BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del Bilag 73
Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om organisering og

understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og

lov om aktiv socialpolitik

(Arbejdsløshedskasserne får ansvaret for kontaktforløbet i de første 3 måneder, et forenklet

kontaktforløb m.v., permanentgørelse af forsøg om jobrettet indsats til unge, forenkling af krav til

vejledning m.v.)

§1

I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 701 af 22. maj 2022, som

ændret ved § 3 i lov nr. 875 af 21. juni 2022 og § 6 i lov nr. 879 af 21. juni 2022, foretages

følgende ændringer:

§ 3

indsættes efter »loven«: », jf. kapitel 2 a om arbejdsløshedskassernes ansvar i lov om

organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.«.

§ 11, stk. 4,

affattes således:

Stk. 4.

Arbejdsløshedskassen skal bistå egne ledige medlemmer med at finde job.«

§ 12

indsættes som stk. 2:

Stk. 2.

Arbejdsløshedskassen kan tilbyde egne medlemmer information og vejledning om

jobsøgning og muligheder for job.«

§ 13

indsættes som

stk. 3

»Stk. 3.

Arbejdsløshedskassen kan bistå private og offentlige arbejdsgivere med rekruttering,

herunder jobformidling af egne ledige medlemmer.

Stk. 4.

Samarbejder en arbejdsløshedskasse med andre arbejdsløshedskasser om en konkret

rekruttering til en virksomhed, kan arbejdsløshedskassen efter aftale med de andre

arbejdsløshedskasser formidle relevante ledige medlemmer fra disse arbejdsløshedskasser. I

disse tilfælde kan arbejdsløshedskassen, som formidler til en konkret rekruttering, få adgang til

formidlingsrelevante oplysninger i det fælles it-baserede datagrundlag om de andre

arbejdsløshedskassers medlemmer, herunder cv-oplysninger og oplysninger om medlemmets

personnummer.«

§ 18

indsættes som

stk. 2:

»Stk.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om videregivelse af

formidlingsrelevante oplysninger fra en arbejdsløshedskasse til en anden arbejdsløshedskasse.«

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

UDKAST

§ 23

indsættes efter stk. 3 som nye stykker:

»Stk.

For personer omfattet af stk. 1, nr. 1, skal arbejdsløshedskassen inden for de første 3

måneder, hvor arbejdsløshedskassen varetager kontaktforløbet, jf. § 27, stk. 2, senest 2 uger

efter personens tilmelding som jobsøgende sikre, at cv-oplysningerne er fyldestgørende. Efter

de første 3 måneder skal jobcenteret for personer omfattet af stk. 1, nr. 1, senest 2 uger efter

personens gentilmelding som jobsøgende sikre, at cv-oplysningerne er fyldestgørende.

Stk. 5.

For personer omfattet af stk. 1, nr. 1, som er under 25 år, som ikke har en

erhvervskompetencegivende uddannelse, som ikke har forsørgerpligt overfor hjemmeboende

børn, og som visiteres til et kontaktforløb i jobcenteret, jf. § 27, stk. 3, skal

arbejdsløshedskassen senest 2 uger efter personens tilmelding som jobsøgende sikre, at cv-

oplysningerne er fyldestgørende. Efter personen er overgået til et kontaktforløb i jobcenteret,

skal jobcenteret senest 2 uger efter personens gentilmelding som jobsøgende sikre, at cv-

oplysningerne er fyldestgørende.

Stk. 6.

Personer omfattet af stk. 4 skal løbende opdatere cv-oplysningerne, og

arbejdsløshedskassen skal løbende inden for de første 3 måneder påse, at oplysningerne er

fyldestgørende. Herefter skal jobcenteret løbende påse, at cv-oplysningerne for personer

omfattet af stk. 4, er fyldestgørende.«

Stk. 4-6 bliver herefter stk. 7-9.

§ 23, stk. 4,

der bliver stk. 7, ændres »stk. 1,« til: »stk. 1, nr. 2-4, og stk. 5,«.

Overskriften

før § 25 ophæves.

§ 25

ophæves.

10.

§ 26

ændres »cv-oplysningerne, om, hvordan de skal registreres, og om cv-samtaler« til:

»cv-oplysningerne og om, hvordan de skal registreres«.

11.

§ 27

indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

»Stk.

For personer omfattet af § 6, nr. 1, tilrettelægger og gennemfører arbejdsløshedskassen

det fleksible kontaktforløb inden for de første 3 måneder, jf. § 9.

Stk. 3.

Arbejdsløshedskassen skal senest 2 uger efter personens tilmelding som jobsøgende

visitere personer omfattet af § 6, nr. 1, som er under 25 år, som ikke har en

erhvervskompetencegivende uddannelse, og som ikke har forsørgerpligt overfor

hjemmeboende børn, til et kontaktforløb i jobcenteret.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 4 og 5.

12.

§ 28, stk. 1, nr. 2,

indsættes efter »§ 6, nr. 3,«: »personer omfattet af § 6, nr. 4 og 5, i en

indsats efter § 30 a, og personer omfattet af § 6, nr.«.

13.

§ 28, stk. 1, nr. 3,

indsættes efter »§ 6, nr. 4 og 5,«: »med uddannelsespålæg efter § 30,«.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

UDKAST

14.

§ 30, stk. 3, 1. pkt.,

indsættes efter »§ 6, nr. 4 eller 5«: », medmindre personen modtager

en indsats efter § 30 a,«.

15.

Efter § 30 og før § 30 a indsættes som

overskrift:

»Jobrettet

indsats for uddannelseshjælpsmodtagere«.

16.

§ 30 a

affattes således:

»§

30 a.

Jobcenteret kan efter en konkret vurdering tilbyde personer omfattet af § 6, nr. 4 eller

5, en jobrettet indsats, hvis personen ønsker det. Det gælder dog ikke for personer omfattet af

§ 6, nr. 4, som vurderes åbenlyst uddannelsesparate.

Stk. 2.

Personer omfattet af stk. 1 undtages fra uddannelsespålægget efter § 30.

Stk. 3.

Hvis personen ikke opfylder betingelserne om cv-oplysninger i § 22, stk. 1, og § 23, stk.

3, eller følger »Min Plan«, jf. § 41, skal jobcenteret vurdere, om personen fortsat er motiveret

for en indsats efter stk. 1 eller skal have et uddannelsespålæg efter § 30.

Stk. 4.

Hvis en person i indsats efter stk. 1 ønsker at overgå til en uddannelsesrettet indsats, skal

personen have et uddannelsespålæg efter § 30.«

17.

§ 31

indsættes før stk. 1 som nyt stykke:

»For personer omfattet af § 6, nr. 1, bortset fra personer omfattet af § 27, stk. 3, holder

arbejdsløshedskassen mindst tre individuelle jobsamtaler inden for de første 3 måneder, jf. § 9.

Herefter og senest inden personen har været ledig i 6 måneder, holder jobcenteret mindst tre

individuelle jobsamtaler. Personen vælger, om arbejdsløshedskassen skal deltage i den første

individuelle jobsamtale med jobcenteret. For personer omfattet af § 6, nr. 1, som visiteres til et

kontaktforløb i jobcenteret, jf. § 27, stk. 3, holder jobcenteret mindst seks individuelle

jobsamtaler inden for de første 6 måneder, jf. § 9.«

Stk. 1-3 bliver herefter stk. 2-4.

18.

§ 31, stk. 1,

der bliver stk. 2, ændres »§ 6, nr. 1-5, 7 og 8« til: »§

6, nr. 2-5, 7 og 8«.

19.

§ 31, stk. 2,

der bliver stk. 3, affattes således:

»Stk.

For personer omfattet af § 6, nr. 1,

bortset fra personer omfattet af § 27, stk. 3,

skal

arbejdsløshedskassen senest 2 uger efter personens tilmelding som jobsøgende holde den første

jobsamtale med personen.«

20.

§ 33, stk. 2,

indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Arbejdsløshedskassen har samme mulighed for personer omfattet af § 6, nr. 1, inden for de

første 3 måneder, hvor arbejdsløshedskassen varetager kontaktforløbet, jf. 27, stk. 2.«

21.

§ 33, stk. 4,

ændres »§ 31, stk. 2,« til: »§ 31, stk. 1, 3. pkt.,«.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

UDKAST

22.

§ 34, stk. 1, 2. pkt.,

affattes således:

»Jobcenteret

vælger, om personer omfattet af § 6, nr. 1, selv skal booke jobsamtaler digitalt,

eller om jobcenteret vil indkalde til jobsamtaler, hvor personen har valgt, at

arbejdsløshedskassen skal deltage, jf. § 31, stk. 1, 3. pkt., og § 32, stk. 2.«

23.

§ 34, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »Jobcenteret indkalder til den første jobsamtale efter § 31, stk.

3« til: »Arbejdsløshedskassen henholdsvis jobcenteret indkalder til den første jobsamtale efter

§ 31, stk. 3 og 4«.

24.

§ 34, stk. 2, 2. pkt.,

ændres »Derudover kan jobcenteret indkalde til en jobsamtale,« til:

»Derudover kan arbejdsløshedskassen inden for de første 3 måneder, jf. § 9, og jobcenteret efter

de første 3 måneder indkalde til en jobsamtale,«.

25.

§ 35

affattes således:

»Arbejdsløshedskassen og jobcenteret kan efter en konkret vurdering fratage en person retten

til selvbooking, hvis arbejdsløshedskassen eller jobcenteret vurderer, at personen booker

jobsamtaler på anden måde end aftalt eller på en måde, som efter arbejdsløshedskassens eller

jobcenterets vurdering vil medføre, at kontaktforløbet ikke kan gennemføres efter hensigten.«

26.

§ 38, stk. 1,

indsættes som

4. pkt.:

»For personer omfattet af § 6, nr. 1, skal arbejdsløshedskassen på tilsvarende vis holde

jobsamtalerne, inden for de første 3 måneder, hvor arbejdsløshedskassen varetager

kontaktforløbet, jf. § 27, stk. 2. Når personen overgår til et kontaktforløb i jobcenteret, fortsætter

jobcenteret forløbet indtil 3 måneder efter første jobsamtale i arbejdsløshedskassen, som led i

forløbet.«

27.

§ 38, stk. 2,

indsættes som

2. pkt.:

»For personer omfattet af § 6, nr. 1, skal arbejdsløshedskassen inden for de første 3 måneder,

hvor arbejdsløshedskassen varetager kontaktforløbet, jf. § 27, stk. 2, bede jobcenteret sørge for,

at personen inden 2 uger efter den første jobsamtale som led i forløbet får et tilbud efter kapitel

11-14.«

28.

§ 42

affattes således:

»For personer omfattet af § 6, nr. 1, jf. dog stk. 3, udarbejder arbejdsløshedskassen ved den

første jobsamtale »Min Plan« bl.a. på baggrund af personens aktuelle situation og

arbejdsmarkedets behov. Efter den første jobsamtale opdaterer arbejdsløshedskassen inden for

de første 3 måneder, hvor arbejdsløshedskassen varetager kontaktforløbet, jf. § 27, stk. 2,

løbende »Min Plan«. Efter de første 3 måneder opdaterer jobcenteret løbende »Min Plan«.

Stk. 2.

For personer omfattet af § 6, nr. 1, jf. dog stk. 3, gør arbejdsløshedskassen i de første 3

måneder »Min Plan« digitalt tilgængelig for personen på Jobnet. Efter de første 3 måneder gør

Jobcenteret »Min Plan« digitalt tilgængelig for personen på Jobnet.

Stk. 3.

For personer omfattet af § 6, nr. 1, som er under 25 år, som ikke har en

erhvervskompetencegivende uddannelse, som ikke har forsørgerpligt overfor hjemmeboende

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

UDKAST

børn, og som visiteres til et kontaktforløb i jobcenteret, jf. § 27, stk. 3, udarbejder og opdaterer

jobcenteret løbende »Min Plan« og gør »Min Plan« digitalt tilgængelig for personen på Jobnet.«

29.

§ 53, stk. 4,

indsættes efter »§ 6, nr. 1-3,«: »personer omfattet af § 6, nr. 4 og 5, i en indsats

efter § 30 a, og personer omfattet af § 6, nr. «.

30.

§ 53, stk. 5,

indsættes efter »§ 6, nr. 1,«: » 4 og 5, « og »og personer omfattet af § 6, nr. 4

og 5,« udgår.

31.

§ 58, stk. 2,

indsættes efter »§ 6, nr. 4 og 5,«: »med uddannelsespålæg efter § 30,«.

32.

§ 104, 1. pkt.

§ 105, stk. 1,

indsættes efter »ordinær uddannelse«: »eller bliver

selvforsørgende, herunder ved beskæftigelse«.

33.

§ 106, stk. 1,

ændres »kapitel 6 og 7« til: »kapitel 7«.

34.

§ 106, stk. 3,

indsættes som

2. pkt.:

»Det

samme kan arbejdsløshedskassen på tilsvarende vis beslutte inden for de første 3 måneder,

hvor arbejdsløshedskassen varetager kontaktforløbet, jf. § 27, stk. 2.«

35.

§ 180

indsættes som

stk. 2:

»Stk.

Har jobcenteret truffet afgørelse om afslag på en fælles indstilling fra

arbejdsløshedskassen og personen, som jobcenteret har modtaget i den periode, hvor

arbejdsløshedskassen har ansvaret for kontaktforløbet, jf. § 27, stk. 2, om tilbud efter kapitel

11-14 og understøttende indsatser efter kapitel 26-28, orienterer og begrunder jobcenteret

afslaget over for arbejdsløshedskassen.«

36.

§ 182

indsættes som

2. pkt.:

»Beskæftigelsesministeren fastsætter endvidere regler om, at personer omfattet af § 6, nr. 1,

skal involveres i kommunikationen.«

37.

§ 193

ophæves.

38.

§ 207

indsættes som

stk. 2:

»Stk. 2.

Arbejdsløshedskassens afgørelser efter § 106 om, at en person ikke skal være omfattet

af mindre intensiv indsats, kan af den, som afgørelsen vedrører, senest 4 uger efter at afgørelsen

er meddelt, indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 b i lov om

retssikkerhed og administration på det sociale område.«

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

UDKAST

§2

I lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., jf. lovbekendtgørelse

nr. 1294 af 20. september 2022, foretages følgende ændringer:

§ 2, stk. 1,

indsættes efter »beskæftigelsesindsatsen«: », jf. dog kapitel 2 a om

arbejdsløshedskassernes ansvar«.

§ 3, stk. 1,

indsættes efter »tilrettelægges«: », jf. dog kapitel 2 a om

arbejdsløshedskassernes ansvar«.

§ 6, stk. 1, 1. pkt.,

ændres

»jf.

dog stk. 2-7 og §§ 9-12« til: », jf. dog stk. 2-7, §§ 9-12 og

kapitel 2 a«.

Efter kapitel 2 indsættes:

»Kapitel 2 a

Arbejdsløshedskasserne

§ 18 b.

Arbejdsløshedskasserne har ansvaret for kontaktforløbet efter kapitel 7 i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats for egne medlemmer inden for de første 3 måneders ledighed.

Stk. 2.

Arbejdsløshedskasserne varetager opgaver i forhold til beskæftigelsesindsatsen i det

omfang, det fremgår af lov eller regler udstedt i medfør heraf.

Stk. 3.

Arbejdsløshedskasserne samarbejder indbyrdes om at bistå egne ledige medlemmer med

at finde job, jf. § 11, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og om at bistå

virksomhederne med rekruttering og formidling af ledige medlemmer, jf. § 13, stk. 3 og 4, i

samme lov.

Stk. 4.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om arbejdsløshedskassernes

samarbejde indbyrdes.«

§ 21,

indsættes efter »jobcentrene«: »og arbejdsløshedskasserne«.

§ 28, stk. 2, 1. pkt.,

indsættes efter »myndigheder«: », jf. dog stk. 4«.

§ 28, stk. 3,

indsættes efter »medlem«: », jf. dog stk. 4«.

§ 28

indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4.

Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udpeger på vegne af

beskæftigelsesministeren et medlem af rådet eller en suppleant for et medlem, hvis et medlem

eller en suppleant fratræder under rådets funktionsperiode.«

Stk. 4-8 bliver herefter stk. 5-9.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

UDKAST

§ 32, stk. 5,

indsættes efter »medlemmer«: »og for de relevante ledige medlemmer af andre

arbejdsløshedskasser, når en arbejdsløshedskasse samarbejder med andre arbejdsløshedskasser

om en konkret rekruttering til en virksomhed og aftaler med dem at formidle relevante ledige

medlemmer til virksomheden, jf. § 13, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.

§3

I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 234 af 10. februar 2022, som

ændret ved § 2 i lov nr. 371 af 28. marts 2022, § 7 i lov nr. 452 af 20. april 2022 og § 3 i lov nr.

831 af 14. juni 2022, foretages følgende ændring:

§ 30

indsættes efter »andre ordninger«: »og beskæftigelsesindrettede indsatser«.

§ 62, stk. 1, nr. 4,

indsættes efter »samtaler i«: »arbejdsløshedskassen,«.

§4

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 241 af 12. februar 2021 som bl.a. ændret

ved § 3 i lov nr. 1160 af 8. marts 2021, § 2 i lov nr. 1171 af 8. marts 2021, § 1 i lov nr. 371 af

28. marts 2022, § 3 i lov nr. 452 af 20. april 2022 og senest ved § 5 i lov nr. 879 af 21. juni

2022, foretages følgende ændringer:

§ 35, stk. 1,

ophæves.

Stk. 2-10 bliver herefter stk. 1-9.

§ 35, stk. 2, 1. pkt.,

som bliver stk. 1, 1. pkt., ændres »er endvidere betinget« til: »er

betinget«.

§ 35, stk. 5,

som bliver stk. 4, ændres »stk. 4« til: »stk. 3«.

§ 35, stk. 10,

som bliver stk. 9, ændres »stk. 4 og 5« til: »stk. 3 og 4«.

§ 40, stk. 1,

ændres »§ 35, stk. 4, jf. § 35, stk. 5« til: »§ 35, stk. 3, jf. § 35, stk. 4«.

§ 43, stk. 1,

§ 109, stk. 2, nr. 8,

stk. 4,

ændres »§ 35, stk. 4« til: »§ 35, stk. 3«.

§ 69 a, stk. 1,

ophæves.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

UDKAST

Stk. 2-6 bliver herefter stk. 1-5.

§ 69 a, stk. 5,

som bliver stk. 4,

§ 69 l, stk. 5,

som bliver stk. 4, og

§ 75 a, stk. 2,

som

bliver stk. 1, ændres »§ 35, stk. 8« til: »§ 35, stk. 7«.

§ 69 a, stk. 6,

som bliver stk. 5, ændres »stk. 4« til: »stk. 3«.

10.

§ 69 l, stk. 1,

ophæves.

Stk. 2-7 bliver herefter stk. 1-6.

11.

§ 69 l, stk. 6,

som bliver stk. 5, ændres »stk. 4« til: »stk. 3«.

12.

§ 75 a, stk. 1,

ophæves.

Stk. 2 bliver herefter stk. 1.

13.

§ 109, stk. 4, 1. pkt.,

ændres »stk. 1, nr. 8« til: »stk. 2, nr. 8«.

§5

Loven træder i kraft den 1. januar 2024.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Ansvaret i det forenklede kontaktforløb

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2. Et forenklet kontaktforløb

2.2.1. Gældende ret

2.2.1.1. Jobsamtaler, cv-samtale og rådighedssamtaler

2.2.1.1.1. Jobsamtaler

2.2.1.1.2. Cv-samtale og cv-oplysninger

2.2.1.1.2.1. Registrering af cv-oplysninger

2.2.1.1.3. Rådighedssamtaler og pligten til at stå til rådighed

2.2.1.1.4. Mindre intensiv indsats og klageadgang

2.2.1.1.5. Jobsamtaler og indsats i forbindelse med kontrolaktioner

2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2.2.1. En samtaletype - jobsamtaler

2.2.2.2. Mindre intensiv indsats og klageadgang

2.2.2.3. Arbejdsløshedskassens brug af jobsamtaler og indsats i forbindelse med kontrolaktioner

2.2.2.4. Selvbooking

2.2.2.5. Om pligten til at stå til rådighed og rådighedssamtaler

2.3. »Min Plan« og arbejdsløshedskassens samt personens fælles indstilling af tilbud m.v. til jobcenteret

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.4. Arbejdsløshedskassernes bistand til jobsøgende og arbejdsgivere

2.4.1. Gældende ret

2.4.1.1. Bistand til job- og uddannelsessøgende

2.4.1.2. Bistand til arbejdsgivere

2.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.4.2.1. Bistand til jobsøgende

2.4.2.2. Bistand til arbejdsgivere

2.5. Overvågning af beskæftigelsesindsatsen, tilsyn med arbejdsløshedskasserne og arbejdsløshedskassernes

formålsbestemmelse

2.5.1. Gældende ret

2.5.1.2. Arbejdsløshedskassernes formålsbestemmelse

2.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.6. Øget borgerinddragelse og forenkling af kommunikationen mellem jobcentre og arbejdsløshedskasser om

dagpengemodtageres rådighed

2.6.1. Gældende ret

2.6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.7. Permanentgørelse af forsøg om jobrettet indsats for uddannelseshjælpsmodtagere og modtagere af

overgangsydelse

2.7.1. Gældende ret

2.7.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.7.2.1. Målgruppen for den jobrettede indsats

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

UDKAST

2.7.2.2. Visitation til jobrettet indsats og undtagelse fra uddannelsespålægget

2.7.2.3. Kontaktforløbet

2.7.2.4. Registrering af cv-oplysninger

2.7.2.5. »Min Plan« og jobmål

2.7.2.6. Tilbud

2.7.2.7. Mentorstøtte

2.7.2.8. Overgang fra en jobrettet indsats til ordinær beskæftigelse

2.7.2.9. Skift fra en jobrettet til en uddannelsesrettet indsats med uddannelsespålæg

2.8. Forenkling af krav til vejledning af personer, der modtager af hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, om

rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner forbundet med hjælpen

2.9. Øvrigt forslag (ikke en del af ”Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen”)

2.9.1. Kompetencefordeling ved udpegning af medlemmer og suppleanter til de regionale arbejdsmarkedsråd

2.10. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

3.1. Implementeringsmenteringskonsekvenser for det offentlige

3.2. Økonomiske konsekvenser

3.2.1. Mere ansvar til arbejdsløshedskasserne og et forenklet kontaktforløb m.v.

3.2.2. Permanentgørelse af forsøg om jobrettet indsats for uddannelseshjælpsmodtagere og modtagere af

overgangsydelse

3.2.3. Lovændringer, hvor de økonomiske konsekvenser indgår

i det første lovforslag om ”Anden delaftale om

nytænkning af beskæftigelsesindsatsen”

3.2.4. Ændringer, som ikke er del af ”Anden delaftalen om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen”

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Forenkling af krav til vejledning af personer, der modtager af hjælp efter lov om aktiv socialpolitik om

rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner forbundet med hjælpen forventes at føre

administrative lettelser i kommunerne.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Klimamæssige konsekvenser

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

UDKAST

1. Indledning

Som led i ’Aftale om en ny ret til tidlig pension’ (2020) blev aftalepartierne (Socialdemokratiet,

Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten) enige om, at finansieringen af aftalen

bl.a. skulle findes fra ændringer af den kommunale beskæftigelsesindsats.

På den baggrund har aftalepartierne den 19. juni 2021 indgået ’Første delaftale om nytænkning

af beskæftigelsesindsatsen’. Med lov nr. 2589 af 28. december 2021 og lov nr. 2590 af 28.

december 2021 blev den første besparelse inden for jobcentrenes samlede indsatsområde

tilvejebragt, der realiseres fra januar 2022.

I forlængelse heraf har regeringen (Socialdemokratiet), Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og

Dansk Folkeparti

den 24. juni 2022 indgået ”Anden

delaftale om nytænkning af

beskæftigelsesindsatsen”. Med lov nr. X blev den anden besparelse inden for jobcentrenes

samlede indsatsområde tilvejebragt, der realiseres fra den 22. marts 2023.

Med dette lovforslag tilvejebringes den tredje besparelse inden for jobcentrenes samlede

indsatsområde, der skal realiseres fra januar 2024 og frem. Hensigten er derfor bl.a. at

tilvejebringe besparelse inden for jobcentrenes samlede indsatsområde i perioden, indtil en ny

reform af beskæftigelsesindsatsen kan træde i kraft, som vil reducere udgifterne med yderligere

3 mia. kr. i 2030.

Med aftalen nytænkes beskæftigelsesindsatsen, så det understøttes, at jobcentrene bruger

ressourcerne der, hvor de har størst effekt og kommer flest ledige til gavn.

Dette lovforslag har til formål at udmønte den del af aftalen, der handler om at forenkle

kontaktforløbet for forsikrede ledige, og at arbejdsløshedskasserne får ansvaret for

kontaktforløbet i de første tre måneders ledighed, samt at lempelsen af uddannelsespålægget

permanentgøres.

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) præsenterede den 14. december 2022

regeringsgrundlaget for den nye SVM-regering

”Ansvar for Danmark”.

Det fremgår af

regeringsgrundlaget, at regeringen bl.a. ønsker, at a-kasser og private leverandører skal spille

en større rolle i indsatsen for dem, der kun i korte perioder står uden arbejde, uden at det

svækker tilskyndelsen til job. Endvidere fremgår det, at regeringen ønsker at sætte den enkelte

ledige i centrum og give frihed til dem, der kan selv, uden at gå på kompromis med jobfokus.

Det foreslås for det første, at indføre et nyt kapitel 2 a i lov om organisering og understøttelse

af beskæftigelsesindsatsen m.v., som giver ansvaret for kontaktforløbet i

beskæftigelsesindsatsen til arbejdsløshedskasserne i de første 3 måneder af en

dagpengemodtagers ledighed. Den ledige kan frit vælge, hvilken arbejdsløshedskasse personen

vil melde sig ind i.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

UDKAST

Det foreslås endvidere, at arbejdsløshedskasserne skal bistå egne medlemmer med at finde job,

og at arbejdsløshedskasserne kan bistå private og offentlige arbejdsgivere med rekruttering,

herunder jobformidling af egne ledige medlemmer.

Samarbejder en arbejdsløshedskasse med andre arbejdsløshedskasser om en konkret

rekruttering til en virksomhed, kan arbejdsløshedskassen efter aftale med de andre

arbejdsløshedskasser formidle relevante ledige medlemmer fra disse arbejdsløshedskasser. I

disse tilfælde kan arbejdsløshedskassen, som formidler til en konkret rekruttering, få adgang til

formidlingsrelevante oplysninger i det fælles it-baserede datagrundlag om de andre

arbejdsløshedskassers medlemmer, herunder cv-oplysninger og oplysninger om medlemmets

personnummer.

Det foreslås herudover, at arbejdsløshedskassen inden for de første 3 måneder af

ledighedsforløbet tilrettelægger og gennemfører det fleksible kontaktforløb for

dagpengemodtagere i form af individuelle jobsamtaler under hensyn til personens ønsker og

forudsætninger og arbejdsmarkedets behov. Arbejdsløshedskassen holder mindst tre

individuelle jobsamtaler med dagpengemodtagere inden for de første 3 måneders ledighed.

Herefter og senest inden personen har været ledig i 6 måneder, holder jobcenteret mindst tre

individuelle jobsamtaler med personen.

Samtidig foreslås det, at de forskellige samtaletyper for dagpengemodtagere forenkles, så der

fremover kun vil være én obligatorisk samtaletype i form af jobsamtaler. Det betyder, at for

dagpengemodtagere vil cv-samtalen med arbejdsløshedskassen og de fælles jobsamtaler inden

for de første 6 måneders ledighed, hvor arbejdsløshedskassen som udgangspunkt deltager, blive

afskaffet med forslaget. Derudover vil de to obligatoriske rådighedssamtaler med

arbejdsløshedskassen inden for de første 6 måneders ledighed blive afskaffet med forslaget.

Det foreslås tillige, at dagpengemodtageren vælger, om arbejdsløshedskassen skal deltage i den

første jobsamtale med jobcenteret. Forslaget vil understøtte, at der kan ske en god overdragelse

fra arbejdsløshedskassen til jobcenteret, da der ved den første jobsamtale i jobcenteret vil være

fokus på at bygge videre på det forløb, som personen har haft i arbejdsløshedskassen, med

henblik på at få personen hurtigst muligt i job. Det er dog personens eget valg om

arbejdsløshedskassen skal deltage.

Desuden foreslås det, at arbejdsløshedskassen senest 2 uger efter tilmelding som jobsøgende

skal visitere dagpengemodtagere, som er under 25 år, som ikke har en

erhvervskompetencegivende uddannelse, og som ikke har forsørgerpligt overfor

hjemmeboende børn, til et kontaktforløb i jobcenteret.

Herudover foreslås det, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udvikler relevante

målinger af arbejdsløshedskassernes indsats og på den baggrund følger op på, om

arbejdsløshedskasserne lever op til kravene til den del af indsatsen, som de overtager.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

UDKAST

Ydermere foreslås det, at der skal ske en øget borgerinddragelse og forenkling af

kommunikationen mellem jobcentre og arbejdsløshedskasser om dagpengemodtageres

rådighed, som vil understøtte et mere smidigt samarbejde mellem jobcentre og

arbejdsløshedskasser.

Endvidere foreslås det, at uddannelsespålægget lempes, så kommunerne får mulighed for at

give en jobrettet indsats til uddannelseshjælpsmodtagere, der ikke er motiveret for uddannelse.

Dermed permanentgøres det forsøg, der blev igangsat med

Trepartsaftale om mangel på

arbejdskraft

af oktober 2021. Muligheden for jobrettet indsats omfatter ikke

uddannelseshjælpsmodtagere,

der

vurderes

åbenlyst

uddannelsesparate

eller

dagpengemodtagere. Ved uddannelseshjælpsmodtagere forstås uddannelses- og

aktivitetsparate personer under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, som

modtager uddannelseshjælp eller overgangsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, og som ikke

er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven.

Endelig foreslås det at afskaffe særreglerne om vejledning om rådighed og sanktioner, som

fremgår af lov om aktiv socialpolitik. Formålet med delaftalen er at nytænke

beskæftigelsesindsatsen, så jobcentrene bruger ressourcerne der, hvor de har størst effekt og

kommer flest ledige til gavn. Det er vigtigt med en stærk beskæftigelsesindsats uden unødigt

bureaukrati, hvor hjælpen er målrettet den enkelte. De formelle krav til vejledningen af

borgerne i forhold til rådighed og sanktioner forbundet med hjælpen i lov om aktiv socialpolitik,

foreslås således med dette lovforslag afskaffet således, at det er vejledningsreglerne i lov om

retssikkerhed og administration på det sociale område, forvaltningslovens regler om vejledning

samt god forvaltningsskik, der skal anvendes i forbindelse med, at en borger søger om hjælp.

Aftalens elementer om at understøtte en omlægning af en del af indsatsen, der i dag gives som

øvrig vejledning og opkvalificering, i retning af ordinære løntimer, ordinær uddannelse og

virksomhedsrettede tilbud, samt at reducere administrationen i jobcentrene, herunder bl.a. en

udvidelse af muligheden for digitale samtaler i indsatsen, er blevet udmøntet med lov nr. X,

som trådte i kraft den 22. marts 2023.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Ansvaret i det forenklede kontaktforløb

2.1.1. Gældende ret

Det overordnede ansvar for kontaktforløbet hører under reglerne for ansvaret for

beskæftigelsesindsatsen, som er fastlagt i lov om organisering og understøttelse af

beskæftigelsesindsatsen m.v. Loven fastlægger bl.a. ansvaret for beskæftigelsesindsatsen efter

lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, lov

om kompensation til handicappede i erhverv m.v. og integrationsloven, jf. § 1, stk. 1.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

UDKAST

Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. fastlægger endvidere

rammerne for den statslige it-understøttelse af beskæftigelsesindsatsen og for registrering,

indberetning og videregivelse af oplysninger om beskæftigelsesindsatsen m.v. mellem bl.a.

kommuner og arbejdsløshedskasser, og udgør dermed også en del af den organisatoriske ramme

for den lediges kontaktforløb.

I lovens § 2 er fastsat, at kommunalbestyrelsen har ansvaret for beskæftigelsesindsatsen. Det er

fastsat i § 5, at kommunalbestyrelsen skal sørge for, at et jobcenter som en særskilt del af

kommunens forvaltning udfører den kommunale beskæftigelsesindsats efter bestemmelserne i

§§ 6 og 7.

Af lovens § 6 fremgår det, at jobcenteret som hovedregel varetager beskæftigelsesindsatsen

over for borgerne, med nærmere oplistede undtagelser i stk. 2-7 og §§ 9-12. Bl.a. kan

kommunalbestyrelsen beslutte, at indsatsen for unge under 30 år uden uddannelse kan varetages

af en særskilt tværgående ungeforvaltning. I beskæftigelsesindsatsen skal der være fokus på

beskæftigelse, selvforsørgelse og rådighed.

Af lovens § 7 fremgår det yderligere, at jobcenteret varetager beskæftigelsesindsatsen over for

virksomhederne, og at der i indsatsen skal der være fokus på virksomhedsservice, herunder

rekruttering af ledige, uddannelse og opkvalificering af nyansatte, der kommer fra ledighed, og

fastholdelse af sygemeldte medarbejdere. Det er efter § 7, stk. 2, jobcenteret, som varetager

virksomhedskontakten, som sker i samarbejde mellem kommuner på tværs af

kommunegrænser.

Efter lovens § 7, stk. 3, skal jobcenteret herudover sikre, at virksomhedsservicen koordineres

på tværs af kommunegrænser, hvis en virksomhed henvender sig med ønsket om at rekruttere

til ordinær eller støttet beskæftigelse, og jobcenteret ikke kan finde en egnet kandidat blandt

kommunens ledige. Det samme gælder, hvis en virksomhed med aktiviteter i flere kommuner

henvender sig enten direkte til jobcenteret eller gennem det nationale kontaktpunkt, Jobservice

Danmark, med et ønske om at rekruttere til ordinær eller støttet beskæftigelse.

Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. kapitel 6 omhandler de

statslige IT-systemer på beskæftigelsesområdet. Af lovens § 32, stk. 5, fremgår det, at

jobcentrene har adgang til nødvendige formidlingsrelevante oplysninger i det fælles it-baserede

datagrundlag på tværs af kommunegrænser, og at det samme gælder arbejdsløshedskasserne for

egne medlemmer.

Opgørelsen af ledighed i forbindelse med kontaktforløbet m.v. i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats sker efter lovens § 9 og de med hjemmel i lovens § 10, stk. 1, fastsatte

regler i bekendtgørelse nr. 2636 af 28. december 2021 om en aktiv beskæftigelsesindsats. For

dagpengemodtagere sker opgørelsen af ledighed som sammenlagt ledighed i timer, hvor

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

UDKAST

personen har modtaget dagpenge eller har deltaget i tilbud om ansættelse med løntilskud efter

lovens kapitel 12.

For arbejdsløshedskasser omfattet af a-kasseforsøget er der fastsat særskilte regler for opgørelse

af ledigheden i de første 3 måneder af kontaktforløbet i arbejdsløshedskassen og om

overgangstidspunktet. Opgørelsen af ledigheden sker på baggrund af forbruget af retten til

dagpenge, jf. beskrivelsen i næste afsnit.

For dagpengemodtageres rådighedssamtaler i arbejdsløshedskassen sker opgørelsen af ledighed

efter reglerne om opgørelsen af forbruget af retten til dagpenge i § 55 i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. og de med hjemmel heri udstedte administrative regler. Det

betyder f.eks., at perioder med sygedagpenge ved op til 6 ugers sygdom medregnes i opgørelsen

af sammenlagt ledighed efter disse regler modsat opgørelsen af sammenlagt ledighed efter lov

om en aktiv beskæftigelsesindsats.

I § 193 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er det fastsat, at der skal gennemføres et forsøg,

hvorefter beskæftigelsesministeren giver tilladelse til, at udvalgte arbejdsløshedskasser for egne

medlemmer efter ansøgning får overladt ansvaret for kontaktforløbet i de første 3 måneders

ledighed. Forsøget startede den 1. januar 2020 og løber til den 1. januar 2024. De nærmere

regler for forsøget fremgår af bekendtgørelse om forsøg med mere ansvar til

arbejdsløshedskasser (a-kasse forsøget).

I forsøget skal personer med komplekse udfordringer, som vurderes i risiko for langtidsledighed

og unge under 25 år, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og som ikke har

forsørgerpligt over for hjemmeboende børn, have et kontaktforløb i jobcenteret.

2.1.1.1. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Aftalepartierne bag ”Anden

delaftale om nytænkning

af beskæftigelsesindsatsen”

er enige om

at forenkle kontaktforløbet for dagpengemodtagere således, at arbejdsløshedskasserne fra 1.

januar 2024 får ansvaret for kontaktforløbet i de første 3 måneder af ledighedsforløbet.

Aftalepartierne henviser til, at der i store træk er tale om en videreførelse af det

arbejdsløshedskasseforsøg, som blev igangsat fra 2020 i forlængelse af aftale om en forenklet

beskæftigelsesindsats (2018), og at arbejdsløshedskasserne skal bistå borgerne med at finde job

og bistå arbejdsgivere med rekruttering og jobformidling på tværs af virksomhedstyper og

brancher. Partierne er ligeledes enige om, at ansvaret for at bevilge tilbud forbliver i jobcenteret

igennem hele borgerens ledighedsperiode. Arbejdsløshedskasserne er fortsat ansvarlige for

bevilling af jobrettet uddannelse til dagpengemodtagere efter kapitel 9 i loven.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

UDKAST

Den nye arbejdsdeling mellem arbejdsløshedskasser og jobcentre vil skulle evalueres 2 år efter

ikrafttrædelse. Det fremgår af regeringsgrundlaget, at regeringen vil nytænke og reformere

beskæftigelsesindsatsen, så udgifterne hertil reduceres med 3 mia. kr. i 2030.

På baggrund af partiernes aftale foreslås det, at der indsættes et nyt kapitel 2 a i lov om

organisering

understøttelse

beskæftigelsesindsatsen

m.v.,

hvorefter

arbejdsløshedskasserne efter den foreslåede § 18 b, stk. 1, har ansvaret for kontaktforløbet efter

kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats for egne ledige medlemmer inden for de første

3 måneders ledighed, hvorefter ansvaret for kontaktforløbet overgår til jobcenteret.

Med hjemmel i § 10, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats forventes der at blive fastsat

nærmere regler i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats om opgørelse af de første 3

måneder af kontaktforløbet i arbejdsløshedskassen.

Der forventes fastsat regler om, at opgørelse af ledighed i de første 3 måneder af kontaktforløbet

i arbejdsløshedskassen sker efter reglerne om dagpengeforbrug i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. Dermed vil arbejdsløshedskassen kunne opgøre forbruget i

overensstemmelse med de regler, der gælder, når arbejdsløshedskassen i øvrigt opgør forbruget

af dagpenge.

Det betyder, at der i opgørelsen af de første 3 måneders kontaktforløb i arbejdsløshedskassen

f.eks. også vil indgå forbrug af feriedagpenge og korterevarende sygdomsperiode med

sygedagpenge ved op til 6 ugers sygdom

–

modsat jobcentrenes opgørelse af forbrug ved

sammenlagt ledighed, som alene omfatter timer med dagpenge og timer med ansættelse med

løntilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Efter de første 3 måneder,

hvor personen vil overgå til et kontaktforløb i jobcenteret, vil ledigheden i hele perioden skulle

opgøres efter de gældende regler i loven og bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats,

dvs. sammenlagt ledighed i timer, hvor personen har modtaget dagpenge eller har deltaget i

tilbud om ansættelse med løntilskud. Perioden regnes fra indplacering i en dagpengeperiode.

Efter den foreslåede § 18 b, stk. 2, skal arbejdsløshedskasserne varetage opgaver i forhold til

beskæftigelsesindsatsen i det omfang, det fremgår af lov eller regler udstedt i medfør heraf.

Med denne bestemmelse bliver det fastlagt i lov om organisering og understøttelse af

beskæftigelsesindsatsen m.v., at arbejdsløshedskasserne varetager de opgaver, som vedrører

beskæftigelsesindsatsen, og som er henlagt til arbejdsløshedskasserne enten ved lov eller

bekendtgørelse. Det gælder f.eks. i forhold til de opgaver, som det foreslås, at

arbejdsløshedskasserne skal og kan påtage sig i forhold til bistand til jobsøgende medlemmer

og arbejdsgivere efter kapitel 4 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der henvises til de

almindelige bemærkninger i afsnit 2.5.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

UDKAST

Den foreslåede bestemmelse vil også kunne anvendes i forhold til andre opgaver, som

henlægges til arbejdsløshedskasserne ved lov eller bekendtgørelse. Samtidig foreslås, at

formålsbestemmelsen i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. tilrettes således, at det fremgår, at

arbejdsløshedskassernes formål også er at administrere de beskæftigelsesrettede indsatser, som

efter lovgivningen er henlagt til arbejdsløshedskasserne. Der henvises til de almindelige

bemærkninger afsnit 2.6.

I den foreslåede § 18 b, stk. 3, i lov om organisering og understøttelse af

beskæftigelsesindsatsen m.v. foreslås, at arbejdsløshedskasserne samarbejder indbyrdes, om

dels at bistå egne ledige medlemmer med at finde job med en henvisning til lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats i § 11, stk. 4, og om dels at bistå virksomhederne med rekruttering og

formidling af ledige efter bestemmelserne i § 13, stk. 3 og 4, ligeledes i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats.

Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.5 om arbejdsløshedskassernes bistand

til jobsøgende og arbejdsgivere.

Det foreslås i § 18 b, stk. 4, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen

m.v., at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om arbejdsløshedskassernes

samarbejde indbyrdes. Bemyndigelsen kan anvendes, hvis det viser sig hensigtsmæssigt

nærmere at fastlægge opgavefordelingen nærmere mellem arbejdsløshedskasserne indbyrdes.

Det forventes, at arbejdsløshedskassernes fagsystemer udvikles, så de rent it-teknisk integrerer

med eksisterende funktionalitet i det fælles it-baserede datagrundlag (DFDG) med henblik på,

at arbejdsløshedskasserne via DFDG kan dele jobordrer på tværs af arbejdsløshedskasser

–

med jobcentre.

Det foreslås herudover, at der i bestemmelsen i § 32, stk. 5, i loven indsættes en ny sætning

vedrørende adgangen til formidlingsrelevante oplysninger. Herefter vil en arbejdsløshedskasse

kunne få adgang til formidlingsrelevante oplysninger om ledige medlemmer af andre

arbejdsløshedskasser, når en arbejdsløshedskasse samarbejder med andre arbejdsløshedskasser

om en konkret rekruttering til en virksomhed, og aftaler med de andre arbejdsløshedskasser at

formidle relevante ledige medlemmer til virksomheden i henhold til den foreslåede

bestemmelse i § 13, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der henvises til de

almindelige bemærkninger i afsnit 2.4.2.2. om arbejdsløshedskassernes bistand til

arbejdsgivere.

Endelig foreslås det, at forsøgsbestemmelsen om a-kasseforsøget, som blev igangsat fra 2020 i

forlængelse af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats (2018) og som gælder indtil 1.

januar 2024, ophæves samtidig med, at dette lovforslag træder i kraft.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

UDKAST

2.2. Et forenklet kontaktforløb

2.2.1. Gældende ret

2.2.1.1. Jobsamtaler, cv-samtale og rådighedssamtaler

De gældende regler om det fleksible kontaktforløb i form af individuelle jobsamtaler,

samtalernes formål, indhold, form og selvbooking fremgår af kapitel 7 i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats. Dagpengemodtagere deltager derudover i en cv-samtale med deres

arbejdsløshedskasse efter regler i kapitel 6 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og regler

udstedt i medfør af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Desuden deltager dagpengemodtagere

i rådighedssamtaler med deres arbejdsløshedskasse efter regler udstedt i medfør af lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v.

2.2.1.1.1. Jobsamtaler

Efter § 27 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats tilrettelægger og gennemfører jobcenteret et

fleksibelt kontaktforløb i form af individuelle jobsamtaler under hensyn til personens ønsker og

forudsætninger og arbejdsmarkedets behov. Bestemmelsen omfatter dagpengemodtagere,

kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, overgangsydelsesmodtagere, som ikke er

omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven, personer i jobafklaringsforløb,

personer i ressourceforløb, ledighedsydelsesmodtagere og revalidender.

Derudover gælder det for kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere samt

overgangsydelsesmodtagere, som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter

integrationsloven, der er på barsel, at jobcenteret inden for 3 måneder før barselsperiodens

afslutning skal tilbyde personen en jobsamtale. Førtidspensionister har desuden ret til mindst

tre jobsamtaler med jobcenteret.

Reglerne om antallet af jobsamtaler er fastlagt i lovens §§ 31 og 32. For personer omfattet af

kontaktforløbet skal jobcenteret holde mindst fire jobsamtaler inden for de første 6 måneders

ledighed. For dagpengemodtagere skal jobcenteret derudover holde to jobsamtaler, hvor

arbejdsløshedskassen deltager, medmindre personen ønsker, at arbejdsløshedskassen ikke

deltager (fælles jobsamtaler). For kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere skal første

jobsamtale holdes senest 1 uge fra første henvendelse til kommunen om hjælp.

Efter de første 6 måneders ledighed aftales kontaktforløbet mellem personen og jobcenteret.

Derudover holdes jobsamtaler, når jobcenteret vurderer, der er behov herfor, eller hvis personen

anmoder om en samtale. For dagpengemodtagere holder jobcenteret desuden en fælles

jobsamtale, senest når personen har været ledig i 16 måneder, hvor arbejdsløshedskassen

deltager, medmindre personen ønsker, at arbejdsløshedskassen ikke deltager. Ved denne fælles

jobsamtale skal jobcenteret tilbyde en obligatorisk intensiveret indsats.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

UDKAST

Reglerne om jobsamtalernes form fremgår af lovens § 33. Den første jobsamtale holdes ved

personligt fremmøde, hvorefter personen i resten af kontaktforløbet vælger, om en jobsamtale

skal holdes ved personligt fremmøde, telefonisk eller ved personligt digitalt fremmøde (video)

i resten af kontaktforløbet.

Jobcenteret kan dog ud fra en konkret vurdering beslutte at ændre personens ønskede

samtaleform fra telefonisk eller personligt digitalt fremmøde (video) til personligt fremmøde,

såfremt jobcenteret vurderer, at der er behov for det. Det kan f.eks. være i tilfælde, hvor

jobcenteret vurderer, at der er behov for personligt fremmøde, hvis det vurderes

hensigtsmæssigt for, at personen kan vejledes på bedste vis, og man i dialog kan drøfte og

planlægge den videre indsats, herunder hvis der skal igangsættes længerevarende uddannelses-

eller aktiveringsforløb. Det kan også være i tilfælde, hvor der er tvivl om, hvorvidt personen

står til rådighed.

Arbejdsløshedskassen kan vælge at deltage ved personligt digitalt fremmøde i de fælles

jobsamtaler inden for de første 6 måneder, som holdes ud over de individuelle jobsamtaler, og

den fælles jobsamtale om en obligatorisk intensiveret indsats, som skal holdes senest, når

personen har været ledig i 16 måneder, medmindre personen anmoder om, at

arbejdsløshedskassen deltager ved personligt fremmøde.

Efter lovens § 34 skal personer i kontaktforløbet selv booke jobsamtalerne digitalt. Jobcenteret

indkalder dog til den første jobsamtale for kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere samt

overgangsydelsesmodtagere, som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter

integrationsloven, der skal holdes inden for 1 uge. Derudover indkalder jobcenteret til de fælles

jobsamtaler med dagpengemodtagere og arbejdsløshedskasser. Efter § 35 kan jobcenteret efter

en konkret vurdering fratage en person retten til selvbooking, hvis jobcenteret vurderer, at

personen booker jobsamtaler på anden måde end aftalt eller på en måde, som efter jobcenterets

vurdering vil medføre, at kontaktforløbet ikke kan gennemføres efter hensigten.

Efter § 39, nr. 2, i loven kan beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om

kontaktforløbet, som bl.a. omfatter pligt til at yde vejledning under jobsamtaler om repatriering.

Bemyndigelsen er udnyttet ved bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.

2.2.1.1.2. Cv-samtale og cv-oplysninger

Det fremgår af § 25 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at arbejdsløshedskassen senest 2

uger efter tilmelding som jobsøgende skal holde en samtale med dagpengemodtagere, hvor det

sikres, at cv-oplysningerne er fyldestgørende. Samtalen omhandler cv-oplysningerne på Jobnet,

og hvorvidt de oplysninger om bl.a. tidligere beskæftigelse, uddannelse og kvalifikationer, som

personen registrerer, er fyldestgørende. Samtalen skal ikke holdes, hvis personen er omfattet af

mindre intensiv indsats, jf. § 106. Der er fastsat nærmere regler om, hvornår cv-samtalen skal

holdes ved mindre intensiv indsats eller deltagelse i 6 ugers jobrettet uddannelse i kapitel 6 i

bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

UDKAST

Cv-samtalen holdes ved personligt fremmøde. Der er fastsat nærmere regler om, hvornår cv-

samtalen kan holdes telefonisk i kapitel 5 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Samtalen skal dog ikke holdes, hvis der er forløbet mindre end 3 måneder fra seneste afmelding

som jobsøgende. Det skal løbende påses, at de registrerede cv-oplysninger er fyldestgørende,

og det forudsættes derfor, at cv-oplysningerne under ledighed vil være ajourført helt frem til

afmeldingen. Som konsekvens heraf skal cv-samtalen ikke holdes, hvis der ved gentilmelding

som jobsøgende er forløbet mindre end 3 måneder fra afmeldingen.

Arbejdsløshedskassen begynder ved samtalen sammen med personen at udarbejde forslag til

indhold i personens »Min Plan« efter kapitel 8 i loven og aftaler med personen, hvordan

jobsøgningen kan understøttes. Herefter er det jobcenteret, der udarbejder »Min Plan« sammen

med personen, men arbejdsløshedskassen kommer med forslag til indhold for egne medlemmer.

Efter § 26 i loven kan beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om indhold i cv-

oplysninger, om, hvordan de skal registreres, og om cv-samtaler. Bemyndigelsen er udnyttet

ved bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.

De øvrige regler om de indholdsmæssige krav til cv-samtalen er med hjemmel i § 65, stk. 6, i

lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fastsat i bekendtgørelse nr. 1170 af 25. november 2019

om en a-kasses pligt til at vejlede.

Det følger af § 12, nr. 1, i bekendtgørelsen, at arbejdsløshedskassen senest i forbindelse med

indkaldelse til cv-samtalen skal vejlede om, at medlemmet skal oprette et relevant og

fyldestgørende cv på Jobnet senest 2 uger efter tilmeldingen som arbejdssøgende, og at

medlemmet skal uploade eksempler på jobansøgninger i joblog.

Det følger videre af § 13, stk. 1, i bekendtgørelsen, at arbejdsløshedskassen senest 2 uger efter

medlemmets tilmelding som arbejdssøgende skal holde en CV-samtale med medlemmet i

arbejdsløshedskassen, hvor arbejdsløshedskassen bistår medlemmet med at oprette et relevant,

korrekt og fyldestgørende CV på Jobnet.

Det følger endvidere af § 13, stk. 3, i bekendtgørelsen, at arbejdsløshedskassen ved CV-

samtalen sammen med medlemmet skal påbegynde medlemmets »Min Plan«, herunder

medvirke til at afklare den lediges kompetencer, jobmuligheder, eventuelle behov for

karriereskift og bredere jobsøgning.

Der er i § 14, stk. 1, i bekendtgørelsen, fastsat regler om, at arbejdsløshedskassen ved CV-

samtalen skal vejlede medlemmet om rettigheder og pligter og sikre sig, at medlemmet er

bekendt med den vejledning, der er givet, når medlemmet bliver ledigt, jf. §§ 7-9 i

bekendtgørelsen.

Det fremgår af § 14, stk. 2, nr. 1, i bekendtgørelsen, at arbejdsløshedskassen ved CV-samtalen

skal gennemgå medlemmets jobansøgninger med henblik på konkret vejledning og afklaring af

medlemmets fortsatte jobsøgning. Det fremgår videre af § 14, stk. 2, nr. 2, at

arbejdsløshedskassen ved CV-samtalen skal udfærdige »Krav til jobsøgning«, og registrere og

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

UDKAST

indberette dem til det fælles datagrundlag, så de vises i »Min Plan« på Jobnet. Det fremgår

yderligere af § 14, stk. 2, nr. 3, litra b, at arbejdsløshedskassen skal vejlede om, at

arbejdsløshedskassens rådighedsvurdering vil tage udgangspunkt i »Krav til jobsøgning«, de

jobsøgningsaktiviteter, som medlemmet har registreret i joblog, og de jobansøgninger, som

medlemmet har uploadet i joblog.

Der er i § 15, stk. 1, i bekendtgørelsen, fastsat regler om, at arbejdsløshedskassen ved CV-

samtalen skal fastlægge »Krav til jobsøgning« for medlemmet. Det følger af § 15, stk. 2, at det

af »Krav til jobsøgning«, skal fremgå:

1) At formålet med jobsøgningen er, at medlemmet hurtigst muligt kommer i ordinær

beskæftigelse.

2) De fagområder, herunder stillingsbetegnelser, inden for hvilke medlemmet skal søge arbejde.

3) Det geografiske område, inden for hvilket medlemmet skal søge arbejde.

4) Kravet til omfanget af medlemmets jobsøgning, herunder antallet af jobansøgninger, som

medlemmet skal uploade.

5) Hvor medlemmet kan finde de job, som skal søges.

Det fremgår af § 15, stk. 3, i bekendtgørelsen, at arbejdsløshedskassen i forbindelse med eller

umiddelbart efter CV-samtalen skal registrere de skriftlige »Krav til jobsøgning« og indberette

dem til det fælles datagrundlag, så de vises i »Min Plan« på Jobnet. Det fremgår endvidere af §

15, stk. 4, at arbejdsløshedskassen skal udlevere »Krav til jobsøgning« til medlemmet eller

vejlede medlemmet om, hvor medlemmet til enhver tid kan gøre sig bekendt med indholdet af

»Krav til jobsøgning«.

Efter den gældende § 65, stk. 6, i loven er der hjemmel til at fastsætte nærmere regler om,

hvordan og hvornår a-kassen skal informere medlemmet om betydningen af pligten til at stå til

rådighed for arbejdsmarkedet.

Der er med hjemmel i bestemmelsen fastsat regler i §§ 7-11 samt § 18 i bekendtgørelse om en

a-kasses pligt til at vejlede om, hvornår arbejdsløshedskassen skal vejlede ledige medlemmer

om deres rettigheder og pligter.

Der følger af § 8, stk. 1, 1. pkt., i bekendtgørelsen, at når et medlem bliver ledigt, skal

arbejdsløshedskassen vejlede om rådighedspligten og om, hvilke konsekvenser det har for

retten til dagpenge ikke at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det følger videre af § 8, stk. 1,

2. pkt., nr. 3, at arbejdsløshedskassen skal vejlede om, at et medlem for at stå til rådighed for

arbejdsmarkedet skal opretholde kontakten med og møde til samtaler i arbejdsløshedskassen

gennem hele ledighedsforløbet.

Det fremgår af § 8, stk. 2, 1. pkt., i bekendtgørelsen, at arbejdsløshedskassen skal vejlede om

medlemmets pligt til at deltage i kontaktforløbet og tilbud efter lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats. Det fremgår yderligere af § 8, stk. 2, 2. pkt., nr. 1, at

arbejdsløshedskassen skal vejlede om pligten til at opretholde kontakten med og møde til

samtaler i jobcenteret og hos anden aktør gennem hele ledighedsforløbet.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

UDKAST

Der fremgår endeligt af § 18, stk. 1, i bekendtgørelsen, at arbejdsløshedskassen i forbindelse

med en rådighedssamtale skal vejlede om rettigheder og pligter, når arbejdsløshedskassen

bliver opmærksom på, at medlemmet har behov for det. Det følger af § 18, stk. 3, at

arbejdsløshedskassen i forbindelse med rådighedssamtalen også skal revidere »Krav til

jobsøgning« og registrere og indberette dem til det fælles datagrundlag, så de vises i »Min Plan«

på Jobnet eller i den beskæftigelsesrettede indsats efter en helhedsorienteret plan.

2.2.1.1.2.1. Registrering af cv-oplysninger

§ 23 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats indeholder regler om tidspunkt for registrering af

cv-oplysninger. Cv-oplysninger skal være registreret på Jobnet og gjort tilgængelige for

arbejdsgivere hurtigst muligt og senest 2 uger efter tilmelding som jobsøgende for

dagpengemodtagere.

Dagpengemodtagere har fra den dag, de tilmelder sig som jobsøgende, således en frist på 2 uger

til at registrere cv-oplysninger. Det skyldes, at arbejdsløshedskassen efter de gældende regler

skal holde en cv-samtale med et medlem, som tilmelder sig som jobsøgende om de registrerede

cv-oplysninger senest 2 uger efter medlemmets tilmelding. Arbejdsløshedskassen skal i

umiddelbar

forbindelse

med

cv-samtalen

godkende

cv-oplysningerne.

Efter

arbejdsløshedskassens godkendelse overgår ansvaret for at påse, at cv-oplysningerne er

fyldestgørende til jobcenteret.

Dagpengemodtagere skal løbende opdatere cv-oplysningerne og dermed gøre cv-oplysningerne

tilgængelige for søgning, og jobcenteret skal påse, at oplysningerne er fyldestgørende. Ved

»fyldestgørende« forstås, at jobcenteret skal påse, at personen har oplyst alle relevante

kompetencer m.v., at oplysningerne er korrekte, og at oplysningerne har den fornødne kvalitet.

Jobcenteret skal også påse, at oplysningerne er i overensstemmelse med dagpengemodtagerens

rådighedsforpligtelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Endelig skal jobcenteret påse,

at personen i øvrigt løbende opdaterer oplysningerne om ny uddannelse, kurser eller

erhvervserfaring.

Der er fastsat nærmere regler om indholdet i cv-oplysninger i kapitel 6 i bekendtgørelse om en

aktiv beskæftigelsesindsats.

Cv-oplysninger, der tidligere har været tilgængelige for søgning på Jobnet, skal straks på ny

gøres tilgængelige for søgning, hvis dagpengemodtagere efter afmelding på ny tilmelder sig

som jobsøgende eller henvender sig til kommunen om hjælp. Ved straks forstås, at det sker i

forbindelse med tilmeldingen som jobsøgende eller ved henvendelsen til kommunen om hjælp.

2.2.1.1.3. Rådighedssamtaler og pligten til at stå til rådighed

Efter gældende regler i § 62, stk. 1, 1. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 234 af 10. februar 2022, må der kun udbetales dagpenge til et ledigt

medlem, som står til rådighed for arbejdsmarkedet.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

UDKAST

Formålet med rådighedsreglerne er således at sikre, at et ledigt medlem af en

arbejdsløshedskasse kun får udbetalt dagpenge fra arbejdsløshedskassen, hvis medlemmet står

fuldt til rådighed for det danske arbejdsmarked.

Efter gældende regler i § 62, stk. 1, nr. 4, i loven er det en betingelse for at stå til rådighed, at

medlemmet kan og vil deltage i kontaktforløb, herunder i samtaler i jobcenteret og hos en anden

aktør, og i aftalte aktiviteter og tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller kapitel

5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.

Det betyder, at retten til at få udbetalt dagpenge er betinget af, at et medlem kan og vil deltage

i jobsamtalerne i kontaktforløbet som følger af kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Der er i § 62, stk. 10, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. hjemmel til at fastsætte nærmere

regler om bl.a. de betingelser, en person, der er medlem af en arbejdsløshedskasse, skal opfylde

for at kunne anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, samt medlemmets kontakt med

arbejdsløshedskassen, jobcenteret og andre aktører i forbindelse med den aktive

beskæftigelsesindsats.

De generelle regler om at stå til rådighed, herunder pligten til at deltage i samtaler i

arbejdsløshedskassen og i jobcenteret, er fastsat i bekendtgørelse nr. 1700 af 19. august 2021

om rådighed.

Det følger af § 11, i bekendtgørelsen, at et medlem har pligt til selv at booke jobsamtaler i

jobcenteret eller hos anden aktør og rådighedssamtaler hos arbejdsløshedskassen.

Det følger videre af § 12, stk. 1, i bekendtgørelsen, at et medlem har pligt til selv at booke 2

rådighedssamtaler inden for de første 6 måneders sammenlagt ledighed i arbejdsløshedskassens

selvbookingsystem.

Der er i § 13, stk. 1, i bekendtgørelsen fastsat regler om, at et medlem skal deltage i samtaler,

aktiviteter og tilbud, der øger mulighederne for at få arbejde. Der er i § 13, stk. 3, i

bekendtgørelsen, endvidere fastsat regler om, at et medlem har pligt til at møde til samtaler og

aktiviteter, som jobcenteret, arbejdsløshedskassen eller anden aktør indkalder til, og at møde til

samtaler, som medlemmet selv har booket.

Der er i § 13, stk. 6, 1. og 2. pkt., i bekendtgørelsen, endvidere fastsat regler om, at et medlem

kan vælge, om rådighedssamtaler og øvrige samtaler med arbejdsløshedskassen skal holdes ved

personligt fremmøde, telefonisk eller ved personligt digitalt fremmøde. Arbejdsløshedskassen

kan dog til enhver tid beslutte, at en samtale skal afholdes ved personligt fremmøde, hvis

arbejdsløshedskassen vurderer, at der er behov for en fysisk samtale, herunder hvis medlemmet

har behov for særlig vejledning om jobsøgning, eller der er tvivl om medlemmets rådighed.

Det fremgår af § 14, stk. 1, 1. pkt., i bekendtgørelsen, at et medlem senest to uger efter

tilmeldingen som arbejdssøgende skal oprette et CV og gøre det tilgængeligt på Jobnet.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

UDKAST

Det fremgår yderligere af § 18, at et medlem ikke kan få dagpenge, hvis medlemmet ikke senest

to uger efter tilmeldingen som arbejdssøgende har et godkendt CV på Jobnet, og dette skyldes

medlemmet selv. Medlemmet kan igen få dagpenge, når medlemmet har et godkendt CV.

Det følger af § 19, stk. 1, at et medlem ikke kan få dagpenge, så længe medlemmet udebliver

fra en samtale eller en aktivitet, som jobcenteret, arbejdsløshedskassen eller anden aktør har

indkaldt medlemmet til skriftligt og personligt, og som medlemmet har pligt til at møde til. Det

følger videre af § 19, stk. 3, at medlemmet kan få dagpenge igen, når medlemmet har henvendt

sig om udeblivelsen til den af henholdsvis jobcenteret, arbejdsløshedskassen eller anden aktør,

som medlemmet skulle have holdt samtale med. Medlemmet kan dog ikke få dagpenge for den

dag, hvor samtalen eller aktiviteten skulle have været afholdt.

Der er i § 37, stk. 3, i bekendtgørelsen, fastsat regler om, at et medlem i sit CV skal give

fyldestgørende og korrekte oplysninger om tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer

og øvrige forhold af betydning for, at jobcenteret kan bistå medlemmet med at finde arbejde.

Medlemmet skal endvidere give jobcenteret og arbejdsløshedskassen adgang til sit CV på

Jobnet.

Det følger af § 40, stk. 1, i bekendtgørelsen, at arbejdsløshedskassen løbende skal følge med i

medlemmets jobsøgning i joblog og vurdere, om medlemmet søger et tilstrækkeligt antal job

og i øvrigt opfylder »Krav til jobsøgning«, herunder om der er behov for at vurdere medlemmets

rådighed ved en samtale.

Der er i § 41, stk. 1, i bekendtgørelsen fastsat regler om, at arbejdsløshedskassen skal vurdere

et medlems rådighed ved to personlige samtaler i arbejdsløshedskassen inden for medlemmets

første 6 måneders sammenlagte ledighed. Den første samtale skal holdes senest, når medlemmet

har haft 3 måneders sammenlagt ledighed. Den anden samtale skal holdes tidligst, når

medlemmet har haft 3 måneders sammenlagt ledighed og senest 6 måneders sammenlagt

ledighed.

Opgørelsen af sammenlagt ledighed sker efter § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og

de med hjemmel heri udstedte administrative regler. Det betyder f.eks., at perioder med

sygedagpenge ved op til 6 ugers sygdom medregnes i opgørelsen af sammenlagt ledighed efter

disse regler modsat opgørelsen af sammenlagt ledighed efter lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats.

I den resterende del af ledighedsperioden skal arbejdsløshedskassen undersøge og vurdere

medlemmets rådighed ved en samtale, når arbejdsløshedskassen vurderer, at der er behov for

det.

Det følger endeligt af § 41, stk. 4, 1. pkt., i bekendtgørelsen, at arbejdsløshedskassen ved

vurderingen af medlemmets jobsøgning under en rådighedssamtale skal tage udgangspunkt i

»Krav til jobsøgning«, de jobsøgningsaktiviteter, som medlemmet har registreret i joblog, og

de jobansøgninger, som medlemmet har uploadet i joblog.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

UDKAST

Efter den gældende § 63 a, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. må der ikke udbetales

dagpenge til et medlem, som udebliver fra en samtale eller aktivitet, som arbejdsløshedskassen,

jobcenteret eller en anden aktør har indkaldt til. Når medlemmet selv har booket en samtale,

sidestilles medlemmets booking med en indkaldelse. Dagpenge må tidligst udbetales igen, når

medlemmet har henvendt sig om udeblivelsen til den, der har indkaldt til samtalen eller

aktiviteten.

Med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen i § 63 a, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v. er der i bekendtgørelse nr. 1700 af 19. august 2021 om rådighed fastsat nærmere regler om

de dagpengemæssige konsekvenser af manglende deltagelse i samtaler.

2.2.1.1.4. Mindre intensiv indsats og klageadgang

Det følger af § 106 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at flere målgrupper i en række

tilfælde ikke er omfattet af pligten til at være aktivt jobsøgende, møde til samtaler og deltage i

tilbud.

Bestemmelsen omfatter dagpengemodtagere, job- og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere

og overgangsydelsesmodtagere (uden for introduktionsprogrammet), ledige fleksjobvisiterede,

personer i revalidering, personer i jobafklaringsforløb og ressourceforløb. § 106, stk. 1,

indebærer bl.a., at personer, der inden for de næste 6 uger skal starte på ordinært job på fuld tid,

skal på barsel, overgår til efterløn, fleksydelse, tidlig pension, seniorpension, folkepension eller

starte på et fuldtidsstudie på ordinære vilkår, bliver omfattet af en mindre intensiv indsats. Det

samme gælder, hvis de bliver hjemsendt på grund ad vejrlig eller materialemangel, eller bliver

omfattet af en arbejdsfordelingsordning. Dermed fritages personer i målgrupperne for pligten

til at være aktivt jobsøgende efter arbejdsløshedsforsikringsloven og lov om aktiv social politik,

deltage i samtaler efter kapitel 6 og 7 og tilbud efter kapitel 11-14 i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats. Fritagelse for at være aktivt jobsøgende i forbindelse med en

arbejdsfordelingsordning gælder kun de første 6 uger af en arbejdsfordelingsordning, jf. stk. 2.

En person, som er omfattet af en mindre intensiv indsats, har fortsat pligt til at registrere cv-

oplysninger.

Jobcenteret kan efter § 106, stk. 3, ud fra en konkret vurdering dog beslutte, at en person ikke

skal være omfattet af mindre intensiv indsats, hvis jobcenteret vurderer, at det fortsat vil være

en fordel for personen at være omfattet af pligterne, eller at der er tale om misbrug eller

spekulation i muligheden for af blive fritaget for pligterne.

Jobcenteret kan således beslutte, at det fortsat vil være til fordel for personen at være omfattet

af pligterne til at være aktivt jobsøgende, møde til samtaler og deltage i tilbud, f.eks. hvis en

person skal påbegynde et meget kortvarigt job eller fædreorlov, eller hvis der er usikkerhed om

personens fremtidige jobsituation.

Jobcenteret kan også beslutte, at en person fortsat skal være omfattet af pligterne, hvis

jobcenteret vurderer, at der er tale om misbrug af eller spekulation i forhold til muligheden for

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

UDKAST

en mindre intensiv indsats. F.eks. hvis en person gentagne gange dokumenterer at være ansat i

et job, som ikke bliver til noget alligevel, eller hvis en person har usædvanligt mange jobskift

med indlagte ledighedsperioder.

Det følger af reglerne i § 207, at arbejdsløshedskassens afgørelser om henvisning af egne ledige

medlemmer til et konkret job efter § 11, stk. 4, om jobrettet uddannelse efter kapitel 9 og om

befordringsgodtgørelse efter § 175, stk. 5, senest 4 uger, efter at afgørelsen er meddelt, kan

indbringes for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering af den, som afgørelsen vedrører.

2.2.1.1.5. Jobsamtaler og indsats i forbindelse med kontrolaktioner

Efter § 38 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal jobcenteret straks indkalde

dagpengemodtagere og job- eller aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og

overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet til en jobsamtale, når der ved

offentlige myndigheder kontrolaktion er rejst tvivl om personens generelle rådighed. Det kan

f.eks. være en person, der modtager ydelse, der er antruffet i arbejde ved en kontrolaktion, og

hvor der derfor er tvivl om, hvorvidt personen er ledig.

Jobsamtalen skal holdes inden for 1 uge fra det tidspunkt, hvor meddelelsen fra en anden

myndighed er modtaget. Skyldes tvivlen, at personen har opholdt sig i udlandet, skal jobcenteret

herefter holde en jobsamtale hver 14. dag med personen indtil 3 måneder efter første jobsamtale.

Efter bestemmelsens stk. 2 skal jobcenteret hurtigt skal give en aktiv indsats i form af et tilbud,

som personen har pligt til at deltage i.

2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2.2.1. En samtaletype - jobsamtaler

Det fremgår

af den politiske aftale ”Anden

delaftale om nytænkning af

beskæftigelsesindsatsen”,

at dagpengemodtagere i dag skal til samtaler i både jobcentre og a-

kasser, der begge vejleder borgeren om jobsøgning, rettigheder og pligter. Samtidig er der fire

forskellige samtaletyper med hver deres primære formål. Fra et borgerperspektiv kan det være

svært at forstå, hvorfor indsatsen er opdelt mellem aktørerne, og hvad de forskelige

samtaletyper indebærer, hvilket kan fjerne fokus fra kerneopgaven i samtalerne med jobsøgning

og formidling.

Aftalepartierne er enige om at forenkle kontaktforløbet for dagpengemodtagere. Fra 1. januar

2024 får a-kasserne ansvaret for kontaktforløbet i de første tre måneder af ledighedsforløbet,

og de særlige samtaletyper forenkles, så der blot er én obligatorisk samtaletype

–

jobsamtaler.

Antallet af samtaler for dagpengemodtagere i de første 6 måneders ledighed reduceres med

aftalen fra ni til seks, hvoraf a-kassen afholder de første tre samtaler i løbet af de første tre

måneders fuld ledighed, og jobcenteret afholder de sidste tre samtaler i løbet af de følgende tre

måneder. Der lægges op til, at a-kassen kan deltage i den første samtale i jobcenteret, hvis

borgeren ønsker det, for at hjælpe med en god overdragelse. Der skal ved den første samtale i

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

UDKAST

jobcenteret være fokus på at bygge videre på det forløb, som den ledige har haft i a-kassen, med

henblik på en målrettet jobrettet indsats, hvor borgeren hurtigst muligt formidles til ordinær

beskæftigelse.

Det foreslås derfor, at arbejdsløshedskassen inden for de første 3 måneder af ledighedsforløbet

tilrettelægger og gennemfører det fleksible kontaktforløb for dagpengemodtagere i form af

individuelle jobsamtaler under hensyn til personens ønsker og forudsætninger og

arbejdsmarkedets behov.

Med forslaget vil reglen om, at jobcenteret tilrettelægger og gennemfører det fleksible

kontaktforløb for dagpengemodtagere blive ændret således, at det vil være

arbejdsløshedskassen, der tilrettelægger og gennemfører det fleksible kontaktforløb inden for

de første 3 måneders ledighed. Herefter vil det i resten af kontaktforløbet fortsat være

jobcenteret, der tilrettelægger og gennemfører det fleksible kontaktforløb for

dagpengemodtagere.

Arbejdsløshedskassen vil dermed skulle afholde jobsamtaler med personen inden for de første

3 måneders ledighed. Herefter vil det være jobcenteret, der vil skulle afholde jobsamtaler med

personen.

Forslaget indebærer, at dagpengemodtagere vil opleve et enklere kontaktforløb, hvor de som

udgangspunkt kun skal forholde til én aktør i starten af ledighedsforløbet.

Arbejdsløshedskassen kan gøre brug af sit kendskab til sine medlemmers kompetencer og deres

branchekendskab ved jobformidling og rådgivning.

Endvidere foreslås det, at arbejdsløshedskassen senest 2 uger efter personens tilmelding som

jobsøgende skal visitere dagpengemodtagere, som er under 25 år, som ikke har en

erhvervskompetencegivende uddannelse, og som ikke har forsørgerpligt overfor

hjemmeboende børn, til et kontaktforløb i jobcenteret.

Forslaget betyder, at jobcenteret fortsat tilrettelægger og gennemfører det fleksible

kontaktforløb for dagpengemodtagere, som potentielt er i målgruppen for et uddannelsespålæg.

Det foreslås, at de forskellige samtaletyper for dagpengemodtagere forenkles, så der fremover

kun vil være én obligatorisk samtaletype i form af jobsamtaler. Det betyder, at for

dagpengemodtagere vil cv-samtalen med arbejdsløshedskassen og de to fælles jobsamtaler

inden for de første 6 måneders ledighed, hvor arbejdsløshedskassen som udgangspunkt

deltager, blive afskaffet med forslaget. Det betyder også, at de gældende regler om, at

arbejdsløshedskassen skal afholde en cv-samtale med personen, hvis der er forløbet mindre end

3 måneder fra seneste afmelding som jobsøgende, afskaffes. Arbejdsløshedskassen vil således

med forslaget ikke længere skulle afholde en samtale med personen, hvis der er forløbet mindre

end 3 måneder fra seneste afmelding som jobsøgende.

Derudover vil de to obligatoriske rådighedssamtaler med arbejdsløshedskassen inden for de

første 6 måneders ledighed blive afskaffet med forslaget. Opstår der tvivl om en borgers

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

UDKAST

rådighed kan arbejdsløshedskassen altid indkalde til en rådighedssamtale, jf. afsnit 2.2.2.4.

nedenfor om pligten til at stå til rådighed og rådighedssamtaler. Arbejdsløshedskassen vil

fortsat være ansvarlig for at følge op på og sanktionere den lediges rådighed i hele

ledighedsperioden.

Det foreslås også, at arbejdsløshedskassen holder mindst tre individuelle jobsamtaler med

dagpengemodtagere inden for de første 3 måneders ledighed. Herefter og senest inden personen

har været ledig i 6 måneder, holder jobcenteret mindst tre individuelle jobsamtaler med

personen.

Forslaget indebærer en reduktion i antallet af obligatoriske samtaler for dagpengemodtagere

således, at antallet af obligatoriske samtaler reduceres fra 9 til 6 i de første 6 måneders ledighed.

Med forslaget ændres de gældende regler om antallet af jobsamtaler og rådighedssamtaler efter

de første 6 måneders ledighed ikke, hvorefter kontaktforløbet aftales mellem personen og

jobcenteret. Derudover holdes jobsamtaler, når jobcenteret vurderer, der er behov herfor, eller

hvis personen anmoder om en samtale.

Det foreslås, at arbejdsløshedskassen i de første 3 måneder, hvor arbejdsløshedskassen

varetager kontaktforløbet senest 2 uger efter personens tilmelding som jobsøgende, skal holde

den første jobsamtale med dagpengemodtagere. Dette er i lighed med de gældende regler om

tidspunktet for afholdelse af cv-samtalen. Det vil dog ikke omfatte dagpengemodtagere, som

potentielt er i målgruppen for et uddannelsespålæg. Det betyder, at arbejdsløshedskassen ikke

skal holde en jobsamtale med denne målgruppe inden for 2 uger efter personens tilmelding som

jobsøgende, da personen vil overgå til et kontaktforløb i jobcenteret, hvorefter jobcenteret vil

skulle tilrettelægge og gennemføre kontaktforløbet for personen.

I forlængelse heraf foreslås det, at arbejdsløshedskassen i de første 3 måneders ledighed, hvor

arbejdsløshedskassen varetager kontaktforløbet, senest 2 uger efter dagpengemodtageres

tilmelding som jobsøgende sikrer, at cv-oplysningerne er fyldestgørende. Efter de første 3

måneder er det jobcenteret, der senest 2 uger efter personens gentilmelding som jobsøgende

sikrer, at cv-oplysningerne er fyldestgørende.

Personen vil løbende skulle opdatere cv-oplysningerne, og arbejdsløshedskassen vil løbende

inden for de første 3 måneders ledighed skulle påse, at oplysningerne er fyldestgørende.

Herefter skal jobcenteret løbende påse, at cv-oplysningerne er fyldestgørende.

Forslaget indebærer, at det ikke længere vil være et krav, at arbejdsløshedskassen ved den første

samtale sikrer, at cv-oplysningerne er fyldestgørende. Med forslaget vil det alene være et krav,

at arbejdsløshedskassen senest 2 uger efter personens tilmelding som jobsøgende sikrer, at cv-

oplysningerne er fyldestgørende. Dette vil gælde i de første 3 måneder af ledighedsforløbet,

hvor arbejdsløshedskassen varetager kontaktforløbet. Efter de første 3 måneders ledighed vil

jobcenteret, som på det tidspunkt varetager kontaktforløbet, senest 2 uger efter personens

gentilmelding som jobsøgende sikre, at cv-oplysningerne er fyldestgørende.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

UDKAST

Desuden foreslås det, at arbejdsløshedskassen senest 2 uger efter tilmelding som jobsøgende

for dagpengemodtagere, som er under 25 år, som ikke har en erhvervskompetencegivende

uddannelse, som ikke har forsørgerpligt overfor hjemmeboende børn, og som visiteres til et

kontaktforløb i jobcenteret sikrer, at cv-oplysningerne er fyldestgørende.

Forslaget betyder, at arbejdsløshedskassen senest 2 uger efter personens tilmelding som

jobsøgende for dagpengemodtagere, som er under 25 år, som ikke har en

erhvervskompetencegivende uddannelse, og som ikke har forsørgerpligt overfor

hjemmeboende børn, vil skulle sikre, at cv-oplysningerne er fyldestgørende, uanset at personen

skal overgå til et kontaktforløb i jobcenteret. Når personen er overgået til kontaktforløbet i

jobcenteret, vil det være jobcenteret, der vil skulle tilrettelægge og gennemføre kontaktforløbet,

og jobcenteret vil med forslaget skulle holde mindst 6 individuelle jobsamtaler med personen

inden for de første 6 måneder. Personen vil fortsat skulle opdatere cv-oplysningerne, og det vil

være jobcenteret, der løbende vil skulle påse, at oplysningerne er fyldestgørende. Efter personen

er overgået til et kontaktforløb i jobcenteret, skal jobcenteret senest 2 uger efter gentilmelding

som jobsøgende sikre, at cv-oplysningerne er fyldestgørende

Det foreslås desuden, at beskæftigelsesministerens bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler

om cv-samtaler afskaffes som konsekvens af, at cv-samtalen afskaffes med forslaget.

I øvrigt foreslås det, at den gældende bemyndigelsesbestemmelse om cv-oplysninger udnyttes

til at fastsætte nærmere regler i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats om cv-

oplysninger inden for de første 3 måneder, hvor arbejdsløshedskassens varetager

kontaktforløbet.

Det foreslås, at personen vil kunne vælge, om arbejdsløshedskassen skal deltage i den første

jobsamtale med jobcenteret. Forslaget vil understøtte, at der kan ske en god overdragelse fra

arbejdsløshedskassen til jobcenteret, da der ved den første jobsamtale i jobcenteret vil være

fokus på at bygge videre på det forløb, som personen har haft i arbejdsløshedskassen, med

henblik på at få personen hurtigst muligt i job. Det er dog personens eget valg om

arbejdsløshedskassen skal deltage.

Efter de gældende regler holdes den første jobsamtale ved personligt fremmøde, og herefter

vælger personen, om jobsamtaler skal holdes ved personligt fremmøde, telefonisk eller ved

personligt digitalt fremmøde (video). Jobcenteret kan dog ud fra en konkret vurdering beslutte

at ændre personens ønskede samtaleform fra telefonisk eller video til personligt fremmøde,

såfremt jobcenteret vurderer, at der er behov for det.

Det foreslås, at arbejdsløshedskassen inden for de første 3 måneders ledighed får samme

mulighed som jobcenteret for at ændre dagpengemodtageres ønskede samtaleform fra

telefonisk eller personligt digitalt fremmøde (video) til personligt fremmøde, såfremt

arbejdsløshedskassen vurderer, at der er behov for det.

2.2.2.2. Mindre intensiv indsats og klageadgang

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

UDKAST

Det fremgår af den politiske aftale ’Anden delaftale om nytænkning af

beskæftigelsesindsatsen’, at aftalekredsen er enige om, at kontaktforløbet for forsikrede ledige

kan forenkles, og at arbejdsløshedskasserne får ansvaret for indsatsen i de første tre måneders

ledighed.

Det foreslås derfor, at arbejdsløshedskassen inden for de første 3 måneder, hvor

arbejdsløshedskassen varetager konktaktforløbet, på tilsvarende vis som jobcenteret ud fra en

konkret vurdering kan beslutte, at en person ikke skal være omfattet af en mindre intensiv

indsats, hvis arbejdsløshedskassen vurderer, at det fortsat vil være til fordel for personen at være

omfattet af pligterne, eller der er tale om misbrug eller spekulation i muligheden for at blive

fritaget for pligterne.

Forslaget betyder, at arbejdsløshedskassen efter en konkret vurdering kan beslutte, at en person

ikke skal være omfattet af mindre intensiv indsats, men fortsat skal være omfattet af pligterne

til at være aktivt jobsøgende efter arbejdsløshedsforsikringsloven og lov om aktiv social politik,

deltage i samtaler efter kapitel 7 og tilbud efter kapitel 11-14 i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats. Arbejdsløshedskassen kan beslutte, at personen fortsat skal være

omfattet af pligterne, hvis den vurderer, at det fortsat vil være en fordel for personen at være

omfattet af pligterne, eller at der er tale om misbrug eller spekulation i muligheden for af blive

fritaget for pligterne.

Som eksempler på, hvornår det kan være en fordel fortsat at være omfattet af pligterne, eller

hvornår der kan være tale om misbrug eller spekulation henvises til de samme eksempler, som

nævnt ovenfor under gældende regler for jobcentrene.

Det foreslås også, at arbejdsløshedskassens afgørelser om mindre intensiv indsats efter den

foreslåede ændring af § 106 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovforslaget § 1, nr. 37,

kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, senest 4 uger efter afgørelsen er

meddelt.

Med den foreslåede ændring vil arbejdsløshedskassernes afgørelse om, at en person ikke skal

være omfattet af en mindre intensiv indsats efter § 106, kunne indbringes for Ankestyrelsens

Beskæftigelsesudvalg, på samme måde som jobcenterets afgørelser herom. Der henvises i den

foreslåede bestemmelse til § 59 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale

område, hvoraf det fremgår, at Ankestyrelsen Beskæftigelsesudvalg behandler klager over

afgørelser truffet af andre end kommunalbestyrelsen, når det er fastsat ved lov.

2.2.2.3. Arbejdsløshedskassens brug af jobsamtaler og indsats i forbindelse med

kontrolaktioner

Det fremgår af den politiske aftale

”Anden delaftale om nytænkning af

beskæftigelsesindsatsen”,

at aftalekredsen er enige om, at kontaktforløbet for forsikrede ledige

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

UDKAST

kan forenkles, og at arbejdsløshedskasserne får ansvaret for indsatsen i de første tre måneders

ledighed.

Det foreslås derfor, at for personer omfattet af § 6, nr. 1, skal arbejdsløshedskassen på

tilsvarende vis holde jobsamtalerne, inden for de første 3 måneder, hvor arbejdsløshedskassen

varetager kontaktforløbet, jf. § 27, stk. 2. Når personen overgår til et kontaktforløb i jobcenteret,

fortsætter jobcenteret forløbet indtil 3 måneder efter første jobsamtale i arbejdsløshedskassen,

som led i forløbet.

Det betyder, at arbejdsløshedskassen inden for de første 3 måneder, hvor arbejdsløshedskassen

har ansvaret for konktaktforløbet, på tilsvarende vis som jobcenteret skal holde jobsamtaler

med personer, hvor der ved offentlige myndigheders kontrolaktion er rejst tvivl om deres

generelle rådighed. Skyldes tvivlen, at personen har opholdt sig i udlandet, skal

arbejdsløshedskassen herefter holde en jobsamtale hver 14. dag med personen indtil 3 måneder

efter første jobsamtale i forløbet.

Overgår personen til et kontaktforløb i jobcenteret efter de 3 måneder, hvor

arbejdsløshedskassen varetager kontaktforløbet, fortsætter forløbet i jobcenteret, indtil 3

måneder efter den første jobsamtale i forløbet. Det kan f.eks. være, at der midt i den periode,

hvor arbejdsløshedskassen varetager kontaktforløbet, er rejst tvivl om personens generelle

rådighed, fordi personen har opholdt sig i udlandet. I det tilfælde skal jobcenteret fortsætte med

at holde jobsamtaler hver 14. dag indtil 3 måneder efter første jobsamtale i forløbet.

2.2.2.4. Selvbooking

Det foreslås, at arbejdsløshedskassen kan vælge at deltage ved personligt digitalt fremmøde

(video) i de jobsamtaler i jobcenteret, som dagpengemodtageren ønsker skal være fælles med

arbejdsløshedskassen, medmindre personen anmoder om, at arbejdsløshedskassen deltager ved

personligt fremmøde sammen med personen. Forslaget betyder, at arbejdsløshedskassen som

udgangspunkt kan vælge at deltage ved personligt digitalt fremmøde (video) i den første

jobsamtale med jobcenteret og jobsamtalen om en obligatorisk intensiveret indsats, senest når

personen har været ledig i 16 måneder.

Det foreslås, at jobcenteret vælger, om dagpengemodtagere selv skal booke jobsamtaler digitalt,

eller om jobcenteret vil indkalde til jobsamtaler, hvor personen har valgt, at

arbejdsløshedskassen skal deltage.

Jobcenteret vil således få mulighed for at vælge, om dagpengemodtagere selv skal booke

jobsamtaler digitalt, eller om jobcenteret vil indkalde til jobsamtaler, hvor personen har valgt,

at arbejdsløshedskassen skal deltage. Det vil dreje sig om personens første jobsamtale med

jobcenteret, hvor arbejdsløshedskassen deltager og personens jobsamtale med jobcenteret om

en obligatorisk intensiveret indsats senest, når personen har været ledig i 16 måneder. Hvis

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

UDKAST

arbejdsløshedskassen ikke deltager i jobsamtalen, skal personen selv booke jobsamtalen

digitalt.

Det foreslås, at arbejdsløshedskassen også indkalder til den første jobsamtale med

arbejdsløshedskassen, som skal afholdes senest 2 uger efter personens tilmelding som

jobsøgende.

Baggrunden for forslaget er, at det kan være vanskeligt for personen at nå at selvbooke den

første jobsamtale med arbejdsløshedskassen i de første 3 måneders ledighed, hvor

arbejdsløshedskassen varetager kontaktforløbet, idet samtalen skal afholdes senest 2 uger efter

personen tilmelding som jobsøgende.

Dertil foreslås desuden, at arbejdsløshedskassen inden for de første 3 måneder, og jobcenteret

efter de første 3 måneder derudover indkalder til en jobsamtale, hvor der er behov for en

jobsamtale med kort varsel. Dermed får arbejdsløshedskassen i de første 3 måneder tilsvarende

regler som jobcenteret har i dag i forhold til indkaldelse til første jobsamtale med kontant- og

uddannelseshjælpsmodtagere og mulighed for at indkalde til en jobsamtale, hvor der er behov

for en jobsamtale med kort varsel. Jobcenteret vil med forslaget efter de første 3 måneders

ledighed indkalde til en jobsamtale, hvor der er behov for en jobsamtale med kort varsel.

Med forslaget får arbejdsløshedskassen samme mulighed som jobcenteret for efter en konkret

vurdering at fratage en person retten til selvbooking, hvis arbejdsløshedskassen vurderer, at

personen booker jobsamtaler på anden måde end aftalt eller på en måde, som efter

arbejdsløshedskassens vurdering vil medføre, at kontaktforløbet ikke kan gennemføres efter

hensigten.

Det forventes, at den gældende bemyndigelsesbestemmelse i lovens § 39 vil blive udnyttet til

at fastsætte nærmere regler i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats om, at

arbejdsløshedskassen i de første 3 måneders ledighed under jobsamtaler vejleder personer, som

er omfattet af repatrieringsloven og som har haft opholdstilladelse i Danmark i op til 5 år, om

mulighederne for repatriering efter repatrieringsloven på samme måde som det i dag er

jobcenteret, der varetager denne vejledning.

I øvrigt vil den gældende bemyndigelsesbestemmelse om kontaktforløbet blive udnyttet til at

fastsætte nærmere regler om arbejdsløshedskassens varetagelse af kontaktforløbet inden for de

første 3 måneders ledighed.

Med forslaget ændres de gældende regler om kontaktforløbet for øvrige målgrupper, ud over

dagpengemodtagere, ikke.

2.2.2.5. Om pligten til at stå til rådighed og rådighedssamtaler

Aftalepartierne er enige om at forenkle kontaktforløbet for dagpengemodtagere således, at a-

kasserne fra 1. januar 2024 får ansvaret for kontaktforløbet i de første tre måneder af

ledighedsforløbet, og de særlige samtaletyper forenkles, så der blot er én obligatorisk

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

UDKAST

samtaletype

–

jobsamtaler, jf. lovforslagets pkt. 2.2.2.1. Arbejdsløshedskassen vil dermed

skulle afholde jobsamtaler med personen inden for de første 3 måneders ledighed.

Det foreslås, som en konsekvens af, at det foreslås, at a-kasserne fra 1. januar 2024 får ansvaret

for kontaktforløbet i de første tre måneder af ledighedsforløbet, at det præciseres i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., at det er en betingelse for at stå til rådighed, at medlemmet kan

og vil deltage i kontaktforløb, herunder også i samtaler i arbejdsløshedskassen.

Forslaget betyder, at medlemmet vil skulle kunne og ville deltage i jobsamtaler i

arbejdsløshedskassen i de tre første måneders ledighed for at kunne opfylde betingelsen om at

stå til rådighed og have ret til at få udbetalt dagpenge.

Som konsekvens heraf afskaffes cv-samtalen og de to obligatoriske rådighedssamtaler inden

for de første 6 måneders sammenlagte ledighed, jf. lovforslagets pkt. 2.1.2.1.

I medfør af bemyndigelsesbestemmelsen i § 62, stk. 10, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

vil bekendtgørelse nr. 1700 af 19. august 2021 om rådighed blive ændret, så det fremgår, at der

ikke længere vil være krav om, at arbejdsløshedskassen vurderer et medlems rådighed ved to

obligatoriske rådighedssamtaler inden for medlemmets første 6 måneders sammenlagte

ledighed.

Det betyder, at der i hele ledighedsperioden kun vil være rådighedssamtaler, når

arbejdsløshedskassen vurderer, at der er behov for det, jf. gældende § 41, stk. 2, i

bekendtgørelsen.

De gældende regler om indholdet i rådighedssamtalerne ændres ikke.

Det forventes yderligere, at der med hjemmel i den gældende bemyndigelsesbestemmelse i §

62, stk. 10, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. vil blive fastsat regler om, at reglerne om

»Krav til jobsøgning«, der i dag følger af § 14, stk. 2, og § 15 i bekendtgørelse om en a-kasses

pligt til at vejlede, i vid udstrækning vil blive videreført i bekendtgørelse om rådighed, jf. pkt.

2.1.2.1. nedenfor.

Det betyder bl.a., at arbejdsløshedskassen ved første jobsamtale skal påbegynde »Krav til

jobsøgning«, og at det af »Krav til jobsøgning« vil skulle fremgå:

1) At formålet med jobsøgningen er, at medlemmet hurtigst muligt kommer i ordinær

beskæftigelse.

2) De fagområder, herunder stillingsbetegnelser, inden for hvilke medlemmet skal søge arbejde.

3) Det geografiske område, inden for hvilket medlemmet skal søge arbejde.

4) Kravet til omfanget af medlemmets jobsøgning, herunder antallet af jobansøgninger, som

medlemmet skal uploade.

5) Hvor medlemmet kan finde de job, som skal søges.

Det forventes, at det alene vil være et krav, at »Krav til jobsøgning« påbegyndes ved første

jobsamtale. Det ville ikke være et krav, at »Krav til jobsøgning« færdiggøres ved første

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

UDKAST

jobsamtale. Der forventes fastsat regler om, at »Krav til jobsøgning« skal være udfærdiget

senest 2 uger efter medlemmets tilmelding som arbejdssøgende, og arbejdsløshedskassen senest

på denne dato vil skulle registrere og indberette dem til det fælles it-baserede datagrundlag, så

de som hidtil vises i »Min Plan« på Jobnet.

Der forventes yderligere fastsat regler om, at arbejdsløshedskassen vil skulle sikre sig, at »Krav

til jobsøgning« løbende bliver revideret, når kontaktforløbet er overgået til jobcenteret og i den

resterende del af medlemmets ledighedsperiode.

Som nævnt under pkt. 2.2.1.1.2. er der efter gældende regler krav til, at arbejdsløshedskassen

vejleder om rettigheder og pligter i forbindelse med, at et medlem melder sig ledigt, jf. 7-11 i

bekendtgørelse om en a-kasses pligt til at vejlede. Det foreslås derfor, at en række af de krav

der i dag er om vejledning om rettigheder og pligter ved cv-samtalen ikke vil skulle gælde ved

første jobsamtale i det nye kontaktforløb. Det indebærer, at arbejdsløshedskasserne i det nye

kontaktforløb vil være underlagt færre proceskrav om vejledning om rettigheder og pligter i

forbindelse med første jobsamtale i det nye kontaktforløb end de er ved cv-samtalen i dag. Det

vil betyde, at der vil blive mere tid til at tale om jobsøgning og jobformidling ved første

jobsamtale.

Det forventes derudover at blive præciseret i § 8, stk. 4, i bekendtgørelse om en a-kasses pligt

til at vejlede, at arbejdsløshedskassen alene vil have pligt til at vejlede om mulighederne for at

deltage i jobrettet uddannelse, når et medlem melder sig ledigt, hvis medlemmet er i målgruppen

for jobrettet uddannelse.

2.3. »Min Plan« og arbejdsløshedskassens samt personens fælles indstilling af tilbud m.v.

til jobcenteret

2.3.1. Gældende ret

Reglerne om »Min Plan« fremgår af kapitel 8 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Personer,

der kan få en indsats efter loven, skal have en »Min Plan« for indsatsen, jf. lovens § 40, stk. 1.

Bestemmelsen omfatter alle målgrupper i loven, jf. § 6 i loven, herunder dagpengemodtagere.

Det fremgår af lovens § 41, stk. 1, at »Min Plan« beskriver den beskæftigelsesrettede indsats

med henblik på at få personen i varigt job, herunder med få ugentlige timer, på det ordinære

arbejdsmarked. For personer, der har et uddannelsespålæg efter lovens § 30, beskriver planen

den uddannelsesrettede indsats. For personer, der modtager sygedagpenge efter lov om

sygedagpenge og personer i jobafklaringsforløb, som er i job eller driver selvstændig

virksomhed, beskriver planen indsatsen for at fastholde personen i jobbet.

De indholdsmæssige krav til »Min Plan« fremgår af § 41, stk. 2, i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats. Efter bestemmelsen skal »Min Plan« bl.a. indeholde oplysninger om

tilbud efter lovens kapitel 11 om virksomhedspraktik, kapitel 12 om ansættelse med løntilskud,

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

UDKAST

kapitel 13 om nytteindsats og kapitel 14 om vejledning og opkvalificering. Jobcenteret skal

indsætte, hvilke tilbud personen skal deltage i, hvor og hvornår det afholdes, samt hvorfor

personen skal deltage i tilbuddet. Endvidere skal »Min Plan« bl.a. indeholde oplysninger om

øvrige aftalte indsatser. Øvrige indsatser kan f.eks. være jobrettet uddannelse eller

virksomhedsrettede indsatser som f.eks. jobrotation og voksenlærlingeforløb. Det kan også

være understøttende indsatser efter lovens afsnit VIII, herunder mentorstøtte.

Efter lovens § 41, stk. 4, udarbejder og opdaterer jobcenteret løbende »Min Plan« efter

personens aktuelle situation og behov i forbindelse med afgivelse af tilbud og ved væsentligt

ændrede forudsætninger på arbejdsmarkedet. Jobcenteret gør planen digitalt tilgængelig for

personen på Jobnet.

For dagpengemodtagere, begynder arbejdsløshedskassen ved cv-samtalen sammen med

personen at udarbejde forslag til indhold i personens »Min Plan« og aftaler med personen,

hvordan jobsøgningen kan understøttes, jf. § 25, stk. 2, i loven. Herefter udarbejder jobcenteret

»Min Plan« ved den første jobsamtale, bl.a. på baggrund af de forslag, som den ledige har

drøftet med arbejdsløshedskassen i forbindelse med cv-samtalen, jf. lovens § 42.

Desuden fremgår det af § 180 i loven, at jobcenteret skal give arbejdsløshedskassen de

nødvendige oplysninger om dens medlemmer, som er dagpengemodtagere, til brug for

arbejdsløshedskassens administration af reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Bestemmelsen betyder, at arbejdsløshedskassen kan få de nødvendige oplysninger fra

jobcenteret om indsatsen for den enkelte dagpengemodtager til brug for arbejdsløshedskassens

udbetaling af dagpenge. Det kan f.eks. være oplysninger om, at dagpengemodtageren er

udeblevet fra en jobsamtale, har afvist et henvist job eller er udeblevet fra, har afslået eller er

ophørt i et tilbud.

2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det fremgår af den politiske aftale

”Anden delaftale om nytænkning af

beskæftigelsesindsatsen”,

at ansvaret for at bevilge tilbud forbliver i jobcenteret igennem hele

borgerens ledighedsperiode (a-kassen vil fortsat være ansvarlig for bevilling af 6 ugers jobrettet

uddannelse). Hvis a-kassen sammen med borgeren vurderer, at dagpengemodtageren vil have

gavn af et tilbud, der påbegyndes inden for de første 3 måneders ledighed eller igangsættes i

forlængelse heraf, sender a-kassen en indstilling herom til jobcenteret. Såfremt jobcenteret

afviser a-kassens indstilling, skal det begrundes over for medlemmet og a-kassen.

Det foreslås, at arbejdsløshedskassen ved den første jobsamtale udarbejder personens »Min

Plan« efter dagpengemodtagerens aktuelle situation og arbejdsmarkedets behov. Samtidig

foreslås det, at arbejdsløshedskassen efter den første jobsamtale løbende opdaterer »Min Plan«

og gør planen digitalt tilgængelig for personen på Jobnet i de første 3 måneder.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

UDKAST

Forslaget indebærer, at det vil være arbejdsløshedskassen, der udarbejder »Min Plan« efter

dagpengemodtagerens aktuelle situation og arbejdsmarkedets behov ved den første jobsamtale

med arbejdsløshedskassen. Arbejdsløshedskassen vil således ikke længere skulle udarbejde

forslag til indhold i »Min Plan« for egne medlemmer. Herefter gør arbejdsløshedskassen planen

digitalt tilgængelig for personen på Jobnet og opdaterer løbende »Min Plan« i de første 3

måneder af ledighedsforløbet.

»Min Plan« skal fortsat opdateres, så personen altid har en opdateret og aktuel udgave af »Min

Plan« tilgængelig på Jobnet. »Min Plan« skal også fortsat opdateres, hvis der er væsentligt

ændrede forudsætninger på arbejdsmarkedet, som gør en revision hensigtsmæssig. Det kan

f.eks. være hvis personen har et jobmål, der ikke længere er tidssvarende, eller ikke retter sig

mod et område, hvor der er behov for arbejdskraft.

I forlængelse heraf foreslås det, at jobcenteret opdaterer »Min Plan« og gør planen digitalt

tilgængelig for personen på Jobnet efter de første 3 måneder.

Forslaget betyder, at det vil være jobcenteret, der løbende opdaterer »Min Plan« og gør planen

digitalt tilgængelig på Jobnet for dagpengemodtagere efter de første 3 måneder af

ledighedsforløbet. Jobcenteret vil således ikke længere skulle udarbejde den første udgave af

»Min Plan« for dagpengemodtagere, men skal i stedet kunne se og arbejde videre på »Min

Plan« udarbejdet af arbejdsløshedskassen.

Baggrunden for forslagene er, at arbejdsløshedskassen med forslaget får ansvaret for

kontaktforløbet i de første 3 måneder af ledighedsforløbet, og dermed vil skulle afholde

jobsamtaler med personen i de første 3 måneder. Efter de første 3 måneder vil jobcenteret have

ansvaret for kontaktforløbet og afholde jobsamtaler med personen i resten af kontaktforløbet.

Arbejdsløshedskassen har dog fortsat ansvaret for, at dagpengemodtageres krav til jobsøgning

er opdateret i hele dagpengeperioden.

Det foreslås, at jobcenteret udarbejder og løbende opdaterer »Min Plan« for

dagpengemodtagere, som er under 25 år, som ikke har en erhvervskompetencegivende

uddannelse, som ikke har forsørgerpligt overfor hjemmeboende børn, og som visiteres til et

kontaktforløb i jobcenteret. Samtidig foreslås det, at jobcenteret gør »Min Plan« digitalt

tilgængelig på Jobnet for målgruppen.

Forslaget indebærer, at det vil være jobcenteret, der udarbejder og løbende opdaterer »Min

Plan« for denne målgruppe på baggrund af den enkelte persons aktuelle situation og behov i

forbindelse med afgivelse af tilbud og ved væsentlige ændrede forudsætninger på

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

UDKAST

arbejdsmarkedet. Det vil også være jobcenteret, der som hidtil vil skulle gøre planen digitalt

tilgængelig på Jobnet for personen.

Baggrunden for forslaget er, at målgruppen med forslaget vil overgå til et kontaktforløb i

jobcenteret senest 2 uger efter personens tilmelding som jobsøgende, hvorefter jobcenteret

tilrettelægger og gennemfører et fleksibelt kontaktforløb for personen i resten af

ledighedsforløbet.

Desuden foreslås det, at har jobcenteret truffet afgørelse over for en person om afslag på en

fælles indstilling fra arbejdsløshedskassen og personen om tilbud efter kapitel 11-14 og

understøttende indsatser efter kapitel 26-28 i den periode, hvor arbejdsløshedskassen varetager

kontaktforløbet, orienterer og begrunder jobcenteret afslaget over for arbejdsløshedskassen.

Den foreslåede ændring betyder, at hvis jobcenteret over for en person har truffet afgørelse om

afslag på en fælles indstilling fra arbejdsløshedskassen og personen, som jobcenteret har

modtaget i den periode, hvor arbejdsløshedskassen har ansvaret for kontaktforløbet, vil

jobcenteret skulle orientere arbejdsløshedskassen og personen om afslaget. I orienteringen vil

jobcenterets begrundelse for afslaget skulle fremgå. Indstillingen kan omhandle tilbud efter

lovens kapitel 11 om virksomhedspraktik, kapitel 12 om ansættelse med løntilskud, kapitel 13

om nytteindsats og kapitel 14 om vejledning og opkvalificering i loven og/eller understøttende

indsatser efter kapitel 26-28 i loven, herunder mentorstøtte og tilskud til hjælpemidler.

Baggrunden for forslaget er, at hvis arbejdsløshedskassen sammen med personen vurderer, at

personen vil have gavn af et tilbud, og/eller en understøttende indsats, der påbegyndes inden

for de første 3 måneders ledighed, hvor arbejdsløshedskassen har ansvaret for kontaktforløbet,

eller igangsættes i forlængelse heraf, vil arbejdsløshedskassen og personen kunne sende en

fælles indstilling herom til jobcenteret. Det forudsættes med forslaget, at arbejdsløshedskassen

og personen er enige om indstillingen. I de tilfælde, hvor arbejdsløshedskassen og personen er

uenige om indstillingen, vil arbejdsløshedskassen ikke skulle sende en indstilling til jobcenteret.

Arbejdsløshedskassen vil i disse tilfælde kunne henvise personen til at rette henvendelse til

jobcenteret.

Jobcenteret har ansvaret for at bevillige tilbud efter lovens kapitel 11-14 i hele

ledighedsperioden. Jobcenteret vil dermed i overensstemmelse med de gældende regler skulle

indsætte de afgivne tilbud i »Min Plan«. Som led heri, vil jobcenteret i de tilfælde, hvor

jobcenteret bevilger tilbud på baggrund af arbejdsløshedskassens og personens fælles

indstilling om, at personen bevilliges et tilbud, også skulle indsætte i personens »Min Plan«, at

jobcenteret har bevilliget et tilbud til personen. I praksis foreslås, at dette beskrives ved, at

jobcenteret opretter de foreslåede tilbud i personens »Min Plan«. Arbejdsløshedskassen vil

derved via DFDG få automatisk besked om de oprettede tilbud. Desuden vil jobcenteret i de

tilfælde, hvor jobcenteret bevilger understøttende indsatser efter kapitel 26-28 i loven på

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

UDKAST

baggrund af arbejdsløshedskassens og personens fælles indstilling om at afgive indsatser skulle

indsætte disse indsatser som aktiviteter i personens »Min Plan«. Dette gælder uanset om den

understøttende indsats gives i forbindelse med et tilbud eller uden for et tilbud.

Såfremt jobcenteret træffer beslutning om at give afslag på tilbuddet eller den understøttende

indsats, som arbejdsløshedskassen og personen har indstillet til, at personen bevilliges, vil

jobcenteret skulle træffe afgørelse herom. Dette er i overensstemmelse med de gældende regler

om, at det er en afgørelse, at jobcenteret træffer beslutning om ikke at give en person et konkret

tilbud eller en understøttende indsats, som personen har bedt om. Det vil således være personen,

der får afgørelsen om afslaget på indstillingen, herunder begrundelse herfor.

Personen vil kunne klage til Ankestyrelsen over jobcenterets afgørelse efter de gældende regler

i lovens § 204.

De gældende regler om de indholdsmæssige krav til »Min Plan« ændres ikke med forslaget,

ligesom de gældende regler om at udarbejde, opdatere og gøre planen digitalt tilgængelig på

Jobnet for øvrige målgrupper, ud over dagpengemodtagere, heller ikke ændres med forslaget.

2.4. Arbejdsløshedskassernes bistand til jobsøgende og arbejdsgivere

2.4.1. Gældende ret

Reglerne om bistand til job- og uddannelsesøgende og arbejdsgivere findes i kapitel 4 i lov om

en aktiv beskæftigelsesindsats.

2.4.1.1. Bistand til job- og uddannelsessøgende

Efter § 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har jobcenteret til opgave at bistå jobsøgende

og uddannelsessøgende med at finde job. Bestemmelsen indebærer, at alle jobsøgende kan

henvende sig i jobcenteret og anmode om bistand til at finde et job.

Ifølge § 11, stk. 2, kan bistanden bestå i:

- at jobcenteret vejleder jobsøgende om at søge job ved f.eks. at anvende funktionerne på Jobnet

- at jobcenteret understøtter målrettede og effektive match mellem ledige og arbejdsgivere.

- at jobcenteret henviser ledige til et konkret job efter aftale med en arbejdsgiver. Det indebærer,

at jobcenteret direkte kan henvise en eller flere ledige til et konkret job hos en privat eller

offentlig arbejdsgiver, der har brug for arbejdskraft, hvis det sker efter aftale med en

arbejdsgiver.

- at bistanden endvidere bl.a. kan bestå af, at jobcenteret indhenter og videregiver information

om beskæftigelsesmuligheder. Det betyder, at når jobcenteret yder en håndholdt bistand i form

af f.eks. bistand til at understøtte et målrettet og effektivt match eller henvisning til konkrete

job, er der tale om bistand til ledige, og at den mere overordnede bistand f.eks. i form af

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

UDKAST

vejledning om anvendelsen af Jobnet kan gives til alle jobsøgende, som ikke nødvendigvis er

ledige.

Det fremgår af § 11, stk. 3, at jobcenteret kan pålægge dagpenge-, jobparate

kontanthjælpsmodtagere - samt åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere at

søge konkrete job, hvor arbejdsgiveren ikke har aftalt med jobcenteret, at der sker henvisning

af jobsøgende. Jobcenteret kan også pålægge ledige fleksjobvisiterede at søge relevante

konkrete fleksjob.

De nærmere regler for pålagt jobsøgning for dagpenge-, jobparate kontanthjælpsmodtagere,

åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere samt fleksjobvisiterede er fastsat i

kapitel 4 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter § 11, stk. 4, i loven, kan arbejdsløshedskassen bistå egne ledige medlemmer med at finde

job. Det indebærer, at arbejdsløshedskasserne i forhold til egne medlemmer har samme

muligheder som jobcenteret i forhold til at bistå egne ledige medlemmer med at finde job.

Arbejdsløshedskassen kan således bl.a. pålægge medlemmet at søge konkrete opslåede job og

henvise medlemmet til et konkret job. Når arbejdsløshedskassen henviser et medlem til et

konkret job, er det en forudsætning (ligesom når jobcentrene henviser en dagpengemodtager til

et konkret job), at henvisningen sker i overensstemmelse med reglerne om arbejde, som

dagpengemodtagere har pligt til at overtage, og om transporttid i bekendtgørelse om rådighed.

Det fremgår af § 12, nr. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at jobcenteret kan tilbyde

job- og uddannelsessøgende information og vejledning, herunder mulighederne for job og

uddannelse. Det indebærer, at jobcenteret f.eks. kan give information og vejledning om,

hvordan arbejdsmarkedsbalancen kan give den job- og uddannelsessøgende et overblik inden

for hvilke stillinger og hvorhenne i landet, der er gode jobmuligheder. Jobcenteret kan

endvidere f.eks. give vejledning om de enkelte uddannelsesinstitutioner.

Det fremgår herefter af § 12, nr. 2, at jobcenteret kan tilbyde information og vejledning om

indlæggelse af cv-oplysninger på Jobnet, jf. § 22. Det betyder, at jobcenteret f.eks. kan vejlede

om, hvordan den jobsøgende på Jobnet indlægger cv-oplysninger.

Endelig følger det af § 12, nr. 3, at jobcenteret kan tilbyde information og vejledning om andre

aktiviteter efter denne lov.

Det kan f.eks. være om muligheden for jobrotation, voksenlærlinge og om muligheden for at få

tilskud til hjælpemidler efter denne lov.

2.4.1.2. Bistand til arbejdsgivere

Det fremgår af § 13, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at jobcenteret har til opgave

at bistå private og offentlige arbejdsgivere med rekruttering af jobsøgende og formidling af

ledige. Det betyder, at arbejdsgivere kan henvende sig til jobcenteret, hvis de ønsker at få

bistand til at rekruttere jobsøgende og formidling af ledige.

Efter § 13, stk. 2, nr. 1, kan bistanden bl.a. bestå af, at jobcenteret vejleder arbejdsgivere om

mulighederne for at etablere kontakt til jobsøgende ved f.eks. at anvende funktionerne på Jobnet

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

UDKAST

for Arbejdsgivere og Workindenmark. Det indebærer, at jobcenteret f.eks. kan vejlede

arbejdsgiveren om muligheden for f.eks. at opslå jobannoncer på Jobnet for arbejdsgivere eller

søge i cv-oplysninger. På Jobnet for Arbejdsgivere kan arbejdsgivere selv søge efter cv-

oplysninger, oprette en digital jobordre eller annoncere efter nye medarbejdere.

Det fremgår herefter af § 13, stk. 2, nr. 2, at bistanden bl.a. kan bestå af, at understøtte

målrettede og effektive match mellem arbejdsgivere og ledige. Det betyder, at jobcenteret skal

have fokus på at matche ledige og arbejdsgivere.

Efter § 13, stk. 2, nr. 3, kan bistanden bl.a. bestå af, at jobcenteret aftaler med en arbejdsgiver,

at jobcenteret henviser en eller flere ledige til et konkret job. Det indebærer, at jobcenteret kan

aftale med en arbejdsgiver, der har brug for arbejdskraft, at der direkte henvises en eller flere

ledige til et konkret job hos arbejdsgiveren.

Det fremgår endelig af § 13, stk. 2, nr. 4, at bistanden bl.a. kan bestå af, at jobcenteret opsøger

arbejdsgivere og tilbyder bistand til at udsøge og screene ledige og formidle relevante ledige.

Det indebærer bl.a., at jobcenteret kan tilbyde bistand til udsøgning, screening og formidling til

relevante stillinger.

Det kan f.eks. foregå ved, at jobcenteret forhører sig om virksomhedens behov for arbejdskraft.

Jobcenteret kan i den forbindelse i databasen på Jobnet udsøge ledige kandidater, der matcher

virksomhedens behov. Screeningen kan foregå ved, at jobcenteret afholder et møde med den

ledige, hvor jobcenteret undersøger, om den ledige har kompetencerne og motivationen til at

varetage det konkrete job, før den ledige kandidat henvises til en arbejdsgiver.

Jobcenterets bistand kan f.eks. også foregå ved, at jobcenteret opsøger virksomheder i brancher

med paradoksproblemer og forhører sig om virksomhedens behov for arbejdskraft. Brancher

med paradoksproblemer er områder, hvor stillingen er præget af rekrutteringsproblemer og høj

ledighed, der vil sige, at der er gode jobmuligheder i området, og der er registrerede ledige med

de efterspurgte kvalifikationer, som kunne varetage stillingen.

I de registrerede cv-oplysninger på Jobnet kan jobcenteret udsøge ledige kandidater, der

matcher virksomhedens behov og undersøge, om den ledige har kompetencer og motivation til

at varetage det konkrete job. Jobcenteret kan også rådgive eller bistå virksomheden i at anvende

Jobnet for Arbejdsgivere, f.eks. til at slå jobannoncer op.

Når jobcenteret yder en håndholdt bistand i form af f.eks. bistand til at understøtte et målrettet

og effektivt match eller henvisning til konkrete job, er der tale om henvisning af ledige. Når

jobcenteret yder en mere overordnet bistand til arbejdsgivere til at etablere kontakt til

jobsøgende, der ikke nødvendigvis er ledige, kan jobcenteret vejlede arbejdsgivere i f.eks. at

anvende funktionerne på Jobnet for Arbejdsgivere og Workindenmark.

Det fremgår af § 18, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om henvisning til et konkret

job, pålagt jobsøgning, støtte til særlige aktiviteter, der medvirker til at finde job og arbejdskraft,

og støtte til jobsøgende, der skifter bopæl i forbindelse med overtagelse af job.

Der er fastsat nærmere regler om henvisning af jobsøgende til konkrete job, herunder at

henvisningen skal være i overensstemmelse med den lediges kvalifikationer og jobprofilen og

betingelser til henvisningens form, og at henvisningen af dagpengemodtagere skal ske i

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

UDKAST

overensstemmelse med rådighedsreglerne i kapitel 4 i bekendtgørelse om en aktiv

beskæftigelsesindsats.

2.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Partierne bag

”Anden

delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen” fra juni 2022 er

enige om, at arbejdsløshedskasserne skal kunne bistå borgerne med at finde job og bistå

arbejdsgiverne med rekruttering og jobformidling på tværs af virksomhedstyper og brancher.

For at kunne bistå ledige borgere med at finde job og virksomheder med at rekruttere

arbejdskraft på tværs af virksomhedstyper og brancher forudsættes et samarbejde på tværs af

arbejdsløshedskasserne om konkrete rekrutteringer til virksomheder for at kunne målrette en

jobrettet indsats, hvor borgeren hurtigst muligt kommer i ordinær beskæftigelse.

2.4.2.1. Bistand til jobsøgende

Det foreslås at ændre § 11, stk. 4, således at arbejdsløshedskassen skal bistå egne ledige

medlemmer med at finde job.

Det betyder, at de ikke blot kan, som i gældende ret i dag, men skal bistå egne ledige

medlemmer med at finde job. Det bliver dermed en pligt for arbejdsløshedskasserne at hjælpe

egne ledige medlemmer.

Der ændres ikke på indholdet i den bistand, som såvel jobcentre og arbejdsløshedskasser kan

give i med før af lovens § 11, stk. 2.

Det foreslås herudover at tilføje et nyt stk. 2 i § 12, om at arbejdsløshedskasserne kan tilbyde

egne medlemmer vejledning om jobsøgning og muligheder for job.

I dag har mange arbejdsløshedskasser en længe anvendt almindelig praksis med at vejlede ikke

kun egne

ledige

medlemmer om jobsøgning og muligheder for job, men også

jobsøgende

medlemmer i det hele taget. Med forslaget indskrives det i reglerne, at arbejdsløshedskasserne

også kan vejlede beskæftigede medlemmer og andre medlemmer, som ikke modtager ydelse.

Det er i god overensstemmelse med den mulighed som nogle arbejdsløshedskasser fik med a-

kasseforsøget til at vejlede jobsøgende beskæftigede, herunder opsagte, som nu videreføres med

arbejdsløshedskassernes mulighed for at vejlede om jobsøgning samt information om

jobmuligheder. Arbejdsløshedskassernes mulighed ifølge forslaget for at give bistand og

vejlede både ledige og beskæftigede svarer i øvrigt til jobcentrenes mulighed i dag.

Med forslaget får arbejdsløshedskasserne de samme beføjelser i forhold til egne medlemmer,

som jobcentrene har efter § 12 i dag i forhold til bl.a. at give medlemmerne indblik i, hvilke

stillinger og hvorhenne i landet, der er gode jobmuligheder. Arbejdsløshedskasserne skal

allerede efter gældende regler i § 24 være behjælpelig med at indlægge cv-oplysninger, hvis et

af deres medlemmer anmoder herom.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

UDKAST

2.4.2.2. Bistand til arbejdsgivere

Aftalepartierne er enige om, at arbejdsløshedskasserne skal kunne bistå medlemmerne med at

finde job og bistå arbejdsgiverne med rekruttering og jobformidling på tværs af

virksomhedstyper og brancher.

Det foreslås, at indføje et nyt stk. 3 i § 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvorefter

arbejdsløshedskasserne kan bistå private og offentlige arbejdsgivere med rekruttering, herunder

jobformidling af egne ledige medlemmer.

Forslaget indebærer, at arbejdsgivere kan henvende sig til arbejdsløshedskassen, hvis de ønsker

bistand til rekruttering af arbejdsløshedskassens egne ledige medlemmer.

Bistanden vil bl.a. kunne bestå i at hjælpe arbejdsgiverne på de områder, som er nævnt i den

gældende § 13, stk. 2.

Ifølge § 13, stk. 2, nr. 1, vil arbejdsløshedskassen således efter forslaget kunne vejlede

arbejdsgivere om mulighederne for at etablere kontakt til jobsøgende f.eks. via digitale

platforme.

Forslaget indebærer ligeledes, at bistanden bl.a. kan bestå af, at understøtte målrettede og

effektive match mellem arbejdsgivere og egne ledige medlemmer, herunder jobformidling efter

§ 13, stk. 2, nr. 2.

Bistanden efter § 13, stk. 2, nr. 3, vil også kunne bestå af, at arbejdsløshedskassen aftaler med

en arbejdsgiver, at arbejdsløshedskassen henviser en eller flere af deres egne ledige til et

konkret job eller bestå i, at arbejdsløshedskassen opsøger arbejdsgivere og tilbyde bistand til at

udsøge og screene egne ledige medlemmer og formidle relevante egne ledige medlemmer ifølge

§ 13, stk. 2, nr. 4.

For at kunne bistå arbejdsgivere med rekruttering og jobformidling på tværs af

virksomhedstyper og brancher foreslås indsat en ny bestemmelse i § 13 stk. 4, i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, hvori det fastsættes, at en arbejdsløshedskasse, som samarbejder med

andre arbejdsløshedskasser om konkrete rekrutteringer til en virksomhed, kan formidle

relevante ledige medlemmer fra disse arbejdsløshedskasser efter aftale med de andre

arbejdsløshedskasser. I disse tilfælde kan arbejdsløshedskassen, som formidler til en konkret

rekruttering, få adgang til formidlingsrelevante oplysninger i DFDG om de andre

arbejdsløshedskassers medlemmer, herunder cv-oplysninger.

Bestemmelsen skal læses i sammenhæng med den foreslåede ændring i det nye kapitel 2 a i lov

om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. i § 18 b, stk. 3, hvorefter

arbejdsløshedskasserne samarbejder indbyrdes om at bistå med rekruttering og formidling af

egne ledige. Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.1.1.1. om ansvaret i det

forenklede kontaktforløb.

Efter den foreslåede § 13, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal der således

foreligge en aftale mellem de involverede arbejdsløshedskasser, som samarbejder om en

konkret rekruttering til en virksomhed. Det er således kun i de tilfælde, hvor en

arbejdsløshedskasse efter aftale samarbejder med andre arbejdsløshedskasser om at formidle

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

UDKAST

ledige medlemmer til konkrete rekrutteringer til virksomheder, at arbejdsløshedskassen kan få

adgang til formidlingsrelevante oplysninger om de andre arbejdsløshedskassers medlemmer,

herunder cv-oplysninger.

Det vil som hidtil være det enkelte medlems arbejdsløshedskasse, som er ansvarlig for at

vurdere medlemmets rådighed.

Det foreslås endelig, at beskæftigelsesministeren gives en bemyndigelse i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats § 18 stk. 2, til at fastsætte nærmere regler om videregivelse af

formidlingsrelevante oplysninger fra en arbejdsløshedskasse til en anden arbejdsløshedskasse.

Det forventes, at arbejdsløshedskassernes fagsystemer udvikles med hjemmel i § 32, stk. 6, i

lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., så de rent it-teknisk

integrerer med eksisterende funktionalitet i DFDG med henblik på, at arbejdsløshedskasserne

via DFDG kan dele jobordrer på tværs både af arbejdsløshedskasser og kommuner. Det

forventes ligeledes, at de specifikke oplysninger, der skal registreres og indberettes til DFDG,

vil blive reguleret på bekendtgørelsesniveau i bekendtgørelse om det fælles it-baserede

datagrundlag og det statistiske datavarehus på beskæftigelsesområdet (databekendtgørelsen).

Der henvises i den sammenhæng til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.1.1.1. om

arbejdsløshedskassernes adgang til nødvendige formidlingsrelevante oplysninger til andre

arbejdsløshedskassers ledige medlemmer, når en arbejdsløshedskasse efter aftale samarbejder

med andre arbejdsløshedskasser om en konkret rekrutteringer til virksomheder.

2.5. Overvågning af beskæftigelsesindsatsen, tilsyn med arbejdsløshedskasserne og

arbejdsløshedskassernes formålsbestemmelse

2.5.1. Gældende ret

2.5.1.1. Overvågning og tilsyn med arbejdsløshedskasserne

Det fremgår af § 20 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., at

Beskæftigelsesministeriet som led i den statslige styring af beskæftigelsesindsatsen bl.a.

varetager opgaverne med at understøtte implementeringen af reformer i kommunerne samt

udviklingen af beskæftigelsesindsatsen i den enkelte kommune og på tværs af kommunerne.

Efter § 21 i loven overvåger og analyserer Beskæftigelsesministeriet udviklingen på

arbejdsmarkedet samt overvåger og følger op på beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene. I den

nuværende opgave efter § 21 ligger, at Beskæftigelsesministeriet ved Styrelsen for

Arbejdsmarked og Rekruttering indsamler og analyserer data til brug for opfølgning på

Jobcentrenes indsats og resultater samt udvikler relevante målinger til Jobindsats.dk. Styrelsen

for Arbejdsmarked og Rekruttering er i § 38, stk. 1, i loven pålagt at etablere statistikbanken

Jobindsats.dk til måling af resultater og effekter samt opgørelse af, om lovgivningen til

beskæftigelsesindsatsen er opfyldt. Data til opfølgning på beskæftigelsesindsatsen registreres,

samles og opbevares i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings statistiske datavarehus, jf.

§ 38, stk. 2, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

UDKAST

Det fremgår af § 88 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at direktøren for Styrelsen for

Arbejdsmarked og Rekruttering fører tilsyn med de anerkendte arbejdsløshedskasser. Tilsynet

omfatter kassernes administration, udbetalingstilrettelæggelse, egenkontrol, økonomi,

regnskaber og revision samt kassernes medlemmer. Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked

og Rekruttering fører et særligt tilsyn med arbejdsløshedskassernes administration af reglerne

om rådighed og selvforskyldt ledighed, jf. §§ 62, 63 og 63 a i lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v. Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har endvidere adgang til at

udstede påbud til arbejdsløshedskasserne om ændring af deres administration.

2.5.1.2. Arbejdsløshedskassernes formålsbestemmelse

Det fremgår af § 30 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 234 af 10.

februar 2022, at ved en arbejdsløshedskasse forstås en forening af personer, der har sluttet sig

sammen alene med det formål at sikre sig økonomisk bistand i tilfælde af ledighed og at

administrere andre ordninger, som ifølge lovgivning er henlagt til kasserne.

Bestemmelsens formulering er senest ændret ved forslag til Lov om ændring af lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om en aktiv

arbejdsmarkedspolitik og lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og

efteruddannelse (Tværfaglige arbejdsløshedskasser), jf. Folketingstidende 2001-02(2.

samling), tillæg A, side 3158. På det tidspunkt blev det muligt at etablere arbejdsløshedskasser,

som omfattede både lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende. Samtidig blev

bestemmelsen ændret, så det nu fremgår, at en arbejdsløshedskasse også har til formål at

administrere andre ordninger, som ved lovgivning er henlagt til kasserne. Af

lovbemærkningerne fremgår bl.a., at en arbejdsløshedskasses formål er at sikre medlemmerne

økonomisk i tilfælde af ledighed. Det fremgår dog også, at arbejdsløshedskasserne både i

henhold til arbejdsløshedsforsikringsloven og i henhold til anden lovgivning er pålagt helt eller

delvist at administrere en række andre ordninger end traditionel arbejdsløshedsforsikring,

herunder efterløn mv.

Af § 34 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fremgår, at en anerkendt arbejdsløshedskasses

vedtægt skal være i overensstemmelse med en standardvedtægt, som fastsættes af

beskæftigelsesministeren

efter

forhandling

med

Beskæftigelsesrådet.

Lovens

formålsbestemmelse er dermed forankret i arbejdsløshedskassernes vedtægter.

Der er fastsat nærmere regler i bekendtgørelse nr. 913 af 19. juni 2020, om standardvedtægt for

anerkendte arbejdsløshedskasser, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1343 af 11. september

2020, og der er i bilag 1 til bekendtgørelsen et paradigme for standardvedtægt for anerkendte

arbejdsløshedskasser. Af paradigmet til standardvedtægten fremgår af afsnit 1, Formål og

hjemsted,

at ”§ 1.

. . . A-kasse har udelukkende til formål at sikre sine medlemmer økonomisk

bistand i tilfælde af ledighed og at administrere andre ordninger, som efter lovgivningen er

henlagt til a-kasserne, herunder skal a-kassen medvirke til, at ledige medlemmer af a-kassen

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

UDKAST

kommer i beskæftigelse.” Bestemmelsen har haft samme formulering siden 1990’erne,

dog er

sidste led i bestemmelsen tilføjet ved bekendtgørelse nr. 833 af 10. august 2012 om

standardvedtægt for anerkendte a-kasser.

2.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.5.2.1. Overvågning og tilsyn med arbejdsløshedskasserne

Det fremgår

af den politiske aftale ”Anden

delaftale om nytænkning af

beskæftigelsesindsatsen” under ”Et forenklet kontaktforløb”, at der skal udvikles målinger med

henblik på at have overblik over arbejdsløshedskassernes indsats.

Det følger videre af aftalen, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering på den baggrund

skal følge op på indsatsen med udgangspunkt i lovkravene til den del af indsatsen,

arbejdsløshedskasserne overtager, og det eksisterende tilsyn med jobcentrene. Hvis en

arbejdsløshedskasse ikke opfylder kriterierne, igangsættes en opfølgning, hvor

beskæftigelsesministeren i sidste ende kan gribe ind.

Som led i styrelsens tilsynsforpligtelse over for arbejdsløshedskasserne, udstiller Styrelsen for

Arbejdsmarked og Rekruttering i dag målinger af dagpengemodtageres jobsøgning,

arbejdsløshedskassernes

afholdelse

cv-

rådighedssamtaler

samt

arbejdsløshedskassernes sanktionspraksis på Jobindsats.dk. Styrelsen for Arbejdsmarked og

Rekruttering følger op over for arbejdsløshedskasser, som i målingerne ikke lever op til

udvalgte kriterier, som er beskrevet i offentliggjorte administrationsmodeller.

Den gældende lovgivning indeholder ingen regler om et statsligt tilsyn med kommunernes

tidlige beskæftigelsesindsats, men Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har valgt at

følge systematisk op over for kommuner, som ifølge målingerne på Jobindsats.dk har problemer

med at leve op til kravene i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om antallet af jobsamtaler og

tilbud til borgeren i de første 6 måneder af ledighedsperioden, herunder til dagpengemodtagere.

Det foreslås på baggrund af aftalen at udvide § 21 i lov om organisering og understøttelse af

beskæftigelsesindsatsen m.v. til også at omfatte arbejdsløshedskasser.

Med hjemmel i § 88 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. vil Styrelsen for Arbejdsmarked og

Rekruttering med udgangspunkt i den nuværende opfølgningsmodel vedrørende kommunernes

tidlige indsats udvikle en model for opfølgning over for arbejdsløshedskasser i de første tre

måneder af ledighedsforløbet. Det er intentionen, at tilsynet med a-kasserne skal skabe åbenhed

omkring og sikre opfølgning i forhold til de enkelte a-kassers resultater.

2.5.2.2. Arbejdsløshedskassernes formålsbestemmelse.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

UDKAST

Det fremgår af den politiske aftale

”Anden delaftale om nytænkning af

beskæftigelsesindsatsen”,

at fra 1. januar 2024 får a-kasserne ansvaret for kontaktforløbet i de

første tre måneder af ledighedsforløbet, og de særlige samtaletyper forenkles, så der blot er én

obligatorisk samtaletype

–

jobsamtaler. Videre fremgår af aftalen, at arbejdsløshedskasserne

skal bistå borgerne med at finde job og bistå arbejdsgiverne med rekruttering og jobformidling

på tværs af virksomhedstyper og brancher.

For at kunne bistå borgeren med at finde job og virksomheder med at rekruttere arbejdskraft

lægger aftalen op til, at arbejdsløshedskasserne skal kunne samarbejde med hinanden, med

jobcentrene og med virksomhederne på tværs af virksomhedstyper og brancher.

Arbejdsløshedskasserne administrerer allerede i dag en række beskæftigelsesrettede indsatser.

Det gælder bl.a. med hensyn til at bistå egne ledige medlemmer med at finde job, ligesom

arbejdsløshedskassen kan pålægge medlemmet at søge konkrete opslåede job og henvise

medlemmet til et konkret job. Mange arbejdsløshedskasser har også en praksis om at bistå ikke

kun egne ledige medlemmer men jobsøgende medlemmer i det hele taget, om jobsøgning og

muligheder for job.

Med aftalen udvides den bistand, arbejdsløshedskassen skal give jobsøgende, både egne

medlemmer og medlemmer af andre arbejdsløshedskasser, ligesom arbejdsløshedskasserne

med aftalen skal bistå arbejdsgivere med rekruttering og jobformidling på tværs af

virksomhedstyper og brancher.

Da aftalen lægger op til, at arbejdsløshedskasserne fremadrettet skal kunne løse en række andre

opgaver, end efter gældende regler, foreslås det præciseret, at arbejdsløshedskassernes opgaver

i den beskæftigelsesrettede indsats fremgår af formålsbestemmelsen i loven.

Det foreslås konkret, at formuleringen af arbejdsløshedskassernes formålsbestemmelse tilrettes,

således at det tydeligt fremgår, at arbejdsløshedskassernes formål også er at administrere de

beskæftigelsesrettede indsatser, som efter lovgivningen er henlagt til arbejdsløshedskasserne.

Med den ændrede formulering af formålsbestemmelsen i loven er der behov for også at ændre

i bekendtgørelse nr. 913 af 19. juni 2020, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1343 af 11.

september 2020, om standardvedtægt for anerkendte a-kasser, bilag 1 til bekendtgørelsen,

paradigme for standardvedtægt for anerkendte a-kasser.

Det forventes, at bestemmelsen vil blive ændret således, at det kommer til at fremgå, at

arbejdsløshedskasserne skal administrere beskæftigelsesrettede indsatser, som efter

lovgivningen er henlagt til arbejdsløshedskasserne.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

UDKAST

Der er med forslaget i øvrigt ikke tilsigtet ændringer af den praksis, der gennem årene har

dannet sig om formålsbestemmelsens anvendelse og rækkevidde.

2.6. Øget borgerinddragelse og forenkling af kommunikationen mellem jobcentre og

arbejdsløshedskasser om dagpengemodtageres rådighed

2.6.1. Gældende ret

Arbejdsløshedskasserne anvender i dag digital kommunikation med dagpengemodtagere. De

nærmere regler er med hjemmel i § 100 b i lov om arbejdsforsikring m.v. fastsat i

bekendtgørelse nr. 1644 af 27. december 2013 om digital kommunikation i

arbejdsløshedsforsikringen. Der er bl.a. fastsat regler om, at arbejdsløshedskassen skal stille en

sikker digital postløsning til rådighed for medlemmerne.

Kommunerne anvender ligeledes digital kommunikation med bl.a. dagpengemodtagere. De

nærmere regler er med hjemmel i § 184 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fastsat i

bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der er bl.a. fastsat regler om, at

kommunerne sender afgørelser om tilbud m.v., og indkaldelser til samtaler m.v. til

dagpengemodtagere ved brug af Digital Post efter lov om Digital Post fra offentlige afsendere.

Efter § 180 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal jobcenteret give arbejdsløshedskassen

de nødvendige oplysninger om dagpengemodtagere til brug for arbejdsløshedskassens

administration af reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Efter § 181 i loven skal arbejdsløshedskassen give jobcenteret de nødvendige oplysninger om

dens medlemmer til brug for jobcenterets administration af reglerne i loven.

Jobcenteret og arbejdsløshedskassen skal dermed give nødvendige oplysninger om

dagpengemodtagere til hinanden til brug for administration af reglerne i henholdsvis lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Bestemmelserne skal medvirke til, at jobcenteret har korrekte oplysninger om den enkelte

dagpengemodtager, f.eks. om dagpengemodtagerens indplaceringstidspunkt, godkendelse af

dagpengemodtagerens cv, ledighedsforløbet og rådighed m.v., som arbejdsløshedskassen

træffer afgørelse om. Dermed har jobcenteret mulighed for at vurdere og give den rette indsats

til dagpengemodtageren. Ligeledes har arbejdsløshedskassen behov for oplysninger fra

jobcenteret om den indsats, jobcenteret igangsætter i forhold til en dagpengemodtager og om

dagpengemodtageren gennemfører indsatsen, da det er arbejdsløshedskassen, der udbetaler

dagpenge samt vurderer og træffer afgørelse om rådighed og sanktioner over for

dagpengemodtageren. Der kan alene udveksles oplysninger og underretninger med

arbejdsløshedskassen om dens egne aktuelle eller tidligere medlemmer.

Efter § 182 i loven fastsætter beskæftigelsesministeren regler om jobcenterets og

arbejdsløshedskassens underretninger efter §§ 180 og 181, herunder om omfanget af

oplysningerne og måden, tidspunktet og formen for afgivelse af oplysningerne.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

UDKAST

Med hjemmel i bestemmelsen er der fastsat regler i kapitel 24 i bekendtgørelse om en aktiv

beskæftigelsesindsats om, hvilke oplysninger jobcenteret og arbejdsløshedskassen skal give

hinanden.

Efter bekendtgørelsen skal jobcenteret bl.a. underrette den enkelte dagpengemodtagers

arbejdsløshedskasse, hvis dagpengemodtageren udebliver fra jobsamtaler, afviser henvist

arbejde, ikke vil medvirke til at få udarbejdet eller revideret »Min Plan«, eller hvis

dagpengemodtageren udebliver fra, afslår eller ophører i et tilbud eller udebliver en eller flere

dage fra et tilbud, som dagpengemodtageren er begyndt i. Jobcenteret skal endvidere underrette

arbejdsløshedskassen, hvis jobcenteret har givet dagpengemodtageren et rådighedsafprøvende

tilbud.

Arbejdsløshedskassen skal bl.a. underrette jobcenteret, når en person er påbegyndt en

dagpengeperiode efter § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., når der er afholdt cv-samtale

med personen, og personens cv er godkendt, når personens ret til dagpenge er ophørt, jf. lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., og når arbejdsløshedskassen får underretning fra et

uddannelsessted om, at dagpengemodtager i jobrettet uddannelse ikke længere er studieaktiv.

Arbejdsløshedskassen skal desuden efter anmodning fra jobcenteret generelt oplyse om en

dagpengemodtagers rådighed, ledighedsforløb og dagpengeret.

Der er videre fastsat regler om jobcenterets og arbejdsløshedskassens indberetninger og

underretninger i kapitel 33 og 34 i bekendtgørelse nr. 1282 af 14. september 2022 om det fælles

it-baserede datagrundlag og det statistiske datavarehus på beskæftigelsesområdet, herunder om

måden og formen for indberetning af oplysningerne.

2.6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Arbejdsløshedskasserne og jobcentrene har siden 1990’erne udvekslet oplysninger om

dagpengemodtageres rådighed digitalt via et kodesystem. Det digitale kodeudvekslingssystem

har vokset sig større og mere komplekst i takt med ændringerne i lovgivningen på

beskæftigelsesområdet, og borgeren involveres ikke systematisk i udvekslingen af

oplysningerne mellem arbejdsløshedskassen og jobcenteret. Både arbejdsløshedskasser og

jobcentre har gennem årene givet udtryk for, at den nuværende kommunikationsmodel er for

kompleks og utilstrækkelig i forhold til at understøtte en effektiv og smidig administration af

rådighedsvurderinger.

Beskæftigelsesministeriet har i samarbejde med Kommunernes Landsforening, Danske A-

kasser samt udvalgte kommuner og arbejdsløshedskasser i 2021 gennemført en analyse af den

digitale kommunikation mellem jobcentre og arbejdsløshedskasser vedrørende

dagpengemodtageres rådighed. Beskæftigelsesministeriet har på den baggrund formuleret en

række anbefalinger til et moderniseret og forenklet kommunikationssystem, som bl.a.

indebærer at:

Dagpengemodtagere

skal

involveres

systematisk,

når

jobcenteret

arbejdsløshedskassen udveksler oplysninger om vedkommendes rådighed.

It-understøttelsen af den digitale kommunikation mellem jobcentre og

arbejdsløshedskasser om rådighedssager skal forenkles, så antallet af rådighedskoder

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

UDKAST

nedbringes og fejlunderretninger så vidt muligt undgås, og at der sikres

gennemsigtighed for sagsbehandlere i arbejdsløshedskasser og jobcentre.

Kommunernes Landsforening og Danske A-kasser er enige i, at der er behov for at modernisere

og forenkle kommunikationen mellem jobcentre og arbejdsløshedskasser om

dagpengemodtageres rådighed. Kommunernes Landsforening og Danske A-kasser inddrages

derfor også i det videre arbejde med at udmønte anbefalingerne og de nødvendige ændringer i

it-systemerne.

For at sikre en systematisk borgerinddragelse foreslås det, at der i § 182 i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats indsættes en ny hjemmel til, at beskæftigelsesministeren fastsætter

nærmere regler om, at personer omfattet af § 6, nr. 1, skal involveres i kommunikationen

mellem jobcentre og arbejdsløshedskasser.

Den øvrige udmøntning af anbefalingerne om forenkling af it-understøttelsen af den digitale

kommunikation mellem jobcentre og arbejdsløshedskasser kan gennemføres administrativt ved

at tilpasse bekendtgørelse om det fælles it-baserede datagrundlag og det statistiske datavarehus

på beskæftigelsesområdet og bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Med hjemmel i den nye bemyndigelse forventes der fastsat nærmere regler i bekendtgørelse om

en aktiv beskæftigelsesindsats og bekendtgørelse om digital kommunikation i

arbejdsløshedsforsikringen.

Med den foreslåede ordning skal jobcenteret involvere en dagpengemodtager, når der sendes

en underretning til arbejdsløshedskassen om vedkommendes rådighed. Det forventes, at der vil

blive stillet krav om, at jobcenteret skal sende en besked til dagpengemodtageren ved brug af

Digital Post efter lovbekendtgørelse nr. 686 af 15. april 2021 om Digital Post fra offentlige

afsendere, på samme måde som jobcenteret i øvrigt kommunikerer med dagpengemodtagere.

Der henvises til kapitel 19 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Med den foreslåede ordning skal arbejdsløshedskassen ligeledes involvere

dagpengemodtagere, når arbejdsløshedskassen sender et svar på jobcenterets

rådighedsunderretning. Det forventes, at der vil blive stillet krav om, at arbejdsløshedskasserne

skal anvende den digitale kommunikationsløsning, som arbejdsløshedskassen i forvejen

anvender i kommunikationen med dagpengemodtagere. Der henvises til bekendtgørelse om

digital kommunikation i arbejdsløshedsforsikringen.

Den foreslåede ordning vil samlet set sikre en hurtig og systematisk involvering af

dagpengemodtagere i forbindelse med rådighedstvivl og bidrage til at fjerne overflødige

opgaver i rådighedsadministrationen. Det vil medføre et bedre og mere effektivt digitalt

kommunikationssystem og understøtte et mere smidigt samarbejde mellem jobcentre og

arbejdsløshedskasser.

2.7. Permanentgørelse af forsøg om jobrettet indsats for uddannelseshjælpsmodtagere og

modtagere af overgangsydelse

2.7.1. Gældende ret

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

UDKAST

De gældende regler om jobrettet indsats for uddannelseshjælpsmodtagere blev indført ved

ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lov nr. 370 af 28. marts 2022, hvor

jobcentrene blev givet mulighed for som et forsøg i en tidsbegrænset periode at tilbyde

uddannelsesparate og aktivitetsparate personer under 30 år, en jobrettet indsats.

Lovændringen var en udmøntning af trepartsaftale om mangel på arbejdskraft, indgået i oktober

2021 mellem regeringen, arbejdsmarkedets parter og Kommunernes Landsforening (KL).

Reglerne om forsøg om jobrettet indsats fremgår af den gældende § 30 a i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats.

Det fremgår af § 30 a, stk. 1, at i perioden fra og med den 1. april 2022 til og med den 31.

december 2023 kan jobcenteret vælge at deltage i forsøg med en jobrettet indsats og efter en

konkret vurdering tilbyde personer omfattet af § 6, nr. 4 eller 5, en jobrettet indsats i stedet for

en uddannelsesrettet indsats, hvis personen ønsker det. Det gælder dog ikke personer omfattet

af § 6, nr. 4, som vurderes åbenlyst uddannelsesparate.

Målgruppen for den jobrettede indsats er personer under 30 år uden en

erhvervskompetencegivende uddannelse, som enten er vurderet uddannelsesparate eller

aktivitetsparate, og som modtager uddannelseshjælp eller overgangsydelse efter lov om aktiv

socialpolitik, og som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven, jf. §

6, nr. 4 og 5. Personer omfattet af § 6, nr. 4, der vurderes åbenlyst uddannelsesparate, er dog

ikke omfattet.

For at jobcenteret kan tilbyde en jobrettet indsats, er det en betingelse, at personen ønsker en

jobrettet indsats i stedet for en uddannelsesrettet indsats, og at jobcenteret konkret vurderer, at

personen med en jobrettet indsats vil kunne få gavn af indsatsen.

Jobcenteret kan tilbyde en jobrettet indsats ved første samtale eller på et hvilket som helst senere

tidspunkt i kontaktforløbet, hvis jobcenteret konkret vurderer, at personen vil have gavn af en

jobrettet indsats.

Det fremgår af § 30 a, stk. 2, 1. pkt., at for personer, der får tilbudt en jobrettet indsats af

jobcenteret, fraviges reglerne om uddannelsespålæg i lovens § 30, stk. 4

–

11. Det fremgår

videre af § 30 a, stk. 2, 2. pkt., at hvis jobcenteret tilbyder en jobrettet indsats ved den første

samtale i kontaktforløbet, fritages personen tillige for at komme med relevante forslag til en

eller flere studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelser, som personen kan påbegynde

på kortere eller længere sigt på almindelige vilkår, jf. lovens § 30, stk. 3.

Det fremgår desuden af § 30 a, stk. 2, 3. pkt., at lovens øvrige regler om tilrettelæggelsen af

indsats og tilbud fortsat finder anvendelse, men skal målrettes en jobrettet indsats i stedet for

en uddannelsesrettet indsats, herunder skal jobcenteret tilrettelægge tilbud, jf. § 53, stk. 5,

kontaktforløb, jf. § 27, stk. 1, og § 28, stk. 1, nr. 3, og »Min Plan«, jf. § 41, stk. 1 og 2, nr. 2,

med henblik på en jobrettet indsats.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

UDKAST

Endelig fremgår det af § 30 a, stk. 3, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler

om forsøget, herunder regler om indsamling af data, evaluering af forsøget og brug af »Min

Plan«.

De nærmere regler er fastsat i bekendtgørelse nr. 389 af 28. marts 2022 om forsøg med jobrettet

indsats for unge.

For personer, der skal i en jobrettet indsats, kan indsatsen f.eks. bestå af virksomhedspraktik,

ansættelse med løntilskud, nytteindsats og vejledning og opkvalificering. Kontaktforløbet skal

tilrettelægges med det formål, at personen hurtigst muligt opnår ordinært job, eller, hvis dette

ikke er umiddelbart realistisk, at personen bringes tættere på arbejdsmarkedet, eventuelt i form

af timer, hvor personen ansættes ordinært som lønmodtager. Jobcenteret og den unge skal

arbejde med et jobmål i stedet for et uddannelsesmål, og jobmålet skal fremgå af

”Min Plan«.

Indholdet i jobsamtaler skal være jobrettet under hensyntagen til personens jobmål, og tilbud

skal gives med henblik på, at personen hurtigst muligt kommer i job eller bringes tættere på sit

jobmål. Herudover skal personen registrere CV-oplysninger på Jobnet.

Den unge kan efter de gældende regler få mentorstøtte under den jobrettede indsats efter § 167

i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det bemærkes, at der med indførelsen af forsøgsordningen, hvor jobcenteret fik mulighed for

at tilbyde unge en jobrettet indsats, ikke er ændret på det overordnede mål om, at den unge på

længere sigt skal påbegynde en uddannelse, eller at de skal stå til rådighed for ordinær

uddannelse eller en indsats rettet mod ordinær uddannelse, jf. formålsbestemmelsen i § 1, stk.

1, nr. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og § 13, stk. 1, 2. pkt., i lov om aktiv

socialpolitik.

Der henvises endvidere til bemærkningerne til lovforslaget (L 115, Folketinget 2021-22),

hvoraf det fremgår, at i tilfælde, hvor den jobrettede indsats fører til, at den unge bliver

motiveret til at begynde på en ordinær uddannelse og søger om optagelse på en uddannelse,

som jobcenteret vurderer er realistisk, at den unge kan gennemføre, skal jobcenteret give den

unge et uddannelsespålæg, da der med uddannelsespålægget følger en understøtning af den

unges overgang til og fastholdelse i uddannelse.

2.7.2.

Beskæftigelsesministeriets

overvejelser

den

foreslåede

ordning

Aftalepartierne er enige om, at forsøget skal gøres permanent, således at alle kommuner fra og

med den 1. januar 2024 skal give mulighed for, at personer under 30 år uden en

erhvervskompetencegivende uddannelse, som enten er vurderet uddannelsesparate eller

aktivitetsparate, og som modtager uddannelseshjælp eller overgangsydelse, og som ikke er

omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven, kan tilbydes en jobrettet indsats.

Det gælder dog ikke åbenlyst uddannelsesparate.

Som under forsøget skal det fortsat være en betingelse for at være omfattet af den jobrettede

indsats, at personen selv ønsker en jobrettet indsats, da den unges motivation er afgørende for,

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

UDKAST

om indsatsen skal tilrettelægges efter uddannelse eller job. Den jobrettede indsats kan være

relevant for de unge, der bliver mere motiverede og afklarede af at komme ud på en virksomhed

med kollegaer og arbejdsopgaver end at påbegynde en uddannelse. Formålet med den jobrettede

indsats er at få flere unge i job og begrænse frafald fra uddannelse, hvis den unge ikke er

motiveret for uddannelse. På sigt kan det være et mål, at den unge kommer i gang med en

uddannelse. Det kan f.eks. være unge, der overgår til ordinært job og på et senere tidspunkt får

mod på at påbegynde en uddannelse.

Den foreslåede permanentgørelse indebærer, at jobcentrene også efter forsøgsperiodens udløb

skal kunne tilbyde målgruppen en jobrettet indsats i stedet for en uddannelsesrettet indsats på

de samme betingelser som under forsøget.

Da forsøget blev indført, var det hensigten, at forsøget skulle løbe i en begrænset periode, og

reglerne om forsøgsordningen blev derfor samlet i den gældende § 30 a, hvor det blev fastsat i

bestemmelsen, at for personer, der får tilbudt en jobrettet indsats, fraviges kravet om

uddannelsespålæg, og gældende regler om kontaktforløb, indsats og tilbud skal målrettes en

jobrettet indsats i stedet for en uddannelsesrettet indsats.

Da aftalepartierne er enige om, at forsøget med den jobrettede indsats skal permanentgøres,

foreslås det at konsekvensrette relevante bestemmelser i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

herunder reglerne om kontaktforløb (lovens § 28), fravigelse af uddannelsespålægget (lovens §

30), tilbud (lovens § 53) og virksomhedspraktik (lovens § 58), således at reglerne tilpasses den

jobrettede indsats for målgruppen. Hertil kommer enkelte præciseringer af øvrige regler.

Det bemærkes, at der med muligheden for at tilbyde unge en jobrettet indsats hverken ændres

på det overordnede mål om, at den unge på længere sigt skal påbegynde en uddannelse, eller

på, at de skal stå til rådighed for ordinær uddannelse eller en indsats rettet mod ordinær

uddannelse, jf. den gældende formålsbestemmelse i § 1, stk. 1, nr. 4, i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, og § 13, stk. 1, 2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik.

Nedenfor beskrives de enkelte elementer i den foreslåede permanente ordning.

2.7.2.1. Målgruppen for den jobrettede indsats

Det foreslås, at målgruppen, der kan tilbydes en jobrettet indsats, også fremover vil være

personer under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, omfattet af § 6, nr. 4, i

lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, bortset fra åbenlyst uddannelsesparate, og personer

under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, omfattet af § 6, nr. 5. Disse

personer kan ligesom efter de gældende regler få en jobrettet indsats, hvis jobcenteret vurderer,

at personerne vil kunne få gavn af en jobrettet indsats. Det er et krav, at personen selv ønsker

en jobrettet indsats.

Hvis jobcenteret vurderer, at den unge er i målgruppen for en jobrettet indsats, skal jobcenteret

vejlede om muligheden for den jobrettede indsats.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

UDKAST

Den unge kan selv anmode jobcenteret om at vurdere, om vedkommende er i målgruppen for

en jobrettet indsats og vil have gavn af en sådan indsats. Hvis jobcenteret vurderer, at dette er

tilfældet, tilbydes den unge en jobrettet indsats efter den foreslåede § 30 a. Hvis jobcenteret

vurderer, at den unge ikke er i målgruppen for en jobrettet indsats, skal personen have en indsats

inden for rammerne af uddannelsespålægget efter de gældende regler i lovens § 30.

2.7.2.2. Visitation til jobrettet indsats og undtagelse fra uddannelsespålægget

Visitationen til en jobrettet indsats påbegyndes ved den første samtale i kontaktforløbet. Både

aktivitetsparate og uddannelsesparate personer, jf. lovens § 6, nr. 4 eller 5, kan få tilbudt en

jobrettet indsats. Åbenlyst uddannelsesparate kan dog ikke få en jobrettet indsats efter § 30 a.

Hvis jobcenteret efter en konkret vurdering skønner, at en person i målgruppen for en jobrettet

indsats vil kunne have gavn af en jobrettet indsats, og personen samtidig selv ønsker at deltage

i en jobrettet indsats, skal personen ikke have et uddannelsespålæg. Personer, som allerede har

et uddannelsespålæg, når de får en jobrettet indsats, undtages ligeledes fra

uddannelsespålægget.

Jobcenteret kan tilbyde personer i målgruppen den jobrettede indsats ved den første samtale

eller på et hvilket som helst tidspunkt efter den første samtale, hvis jobcenteret vurderer, at

personen er i målgruppen for indsatsen.

Det foreslås, at de gældende regler om visitationen til jobrettet indsats for personer omfattet af

§ 6, nr. 4 eller 5, videreføres uændret. Det svarer til de gældende regler i forsøgsordningen, som

vil blive videreført i den permanente ordning.

2.7.2.3. Kontaktforløbet

Formålet med kontaktforløbet for personer i jobrettet indsats er efter de gældende regler, at

personen opnår ordinært job hurtigst muligt, eller, hvis dette ikke er umiddelbart realistisk, at

personen bringes tættere på arbejdsmarkedet, evt. i form af få ugentlige arbejdstimer, hvor

personen ansættes ordinært som lønmodtager. Indholdet i jobsamtalerne skal understøtte

formålet med kontaktforløbet.

Det foreslås, at formålsbestemmelsen om kontaktforløbet i lovens § 28, stk. 1, nr. 2, og 3,

præciseres, så det fremgår af bestemmelsen, at formålet med kontaktforløbet for personer

omfattet af § 6, nr. 4 og 5, i en indsats efter den foreslåede § 30 a, er, at personen opnår ordinært

job hurtigst muligt, eller, hvis dette ikke er umiddelbart realistisk, at personen bringes tættere

på arbejdsmarkedet, eventuelt i form af timer, hvor personen ansættes ordinært som

lønmodtager, og for personer omfattet af § 6, nr. 4 og 5, med et uddannelsespålæg efter § 30,

er formålet med kontaktforløbet, at personen hurtigst muligt begynder en studie- eller

erhvervsrettet uddannelse på almindelige vilkår, eller, hvis dette ikke er umiddelbart realistisk,

at personen bliver klar til at påbegynde og gennemføre en sådan uddannelse.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

UDKAST

Forslagene betyder, at de gældende regler om kontaktforløbet for personer omfattet af den

jobrettede indsats også omfatter personer omfattet af § 6, nr. 4 og 5, i en indsats efter den

foreslåede § 30 a, dvs. kontaktforløbet for personer, der er i en jobrettet indsats, bliver det

samme som for aktivitetsparate personer over 30 år og personer i jobafklaringsforløb,

ressourceforløb og revalideringsforløb svarende til, hvad der er fastsat i de gældende regler.

Forslagene svarer til de gældende regler i forsøgsordningen, som vil blive videreført i den

permanente ordning.

2.7.2.4. Registrering af cv-oplysninger

Personer omfattet af § 6, nr. 4 og 5, skal efter gældende regler registrere cv-oplysninger på

Jobnet, og cv-oplysningerne skal indeholde oplysninger om kompetencer, erfaringer og øvrige

relevante forhold og skal løbende opdateres. Oplysningerne kan efter aftale mellem jobcenteret

og personen gøres tilgængelige for søgning for arbejdsgivere.

Det foreslås, at de gældende regler om registrering af cv-oplysninger for personer omfattet af §

6, nr. 4 eller 5, videreføres uændret. Det svarer til de gældende regler i forsøgsordningen, som

vil blive videreført i den permanente ordning.

2.7.2.5. »Min Plan« og jobmål

I »Min Plan« beskrives den beskæftigelsesrettede indsats, som personen skal have udarbejdet

med henblik på at få personen i varigt job på det ordinære arbejdsmarked, herunder med få

ugentlige arbejdstimer. »Min Plan« skal bl.a. indeholde oplysninger om jobmål, om de aftaler

om og krav til jobsøgning, som jobcenteret og personen aftaler samt om øvrige aftalte indsatser.

Det foreslås, at personer omfattet § 6, nr. 4 og 5, i en jobrettet indsats efter den foreslåede § 30

a, omfattes af de gældende regler om registrering i »Min Plan« for personer, som har et jobmål.

Forslaget kræver ikke ændring af lovens § 41 om »Min Plan«, da forslaget er omfattet af den

gældende ordlyd af bestemmelsen.

2.7.2.6. Tilbud

Det er efter de gældende regler en overordnet betingelse for tilbud, at de så vidt muligt skal

være rettet mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, og de gives

ud fra den enkeltes ønsker og forudsætninger med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår

varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse.

Jobcenteret kan dog under hensyn til konkrete behov på arbejdsmarkedet i særlige tilfælde

vælge at give et tilbud, som ikke umiddelbart falder inden for den lediges ønsker. Det kan f.eks.

være i tilfælde, hvor et tilbud retter sig mod et område med gode jobmuligheder, og hvor

jobcenteret vurderer, at det netop er det, der skal til for at bringe personen tættere på

selvforsørgelse.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

UDKAST

Det foreslås, at det i lovens § 53, stk. 4, som vedrører tilbud i den beskæftigelsesrettede indsats,

indsættes, at personer omfattet af § 6, nr. 4 og 5, i en jobrettet indsats, omfattes af bestemmelsen.

Det foreslås endvidere, at det i lovens § 53, stk. 5, som vedrører den uddannelsesrettede indsats,

præciseres, at bestemmelsen omfatter personer omfattet af § 6, nr. 4 og 5, med

uddannelsespålæg.

Forslagene er en konsekvens af, at personer omfattet af § 6, nr. 4 og 5, efter forslaget om

permanentgørelse af den jobrettede indsats, jf. den foreslåede § 30 a, både kan få en jobrettet

og en uddannelsesrettet indsats.

2.7.2.7. Mentorstøtte

Efter de gældende regler kan jobcenteret sideløbende med den jobrettede indsats bevilge

mentorstøtte, f.eks. hvis den unge har behov for støtte i opstarten af lønnede timer på en

virksomhed.

Det foreslås, at de gældende regler om tilbud om mentorstøtte for personer omfattet af den

jobrettede indsats videreføres uændret.

2.7.2.8. Overgang fra en jobrettet indsats til ordinær beskæftigelse

Hvis den unge får ordinær beskæftigelse og bliver selvforsørgende, vil den unge ophøre i den

jobrettede indsats.

Hvis den unges deltagelse i en jobrettet indsats fører til, at den unge får ordinære timer med

arbejdsindtægter på en virksomhed, fortsætter den unge i den jobrettede indsats, og

arbejdsindtægterne trækkes fra i ydelsen. Gældende regler for udbetaling af ydelse, herunder

reglerne om udbetaling af supplerende ydelse, finder fortsat anvendelse. Ved beregningen ses

der bort fra et timefradrag pr. udført arbejdstime, jf. den gældende § 31 i lov om aktiv

socialpolitik. Indsatsen vil i disse tilfælde tilrettelægges efter, at der skal være progression i

timer, således at den unge kan få en gradvis stigning i antallet af ordinære timer. F.eks. kan en

ansættelse i virksomhedspraktik med få ordinære timer gradvist øges til et højere antal timer,

så den unge bliver selvforsørgende.

2.7.2.9. Skift fra en jobrettet til en uddannelsesrettet indsats med uddannelsespålæg

Hvis en person ikke længere ønsker at være i en jobrettet indsats, men ønsker at overgå til en

uddannelsesrettet indsats, skal personen have et uddannelsespålæg, jf. forslaget til § 30 a, stk.

4. Dette følger allerede af gældende ret, men foreslås præciseret i bestemmelsen.

Det foreslås, at det fastsættes i reglerne, at jobcenteret skal vurdere, om en person, der ikke

opfylder betingelserne om cv-oplysninger eller følger det aftalte i »Min Plan«, fortsat skal være

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

UDKAST

omfattet af den jobrettede indsats, evt. med støtte, eller om personen skal have et

uddannelsespålæg.

Hvis en person i en jobrettet indsats ikke opfylder betingelserne om at registrere cv-oplysninger

m.v. eller ikke følger de aftaler, der fremgår af

”Min Plan«,

kan der opstå tvivl, om personen

stadig er motiveret for en jobrettet indsats. Jobcenteret skal vurdere, om personen fortsat er

motiveret for en jobrettet indsats og om personen har brug for hjælp og støtte for at fortsætte i

den jobrettede indsats, eller om personen i stedet skal have et uddannelsespålæg. Det er således

op til jobcenteret at vurdere, om personen skal have et uddannelsespålæg, eller om personen

fortsat kan have gavn af en jobrettet indsats.

Med permanentgørelsen ændres ikke på de gældende regler om rådighed og sanktioner for

personer, der modtager uddannelseshjælp eller overgangsydelse i lov om aktiv socialpolitik.

Derfor kan der - som efter gældende regler - med den foreslåede ordning ikke sanktioneres for

manglende jobsøgningsaktivitet, eller hvis personen ikke opfylder betingelserne om cv-

oplysninger og

”Min Plan«

efter den foreslåede § 30 a, stk. 3.

Efter den foreslåede § 30 a, stk. 1, 1. pkt., kan den jobrettede indsats alene gives til unge, som

selv ønsker den. Det er derfor afgørende for den unges deltagelse, at vedkommende er motiveret

for en jobrettet indsats. Det betyder, at hvis den unge ikke længere ønsker en jobrettet indsats,

skal jobcenteret i stedet iværksætte en uddannelsesrettet indsats efter de gældende regler i § 30,

stk. 3-11.

2.8. Forenkling af krav til vejledning af personer, der modtager af hjælp efter lov om aktiv

socialpolitik, om rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner forbundet med

hjælpen

2.8.1. Gældende ret

Det er i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 241 af 12. februar 2021 med senere

ændringer, fastsat, at kommunen senest ved første jobsamtale efter ansøgning om

selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp,

ressourceforløbsydelse i ressourceforløb og jobafklaringsforløb samt ledighedsydelse, skal

vejlede om alle rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner forbundet med

hjælpen.

For modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og

kontanthjælp er det i § 35, stk. 1, i loven fastsat, at hvis kommunen ikke har vejledt en person,

jf. 2. og 3. pkt., inden indkaldelsen til den første jobsamtale efter anmodning om hjælp, kan

kommunen, når den indkalder personen til den første jobsamtale, vejlede personen skriftligt

om, at personen skal møde til jobsamtalen, og at hvis personen udebliver uden rimelig grund

fra jobsamtalen, vil personen blive sanktioneret med en sanktionssats for hver dag, personen

udebliver. Fradrag i eller nedsættelse eller ophør af hjælpen efter §§ 36-40 a er i øvrigt betinget

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

UDKAST

af, at kommunen vejleder ansøgeren eller modtageren af hjælp om alle rettigheder og pligter i

forhold til rådighed og sanktioner forbundet med hjælpen. Kommunen skal

1) senest ved første jobsamtale drøfte og gennemgå vejledningen med personen på en måde,

der tager hensyn til den pågældendes situation, herunder at vejledningen er givet under hensyn

til personens forudsætninger,

2) senest ved første jobsamtale sikre, at vejledningen udleveres skriftligt til personen, og at

vejledningen umiddelbart herefter sendes til personen,

3) sikre, at vejledningen gennemgås og gøres tilgængelig for personen hvert halve år, og

4) sikre, at vejledningen gennemgås hyppigere, hvis

a) kommunen konkret vurderer, at personen har behov for det, eller

b) personen anmoder kommunen om vejledning.

For modtagere af ressourceforløbsydelse i ressourceforløb eller jobafklaringsforløb er det i 69

a, stk. 1, og § 69 l, stk. 1, i loven fastsat, at har kommunen ikke vejledt en person, jf. 2. og 3.

pkt., inden indkaldelsen til den første jobsamtale efter personen er påbegyndt et ressourceforløb

eller et jobafklaringsforløb, kan kommunen, når den indkalder personen til den første

jobsamtale, vejlede personen skriftligt om, at personen skal møde til jobsamtalen, og at hvis

personen udebliver uden rimelig grund fra jobsamtalen, vil personen blive sanktioneret med en

dagssats for hver dag, personen udebliver. Fradrag i eller nedsættelse eller ophør af

ressourceforløbsydelse efter §§ 69 b-69 e eller §§ 69 m-69 p er i øvrigt betinget af, at

kommunen, efter at personen er blevet berettiget til ressourceforløbsydelse, vejleder

modtageren af ydelsen om alle rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner

forbundet med ydelsen. Kommunen skal

1) senest ved første jobsamtale drøfte og gennemgå vejledningen med personen på en måde,

der tager hensyn til den pågældendes situation, herunder at vejledningen er givet under hensyn

til personens forudsætninger,

2) senest ved første jobsamtale sikre, at vejledningen udleveres skriftligt til personen, og at

vejledningen umiddelbart herefter sendes til personen,

3) sikre, at vejledningen gennemgås og gøres tilgængelig for personen hvert halve år, og

4) sikre, at vejledningen gennemgås hyppigere, hvis

a) kommunen konkret vurderer, at personen har behov for det, eller

b) personen anmoder kommunen om vejledning.

For modtagere af ledighedsydelse er det i § 75 a, stk. 1, i loven fastsat, at har kommunen ikke

vejledt en person, jf. 2. og 3. pkt., inden indkaldelsen til den første jobsamtale efter personen er

begyndt at modtage ledighedsydelse, kan kommunen, når den indkalder personen til den første

jobsamtale, vejlede personen skriftligt om, at personen skal møde til jobsamtalen, og at hvis

personen udebliver uden rimelig grund fra jobsamtalen, vil personen blive sanktioneret med en

dagssats for hver dag, personen udebliver. Fradrag i eller nedsættelse eller ophør af

ledighedsydelse efter §§ 76-77 b er i øvrigt betinget af, at kommunen, efter at personen er blevet

berettiget til ledighedsydelse, vejleder modtageren af ydelsen om alle rettigheder og pligter i

forhold til rådighed og sanktioner forbundet med ydelsen. Kommunen skal

1) senest ved første jobsamtale drøfte og gennemgå vejledningen med personen på en måde,

der tager hensyn til den pågældendes situation, herunder at vejledningen er givet under hensyn

til personens forudsætninger,

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

UDKAST

2) senest ved første jobsamtale sikre, at vejledningen udleveres skriftligt til personen, og at

vejledningen umiddelbart herefter sendes til personen,

3) sikre, at vejledningen gennemgås og gøres tilgængelig for personen hvert halve år, og

4) sikre, at vejledningen gennemgås hyppigere, hvis

a) kommunen konkret vurderer, at personen har behov for det, eller

b) personen anmoder kommunen om vejledning.

Efter reglerne skal kommunen ikke vejlede en person, der ansøger om hjælp eller modtager

hjælp skriftligt, hver gang personen får et tilbud, henvises til arbejde, indkaldes til samtale m.v.

Kommunen skal i stedet vejlede i forhold til alle rettigheder og pligter vedrørende rådighed og

sanktioner senest ved første jobsamtale og derefter mindst hvert halve år. Vejledningen skal

ikke rette sig specifikt mod den konkrete aktivitet, som kommunen tilbyder eller indkalder

personen til, og kommunen skal således ikke målrette vejledningen i forhold til, om personen

bliver indkaldt til en samtale, et tilbud m.v.

Kommunen skal drøfte og gennemgå vejledningen med personen på en måde, der tager hensyn

til den pågældendes situation, herunder at vejledningen er givet under hensyn til personens

forudsætninger for derved at medvirke til at sikre, at personen kan forstå sine rettigheder og

pligter.

Af vejledningen skal følgende klart fremgå:

–

Hvilke rådighedspligter personen er omfattet af.

–

Hvilken konsekvens det har for ydelsen, hvis personen udebliver fra samtaler eller tilbud m.v.,

f.eks. fradrag i eller nedsættelse af hjælpen.

–

Hvilke skridt personen skal foretage for igen at blive berettiget til hjælpen.

Kommunen skal efter reglerne sikre, at vejledningen bliver gennemgået og gjort tilgængelig for

personen hvert halve år. Gennemgangen af vejledningen hvert halve år skal ske ved personlig

kontakt til personen, men kommunen kan efter omstændighederne vælge at foretage

gennemgangen pr. telefon m.v. Dog skal kommunen være opmærksom på, at der i forhold til

en aktivitetsparat person kan være behov for, at vejledningen gennemgås ved personligt

fremmøde med henblik på at sikre, at personen forstår sine rettigheder og pligter.

Kommunen skal endvidere sikre, at vejledningen bliver gennemgået hyppigere, hvis

kommunen konkret vurderer, at personen har behov for hyppigere vejledning, eller personen

selv anmoder kommunen om vejledning.

Hyppigere vejledning kan f.eks. være relevant i forhold til aktivitetsparate modtagere af hjælp,

som kan være meget udsatte og skrøbelige personer, der kan have svært ved at overskue og

overholde de forpligtelser, der gælder for at kunne modtage ydelsen, f.eks. på grund af svær

psykisk sygdom, misbrugsproblemer, hjemløshed eller lignende. Hyppigere vejledning kan

endvidere være relevant i forhold til personer, der flere gange ikke overholder deres

rådighedsforpligtelse.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

UDKAST

Kommunen skal dokumentere på personens sag, hvilken vejledning kommunen har givet til

personen, og at vejledningen er udleveret til og gjort tilgængelig for personen, herunder hvornår

den er givet, og hvilken ordlyd den givne vejledning har.

Vejledningen skal desuden gøres tilgængelig for personen f.eks. på kommunens hjemmeside,

således at den kan tilgås fra pc, telefon m.v., og således at det vil være muligt for personen selv

at finde oplysningerne.

Der er udarbejdet brugervenlige pjecer med vejledning om rådighed og sanktioner for

modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp,

kontanthjælp, ressourceforløbsydelse og ledighedsydelse.

Kommunerne kan anvende pjecerne, når kommunen skal vejlede personen om dennes

rettigheder og pligter. Pjecerne kan indgå i første jobsamtale, hvor kommunen skal vejlede

personen om rettigheder og pligter i forbindelse med opfyldelse af rådighedsforpligtelsen og

sanktionering for manglende opfyldelse af forpligtelsen. Pjecerne kan også løbende udleveres

til personen og dermed bidrage til at sikre, at personerne får den nødvendige vejledning.

Pjecerne er et vejledningsværktøj for kommunerne, og det står hver enkelt kommune frit for at

modificere pjecerne, f.eks. med et logo, illustrationer/videoklip, eller andet, hvis kommunen

mener, at dette måtte fremme brugervenligheden.

Manglende iagttagelse af vejledningspligten medfører, at kommunen ikke kan træffe afgørelse

efter sanktionsbestemmelserne i §§ 36-40 a, §§ 69 b-69 e, §§ 69 m-69 p og §§ 76-77 b i lov om

aktiv socialpolitik. Det gælder også, hvis kommunen ikke kan dokumentere, at

vejledningspligten er opfyldt.

2.8.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det fremgår af den politiske aftale ”Anden delaftale om nytænkning af

beskæftigelsesindsatsen”,

at det skal undersøges, hvordan reglerne om jobcentrenes vejledning

af borgerne kan nytænkes, så det i højere grad bliver muligt at anvende digitale værktøjer.

Aftalen er et udtryk for et politisk ønske om, at borgernes retssikkerhed styrkes, at borgerne

ikke føler, at de mødes med mistillid af systemet på baggrund af, at vejledningen om rettigheder

og pligter gentages løbende, og at jobcentermedarbejderne skal bruge mindre tid i deres

samtaler på at informere om rettigheder, pligter og konsekvenser, og mere tid på at hjælpe

borgere i arbejde.

De nuværende regler om vejledningspligt i loven blev indført med sanktionsaftalen fra 2018 og

trådte i kraft den 1. januar 2020. Sigtet var bl.a. at forenkle tilrettelæggelsen af kommunernes

vejledningsindsats i forhold til rådighed og sanktioner både i forhold til indhold og omfang.

Den forenklede vejledning skulle gøre det lettere for personen at forstå sin rådighedspligt og de

sanktioner, der er forbundet med tilsidesættelsen af rådighedspligten. Dette skulle bidrage til at

sikre borgernes retssikkerhed.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

UDKAST

Fra 1. januar 2020 skulle kommunerne således ikke længere skriftligt vejlede om rådighed og

sanktioner hver gang en person indkaldes til jobsamtale, får et tilbud m.v., men i stedet senest

ved første jobsamtale give en vejledning om alle rettigheder og pligter forbundet med hjælpen

og derefter vejledes personen mindst hvert halve år. Til dette har Styrelsen for Arbejdsmarked

og Rekruttering udarbejdet vejledningspjecer, som skal bidrage til, at personerne får den

nødvendige vejledning. Kommunerne kan anvende vejledningspjecerne.

Fra 1. januar 2020 stilles der i loven bl.a. krav om, at kommunen senest ved første jobsamtale

skal gennemgå, drøfte og udlevere vejledningen skriftligt, som umiddelbart efter samtalen skal

sendes til borgeren, samt at der mindst hvert halve år skal der ske genvejledning. Vejledningen

skal gennemgås hyppigere, hvis kommunen konkret vurderer, at personen har behov for det,

eller personen anmoder kommunen om vejledning.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er via kommunenetværk og Ankestyrelsens

praksisundersøgelse blevet opmærksom på, at der er udfordringer med reglerne om

kommunernes vejledningspligt om alle rettigheder og pligter forbundet med hjælpen i loven.

Jobcentre oplever, at de skal bruge meget tid på vejledning, hvilket tager tid fra bestræbelserne

på at hjælpe borgerne i arbejde. Ankestyrelsens praksisundersøgelse på baggrund af

sanktionsaftalen viser, at kommunerne har problemer med at overholde de forvaltningsretlige

regler om vejledning. I mange sager har kommunerne ikke dokumenteret, at de har overholdt

de formelle regler i forbindelse med vejledningen af borgerne, og Ankestyrelsen lægger derfor

til grund, at vejledningen ikke opfylder lovens krav om korrekt vejledning.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har i september 2022 gennemført et praksistjek

(kvalitativ erfaringsindsamling) i udvalgte kommuner for at indsamle viden om, hvordan

rammerne for vejledning kan forbedres, herunder kommunernes og borgernes erfaringer og

overvejelser om digitale værktøjer. Praksistjekket viser, at kravene til vejledning i loven

opleves som en unaturlig del af samtalen og kan have en negativ indvirkning på samtalen, samt

at flere kommuner ønsker mere fleksible rammer for vejledningen, herunder brug af digitale

værktøjer i vejledningen f.eks. videovejledning, som for nogle borgere kan give bedre samtaler

og forståelse af reglerne, men ikke kan stå alene. Flere kommuner giver også udtryk for, at de

har gode erfaringer med videovejledning som supplement til den skriftlige og mundtlige

vejledning. Flere kommuner giver endvidere udtryk for, at de oplever, at proceskravene i

reglerne er unødigt rigide i forhold til, hvordan der skal vejledes, og at reglerne ikke

nødvendigvis styrker borgerne retssikkerhed, da borgerne i nogle tilfælde opfatter reglerne som

udtryk for, at kommunerne ikke har tillid til, at de opfylder deres rådighedsforpligtelse.

Det foreslås derfor, at kommunerne fremover ikke senest ved første jobsamtale vil skulle

vejlede modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse,

uddannelseshjælp, kontanthjælp, ressourceforløbsydelse og ledighedsydelse om alle rettigheder

og pligter i forhold til rådighed og sanktioner forbundet med hjælpen. Reglerne i § 35, stk. 1, §

69 a, stk. 1, § 69 l, stk. 1, og § 75 a, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik foreslås derfor ophævet.

Det betyder, at kommunerne i stedet skal vejlede borgerne efter §§ 5 og 12 i lov om

retssikkerhed og administration på det social område (retssikkerhedsloven).

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

UDKAST

Det fremgår af retssikkerhedslovens § 5, jf. lovbekendtgørelse nr. 265 af 25. februar 2022, at

kommunen skal behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder,

der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning, herunder også rådgivning og

vejledning. Det fremgår af Folketingets Ombudsmands beretning for året 2002, at ”§ 5 i

retssikkerhedsloven ikke blot er en lovfæstelse af § 7 i forvaltningsloven, men også er udtryk

for myndighedens vejledningspligt er skærpet på det sociale område".

Det fremgår videre af retssikkerhedslovens § 12, nr. 4, at kommunen skal give borgeren skriftlig

besked om hvilke ændringer, der kan have betydning for hjælpen. Kommunerne har derfor

fortsat pligt til skriftligt at oplyse modtagere af hjælp om konsekvenserne af ikke at overholde

rådighedsforpligtelsen, idet den manglende overholdelse kan få konsekvenser i hjælpen i form

af sanktioner.

Det fremgår af vejledning nr. 9330 af 12. marts 2019 om retssikkerhed og administration på det

sociale område, at § 12, nr. 4, skal ses i sammenhæng med § 11, stk. 2, i retssikkerhedsloven.

Efter § 11, stk. 2, i retssikkerhedsloven har borgeren pligt til at oplyse om ændringer, der kan

have betydning for hjælpen.

Den information, som kommunerne skal give, skal være tilstrækkelig til, at borgeren kan eller

bør kunne indse, at ændringen gør det muligt, at pågældende ikke længere helt eller delvist har

ret til ydelsen, og at myndigheden derfor skal have besked om ændringen. Pågældende skal

altså ikke senere med rette kunne hævde at have været i god tro med hensyn til sin ret til ydelsen.

Det indebærer, at for udsatte borgere, som kan have svært ved at forstå kommunens vejledning

om rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner, vil kommunens vejledning skulle

tage hensyn til den enkelte borgers forhold, herunder at borgeren kan forstå vejledningen. Det

kan f.eks. indebære, at kommunen vil skulle gentage vejledningen, når kommunen vurderer, at

det er relevant at gentage vejledningen, eller hvis borgeren beder om vejledning.

For modtagere af hjælp efter lov om aktiv socialpolitik kan det f.eks. være relevant at oplyse

om konsekvenserne af manglende overholdelse af betingelserne/forudsætningerne for hjælpen,

f.eks. overholdelse af rådighedsforpligtelsen i § 13, 13 a, 69, 69 k og 75 i lov om aktiv

socialpolitik, idet den manglende overholdelse, f.eks. ved udeblivelse uden rimelig grund kan

få konsekvenser for ydelsen i form af sanktioner efter §§ 36-40 a, §§ 69 b

–69

e, §§ 69 m-69 p

og §§ 76-77 b, i lov om aktiv socialpolitik.

Det er væsentligt, at borgeren får klar besked om sin oplysningspligt og konsekvenserne af, at

der ikke oplyses om ændringer. Der skal ikke for borgeren kunne opstå situationer, der kan

mistænkeliggøre pågældende. For kommunerne kan mangelfuld orientering om

oplysningspligten betyde, at hjælpen ikke kan betragtes som modtaget mod bedre vidende. Det

er således kommunerne, der skal kunne dokumentere, at borgeren har fået vejledning om sin

oplysningspligt, og at vejledningen har været tilstrækkelig præcis til, at vedkommende burde

forstå, hvilke ændringer der skal meldes tilbage om.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 4, nr. 1, 7, 10 og 12.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

UDKAST

2.9.

Øvrigt forslag (ikke en del

beskæftigelsesindsatsen”)

af ”Anden delaftale om nytænkning af

Lovforslaget indeholder et forslag til en ændring, der ikke er en del af ”Anden delaftale om

nytænkning af beskæftigelsesindsatsen”.

2.9.1. Kompetencefordeling ved udpegning af medlemmer og suppleanter til de regionale

arbejdsmarkedsråd

2.9.1.1. Gældende ret

Efter § 27, stk. 1, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

nedsætter beskæftigelsesministeren otte regionale arbejdsmarkedsråd, der har til opgave at sikre

koordination og samarbejde om beskæftigelsesindsatsen på tværs af kommuner og mellem

kommuner og arbejdsløshedskasser. Rådene skal endvidere understøtte samarbejde med

uddannelsesinstitutioner og erhvervshuse og understøtte samarbejdet om rekruttering af ledig

arbejdskraft på tværs af kommunegrænser.

Det følger af § 28, stk. 2, 1. pkt., i loven, at beskæftigelsesministeren udpeger medlemmerne af

et regionalt arbejdsmarkedsråd efter indstilling fra de i rådet repræsenterede organisationer og

myndigheder.

Det følger videre af § 28, stk. 3, i loven, at beskæftigelsesministeren på samme måde udpeger

en suppleant for hvert medlem.

Efter § 28, stk. 5, i loven udpeges medlemmer, suppleanter for medlemmerne og tilforordnede

for 4 år ad gangen. Det regionale arbejdsmarkedsråds funktionsperiode regnes fra den 1. juni

året efter det kommunale og regionale valgår. Finder udpegningen sted i løbet af en periode,

gælder den til periodens udløb.

Såfremt et medlem af et regionalt arbejdsmarkedsråd eller en suppleant for et medlem fratræder

under rådets funktionsperiode

–

f.eks. som følge af at vedkommende går på pension eller får

nyt arbejde

–

er beskæftigelsesministeren således også ansvarlig for at udpege et nyt medlem

eller en suppleant herfor i løbet af funktionsperioden.

Med henblik på at minimere sagsmængden til beskæftigelsesministeren er det på nuværende

tidspunkt praksis i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

–

der indledningsvist modtager

indstillingerne fra de respektive organisationer og myndigheder

–

at pulje de løbende

indstillinger, der finder sted under rådets funktionsperiode. Dette medfører således forøget

ventetid for de repræsenterede organisationer og myndigheder.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

UDKAST

Der har de seneste år været ca. 25 løbende, årlige udskiftninger af medlemmer og suppleanter.

2.9.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det er efter Beskæftigelsesministeriets opfattelse uhensigtsmæssigt, at de i rådet repræsenterede

organisationer og myndigheder oplever ventetid i forbindelse med den løbende udpegning af

rådets medlemmer og suppleanter, ligesom den løbende udpegning pålægger

beskæftigelsesministeren en unødig arbejdsbyrde.

Det foreslås derfor, at direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fremadrettet

vil kunne udpege et medlem af rådet eller en suppleant for et medlem på vegne af

beskæftigelsesministeren, hvis et medlem eller en suppleant fratræder under rådets

funktionsperiode.

Forslaget vil medføre, at der sikres en hurtigere og smidigere udpegning af medlemmer og

suppleanter for de i rådet repræsenterede organisationer og myndigheder.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 8, og bemærkningerne hertil.

2.10. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven

Databeskyttelsesforordningen har direkte virkning i Danmark, og databeskyttelsesforordningen

og databeskyttelsesloven gælder bl.a. for behandling af personoplysninger, der helt eller delvist

foretages ved hjælp af automatisk (elektronisk) databehandling.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at der ved udarbejdelse af lovforslaget er taget

højde for, at behandlingen af personoplysninger kan finde sted inden for rammerne af

databeskyttelsesreglerne.

De foreslåede ændringer i kontaktforløbet, hvor arbejdsløshedskassen for dagpengemodtagere

har ansvaret for kontaktforløbet inden for de første 3 måneder og ændringer i anvendelsen af

samtaletyper i arbejdsløshedskasserne vil ikke i væsentligt omfang give anledning til

registrering af nye oplysningstyper. Arbejdsløshedskasserne vil skulle registrere oplysninger i

medlemmets Min plan, herunder jobmål. Der er tale om oplysningstyper som jobcentre og

arbejdsløshedskasser også behandler efter gældende regler. Arbejdsløshedskassen vil sammen

med medlemmet kunne indstille forslag om tilbud til jobcenteret. Der vil være tale om

behandling af oplysninger om tilbudstyper som jobcentre og arbejdsløshedskasser også

behandler efter gældende regler.

En arbejdsløshedskasse vil som noget nyt, jf. forslagets § 1, nr. 4, kunne behandle

formidlingsrelevante oplysninger, herunder cv-oplysninger og oplysninger om personnummer,

om medlemmer af andre arbejdsløshedskasser. Beskæftigelsesministeriet vurderer, at denne

behandling kan ske i overensstemmelse med de grundlæggende behandlingsprincipper i

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

UDKAST

databeskyttelsesforordningens artikel 5 og i øvrigt ske efter forordningens artikel 6, stk. 1, litra

e, hvorefter behandling kan ske hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af en

opgave i samfundets interesse eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som

den dataansvarlige har fået pålagt. Det er således ministeriets vurdering, at behandlingen er i

samfundets interesse. Arbejdsløshedskassens behandling af oplysninger om personnummer for

medlemmer af andre arbejdsløshedskasser, jf. forslaget til § 1, nr. 4, vurderes at kunne ske i

overensstemmelse med databeskyttelseslovens § 11, stk. 2, nr. 1, hvorefter private må behandle

oplysninger om personnummer, når det følger af lovgivningen.

Der forventes ikke behandlet nye oplysningstyper i forbindelse med en øget borgerinddragelse

og forenkling af kommunikationen mellem jobcentre og arbejdsløshedskasser om

dagpengemodtageres rådighed. Behandlingen af personoplysninger i forbindelse med

kommunikationen mellem jobcentre og arbejdsløshedskasser om underretningspligtige

hændelser, arbejdsløshedskassernes besvarelse af underretninger og indberetningen

oplysninger om eventuelle sanktioner vil fortsat skulle ske inden for rammerne af

databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven. Den øgede involvering af

dagpengemodtagere i kommunikationen om rådighed mellem jobcentre og

arbejdsløshedskasser

understøtter

oplysningspligten

forbindelse

med

databeskyttelsesreglerne.

Lovforslaget giver derudover ikke anledning til behandling af nye oplysningstyper eller nye

former for behandlinger.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

3.1. Implementeringsmenteringskonsekvenser for det offentlige

Ved udarbejdelsen af lovforslaget har de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning været

overvejet.

Det vurderes, at de foreslåede bestemmelser er i overensstemmelse med princip 1 om enkle og

klare regler, idet det fremover er mere entydigt, hvordan ansvaret for kontaktforløbet i forhold

til dagpengemodtagere er fordelt mellem arbejdsløshedskasserne og kommunerne. Med

forslaget vil der endvidere blive færre samtaletyper, som arbejdsløshedskasserne skal anvende.

Det bidrager også til mere enkle og klare regler.

Det vurderes, at de foreslåede bestemmelser er i overensstemmelse med princip 2 om digital

kommunikation, idet flere samtaler kan selvbookes af dagpengemodtagere. Og det bliver muligt

for det enkelte jobcenter at vælge om samtaler, hvor arbejdsløshedskassen deltager, skal

selvbookes eller om jobcenteret indkalder. Det vil dermed som noget nyt være muligt, inden

for de rammer som den enkelte arbejdsløshedskasse og jobcenter aftaler, at understøtte, at

dagpengemodtagere også kan selvbooke disse samtaler.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

UDKAST

Det vurderes ligeledes at være i overensstemmelse med princip 2, at kommunerne får bedre

muligheder for, at anvende f.eks. videomateriale i vejledningen af borgerne om rettigheder og

pligter efter lov om en aktiv socialpolitik.

Det vurderes, at forslaget understøtter princip 4 om sammenhæng på tværs, brugen af ensartede

begreber og genbrug af data samt princip 6 om anvendelsen af offentlig infrastruktur, idet

eksisterende it-systemer på beskæftigelsesområdet og snitflader mellem systemerne med

mindre tilpasninger anvendes til understøttelse af forslaget.

Beskæftigelsesministeriet vurderer, at risiciene ved den tekniske implementering af

regelændringerne er begrænsede, da der i væsentligt omfang er tale om mindre justeringer af

eksisterende og fungerende tekniske snitflader, herunder i forhold til »Min Plan« og jobordrer.

I forbindelse med de foreslåede ændringer i kontaktforløbet, hvor arbejdsløshedskassen for

dagpengemodtagere har ansvaret for kontaktforløbet inden for de første 3 måneder vil

arbejdsløshedskasserne i forhold til udarbejdelsen af »Min Plan« anvende tekniske snitflader i

kommunikationen med Beskæftigelsesministeriets fælles it-baserede datagrundlag (DFDG)

som jobcentrene allerede anvender. Det forventes endvidere, at arbejdsløshedskasserne i

forbindelse med delingen af oplysninger om jobordrer og samarbejde med jobcentre og andre

arbejdsløshedskasser om formidling kan anvende de tekniske snitflader i kommunikationen

med DFDG som jobcentrene allerede anvender.

I forbindelse med den foreslåede lempelsen af uddannelsespålægget med fortsat mulighed for

en jobrettet indsats til unge fortsættes anvendelsen af de mindre justeringer af den eksisterende

system- og dataunderstøttelse, der blev foretaget forud for forsøget således, at de unge ved

registreringen i »Min Plan« kan få den tekniske plantype »jobplan«, hvori der kan registreres

jobmål. Der er tale om en teknisk plantype, der i også anvendes for andre målgrupper i

beskæftigelsesindsatsen og anvendes it-systemerne. Dataudvekslingen understøttes, som i dag,

af kommunernes fagsystemer og af statslige it-systemer, DFDG og Jobnet.

Beskæftigelsesministeriet vurderer, at lovforslaget er i overensstemmelse med princip 5 om

tryg og sikker håndtering af data. Beskæftigelsesministeriet, de enkelte kommuner og de

enkelte arbejdsløshedskasser vil hver især fortsat være dataansvarlige for behandlingen af

personoplysninger i egne it-systemer og for læsning og opdatering af oplysninger i DFDG.

Kommunikationen mellem på den ene side DFDG og Jobnet og på den anden side kommuners

og arbejdsløshedskassers fagsystemer og selvbetjeningsløsninger vil fortsat skulle ske sikkert.

Beskæftigelsesministeriet vurderer, at risiciene ved den tekniske implementering af

regelændringerne er begrænset, da der i væsentligt omfang er tale om mindre tilpasninger af

eksisterende og fungerende tekniske snitflader.

Princip 3 om muliggørelse af automatisk sagsbehandling og princip 7 om forebyggelse af snyd

og fejl vurderes ikke er være relevant for dette lovforslag.

3.2. Økonomiske konsekvenser

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

UDKAST

Dette lovforslag, som udmønter en række elementer fra

”Anden delaftale om nytænkning af

beskæftigelsesindsatsen”,

medfører offentlige merudgifter på 0,6 mio. kr. i 2023 og

mindreudgifter på i alt 172,6 mio. kr. i 2024, 168,3 mio. kr. i 2025 og 166,0 mio. kr. i 2026

efter skat, tilbageløb og adfærd. Varigt medfører lovforslaget årlige offentlige mindreudgifter

på 168,1 mio. kr. efter skat, tilbageløb og adfærd.

Tabel 3.1: Samlet økonomi i lovforslag i mio. kr. (2023-pl)

2023

Mere ansvar til a-kasserne og et

forenklet kontaktforløb

Permanentgørelse af lempelse af

uddannelsespålægget

I alt før skat og tilbageløb

I alt efter skat og tilbageløb

Anm: Der er foretaget afrundinger.

0,6

0,0

0,6

2024

-158,6

-14,1

-172,8

-172,6

2025

-154,0

-14,4

-168,4

-168,3

2026

-151,7

-14,4

-166,1

-166,0

De øvrige økonomiske konsekvenser af ”Anden delaftale om nytænkning af

beskæftigelsesindsatsen” er udmøntet i en særskilt lov, jf. lov nr. [xx],

om ændring af lov om

en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge og forskellige andre love (Mere

målrettede tilbud, udvidet mulighed for samtaler over video eller telefon, forenkling af

opfølgning ved skærpet tilsyn m.v.).

De økonomiske konsekvenser for kommunerne af lovforslaget skal forhandles med de

kommunale parter.

Forslaget medfører ikke økonomiske konsekvenser for regionerne.

3.2.1. Mere ansvar til arbejdsløshedskasserne og et forenklet kontaktforløb m.v.

Med lovforslaget overgår ansvaret for kontaktforløbet for dagpengemodtagere i de første tre

måneder af ledighedsforløbet fra kommunerne til arbejdsløshedskasserne fra den 1. januar

2024, jf. afsnit 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger. Derudover forenkles de særlige

samtaletyper, så der fremadrettet kun er én obligatorisk samtaletype

–

jobsamtaler, jf. afsnit 2.2.

i lovforslagets almindelige bemærkninger. Antallet af påkrævede samtaler for

dagpengemodtagere i de første seks måneders ledighed reduceres fra ni til seks, hvor

arbejdsløshedskassen afholder de første tre samtaler i løbet af de første tre måneders af

ledighedsforløbet, og jobcentret afholder de sidste tre samtaler i løbet af de følgende tre

måneder. Initiativet medfører, at kommunerne fremadrettet skal holde betydelig færre samtaler

og have kontakt med betydelig færre ledige, end tilfældet er i dag. Det skønnes, at kommunerne

under ét vil skulle gennemføre ca. 330.000 færre samtaler årligt, og at der årligt vil være ca.

43.500 forsikrede ledige med forløb af mindre end tre måneders varighed, der ikke vil skulle

have en indsats i jobcentret (2019-tal).

Forslaget skønnes på den baggrund at medføre offentlige merudgifter på 0,6 mio. kr. i 2023 og

mindreudgifter på i alt 158,6 mio. kr. i 2024, 154,0 mio. kr. i 2025 og 151,7 mio. kr. i 2026.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

UDKAST

Herunder medfører forslaget kommunale mindreudgifter på 159,0 mio. kr. i 2024, 154,4 mio.

kr. i 2025 og 153,6 mio. kr. i 2026 før skat og tilbageløb som følge af, at jobcenteret fremadrettet

vil have kontakt til og gennemføre færre samtaler med færre ledige, end tilfældet er i dag.

Forslaget medfører statslige merudgifter til it til bl.a. tilpasning af arbejdsløshedskassernes

registrering og indberetning af jobmål i »Min Plan«, kommunikation mellem

arbejdsløshedskasserne og jobcentre om indstilling af tilbud, registrering af hvem der har

ansvaret for kontaktforløbet og ændringer i samtaletyper på i alt 2,65 mio. kr. som afskrives

over en 5 årig periode til og med 2028. It-udviklingen skal begynde i løbet af 2023 for at være

klar til brug 1. januar 2024.

Der afsættes 1,5 mio. kr. i 2026 til ekstern evaluering af den nye arbejdsdeling.

Tabel 3.2: Økonomiske konsekvenser af

mere

ansvar til a-kasserne og et forenklet

kontaktforløb, mio. kr. (2023-pl)

2023

Mindreudgifter s.f.a færre

samtaler og kontakt til færre

borgere i kommunerne

Statslige it-udgifter

Ekstern evaluering

I alt før skat og tilbageløb

Stat

Kommune

- heraf administrativt

- heraf budgetgaranti

Anm: Der er foretaget afrundinger.

0,0

0,6

0,0

0,6

0,0

2024

-159,0

0,4

0,0

-158,6

0,4

-159,0

0,0

2025

-154,4

0,4

0,0

-154,0

0,4

-154,4

0,0

2026

-153,6

0,4

1,5

-151,7

1,9

-153,6

0,0

3.2.2. Permanentgørelse af forsøg om jobrettet indsats for uddannelseshjælpsmodtagere

og modtagere af overgangsydelse

Med forslaget lempes uddannelsespålægget, så kommunerne

–

efter en konkret vurdering og

hvis den unge ønsker det

–

får friere rammer til beslutte, om indsatsen til

uddannelseshjælpsmodtagerne skal rettes mod uddannelse eller job, jf. afsnit 2.7. i lovforslagets

almindelige bemærkninger. Forslaget forventes at medføre mindreudgifter til aktivering på 14,1

mio. kr. i 2024 og 14,4 mio. kr. årligt fra 2025, som følge af en forventet mindreaktivitet i

vejledning og opkvalificering og en forventet meraktivitet i virksomhedsrettede indsatser.

Tabel 3.3: Økonomiske konsekvenser af permanentgørelse af lempelse af

uddannelsespålægget, mio. kr. (2023-pl)

2023

Mindreudgifter til aktivering i

vejledning og opkvalificering

Merudgifter til løntilskud

Derfor færre udgifter til

uddannelseshjælp

I alt før skat og tilbageløb

0,0

2024

-15,2

2,9

-1,8

-14,1

2025

-15,4

2,9

-1,9

-14,4

2026

-15,5

2,9

-1,9

-14,4

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

UDKAST

Stat

Kommune

- heraf administrativt

- heraf budgetgaranti

Anm: Der er foretaget afrundinger.

0,0

0,2

-14,4

0,0

-14,4

0,2

-14,5

0,0

-14,5

0,2

-14,6

0,0

-14,6

3.2.3. Lovændringer, hvor de økonomiske konsekvenser indgår i det første lovforslag om

”Anden

delaftale om nytænkning

af beskæftigelsesindsatsen”

Forenkling af krav til jobcentrets vejledning af personer, der modtager hjælp efter lov om aktiv

socialpolitik, om rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner forbundet med

hjælpen, jf. afsnit 2.8. i lovforslagets almindelige bemærkninger, forventes at medføre

administrative lettelser i kommunerne.

De økonomiske konsekvenser af forslaget indgår ikke i nærværende lovforslag, men indgår i

stedet i de økonomiske konsekvenser i den særskilte lov om

”Anden

delaftale om nytænkning

af beskæftigelsesindsatsen”, jf. lov nr. [xx], om ændring af lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge og forskellige andre love, som en del af den

samlede administrationsbesparelse i initiativ om

”mindre

administration i kommunerne”, som

samlet set reducerede de kommunale administrative udgifter med 244,2 mio. kr. årligt fra 2024.

3.2.4. Ændringer, som ikke er del af

”Anden

delaftalen om nytænkning af

beskæftigelsesindsatsen”

Der er ikke yderligere økonomiske konsekvenser af de øvrige ændringer, der indgår i

nærværende lovforslag.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Forenkling af krav til vejledning af personer, der modtager af hjælp efter lov om aktiv

socialpolitik om rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner forbundet med

hjælpen forventes at føre administrative lettelser i kommunerne.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for

erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Kontaktforløbet for dagpengemodtagere forenkles.

Arbejdsløshedskasserne får ansvaret for kontaktforløbet efter kapitel 7 i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats for egne ledige medlemmer inden for de første 3 måneders ledighed,

hvorefter ansvaret for kontaktforløbet overgår til jobcenteret. Det vil være

arbejdsløshedskassen, der tilrettelægger og gennemfører kontaktforløbet inden for de første 3

måneders ledighed. Herefter vil det i resten af kontaktforløbet fortsat være jobcenteret, der

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

UDKAST

tilrettelægger og gennemfører kontaktforløbet. Arbejdsløshedskassen vil dermed skulle afholde

jobsamtaler med personen inden for de første 3 måneders ledighed. Herefter vil det være

jobcenteret, der vil skulle afholde jobsamtaler med personen. Antallet af obligatoriske samtaler

for dagpengemodtagere reduceres fra 9 til 6 i de første 6 måneders ledighed.

Dagpengemodtageren vælger, om arbejdsløshedskassen skal deltage i den første jobsamtale

med jobcenteret. Forslaget vil understøtte, at der kan ske en god overdragelse fra

arbejdsløshedskassen til jobcenteret, da der ved den første jobsamtale i jobcenteret vil være

fokus på at bygge videre på det forløb, som personen har haft i arbejdsløshedskassen, med

henblik på at få personen hurtigst muligt i job. Det er dog personens eget valg, om

arbejdsløshedskassen skal deltage.

De forskellige samtaletyper for dagpengemodtagere forenkles, så der fremover kun vil være én

obligatorisk samtaletype i form af jobsamtaler. Det betyder, at for dagpengemodtagere vil cv-

samtalen med arbejdsløshedskassen og de to fælles jobsamtaler inden for de første 6 måneders

ledighed, hvor arbejdsløshedskassen som udgangspunkt deltager, blive afskaffet med forslaget.

Derudover vil de to obligatoriske rådighedssamtaler med arbejdsløshedskassen inden for de

første 6 måneders ledighed blive afskaffet med forslaget.

Arbejdsløshedskassen skal senest 2 uger efter personens tilmelding som jobsøgende visitere

dagpengemodtagere, som er under 25 år, som ikke har en erhvervskompetencegivende

uddannelse, og som ikke har forsørgerpligt overfor hjemmeboende børn, til et kontaktforløb i

jobcenteret. Det betyder, at jobcenteret fortsat tilrettelægger og gennemfører det fleksible

kontaktforløb for dagpengemodtagere, som potentielt er i målgruppen for et uddannelsespålæg.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget indeholder ingen klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget indeholder ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 22. februar til den 22. marts 2023 været sendt i

høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

UDKAST

Advokatrådet, Ankestyrelsen, Arbejdsmarkedets Tillægspension, ASE, BDO Danmark, Bedre

Psykiatri, Beskæftigelsesrådet, Business Danmark, Cabi, Danmarks Frie Fagforening, Dansk

handicapforbund,

Dansk

Socialrådgiverforening,

Danske

A-kasser,

Danske

Erhvervsakademier, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier, Danske Handicaporganisationer,

Danske Patienter, Danske Professionshøjskoler, Datatilsynet, Den Uvildige Konsulentordning

på Handicapområdet, Det Centrale Handicapråd, Erhvervsstyrelsen, Finansrådet,

Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, Foreningen af Social-, Sundheds- og

Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Forhandlingsfællesskabet, Forsikring & Pension, Frie,

Funktionærer, Frivilligrådet, FSR

–

danske revisorer, HK Kommunal, Institut for

Menneskerettigheder, Kommunernes Landsforening, Kristelig Fagbevægelse, LAFS

–

Landsforeningen af fleks- og skånejobbere, Landsforeningen af førtidspensionister,

Rigsrevisionen, Rådet for Socialt Udsatte, SIND og Udbetaling Danmark.

10. Sammenfattende skema

Positive

Negative

konsekvenser/mindreudgifter konsekvenser/merudgifter (hvis

(hvis ja, angiv omfang/Hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør

nej, anfør »Ingen«)

»Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for Stat:

stat, kommuner og regioner 2023: Ingen

2024: Ingen

2025: Ingen

2026: Ingen

Kommune

2023: Ingen

2024: 173,4 mio. kr.

2025: 168,9 mio. kr.

2026: 168,2 mio. kr.

Implementeringskonsekvenser Kontaktforløbet for

for stat, kommuner og

dagpengemodtagere

regioner

forenkles

Økonomiske konsekvenser for Ingen

erhvervslivet

Administrative konsekvenser Ingen

for erhvervslivet

Administrative konsekvenser Kontaktforløbet

for borgerne

dagpengemodtagere

forenkles.

for

Stat:

2023: 0,6 mio. kr.

2024: 0,6 mio. kr.

2025: 0,6 mio. kr.

2026: 2,1 mio. kr.

Kommune

2023: Ingen

2024: Ingen

2025: Ingen

2026: Ingen

Mindre tilpasninger af it-

systemer.

Ingen

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

UDKAST

Klimamæssige konsekvenser Ingen

Miljø- og naturmæssige

konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Ingen

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter

Nej

Er i strid med de principper Ja

for implementering af

erhvervsrettet EU-regulering/

Går videre end

minimumskrav i EU-

regulering (sæt X)

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af § 3 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at arbejdsløshedskasserne udfører opgaver

under kontaktforløbet og i forbindelse med indsatsen for egne medlemmer, i det omfang det fremgår

af loven.

Det foreslås, at der indsættes en henvisning i lovens

§ 3,

som henviser til det foreslåede kapitel 2 a

om arbejdsløshedskassernes ansvar i lov om organisering og understøttelse af

beskæftigelsesindsatsen m.v.

Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.1. om arbejdsløshedskassernes ansvar og

lovforslagets § 2, nr.4.

Med henvisningen henledes opmærksomheden på, at arbejdsløshedskasserne efter forslaget vil få

mere ansvar under kontaktforløbet med det foreslåede nye kapitel 2 a i lov om organisering og

understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

De opgaver arbejdsløshedskasserne vil få ansvaret for følger af den foreslåede § 18 b, stk. 1, i kap. 2

a, hvorefter arbejdsløshedskasserne har ansvaret for kontaktforløbet efter kapitel 7 i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats for egne ledige medlemmer inden for de første 3 måneders ledighed. Efter den

foreslåede § 18 b, stk. 2, i kap. 2 a, skal arbejdsløshedskasserne varetage opgaver i forhold til

beskæftigelsesindsatsen i det omfang, det fremgår af lov eller regler udstedt i medfør heraf. Det

gælder f.eks. i forhold til de opgaver, som det foreslås, at arbejdsløshedskasserne skal og kan påtage

sig i forhold til bistand til jobsøgende medlemmer og arbejdsgivere efter kapitel 4 i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.1. og 2.5., og

lovforslagets § 1, nr. 2-5.

Forslaget er således en konsekvens af, at der indsættes et nyt kapitel 2 a om arbejdsløshedskassernes

nye ansvar for kontaktforløbet de første 3 måneder og kassernes opgaver i forhold til

beskæftigelsesindsatsen.

Til nr. 2

Efter § 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har jobcenteret til opgave at bistå jobsøgende og

uddannelsessøgende med at finde job. Bestemmelsen indebærer, at alle jobsøgende kan henvende sig

i jobcenteret og anmode om bistand til at finde et job.

Ifølge lovens § 11 stk. 2, kan bistanden bestå i:

- at jobcenteret vejleder jobsøgende om at søge job ved f.eks. at anvende funktionerne på Jobnet

- at jobcenteret understøtter målrettede og effektive match mellem ledige og arbejdsgivere

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

UDKAST

- at jobcenteret henviser ledige til et konkret job efter aftale med en arbejdsgiver. Det indebærer, at

jobcenteret direkte kan henvise en eller flere ledige til et konkret job hos en privat eller offentlig

arbejdsgiver, der har brug for arbejdskraft, hvis det sker efter aftale med en arbejdsgiver.

- at bistanden endvidere bl.a. kan bestå af, at jobcenteret indhenter og videregiver information om

beskæftigelsesmuligheder. De betyder, at når jobcenteret yder en håndholdt bistand i form af f.eks.

bistand til at understøtte et målrettet og effektivt match eller henvisning til konkrete job, er der tale

om bistand til ledige, og at den mere overordnede bistand f.eks. i form af vejledning om anvendelsen

af Jobnet kan gives til alle jobsøgende, som ikke nødvendigvis er ledige.

Efter lovens § 11, stk. 3, kan jobcenteret pålægge dagpenge-, jobparate kontanthjælpsmodtagere -

samt åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere at søge konkrete job, hvor

arbejdsgiveren ikke har aftalt med jobcenteret, at der sker henvisning af jobsøgende. Jobcenteret kan

også pålægge ledige fleksjobvisiterede at søge relevante konkrete fleksjob.

De nærmere regler for pålagt jobsøgning for dagpenge-, jobparate kontanthjælpsmodtagere, åbenlyst

uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere samt fleksjobvisiterede er fastsat i kapitel 4 i

bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter lovens § 11, stk. 4, i loven, kan arbejdsløshedskassen bistå egne ledige medlemmer med at finde

job. Det indebærer, at arbejdsløshedskasserne i forhold til egne medlemmer har samme muligheder

som jobcenteret i forhold til at bistå egne ledige medlemmer med at finde job.

Arbejdsløshedskassen kan således bl.a. pålægge medlemmet at søge konkrete opslåede job og henvise

medlemmet til et konkret job. Når arbejdsløshedskassen henviser et medlem til et konkret job, er det

en forudsætning (ligesom når jobcentrene henviser en dagpengemodtager til et konkret job), at

henvisningen sker i overensstemmelse med reglerne om arbejde, som dagpengemodtagere har pligt

til at overtage, og om transporttid i bekendtgørelse om rådighed.

Det foreslås, at ændre lovens

§ 11, stk. 4,

således, at arbejdsløshedskassen

skal

bistå egne ledige

medlemmer med at finde job.

Det betyder, at de ikke blot kan, som i gældende ret i dag, men skal bistå egne ledige medlemmer

med at finde job. Det bliver dermed en pligt for arbejdsløshedskasserne at hjælpe egne ledige

medlemmer.

Der ændres ikke på indholdet i den bistand, som såvel jobcentre og arbejdsløshedskasser kan give i

med før af lovens § 11, stk. 2 og 3.

Der henvises i øvrigt til de almindelig bemærkninger i afsnit 2.5.2.1. om bistand til jobsøgende.

Til nr. 3

Efter § 12, nr. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan jobcenteret tilbyde job- og

uddannelsessøgende information og vejledning, herunder vejledning om mulighederne for job og

uddannelse. Det indebærer, at jobcenteret f.eks. kan give information og vejledning om, hvordan

arbejdsmarkedsbalancen, som viser en vurdering af, hvordan jobmulighederne er for over 850

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

UDKAST

forskellige stillinger i alle dele af landet, kan give den job- og uddannelsessøgende et overblik over

inden for hvilke stillinger og hvorhenne i landet, der er gode jobmuligheder. Jobcenteret kan

endvidere f.eks. give vejledning om de enkelte uddannelsesinstitutioner.

Det fremgår herefter af lovens § 12 nr. 2, at jobcenteret kan tilbyde information og vejledning om

indlæggelse af cv-oplysninger på Jobnet, jf. § 22. Det betyder, at jobcenteret f.eks. kan vejlede om,

hvordan den jobsøgende på Jobnet indlægger cv-oplysninger.

Endelig følger det af § 12, nr. 3, i loven, at jobcenteret kan tilbyde information og vejledning om

andre aktiviteter efter denne lov.

Det kan f.eks. være om muligheden for jobrotation, voksenlærlinge og om muligheden for at få tilskud

til hjælpemidler efter denne lov.

I lovens

§ 12

foreslås at tilføje et nyt

stk. 2,

om at arbejdsløshedskasserne kan tilbyde egne

medlemmer vejledning om jobsøgning og muligheder for job.

Arbejdsløshedskasserne vejleder allerede i dag i vidt omfang ikke kun egne ledige medlemmer om

jobsøgning og muligheder for job, men også egne jobsøgende medlemmer i det hele taget. Denne

praksis foreslås hermed indskrevet i reglerne.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.5.2.1. om bistand til jobsøgende.

Forslaget betyder, at arbejdsløshedskasserne får de samme beføjelser i forhold til egne medlemmer,

som jobcentrene har efter § 12 i dag i forhold til bl.a. at give medlemmerne vejledning og information

om, hvilke stillinger og hvorhenne i landet, der er gode jobmuligheder. Arbejdsløshedskasserne kan

også med den foreslåede bestemmelse give vejledning og information til egne medlemmer om

jobsøgning. Arbejdsløshedskasserne skal allerede efter gældende regler i § 24 være behjælpelig med

at indlægge cv-oplysninger, hvis et af deres medlemmer anmoder herom.

Til nr. 4

Efter § 13, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har jobcenteret til opgave at bistå private

og offentlige arbejdsgivere med rekruttering af jobsøgende og formidling af ledige. Det betyder, at

arbejdsgivere kan henvende sig til jobcenteret, hvis de ønsker at få bistand til at rekruttere jobsøgende

og formidling af ledige.

Efter lovens § 13, stk. 2, nr. 1, kan bistanden bl.a. bestå af, at jobcenteret vejleder arbejdsgivere om

mulighederne for at etablere kontakt til jobsøgende ved f.eks. at anvende funktionerne på Jobnet for

Arbejdsgivere og Workindenmark. Det indebærer, at jobcenteret f.eks. kan vejlede arbejdsgivere om

muligheden for f.eks. at opslå jobannoncer på Jobnet for Arbejdsgivere eller søge i cv-oplysninger.

På Jobnet for Arbejdsgivere kan arbejdsgivere selv søge efter cv-oplysninger, oprette en digital

jobordre eller annoncere efter nye medarbejdere.

Ifølge § 13, stk. 2, nr. 2, i loven kan bistanden bl.a. også bestå af at understøtte målrettede og effektive

match mellem arbejdsgivere og ledige. Det betyder, at jobcenteret skal have fokus på at matche ledige

og arbejdsgivere.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

UDKAST

Efter lovens § 13, stk. 2, nr. 3, kan bistanden herudover bestå af, at jobcenteret aftaler med en

arbejdsgiver, at jobcenteret henviser en eller flere ledige til et konkret job. Det indebærer, at

jobcenteret kan aftale med en arbejdsgiver, der har brug for arbejdskraft, at der direkte henvises en

eller flere ledige til et konkret job hos arbejdsgiveren.

Endelig fremgår det af lovens § 13, stk. 2, nr. 4, at bistanden kan bestå af, at jobcenteret opsøger

arbejdsgivere og tilbyder bistand til at udsøge og screene ledige og formidle relevante ledige. Det

indebærer bl.a., at jobcenteret kan tilbyde bistand til udsøgning, screening og formidling af ledige til

relevante stillinger.

§ 13

i loven foreslås det at indføje et nyt

stk. 3,

hvorefter arbejdsløshedskasserne kan bistå private

og offentlige arbejdsgivere med rekruttering, herunder jobformidling af egne ledige medlemmer.

Forslaget indebærer, at arbejdsgivere kan henvende sig til arbejdsløshedskassen, hvis de ønsker

bistand til rekruttering af arbejdsløshedskassens egne ledige medlemmer.

Bistanden vil bl.a. kunne bestå i at hjælpe arbejdsgiverne på de områder, som er nævnt i den gældende

§ 13, stk. 2, i loven.

Ifølge lovens § 13, stk. 2, nr. 1, vil arbejdsløshedskassen således efter forslaget kunne vejlede

arbejdsgivere om mulighederne for at etablere kontakt til jobsøgende f.eks. via digitale platforme.

Forslaget indebærer ligeledes, at bistanden bl.a. vil kunne bestå af, at understøtte målrettede og

effektive match mellem arbejdsgivere og egne ledige medlemmer, herunder jobformidling efter

lovens § 13, stk. 2, nr. 2.

Bistanden efter lovens § 13, stk. 2, nr. 3, vil også kunne bestå af, at arbejdsløshedskassen aftaler med

en arbejdsgiver, at arbejdsløshedskassen henviser en eller flere af deres egne ledige til et konkret job

eller bestå i, at arbejdsløshedskassen opsøger arbejdsgivere og tilbyde bistand til at udsøge og screene

egne ledige medlemmer og formidle relevante egne ledige medlemmer ifølge § 13, stk. 2, nr. 4.

I lovens

§ 13

foreslås ligeledes indsat et nyt

stk. 4,

hvori det fastsættes, at en arbejdsløshedskasse,

som samarbejder med andre arbejdsløshedskasser om konkrete rekrutteringer til en virksomhed, kan

formidle relevante ledige medlemmer fra disse arbejdsløshedskasser efter aftale med de andre

arbejdsløshedskasser med det formål at kunne bistå arbejdsgivere med rekruttering og jobformidling

på tværs af virksomhedstyper og brancher. Det foreslås, at arbejdsløshedskassen, som gerne vil

formidle til en konkret rekruttering, i disse tilfælde kan få adgang til formidlingsrelevante oplysninger

i det fælles it-baserede datagrundlag om de andre arbejdsløshedskassers medlemmer, herunder cv-

oplysninger og oplysninger om personnummer på medlemmer af andre a-kasser.

Bestemmelsen skal læses i sammenhæng med den foreslåede indsættelse af det nye kapitel 2 a i lov

om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Af den foreslåede § 18 b, stk. 3,

fremgår, at arbejdsløshedskasserne samarbejder indbyrdes om at bistå med rekruttering og formidling

af egne ledige. Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.1.1.1. om ansvaret i det

forenklede kontaktforløb og lovforslagets § 2, nr. 4.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

UDKAST

Efter den foreslåede § 13, stk. 4, skal der foreligge en aftale mellem de involverede

arbejdsløshedskasser, som samarbejder om en konkret rekruttering til en virksomhed. Det er således

kun i de tilfælde, hvor en arbejdsløshedskasse efter aftale samarbejder med andre

arbejdsløshedskasser om at formidle ledige medlemmer til konkrete rekrutteringer til virksomheder,

at arbejdsløshedskassen kan få adgang til formidlingsrelevante oplysninger om de andre

arbejdsløshedskassers medlemmer, herunder cv-oplysninger og oplysninger om personnummer på

medlemmer af andre a-kasser.

Det vil som hidtil være det enkelte medlems arbejdsløshedskasse, som er ansvarlig for at vurdere

medlemmets rådighed.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.5.2.2. om bistand til arbejdsgivere.

Til nr. 5

I § 18 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har beskæftigelsesministeren en bemyndigelse, som

vedrører bistand til job- og uddannelsessøgende og arbejdsgivere. Det følger af bestemmelsen, at

ministeren kan fastsætte regler om henvisning til et konkret job, pålagt jobsøgning, støtte til særlige

aktiviteter, der medvirker til at finde job og arbejdskraft, og støtte til jobsøgende, der skifter bopæl i

forbindelse med overtagelse af job.

Det foreslås, at der indsættes et

stk. 2

i § 18 i loven, hvorefter beskæftigelsesministeren ligeledes får

bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om videregivelse af formidlingsrelevante oplysninger

fra en arbejdsløshedskasse til en anden arbejdsløshedskasse. Der forventes bl.a. fastsat nærmere regler

med vilkår for, at formidlingsrelevante oplysninger kan videregives mellem arbejdsløshedskasser, og

hvad der forstås ved formidlingsrelevante oplysninger. Formidlingsrelevante oplysninger er bl.a.

oplysninger om medlemmets jobønsker, erhvervserfaring, bopælskommune, certificeringer,

uddannelse, borgers kontaktoplysninger og andre cv-oplysninger personen har registeret på Jobnet.

Til nr. 6

Reglerne om cv-oplysninger fremgår af kapitel 6 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

§ 23 i loven indeholder regler om tidspunkt for registrering af cv-oplysninger. Efter lovens § 23, stk.

1, nr. 1, skal cv-oplysninger være registreret på Jobnet og gjort tilgængelige for arbejdsgivere hurtigst

muligt og senest 2 uger efter tilmelding som jobsøgende for dagpengemodtagere.

Dagpengemodtagere har fra den dag, de tilmelder sig som jobsøgende, således en frist på 2 uger til at

registrere cv-oplysninger. Det skyldes, at arbejdsløshedskassen efter de gældende regler skal holde

en cv-samtale med et medlem, som tilmelder sig som jobsøgende, om de registrerede cv-oplysninger

senest 2 uger efter medlemmets tilmelding. Arbejdsløshedskassen skal i umiddelbar forbindelse med

cv-samtalen godkende cv-oplysningerne.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

UDKAST

Formålet med bestemmelsen er, at personen hurtigt får registreret cv-oplysninger således, at

arbejdsgivere vil kunne udsøge dem til ledige job.

Dagpengemodtagere skal løbende opdatere cv-oplysningerne, og jobcenteret skal løbende påse, at

oplysningerne er fyldestgørende, jf. § 23, stk. 4, i loven. Efter arbejdsløshedskassens godkendelse af

cv-oplysningerne overgår ansvaret for at påse, at cv-oplysningerne er fyldestgørende til jobcenteret.

Der er fastsat nærmere regler om indholdet i cv-oplysninger i kapitel 6 i bekendtgørelse om en aktiv

beskæftigelsesindsats.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.1.1.2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger om registrering

af cv-oplysninger.

Det foreslås i lovens § 23, at der efter stk. 3 indsættes nye stk. 4, 5 og 6.

Det foreslås i lovens

stk. 4,

at for personer omfattet af stk. 1, nr. 1, skal arbejdsløshedskassen inden

for de første 3 måneder, hvor arbejdsløshedskassen varetager kontaktforløbet, jf. forslaget til lovens

§ 27, stk. 2, senest 2 uger efter personens tilmelding som jobsøgende sikre, at cv-oplysningerne er

fyldestgørende. Efter de første 3 måneder skal jobcenteret for personer omfattet af stk. 1, nr. 1, senest

2 uger efter personens gentilmelding som jobsøgende sikre, at cv-oplysningerne er fyldestgørende.

Arbejdsløshedskassen skal for dagpengemodtagere i de første 3 måneder, hvor arbejdsløshedskassen

varetager kontaktforløbet, således senest 2 uger efter personens tilmelding som jobsøgende sikre, at

cv-oplysningerne er fyldestgørende.

Forslaget indebærer, at det ikke længere vil være et krav, at arbejdsløshedskassen ved den første

samtale skal sikre, at cv-oplysningerne er fyldestgørende. Med forslaget vil det alene være et krav, at

arbejdsløshedskassen senest 2 uger efter personens tilmelding som jobsøgende skal sikre, at cv-

oplysningerne er fyldestgørende. Dette vil gælde i de første 3 måneder af ledighedsforløbet, hvor

arbejdsløshedskassen varetager kontaktforløbet.

Efter de første 3 måneders ledighed, hvorefter jobcenteret varetager kontaktforløbet, vil jobcenteret

for dagpengemodtagere med forslaget senest 2 uger efter personens gentilmelding som jobsøgende

skulle sikre, at cv-oplysningerne er fyldestgørende.

Det foreslås i lovens

stk. 5,

at for personer omfattet af stk. 1, nr. 1, som er under 25 år, som ikke har

en erhvervskompetencegivende uddannelse, som ikke har forsørgerpligt overfor hjemmeboende børn,

og som visiteres til et kontaktforløb i jobcenteret, jf. forslaget til § 27, stk. 3, skal

arbejdsløshedskassen senest 2 uger efter personens tilmelding som jobsøgende sikre, at cv-

oplysningerne er fyldestgørende. Efter personen er overgået til et kontaktforløb i jobcenteret, skal

jobcenteret senest 2 uger efter personens gentilmelding som jobsøgende sikre, at cv-oplysningerne er

fyldestgørende.

Den foreslåede ændring indebærer, at når der er tale om dagpengemodtagere, som er under 25 år, som

ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, som ikke har forsørgerpligt overfor

hjemmeboende børn, og som arbejdsløshedskassen visiterer til et kontaktforløb i jobcenteret efter den

foreslåede § 27, stk. 3, vil arbejdsløshedskassen senest 2 uger efter tilmelding som jobsøgende skulle

sikre, at cv-oplysningerne er fyldestgørende. Arbejdsløshedskassen vil således skulle sikre, at cv-

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

UDKAST

oplysningerne er fyldestgørende, uanset at personen vil skulle overgå til et kontaktforløb i jobcenteret.

Når personen er overgået til kontaktforløbet i jobcenteret, vil det være jobcenteret, der vil skulle

tilrettelægge og gennemføre kontaktforløbet. Herefter vil det være jobcenteret, der senest 2 uger efter

gentilmelding som jobsøgende vil skulle sikre, at cv-oplysningerne er fyldestgørende.

Det foreslås i lovens

stk. 6,

at personer omfattet af stk. 4 løbende skal opdatere cv-oplysninger, og

arbejdsløshedskassen løbende inden for de første 3 måneder skal påse, at oplysningerne er

fyldestgørende. Herefter skal jobcenteret løbende påse, at cv-oplysningerne for personer omfattet af

stk. 4 er fyldestgørende.

Den foreslåede ændring indebærer, at dagpengemodtagere fortsat vil skulle opdatere cv-oplysninger

og dermed gøre oplysningerne tilgængelig for søgning. Det vil dog være arbejdsløshedskassen, som

varetager kontaktforløbet i de første 3 måneder af ledighedsforløbet, der skal påse, at oplysningerne

er fyldestgørende i de første 3 måneder.

Efter de første 3 måneders ledighed, hvorefter jobcenteret varetager kontaktforløbet, skal jobcenteret

løbende påse, at cv-oplysningerne er fyldestgørende.

Ved »fyldestgørende« forstås fortsat, at det skal påses, at personen har oplyst alle relevante

kompetencer m.v., at oplysningerne er korrekte, og at oplysningerne har den fornødne kvalitet. Det

skal også påses, at oplysningerne er i overensstemmelse med dagpengemodtagerens

rådighedsforpligtelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Det vil fortsat være

arbejdsløshedskassen, der vil være ansvarlig for at følge op på og sanktionere den lediges rådighed i

hele ledighedsperioden. Endelig skal det påses, at personen i øvrigt løbende opdaterer oplysningerne

om ny uddannelse, kurser eller erhvervserfaring.

Til nr. 7

Efter § 23, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal personer omfattet af stk. 1 løbende

opdatere cv-oplysningerne, og jobcenteret skal løbende påse, at oplysningerne er fyldestgørende.

Bestemmelsen omfatter dagpengemodtagere, jobparate kontakthjælpsmodtagere, åbenlyst

uddannelsesparate

uddannelseshjælpsmodtagere

fleksjobvisiterede,

der

modtager

ledighedsydelse.

Det foreslås, at henvisningen til stk. 1 i lovens

§ 23, stk. 4,

der bliver stk. 7, ændres til stk. 1, nr. 2-4

og stk. 5.

Med lovforslagets § 1, nr. 6, indsættes i lovens § 23 efter stk. 3 nye stk. 4, 5 og 6, som fastsætter

nærmere regler om cv-oplysninger for dagpengemodtagere, herunder dagpengemodtagere, som er

under 25 år, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, som ikke har forsørgerpligt

overfor hjemmeboende børn, og som skal visiteres til et kontaktforløb i jobcenteret.

Forslaget indebærer, at der i forslaget til lovens § 23, stk. 4, der bliver stk. 7, sker en korrekt

henvisning til målgrupperne i § 23, stk. 1, og forslaget til stk. 5. Der henvises således ikke længere til

dagpengemodtagere, bortset fra en henvisning til dagpengemodtagere, som er under 25 år, som ikke

har en erhvervskompetencegivende uddannelse, som ikke har forsørgerpligt overfor hjemmeboende

børn, og som visiteres til et kontaktforløb i jobcenteret. Derudover henvises i bestemmelsen til de

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

UDKAST

øvrige målgrupper, som er jobparate kontakthjælpsmodtagere, åbenlyst uddannelsesparate

uddannelseshjælpsmodtagere og fleksjobvisiterede, der modtager ledighedsydelse.

Til nr. 8 og 9

Det fremgår af § 25, stk. 1, 1. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at arbejdsløshedskassen

senest 2 uger efter tilmelding som jobsøgende skal holde en samtale med personer omfattet af § 6, nr.

1, hvor det sikres, at cv-oplysningerne er fyldestgørende, jf. dog § 106.

Arbejdsløshedskassen skal således for dagpengemodtagere senest 2 uger efter personens tilmelding

som jobsøgende holde en samtale med personen, hvor det sikres, at cv-oplysningerne er

fyldestgørende.

Samtalen omhandler cv-oplysningerne på Jobnet, og hvorvidt de oplysninger om bl.a. tidligere

beskæftigelse, uddannelse og kvalifikationer, som personen registrerer, er fyldestgørende. Samtalen

skal ikke holdes, hvis personen er omfattet af mindre intensiv indsats, jf. lovens § 106.

Cv-samtalen holdes ved personligt fremmøde, jf. § 25, stk. 1, 2. pkt., i loven. Det vil sige, at personen

og medarbejderen i arbejdsløshedskassen begge er fysisk tilstede.

Efter lovens § 25, stk. 1, 3. pkt., skal samtalen dog ikke holdes, hvis der er forløbet mindre end 3

måneder fra seneste afmelding som jobsøgende. Det skal løbende påses, at de registrerede cv-

oplysninger er fyldestgørende, og det forudsættes derfor, at cv-oplysningerne under ledighed vil være

ajourført helt frem til afmeldingen., Som konsekvens heraf skal cv-samtalen ikke holdes, hvis der ved

gentilmelding som jobsøgende er forløbet mindre end 3 måneder fra afmeldingen.

Arbejdsløshedskassen begynder ved samtalen sammen med personen at udarbejde forslag til indhold

i personens »Min Plan« efter kapitel 8 og aftaler med personen, hvordan jobsøgningen kan

understøttes, jf. § 25, stk. 2, i loven. Herefter er det jobcenteret, der udarbejder »Min Plan« sammen

med personen, men arbejdsløshedskassen kommer med forslag til indhold for egne medlemmer.

Det foreslås, at

overskriften

før § 25 om ”Cv-samtale

for dagpengemodtagere”

§ 25

i loven

ophæves.

Den foreslåede ændring indebærer, at cv-samtalen med arbejdsløshedskassen afskaffes for

dagpengemodtagere.

Formålet med den foreslåede ændring er at forenkle de forskellige samtaletyper for

dagpengemodtagere således, at der fremover kun vil være én obligatorisk samtaletype i form af

jobsamtaler, da det kan være vanskeligt for personen at forstå, hvad de forskellige samtaletyper

indebærer, hvilket kan fjerne fokus fra kerneopgaven om at få personen hurtigst muligt i job. Med

forslaget vil cv-samtalen således blive afskaffet.

Arbejdsløshedskassen skal fortsat senest 2 uger efter tilmelding som jobsøgende sikre, at cv-

oplysningerne er fyldestgørende, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, det skal blot ikke ske ved en cv-samtale.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

UDKAST

Forslaget indebærer også, at de gældende regler om, at arbejdsløshedskassen ikke skal afholde en cv-

samtale med personen, hvis der er forløbet mindre end 3 måneder fra seneste afmelding som

jobsøgende, afskaffes.

Med lovforslaget vil arbejdsløshedskassen ved den første jobsamtale skulle udarbejde personens

»Min Plan« efter dagpengemodtagerens aktuelle situation og arbejdsmarkedets behov.

Arbejdsløshedskassen vil således ikke længere skulle udarbejde forslag til indhold i »Min Plan« for

egne medlemmer. Der henvises i den forbindelse til lovforslagets § 1, nr. 28.

Til nr. 10

Det fremgår af § 26 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at beskæftigelsesministeren fastsætter

nærmere regler om indhold i cv-oplysninger, om, hvordan de skal registreres, og om cv-samtaler.

Bemyndigelsen er udnyttet ved bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Der er således bl.a. fastsat nærmere regler i kapitel 6 i bekendtgørelsen om indhold i cv-oplysninger

for personer, der inden for en frist har pligt til at registrere cv-oplysninger, og for målgrupper, som

skal registrere cv-oplysninger i forbindelse med kontaktforløbet. Der er i bekendtgørelsen også fastsat

regler om, at registrering af cv-oplysninger skal følge anvisningen på Jobnet. Derudover er der fastsat

regler om, at arbejdsløshedskassen kan holde cv-samtalen telefonisk, hvis personen alene skal

ajourføre sine cv-oplysninger, og om, at ansvaret for at sikre, at den ledige løbende ajourfører sine

cv-oplysninger, overgår til jobcenteret efter cv-samtalen.

Det foreslås at ændre lovens

§ 26

således, at beskæftigelsesministeren ikke fastsætter nærmere regler

om cv-samtalen. Med forslaget vil beskæftigelsesministeren fortsat kunne fastsætte nærmere regler

om indhold i cv-oplysninger og om, hvordan de skal registreres.

Baggrunden for forslaget er, at cv-samtalen foreslås afskaffet med lovforslagets § 1, nr. 8 og 9.

Den foreslåede ændring er således en konsekvens af forslagets § 1, nr. 8 og 9, hvorefter cv-samtalen

afskaffes.

Til nr. 11

Efter § 27, stk. 1, 1. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats tilrettelægger og gennemfører

jobcenteret et fleksibelt kontaktforløb i form af individuelle jobsamtaler under hensyn til personens

ønsker og forudsætninger og arbejdsmarkedets behov, jf. dog § 106, for personer omfattet af § 6, nr.

1-5 og 7-10.

Bestemmelsen omfatter dagpengemodtagere, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere,

overgangsydelsesmodtagere, som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter

integrationsloven,

personer

jobafklaringsforløb,

personer

ressourceforløb,

ledighedsydelsesmodtagere og revalidender.

Med fleksibelt menes, at jobcentrene vil få mulighed for at tilrettelægge, hvornår jobsamtalerne inden

for de første 6 måneder skal placeres, ligesom flere af målgrupperne selv skal booke jobsamtaler, jf.

lovens § 34. Efter de første 6 måneder tilrettelægges kontaktforløbet individuelt efter behov.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

UDKAST

Samtaler i kontaktforløbet benævnes jobsamtaler. Det betyder, at det er de samtaler, som jobcenteret

skal holde med personer i målgruppen for et individuelt og fleksibelt kontaktforløb, og som er

omfattet af kapitel 7 om kontaktforløb, og som skal holdes under hensyn til formålet med

kontaktforløbet.

Desuden følger det af lovens § 106, at personer, der er omfattet af en mindre intensiv indsats, ikke

skal deltage i jobsamtaler, mens de er omfattet af en mindre intensiv indsats. Det fremgår dermed, at

der ikke skal holdes jobsamtaler i kontaktforløbet for personer omfattet af mindre intensiv indsats.

Der er fastsat nærmere regler om målgrupper og indhold i det individuelle kontaktforløb i kapitel 7 i

bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i lovens

§ 27, stk. 2,

hvorefter arbejdsløshedskassen

tilrettelægger og gennemfører det fleksible kontaktforløb inden for de første 3 måneder, jf. § 9, for

personer omfattet af § 6, nr. 1.

Forslaget indebærer, at arbejdsløshedskassen inden for de første 3 måneder af ledighedsforløbet

tilrettelægger og gennemfører det fleksible kontaktforløb for dagpengemodtagere i form af

individuelle jobsamtaler under hensyn til personens ønsker og forudsætninger og arbejdsmarkedets

behov.

Baggrunden for den foreslåede ændring er, at det foreslås, at arbejdsløshedskassen overtager ansvaret

for kontaktforløbet i de første 3 måneders ledighed, jf. lovforslagets § 2, nr. 4.

Med forslaget vil reglen om, at jobcenteret tilrettelægger og gennemfører det fleksible kontaktforløb

for dagpengemodtagere blive ændret således, at det vil være arbejdsløshedskassen, der tilrettelægger

og gennemfører det fleksible kontaktforløb inden for de første 3 måneders ledighed. Herefter vil det

i resten af kontaktforløbet fortsat være jobcenteret, der tilrettelægger og gennemfører det fleksible

kontaktforløb for dagpengemodtagere.

Arbejdsløshedskassen vil dermed skulle afholde jobsamtaler med personen inden for de første 3

måneders ledighed. Herefter vil det være jobcenteret, der vil skulle afholde jobsamtaler med

personen.

Forslaget indebærer, at dagpengemodtagere vil opleve et enklere kontaktforløb, hvor de som

udgangspunkt kun skal forholde sig til én aktør i starten af ledighedsforløbet. Arbejdsløshedskassen

kan gøre brug af sit kendskab til sine medlemmers kompetencer og sit branchekendskab ved

jobformidling og rådgivning inden for de første 3 måneders ledighed.

De gældende regler om det fleksible kontaktforløb for kontanthjælps- og

uddannelseshjælpsmodtagere, overgangsydelsesmodtagere, som ikke er omfattet af

introduktionsprogrammet efter integrationsloven, personer i jobafklaringsforløb, personer i

ressourceforløb, ledighedsydelsesmodtagere og revalidender ændres heller ikke med forslaget.

Det foreslås, at der indsættes et nyt

stk. 3

i lovens § 27 således, at arbejdsløshedskassen senest 2 uger

efter personens tilmelding som jobsøgende skal visitere personer omfattet af § 6, nr. 1, som er under

25 år, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og som ikke har forsørgerpligt

overfor hjemmeboende børn, til et kontaktforløb i jobcenteret.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

UDKAST

Den foreslåede ændring betyder, at arbejdsløshedskassen senest 2 uger efter tilmelding som

jobsøgende skal visitere dagpengemodtagere, som er under 25 år, som ikke har en

erhvervskompetencegivende uddannelse, og som ikke har forsørgerpligt overfor hjemmeboende

børn, til et kontaktforløb i jobcenteret. Baggrunden for den foreslåede ændring er, at disse

dagpengemodtagere er i målgruppen for et uddannelsespålæg efter lovens § 30, og jobcenteret vil

således fortsat tilrettelægge og gennemføre det fleksible kontaktforløb for denne målgruppe.

Til nr. 12

Efter gældende § 28, stk. 1, nr. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, er formålet med

kontaktforløbet for personer omfattet af § 6, nr. 3, 7, 8 og 10, dvs. aktivitetsparate

kontanthjælpsmodtagere, personer i jobafklaringsforløb, ressourceforløb og revalideringsforløb, at de

opnår ordinært job hurtigst muligt, eller, hvis dette ikke er umiddelbart realistisk, at personen bringes

tættere på arbejdsmarkedet, eventuelt i form af timer, hvor personen ansættes ordinært som

lønmodtager.

For personer, der får tilbudt en jobrettet indsats af jobcenteret i stedet for en uddannelsesrettet indsats

efter gældende § 30 a, stk. 1, finder lovens regler om tilrettelæggelsen af indsats og tilbud fortsat

anvendelse, men skal målrettes en jobrettet indsats i stedet for en uddannelsesrettet indsats, herunder

skal jobcenteret tilrettelægge tilbud, jf. § 53, stk. 5, kontaktforløb, jf. § 27, stk. 1, og § 28, stk. 1, nr.

3, og

»Min

Plan«, jf. § 41, stk. 1 og 2, nr. 2, med henblik på en jobrettet indsats, jf. gældende § 30 a,

stk. 2, 3. pkt.

Det foreslås, at personkredsen i § 28, stk. 1, nr. 2, udvides til også at omfatte personer, omfattet af §

6, nr. 4 og 5, i en indsats efter den foreslåede § 30 a. Det foreslås derfor, at der i

§ 28, stk. 1, nr. 2,

efter »§ 6, nr. 3,« indsættes »personer omfattet af § 6, nr. 4 og 5, i en indsats efter § 30 a, og personer

omfattet af § 6, nr.«.

Forslaget betyder, at personer i en jobrettet indsats, jf. den foreslåede § 30 a, vil blive omfattet af

formålsbestemmelsen for kontaktforløbet i lovens § 28, stk. 1, nr. 2. Det vil hermed blive tydeligt, at

formålet med kontaktforløbet for personer i en jobrettet indsats er ordinært job, evt. i form af timer,

hvor personen ansættes ordinært som lønmodtager.

Til nr. 13

Efter gældende § 28, stk. 1, nr. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, er formålet med

kontaktforløbet for personer omfattet af lovens § 6, nr. 4 og 5, at de hurtigst muligt begynder på en

studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse på ordinære vilkår, eller, hvis dette ikke er

umiddelbart realistisk, at personen bliver klar til at påbegynde og gennemføre en sådan uddannelse.

Efter gældende § 30 a, stk. 2, 3. pkt., skal øvrige regler om tilrettelæggelsen af indsats og tilbud fortsat

finde anvendelse, men skal målrettes en jobrettet indsats i stedet for en uddannelsesrettet indsats,

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

UDKAST

herunder skal jobcenteret tilrettelægge tilbud, jf. § 53, stk. 5, kontaktforløb, jf. § 27, stk. 1, og § 28,

stk. 1, nr. 3, og

»Min

Plan«, jf. § 41, stk. 1 og 2, nr. 2, med henblik på en jobrettet indsats.

Det foreslås, at personkredsen i § 28, stk. 1, nr. 3, afgrænses til personer omfattet af § 6, nr. 4 og 5,

der har et uddannelsespålæg. Det foreslås derfor, at der i

§ 28, stk. 1, nr. 3,

efter »§ 6, nr. 4 og 5,«

indsættes »med uddannelsespålæg efter § 30,«.

Forslaget betyder, at målgruppen i bestemmelsen afgrænses til personer omfattet af § 6, nr. 4 og 5,

med uddannelsespålæg, således at personer omfattet af § 6, nr. 4 og 5, der skal have en jobrettet

indsats, ikke omfattes af bestemmelsen.

Til nr. 14

Efter gældende § 30, stk. 3, 1. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal jobcenteret ved første

jobsamtale pålægge en person omfattet af § 6, nr. 4 eller 5, inden for en nærmere fastsat frist at komme

med relevante forslag til en eller flere studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelser, som

personen på kortere eller længere sigt kan påbegynde på almindelige vilkår.

Efter gældende § 30 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, fraviges reglerne i

lovens § 30, stk. 4-11, for personer, der får tilbudt en jobrettet indsats af jobcenteret, jf. § 30 a, stk. 1.

Efter § 30 a, stk. 2, 2. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, fraviges endvidere § 30, stk. 3,

for personer, der ved den første samtale, jf. § 31, stk. 3, får tilbudt en jobrettet indsats.

Det foreslås, at der i

§ 30, stk. 3, 1. pkt.,

efter

»almindelige

vilkår«, indsættes

»medmindre

personen

modtager en indsats efter § 30 a«.

Forslaget betyder, at jobcenteret ikke skal pålægge en uddannelseshjælpsmodtager i en jobrettet

indsats efter den foreslåede § 30 a at komme med forslag til uddannelser, da personer, der er i jobrettet

indsats efter § 30 a, ikke er omfattet af reglerne om uddannelsespålæg i lovens § 30.

Med forslaget præciseres det, at personer omfattet af en indsats efter § 30 a udgør en undtagelse til

uddannelsespålægget.

Til nr. 15

Overskriften før § 30

»Uddannelsespålæg

for dagpenge- og uddannelseshjælpsmodtagere«, gælder

kun for den efterfølgende § 30, da § 30 a ikke omfatter dagpengemodtagere.

Det foreslås, at efter § 30 og før § 30 a i loven indsættes overskriften

»Jobrettet

indsats for

uddannelseshjælpsmodtagere« således, at overskriften passer til indholdet af den foreslåede § 30 a.

Til nr. 16

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

UDKAST

Efter gældende § 30 a, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan jobcenteret i perioden fra

og med den 1. april 2022 til og med den 31. december 2023 efter en konkret vurdering tilbyde

personer omfattet af § 6, nr. 4 eller 5, en jobrettet indsats i stedet for en uddannelsesrettet indsats, hvis

personen ønsker det. Det gælder dog ikke personer omfattet af § 6, nr. 4, som vurderes åbenlyst

uddannelsesparate.

Efter gældende § 30 a, stk. 2, 1. pkt., fraviges reglerne i lovens § 30, stk. 4-11, for personer, der får

tilbudt en jobrettet indsats af jobcenteret, jf. stk. 1. Efter stk. 2, 2. pkt., fraviges endvidere § 30, stk.

3, for personer, der ved den første samtale, jf. § 31, stk. 3, får tilbudt en jobrettet indsats. Efter stk. 2,

3. pkt., finder øvrige regler om tilrettelæggelsen af indsats og tilbud fortsat anvendelse, men skal

målrettes en jobrettet indsats i stedet for en uddannelsesrettet indsats, herunder skal jobcenteret

tilrettelægge tilbud, jf. § 53, stk. 5, kontaktforløb, jf. § 27, stk. 1, og § 28, stk. 1, nr. 3, og »Min Plan«,

jf. § 41, stk. 1 og 2, nr. 2, med henblik på en jobrettet indsats.

En person undtages således ifølge § 30 a, stk. 2, fra reglerne i § 30, stk. 4-11, herunder

uddannelsespålægget, hvis personen tilbydes og ønsker en jobrettet indsats. Personen skal opfylde de

forpligtelser, der ligger i den jobrettede indsats, herunder lægge cv-oplysninger op på Jobnet og følge

det, der er aftalt med jobcenteret i »Min Plan«, for at være undtaget fra uddannelsespålægget.

Efter gældende § 30 a, stk. 3, kan beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om forsøget på

bekendtgørelsesniveau, herunder regler om indsamling af data, evaluering af forsøget og brug af »Min

Plan«.

Der er fastsat nærmere regler i bekendtgørelse nr. 389 af 28. marts 2022 om forsøg med jobrettet

indsats for unge.

Det foreslås, at

§ 30 a

i loven nyaffattes.

Det foreslås i

stk. 1,

at jobcenteret efter en konkret vurdering kan tilbyde personer omfattet af § 6, nr.

4 eller 5, en jobrettet indsats, hvis personen ønsker det. Det gælder dog ikke for personer omfattet af

§ 6, nr. 4, som vurderes åbenlyst uddannelsesparate.

Forslaget betyder, at målgruppen, der kan tilbydes en jobrettet indsats, fortsat skal være personer

omfattet af § 6, nr. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, bortset fra åbenlyst uddannelsesparate,

og personer omfattet af § 6, nr. 5. Det betyder, at alle uddannelseshjælpsmodtagere, der ikke er

åbenlyst uddannelsesparate, efter forslaget vil kunne få tilbud om en jobrettet indsats. Det er en

betingelse, at personen selv ønsker en jobrettet indsats, og at jobcenteret vurderer, at vedkommende

vil have gavn af den jobrettede indsats.

Den jobrettede indsats kan f.eks. bestå i virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud, nytteindsats

og vejledning og opkvalificering.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

UDKAST

Det foreslås i

stk. 2,

at personer omfattet af stk. 1, undtages fra uddannelsespålægget efter § 30.

Forslaget betyder, at når jobcenteret konkret har vurderet, at personen skal omfattes af en jobrettet

indsats efter stk. 1, og personen selv ønsker det, er personen fritaget for uddannelsespålægget i lovens

§ 30.

Det foreslås i

stk. 3,

at hvis personen ikke opfylder betingelserne om cv-oplysninger i § 22, stk. 1, og

§ 23, stk. 3, eller følger »Min Plan«, jf. § 41, skal jobcenteret vurdere, om personen fortsat er

motiveret for en indsats efter stk. 1 eller skal have et uddannelsespålæg efter § 30.

Forslaget betyder, at jobcenteret skal foretage en vurdering af, om en person omfattet af den jobrettede

indsats, som ikke opfylder betingelserne om cv-oplysninger, eller følger »Min Plan«, kan fortsætte i

den jobrettede indsats.

Hvis en person i en jobrettet indsats ikke opfylder betingelserne om at registrere cv-oplysninger m.v.

eller ikke følger de aftaler, der fremgår af »Min Plan«, kan der opstå tvivl, om personen stadig er

motiveret for en jobrettet indsats. Jobcenteret skal vurdere, om personen fortsat er motiveret for en

jobrettet indsats og om personen har brug for hjælp og støtte for at fortsætte i den jobrettede indsats,

eller om personen i stedet skal have et uddannelsespålæg. Det er således op til jobcenteret at vurdere,

om personen skal have et uddannelsespålæg, eller om personen fortsat kan have gavn af en jobrettet

indsats.

Hvis jobcenteret vurderer, at personen ikke er motiveret for at fortsætte i den jobrettede indsats, skal

personen overgå til den uddannelsesrettede indsats.

Det foreslås i

stk. 4,

at hvis en person i indsats efter stk. 1 ønsker at overgå til en uddannelsesrettet

indsats, skal personen have et uddannelsespålæg efter § 30.

Forslaget betyder, at personer, som er i en jobrettet indsats efter stk. 1, og som ønsker en

uddannelsesrettet indsats, skal have et uddannelsespålæg efter lovens § 30 i forbindelse med overgang

til den uddannelsesrettede indsats. Uddannelsespålægget indebærer, at den unge sikres støtte til at

gennemføre et uddannelsesforløb.

Til nr. 17

Det fremgår af § 31, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at jobcenteret holder mindst fire

individuelle jobsamtaler inden for de første 6 måneder, jf. § 9, for personer omfattet af § 6, nr. 1-5, 7

og 8, personer omfattet af § 6, nr. 9, som modtager ledighedsydelse, og personer omfattet af § 6,

nr. 10.

Bestemmelsen

omfatter

dagpengemodtagere,

uddannelseshjælpsmodtagere, overgangsydelsesmodtagere, som

kontanthjælpsmodtagere,

ikke er omfattet af

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

UDKAST

introduktionsprogrammet, personer i jobafklaringsforløb, personer

fleksjobvisiterede, som modtager ledighedsydelse, og personer i revalidering.

ressourceforløb,

Baggrunden for bestemmelsen er, at der er evidens for, at tidlig og intensiv opfølgning får personer i

job. Der stilles ikke krav til præcis, hvornår inden for perioden jobsamtalerne skal foregå, men alene

at de skal foregå løbende. Dermed er det op til sagsbehandleren og personen at fastlægge et

kontaktforløb, der understøtter, at kontakten med jobcenteret er meningsfuld og tilpasset den enkeltes

behov.

Bestemmelsen indebærer, at de ovennævnte målgrupper, skal have mindst fire jobsamtaler i løbet af

de første 6 måneder.

Der er fastsat regler om kontaktforløbet i kapitel 7 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås, at der i § 31 før stk. 1 indsættes et nyt stykke.

Det foreslås således i lovens

§ 31, stk. 1, 1.

2. pkt.,

at arbejdsløshedskassen holder mindst tre

individuelle jobsamtaler inden for de første 3 måneder, jf. § 9, for personer omfattet af § 6, nr. 1,

bortset fra personer omfattet af § 27, stk. 3. Herefter og senest inden personen har været ledig i 6

måneder, holder jobcenteret mindst tre individuelle jobsamtaler.

Den foreslåede ændring indebærer, at arbejdsløshedskassen holder mindst tre individuelle

jobsamtaler med dagpengemodtagere, bortset fra personer omfattet af

6, nr. 1, som visiteres til et

kontaktforløb i jobcenteret, jf. forslaget til lovens § 27, stk. 3, inden for de første 3 måneders ledighed.

Herefter overgår kontaktforløbet til jobcenteret, som senest inden personen har været ledig i 6

måneder, holder mindst tre individuelle jobsamtaler med personen.

Forslaget indebærer en reduktion i antallet af obligatoriske samtaler for dagpengemodtagere således,

at antallet af obligatoriske samtaler reduceres fra 9 til 6 i de første 6 måneders ledighed, jf. også

lovforslagets § 1, nr. 8, 9 og 19, hvorefter cv-samtalen med arbejdsløshedskassen og de fælles

jobsamtaler inden for de første 6 måneders ledighed, hvor arbejdsløshedskassen som udgangspunkt

deltager, vil blive afskaffet, ligesom de to obligatoriske rådighedssamtaler med arbejdsløshedskassen

inden for de første 6 måneders ledighed, som fremgår af regler fastsat i medfør af lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., vil blive afskaffet.

Med forslaget ændres de gældende regler om jobsamtaler efter de første 6 måneders ledighed ikke,

hvorefter kontaktforløbet aftales mellem personen og jobcenteret. Derudover holdes jobsamtaler, når

jobcenteret vurderer, der er behov herfor, eller hvis personen anmoder om en samtale.

Det foreslås i lovens

§ 31, stk. 1,

. pkt.,

at personen vælger, om arbejdsløshedskassen skal deltage i

den første individuelle jobsamtale med jobcenteret.

Den foreslåede ændring indebærer, at personen vælger, om arbejdsløshedskassen skal deltage i den

første individuelle jobsamtale med jobcenteret efter de første 3 måneders ledighed, hvor varetagelsen

og ansvaret for kontaktforløbet overgår til jobcenteret. Den foreslåede bestemmelsen omfatter

dagpengemodtagere.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

UDKAST

Formålet med bestemmelsen er at understøtte, at der kan ske en god overdragelse fra

arbejdsløshedskassen til jobcenteret, da der ved den første jobsamtale i jobcenteret vil være fokus på

at bygge videre på det forløb, som personen har haft i arbejdsløshedskassen, med henblik på at få

personen hurtigst muligt i job. Det vil dog være personens eget valg, om arbejdsløshedskassen skal

deltage.

Det foreslås i lovens

§ 31, stk. 1, 4. pkt.,

at for personer omfattet af

6, nr. 1, som visiteres til et

kontaktforløb i jobcenteret, jf. § 27, stk. 3, holder jobcenteret mindst 6 individuelle jobsamtaler inden

for de første 6 måneder, jf. § 9.

Forslaget indebærer, at jobcenteret vil skulle holde mindst seks individuelle jobsamtaler inden for de

første 6 måneders ledighed med dagpengemodtagere, som er under 25 år, som ikke har en

erhvervskompetencegivende uddannelse, som ikke har forsørgerpligt overfor hjemmeboende børn og

som visiteres til et kontaktforløb i jobcenteret, jf. forslaget til lovens § 27, stk. 3.

Baggrunden for forslaget er, at denne målgruppe, som er i målgruppen for et uddannelsespålæg, efter

forslaget vil overgå til et kontaktforløb i jobcenteret, hvorefter jobcenteret vil være ansvarlig for at

tilrettelægge og gennemføre kontaktforløbet. Derudover skal forslaget ses i sammenhæng med, at

antallet af obligatoriske samtaler for dagpengemodtagere fremover bliver reduceret til seks samtaler

i de første 6 måneders ledighed.

Til nr. 18

Efter § 31, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats holder jobcenteret mindst fire individuelle

jobsamtaler inden for de første 6 måneder, jf. § 9, for personer omfattet af § 6, nr. 1-5, 7 og 8, personer

omfattet af § 6, nr. 9, som modtager ledighedsydelse, og personer omfattet af § 6, nr. 10.

Bestemmelsen

omfatter

dagpengemodtagere,

kontanthjælpsmodtagere,

uddannelseshjælpsmodtagere, overgangsydelsesmodtagere, som ikke er omfattet af

introduktionsprogrammet, personer i jobafklaringsforløb, personer i ressourceforløb,

fleksjobvisiterede, som modtager ledighedsydelse, og personer i revalidering.

Det foreslås, at henvisningen til § 6, nr. 1-5, i lovens

§ 31, stk. 1,

der bliver stk. 2, ændres til § 6, nr.

1, som visiteres til et kontaktforløb i jobcenteret, jf. forslaget til lovens § 27, stk. 3, personer omfattet

af § 6, nr. 2-5, 7 og 8.

Med lovforslagets § 1, nr. 17, fastsættes der nye regler om antallet af jobsamtaler for

dagpengemodtagere i forslaget til lovens § 31, stk. 1.

Forslaget indebærer, at der sker en korrekt henvisning til målgrupperne i forslaget til lovens § 31, stk.

1, der bliver stk. 2, således, at der ikke længere henvises til dagpengemodtagere, bortset fra

dagpengemodtagere, som er under 25 år, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse,

som ikke har forsørgerpligt overfor hjemmeboende børn, og som skal visiteres til et kontaktforløb i

jobcenteret. Derudover henvises i bestemmelsen til de øvrige målgrupper.

Til nr. 19

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

UDKAST

Det fremgår af § 31, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at jobcenteret holder mindst fire

individuelle jobsamtaler inden for de første 6 måneder, jf. § 9, for dagpengemodtagere,

kontanthjælpsmodtagere, uddannelseshjælpsmodtagere, overgangsydelsesmodtagere, som ikke er

omfattet af introduktionsprogrammet, personer i jobafklaringsforløb, personer i ressourceforløb,

fleksjobvisiterede, som modtager ledighedsydelse, og personer i revalidering.

Efter lovens § 31, stk. 2, deltager arbejdsløshedskassen inden for de første 6 måneder i to jobsamtaler,

som holdes ud over jobsamtalerne efter stk. 1, medmindre personen ikke ønsker, at

arbejdsløshedskassen deltager. Bestemmelsen omfatter dagpengemodtagere. Den ene jobsamtale

holdes senest, når personen har været ledig i 3 måneder, hvis arbejdsløshedskassen ud fra en

helhedsorienteret vurdering af personens ledighedssituation finder, at personen har behov herfor, eller

hvis jobcenteret eller personen anmoder herom. Den anden jobsamtale holdes tidligst, når personen

har været ledig i 3 måneder, og senest når personen har været ledig i 6 måneder.

Det foreslås at affatte lovens

§ 31, stk. 2,

der bliver stk. 3, således, at for personer omfattet af § 6, nr.

1, bortset fra personer omfattet af § 27, stk. 3, skal arbejdsløshedskassen senest 2 uger efter personens

tilmelding som jobsøgende holde den første jobsamtale med personen.

Den foreslåede ændring indebærer, at arbejdsløshedskassen i de første 3 måneder, hvor

arbejdsløshedskassen varetager kontaktforløbet senest 2 uger efter personens tilmelding som

jobsøgende skal holde den første jobsamtale. Dette er i lighed med de gældende regler om tidspunktet

for afholdelse af cv-samtalen.

Bestemmelsen omfatter dagpengemodtagere med undtagelse af dagpengemodtagere, som er under 25

år, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, som ikke har forsørgerpligt overfor

hjemmeboende børn, og som visiteres til et kontaktforløb i jobcenteret. Det betyder, at

arbejdsløshedskassen ikke skal holde en jobsamtale med denne målgruppe inden for 2 uger efter

personens tilmelding som jobsøgende, da personen vil overgå til et kontaktforløb i jobcenteret, som

vil skulle tilrettelægge og gennemføre kontaktforløbet for personen. Arbejdsløshedskassen skal dog

fortsat inden for 2 uger efter personens tilmelding som jobsøgende sikre, at cv-oplysningerne er

fyldestgørende, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.

Forslaget medfører, at de to fælles jobsamtaler for dagpengemodtagere inden for de første 6 måneders

ledighed, hvor arbejdsløshedskassen som udgangspunkt deltager, bliver afskaffet.

Til nr. 20

Det fremgår af § 33, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at første jobsamtale holdes ved

personligt fremmøde, og herefter vælger personen, om en jobsamtale skal holdes ved personligt

fremmøde, telefonisk eller ved personligt digitalt fremmøde, jf. dog stk. 2.

Ved personligt fremmøde forstås, at jobsamtalen skal holdes ved, at personen møder fysisk frem til

et møde med en ansat fra jobcenteret. Ved en telefonisk samtale forstås, at en ansat fra jobcenteret

taler direkte med personen. En telefonisk samtale kan således ikke foregå ved sms eller e-mail over

telefonen. Personligt digitalt fremmøde betyder, at der vil være krav om, at der er en direkte billed-

og lydforbindelse ved jobsamtalen (video).

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

UDKAST

Jobcenteret kan dog ud fra en konkret vurdering beslutte, at samtalen skal holdes ved personligt møde,

såfremt jobcenteret vurderer, at der er behov for det, jf. § 33, stk. 2, 1. pkt., i loven.

Det kan f.eks. være i tilfælde, hvor jobcenteret vurderer, at der er behov for personligt fremmøde,

hvis det vurderes hensigtsmæssigt for, at personen kan vejledes på bedste vis, og man i dialog kan

drøfte og planlægge den videre indsats, herunder hvis der skal igangsættes længerevarende

uddannelses- eller aktiveringsforløb. Det kan også være i tilfælde, hvor der er tvivl, om personen står

til rådighed.

Det foreslås i lovens

§ 33, stk. 2, 2. pkt.,

at arbejdsløshedskassen har samme mulighed for personer

omfattet af § 6, nr. 1, inden for de første 3 måneder, hvor arbejdsløshedskassen varetager

kontantforløbet, jf. 27, stk. 2.

Den foreslåede ændring indebærer, at arbejdsløshedskassen inden for de første 3 måneders ledighed,

hvor arbejdsløshedskassen varetager kontaktforløbet, får samme mulighed som jobcenteret for at

ændre personens ønskede samtaleform fra telefonisk eller personligt digitalt fremmøde (video) til

personligt fremmøde, såfremt arbejdsløshedskassen vurderer, at der er behov for det. Den foreslåede

bestemmelse omfatter dagpengemodtagere.

Til nr. 21

Efter § 33, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan arbejdsløshedskassen vælge at deltage

ved personligt digitalt fremmøde i de fælles jobsamtaler efter § 31, stk. 2, og § 32, stk. 2, medmindre

personen anmoder om, at arbejdsløshedskassen deltager ved personligt fremmøde sammen med

personen.

Med bestemmelsen kan arbejdsløshedskassen vælge at deltage ved personligt digitalt fremmøde i de

to fælles jobsamtaler inden for de første 6 måneders ledighed og den fælles jobsamtale om en

obligatorisk intensiveret indsats senest, når personen har været ledig i 16 måneders, medmindre

personen anmoder om, at arbejdsløshedskassen deltager ved personligt fremmøde sammen med

personen.

Ved personligt fremmøde forstås, at jobsamtalen skal holdes ved, at personen møder fysisk frem til

et møde med en ansat fra jobcenteret. Personligt digitalt fremmøde betyder, at der vil være krav om,

at der er en direkte billed- og lydforbindelse ved jobsamtalen (video).

Det foreslås at ændre lovens

§ 33, stk. 4,

således, at arbejdsløshedskassen kan vælge at deltage ved

personligt digitalt fremmøde i de fælles jobsamtaler efter forslaget til lovens § 31, stk. 1, 3. pkt., og

§ 32, stk. 2, medmindre personen anmoder om, at arbejdsløshedskassen deltager ved personligt

fremmøde sammen med personen.

Den foreslåede ændring indebærer, at arbejdsløshedskassen kan vælge at deltage ved personligt

digitalt fremmøde (video) i de jobsamtaler i jobcenteret, som personen ønsker skal være fælles med

arbejdsløshedskassen, medmindre personen anmoder om, at arbejdsløshedskassen deltager ved

personligt fremmøde sammen med personen.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

UDKAST

Forslaget betyder, at arbejdsløshedskassen som udgangspunkt kan vælge at deltage ved personligt

digitalt fremmøde (video) i den første jobsamtale efter, at kontaktforløbet er overgået til jobcenteret,

og i jobsamtalen om en obligatorisk intensiveret indsats, senest når personen har været ledig i 16

måneder. Forslaget omfatter dagpengemodtagere.

Forslaget er en konsekvens af, af de to fælles jobsamtaler inden for de første 6 måneders ledighed

afskaffes med lovforslagets § 1, nr. 19, og at arbejdsløshedskassen kan deltage i den første

individuelle jobsamtale med jobcenteret efter de første 3 måneders ledighed, hvorefter jobcenteret

varetager kontaktforløbet, jf. forslagets § 1, nr. 17.

Til nr. 22

Det fremgår af § 34, stk. 1, 1. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at personer omfattet af §

6, nr. 1 og 2, personer omfattet af § 6, nr. 4, som er åbenlyst uddannelsesparate, og personer omfattet

af § 6, nr. 7, selv skal booke jobsamtaler digitalt, jf. dog stk. 2.

Dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere, som ikke er

omfattet af introduktionsprogrammet, åbenlyst uddannelsesparate og personer i jobafklaringsforløb,

skal således selv booke jobsamtaler digitalt, jf. dog stk. 2.

Ved selvbooking får personerne i målgruppen for bestemmelsen ansvar for eget ledighedsforløb og

får medindflydelse på, hvornår jobsamtalerne skal foregå. Bestemmelsen medvirker også til, at

målgruppen for bestemmelsen har mulighed for i højere grad at have indflydelse på og tage ansvar

for eget forløb, som i sidste ende skal styrke personens muligheder for at komme i job.

Selvbooking kan foregå via Jobnet, men det kan også være muligt via andre løsninger. Det kan således

være muligt for kommuner at tilbyde målgruppen for bestemmelsen mulighed for at selvbooke møder

i jobcenteret f.eks. via kommunens egen hjemmeside eller fremmødestandere.

Der er fastsat nærmere regler om digital booking af jobsamtaler og fritagelse fra booking i kapitel 7

i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats. Endvidere er der en vejledning om obligatorisk

selvbooking af jobsamtaler for forskellige målgrupper, jf. vejledning nr. 9098 af 10. februar 2022 om

obligatorisk selvbooking af jobsamtaler for forskellige målgrupper.

Derudover er der i ydelseslovgivningen fastsat regler om konsekvensen af manglende selvbooking.

Efter lovens § 34, stk. 1, 2. pkt., indkalder jobcenteret personer omfattet af § 6, nr. 1, til jobsamtaler,

hvor arbejdsløshedskassen skal deltage, jf. § 31, stk. 2, og § 32, stk. 2.

Jobcenteret indkalder således dagpengemodtagere til de jobsamtaler, hvor arbejdsløshedskassen

deltager. En dagpengemodtager skal heller ikke selv booke en jobsamtale, hvis den pågældende

person er frataget retten til selvbooking efter § 35 i loven.

Det foreslås at affatte lovens

§ 34, stk. 1, 2. pkt.,

således, at jobcenteret vælger, om personer omfattet

af § 6, nr. 1, selv skal booke jobsamtaler digitalt, eller om jobcenteret vil indkalde til jobsamtaler,

hvor personen har valgt, at arbejdsløshedskassen skal deltage, jf. forslaget til lovens § 31, stk. 1, 3.

pkt., og lovens § 32, stk. 2.

Forslaget indebærer, at i de tilfælde, hvor personen har valgt, at arbejdsløshedskassen skal deltage,

vil jobcenteret få mulighed for at vælge, om dagpengemodtagere selv skal booke jobsamtalen digitalt,

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

UDKAST

eller om jobcenteret vil indkalde til jobsamtalen. Det vil efter forslaget dreje sig om jobcenterets

første jobsamtale med personen, hvor arbejdsløshedskassen deltager efter forslaget til lovens § 31,

stk. 1, 3. pkt., jf. forslagets § 1, nr. 17, og jobsamtalen om en obligatorisk intensiveret indsats senest,

når personen har været ledig i 16 måneder, jf. lovens § 32, stk. 2.

Hvis arbejdsløshedskassen ikke deltager i personens første jobsamtale med jobcenteret efter de første

3 måneders ledighed, hvorefter jobcenteret varetager kontaktforløbet, jf. forslaget til lovens § 33, stk.

1, 3. pkt., eller personens jobsamtale med jobcenteret om en obligatorisk intensiveret indsats senest,

når personen har været ledig i 16 måneder, jf. lovens § 32, stk. 2, skal personen selv booke

jobsamtalen digitalt, jf. lovens § 34, stk. 1, 1. pkt.

Til nr. 23

Efter § 34, stk. 2, 1. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats indkalder jobcenteret til den første

jobsamtale efter § 31, stk. 3.

Bestemmelsen betyder, at jobcenteret indkalder til den første jobsamtale, når jobsamtalen skal holdes

inden for 1 uge fra første henvendelse til kommunen om hjælp, uanset om det er en person, der i

øvrigt selv skal booke jobsamtaler. Dermed indkalder jobcenteret kontant- og

uddannelseshjælpsmodtagere samt overgangsydelsesmodtagere, som ikke er omfattet af

introduktionsprogrammet, til første jobsamtale, selv om disse målgrupper i øvrigt har pligt til

selvbooking.

Baggrunden for bestemmelsen er, at de omfattede personer af bestemmelsen ikke kan nå at selvbooke

den første jobsamtale, inden der er gået 1 uge fra første henvendelse til kommunen om hjælp, hvorfor

det er muligt for jobcenteret at indkalde til denne jobsamtale. I de tilfælde, hvor der allerede i

forbindelse med en persons tilmelding i jobcenteret er aftalt eller holdt en jobsamtale efter lovens §

31, stk. 3, anses denne samtale som en jobsamtale, der er blevet indkaldt til.

Det foreslås at ændre lovens

§ 34, stk. 2, 1. pkt.,

således, at arbejdsløshedskassen og jobcenteret

indkalder til den første jobsamtale efter forslaget til lovens § 31, stk. 3 og 4.

Den foreslåede ændring indebærer, at arbejdsløshedskassen også indkalder personen til den første

jobsamtale med arbejdsløshedskassen, som skal afholdes senest 2 uger efter personens tilmelding

som jobsøgende, jf. forslaget til lovens § 33, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 19. Der ændres ikke på,

at jobcenteret indkalder til den første jobsamtale efter § 31, stk. 3, som bliver stk. 4, i loven.

Baggrunden for forslaget er, at det kan være vanskeligt for personen at nå at selvbooke den første

jobsamtale med arbejdsløshedskassen i de første 3 måneders ledighed, hvor arbejdsløshedskassen

varetager kontaktforløbet, idet samtalen skal afholdes senest 2 uger efter personen tilmelding som

jobsøgende.

Til nr. 24

Det fremgår af § 34, stk. 2, 2. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at jobcenteret kan

indkalde til en jobsamtale, hvor der er behov for en jobsamtale med kort varsel.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

UDKAST

Bestemmelsen omfatter de tilfælde, hvor det ikke er muligt at nå først at udstikke en frist til

selvbooking, som har en længde, der giver mening, og hvor der fra udløb af fristen til det tidspunkt,

hvor jobsamtalen senest skal holdes, kan gå op til en uge.

Det kan f.eks. være i et tilfælde, hvor der med kort varsel åbner sig en mulighed for at give tilbud om

ansættelse med løntilskud, og hvor jobcenteret har behov for at holde en jobsamtale med personen,

inden tilbud afgives, eller i en situation, hvor jobcenteret får en jobordre, som skal besættes med kort

varsel, og hvor jobcenteret i den anledning gerne vil tale med en person, som passer til profilen.

Der er fastsat nærmere regler om digital booking af jobsamtaler og fritagelse fra booking i kapitel 7

i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats. Endvidere er der en vejledning om obligatorisk

selvbooking af jobsamtaler for forskellige målgrupper.

Det foreslås at ændre lovens

§ 34, stk. 2, 2. pkt.,

således, at arbejdsløshedskassen inden for de første

3 måneder, jf. § 9, og jobcenteret efter de første 3 måneder derudover kan indkalde til en jobsamtale,

hvor der er behov for en jobsamtale med kort varsel.

Forslaget indebærer, at arbejdsløshedskassen også kan indkalde til en jobsamtale inden for de første

3 måneders ledighed, hvor der er behov for en jobsamtale med kort varsel. Dermed får

arbejdsløshedskassen i de første 3 måneder tilsvarende regler, som jobcenteret har i dag i forhold til

indkaldelse til første jobsamtale med kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere og mulighed for at

indkalde til en jobsamtale, hvor der er behov for en jobsamtale med kort varsel.

Jobcenteret vil med forslaget efter de første 3 måneders ledighed fortsat kunne indkalde til en

jobsamtale, hvor der er behov for en jobsamtale med kort varsel.

Til nr. 25

Efter § 35 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan jobcenteret efter en konkret vurdering fratage

en person retten til selvbooking, hvis jobcenteret vurderer, at personen booker jobsamtaler på anden

måde end aftalt eller på en måde, som efter jobcenterets vurdering vil medføre, at kontaktforløbet

ikke kan gennemføres efter hensigten

Bestemmelsen omfatter f.eks. tilfælde, hvor personen booker mange jobsamtaler ud over det aftalte,

booker flere samtaler tidsmæssigt tæt på hinanden eller hyppigt ombooker jobsamtaler. Dermed har

jobcenteret fortsat mulighed for at indkalde personer til jobsamtaler, hvor jobcenteret har vurderet, at

de ikke skal have mulighed for selvbooking og derfor har frataget dem retten hertil, f.eks. fordi

personen booker mange jobsamtaler ud over det aftalte, booker flere jobsamtaler tidsmæssigt tæt på

hinanden eller hyppigt ombooker jobsamtaler.

Det foreslås i lovens

§ 35,

at arbejdsløshedskassen og jobcenteret efter en konkret vurdering kan

fratage en person retten til selvbooking, hvis arbejdsløshedskassen eller jobcenteret vurderer, at

personen booker jobsamtaler på anden måde end aftalt eller på en måde, som efter

arbejdsløshedskassens eller jobcenterets vurdering vil medføre.

Den foreslåede ændring betyder, at arbejdsløshedskassen får samme mulighed som jobcenteret for

efter en konkret vurdering at fratage en person retten til selvbooking, hvis arbejdsløshedskassen

vurderer, at personen booker jobsamtaler på anden måde end aftalt eller på en måde, som efter

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

UDKAST

arbejdsløshedskassens vurdering vil medføre, at kontaktforløbet ikke kan gennemføres efter

hensigten.

Til nr. 26 og 27

I § 38 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal jobcenteret straks indkalde dagpengemodtagere

og job- eller aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for

introduktionsprogrammet til en jobsamtale, når der ved offentlige myndigheder kontrolaktion er rejst

tvivl om personens generelle rådighed.

Jobsamtalen skal holdes inden for 1 uge fra det tidspunkt, hvor meddelelsen fra en anden myndighed

er modtaget. Skyldes tvivlen, at personen har opholdt sig i udlandet, skal jobcenteret herefter holde

en jobsamtale hver 14. dag med personen indtil 3 måneder efter første jobsamtale.

Efter bestemmelsen stk. 2 skal jobcenteret hurtigt skal give en aktiv indsats i form af et tilbud, som

personen har pligt til at deltage i.

Det foreslås, at der i

§ 38, stk. 1,

indsættes som

4. pkt.:

»For personer omfattet af § 6, nr. 1, skal arbejdsløshedskassen på tilsvarende vis holde jobsamtalerne,

inden for de første 3 måneder, hvor arbejdsløshedskassen varetager kontaktforløbet, jf. § 27, stk. 2.

Når personen overgår til et kontaktforløb i jobcenteret, fortsætter jobcenteret forløbet indtil 3 måneder

efter første jobsamtale i arbejdsløshedskassen, som led i forløbet.«

Det foreslås yderligere, at der i

§ 38, stk. 2,

indsættes som

2. pkt.:

»For personer omfattet af § 6, nr. 1, skal arbejdsløshedskassen inden for de første 3 måneder, hvor

arbejdsløshedskassen varetager kontaktforløbet, jf. § 27, stk. 2, bede jobcenteret sørge for, at personen

inden 2 uger efter den første jobsamtale som led i forløbet får et tilbud efter kapitel 11-14.«

Med forslaget vil det betyde, at for personer omfattet af § 6, nr. 1, skal arbejdsløshedskassen på

tilsvarende vis holde jobsamtalerne, inden for de første 3 måneder, hvor arbejdsløshedskassen

varetager kontaktforløbet, jf. § 27, stk. 2. Når personen overgår til et kontaktforløb i jobcenteret,

fortsætter jobcenteret forløbet indtil 3 måneder efter første jobsamtale i arbejdsløshedskassen, som

led i forløbet

Det betyder, at arbejdsløshedskassen inden for de første 3 måneder, hvor arbejdsløshedskassen har

ansvaret for konktaktforløbet, på tilsvarende vis som jobcenteret skal holde jobsamtaler med

personer, hvor der ved offentlige myndigheders kontrolaktion er rejst tvivl om deres generelle

rådighed. Skyldes tvivlen, at personen har opholdt sig i udlandet, skal arbejdsløshedskassen herefter

holde en jobsamtale hver 14. dag med personen indtil 3 måneder efter første jobsamtale i forløbet.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

UDKAST

Overgår personen til et kontaktforløb i jobcenteret efter de 3 måneder, hvor arbejdsløshedskassen

varetager kontaktforløbet, fortsætter forløbet i jobcenteret, indtil 3 måneder efter den første

jobsamtale i forløbet.

Til nr. 28

Reglerne om »Min Plan« fremgår af kapitel 8 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Personer, der

kan få en indsats efter loven, skal have en »Min Plan« for indsatsen, jf. lovens § 40, stk. 1.

Bestemmelsen omfatter alle målgrupper i loven, jf. § 6 i loven.

Det fremgår af lovens § 41, stk. 1, at »Min Plan« beskriver den beskæftigelsesrettede indsats med

henblik på at få personen i varigt job, herunder med få ugentlige timer, på det ordinære

arbejdsmarked. For personer, der har et uddannelsespålæg efter lovens § 30, beskriver planen den

uddannelsesrettede indsats. For personer, der modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge og

personer i jobafklaringsforløb, som er i job eller driver selvstændig virksomhed, beskriver planen

indsatsen for at fastholde personen i jobbet.

De indholdsmæssige krav til »Min Plan« fremgår af § 41, stk. 2, i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats. Der henvises i den forbindelse til afsnit 2.3.1. i de almindelige bemærkninger

til lovforslaget om de gældende regler om »Min Plan«.

Efter lovens § 41, stk. 4, udarbejder og opdaterer jobcenteret løbende »Min Plan« efter personens

aktuelle situation og behov i forbindelse med afgivelse af tilbud og ved væsentligt ændrede

forudsætninger på arbejdsmarkedet. Jobcenteret gør planen digitalt tilgængelig for personen på

Jobnet.

Bestemmelsen medfører, at jobcenteret løbende skal opdatere »Min Plan« efter personens aktuelle

situation og behov. Planen skal opdateres, så personen altid har en opdateret og aktuel udgave af »Min

Plan« tilgængelig på Jobnet. Jobcenteret skal også opdatere »Min Plan«, hvis der er væsentligt

ændrede forudsætninger på arbejdsmarkedet, som gør en revision hensigtsmæssig. Det kan f.eks.

være, hvis personen har et jobmål, der ikke længere er tidssvarende, eller ikke retter sig mod et

område, hvor der er behov for arbejdskraft.

Efter lovens § 42 påbegynder arbejdsløshedskassen ved cv-samtalen sammen med personen at

udarbejde forslag til indhold i personens »Min Plan« og aftaler med personen, hvordan jobsøgningen

kan understøttes, jf. § 25, stk. 2, i loven.

Forslaget til »Min Plan« registreres i det fælles it-baserede datagrundlag (DFDG), så jobcenteret kan

arbejde videre med planen i samarbejde med personen. Herefter udarbejder jobcenteret »Min Plan«

ved den første jobsamtale, bl.a. på baggrund af de forslag, som den ledige har drøftet med

arbejdsløshedskassen i forbindelse med cv-samtalen.

Det foreslås i lovens

§ 42, stk. 1, 1.

2. pkt.,

at arbejdsløshedskassen ved den første jobsamtale

udarbejder »Min Plan« efter personens aktuelle situation og arbejdsmarkedets behov for personer

omfattet af § 6, nr. 1, jf. dog stk. 3. Efter den første jobsamtale opdaterer arbejdsløshedskassen inden

for de første 3 måneder, hvor arbejdsløshedskassen varetager kontaktforløbet, jf. § 27, stk. 2, løbende

»Min Plan«.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

UDKAST

Forslaget indebærer, at det vil være arbejdsløshedskassen, der udarbejder »Min Plan« efter

dagpengemodtagerens aktuelle situation og arbejdsmarkedets behov ved den første jobsamtale med

arbejdsløshedskassen. Arbejdsløshedskassen vil således ikke længere kun skulle udarbejde forslag til

indhold i »Min Plan« for egne medlemmer. Herefter opdaterer arbejdsløshedskassen løbende »Min

Plan« i de første 3 måneder af ledighedsforløbet, hvor arbejdsløshedskassen tilrettelægger og

gennemfører kontaktforløbet, jf. forslaget til lovens § 27, stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse omfatter ikke dagpengemodtagere, som er under 25 år, som ikke har en

erhvervskompetencegivende uddannelse, som ikke har forsørgerpligt overfor hjemmeboende børn,

og som visiteres til et kontaktforløb i jobcenteret efter forslaget til lovens § 27, stk. 3.

Baggrunden for forslagene er, at arbejdsløshedskassen med forslaget får ansvaret for kontaktforløbet

i de første 3 måneder af ledighedsforløbet, og dermed vil skulle afholde jobsamtaler med personen i

de første 3 måneder.

»Min Plan« vil fortsat skulle opdateres, hvis der er væsentligt ændrede forudsætninger på

arbejdsmarkedet, som gør en revision hensigtsmæssig. Det kan f.eks. være, hvis personen har et

jobmål, der ikke længere er tidssvarende, eller ikke retter sig mod et område, hvor der er behov for

arbejdskraft.

Arbejdsløshedskassen vil dog fortsat have ansvaret for, at dagpengemodtageres krav til jobsøgning

er opdateret i hele dagpengeperioden.

Det foreslås i lovens

§ 42, stk. 1, 3. pkt.,

at jobcenteret løbende opdaterer »Min Plan« efter de første

3 måneder.

Den foreslåede ændring betyder, at det vil være jobcenteret, der løbende vil skulle opdatere »Min

Plan« for dagpengemodtagere efter de første 3 måneder af ledighedsforløbet. Jobcenteret vil således

ikke længere skulle udarbejde den første »Min Plan« for dagpengemodtagere, bl.a. på baggrund af

forslag, som den ledige har drøftet med arbejdsløshedskassen i forbindelse med cv-samtalen.

Den foreslåede bestemmelse omfatter ikke dagpengemodtagere, som er under 25 år, som ikke har en

erhvervskompetencegivende uddannelse, som ikke har forsørgerpligt overfor hjemmeboende børn,

og som visiteres til et kontaktforløb i jobcenteret efter forslaget til lovens § 27, stk. 3.

Baggrunden for forslaget er, at arbejdsløshedskassen med forslaget får ansvaret for kontaktforløbet i

de første 3 måneder af ledighedsforløbet, og dermed vil skulle afholde jobsamtaler med personen i

de første 3 måneder. Efter de første 3 måneder vil jobcenteret have ansvaret for kontaktforløbet og

afholde jobsamtaler med personen i resten af kontaktforløbet.

Det foreslås i lovens

§ 42, stk. 2, 1.

2. pkt.,

at arbejdsløshedskassen i de første 3 måneder gør »Min

Plan« digitalt tilgængelig for personen på Jobnet for personer omfattet af § 6, nr. 1, jf. dog stk. 3.

Efter de første 3 måneder gør jobcenteret »Min Plan« digitalt tilgængelig for personen på Jobnet.

Forslaget indebærer, at det vil være arbejdsløshedskassen, der vil skulle gøre »Min Plan« digitalt

tilgængelig for personen på Jobnet for dagpengemodtagere i de første 3 måneder af ledighedsforløbet.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

UDKAST

Efter de første 3 måneder vil det være jobcenteret, der vil skulle gøre planen digitalt tilgængelig på

Jobnet.

Den foreslåede bestemmelse omfatter ikke dagpengemodtagere, som er under 25 år, som ikke har en

erhvervskompetencegivende uddannelse, som ikke har forsørgerpligt overfor hjemmeboende børn,

og som visiteres til et kontaktforløb i jobcenteret efter forslaget til lovens § 27, stk. 3.

»Min Plan« skal fortsat opdateres, så personen altid har en opdateret og aktuel udgave af »Min Plan«

tilgængelig på Jobnet.

Det foreslås i lovens

§ 42, stk. 3, 1. pkt.,

at for personer omfattet af § 6, nr. 1, som er under 25 år, som

ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, som ikke har forsørgerpligt overfor

hjemmeboende børn, og som visiteres til et kontaktforløb i jobcenteret, jf. § 27, stk. 3, udarbejder og

opdaterer jobcenteret løbende »Min Plan« efter personens aktuelle situation og behov i forbindelse

med afgivelse af tilbud og væsentligt ændrede forudsætninger på arbejdsmarkedet.

Den foreslåede ændring betyder, at det vil være jobcenteret, der udarbejder og løbende opdaterer

»Min Plan« for målgruppen på baggrund af den enkelte persons aktuelle situation og behov i

forbindelse med afgivelse af tilbud og ved væsentlige ændrede forudsætninger på arbejdsmarkedet.

Baggrunden for forslaget er, at målgruppen, som er i målgruppen for uddannelsespålæg, med

forslaget vil overgå til et kontaktforløb i jobcenteret senest 2 uger efter tilmelding som jobsøgende,

hvorefter jobcenteret tilrettelægger og gennemfører kontaktforløbet for personen i resten af

ledighedsforløbet.

Det foreslås i lovens

§ 42, stk. 3, 2. pkt.,

at jobcenteret gør »Min Plan« digitalt tilgængelig for

personen på Jobnet.

Forslaget indebærer, at det vil være jobcenteret, der gør »Min Plan« digitalt tilgængelig på Jobnet for

dagpengemodtagere, som er under 25 år, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse,

som ikke har forsørgerpligt overfor hjemmeboende børn, og som visiteres til et kontaktforløb i

jobcenteret, jf. forslaget til lovens § 27, stk. 3.

Baggrunden for forslaget er, at målgruppen med forslaget vil overgå til et kontaktforløb i jobcenteret

senest 2 uger efter tilmelding som jobsøgende, hvorefter jobcenteret tilrettelægger og gennemfører et

fleksibelt kontaktforløb for personen i resten af ledighedsforløbet.

Til nr. 29 og 30

Efter gældende § 30 a, stk. 2, 3. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal afgivelse af tilbud,

jf. lovens § 53, stk. 5, målrettes og tilrettelægges med henblik på en jobrettet indsats.

Efter gældende § 53, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan tilbud til personer omfattet

af § 6, nr. 1-3, 7, 8 og 12, uanset stk. 1 fastsættes af jobcenteret under hensyn til konkrete behov på

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

UDKAST

arbejdsmarkedet, og tilbud efter kapitel 11 om virksomhedspraktik og kapitel 14 om vejledning og

opkvalificering kan gives, med henblik på at personen opnår samfundsmæssig forståelse. Tilbuddet

skal dog altid være tilpasset personens helbredstilstand.

Efter gældende § 53, stk. 5, skal tilbud til uddannelseshjælpsmodtagere gives med henblik på, at

personen hurtigst muligt påbegynder og gennemfører en relevant studie- eller

erhvervskompetencegivende uddannelse på almindelige vilkår, jf. § 30.

Det foreslås, at der i

§ 53, stk. 4,

efter »§ 6, nr. 1-3« indsættes »personer omfattet af § 6, nr. 4 og 5, i

en indsats efter § 30 a, og personer omfattet af § 6, nr.«.

Det foreslås endvidere, at der i

§ 53, stk. 5,

efter »§ 6, nr. 1« indsættes », 4 og 5« og »og personer

omfattet af § 6, nr. 4 og 5,« udgår i § 53, stk. 5.

Med forslaget til § 53, stk. 4, præciseres det, at personer omfattet af § 6, nr. 4 og 5, i jobrettet indsats,

også er omfattet af bestemmelsen og dermed kan få tilbud fastsat af jobcenteret under hensyn til

konkrete behov på arbejdsmarkedet, og at tilbud om virksomhedspraktik og vejledning og

opkvalificering kan gives med henblik på, at personen opnår samfundsmæssig forståelse.

Med forslaget til § 53, stk. 5, præciseres det, at det kun er personer omfattet af § 6, nr. 4 og 5, med

uddannelsespålæg, der er omfattet af bestemmelsen og skal have tilbud med henblik på uddannelse.

Til nr. 31

Efter gældende § 58, stk. 1, gives tilbud om virksomhedspraktik med henblik på at afklare eller

udvikle personens faglige, sociale eller sproglige kompetencer og at afklare og bringe personen

tættere på jobmål, ved at personen deltager i konkrete arbejdsopgaver og indgår i sociale

sammenhænge.

Efter gældende § 58, stk. 2, skal tilbud om virksomhedspraktik til

personer omfattet af § 6, nr. 4

og 5,

gives med henblik på at afklare eller udvikle personens faglige, sociale eller sproglige

kompetencer og at afklare uddannelsesmål og bringe personen tættere på sit uddannelsesmål, ved at

personen deltager i konkrete arbejdsopgaver og indgår i kollegiale sammenhænge.

Det foreslås, at der i

§ 58, stk. 2,

efter »§ 6, nr. 4 og 5,« indsættes »med uddannelsespålæg, jf. § 30,«.

Med forslaget afgrænses personkredsen i § 58, stk. 2, til personer omfattet af § 6, nr. 4 og 5, der har

et uddannelsespålæg. Personer omfattet af § 6, nr. 4 og 5, der skal have en jobrettet indsats efter den

foreslåede § 30 a, omfattes af gældende § 58, stk. 1.

Til nr. 32

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

UDKAST

Efter § 104, 1. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har personer omfattet af § 6, nr. 4 og 5,

pligt til at tage imod tilbud efter lovens kapitel 11-14 i hele perioden, indtil de påbegynder ordinær

uddannelse.

Efter § 105, stk. 1, har personer omfattet af § 6, nr. 4 og 5, hurtigst muligt og senest efter 1 måned ret

og pligt til at påbegynde tilbud efter lovens kapitel 11-14 og fortsætte kontinuerligt hermed, indtil de

påbegynder ordinær uddannelse, jf. dog stk. 4 og 5.

Det foreslås, at der i

§ 104, 1. pkt.,

og i

§ 105, stk. 1,

efter »ordinær uddannelse« indsættes »eller

bliver selvforsørgende, herunder ved beskæftigelse«.

Forslaget betyder, at både personer omfattet af § 6, nr. 4 og 5, med uddannelsespålæg efter § 30, og

personer omfattet af § 6, nr. 4 og 5, i en jobrettet indsats efter § 30 a, har ret og pligt til i hele

ledighedsperioden at stå til rådighed for den indsats, som jobcenteret tilbyder. Det præciseres

endvidere, at perioden for ret og pligt løber frem til, at personen starter i uddannelse eller bliver

selvforsørgende, herunder ved beskæftigelse.

Til nr. 33 og 34

§ 106 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, indeholder regler om mindre intensiv indsats, som

betyder, at flere målgrupper i en række tilfælde ikke er omfattet af pligten til at være aktivt

jobsøgende, møde til samtaler og deltage i tilbud.

Bestemmelsen omfatter dagpengemodtagere, job- og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og

overgangsydelsesmodtagere (uden for introduktionsprogrammet), ledige fleksjobvisiterede, personer

i revalidering, personer i jobafklaringsforløb og ressourceforløb. Bestemmelsens stk. 1 indebærer

bl.a., at personer, der inden for de næste 6 uger skal starte på ordinært job på fuld tid, skal på barsel,

overgår til efterløn, fleksydelse, tidlig pension, seniorpension, folkepension eller starte på et

fuldtidsstudie på ordinære vilkår, bliver omfattet af en mindre intensiv indsats. Det samme gælder,

hvis de bliver hjemsendt på grund af vejrlig eller materialemangel, eller bliver omfattet af en

arbejdsfordelingsordning. Dermed fritages personer i målgrupperne for pligten til at være aktivt

jobsøgende efter arbejdsløshedsforsikringsloven og lov om aktiv social politik, samt deltage i

samtaler og tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 6, 7 og 11-14. Fritagelse for at

være aktivt jobsøgende i forbindelse med en arbejdsfordelingsordning gælder kun de første 6 uger af

en arbejdsfordelingsordning, jf. stk. 2.

Bestemmelsens stk. 2 hjemler, at for personer omfattet af arbejdsfordelingsordningen indtræder

pligten til at være aktivt jobsøgende efter 6 uger. De 6 uger regnes fra det tidspunkt, hvor personen

omfattes af arbejdsfordelingsordningen.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

UDKAST

Bestemmelsens stk. 3 hjemler, at jobcenteret ud fra en konkret vurdering kan beslutte, at en person

ikke skal være omfattet af mindre intensiv indsats, hvis jobcenteret konkret vurderer, at det fortsat vil

være en fordel for personen at være omfattet af pligterne, eller hvis der er tale om misbrug eller

spekulation i muligheden for af blive fritaget for pligterne. Fritagelsen for pligten til at være aktivt

jobsøgende er en fravigelse af pligten til at stå til rådighed efter arbejdsløshedsforsikringsloven

henholdsvis af pligten til aktivt at udnytte sine arbejdsmuligheder efter lov om aktiv socialpolitik. For

en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 2.2.1.1.4. i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Det foreslås, at i lovens

§ 106, stk. 1,

ændres

»kapitel

6 og 7« til:

»kapitel

7«

Baggrunden er at cv-samtalen, som står i kapitel 6, foreslås ophævet, jf. lovforslaget § 1, nr. 33. Det

vil således ikke være relevant at henvise til samtaler efter kapitel 6.

Det foreslås også, at det i

§ 106, stk. 3,

indsættes som

2. pkt.,

at arbejdsløshedskassen på tilsvarende

vis som jobcenteret kan beslutte, at en person ikke skal være omfattet af en mindre intensiv indsats

inden for de første 3 måneder, hvor arbejdsløshedskassen varetager kontaktforløbet, jf. § 27, stk. 2.

Med forslaget kan arbejdsløshedskassen efter en konkret vurdering beslutte, at en dagpengemodtager

ikke skal være omfattet af mindre intensiv indsats, og dermed fortsat være omfattet af pligterne til at

være aktivt jobsøgende efter arbejdsløshedsforsikringsloven, samt deltage i samtaler og tilbud efter

lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 6, 7 og 11-14. Det kan arbejdsløshedskassen beslutte,

hvis den vurderer, at det fortsat vil være en fordel for personen at være omfattet af pligterne, eller at

der er tale om misbrug eller spekulation i muligheden for af blive fritaget for pligterne. Dermed får

arbejdsløshedskassen i de 3 måneder, hvor den varetager kontaktforløbet, de samme muligheder som

jobcenteret.

Til nr. 35

Det fremgår af § 180 i loven, at jobcenteret skal give arbejdsløshedskassen de nødvendige

oplysninger om dens medlemmer omfattet af § 6, nr. 1, til brug for arbejdsløshedskassens

administration af reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Bestemmelsen omfatter oplysninger om dagpengemodtagere og betyder, at arbejdsløshedskassen kan

få de nødvendige oplysninger fra jobcenteret om indsatsen for den enkelte dagpengemodtager til brug

for arbejdsløshedskassens udbetaling af dagpenge. Det kan f.eks. være oplysninger om, at

dagpengemodtageren er udeblevet fra en jobsamtale, har afvist et henvist job eller er udeblevet fra,

har afslået eller er ophørt i et tilbud.

Det foreslås i lovens

§ 180, stk. 2,

at har jobcenteret truffet afgørelse om afslag på en fælles indstilling

fra arbejdsløshedskassen og personen, som jobcenteret har modtaget i den periode, hvor

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

UDKAST

arbejdsløshedskassen har ansvaret for kontaktforløbet, jf. § 27, stk. 2, om tilbud efter kapitel 11-14

og understøttende indsatser efter kapitel 26-28, orienterer og begrunder jobcenteret afslaget over for

arbejdsløshedskassen.

Selve afslaget med begrundelse på indstillingen sendes til personen. Den foreslåede ændring betyder

således, at hvis jobcenteret over for en person har truffet afgørelse om afslag på en fælles indstilling

fra arbejdsløshedskassen og personen, som jobcenteret har modtaget i den periode, hvor

arbejdsløshedskassen har ansvaret for kontaktforløbet, vil jobcenteret skulle orientere

arbejdsløshedskassen om afslaget. I orienteringen vil jobcenterets begrundelse for afslaget skulle

fremgå. Indstillingen kan omhandle tilbud efter lovens kapitel 11 om virksomhedspraktik, kapitel 12

om ansættelse med løntilskud, kapitel 13 om nytteindsats og kapitel 14 om vejledning og

opkvalificering i loven og/eller understøttende indsatser efter kapitel 26-28 i loven, herunder

mentorstøtte og tilskud til hjælpemidler.

Baggrunden for forslaget er, at hvis arbejdsløshedskassen sammen med personen vurderer, at

personen vil have gavn af et tilbud, og/eller en understøttende indsats, der påbegyndes inden for de

første 3 måneders ledighed, hvor arbejdsløshedskassen har ansvaret for kontaktforløbet, eller

igangsættes i forlængelse heraf, vil arbejdsløshedskassen og personen kunne sende en fælles

indstilling herom til jobcenteret. Det forudsættes med forslaget, at arbejdsløshedskassen og personen

er enige om indstillingen. I de tilfælde, hvor arbejdsløshedskassen og personen er uenige om

indstillingen, vil arbejdsløshedskassen ikke skulle sende en indstilling til jobcenteret.

Arbejdsløshedskassen vil i disse tilfælde kunne henvise personen til at rette henvendelse til

jobcenteret.

Jobcenteret har ansvaret for at bevillige tilbud efter lovens kapitel 11-14 i hele ledighedsperioden.

Jobcenteret vil dermed i overensstemmelse med de gældende regler skulle indsætte de afgivne tilbud

i »Min Plan«. Som led heri, vil jobcenteret i de tilfælde, hvor jobcenteret bevilger tilbud på baggrund

af arbejdsløshedskassens og personens fælles indstilling om, at personen bevilliges et tilbud, også

skulle indsætte i personens »Min Plan«, at jobcenteret har bevilliget et tilbud til personen. I praksis

foreslås, at dette beskrives ved, at jobcenteret opretter de foreslåede tilbud i personens »Min Plan«.

Arbejdsløshedskassen vil derved via DFDG få automatisk besked om de oprettede tilbud. Desuden

vil jobcenteret i de tilfælde, hvor jobcenteret bevilger understøttende indsatser efter kapitel 26-28 i

loven på baggrund af arbejdsløshedskassens og personens fælles indstilling om at afgive indsatser

skulle indsætte disse indsatser som aktiviteter i personens »Min Plan«. Dette gælder uanset om den

understøttende indsats gives i forbindelse med et tilbud eller uden for et tilbud.

Såfremt jobcenteret træffer beslutning om at give afslag på tilbuddet eller den understøttende indsats,

som arbejdsløshedskassen og personen har indstillet til, at personen bevilliges, vil jobcenteret skulle

træffe afgørelse herom. Dette er i overensstemmelse med de gældende regler om, at det er en

afgørelse, at jobcenteret træffer beslutning om ikke at give en person et konkret tilbud eller en

understøttende indsats, som personen har bedt om. Det vil således være personen, der får afgørelsen

om afslaget på indstillingen, herunder begrundelse herfor.

100

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

UDKAST

Personen vil kunne klage til Ankestyrelsen over jobcenterets afgørelse efter de gældende regler i §

204.

Til nr. 36

Efter §§ 180-181 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal jobcenteret og arbejdsløshedskassen

give hinanden de nødvendige oplysninger om dagpengemodtagere til brug for jobcentrenes og

arbejdsløshedskassens administration af reglerne i henholdsvis lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Efter § 182 i loven fastsætter beskæftigelsesministeren regler om jobcenterets og

arbejdsløshedskassens underretninger efter §§ 180 og 181, herunder om omfanget af oplysningerne

og måden, tidspunktet og formen for afgivelse af oplysningerne.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.7.1. i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Det foreslås, at der i § 182 i loven indsættes et nyt pkt.

2. pkt.

om, at beskæftigelsesministeren

endvidere fastsætter regler om at involvere personer omfattet af § 6, stk. 1, i kommunikationen

mellem jobcenteret og arbejdsløshedskassen.

Den foreslåede bestemmelse giver beskæftigelsesministeren bemyndigelse til at fastsætte

bekendtgørelsesregler om, at jobcenteret og arbejdsløshedskassen skal involvere dagpengemodtagere

i kommunikationen om vedkommendes rådighed.

Med hjemmel i bestemmelsen forventes der fastsat nærmere regler i bekendtgørelse om en aktiv

beskæftigelsesindsats og bekendtgørelse om digital kommunikation i arbejdsløshedsforsikringen om,

at jobcenteret og arbejdsløshedskassen skal involvere en dagpengemodtager, når der udveksles

oplysninger om vedkommendes rådighed mellem jobcenteret og arbejdsløshedskassen.

Med forslaget vil der fremover ske en systematisk involvering af dagpengemodtagere i forbindelse

med underretninger mellem jobcenteret og arbejdsløshedskassen om dagpengemodtageres rådighed.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 37

I § 193 i lov

om en aktiv beskæftigelsesindsats gennemføres der i perioden fra den 1. januar 2020 til

en 1. januar 2024 forsøg, hvorefter beskæftigelsesministeren giver tilladelse til, at udvalgte

arbejdsløshedskasser for egne medlemmer efter ansøgning får overladt ansvaret for kontaktforløbet i

de første 3 måneders ledighed. Personer med komplekse udfordringer, som vurderes i risiko for

101

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

UDKAST

langtidsledighed og unge under 25 år, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og

som ikke har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn, skal have et kontaktforløb i jobcenteret.

Beskæftigelsesministeren udpeger kommuner, der deltager i forsøge og fastsætter de nærmere regler

for forsøget.

Det foreslås, at

§ 193

i loven ophæves,

da forsøgsbestemmelsen udløber 1. januar 2024 og

arbejdsløshedskasserne efter den indgåede politiske aftale,

”Anden

delaftale om nytænkning af

beskæftigelsesindsatsen”, får ansvaret og varetager kontaktforløbet for dagpengemodtagere i de

første 3 måneder af ledighedsforløbet. Der henvises til lovforslagets § 1, nr.11, og § 2, nr. 4.

Til nr. 38

Efter § 207 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er der alene regler om, at klage over

arbejdsløshedskassens afgørelser om henvisning af egne ledige medlemmer til et konkret job efter §

11, stk. 4, om jobrettet uddannelse efter kapitel 9 og om befordringsgodtgørelse efter § 175, stk. 5,

kan senest 4 uger, efter at afgørelsen er meddelt, indbringes for Styrelsen for Arbejdsmarked og

Rekruttering af den, som afgørelsen vedrører.

Det foreslås, at der i lovens

§ 207

indsættes som

stk. 2,

at arbejdsløshedskassens afgørelser efter §

106 om mindre intensiv indsats kan af den, som afgørelsen vedrører, senest 4 uger efter at afgørelsen

er meddelt, indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 b i lov om retssikkerhed og

administration på det sociale område.

Med forslaget vil klageadgangen også omfatte Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, for så vidt

angår afgørelser truffet af arbejdsløshedskassens om, at en dagpengemodtagere ikke skal være

omfattet af mindre intensiv indsats, selvom personen umiddelbart er omfattet af betingelserne for at

være omfattet.

Til § 2

Til nr. 1

Reglerne for ansvarlige i beskæftigelsesindsatsen fremgår af kapitel 2 i lov om organisering og

understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

102

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

UDKAST

Af § 2, stk. 1 fremgår, at det er kommunalbestyrelsen, som har ansvaret for beskæftigelsesindsatsen.

Efter § 2, stk. 2 kan kommunen samarbejde med andre kommuner om en tværkommunal

beskæftigelsesindsats og skal drøfte tværkommunalt samarbejde om beskæftigelsesindsatsen i

kommunekontaktrådene under KL.

Det foreslås, at der i lovens

§ 2, stk. 1,

indsættes ”jf. dog kapitel 2 a om arbejdsløshedskassernes

ansvar”.

Forslaget er en konsekvens af, at der indsættes et nyt kapitel 2 a om arbejdsløshedskasserne, herunder

reglerne i § 18 b. Se bemærkningerne nedenfor til nr. 4.

Til nr. 2

Efter § 3 varetager kommunalbestyrelsen beskæftigelsesindsatsen i jobcentre, jf. §§ 5-8, og i

rehabiliteringsteam, jf. §§ 9-12, og har ansvaret for og beslutter, hvordan beskæftigelsesindsatsen

skal tilrettelægges.

Ifølge § 5 skal kommunalbestyrelsen sørge for, at et jobcenter som en særskilt del af kommunens

forvaltning udfører den kommunale beskæftigelsesindsats, jf. §§ 6 og 7. I § 6 bestemmes det, at det i

udgangspunktet er jobcenteret, som varetager beskæftigelsesindsatsen over for borgerne og i § 7, at

jobcenteret varetager beskæftigelsesindsatsen over for virksomhederne.

Der henvises til bemærkningerne nedenfor til nr. 3 vedrørende ændring af § 6 om, at jobcenteret

varetager beskæftigelsesindsatsen over for borgerne.

Reglerne i §§ 9-12 omhandler opgaver, formål og sammensætning af rehabiliteringsteam, som

kommunalbestyrelsen skal sørge for at nedsætte i forbindelse med tilkendelse af ressourceforløb.

Efter § 3, stk. 2, omfatter beskæftigelsesindsatsen følgende:

kommunens opgaver efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

beskæftigelsesrettede opgaver over for borgere og virksomheder efter lov om aktiv

socialpolitik, lov om sygedagpenge, lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.

og integrationsloven og

opgaverne efter stk. 3 og efter regler fastsat i medfør af stk. 4.

103

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

UDKAST

Efter § 3, stk. 3, udvikler og styrker kommunalbestyrelsen indsatsen for at inddrage virksomhederne

i indsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter § 3, stk. 4, får beskæftigelsesministeren mulighed for at fastsætte nærmere regler om, hvilke

beskæftigelsesrettede opgaver i lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge og integrationsloven

der er omfattet af den kommunale beskæftigelsesindsats.

I lovens

§ 3, stk. 1,

foreslås det at indsætte en henvisning til det nye kapitel 2 a om

arbejdsløshedskassernes ansvar i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen

m.v.

Forslaget er en konsekvens af, at der indsættes et nyt kapitel 2 a om arbejdsløshedskasserne i § 18 b.

Se bemærkningerne nedenfor til nr. 4.

Til nr. 3

Efter § 6 varetager jobcenteret beskæftigelsesindsatsen over for borgerne, jf. dog stk. 2-7 og §§ 9-12.

I indsatsen skal der være fokus på beskæftigelse, selvforsørgelse og rådighed.

Ifølge § 6, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen beslutte, at indsatsen over for unge under 30 år uden

uddannelse, uanset hvilken ydelse de modtager, kan varetages af en særskilt enhed.

Kommunalbestyrelsen kan samtidig beslutte at etablere den særskilte enhed som en tværgående

ungeforvaltning.

Efter § 6, stk. 3, kan kommunalbestyrelsen beslutte, om opfølgningen over for

sygedagpengemodtagere i sager, hvor der er en dato for forventet raskmelding, som ligger inden for

8 uger fra første fraværsdag, skal varetages af jobcenteret eller ydelsescenteret.

Efter bestemmelsen i § 6, stk. 4, kan kommunalbestyrelsen beslutte, at indsatsen kan varetages af en

anden enhed i kommunen, når der udarbejdes en helhedsorienteret plan.

Efter § 6, stk. 5, kan kommunalbestyrelsen beslutte, at funktionen som gennemgående og

koordinerende sagsbehandler for borgere i ressourceforløb og i jobafklaringsforløb, jf. § 36, stk. 3, i

lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og for sygemeldte borgere, jf. § 13 d i lov om sygedagpenge,

kan overdrages til en anden enhed i kommunen end jobcenteret. Den gennemgående og

koordinerende sagsbehandler fra en anden enhed end jobcenteret kan ikke træffe afgørelser efter

beskæftigelseslovgivningen, jf. dog stk. 4.

104

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

UDKAST

Efter § 6, stk. 6, kan kommunalbestyrelsen beslutte, at funktionen som koordinerende sagsbehandler,

jf. § 36, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, for personer, der er omfattet af § 6, nr. 3, og

5, i samme lov, kan overdrages til en anden enhed i kommunen end jobcenteret. Den koordinerende

sagsbehandler fra en anden enhed end jobcenteret kan dog ikke træffe afgørelser efter

beskæftigelseslovgivningen.

Endelig kan kommunalbestyrelsen efter § 6, stk. 7, beslutte, at funktionen som koordinerende

forvaltning, jf. § 19 a i integrationsloven, kan overdrages til en anden forvaltning i kommunen end

jobcenteret. Er den koordinerende forvaltning en anden end jobcenteret, kan den dog ikke træffe

afgørelse om beskæftigelsesrettede opgaver efter integrationslovgivningen.

Det foreslås, at der i lovens

§ 6, stk. 1,

indsættes en henvisning til det nye foreslåede kapitel 2 a om

arbejdsløshedskassernes ansvar. Det betyder, at jobcentrene ikke varetager kontaktforløbet for de

dagpengemodtagere, hvor arbejdsløshedskasserne har fået ansvaret for kontaktforløbet de første 3

måneder.

Forslaget er en konsekvens af, at der indsættes et nyt kapitel 2 a om arbejdsløshedskasserne. Se

bemærkningerne nedenfor til nr. 4.

Til nr. 4.

Det foreslås, at der efter kapitel 2 om kommunerne indsættes et nyt kapitel 2 a om

arbejdsløshedskasserne.

I det foreslåede kapitel 2 a indsættes en ny bestemmelse, § 18 b med fire nye stykker.

I lovens

§ 18 b, stk. 1,

foreslås, at arbejdsløshedskasserne får ansvaret for kontaktforløbet efter kapitel

7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats for egne medlemmer inden for de første 3 måneders

ledighed.

Arbejdsløshedskasserne vil således efter forslaget få ansvaret for kontaktforløbet efter kapitel 7 i lov

om en aktiv beskæftigelsesindsats for egne medlemmer inden for de første 3 måneders ledighed,

hvorefter ansvaret for kontaktforløbet overgår til jobcenteret. Der henvises i øvrigt til lovforslagets §

1, nr. 10.

I lovens

§ 18 b stk. 2,

foreslås, at arbejdsløshedskasserne varetager opgaver i forhold til

beskæftigelsesindsatsen i det omfang, det fremgår af lov eller regler udstedt i medfør heraf.

Forslaget indebærer, at arbejdsløshedskasserne varetager de opgaver, som vedrører

beskæftigelsesindsatsen, og som er henlagt til arbejdsløshedskasserne enten ved lov eller

105

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

UDKAST

bekendtgørelse. Det gælder f.eks. i forhold til de opgaver, som det foreslås, at arbejdsløshedskasserne

skal og kan påtage sig i forhold til bistand til jobsøgende medlemmer og arbejdsgivere efter kapitel 4

i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Den foreslåede bestemmelse vil også kunne anvendes i forhold til andre opgaver vedr.

beskæftigelsesindsatasen, som henlægges til arbejdsløshedskasserne ved lov eller bekendtgørelse.

Samtidig foreslås, at formålsbestemmelen i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. tilrettes således, at

det fremgår, at arbejdsløshedskassernes formål også er at administrere de beskæftigelsesrettede

indsatser, som efter lovgivningen er henlagt til arbejdsløshedskasserne. Der henvises til de

almindelige bemærkninger i afsnit 2.6. og lovforslagets § 3, nr. 1.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.1. om ansvaret for

beskæftigelsesindsatsen.

I lovens

§ 18 b, stk. 3,

foreslås, at arbejdsløshedskasserne vil skulle samarbejde indbyrdes om at bistå

egne ledige medlemmer med at finde job, jf. den foreslåede § 11, stk. 4, i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, og om at bistå virksomhederne med rekruttering og formidling af ledige

medlemmer, jf. de forslåede bestemmelser i § 13, stk. 3 og 4, i samme lov.

Forslaget indebærer, at arbejdsløshedskasserne tilskyndes til at samarbejde indbyrdes om at bistå egne

medlemmer med at finde job og bistå arbejdsgivere med vejledning, rekruttering og jobformidling på

tværs af virksomhedstyper og brancher ved et samarbejde, som indebærer, at man f.eks. i konkrete

rekrutteringssituationer efter aftale mellem arbejdsløshedskasserne vil kunne formidle hinandens

medlemmer. Samarbejdet kan f.eks. også bestå i, at flere arbejdsløshedskasser går sammen om at

arrangere jobmesser.

Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.5. om arbejdsløshedskassernes bistand til

jobsøgende og arbejdsgivere og til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.1. om ansvaret for

beskæftigelsesindsatsen.

I lovens

§ 18 b, stk. 4,

foreslås endelig, at beskæftigelsesministeren skal kunne fastsætte nærmere

regler om arbejdsløshedskassernes samarbejde indbyrdes. Herved får beskæftigelsesministeren

mulighed for nærmere at fastsætte regler om arbejdsløshedskassernes samarbejde om f.eks.

rekruttering af ledige til særlige brancher eller geografiske områder med mangel på arbejdskraft.

Der henvises til de almindelige bemærkninger til lovforslagets afsnit 2.1.

Til nr. 5

106

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

UDKAST

Det fremgår af § 21 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen, at

Beskæftigelsesministeriet overvåger og analyserer udviklingen på arbejdsmarkedet samt overvåger

og følger op på beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene.

Det foreslås, at a-kasserne ved overtagelsen af ansvaret for kontaktforløbet for dagpengemodtagere i

de første 3 måneder af ledighedsforløbet også bliver omfattet af bestemmelsen.

Det betyder, at Beskæftigelsesministeriet ved Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan

indsamle og analysere data til brug for opfølgning på a-kassernes indsats og resultater samt udvikle

relevante målinger til Jobindsats.dk.

Data registreres og opbevares i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings statistiske datavarehus,

jf. § 38 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen mv., hvorefter data af

betydning for arbejdsmarkedsovervågningen mv. samles i Styrelsen for Arbejdsmarked og

Rekrutterings statistiske datavarehus.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6.1.1. og 2.6.2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6 og 7

Det følger af § 28, stk. 2, 1. pkt., i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen

m.v., at beskæftigelsesministeren udpeger medlemmerne af et regionalt arbejdsmarkedsråd efter

indstilling fra de i rådet repræsenterede organisationer og myndigheder.

Det følger videre af § 28, stk. 3, i loven, at beskæftigelsesministeren på samme måde udpeger en

suppleant for hvert medlem.

Det foreslås, at der i lovens

§ 28, stk. 2, 1. pkt.,

stk. 3

indsættes en henvisning til den foreslåede §

28, stk. 4, jf. lovforslagets § 2, nr. 8.

Forslaget er en konsekvens af, at der med lovforslagets § 2, nr. 8, foreslås indsat et nyt stk. 4 i § 28 i

lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., hvorefter direktøren for

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering på vegne af beskæftigelsesministeren udpeger et

medlem af rådet eller en suppleant for et medlem, hvis et medlem eller en suppleant fratræder under

rådets funktionsperiode.

Til nr. 8

107

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

UDKAST

Det følger af § 28, stk. 2, 1. pkt., i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen

m.v., at beskæftigelsesministeren udpeger medlemmerne af et regionalt arbejdsmarkedsråd efter

indstilling fra de i rådet repræsenterede organisationer og myndigheder.

Det følger videre af § 28, stk. 3, i loven, at beskæftigelsesministeren på samme måde udpeger en

suppleant for hvert medlem.

Efter lovens § 28, stk. 5, udpeges medlemmer, suppleanter for medlemmerne og tilforordnede for 4

år ad gangen. Det regionale arbejdsmarkedsråds funktionsperiode regnes fra den 1. juni året efter det

kommunale og regionale valgår. Finder udpegningen sted i løbet af en periode, gælder den til

periodens udløb.

Det foreslås, at der i

§ 28

i loven indsættes et nyt

stk. 4,

hvorefter direktøren for Styrelsen for

Arbejdsmarked og Rekruttering på vegne af beskæftigelsesministeren udpeger et medlem af rådet

eller en suppleant for et medlem, hvis et medlem eller en suppleant fratræder under rådets

funktionsperiode.

Med den foreslåede bestemmelse vil direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering få

mandat til at udpege medlemmer af de regionale arbejdsmarkedsråd eller suppleanter for

medlemmerne på vegne af beskæftigelsesministeren i de situationer, hvor medlemmerne eller

suppleanterne fratræder i løbet af rådets funktionsperiode.

Den foreslåede ændring vil således ikke ændre på, at beskæftigelsesministeren fortsat vil skulle

udpege medlemmer af rådene såvel som suppleanter for disse medlemmer hver 4. år, eller hvordan

organisationerne og myndighederne forholdsmæssigt er repræsenteret i rådene.

Til nr. 9

Efter § 32, stk. 1, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. etablerer

beskæftigelsesministeren et fælles it-baseret datagrundlag til brug for administrationen af lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge, lov om

aktiv socialpolitik og den øvrige arbejdsmarkedslovgivning samt til brug for kontrol og til statistisk

opfølgning på beskæftigelsesindsatsen. Beskæftigelsesministeren bekendtgør en oversigt over den

øvrige arbejdsmarkedslovgivning.

Efter lovens § 32, stk. 2, etablerer beskæftigelsesministeren ligeledes, som en del af det fælles it-

baserede datagrundlag, et landsdækkende register omfattende tilmeldinger i jobcenteret, afmeldinger,

fraværsperioder, forskellige grupperinger i forhold til arbejdsmarkedslovgivningen samt oplysninger

registreret i Jobnet og andre selvbetjeningsløsninger, jf. § 36.

108

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

UDKAST

Efter lovens § 32, stk. 3, etablerer beskæftigelsesministeren herudover, som en del af det fælles it-

baserede datagrundlag, et landsdækkende register over jobordrer.

Efter § 32, stk. 4, i loven etablerer beskæftigelsesministeren endelig, ligeledes som en del af det fælles

it-baserede datagrundlag, et register for medlemskab af anerkendte arbejdsløshedskasser.

Arbejdsløshedskasserne kan for nuværende og tidligere medlemmer anvende nødvendige oplysninger

i registeret ved administrationen af ordninger, som det ved lov er pålagt arbejdsløshedskasserne at

administrere. Andre myndigheder kan anvende registeret ved administration, tilsyn og kontrol af

ordninger, som det ved lov er pålagt myndigheden at administrere eller føre tilsyn eller kontrol med.

Det fremgår af lovens § 32, stk. 5, at jobcentrene har adgang til nødvendige formidlingsrelevante

oplysninger i det fælles it-baserede datagrundlag på tværs af kommunegrænser. Det samme gælder

arbejdsløshedskasserne for egne medlemmer.

I henhold til lovens § 32, stk. 6, fastsætter beskæftigelsesministeren regler om, hvilke registre m.v.

der indgår i det fælles datagrundlag, og om anvendelse af oplysningerne i det fælles it-baserede

datagrundlag. Beskæftigelsesministeren fastsætter endvidere regler om jobcentrenes og

arbejdsløshedskassernes registrering og offentliggørelse af jobordrer, der modtages fra offentlige og

private virksomheder, således at de er tilgængelige i det fælles it-baserede datagrundlag.

I lovens

§ 32, stk. 5,

foreslås indsat en tilføjelse om, at nødvendige formidlingsrelevante oplysninger

for relevante ledige medlemmer af andre arbejdsløshedskasser kan deles, når en arbejdsløshedskasse

samarbejder med andre arbejdsløshedskasser om en konkret rekruttering til en virksomhed, og der

foreligger aftaler med de andre arbejdsløshedskasser om at formidle disse relevante ledige

medlemmer til virksomheden i henhold til § 13, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Herefter vil en arbejdsløshedskasse kunne få adgang til relevante oplysninger i DFDG og cv-

oplysninger personen har registreret på Jobnet om relevante ledige medlemmer af andre

arbejdsløshedskasser, når en arbejdsløshedskasse samarbejder med andre arbejdsløshedskasser om

en konkret rekruttering til en virksomhed, og aftaler med de andre arbejdsløshedskasser at formidle

de relevante oplysninger om de relevante ledige medlemmer til virksomheden i henhold til den

foreslåede bestemmelse i § 13, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.5.2.2. om arbejdsløshedskassernes bistand til

arbejdsgivere og de almindelige bemærkninger om ansvaret for beskæftigelsesindsatsen under afsnit

2.1.

109

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

UDKAST

Til § 3

Til nr. 1

Reglerne om arbejdsløshedskassernes formål fremgår af § 30 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Af bestemmelsen fremgår, at ved en arbejdsløshedskasse forstås i denne lov en forening af personer,

der har sluttet sig sammen alene med det formål at sikre sig økonomisk bistand i tilfælde af ledighed

og at administrere andre ordninger, som ifølge lovgivning er henlagt til kasserne.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til de almindelige bemærkninger til pkt.

2.6.1.2.

Det foreslås af ordenshensyn at udvide beskrivelsen i formålsbestemmelsen, således at det fremgår,

at en arbejdsløshedskassens formål også er at administrere beskæftigelsesrettede indsatser, som ifølge

lovgivning er henlagt til kasserne.

Den foreslåede ændring betyder, at de opgaver, som arbejdsløshedskasserne også hidtil har

administreret i forhold til den beskæftigelsesrettede indsats nu klart fremgår af formålsbestemmelsen.

Der er med ændringen ikke tilsigtet ændringer af den administrative praksis, der gennem årene har

dannet sig om formålsbestemmelsens anvendelse og rækkevidde.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6.2.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til nr. 2

Efter gældende regler i § 62, stk. 1, 1. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 234 af 10. februar 2022, må der kun udbetales dagpenge til et ledigt medlem,

som står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Efter gældende regler i § 62, stk. 1, nr. 4, i loven er det en betingelse for at stå til rådighed, at

medlemmet kan og vil deltage i kontaktforløb, herunder i samtaler i jobcenteret og hos en anden aktør,

og i aftalte aktiviteter og tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller kapitel 5 i lov om

kompensation til handicappede i erhverv m.v.

Der er i § 62, stk. 10, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. hjemmel til at fastsætte nærmere regler

om bl.a. de betingelser, en person, der er medlem af en a-kasse, skal opfylde for at kunne anses for at

stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

De generelle regler om at stå til rådighed, herunder pligten til at deltage i samtaler i

arbejdsløshedskassen og i jobcenteret, er fastsat i bekendtgørelse nr. 1700 af 19. august 2021 om

rådighed.

110

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

UDKAST

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 2.2.1.1.3. i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Det foreslås, at det i

§ 62, stk. 1, nr. 4,

i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. indsættes, at det er en

betingelse for at stå til rådighed, at medlemmet kan og vil deltage i kontaktforløb, herunder også i

samtaler i arbejdsløshedskassen.

Det betyder, at medlemmet vil skulle kunne og ville deltage i kontaktforløb, herunder jobsamtaler i

arbejdsløshedskassen for at stå til rådighed og have ret til at få udbetalt dagpenge.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, hvoraf det følger, at arbejdsløshedskassen varetager

kontaktforløbet i de første 3 måneder og vil skulle holde mindst tre individuelle jobsamtaler inden for

de første 3 måneder.

Med forslaget vil pligten til at skulle kunne og ville deltage i kontaktforløb blive udvidet/præciseres

til også at omfatte jobsamtaler i arbejdsløshedskassen inden for de første 3 måneder.

Til § 4

Til nr. 1

Efter den gældende § 35, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik er fradrag i eller nedsættelse eller ophør

af hjælpen efter §§ 36-40 a betinget af, at kommunen vejleder ansøgeren eller modtageren af hjælp

om alle rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner forbundet med hjælpen.

Kommunen skal senest ved første jobsamtale drøfte og gennemgå vejledningen med personen på en

måde, der tager hensyn til den pågældendes situation, herunder at vejledningen er givet under

hensyn til personens forudsætninger. Kommunen skal endvidere senest ved første jobsamtale sikre,

at vejledningen udleveres skriftligt til personen, og at vejledningen umiddelbart herefter sendes til

personen. Kommunen skal herudover sikre, at vejledningen gennemgås og gøres tilgængelig for

personen hvert halve år, og sikre, at vejledningen gennemgås hyppigere, hvis kommunen konkret

vurderer, at personen har behov for det, eller personen anmoder kommunen om vejledning.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.8.1.

Det foreslås at ophæve

§ 35, stk. 1,

i loven. Med forslaget er fradrag i eller nedsættelse eller ophør

af hjælpen efter §§ 36-40 ikke længere betinget af, at kommunerne senest ved første jobsamtale

vejleder modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp

eller kontanthjælp om alle rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner forbundet med

hjælpen.

Baggrunden for forslaget om at ophæve § 35, stk. 1, i loven, er, at Styrelsen for Arbejdsmarked og

Rekruttering via kommunenetværk og Ankestyrelsens praksisundersøgelse er blevet opmærksom

111

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

UDKAST

på, at der er udfordringer med reglerne om vejledning om alle rettigheder og pligter forbundet med

hjælpen i loven. Jobcentrene oplever, at de skal bruge meget tid på vejledning, hvilket tager tid fra

bestræbelserne på at hjælpe borgerne i arbejde. Ankestyrelsens praksisundersøgelse viser, at

kommunerne har vanskeligt ved at overholde reglen om vejledning i § 35, stk. 1, i loven.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har i september 2022 gennemført et praksistjek i

udvalgte kommuner, der bl.a. viser, at kravene til vejledning i loven opleves som en unaturlig del af

samtalen, kan have en negativ indvirkning på samtalen og at flere kommuner har udtrykt ønske om

at få mere fleksible rammer for vejledningen, herunder brug af digitale værktøjer i vejledningen,

f.eks. videovejledning.

Uanset forslaget om at ophæve vejledningsforpligtelsen i § 35, stk. 1, i loven, vil der af hensyn til

borgernes retssikkerhed fortsat gælde en pligt for kommunerne til at vejlede om hvilke forhold, der

kan have betydning for borgerens hjælp. Kommunerne har derfor pligt til at oplyse om

konsekvenserne af ikke at overholde rådighedsforpligtelsen, idet den manglende overholdelse kan

få konsekvenser i hjælpen i form af sanktioner. Kommunerne skal således overholde reglerne i lov

om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven), lovbekendtgørelse

nr. 265 af 25. februar 2022.

Det fremgår af retssikkerhedslovens § 5, at kommunen skal behandle ansøgninger og spørgsmål om

hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning,

herunder også rådgivning og vejledning.

Det fremgår bl.a. af Ankestyrelsens principmeddelelse 22-18,

at ”kommunen har, som en del af

helhedsvurderingen, pligt til at behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle de

muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning. Det følger af

retssikkerhedsloven. Det betyder også, at borgeren skal have mulighed tilbud om rådgivning og

vejledning, hvis det er nødvendigt. Som udgangspunkt har kommunen kun pligt til at vejlede, hvis

der er anledning til det.

Det følger af god forvaltningsskik, at en myndighed, efter omstændighederne, også er forpligtet til

at vejlede på eget initiativ. Det betyder, at kommunen har pligt til at vejlede selvom borgeren,

hverken direkte eller indirekte, har bedt om vejledning. Det betyder også, at vejledningen ikke

nødvendigvis skal ske i forbindelse med en ansøgning om hjælp, men f.eks. kan ske i forbindelse

med bevilling af en anden ydelse eller i forbindelse med opfølgning. Vejledningen forudsætter, at

kommunen i forvejen er i kontakt med borgeren”.

Det fremgår videre af retssikkerhedslovens § 12, nr. 4, at kommunen skal give borgeren skriftlig

besked om hvilke ændringer, der kan have betydning for hjælpen. Kommunerne har derfor fortsat

pligt til skriftligt at oplyse modtagere af hjælp om konsekvenserne af ikke at overholde

112

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

UDKAST

rådighedsforpligtelsen, idet den manglende overholdelse kan få konsekvenser i hjælpen i form af

sanktioner. Det fremgår af vejledning nr. 9330 af 12. marts 2019, at denne regel skal ses i

sammenhæng med § 11, stk. 2, i retssikkerhedsloven. Efter § 11, stk. 2, i retssikkerhedsloven har

borgeren pligt til at oplyse om ændringer, der kan have betydning for hjælpen.

Den information, som kommunerne skal give, skal være tilstrækkelig til, at borgeren kan eller bør

kunne indse, at ændringen gør det muligt, at pågældende ikke længere helt eller delvist har ret til

ydelsen, og at myndigheden derfor skal have besked om ændringen. Pågældende skal altså ikke

senere med rette kunne hævde at have været i god tro med hensyn til sin ret til ydelsen.

For modtagere af hjælp efter lov om aktiv socialpolitik kan det f.eks. være relevant at oplyse om

konsekvenserne af manglende overholdelse af betingelserne/forudsætningerne for hjælpen, f.eks.

overholdelse af rådighedsforpligtelsen i § 13 og 13 a i lov om aktiv socialpolitik, idet den

manglende overholdelse, f.eks. ved udeblivelse uden rimelig grund vil få konsekvenser for ydelsen i

form af sanktioner efter §§ 36-40 a i lov om aktiv socialpolitik.

Det er væsentligt, at borgeren får klar besked om sin oplysningspligt og konsekvenserne af, at der

ikke oplyses om ændringer. Der skal ikke for borgeren opstå situationer, der kan mistænkeliggøre

pågældende. For kommunerne kan mangelfuld orientering om oplysningspligten betyde, at hjælpen

ikke kan betragtes som modtaget mod bedre vidende. Det er således kommunerne, der skal kunne

dokumentere, at borgeren har fået vejledning om sin oplysningspligt, og at vejledningen har været

tilstrækkelig præcis til, at vedkommende burde forstå, forhold og ændringer der skal meldes tilbage

om f.eks. hvis personen bliver syg.

Hvor detaljeret kommunens information om de relevante ændringer skal være, afhænger af, hvilken

ydelse borgeren søger om.

Det er op til kommunen at afgøre, hvordan kommunen i praksis vil opfylde sin oplysningspligt, så

længe kravet om skriftlighed bliver overholdt. Kommunen kan f.eks. opfylde sin oplysningspligt

ved at give besked om de relevante forhold og ændringer, som borgeren skal melde tilbage om i

forbindelse med den generelle vejledning til borgeren ved ansøgningen. Kommunen kan også

opfylde sin oplysningspligt ved at sende en særskilt skrivelse til borgeren eller en mere generel

information i forhold til den specifikke ydelse i forbindelse med meddelelse af afgørelsen.

Det kan indebære, at for udsatte borgere, som kan have svært ved at forstå kommunens vejledning

om rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner, vil kommunens vejledning skulle tage

hensyn til den enkelte borgers forhold, herunder at borgeren kan forstå vejledningen. Det kan f.eks.

indebære, at kommunen vil skulle gentage vejledningen, når kommunen vurderer, at det er relevant

at gentage vejledningen, eller hvis borgeren beder om vejledning.

113

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

UDKAST

Kommunen har efter officialprincippet ansvaret for, at sagen er tilstrækkeligt oplyst til, at

kommunen kan træffe en korrekt afgørelse, herunder at de oplysninger, som kommunen lægger til

grund for sagen, er pålidelige.

Kommunen har herudover pligt til at tilrettelægge sagsbehandlingen på en sådan måde, at den kan

opfylde retssikkerhedslovens § 4 om, at borgeren skal have mulighed for at medvirke ved

behandlingen af sin sag. Det fremgår af Justitsministeriets vejledning til forvaltningslovens § 7 om

myndighedernes vejledningspligt, at vejledningens indhold og omfang må afpasses i forhold til

borgerens forudsætninger og dennes eventuelle særlige personlige, eventuelt fysiske forhold.

Disse lovregler betyder samlet set i praksis, at kommunen har pligt til at stille uddybende spørgsmål

med henblik på at sikre sig, at sagen bliver oplyst korrekt, hvis f.eks. en forvirret borger giver

forkerte oplysninger til kommunen.

Kommunen kan desuden efter forvaltningslovens § 8 foreslå borgeren at medbringe en bisidder,

som kender borgeren og derfor bedre vil kunne formidle oplysninger mellem kommunen og

borgeren, herunder at borgeren har pligt til at oplyse om ændringer, der kan have betydning for

hjælpen.

Hvis kommunen i forbindelse med tildeling af hjælp eller ved en senere opfølgning vurderer, at

borgeren ikke kan forstå informationer om borgerens oplysningspligt eller vil være i stand til senere

at reagere på situationen, bør kommunen overveje, om der er grundlag for at træffe andre

foranstaltninger i forhold til vejledning om oplysningspligten.

Kommunen skal ved sagens behandling notere i sagen, hvis kommunen vurderer, at borgeren har

svært ved at overskue sin situation eller omfanget af oplysningspligten.

Der kan være særlig grund til at være omhyggelig med informationen - og dokumentation for, at

den er givet - hvis borgeren kommer fra udlandet og ikke forstår dansk, hverken skriftligt eller

mundtligt.

Det vil i visse tilfælde være nødvendigt at give informationen på et andet sprog end dansk.

Det er vigtigt, at kommunen sikrer sig dokumentation for, at borgeren har fået besked om sin

oplysningspligt m.v. Det kan ske ved, at borgeren ved sagens start underskriver en fortrykt blanket.

Kommunen skal dog sikre sig, at borgeren er bekendt med, hvad borgeren skriver under på.

Ankestyrelsen har i principmeddelelse O-112-1997

bl.a. truffet afgørelse om, at ”Ankestyrelsen

fandt, at sagsbehandleren i forbindelse med, at ansøger skrev under på § 18-skemaet burde have

sikret sig, at hun forstod skemaets indhold, således at hun vidste, hvad hun skrev under på.

114

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

UDKAST

Ankestyrelsen fandt endvidere, at det måtte lægges til grund, at det ikke af sagen, herunder

oplysningsskemaet dateret 18. januar 1994, fremgik, at ansøger specifikt var blevet vejledt om

konsekvensen af hendes ægtefælles udlandsophold.

Ankestyrelsen fandt på denne baggrund, at det ikke kunne anses for godtgjort, at ansøger var klar

over, at betingelsen for, at hun kunne modtage kontanthjælp var, at såvel ansøger som hendes

ægtefælle opholdt sig i Danmark og stod til rådighed for arbejdsmarkedet.”

Dokumentationen kan være afgørende for, om det senere er muligt for kommunen at påvise, at

borgeren er blevet oplyst om, at det kan få betydning for borgerens ydelse, hvis borgeren f.eks. ikke

møder til en jobsamtale i kommunen.

Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.8.2.

Til nr. 2

Det fremgår af den gældende regel i § 35, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, at en sanktion efter §

40 a endvidere er betinget af, at kommunen skriftligt har vejledt personen og dennes ægtefælle om

den skærpede rådighedssanktion, hvis kommunen i forbindelse med en afgørelse om en

forudgående sanktion påtænker at træffe afgørelse om en skærpet rådighedssanktion næste gang,

personen ikke overholder sin rådighedsforpligtelse, fordi personen i så fald med sin adfærd udviser

en manglende vilje til at stå til rådighed for arbejde, uddannelse, tilbud m.v. Kommunen skal

vejlede om

1) konsekvenserne for hjælpen, hvis personen igen uden rimelig grund afslår et arbejde, afviser eller

udebliver fra tilbud, ikke møder til samtale m.v.,

2) at personen kun får udbetalt hjælp for de dage, hvor personen opfylder sin rådighedsforpligtelse

ved at deltage i tilbud, møde til samtale eller møde op i jobcenteret m.v., som anvist af jobcenteret,

jf. § 40 a, stk. 2,

3) at personens sag lukkes, og hjælpen ophører, hvis personen i en hel kalendermåned ikke møder

frem til aktiviteter, jf. § 40 a, stk. 2, og

4) at ægtefællens sag ligeledes lukkes, og hjælpen til ægtefællen ophører, hvis personen er omfattet

af nr. 3.

Det foreslås, at i

§ 35, stk. 2, 1. pkt.,

i loven, som bliver stk. 1, 1. pkt., ændres »er endvidere

betinget« til: »er betinget«.

115

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

UDKAST

Forslaget er en konsekvens af, at § 35, stk. 1, i loven, foreslås ophævet, jf. forslaget til § 4, nr. 1.

Forslaget medfører ikke indholdsmæssige ændringer i § 35, stk. 2, som med forslaget til § 4, nr. 1,

bliver til § 35, stk. 1.

Til nr. 3

Det fremgår af den gældende regel i § 35, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, at nedsættelse af

hjælpen efter §§ 39 og 40 sker med tre gange sanktionssatsen, jf. stk. 4.

Det foreslås, at i

§ 35, stk. 5,

som bliver stk. 4, ændres »stk. 4«til: »stk. 3«.

Forslaget er en konsekvens af, at § 35, stk. 1, i loven, foreslås ophævet, jf. forslaget til § 4, nr. 1.

Til nr. 4

Det fremgår af den gældende regel i § 35, stk. 10, i lov om aktiv socialpolitik, at

beskæftigelsesministeren offentliggør størrelsen af beløbene efter stk. 4 og 5.

Det foreslås, at i

§ 35, stk. 10,

som bliver stk. 9, ændres »stk. 4 og 5« til: »stk. 3 og 4«.

Forslaget er en konsekvens af, at § 35, stk. 1, i loven, foreslås ophævet, jf. forslaget til § 4, nr. 1.

Til nr. 5

Det fremgår af den gældende regel i § 40, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at hjælpen efter §§ 22-

25 til personer, der er omfattet af § 39, nedsættes med tre gange sanktionssatsen efter § 35, stk. 4, jf.

§ 35, stk. 5.

Det foreslås, at i

§ 40, stk. 1,

ændres »§ 35, stk. 4, jf. § 35, stk. 5« til: »§ 35, stk. 3, jf. § 35, stk. 4«.

Forslaget er en konsekvens af, at § 35, stk. 1, i loven, foreslås ophævet, jf. forslaget til § 4, nr. 1.

Til nr. 6

Det fremgår af den gældende regel i § 43, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at en person, som

modtager hjælp efter §§ 22-25 a, dog undtaget § 23, stk. 3 og § 25, stk. 4, på mindre end 11.423 kr.

pr. måned (2019-niveau), skal have hjælpen nedsat med tre sanktionssatser efter § 35, stk. 4, pr.

måned i 3 måneder og skal herudover tilbagebetale den nedsatte hjælp i 20 uger, hvis den

pågældende mod bedre vidende

1) har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og

administration på det sociale område eller efter § 49, stk. 2, i integrationsloven eller

2) uberettiget har modtaget hjælp under ophold i udlandet.

116

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

UDKAST

Det fremgår af den gældende regel i § 109, stk. 2, nr. 8, i loven, at en gang årligt den 1. januar

reguleres med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent og efter stk. 4 de

beløb, der er nævnt i § 35, stk. 4, om sanktionssatser og §§ 42 og 43 om sanktioner ved uberettiget

modtagelse af hjælp samtidig med arbejde eller ophold i udlandet.

Det fremgår af den gældende regel i § 109, stk. 4, i loven, at for finansårene 2020-2023 fradrages

reguleringen efter stk. 1 og 2 med procentsatsen 0,75 for de beløb, der er nævnt i stk. 1 og stk. 2, nr.

1-6 og 8-13. Ved den årlige regulering af sanktionssatserne nævnt i § 35, stk. 4, jf. stk. 1, nr. 8,

afrundes de regulerede beløb til nærmeste hele beløb deleligt med 50.

Det foreslås, at i

§ 43, stk. 1,

§ 109, stk. 2, nr. 8,

stk. 4,

ændres »§ 35, stk. 4« til: »§ 35, stk.

3«.

Forslaget er en konsekvens af, at § 35, stk. 1, i loven, foreslås ophævet, jf. forslaget til § 4, nr. 1.

Til nr. 7

Det fremgår af den gældende regel i § 69 a, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at har kommunen

ikke vejledt en person, jf. 2. og 3. pkt., inden indkaldelsen til den første jobsamtale efter personen er

påbegyndt et ressourceforløb, kan kommunen, når den indkalder personen til den første jobsamtale,

vejlede personen skriftligt om, at personen skal møde til jobsamtalen, og at hvis personen udebliver

uden rimelig grund fra jobsamtalen, vil personen blive sanktioneret med en dagssats for hver dag,

personen udebliver. Fradrag i eller nedsættelse eller ophør af ressourceforløbsydelse efter §§ 69 b-

69 e er i øvrigt betinget af, at kommunen, efter at personen er blevet berettiget til

ressourceforløbsydelse, vejleder modtageren af ydelsen om alle rettigheder og pligter i forhold til

rådighed og sanktioner forbundet med ydelsen. Kommunen skal

1) senest ved første jobsamtale drøfte og gennemgå vejledningen med personen på en måde, der

tager hensyn til den pågældendes situation, herunder at vejledningen er givet under hensyn til

personens forudsætninger,

2) senest ved første jobsamtale sikre, at vejledningen udleveres skriftligt til personen, og at

vejledningen umiddelbart herefter sendes til personen,

3) sikre, at vejledningen gennemgås og gøres tilgængelig for personen hvert halve år, og

4) sikre, at vejledningen gennemgås hyppigere, hvis

a) kommunen konkret vurderer, at personen har behov for det, eller

b) personen anmoder kommunen om vejledning.

117

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

UDKAST

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.8.1.

Det foreslås, at

§ 69 a, stk. 1,

i loven, ophæves.

Med forslaget er fradrag i eller nedsættelse eller ophør af ressourceforløbsydelse i ressourceforløb

efter §§ 69 b-69 e ikke længere betinget af, at kommunerne senest ved første jobsamtale vejleder

modtagere ressourceforløbsydelse i ressourceforløb om alle rettigheder og pligter i forhold til

rådighed og sanktioner forbundet med hjælpen.

Baggrunden for forslaget om at ophæve § 69 a, stk. 1, i loven, er, at Styrelsen for Arbejdsmarked og

Rekruttering via kommunenetværk, Ankestyrelsens praksisundersøgelse og et af styrelsen

gennemført praksistjek i udvalgte kommuner, er blevet opmærksom på, at der er udfordringer med

reglerne om vejledning om alle rettigheder og pligter forbundet med ydelsen i loven.

Uanset forslaget om at ophæve vejledningsforpligtelsen i § 69 a, stk. 1, i loven, vil der af hensyn til

borgernes retssikkerhed fortsat gælde en pligt til at vejlede om hvilke forhold, der kan have

betydning for deres ydelse. Kommunerne har derfor pligt til at oplyse om konsekvenserne af ikke at

overholde rådighedsforpligtelsen, idet den manglende overholdelse kan få konsekvenser for ydelsen

i form af sanktioner. Kommunerne skal således overholde reglerne i lov om retssikkerhed og

administration på det sociale område (retssikkerhedsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 265 af 25

februar 2022.

Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.8.2. og bemærkningerne til lovforslaget § 4,

nr. 1.

Til nr. 8

Det fremgår af den gældende regel i § 69 a, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, at § 35, stk. 8, finder

tilsvarende anvendelse for modtagere af ressourceforløbsydelse i ressourceforløb.

Det fremgår af den gældende regel i § 69 l, stk. 5, i loven, at § 35, stk. 8, finder tilsvarende

anvendelse for modtagere af ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb.

Det fremgår af den gældende regel i § 75 a, stk. 2, i loven, at § 35, stk. 8, finder tilsvarende

anvendelse for modtagere af ledighedsydelse.

Det foreslås, at i

§ 69 a, stk. 5,

som bliver stk. 4,

§ 69 l, stk. 5,

som bliver stk. 4, og

§ 75 a, stk. 2,

som bliver stk. 1, ændres »§ 35, stk. 8« til: »§ 35, stk. 7«.

Forslaget er en konsekvens af, at § 69 a, stk. 1, § 69 l, stk. 1, og § 75 a, stk. 1, i loven, foreslås

ophævet, jf. forslaget til § 4, nr. 7, 10 og 12.

118

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

UDKAST

Til nr. 9

Det fremgår af den gældende regel i § 69 a, stk. 6, i lov om aktiv socialpolitik, at

beskæftigelsesministeren offentliggør størrelsen af fradraget efter stk. 4.

Det foreslås, at i

§ 69 a, stk. 6,

som bliver stk. 5, ændres »stk. 4« til: »stk. 3«.

Forslaget er en konsekvens af, at § 69 a, stk. 1, i loven, foreslås ophævet, jf. forslaget til § 4, nr.7.

Til nr. 10

Det fremgår af den gældende regel i § 69 l, stk. 1, at har kommunen ikke vejledt en person, jf. 2. og

3. pkt., inden indkaldelsen til den første jobsamtale efter personen er påbegyndt et

jobafklaringsforløb, kan kommunen, når den indkalder personen til den første jobsamtale, vejlede

personen skriftligt om, at personen skal møde til jobsamtalen, og at hvis personen udebliver uden

rimelig grund fra jobsamtalen, vil personen blive sanktioneret med en dagssats for hver dag,

personen udebliver. Fradrag i eller nedsættelse eller ophør af ressourceforløbsydelse efter §§ 69 m-

69 p er i øvrigt betinget af, at kommunen, efter at personen er blevet berettiget til

ressourceforløbsydelse, vejleder modtageren af ydelsen om alle rettigheder og pligter i forhold til

rådighed og sanktioner forbundet med ydelsen. Kommunen skal

1) senest ved første jobsamtale drøfte og gennemgå vejledningen med personen på en måde, der

tager hensyn til den pågældendes situation, herunder at vejledningen er givet under hensyn til

personens forudsætninger,

2) senest ved første jobsamtale sikre, at vejledningen udleveres skriftligt til personen, og at

vejledningen umiddelbart herefter sendes til personen,

3) sikre, at vejledningen gennemgås og gøres tilgængelig for personen hvert halve år, og

4) sikre, at vejledningen gennemgås hyppigere, hvis

a) kommunen konkret vurderer, at personen har behov for det, eller

b) personen anmoder kommunen om vejledning.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.8.1.

Det foreslås, at

§ 69 l, stk. 1,

ophæves.

Med forslaget er fradrag i eller nedsættelse eller ophør af ressourceforløbsydelse i

jobafklaringsforløb efter §§ 69 m-69 p ikke længere betinget af, at kommunerne senest ved første

119

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

UDKAST

jobsamtale vejleder modtagere ressourceforløbsydelse i ressourceforløb om alle rettigheder og

pligter i forhold til rådighed og sanktioner forbundet med ydelsen.

Baggrunden for forslaget om at ophæve § 69 l, stk. 1, i loven, er, at Styrelsen for Arbejdsmarked og

Rekruttering via kommunenetværk, Ankestyrelsens praksisundersøgelse og et af styrelsen

gennemført praksistjek i udvalgte kommuner, er blevet opmærksom på, at der er udfordringer med

reglerne om vejledning om alle rettigheder og pligter forbundet med ydelsen i loven.

Uanset forslaget om at ophæve vejledningsforpligtelsen i § 69 l, stk. 1, i loven, vil der af hensyn til

borgernes retssikkerhed fortsat gælde en pligt til at vejlede om hvilke forhold, der kan have

betydning for deres ydelse. Kommunerne har derfor pligt til at oplyse om konsekvenserne af ikke at

overholde rådighedsforpligtelsen, idet den manglende overholdelse kan få konsekvenser i ydelsen i

form af sanktioner. Kommunerne skal således overholde reglerne i lov om retssikkerhed og

administration på det sociale område (retssikkerhedsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 265 af 25.

februar 2022.

Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.8.2 og bemærkningerne til lovforslaget § 4,

nr. 1.

Til nr. 11

Det fremgår af den gældende regel i § 69 l, stk. 6, i lov om aktiv socialpolitik, at

beskæftigelsesministeren offentliggør størrelsen af fradraget efter stk. 4.

Det foreslås at i

§ 69 l, stk. 6,

som bliver stk. 5, ændres »stk. 4« til: »stk. 3«.

Forslaget er en konsekvens af, at § 69 l, stk. 1, i loven, foreslås ophævet, jf. forslaget til § 4, nr. 10.

Til nr. 12

Det fremgår af den gældende regel i § 75 a, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at har kommunen

ikke vejledt en person, jf. 2. og 3. pkt., inden indkaldelsen til den første jobsamtale, efter personen

er begyndt at modtage ledighedsydelse, kan kommunen, når den indkalder personen til den første

jobsamtale, vejlede personen skriftligt om, at personen skal møde til jobsamtalen, og at hvis

personen udebliver uden rimelig grund fra jobsamtalen, vil personen blive sanktioneret med en

dagssats for hver dag, personen udebliver. Fradrag i eller nedsættelse eller ophør af ledighedsydelse

efter §§ 76-77 b er i øvrigt betinget af, at kommunen, efter at personen er blevet berettiget til

ledighedsydelse, vejleder modtageren af ydelsen om alle rettigheder og pligter i forhold til rådighed

og sanktioner forbundet med ydelsen. Kommunen skal

120

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 73: Orientering om høring af andet lovforslag vedr. udmøntningen af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (lovudkast)

UDKAST

1) senest ved første jobsamtale drøfte og gennemgå vejledningen med personen på en måde, der

tager hensyn til den pågældendes situation, herunder at vejledningen er givet under hensyn til

personens forudsætninger,

2) senest ved første jobsamtale sikre, at vejledningen udleveres skriftligt til personen, og at

vejledningen umiddelbart herefter sendes til personen,

3) sikre, at vejledningen gennemgås og gøres tilgængelig for personen hvert halve år, og

4) sikre, at vejledningen gennemgås hyppigere, hvis

a) kommunen konkret vurderer, at personen har behov for det, eller

b) personen anmoder kommunen om vejledning.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.8.1.

Det foreslås, at

§ 75 a, stk. 1,

i lov om aktiv socialpolitik ophæves.

Med forslaget er fradrag i eller nedsættelse eller ophør af ledighedsydelse efter §§ 76-77 b ikke

længere betinget af, at kommunerne senest ved første jobsamtale vejleder modtagere af

ledighedsydelse om alle rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner forbundet med

ydelsen.

Baggrunden for forslaget om at ophæve § 75 a, stk. 1, i loven, er, at Styrelsen for Arbejdsmarked og