BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 67: Orientering om nye forskningsresultater fra NFA

Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del Bilag 67
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

Beskæftigelsesministeren

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

Orientering om nye forskningsresultater fra NFA

J.nr. 2022-80/42

–

20223-

9514

22. februar 2023

Kære medlemmer af Beskæftigelsesudvalget

Til jeres orientering vedlægger jeg her fire videnskabelige artikler med nye forsk-

ningsresultater fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), der er

publiceret ultimo 2022. Resultaterne vedrører konsekvenser af ledelsesmæssig ad-

færd, diskrimination på arbejdspladsen, tidsbegrænset ansættelse samt nat- og af-

tenarbejde.

Sammenhæng mellem ledelsesmæssig adfærd og tab af arbejdsmar-

kedstilknytning

I artiklen undersøges det, hvilken betydning otte former for ledelsesmæssig adfærd

- fx engagement i faglig udvikling, nødvendig feedback, samt hjælp og støtte - har

for medarbejderens risiko for tab af arbejdsmarkedstilknytning. Undersøgelsen

sammenligner den fjerdedel af deltagere, der rapporterer at opleve de undersøgte

former for ledelsesmæssig adfærd mindst, med resten af studiets deltagere.

Resultaterne viser, at den fjerdedel af medarbejderne, der oplevede de undersøgte

former for ledelsesmæssig adfærd mindst, sammenlignet med de øvrige medarbej-

dere havde 1,57 gange større risiko for at få forringet deres arbejdsmarkedstilknyt-

ning i løbet af opfølgningstiden. Det vil sige en øget risiko for førtidspension, res-

sourceforløb eller fleksydelse/fleksjob.

Resultaterne baserer sig på data om 55.364 danske lønmodtagere. I undersøgelsen

er der taget højde for en række faktorer som køn, alder, uddannelsesniveau og de-

pression. Det kan dog ikke entydigt konkluderes, at manglende ledelsesadfærd er

den direkte årsag til tab af arbejdsmarkedstilknytning, da der i undersøgelsen ikke

kunne tages højde for alle faktorer, der kan være udslagsgivende for tabet af ar-

bejdsmarkedstilknytning. På trods af dette forbehold peger resultaterne på, at æn-

dret ledelsesmæssig adfærd potentielt kan bidrage til at fastholde medarbejdere på

arbejdsmarkedet.

Arbejdstilsynet oplyser, at analysen ikke giver anledning til at ændre Arbejdstilsy-

nets tilsynspraksis.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 67: Orientering om nye forskningsresultater fra NFA

Sammenhæng mellem oplevet diskrimination på arbejdspladsen og ri-

siko for depression

Artiklen er den første, der belyser sammenhængen mellem oplevet diskrimination

på arbejdspladsen og risiko for at udvikle depression, og bidrager dermed med ny

viden om konsekvenserne af diskrimination. Resultaterne viser, at ca. 5 procent af

deltagerne i en spørgeskemaundersøgelse (6 pct. kvinder og 3,7 pct. mænd) ople-

vede at have været udsat for diskrimination på grund af køn, alder, etnicitet, reli-

gion, helbred eller seksuel orientering i løbet af de seneste 12 måneder. Medarbej-

dere, der oplevede at have været udsat for diskrimination på arbejdspladsen, havde

ca. 2,7 gange større risiko for at udvikle depression end de øvrige medarbejdere.

I undersøgelsen har 2.157 medarbejdere svaret på spørgsmål, der angiver graden af

depression ud fra en skala, der også bruges til at diagnosticere klinisk depression. I

undersøgelsen er der taget højde for faktorer, som, tidligere forskning peger på, kan

have betydning for sammenhængen mellem diskrimination og risiko for depres-

sion. Der kan dog være yderligere forklarende faktorer, som det ikke er muligt at

tage højde for i undersøgelsen.

Arbejdstilsynet oplyser, at resultaterne understøtter Arbejdstilsynets fokus på kræn-

kende handlinger, senest i tilsyns- og formidlingsindsatser i 2021-23.

Sammenhæng mellem tidsbegrænset ansættelse og risiko for mentale

helbredsudfordringer

Artiklen undersøger mentale helbredsudfordringer blandt personer med tidsbe-

grænset ansættelse, sammenlignet med personer med fastansættelse.

Resultaterne viser, at personer der er ansat i tidsbegrænsede stillinger på 32 timer

om ugen eller derover, inden for en periode på fem år, har ca. 40 procent større ri-

siko for at modtage behandling i psykiatrien for bl.a. angst, depression og stressre-

laterede lidelser, sammenlignet fastansatte. Herudover har personer ansat i tidsbe-

grænsede stillinger ca. 12 procent større risiko for at begynde at tage receptpligtig

medicin for samme typer af psykiske lidelser.

Resultaterne er baseret på spørgeskemadata, som omfatter 106.501 personer mel-

lem 20 og 59 år, samt registerdata om psykiatrisk behandling og brug af psykofar-

maka. Der er så vidt muligt taget højde for forskelle mellem personer med tidsbe-

grænsede ansættelser og personer med faste ansættelser. I undersøgelsen er perso-

ner ekskluderet, hvis de modtog sociale ydelser, modtog behandling i psykiatrien

eller tog medicin for psykiske lidelser i et år før undersøgelsen. Derudover er der

kontrolleret for bl.a. alder, køn, indkomstniveau, uddannelsesniveau, jobsektor og

natarbejde. Det er dog ikke muligt at konkludere, at tidsbegrænset ansættelse er den

direkte årsag til psykiske lidelser blandt medarbejderne.

Arbejdstilsynet vurderer, at resultaterne ikke giver anledning til ændringer i Ar-

bejdstilsynets tilsynspraksis.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 67: Orientering om nye forskningsresultater fra NFA

Sammenhængen mellem nat- og aftenarbejde og efterfølgende sygefra-

vær

Artiklen belyser risikoen for sygefravær efter aften- og nattearbejde. Undersøgel-

sen er baseret på data fra 44.767 hospitalsansatte i alle fem danske regioner.

Resultaterne viser, at den samme medarbejder har ca. 20 pct. højere risiko for at

melde sig syg efter en nattevagt sammenlignet med efter en dagvagt. Risikoen sti-

ger med antallet af nattevagter, idet den samme medarbejder har ca. 40 pct. højere

risiko for at melde sig syg efter tredje nattevagt sammenlignet med efter første nat-

tevagt. Resultaterne viser herudover, at den samme medarbejder har 11 pct. lavere

risiko for at melde sig syg efter en aftenvagt sammenlignet med efter en dagsvagt.

Resultaterne bygger på et studiedesign, hvor man har sammenlignet samme per-

sons sygefravær efter dag-, aften- og natarbejde. Dermed undgår man at sammen-

ligne ansatte med skiftehold og ansatte med fast dagvagt, der kan adskille sig i for-

hold til helbred, personlighed og jobindhold.

Som jeg for har orienteret BEU om, så vil Arbejdsmiljørådet

på baggrund af NFA’s

anbefalinger fra 2021 om natarbejdeigangsætte en bred forebyggelseskampagne om

de forskningsbaserede anbefalinger, og jeg vil opfordre parterne til også at ind-

drage disse nye resultater i kampagnen.

Venlig hilsen

Ane Halsboe-Jørgensen