesindsats.

Baggrunden for forslaget er, at hvis a-kassen sammen med personen vurderer, at

personen vil have gavn af et tilbud eller en understøttende indsats, der påbegyndes

i de første tre måneder eller igangsættes i forlængelse heraf, vil a-kassen og perso-

nen kunne sende en fælles indstilling herom til jobcenteret. Det forudsættes med for-

slaget, at a-kassen og personen er enige om indstillingen. I de tilfælde, hvor a-kassen

og personen er uenige om indstillingen, vil a-kassen ikke skulle sende en indstilling

til jobcenteret. A-kassen vil i disse tilfælde kunne henvise personen til selv at rette

henvendelse til jobcenteret.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at en visitation af ledige, som a-kassen vurde-

rer har behov for et tilbud i de første tre måneder, til jobcenteret ligger uden for

”Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen”.

Beskæftigelsesministeriet er enig i, at der bør være et løbende godt samarbejde og

en god kommunikation mellem a-kasser og jobcentre. Samtidig bemærker ministe-

riet, at jobcentrene godt kan være i dialog med personen og a-kassen om f.eks. et

konkret tilbud i de første tre måneders ledighed, hvis der er behov herfor, uanset at

a-kasserne har ansvaret for kontaktforløbet. Jobcentrene skal i overensstemmelse

med de almindelige forvaltningsretlige regler sørge for, at sagen er tilstrækkeligt

oplyst, før de træffer afgørelse. Hvis oplysningerne i »Min Plan« ikke er tilstrække-

lige, kan jobcentrene kontakte personen og/eller a-kassen med henblik på at belyse

sagen.

Med hensyn til it-understøttelse af kommunikationen mellem jobcenter og a-kasse

om indstilling af tilbud kan dette ske med ganske små it-ændringer for a-kasser, job-

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

centre og for det fælles it-baserede datagrundlag i STAR ved at anvende samme ka-

nal som a-kasserne hidtil har anvendt ved fremsendelsen af udkast til »Min Plan« til

jobcentret. Denne kommunikationsform har hidtil været administrativt reguleret i

databekendtgørelsen, og det vil tilsvarende kunne ske i forhold til kommunikationen

om indstilling af tilbud.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

DAK bemærker til forslaget om jobcenterets orientering og begrundelse af afslag

over for jobcenteret, at DAK mener umiddelbart ikke, at man kan have en sådan

regel uden at have en regel andetsteds i loven, som statuerer, at a-kassen og personen

ved fælles indstilling kan bede jobcenteret om et tilbud eller en understøttende ind-

sats.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at a-kassen allerede i dag kan fore-

slå/indstille et tilbud eller en understøttende indsats til jobcenteret. Samtidig bemær-

ker ministeriet, at det fremgår af ”Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelses-

indsatsen”, at det er vigtigt med en stærk beskæftigelsesindsats uden unødigt bu-

reaukrati. Det er derfor også ministeriets opfattelse, at der ikke skal fastsættes yder-

ligere særregler herom.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget

2.1.4. A-kassernes bistand til jobsøgende og arbejdsgivere

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) påpeger, at virksomhederne vil skulle være i kon-

takt med op til 22 forskellige a-kasser. Det vil være en stor administrativ byrde for

virksomhederne, hvis ét jobcenter skulle skiftes ud med 22 a-kasser.

Såfremt der er et politisk ønske om, at a-kasserne skal varetage kontakten med de

ledige de første tre måneder, så finder DA, at a-kasserne bør udvikle en løsning, der

effektivt koordinerer virksomhedskontakten, så det ikke ender med, at vejen mellem

virksomhederne og de ledige bliver længere.

DA mener, at lovforslaget i praksis vil stille store krav til, at a-kasserne ændrer deres

måde at arbejde på, og at det vil kræve en stærk opfølgning for at sikre, at det faktisk

sker.

DA foreslår, at Beskæftigelsesministeriet monitorerer, hvorvidt a-kasserne deler

jobordrer og følger op på deres og kommunernes evne til at besætte jobordrerne. Det

bør også være muligt at opgøre private leverandørers besættelsesgrad.

DA finder, at lovforslaget indeholder den risiko, at jobcentrenes dialog med virk-

somhedernes svækkes, fordi jobcenteret ikke længe har kontakt til de forsikrede le-

dige de første tre måneder. DA påpeger, at det kan medføre, at jobcenteret bliver en

mindre relevant samarbejdspartner for virksomhederne, og at ledige, som er længere

væk fra arbejdsmarkedet, vil få sværere ved at komme i job.

KL henviser til resultaterne i forhold til samspillet mellem virksomheder og jobcen-

trene og påpeger, at det enstrengede system har leveret dét, der har været intentionen

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

med beskæftigelseslovgivningen, at flere ledige er kommet i beskæftigelse og at

virksomhederne modtager en effektiv formidlings- og rekrutteringsbistand. KL fin-

der, at der er etableret stærke synergieffekter ved, at indsatsen for alle ledige har

været samlet et sted. KL anfører, at de stærke ledige er kommet hurtigere i job og

har været med til at skabe jobåbninger for ledige længere fra arbejdsmarkedet.

KL noterer sig, at der med lovforslaget alene er fokus på borgerdelen, og at forslaget

ikke forholder sig til beskæftigelsesindsatsens betydning for arbejdsudbuddet og for

virksomhedernes efterspørgsel af arbejdskraft. KL anfører, at KL længe har priori-

teret god virksomhedsservice og at det er en grundlæggende præmis for en stærk

aktiv beskæftigelsesindsats, at jobcentrene fortsat har mulighed for at udsøge og for-

midle de stærkeste og mest jobparate borgere.

KL anfører, at kun 3F og FOA er til stede i det meste af landet med hhv. 54 og 42

lokalafdelinger, mens 13 a-kasser har mindre end ti lokalafdelinger. KL er både be-

kymret for den øgede kompleksitet for arbejdsgiverne, der nu får flere indgange til

beskæftigelsessystemet, og for arbejdsudbuddet, hvis der ikke fremadrettet er et

stærkt fokus på brancheskift og bred jobsøgning hos de nyledige dagpengemodta-

gere.

KL er bekymret for negative konsekvenser for arbejdsudbuddet og for servicen til

virksomhederne. KL finder i den forbindelse, at kommunerne har et stærkt økono-

misk incitament, qua øgede skatteindtægter, til både at sikre, at ledige hurtigst muligt

kommer i job og at virksomhederne har adgang til kvalificeret arbejdskraft.

KL finder i øvrigt, at det i lovforslaget er uklart om a-kasserne forpligtes til at udøve

virksomhedsservice. KL henviser til, at opgaven med rekruttering i ændringerne til

LAB umiddelbart fremstår som en ”kan” opgave, mens det andre steder, f.eks. i

LOB, fremstår som en ”skal” opgave.

KL ønsker, at følgende fastslås:

Det fortsat er kommunerne, der har hovedansvaret for service til virksomhe-

derne.

virksomhederne fortsat vil kunne have deres ene indgang i kommunen

både jobordrer og formidlingsrelevante oplysninger (CV’er), der vedrører

borgeren skal kunne tilgås af jobcentre de første tre måneder med henblik

på at jobcentrene kan udsøge og formidle kandidater til job, uddannelse og

opkvalificeringsforløb

a-kassen forpligtes til at informere relevant arbejdsgiver om ny kontaktper-

son i jobcenteret i de tilfælde, hvor borgeren er i virksomhedsrettet tilbud og

overgår fra a-kasse til jobcenter

a-kassen forpligtes på at overdrage virksomhedskontakten på evt. igangsatte

jobordrer, hvor en formidlet borger er overgået til kontaktforløb i jobcenteret

der skabes klarhed over, hvem der har ansvar for opfølgning hos virksom-

hederne

kommunerne, i evt. udstillinger af resultater, krediteres for jobformidling,

opkvalificering og ansættelser der er igangsat af jobcenteret, også mens bor-

geren har forløb i a-kassen.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

DAK mener, at man i lovforslaget har lagt sig et passende sted ift. a-kassernes bi-

stand til hhv. jobsøgende og arbejdsgivere og ift. et tværgående samarbejde mellem

a-kasser om arbejdsgiveres rekruttering af ledige.

DAK støtter op om, at a-kassernes bistand i form af f.eks. vejledning om jobsøgning

og muligheder for job også til ikke-ledige medlemmer, eksempelvis studerende og

beskæftigede ”mellem 2 job”, nu klart hjemles. DAK støtter også op om, at a-kas-

serne skal bistå egne ledige medlemmer med at finde job – og formidle på tværs, når

formidlingen er baseret på et aftalt samarbejde mellem a-kasserne om en konkret

rekruttering til et job hos en arbejdsgiver.

DAK har afslutningsvist en række forslag til tekniske ændringer og korrektioner i

lovforslaget vedrørende jobformidling til ledige og arbejdsgivere.

FH henviser til, at jobcentret efter § 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har

til opgave at bistå jobsøgende og uddannelsessøgende med at finde job. Bestemmel-

sen indebærer, at alle jobsøgende kan henvende sig i jobcentret og anmode om bi-

stand til at finde et job, herunder også dagpengemodtagere.

FH finder, at der i loven bør indføres en bestemmelse om, at jobcentret skal give a-

kassen besked, hvis jobcentret har kontaktet et ledigt medlem, der fortsat er i kon-

taktforløb med a-kassen (indenfor tre måneder). Derfor bør der under § 11 i LAB

indføres en ny bestemmelse som stk. 5., som svarer til § 8 i bekendtgørelse om forsøg

med mere ansvar til a-kasser.

Aarhus Kommune (AAK) henviser til, at jobcentrene har en mangeårig erfaring med

rekruttering, jobformidling samt opsøgende virksomhedsservice og således har op-

bygget et stort kendskab til virksomhedernes behov på tværs af brancher, virksom-

hedstyper og jobfunktioner. AAK peger på, at det derudover er bekvemt for virk-

somhederne at have én indgang, også selvom deres rekrutteringsbehov strækker sig

over flere typer af medarbejdere og opgavetyper. AAK henviser ligeledes til, at KL’s

seneste tilfredshedsundersøgelse viser, at otte ud af ti virksomheder er tilfredse med

den service, de modtager i jobcenteret. AAK ser derfor ikke noget behov for at om-

lægge denne succesfulde virksomhedsservice.

AAK finder, at når a-kasserne også skal bistå virksomhederne med rekruttering og

jobformidling, får virksomhederne mange indgange at forholde sig til. AAK finder

samtidigt, at a-kasserne ikke dækker lige så bredt, som jobcentrene har mulighed for,

da mange a-kasser er branchespecialiseret. På trods af lovforslagets understregning

af, at a-kasserne skal servicere virksomhederne på tværs af brancher, er en bekym-

ring fra AAK, at lokale virksomheder med dette lovforslag vil opleve en mere frag-

menteret virksomhedsservice.

AAK ønsker endelig en præcisering så det fremgår tydeligt, at jobcentrene har mu-

lighed for at formidle ledige til job, selvom de er i kontaktforløb hos a-kassen. Det

er helt centralt for jobcentrene at kunne formidle ledige til job. Af lovbemærknin-

gerne fremgår det ikke tydeligt, finder AAK, at dette også gælder for de ledige, som

har deres kontaktforløb i a-kassen.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

Cabi foreslår, at der tænkes i bistand til jobcentre og a-kasser i forhold til, hvordan

de kan koordinere deres kontakt til virksomhederne. Cabi peger på faren for, at virk-

somhedernes ønsker til samarbejde, hvor de kun ønsker én indgang, når de skal re-

kruttere nye medarbejdere og en vel-koordineret kontakt fra og med medarbejderne

i jobcentrene kan blive udfordret.

Cabi er bekymret for, om der er tænkt den nødvendige støtte til opkvalificering af a-

kassemedarbejderne ind i det samlede oplæg. Cabi henviser til, at mange a-kasser

har oparbejdet en stor kompetence inden for de specifikke brancher, som de service-

rer og at en del ledige allerede på et tidligt tidspunkt har brug for vejledning om

arbejdsmarkedets muligheder på tværs af brancher.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at lovforslaget udmønter ”Anden delaftale om

nytænkning af beskæftigelsesindsatsen” fra juni 2022, hvori det fremgår, at a-kas-

serne skal kunne bistå borgerne med at finde job og bistå arbejdsgiverne med re-

kruttering og jobformidling på tværs af virksomhedstyper og brancher.

I forlængelse af aftalen fremgår det af lovforslaget under afsnit 2.4.2: For at kunne

bistå ledige borgere med at finde job og virksomheder med at rekruttere arbejdskraft

på tværs af virksomhedstyper og brancher forudsættes et samarbejde på tværs af a-

kasserne om konkrete rekrutteringer til virksomheder for at kunne målrette en job-

rettet indsats, hvor borgeren hurtigst muligt kommer i ordinær beskæftigelse.

STAR er i dialog med KL og DAK om en række implementeringsaktiviteter i efteråret

2023. Her kan man f.eks. opfordre til, at kommuner og a-kasser regionalt laver sam-

arbejdsaftaler om, hvordan man vil samarbejde om virksomhedsservice og jobfor-

midling. Der lægges med aftalen og lovgivningen ikke op til at fastlægge detailregler

om, hvordan a-kasser og jobcentre skal samarbejde, heller ikke om virksomhedsser-

vice og jobformidling.

Der ændres ikke på jobcentrenes mulighed for at bistå jobsøgende og arbejdsgivere,

og jobcentrene vil derfor have de samme muligheder for at kunne bistå ledige og

virksomheder som i dag.

FH finder, at der i loven bør indføres en ny orienteringsbestemmelse om, at jobcen-

teret skal give a-kassen besked, hvis jobcentret har kontaktet et ledigt medlem, der

fortsat er i kontaktforløb med a-kassen. Beskæftigelsesministeriet bemærker hertil,

at det fremgår af ”Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen”, at

det er vigtigt med en stærk beskæftigelsesindsats uden unødigt bureaukrati. Det er

derfor Beskæftigelsesministeriets opfattelse, at der ikke skal fastsættes flere regler

herom.

Med hensyn til målinger af jobordrer, fremgår det af aftalen, at ”der vil blive udvik-

let målinger med henblik på at have overblik over a-kassernes indsats”. Der er i

lovforslaget ikke foreslået nærmere regler om, hvordan dette skal foregå. Med hjem-

mel i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. § 32, stk.

6, kan der bl.a. fastsættes nærmere regler om jobcentrenes og a-kassernes registre-

ring og offentliggørelse af jobordrer. Beskæftigelsesministeriet vil gå i dialog med

DAK og KL om, hvordan dette håndteres bedst henset til aftalens indhold.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

DAK er kommet med en række lovtekniske præciseringer i lovtekst og bemærkninger

i relation til a-kassernes bistand til jobsøgende og arbejdsgivere, som alle er med-

taget i lovforslaget.

For så vidt angår KLs bemærkning om, at kommunerne skal krediteres for de

jobordrer og jobformidlinger de selv har sørget for, bemærker Beskæftigelsesmini-

steriet, at aftalen og lovforslaget ikke ændrer herved.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

2.1.4.1 Særligt om bemyndigelsesbestemmelsen til at fastsætte nærmere

regler om a-kassernes samarbejde i lovforslagets § 2, nr. 4, (Den fore-

slåede bestemmelse i Lov om organisering og understøttelse af beskæfti-

gelsesindsatsen m.v., § 18 b, stk. 4)

DAK finder, at den nye bemyndigelse i lov om organisering og understøttelse af

beskæftigelsesindsatsen m.v., som indsættes ved lovforslagets § 2, nr. 4 (forslag til

§ 18b, stk. 4), hvorefter ministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om a-

kassernes samarbejde med hinanden, er for bred og beskrevet for overordnet.

DAK henviser i den forbindelse til, at der af de specielle bemærkninger alene frem-

går, at ministeren får mulighed for at fastsætte regler om a-kassernes samarbejde om

f.eks. rekruttering af ledige til særlige brancher eller geografiske områder med man-

gel på arbejdskraft og DAK finder på den baggrund at der må lægges nogle mere

snævre rammer ned over bemyndigelsen.

Lederne anfører, at det fremgår, at ministeren kan fastsætte nærmere regler om a-

kassernes samarbejde indbyrdes. Lederne henviser til bemærkningerne til bestem-

melsen, hvoraf det fremgår, at ministeren får mulighed for nærmere at fastsætte reg-

ler om a-kassernes samarbejde om f.eks. rekruttering af ledige til særlige brancher

eller geografiske områder med mangel på arbejdskraft.

Lederne finder, at det er en meget bred bemyndigelse. Der er behov en mere uddy-

bende beskrivelse af, hvad bemyndigelsen nærmere indeholder, og hvordan den tæn-

kes udmøntet.

Beskæftigelsesministeriet tager høringssvarene til efterretning og har på baggrund

af høringssvarene og efter nærmere overvejelser ændret lovforslaget således, at be-

myndigelsen udgår.

Bemærkningerne har givet anledning til ændringer af lovforslaget.

2.1.4.2 Særligt om implementering af IT-systemer i forbindelse med a-

kassernes bistand til jobsøgende og arbejdsgivere

DA mener, at lovforslaget i praksis vil stille store krav til, at a-kasserne ændrer deres

måde at arbejde på og at en stærk opfølgning er afkrævet for at sikre, at denne ar-

bejdsændring finder sted.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

DA bemærker, at det f.eks. vil kræve, at a-kasserne vil dele virksomhedernes

jobordrer mellem sig og med kommunerne, ligesom kommunerne i dag deler

jobordrer mellem sig.

DA påpeger, at det vil kræve udvikling af IT-systemer i a-kassernes fagsystemer, der

kan kobles på det såkaldte Det Fælles Datagrundlag. IT-systemerne bør efter DA’s

mening udvikles, så andre private leverandører kan tilgå disse jobordrer.

FH bemærker, at følgende fremgår af lovforslaget: ”Det forventes, at a-kassernes

fagsystemer udvikles med hjemmel i § 32, stk. 6, i LOB, så de rent IT-teknisk inte-

grerer med eksisterende funktionalitet i DFDG med henblik på, at a-kasserne via

DFDG kan dele jobordrer på tværs af både a-kasser og kommuner. Det forventes, at

de nærmere regler om, hvad der skal registreres og indberettes til DFDG, vil blive

fastsat i databekendtgørelsen.”

FH finder, at bemyndigelsen er meget bred og ikke konkretiseret tilstrækkeligt. Det

er vigtigt, at der ikke fastsættes regler som modvirker, at a-kasserne kan have deres

egne systemer til rekruttering og jobformidling.

FH finder derudover, at det kun er jobordrer, der skal deles eller samarbejdes ind-

byrdes om, som skal indberettes til DFDG.

KL bemærker, at det fremgår af lovforslaget, at det

forventes,

at a-kassernes fagsy-

stemer udvikles, så de rent it-teknisk integrerer med eksisterende funktionalitet i det

fælles it-baserede datagrundlag (DFDG) med henblik på, at a-kasserne via DFDG

kan dele jobordrer på tværs af a-kasser og jobcentre. KL konstaterer, at der i dag er

a-kasser, som ikke har integration og bemærker hertil, at det må være en forudsæt-

ning, at alle a-kasser er fuldt integreret til DFDG den dag lovforslaget træder i kraft,

da det ellers vil få betydning for rekrutterings- og formidlingsopgaven.

DAK bemærker, at det, jf. lovforslagets bemærkninger, forventes, at a-kassernes fag-

systemer udvikles med hjemmel i § 32, stk. 6, i lov om organisering og understøttelse

af beskæftigelsesindsatsen m.v., for at fagsystemerne rent it-teknisk integrerer med

eksisterende funktionalitet i DFDG med henblik på, at a-kasserne via DFDG kan

dele jobordrer på tværs af a-kasser og kommuner.

DAK bemærker hertil, at DAK gerne vil i dialog med STAR om forventningerne i

forhold til den it-tekniske integration, og tidsperspektivet herfor. DAK forudsætter,

at der alene er tale om, at a-kasserne kobler sig på STAR’s jobordremodul.

DAK bemærker, at mange a-kasser i dag har egne it-systemer og arbejdsgange, f.eks.

til administration af opgaver med rekruttering til arbejdsgivere og jobformidling. Det

er afgørende vigtigt, at der ikke stilles krav, som modvirker anvendelsen af allerede

etablerede systemer, som evt. deles med forskellige samarbejdspartnere.

DAK ønsker heller ikke, at der stilles krav om bestemte arbejdsgange, eller om ind-

beretning fra disse systemer til DFDG eller om datafangst eller datadeling mellem

disse systemer og DFDG.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

DAK bemærker, at a-kasserne gerne vil koble sig på jobordremodulet og via DFDG

dele jobordrer og formidle ledige på tværs af a-kasser og kommuner til de job, der

oprettes i modulet – men tilkoblingen bliver for nogle et supplement til eksisterende

systemer.

AC forudsætter, at det med forslaget til LOB § 18 b, stk. 3 og 4, samt bemærknin-

gerne på side 43, ikke er intentionen, at a-kasserne ikke længere kan have egne sy-

stemer til rekruttering og jobformidling.

Beskæftigelsesministeriet har noteret sig FH’s afgrænsning af hvilke jobordrer, der

skal indberettes til DFDG.

Beskæftigelsesministeriet kan bekræfte, at det er intentionen, at a-kasserne kan have

egne systemer til rekruttering og jobformidling.

Der har siden december 2016 været fastsat regler i databekendtgørelsen om

jobordrer vedrørende forskellige jobtyper og senest i bekendtgørelse nr. 257 af 8.

marts 2023 om jobcentrets indberetning af jobordrer til DFDG, hvor det i § 133, stk.

6, bl.a. følger, at ”Jobcentret registrerer og indberetter jobordrer vedrørende for-

skellige jobtyper, jf. stk. 1”.

Det påtænkes, at bekendtgørelsen tilpasses således, at det indarbejdes, at a-kasserne

fremover skal indberette og registrere jobordrer vedrørende forskellige jobtyper.

Dette kan gøres via a-kassernes egne systemer, der kan koble sig på Det IT-baserede

Fælles Data Grundlag (DFDG), så medarbejderne i a-kasserne kan fortsætte med

et system, de kender, samtidig med, at DFDG understøtter, at systemerne taler sam-

men på tværs (hvis der f.eks. er forskellige it-leverandører). Dette svarer til den

måde jobcentrene i dag arbejder med at kunne dele jobordrer på tværs af kommuner.

Det forventes, at tidspunktet for ikrafttrædelse af pligt for a-kasserne til at kunne

dele jobordrer via DFDG vil blive fastsat efter nærmere drøftelse med KL og DAK.

Beskæftigelsesministeriet er enig i KL’s ambition om, at integrationen bør være på

plads ved lovforslagets ikrafttrædelse.

FH’s bemærkninger vedrørende bemyndigelsen i lov om organisering og understøt-

telse af beskæftigelsesindsatsen m.v. giver ikke anledning til ændringer, idet der er

tale om en eksisterende bemyndigelse, der ikke er foreslået ændret i nærværende

lovforslag.

2.1.4.3. Datatilsynet

Datatilsynet bemærker, at det fremgår af den foreslåede bestemmelse i LAB § 13,

stk. 4, at hvis en a-kasse samarbejder med andre a-kasser om en konkret rekruttering

til en virksomhed, kan a-kassen ”få adgang til formidlingsrelevante oplysninger i det

fælles it-baserede datagrundlag om de andre a-kassers medlemmer”. Datatilsynet be-

mærker videre, at det for Datatilsynet er uklart, om der gives en ny adgang til et

datagrundlag, eller om adgangen allerede findes og med lovforslaget reguleres nær-

mere.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

Datatilsynet bemærker, at det fremgår af forslaget til § 13, stk. 4, at den type oplys-

ninger, der kan deles, er ”formidlingsrelevante” oplysninger, ”herunder cv-oplysnin-

ger og oplysninger om personnummer”. Det er endvidere anført, at hjemlen skal fin-

des i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, og databeskyttelsesloven

§ 11, stk. 2, nr. 1. Det er ikke helt klart for Datatilsynet, om der er tilsigtet en udtøm-

mende opregning af oplysningstyper, eller om det er hensigten, at der skal kunne

behandles andre oplysninger end CV og personnummer. Tilsynet hæfter sig dog ved,

at der med henvisning til databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, alene

kan være tale om såkaldte almindelige personoplysninger.

A-kasserne har efter gældende regler, jf. § 32, stk. 5, 2. pkt., i lov om organisering

og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. adgang til formidlingsrelevante

oplysninger i det fælles it-baserede datagrundlag om egne medlemmer. Med forsla-

get vil a-kasserne i visse situationer også kunne få adgang til formidlingsrelevante

oplysninger om medlemmer af andre a-kasser. Kommunerne har efter gældende reg-

ler adgang til formidlingsrelevante oplysninger i det fælles it-baserede datagrundlag

på tværs af kommunegrænser, dvs. for egne borgere og for borgere i andre kommu-

ner.

Formidlingsrelevante oplysninger er bl.a. cv-oplysninger, oplysninger om adresse

og øvrige kontaktoplysninger. I forbindelse med udmøntningen vil der i samarbejde

med KL og DAK blive udarbejdet nærmere regler, hvori det forventes konkretiseret

hvilke oplysningstyper, der betragtes som formidlingsrelevante.

Efter omstændighederne kan der være behov for at videregive oplysninger om hel-

bredsmæssige begrænsninger registreret af borgerens a-kasse eller jobcenter, da

sådanne kan have betydning for hvilke arbejdsopgaver eller stillinger en ledig kan

varetage inden for gældende rådighedsregler.

Der vil alene skulle videregives op-

lysninger om

helbredsmæssige begrænsninger, der er nødvendige for, at man kan

lave en jobformidling, der tager hensyn til borgerens forudsætninger.

Behandlingen af sådanne oplysninger vil skulle ske inden for rammerne af databe-

skyttelsesforordningens artikel 9 om behandlingen af særlige kategorier af person-

oplysninger, herunder helbredsoplysninger. Efter databeskyttelseslovens § 7, stk. 4,

kan behandling af oplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 9,

stk. 1, ske, hvis behandling af oplysninger er nødvendig af hensyn til væsentlige sam-

fundsinteresser, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra g. Tilsyns-

myndigheden giver tilladelse hertil, hvis behandlingen efter 1. pkt. ikke foretages for

en offentlig myndighed. Der kan i en tilladelse efter 2. pkt. fastsættes nærmere vilkår

for behandlingen.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at behandlingen kan finde sted efter da-

tabeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra g, jf. databeskyttelseslovens § 7,

stk. 4. Efter artikel 9, stk. 2, litra g, kan behandling finde sted, hvis den er nødvendig

af hensyn til væsentlige samfundsinteresser på grundlag af EU-retten eller medlems-

staternes nationale ret og står i rimeligt forhold til det mål, der forfølges, respekterer

det væsentligste indhold af retten til databeskyttelse og sikrer passende og specifikke

foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes grundlæggende

rettigheder og

interesser.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

På baggrund af Datatilsynets bemærkninger foreslås, at det tilføjes i de almindelige

bemærkninger, afsnit 2.10, at der efter omstændighederne videregives oplysninger

om helbredsmæssige begrænsninger, og at denne behandling vurderes at kunne

finde sted, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra g, jf. databeskyt-

telseslovens § 7, stk. 4. Det tilføjes desuden, at formålet med at dele disse oplysninger

er, at hjælpe den ledige og arbejdsgivere med jobformidling, i situationer hvor det

er relevant for arbejdsgiveren, at kende helbredsmæssige begrænsninger.

Datatilsynet bemærker, at det fremgår af forslaget til LAB § 18, stk. 2, at Beskæfti-

gelsesministeren fastsætter nærmere regler om videregivelse af formidlingsrelevante

oplysninger fra en a-kasse til en anden a-kasse. Datatilsynet henviser i den forbin-

delse til databeskyttelseslovens § 28, hvoraf det fremgår bl.a., at der også ved udar-

bejdelse af bekendtgørelser, der har betydning for beskyttelsen af privatlivet i for-

bindelse med behandling af personoplysninger, skal indhentes en udtalelse fra Data-

tilsynet.

Beskæftigelsesministeriet er bekendt med databeskyttelseslovens § 28, og agter i for-

bindelse med udarbejdelsen af nærmere regler dels at inddrage KL og DAK, og dels

at give Datatilsynet mulighed for at afgive en udtalelse om de påtænkte regler. Det

foreslås, at det indarbejdes i de almindelige bemærkninger afsnit 2.4.2.2. Bistand til

arbejdsgivere, at Datatilsynet vil få mulighed for at afgive en udtalelse, når der ud-

arbejdes nærmere regler om videregivelse af formidlingsrelevante oplysninger fra

en a-kasse til en anden a-kasse.

Datatilsynet bemærker vedr. pkt. 2.10. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og

databeskyttelsesloven i de almindelige bemærkninger, at det ikke er helt klart for

Datatilsynet, om der med beskrivelsen i bemærkningerne vil kunne ske behandling

af nye oplysningstyper eller ej. Datatilsynet bemærker, at tilsynet har forstået det

sådan, at det under alle omstændigheder er oplysningstyper, som kan behandles efter

databeskyttelsesforordningens artikel 6.

På baggrund af tilsynets bemærkninger foreslås lovforslagets pkt. 2.10. justeret så-

ledes, at det fremgår, at de foreslåede ændringer i kontaktforløbet ikke vurderes at

give anledning til registrering eller anden behandling af nye oplysningstyper. Det

vil dog være nyt, at a-kasserne kan dele sådanne oplysninger i mellem sig for at

formidle jobordrer på tværs af a-kasser, hvor det kun er kommunerne, der i dag har

denne mulighed.

Beskæftigelsesministeriet kan bekræfte, jf. dog bemærkningerne om formidlingsre-

levante oplysninger, at der i alt væsentlighed vil være tale om behandling af oplys-

ningstyper omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 6.

For så vidt angår formidlingsrelevante oplysninger, herunder oplysninger om hel-

bredsforhold, henvises til bemærkningerne vedr. forslaget til LAB § 13, stk. 4.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

2.1.5. Overvågning af beskæftigelsesindsatsen, tilsyn med a-kasserne og

a-kassernes formålsbestemmelse

Lederne bemærker til lovslagets § 2, nr. 5: På baggrund af aftalen om nytænkning af

beskæftigelsesindsatsen udvides § 21 i lov om organisering og understøttelse af be-

skæftigelsesindsatsen m.v. til også at omfatte a-kasser. Med hjemmel i § 88 i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. vil Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

(STAR) med udgangspunkt i den nuværende opfølgningsmodel vedrørende kommu-

nernes tidlige indsats udvikle en model for opfølgning over for a-kasser i de første

tre måneder af ledighedsforløbet. Det er intentionen, at tilsynet med a-kasserne skal

skabe åbenhed omkring og sikre opfølgning i forhold til de enkelte a-kassers resul-

tater. Lederne finder, at det er vigtigt, at modellen bliver gennemskuelig og tager

højde for, at der er forskelle på de enkelte a-kassers ledige medlemmer, når det f.eks.

gælder tidligere stilling, erhvervserfaring, uddannelse og tager højde for regionale

forskelle på arbejdsmarkedet.

AC bemærker, at det imødeses, at der fastsættes administrative regler, navnlig i for-

hold STAR’s overvågning af indsatsen.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at det fremgår af den politiske aftale ”Anden

delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen” under ”Et forenklet kontakt-

forløb”, at der skal udvikles målinger med henblik på at have overblik over a-kas-

sernes indsats. Det følger videre af aftalen, at STAR på den baggrund skal følge op

på indsatsen med udgangspunkt i lovkravene til den del af indsatsen, a-kasserne

overtager, og det eksisterende tilsyn med jobcentrene.

Som led i styrelsens tilsynsforpligtelse over for a-kasserne udstiller STAR allerede i

dag bl.a. målinger af a-kassernes afholdelse af og CV- og rådighedssamtaler på

Jobindsats.dk. STAR følger op over for a-kasser, som i målingerne ikke lever op til

udvalgte kriterier, som er beskrevet i offentliggjorte administrationsmodeller.

Tilrettelæggelsen af tilsynet med a-kassernes samtaleafholdelse vil blive fastsat ved

bekendtgørelse og forventes at ligge tæt op ad de principper, der følges i tilsynet

med a-kassernes samtaleafholdelse i dag. Tilsynstrykket over for a-kasserne vil i den

sammenhæng være uændret i forhold til det eksisterende tilsyn.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

2.1.6. Øget borgerinddragelse og forenkling af kommunikationen mellem

jobcentre og a-kasser om dagpengemodtageres rådighed

DAK bemærker, at det fremgår af lovforslagets § 1, nr. 36 (forslag til § 182, 2. pkt.),

at ministeren fremover bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om involvering af

personer omfattet af § 6, nr. 1, i den kommunikation, der sker mellem jobcenteret og

personens a-kasse om den pågældendes rådighed. DAK undrer sig over, at man væl-

ger meget specifikt – og ikke helt i tråd med DAK’s og KL’s ønsker – at beskrive,

hvordan man vil udnytte den nye bemyndigelse. DAK er ikke ubetingede enige i, at

kommunerne skal sende besked til en persons e-boks, hvis kommunen har sendt en

rådighedsunderretning til a-kassen om den pågældende. Der er ikke tale om en afgø-

relse, men alene om en besked. Beskeder er der andre kommunikationsveje til end

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

e-boks, f.eks. beskedmodulet på Jobnet, som både jobcenter, a-kasse og den pågæl-

dende person har adgang til. A-kasserne har ikke adgang til beskeder sendt til e-boks

– og DAK er derfor bekymrede for, om kommunikation via den kanal vil give merad-

ministration og gøre personen til informationsbærer mellem jobcenter og a-kasse.

Det er alt andet end hensigtsmæssigt – og sender ikke et signal til personen om, at

aktørerne i systemet taler sammen, hvilket bl.a. er hensigten med at sende en besked.

DAK mener derfor ikke, at man i dette lovforslag skal lægge sig fast på kommuni-

kationsform og kanal, men at dette er noget, man skal aftale i det samarbejde, der er

etableret mellem STAR, KL og DAK om et nyt UPH-system – hvilket vel også op-

rindeligt var intentionen.

AC bemærker også, at det imødeses, at der fastsættes administrative regler i forhold

til diverse kommunikationskanaler mellem medlem, a-kasse og jobcenter.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at der med forslaget fremover skal ske en sy-

stematisk involvering af dagpengemodtagere i forbindelse med underretninger mel-

lem jobcenteret og a-kassen om dagpengemodtageres rådighed. Allerede i dag an-

vender kommunerne digital kommunikation med bl.a. dagpengemodtagere. Der er

bl.a. fastsat regler om, at kommunerne skal sende afgørelser om tilbud og indkaldel-

ser til samtaler til dagpengemodtagere ved brug af Digital Post efter lov om Digital

Post fra offentlige afsendere. Kravet om, at jobcenteret skal sende en besked til dag-

pengemodtageren, når der sendes en underretning til a-kassen om vedkommendes

rådighed ved brug af Digital Post, svarer dermed til måden, som jobcenteret i øvrigt

kommunikerer med dagpengemodtagere i dag. Der henvises til kapitel 19 i bekendt-

gørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Beskæftigelsesministeriet er opmærksom på den bekymring, DAK tilkendegiver om,

at a-kassen ikke har adgang til den digitale post, som jobcenteret sender til dagpen-

gemodtageren. Ministeriet er enig med DAK i, at den ledige ikke skal være informa-

tionsbærer mellem jobcenter og a-kasse. For at sikre fuld ensartet viden hos dag-

pengemodtageren og a-kassen vil der på bekendtgørelsesniveau blive fastsat nær-

mere regler om, at jobcenteret parallelt skal give besked til a-kassen. Heraf vil også

fremgå, at den besked, den ledige modtager fra jobcenteret i forbindelse med en

underretning, som jobcenteret sender til a-kassen, skal svare til den besked, jobcen-

teret sender til a-kassen. Såvel DAK som KL vil blive inddraget i den nøjagtige ud-

formning af de beskeder, som jobcenteret skal sende til dagpengemodtageren og a-

kassen.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at den øvrige udmøntning af anbefalingerne om

forenkling af it-understøttelsen af den digitale kommunikation mellem jobcentre og

a-kasser gennemføres administrativt ved at tilpasse bekendtgørelsen om det fælles

it-baserede datagrundlag og det statistiske datavarehus på beskæftigelsesområdet

og bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

2.2.

Permanentgørelse af lempelse af uddannelsespålægget

DA, FH, KL, Aarhus Kommune, Lederne og Dansk Socialrådgiverforening er posi-

tive over for permanentgørelse af lempelse af uddannelsespålægget, som giver kom-

munerne mulighed for at tilbyde en jobrettet indsats for unge, som ikke er motiveret

for en uddannelse.

FH mener, at det er vigtigt, at et kortsigtet beskæftigelsesmål ikke skal være et fra-

valg af uddannelse, og at der fortsat skal være et tydeligt uddannelsessigte, hvor job-

erfaring kan bidrage til afklaring og motivation for et fremtidigt uddannelsesvalg.

FH og Dansk Socialrådgiverforening bemærker, at det er vigtigt, at vi som samfund

sikrer, at det jobrettede fokus ikke kommer til at betyde, at de mest udsatte unge ikke

får en uddannelse, da man ved, at uddannelse i højere grad kan sikre de unge en fast

og varig tilknytning til arbejdsmarkedet. FH og Dansk Socialrådgiverforening er

enige om, at der bør følge en forpligtelse til at hjælpe de unge til en uddannelse på

trods af den jobrettede indsats. En del af de unge, som er på uddannelseshjælp, har

brug for særlig støtte og hjælp for at komme i gang med en uddannelse og fastholde

uddannelsesforløbet.

Beskæftigelsesministeriet skal henvise til, at det fremgår af lovbemærkningerne, at

muligheden for at tilbyde en jobrettet indsats ikke ændrer på det overordnede mål

om, at den unge skal påbegynde en uddannelse, og at de skal stå til rådighed for

ordinær uddannelse eller en indsats rettet mod ordinær uddannelse, jf. formålsbe-

stemmelsen i § 1, stk. 1, nr. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og § 13, stk.

1, 2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik.

Med forslaget er der således ikke ændret på det overordnede formål i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats om, at unge, der ikke har en erhvervskompetencegivende ud-

dannelse, skal have en indsats med henblik på, at den unge kan gennemføre en stu-

die- eller erhvervskompetencegivende uddannelse på almindelige vilkår.

Bemærkningerne fra FH og Dansk Socialrådgiverforening har givet anledning til,

at det i lovbemærkningerne er blevet præciseret, at for uddannelses- og aktivitetspa-

rate unge, der omfattes af den jobrettede indsats, skal kommunen tilrettelægge ind-

satsen med henblik på at understøtte, at den unge på sigt kan påbegynde en uddan-

nelse.

Bemærkningerne har givet anledning til ændringer af lovforslaget.

Dansk Arbejdsgiverforening bemærker, at forslaget også bør indebære, at de rele-

vante unge får en pligt til at være aktivt jobsøgende, ligesom jobparate.

Aarhus Kommune bemærker, at den foreslåede § 30 a, stk. 3, gør det uklart, om

personen i jobrettet indsats kan/skal sanktioneres, hvis ikke personen følger »Min

Plan«. Hvis en person uden rimelig grund ikke følger »Min Plan«, må det forstås

sådan, at personen ikke deltager i det jobrettede tilbud, som personen har fået. Aar-

hus Kommune spørger videre, om konsekvensen da er en sanktion, og samtidig en

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

vurdering af, hvorvidt personen i stedet for en jobrettet indsats skal have et uddan-

nelsespålæg.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at det ikke er en del af den politiske aftale at

ændre på rådighedsforpligtelsen for uddannelses- og aktivitetsparate uddannelses-

hjælpsmodtagere omfattet af den jobrettede indsats.

Uddannelses- og aktivitetsparate unge, der får en jobrettet indsats, skal efter gæl-

dende regler ikke være aktivt jobsøgende, men skal stå til rådighed for uddannelse

eller en uddannelsesrettet indsats.

Derfor medfører forslaget, at kommunerne ikke kan sanktionere unge, der ikke op-

fylder betingelserne om cv-oplysninger eller følger de aftaler, der fremgår af »Min

Plan«, f.eks. aftale om jobsøgningsaktivitet.

Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, skal jobcenteret i stedet vurdere

om unge, der ikke opfylder betingelserne om at registrere cv-oplysninger m.v. eller

ikke følger de aftaler, der fremgår af »Min Plan«, fortsat er motiveret for en jobrettet

indsats, eller om personen i stedet skal have et uddannelsespålæg.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

Dansk Socialrådgiverforening mener, at det er vigtigt at være opmærksom på, hvad

der danner grundlag for visitationen både i forhold til målgruppe og for den konkrete

vurdering af, om den unge skal have en jobrettet indsats, da forslaget ikke omfatter

de åbenlyst uddannelsesparate.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at der ikke ændres på grundlaget for visitation

til åbenlyst uddannelsesparate, uddannelsesparate og aktivitetsparate uddannelses-

hjælpsmodtagere.

Bemærkningerne fra Dansk Socialrådgiverforening har imidlertid givet anledning

til, at det i lovbemærkningerne er blevet præciseret, at jobcenteret kan tilbyde den

unge en jobrettet indsats, hvis det vurderes, at den unge vil have gavn af en jobrettet

indsats, f.eks. ved at den unge opnår joberfaring, som på sigt kan bidrage til afkla-

ring og motivation for et fremtidigt uddannelsesvalg.

Vurderingen af, om den unge er i målgruppen for den jobrettede indsats, vil blive

yderligere beskrevet i vejledning om visitation for uddannelseshjælpsmodtagere.

Bemærkningerne har givet anledning til ændringer af lovforslaget.

2.3. Forenkling af kravene til kommunernes vejledning af personer om

rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner.

Ankestyrelsen bemærker, at Ankestyrelsen forstår bemærkningerne til lovforslaget

således, at selvom vejledningsforpligtelsen i § 35, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik

ophæves, skal det fortsat være en gyldighedsbetingelse for kommunens ret til at

sanktionere en borger, at kommunen forinden har vejledt om, hvilke forhold, der kan

have betydning for borgerens hjælp. Der henvises således i lovforslaget til, at det i

retssikkerhedslovens § 12, nr. 4, fremgår, at kommunen skal give borgeren skriftlig

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

besked om, hvilke ændringer, der kan have betydning for hjælpen, og at denne regel

skal ses i sammenhæng med § 11, stk. 2, i retssikkerhedsloven om borgerens pligt til

at oplyse om ændringer, der kan have betydning for hjælpen.

Det er Ankestyrelsens umiddelbare opfattelse, at retssikkerhedslovens § 12 ikke i sig

selv kan anvendes som gyldighedsbetingelse for, at kommunen kan sanktionere en

borger efter aktivlovens bestemmelser. Spørgsmålet om, hvorvidt kommunen har

vejledt i overensstemmelse med retssikkerhedslovens § 12, vil alene indgå som et

element i vurderingen af, om borger mod bedre vidende har tilsidesat sin oplysnings-

pligt eller mod bedre vidende uberettiget har modtaget en ydelse.

Det er på den baggrund Ankestyrelsens vurdering, at lovforslaget bør præciseres.

Advokatrådet bemærker, at det som udgangspunkt er positivt, at regeringen med lov-

forslaget ønsker at forenkle yderligere områder af beskæftigelsesindsatsen, men at

det er nødvendigt med et skærpet krav til kommunens vejledning forud for en ind-

gribende foranstaltning, som en sanktion i hjælpen er, samt når reglerne på området

er komplicerede.

Advokatrådet bemærker endvidere, at hvis lovforslaget gennemføres, vil der fortsat

være en vejledningspligt efter retssikkerhedslovens område (samt efter forvaltnings-

loven), men at der ikke længere vil være en klar hjemmel i loven til, at borgeren skal

være vejledt om sine rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner for-

bundet med ydelsen som betingelse for sanktionering.

Advokatrådet finder, at man ved helt at ophæve de pågældende bestemmelser, der er

et værn mod at blive pålagt sanktioner mv. uden vejledning, væsentligt forringer

borgernes retssikkerhed. På den baggrund foreslår Advokatrådet, at man i stedet for

at ophæve bestemmelserne om vejledning, forenkler vejledningspligten og gør den

mere fleksibel, således at kommunens medarbejdere kan overholde vejledningsplig-

ten samtidig med, at borgerne bibeholder det klare retssikkerhedsmæssige værn mod

at blive pålagt sanktioner mv. uden vejledning.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at Ankestyrelsens og Advokatrådets bemærk-

ninger, er taget til efterretning og § 35, stk. 1, § 69 a, stk. 1, § 69 l, stk. 1, og § 75 a,

stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik om kommunernes vejledningspligt, foreslås nyaf-

fattet således, at det kommer til at fremgå, at det er en betingelse for, at kommunen

kan foretage fradrag i eller nedsættelse eller ophør af ydelsen efter §§ 36-40 a, at

kommunen har vejledt personen skriftligt herom. Det medfører, at der ud over kravet

om skriftlighed ikke stilles yderligere formelle krav til vejledningen. Pligten til at

vejlede skriftligt er et minimumskrav. Ud over kravet om skriftlighed, skal kommunen

vurdere, om der er behov for yderligere vejledning, f.eks. mundtligt eller digitalt, før

kommunens vejledningspligt kan anses for tilstrækkelig opfyldt. Det kan f.eks. være

i forhold til udsatte borgere som kan have vanskeligt ved at forstå kommunens vej-

ledning. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8.2. samt til bemærkningerne til bestemmel-

serne i loven.

Ankestyrelsen anfører, at Ankestyrelsen vurderer, at lovforslaget vil medføre et øget

timeforbrug på 1 time pr. sanktionssag.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

Efter Beskæftigelsesministeriets opfattelse vil den nye affattelse af vejledningsreg-

lerne formodentlig ikke føre til, at Ankestyrelsen skal bruge mere tid på sanktions-

sagerne, da de nye regler forventes at betyde, at der vil være færre sager, der skal

omgøres eller hjemvises alene på proceskrav.

Kommunernes Landsforening (KL) kvitterer for, at der er blevet lyttet til kommu-

nerne angående forenkling af kravene til kommunernes vejledning af personer om

rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner. KL har længe efterspurgt

dette, og ser denne del af lovforslaget som et rigtigt skridt i retningen mod mindre

bureaukrati. KL opfordrer til, at ministeriet (gerne i dialog med KL) vejleder kom-

munerne om, hvorledes der fremover sikres en korrekt vejledning af borgerne om

rettigheder og pligter, så det sikres, at kommunernes vejledning lever op til Anke-

styrelsens krav.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at STAR vil indgå i dialog med KL og Ankesty-

relsen om understøttelse af implementeringen af forslaget om forenkling af vejled-

ningspligten i lov om aktiv socialpolitik.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) kan støtte ambitionen om at frigøre ressourcer, så

de i højere grad kan fokusere på indholdet i samtalen og dermed bestræbelserne på

at få de ledige i job. DA mener dog ikke, at lovforslaget realiserer dette i tilstrækkelig

grad og foreslår, at vejledningsreglerne forenkles markant, så borgeren kun bliver

vejledt i forbindelse med, at borgeren påbegynder en ledighedsperiode. DA finder,

at borgeren stadig vil blive vejledt i større omfang end på andre områder, hvor det

forventes at borgeren overholder lovgivningen.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at en del af de borgere, som er omfattet af reg-

lerne i lov om aktiv socialpolitik, kan være udsatte borgere, som ikke i fornødent

omfang vil kunne handle på en vejledning, der alene er givet på tidspunktet for an-

søgningen af hjælp. Endvidere er kontanthjælpssystemet det underste økonomiske

sikkerhedsnet, der skal sikre, at staten opfylder sin grundlovsforpligtelse til at for-

sørge de borgere, der ikke har mulighed for anden forsørgelse. Der er derfor behov

for, at denne gruppe vejledes på en måde, så de ikke mister deres forsørgelsesgrund-

lag i en længere periode fx i forbindelse med en sanktion om udeblivelse fra en job-

samtale, hvor sanktionen først ophører, når borgeren henvender sig til jobcenteret.

Bemærkningerne giver på den baggrund ikke anledning til yderligere ændringer i

lovforslaget end de, der er ændret som følge af Ankestyrelsens og Advokatrådets

bemærkninger.

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) og Dansk Socialrådgiverforening (DS) be-

mærker begge, at vejledning af borgerne i dag er blevet for rigid, tidkrævende og

ødelæggende for et godt samarbejde mellem borgeren og kommunen og tilslutter sig

derfor forslaget om, at de formelle krav til vejledningen afskaffes.

FH og DS mener, at man i fremtiden skal være meget opmærksom på, at vejlednings-

pligten ikke kun overholdes via vejledningsreglerne i lov om retssikkerhed og admi-

nistration af på det sociale område og forvaltningslovens regler om vejledning samt

god forvaltningsskik, men at der reelt gøres en ekstra indsats i forhold til de borgere,

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

som kan have sværere ved at forstå og leve op til reglerne, så de ikke uretmæssigt

sanktioneres, fordi det formelt er muligt. Det kan f.eks. være ved, at borgeren ved

ydelsesstart sikres bred rådgivning og vejledning og herefter alene vejledes specifikt

i forhold til f.eks. deltagelse i tilbud eller anmodning om lægeerklæring mv.

Beskæftigelsesministeriet har på baggrund af Ankestyrelsen og Advokatrådets be-

mærkninger nyaffattet bestemmelserne om vejledning. Der henvises til Beskæftigel-

sesministeriet bemærkninger i forhold til Ankestyrelsens og Advokatrådets hørings-

svar.

Der henvises endvidere til bemærkninger til § 4, stk. 1, i lovforslaget, hvor følgende

fremgår:

”For modtagere af hjælp efter lov om aktiv socialpolitik skal der vejledes om konse-

kvenserne af manglende overholdelse af rådighedsforpligtelsen i §§ 8 a, 13 og 13 a

i lov om aktiv socialpolitik, idet den manglende overholdelse af rådighedsforpligtel-

sen, f.eks. ved udeblivelse fra en jobsamtale uden rimelig grund vil få konsekvenser

for ydelsen i form af sanktioner efter §§ 36-40 a i lov om aktiv socialpolitik.

Ud over kravet om at vejledningen skal være skriftlig, skal kommunen herudover

vurdere, om der er behov for yderligere vejledning f.eks. mundtligt eller digitalt. Det

kan f.eks. være relevant for udsatte borgere, som kan have svært ved at forstå kom-

munens skriftlige vejledning om rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sank-

tioner. Kommunens vejledning vil skulle tage hensyn til den enkelte borgers forhold,

herunder at borgeren kan forstå vejledningen. Hvis kommunen i forbindelse med

tildeling af hjælp eller ved en senere opfølgning vurderer, at borgeren ikke kan forstå

den skriftlige vejledning om rådighed og sanktioner eller ikke vil være i stand til

senere at reagere på situationen, bør kommunen overveje, om der er grundlag for at

træffe andre foranstaltninger i forhold til vejledning om rådighedsforpligtelsen.

Dette følger af principperne i retssikkerhedsloven, forvaltningsloven og god forvalt-

ningsskik.

Bemærkningerne giver på denne baggrund ikke anledning til at ændre forslaget, og

der henvises til Beskæftigelsesministeriets bemærkninger til Ankestyrelsens hørings-

svar.”

Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH) har bemærket, at det

fremgår af Folketingets Ombudsmands beretning for året 2002, at § 5 i retssikker-

hedsloven ikke blot en lovfæstelse af § 7 i forvaltningsloven, men også et udtryk for,

at vejledningspligten er skærpet på det sociale område. Endvidere at vejlednings-

pligten skal ses i sammenhæng med retssikkerhedslovens § 12, nr. 4 om kommunens

pligt til at give borgeren skriftlig besked om, hvilke ændringer, der kan have betyd-

ning for hjælpen og borgerens oplysningspligt efter retssikkerhedslovens § 11, stk.

DUKH anfører, at den information, som kommunerne skal give, skal være tilstræk-

keligt til, at borgeren ikke senere med rette kan hævde at have handlet i god tro. Det

bør således i forbindelse med lovforslaget tydeliggøres, at vejledningen skal gives

med udgangspunkt i borgers situation og forudsætninger. For udsatte borgere, som

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

kan have svært ved at forstå en skriftlig vejledning om rettigheder og pligter i forhold

til rådighed og sanktioner, skal kommunen tage hensyn til den enkelte borgers for-

hold og sikre sig, at borgeren kan forstå vejledningen. For nogle borgere vil det altså

ikke være tilstrækkeligt, blot at give vejledningen skriftligt som beskrevet i Anke-

styrelsens principafgørelse 86-14. Endvidere at det er kommunerne, der skal kunne

dokumentere, at borgeren har fået tilstrækkelig vejledning med udgangspunkt i den

enkelte borgers forhold og forudsætninger.

For at hensigten med lovforslaget opnås, således at borgernes retssikkerhed styrkes,

opfordrer DUKH derfor til, at reglerne tydeliggøres, så praksis i forhold til at en

skriftlig vejledning vurderes at være tilstrækkelig i de tilfælde, hvor den er givet

tilstrækkeligt præcist, ikke længere bør kunne stå alene, som det ses i afgørelserne

5-11, 6-11, 143-11 og 86-14 fra Ankestyrelsen som knytter sig til den skriftlige vej-

ledning i reglerne gældende forud for 1. januar 2020. Det er således afgørende, at

kommunens vejledning også kan omfatte borgere med udfordringer i det skriftlige

sprog (fx ordblinde mv.).

Beskæftigelsesministeriet har på baggrund af høringssvaret fra bl.a. Ankestyrelsen

og Advokatrådet nyaffattet § 35, stk. 1, § 69 a, stk. 1, § 69 l, stk. 1, og § 75 a, stk. 1,

i lov om aktiv socialpolitik. Der henvises til Beskæftigelsesministeriets bemærknin-

ger til Ankestyrelsens og Advokatrådets høringssvar samt til bemærkningerne til

FHs og DS’ høringssvar.

Bemærkningerne er imødekommet ved nyaffattelsen af bestemmelserne i forslagets

§ 4, nr. 1-4.

Randers Kommune (RK) anfører, at § 35, stk. 1 i lov om aktiv socialpolitik også har

udgangspunkt i retssikkerhedsloven, og at det vurderes langt mere hensigtsmæssigt

at omformulere § 35, stk. 1, så vejledningsreglerne imødekommer de udfordringer

STAR har konstateret. RK anbefaler derfor, at lovforslaget udmønter en sammenfat-

ning af bestemmelserne i retssikkerhedsloven, forvaltningsloven og de erfaringer,

STAR har gjort sig.

RK vurderer, at det ikke er hensigtsmæssigt, at kommunerne fremover skal vejlede

efter retssikkerhedsloven uden, at der er en eksplicit henvisning hertil i lov om aktiv

socialpolitik. RK finder, at lovforslaget generelt ikke er tilstrækkeligt præciseret. Der

er en iboende risiko for, at kommunerne vil vejlede forskelligt, herunder at vejled-

ningen ikke vil være tilstrækkelig. Herudover er der generelt mange usikkerhedsmo-

menter og uklarheder i lovforslaget. Den praktiske implementering og forvaltning af

forslaget vurderes derfor ikke tilstrækkeligt præciseret.

RK peger på, at det fremgår af lovforslaget, at kommunen i henhold til retssikker-

hedslovens § 12, nr. 4, har pligt til skriftligt at oplyse modtagere af hjælp om konse-

kvenserne i hjælpen i form af sanktioner. Ifølge retssikkerhedsvejledningen, pkt.

177, er der ikke tale om en skal-bestemmelse, hvorfor det bør fremgå eksplicit af

lovgivningen at kommunen har en decideret pligt.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

RK ser gerne, at det fortsat bør fremgå eksplicit af lovgivningen, at vejledningen

stadig skal ske under hensyn til personens situation og forudsætninger, og at vejled-

ningsforpligtelsen ved ydelses- og målgruppeskift præciseres.

RK finder det uklart, om STAR fortsat vil udarbejde vejledningsmateriale, og om

kommunen stadig kan udsende STAR’s vejledningspjecer til borgerne.

RK spørger, hvordan det sikres, at der sanktioneres ved udeblivelse fra den første

jobsamtale efter henvendelse om hjælp, og kan der i forbindelse med den første job-

samtale efter henvendelse om hjælp derfor blot stadig vejledes skriftligt i indkaldel-

sesbrevet?

RK spørger endvidere, om det vil være fyldestgørende, at vejledning om rettigheder

og pligter i forhold til rådighed og sanktioner følger samme principper som før 1.

januar 2020, og hvornår der skal vejledes første gang, herunder hvilke pligter m.v.

der skal vejledes om.

RK har herudover stillet spørgsmål til den skriftlige vejledning, digital ansøgning

om hjælp, videovejledning og brug af fortrykt blanket som dokumentation for, at der

er vejledt om borgerens oplysningspligt.

Beskæftigelsesministeriet henviser til bemærkningerne til Ankestyrelsens og Advo-

katrådets høringssvar samt til bemærkningerne til FHs og DS’ høringssvar.

Til bemærkningerne om, at den praktiske implementering og forvaltning af forslaget

ikke vurderes tilstrækkeligt præciseret, skal ministeriet bemærke, at STAR vil indgå

i dialog med KL og Ankestyrelsen om understøttelse af implementeringen af forsla-

get om forenkling af vejledningspligten i lov om aktiv socialpolitik.

Til bemærkningen om, at vejledningsforpligtelsen ved ydelses- og målgruppeskift

bør præciseres og spørgsmålene om STAR’s vejledningsmateriale og de øvrige

spørgsmål om de nærmere rammer og indhold af vejledningspligten, skal ministeriet

bemærke, at følgende fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger:

”Pligten

til at vejlede skriftligt er et minimumskrav. Kommunen vælger selv, om kom-

munen vil vejlede om alle regler om rådighed og sanktioner på en gang, eller om

kommunen vil vejlede i forhold til den konkrete aktivitet, som borgeren bliver ind-

kaldt til f.eks. vejledning om, hvad der sker, hvis borgeren ikke møder i et tilbud. Det

vigtige er, at kommunen vejleder om de regler, der er relevante for borgeren i den

konkrete situation. Kommunen vil også i indkaldelsen til 1. jobsamtale kunne vejlede

om, at hvis borgeren ikke møder op, vil kommunen træffe afgørelse om en sanktion,

med mindre borgeren havde en rimelig grund til ikke at møde til samtalen f.eks.

sygdom.”

Aarhus Kommune bemærker, at kommunen finder det positivt, at lovforslaget op-

hæver den bureaukratisk tunge vejledningsprocedure. Kommunen kvitterer for det

praksistjek, som STAR har gennemført i bl.a. Aarhus Kommune, som har tydelig-

gjort, at de gældende krav til vejledning er en unaturlig del af samtalen og kan have

en negativ indvirkning på samtalen med borgeren. Herudover anfører kommunen, at

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at detaljeringsgraden af den vejled-

ning kommunen skal give afhænger af, hvilken ydelse borgeren søger om. Kommu-

nen vil gerne have præciseret, hvad der forstås hermed. Endelig ønsker kommunen

oplyst, om kommunen i de situationer, hvor en borger er i stand til at forstå mundtlig

dansk men ikke skriftlig dansk, kan vejlede borgeren mundtlig og notere dette på

sagen.

På baggrund af de indkomne høringssvar har Beskæftigelsesministeriet i stedet for

en afskaffelse af vejledningsreglerne i lov om aktiv socialpolitik foreslået nyaffattelse

af § 35, stk. 1, § 69 a, stk. 1, § 69 l, stk. 1, og § 75 a, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik

om kommunernes vejledningspligt. Der henvises til Beskæftigelsesministeriet be-

mærkninger til Ankestyrelsens og Advokatrådets høringssvar samt til bemærknin-

gerne til FHs og DS’ høringssvar.

Der henvises endvidere til Beskæftigelsesministeriets bemærkninger til Randers

Kommunes høringssvar vedr. vejledningens indhold i forhold til målgrupper.

Bemærkningerne giver på denne baggrund ikke anledning til at ændre yderligere

forslaget.

Købehavns Kommune bemærker, at kommunen ser frem til, at bestemmelsen om

vejledningen ophæves, og at kommunen værdsætter, at der er lyttet til praktikere fra

kommunerne. Kommunen forslår dog, at lovændringen træder i kraft tidligere end 1.

januar 2024.

På baggrund af den tidsmæssige behandling af lovforslaget, vil det ikke være muligt

at lovforslaget træder i kraft tidligere end den 1. januar 2024.

2.4. Kompetencefordeling ved udpegning af medlemmer og suppleanter

til de regionale arbejdsmarkedsråd

Lederne finder det fornuftigt, at direktøren for STAR får mandat til at udpege med-

lemmer af de regionale arbejdsmarkedsråd eller suppleanter for medlemmerne på

vegne af beskæftigelsesministeren i de situationer, hvor medlemmerne eller supple-

anterne fratræder i løbet af rådets funktionsperiode.

Beskæftigelsesministeriet tager bemærkningerne til efterretning.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.