BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 68: Orientering om samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 13. marts 2023

Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del Bilag 68
Offentligt

SAMLENOTAT

Samlenotat til EPSCO-rådsmøde den 13.

marts 2023

Februar 2023

CAIJ

1. Det europæiske semester 2023 ..............................................................................2

2. Ét år inde i den russiske aggression mod Ukraine: Social- og

beskæftigelsessituationen i EU med fokus på arbejdsmarkedssituationen for

ukrainske flygtninge. .................................................................................................6

3. Rådets afgørelse om bemyndigelse af medlemsstaterne til at ratificere ILO’s

konvention om afskaffelse af vold og chikane i arbejdslivet ....................................8

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 68: Orientering om samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 13. marts 2023

1. Det europæiske semester 2023

- Vedtagelse

Nyt notat.

1. Resumé

EPSCO-Rådet skal under punktet om det europæiske semester 2023 vedtage Den

Fælles Beskæftigelsesrapport samt godkende rådskonklusioner om hhv. Den Fælles

Beskæftigelsesrapport og Kommissionens Årlige Undersøgelse for Bæredygtig

Vækst. Den Fælles Beskæftigelsesrapport kortlægger udviklingen på beskæftigel-

ses- og socialområdet i medlemslandene, mens rådskonklusionerne peger på områ-

der, der er særligt vigtige for medlemslandene at sætte fokus på.

Den Fælles Beskæftigelsesrapport og rådskonklusionerne har ikke i sig selv nogen

lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinanserne, sam-

fundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

Regeringen støtter udkastene til Den Fælles Beskæftigelsesrapport og rådskonklu-

sionerne om hhv. Den Fælles Beskæftigelsesrapport og Den Årlige Undersøgelse

for Bæredygtig Vækst.

2. Baggrund

Den Fælles Beskæftigelsesrapport

(Joint Employment Report, JER),

der udarbejdes

årligt, er en uddybende analyse af udviklingen på beskæftigelses- og socialområdet

i medlemslandene. Rapporten er del af det europæiske semester, der koordinerer

økonomisk, finansiel, beskæftigelses- og socialpolitik i EU. Det europæiske seme-

ster blev oprettet som en del af Europa 2020-strategien i kølvandet på den økono-

miske krise i 2008 for at sikre en stærkere økonomisk styring og bedre socialpoli-

tisk koordinering mellem EU's medlemslande. Selvom det europæiske semester op-

rindeligt hovedsagelig omhandlede økonomi, har det efterfølgende udviklet sig og

integreret andre relevante politikområder i processen. I Den Fælles Beskæftigelses-

rapport indgår data på både EU- og landeniveau, men der er ikke særskilte afsnit

om de enkelte medlemsstater.

Rapporten har igen i år fokus på principperne i den sociale søjle på baggrund af

Kommissionens meddelelse om ”en handlingsplan for Den Europæiske Søjle af So-

ciale Rettigheder" fra marts 2021. Det afspejles bl.a. i, at medlemslandenes natio-

nale 2030-mål vedrørende

beskæftigelse, læring

social inklusion

– som skal bi-

drage til at nå de fælleseuropæiske 2030-mål – er blevet integreret i rapporten.

Forud for EPSCO-rådsmødet er udkastet til rapporten og rådskonklusionerne be-

handlet i Beskæftigelseskomitéen (EMCO) og Socialkomitéen (SPC), der rådgiver

EPSCO-Rådet om udviklingen på de europæiske arbejdsmarkeder.

Kommissionens Årlige Undersøgelse for Bæredygtig Vækst (Annual

Sustainable

Growth Survey, ASGS)

blev præsenteret den 22. november 2022, hvor den som en

del af ”Efterårspakken” indledte det europæiske semester 2023. Undersøgelsen in-

deholder Kommissionens vurdering af de overordnede økonomisk-politiske udfor-

dringer i EU.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 68: Orientering om samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 13. marts 2023

3. Formål og indhold

På rådsmødet skal EPSCO-Rådet vedtage udkastet til Den Fælles Beskæftigelses-

rapport.

Blandt rapportens nøglebudskaber er:



Efter en stabil genopretning i 2021 og første halvdel af 2022 står EU's arbejds-

markeder over for usikkerhed som følge af Ruslands invasion af Ukraine og et

kraftigt inflationspres.

Manglen på arbejdskraft og kvalifikationer har oversteget niveauet før pande-

mien i flere EU-lande, hvilket understreger vigtigheden af at styrke den aktive

arbejdsmarkedspolitik og især opkvalificering og omskoling.

På baggrund af den nuværende høje inflation bør lønfastsættelsesmekanismer

fortsat afspejle socioøkonomiske forhold for at bevare beskæftigelsen og kon-

kurrenceevnen og afbøde tab i købekraft, især for lavtlønnede.

Den digitale omstilling, som er blevet fremskyndet af COVID-19-pandemien,

har kraftigt øget efterspørgslen efter digitale færdigheder.

Europa skal videreudvikle sin arbejdsstyrkes færdigheder for at forblive konkur-

rencedygtig, fremme beskæftigelse, beskytte sin sociale model samt understøtte

den grønne omstilling og energiomstilling.

Høje og stigende energipriser og det dertil knyttede inflationspres risikerer at

påvirke købekraften negativt, især for udsatte husholdninger, og skabe stignin-

ger i energifattigdom, hvilket kræver midlertidig og målrettet støtte.

Forudsigelig, meningsfuld og rettidig inddragelse af arbejdsmarkedets parter

spiller en vigtig rolle for at sikre, at reformer og investeringer udformes og gen-

nemføres effektivt.

Udover Den Fælles Beskæftigelsesrapport skal rådskonklusionerne om Den Fælles

Beskæftigelsesrapport og Den Årlige Undersøgelse for Bæredygtig Vækst godken-

des på rådsmødet. Med udgangspunkt i både rapporten og undersøgelsen peger

rådskonklusionerne på områder, som det er særligt vigtigt, at medlemsstaterne sæt-

ter fokus på.

Rådskonklusionerne:



fremhæver, at investeringer i effektiv aktiv arbejdsmarkedspolitik er nøglen til

at sikre et tilstrækkeligt udbud af efterspurgte færdigheder på jobmarkedet, øge

konkurrenceevnen, fremme jobskabelse og overgange mellem jobs samt under-

støtte den digitale og grønne omstilling.



understreger det fortsatte behov for at modernisere de sociale sikkerhedsnet og

sikre formel og effektiv dækning, tilstrækkelighed og gennemsigtighed.



understreger, at medlemslande – i fuld respekt for arbejdsmarkedets parters au-

tonomi – bør bidrage til at afbøde tab i købekraft, især for lavtlønnede, som

følge af inflationen.



opfordrer medlemsstaterne til at håndtere virkningerne af høje energipriser gen-

nem midlertidige og målrettede støtteforanstaltninger og med fokus på sårbare

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 68: Orientering om samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 13. marts 2023

husholdninger og virksomheder. Samtidig bør incitamenterne til at reducere

energiforbruget og tilskyndelsen til klimaneutrale løsninger og energieffektivitet

bevares.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Vedtagelsen af rådskonklusionerne om Den Fælles Beskæftigelsesrapport og Den

Årlige Undersøgelse for Bæredygtig Vækst og vedtagelsen af Den Fælles Beskæf-

tigelsesrapport har ikke i sig selv nogen lovgivningsmæssige konsekvenser eller

konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesni-

veauet.

Det europæiske semester kan generelt have positive samfundsøkonomiske, er-

hvervsøkonomiske og statsfinansielle konsekvenser, i det omfang en konsistent im-

plementering af landespecifikke anbefalinger bidrager til at understøtte bæredygtig

vækst og beskæftigelse i EU.

8. Høring

Der orienteres om punktet på et møde i Specialudvalget for arbejdsmarkedet og so-

ciale forhold forud for EPSCO-rådsmødet.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes en generel opbakning til Den Fælles Beskæftigelsesrapport og råds-

konklusionerne.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen kan støtte vedtagelsen af Den Fælles Beskæftigelsesrapport og godken-

delsen af rådskonklusionerne om Den Fælles Beskæftigelsesrapport og Den Årlige

Undersøgelse for Bæredygtig Vækst.

Regeringen finder det særligt positivt, at vigtige dagsordener såsom dialog med ar-

bejdsmarkedets parter, opkvalificering og håndteringen af inflationen, er fremhæ-

vet i Den Fælles Beskæftigelsesrapport og rådskonklusionerne. Det er vigtigt med

et vedvarende fokus på at sikre et velfungerende, bæredygtigt og inklusivt arbejds-

marked.

Fra dansk side støtter man generelt et effektivt europæisk semester, der understøtter

genopretningsarbejdet og bidrager til at sikre sunde europæiske økonomier. Det in-

kluderer høj beskæftigelse, bæredygtig vækst og økonomiske strukturer, der er sta-

bile og robuste over for lavkonjunkturer og kriser, som især har store konsekvenser

for de svagest stillede grupper i samfundet.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 68: Orientering om samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 13. marts 2023

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 68: Orientering om samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 13. marts 2023

2. Ét år inde i den russiske aggression mod Ukraine: Social- og

beskæftigelsessituationen i EU med fokus på arbejdsmarkedssi-

tuationen for ukrainske flygtninge.

- Udveksling af synspunkter

Nyt notat.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

På EPSCO-rådsmøde den 13. marts 2023 har det svenske formandskab lagt op til

udveksling af synspunkter om beskæftigelsessituationen og den sociale situation i

EU i kølvandet på Ruslands aggressioner mod Ukraine med fokus på arbejdsmar-

kedssituationen for ukrainske flygtninge.

Den politiske drøftelse har ikke i sig selv nogen lovgivningsmæssige konsekvenser

eller konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttel-

sesniveauet.

Regeringen ser generelt positivt på drøftelsens afholdelse og deler opfattelsen af,

at krigen i Ukraine i høj grad har påvirket den sociale situation i Europa, bl.a. som

følge af energikrisen og den inflation, som krigen har accelereret. Regeringen er

stærkt optaget af den sociale situation og arbejdsmarkedssituationen for fordrevne

ukrainere og støtter derfor drøftelser og erfaringsudveksling om tiltag til at inte-

grere fordrevne ukrainere på arbejdsmarkedet.

2. Baggrund

På EPSCO-rådsmødet har det svenske formandskab sat en politisk drøftelse på

dagsordenen under overskriften: ”Ét år inde i den russiske aggression mod Ukra-

ine: Social- og beskæftigelsessituationen i EU med fokus på arbejdsmarkedssituati-

onen for ukrainske flygtninge”.

3. Formål og indhold

Formandskabet har endnu ikke angivet de nærmere rammer for den politiske drøf-

telse, som ventes at have fokus på, hvordan man nationalt såvel som på europæisk

plan er lykkedes med at integrere ukrainske flygtninge på arbejdsmarkedet.

Der er som udgangspunkt lagt op til, at medlemslandene deler erfaringer og god

praksis i forhold til at håndtere de sociale og beskæftigelsesmæssige konsekvenser

af krigen i Ukraine, herunder integrere ukrainske flygtninge på arbejdsmarkedet.

Den politiske drøftelse har således i høj grad karakter af erfaringsudveksling mel-

lem medlemslandene.

Forud for drøftelsen på EPSCO-rådsmødet vil det svenske formandskab udsende en

styringsnote, der præciserer rammerne for den politiske drøftelse.

Der skal ikke vedtages erklæringer eller tiltag i forbindelse med drøftelsen.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 68: Orientering om samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 13. marts 2023

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Der er tale om uformelle drøftelser og udveksling af synspunkter og erfaringer.

Den politiske drøftelse har ikke i sig selv nogen lovgivningsmæssige, statsfinan-

sielle, samfundsøkonomiske konsekvenser eller administrative konsekvenser for er-

hvervslivet eller konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Der orienteres om punktet på møde i Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Soci-

ale Forhold forud for EPSCO-rådsmødet.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemsstaterne ventes at tage positivt imod drøftelsen og dele deres nationale er-

faringer.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen ser positivt på drøftelsen og deler opfattelsen af, at krigen i Ukraine i

høj grad har påvirket den sociale situation i Europa, bl.a. som følge af energikrisen

og den inflation, som krigen har accelereret. Regeringen er stærkt optaget af den

sociale situation og arbejdsmarkedssituationen for fordrevne ukrainere og støtter

derfor drøftelser og erfaringsudveksling om tiltag til at integrere fordrevne ukrai-

nere på arbejdsmarkedet.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 68: Orientering om samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 13. marts 2023

3. Rådets afgørelse om bemyndigelse af medlemsstaterne til at

ratificere ILO’s konvention om afskaffelse af vold og chikane i

arbejdslivet

- politisk drøftelse

Revideret notat.

1. Resumé

Punktet er sat på dagsordenen for EPSCO-rådsmødet den 13. marts på Kommissi-

onens anmodning. Punktet er sat på dagsordenen mhp. politisk drøftelse. Drøftel-

sen finder sted i ikke-offentligt format (dvs. uden tv-transmission).

Kommissionen har den 22. januar 2020 fremsat forslag til Rådets afgørelse om be-

myndigelse af medlemsstaterne til i Den Europæiske Unions interesse at ratificere

de dele af Den Internationale Arbejdsorganisations 2019-konvention om afskaf-

felse af vold og chikane i arbejdslivet (konvention nr. 190), der falder inden for

Unionens kompetence.

Punktet har tidligere været på EPSCO-dagsordenen i marts 2020, men rådsmødet

blev aflyst pga. COVID-19-udbruddet og erstattet af en uformel videokonference

med COVID-19 som eneste dagsordenspunkt. Siden fremsættelse af udkastet til

rådsafgørelse i januar 2020 er der opstået drøftelser om betydningen i forhold til

medlemsstaternes ratifikation af ILO-konvention nr. 190. På den baggrund er Rå-

dets Juridiske Tjeneste kommet med en vurdering heraf primo 2022.

Der synes at være enighed blandt et flertal af medlemslandene om, at ratificering

af ILO-konvention nr. 190 skal muliggøres men ikke udgøre en forpligtelse.

Fastlæggelsen af den videre vej frem er fortsat under drøftelse, og der skal ikke

træffes beslutning herom på rådsmødet.

2. Baggrund

I 2019 vedtog ILO’s internationale Arbejdskonference en ny global konvention

med ledsagende henstilling om at afskaffe vold og chikane i arbejdslivet. Konventi-

onen understreger medlemslandenes ansvar for at fremme et sikkert arbejdsmiljø

med nultolerance over for vold og chikane. Konventionen skal skabe rettigheder og

den fornødne beskyttelse for arbejdstagere m.fl. på arbejdsmarkedet.

ILO’s konventioner er bindende for de medlemslande, der vælger at ratificere dem.

Kommissionen fremlagde den 22. januar 2020 udkast til rådsafgørelse vedr. be-

myndigelse af medlemsstaterne til at ratificere ILO konvention nr. 190 i Unionens

interesse. Af udkastet til rådsafgørelse fremgår, at dele af ILO-konventionen falder

inden for Unionens kompetence, at Unionen ikke selv kan ratificere konventionen,

og at medlemsstaterne derfor bemyndiges til at ratificere ILO-konventionen i Unio-

nens interesse. Efterfølgende opstod der i december 2020 drøftelser om, hvorvidt

rådsafgørelsen ville

forpligte

medlemsstaterne til at ratificere ILO-konventionen.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 68: Orientering om samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 13. marts 2023

På den baggrund blev Rådet Juridiske Tjeneste (RJT) bedt om at komme med en

udtalelse. Den udtalelse kom i januar 2022. RJT vurderer i udtalelsen, at den fore-

slåede rådsafgørelse vil forpligte medlemslandene til at ratificere ILO-konvention

nr. 190.

Danmark har på nuværende tidspunkt ikke ratificeret ILO-konvention nr. 190.

3. Formål og indhold

Punktet er sat på dagsordenen for EPSCO-rådsmødet den 13. marts på anmodning

fra Kommissionen. Punktet er en politisk drøftelse. Der skal ikke træffes beslutning

herom på rådsmødet. Drøftelsen finder sted i ikke-offentligt format.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Spørgsmålet om ILO-konvention 190’s betydning for dansk ret er endnu ikke klar-

lagt. Det vil senere ske i det faste ILO-udvalg. Punktet opdateres hvis relevant frem

mod EPSCO-rådsmødet.

7. Konsekvenser

Spørgsmålet om ILO-konvention 190’s konsekvenser i Danmark er endnu ikke

klarlagt. Det vil senere ske i det faste ILO-udvalg. Punktet opdateres hvis relevant

frem mod EPSCO-rådsmødet.

8. Høring

Det foreliggende forslag til Rådets Afgørelse fra 2020 har været sendt til oriente-

ring til EU-Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Sociale Forhold. Det faste

ILO-udvalg, som består af regeringen og arbejdsmarkedets parter, er løbende holdt

orienteret.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Kommissionen presser på for at få sit udkast til rådsafgørelse vedtaget. Beskæfti-

gelseskommissær Nicolas Schmit har den 18. januar 2023 sendt et brev til de euro-

pæiske beskæftigelsesministre med en opfordring til at stemme for Kommissionens

forslag til rådsafgørelse om ILO-konvention 190. På seneste arbejdsgruppemøde

den 31. januar 2023 var der blandt et flertal af medlemslandene enighed om, at rati-

ficering af ILO-konvention nr. 190 skulle muliggøres, men ikke udgøre en forplig-

telse, som Kommissionens forslag lægger op til.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen finder det meget vigtigt, at medlemslandene selv træffer afgørelse om

ratifikation af ILO-konvention nr. 190. ILO er en trepartsorganisation, hvor både

medlemslande og arbejdsmarkedets parter tager del i beslutningsprocessen, og hvor

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 68: Orientering om samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 13. marts 2023

der også nationalt i Danmark er et tæt trepartssamarbejde om ILO-konventionerne

og deres ratifikation i forhold til den danske arbejdsmarkedsmodel.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg modtog samlenotat om sagen den 5. marts 2020. Sagen

skulle være forelagt for udvalget forud for EPSCO-rådsmødet den 19. marts 2020.

Denne forelæggelse blev dog, ligesom rådsmødet, aflyst grundet COVID-19. Fol-

ketinget modtog ligeledes et samlenotat om sagen den 7. juni 2022, idet der var

usikkerhed om, hvorvidt sagen ville komme på dagsordenen til EPSCO-rådsmødet

den 16. juni 2022. Sagen endte dog med at blive taget af dagsordenen og blev der-

for ikke mundtligt forelagt Folketingets Europaudvalg. Folketingets Europaudvalg

blev desuden mundtligt orienteret om sagen forud for EPSCO-rådsmødet i decem-

ber 2022.