Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del Bilag 71
Offentligt
www.holstebro.dk
KIRKESTRÆDE 11. 7500 HOLSTEBRO
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Dato: 27. februar 2023
Sagsnummer: 15.00.00-P22-1-22
Henv. til: Søren Landkildehus
Direkte tlf.: 9611 3801
Invitation til Folketingets Beskæftigelsesudvalg.
Ambitionen om en meningsfuld beskæftigelsesindsats er i Holstebro Kommune programsat
med udgangspunkt i borgernes perspektiv. Det er borgernes møder, borgernes muligheder og
borgernes drømme, der skal være afsættet for meningsfulde samtaler og indsatser.
Vi vil gerne invitere jer til Holstebro, alternativt som foretræde for beskæftigelsesudvalget i
København, for primært at drøfte mulighederne for at betone beskæftigelsesindsatsen
anderledes end den har været.
Invitationens baggrund.
Situationen på arbejdsmarkedet i Vestjylland er kendetegnet ved meget lav ledighed, lav
langtidsledighed, men samtidigt en stigende andel på fleksjob eller andre permanente ydelser.
Unge med behandlingskrævende psykiske diagnoser og sygemeldte arbejdstageres risiko for
længere behandlingsforløb skaber nogle udfordringer. Dertil kommer et behov for
arbejdskraft, eftersom flere trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Det er et behov som til
dels dækkes af udenlandsk arbejdskraft.
Vi forsøger at være på forkant med udfordringerne. Vi har i samarbejde med Code of Care,
sportsklubber og andre aktører sat gang i forsøg sammen med unge, der har brug for en
anden tilgang end den gængse. Vi forsøger i regi af Cafe Utopia
–
en kommunalt drevet
restaurant
–
at skabe en mulighed for at gribe de borgere, som er i kontakt med det
psykiatriske system. Vi forsøger med vores sprogcenter at skabe muligheder for den
udenlandske arbejdskraft
–
om den kommer fra Ukraine eller Syrien
–
så er tilgangen til
borgerne som myndige personer afgørende.
For os handler det om at skabe det meningsfulde sammen med borgerne. Vi ser dog, at en
række sagsbehandlingsprocedurer skaber en unødvendig barriere for den ambition. Vi ønsker
at være i dialog om både det, der virker, og det, som kunne være anderledes.
Med venlig hilsen
Dorthe Pia Hansen (formand)
Leif Brøgger (næstformand)
Jytte Dideriksen
Erling Mose Pedersen
Simon Tang
Side 1/1