Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del Bilag 66
Offentligt
2665184_0001.png
Mere information på www.oim.dk
EVALUERINGSSKEMA FRIKOMMUNER
Erfaringerne baserer sig på kommunernes oplevelser og erfaringer efter evalueringsrapporten blev
udarbejdet og fremsendt til Social og Indenrigsministeriet i slutningen af 2020.
Forsøget blev d. 26. august 2021 forlænget indtil udgangen af 2022.
Forsøgets titel
Formkrav ved lovpligtige samtaler – forsikrede ledige og øvrige målgrupper
Sags eller ansøgningsnummer
Kommune/region/institution
Aalborg, Brønderslev, Frederikshavn/Læsø, Hjørring, Jammerbugt, Mariagerfjord,
Thisted, Rebild og Vesthimmerland.
Påbegyndt: dato:måned:år
1. juli 2017
Afsluttet: dato:måned:år
Kører fortsat og frem til udgangen af 2022.
Kontaktperson i institutionen
Kontaktperson i kommunen/regionen
1. Beskrivelse af
forsøget
2 Formålet med
forsøget
Fritagelse fra krav til frekvens, form og indhold vedrørende de
lovpligtige samtaler med henblik på at kunne tilrettelægge en mere
fleksibel og mere individuel indsats.
Formålet med forsøget har således været inden for de tre
ovenstående områder; form, indhold og kadence at målrette og
tilpasse kontaktforløbet til den enkelte.
Forsikrede: For yderligere henvises der til side 33 i frikommune-
evalueringen, samt side 7 i Bilagsmappe 1.
Øvrige målgrupper: For yderligere henvises der til side 35 i
frikommune-evalueringen, samt side 60 i Bilagsmappe 1.
3 Hvilke konkrete
mål
/succeskriterier
skal forsøget
måles på?
Målet med forsøget har været at afprøve, om der har kunnet
opnås samme eller bedre effekt, men med et mere fleksibelt og
individuelt tilrettelagt samtaleforløb for målgruppen.
Forsikrede: For yderligere henvises der til side 33 i frikommune-
evalueringen, samt side 7 i Bilagsmappe 1.
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 66: Orientering vedr. evaluering af frikommuneforsøg
2665184_0002.png
Øvrige målgrupper: For yderligere henvises der til side 35 i
frikommune-evalueringen, samt side 60 i Bilagsmappe 1.
4.
Forsikrede: Rambøll har udarbejdet evalueringen for de nordjyske
Evalueringsdesign
kommuner.
For at kunne beskrive forsøgets udformning, omfang og resultater
i de kommunerne både kvantitativt og kvalitativt, blev der opstillet
et mixed-methods-design, som bygger på en kombination af
registeranalyser, spørgeskemaundersøgelser blandt medarbejdere
og borgere, interviews med a-kasserne samt dybdegående
casebesøg i de nordjyske frikommuner.
For yderligere henvises der til side 19 i Bilagsmappe 1.
Desuden har Rambøll udarbejdet en effektevaluering baseret på
data fra Danmarks Statistik samt Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering.
For yderligere henvises der til side 44 i Bilagsmappe 1.
Øvrige målgrupper: Der er udarbejdet spørgeskemaundersøgelser
blandt medarbejdere og borgere ligesom der er set på
beskæftigelseseffekt ud fra en række parametre.
For yderligere henvises der til side 73 i Bilagsmappe 1.
5. Opfyldelse af
lovens krav
Forsøget er godkendt af ministeren og vurderes derfor at opfylde
lovgivningens formål.
Erfaringer nedenfor er fra perioden efter evalueringsrapporten fra
2020
6. Justeringer af
evalueringsdesign
Aalborg
De fleste af elementerne i forsøget er implementeret i
lovgivningen med aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats,
hvor kontaktforløbet vedr. samtaleindhold og samtalekadence
blev forenklet pr. 1.1.2020. Derfor medtages kun resultaterne
vedr. kontaktform.
Rebild og Thisted
Begge kommuner oplyser at forsøget ikke fylder meget mere, da
det vurderes at meget af forsøgets indhold er blevet til lov.
7. Forsøgets
resultater
Hjørring
Umiddelbart har vi opnået formålet med forsøget, da forsøget har
givet mulighed for at lave meget mere fleksible og individuelle
kontaktforløb afhængig af den enkelte borgers behov.
Det har eksempelvis udmøntet sig i, at delvis ledige har kunnet få
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 66: Orientering vedr. evaluering af frikommuneforsøg
2665184_0003.png
et fleksibelt kontaktforløb, der har kunnet tage hensyn til når
borgeren har været på arbejde, dette har været muligt gennem
brug af telefoniske og digitale samtaler.
Et andet eksempel er muligheden for at kunne lave
gruppesamtaler, der blandt andet har været anvendt til
målgruppen 50+, da forsøg med netværksgrupper/workshops for
denne gruppe har vist en fin effekt på borgernes mulighed for at
komme i job.
Umiddelbart er resultaterne som forventet
Borgere og medarbejdere har oplevet det mere fleksibelt og
udviser en større tilfredshed med kontaktforløb, der kan tilpasses
den enkeltes situation og behov
Oplevelsen er, at de fleksible kontaktforløb minimum giver
samme effekt som kontaktforløb kun med personlig individuel
kontakt
Der er færre aflyste samtaler, særligt blandt delvis ledige, som nu i
højere grad kan deltage i samtalerne, da disse kan gennemføres
telefonisk eller digitalt og tilpasses til ens arbejdstid
Der kan ikke peges på barrierer, men det var selvfølgelig en form
for barriere, at der i forbindelse med Covid19 nedlukninger, blev
et afbræk i forsøget.
Det har måske vist sig som en fordel for forsøget, at der under
Covid19 pandemien kom nedlukninger, der boostede borgernes
brug af digitale redskaber og villigheden til at blive mere digital, da
der ikke var andre muligheder
Der er kommet lidt frigjorte ressourcer i forbindelse med
muligheden for telefoniske samtaler med delvis ledige, og der er
kommet lidt færre aflyste samtaler. Det er til gengæld ikke den
store ressourcebesparelse i de digitale samtaler fremfor fysiske
personlige samtaler.
De frigjorte ressourcer er primært anvendt på at lave tættere
kontaktforløb for ledige i risiko for langtidsledighed og ledige med
mere end 26 ugers ledighed, hvor der ikke er krav om samtaler.
Aalborg
Forsøget har i høj grad givet plads til et individuelt fokus i de
individuelle jobsamtaler primært ved at formidle generelle
budskaber vedr. rettigheder og pligter tidligt i ledighedsforløbet på
webinarer med mange deltagere. Desuden har forsøget muliggjort
en meget tidlig kontakt til de ledige (1. eller 2. ledighedsuge), da vi
har kunnet udbyde ugentlige webinarer tidligt i kontaktforløbet.
Covid-19 har vanskeliggjort de senere års kontinuitet i arbejdet
både i forhold til kontaktform, indhold i samtalerne samt
hyppighed.
Især muligheden for et fleksibelt kontaktforløb i forhold til
kontaktform har været særdeles fordelagtigt. Vi har haft mulighed
for at veksle mellem webinarer, digitale netværksgrupper og
personlige samtaler ud fra, hvad deres egne ønsker har været, og
hvad der har givet størst værdi. Vi har desuden haft mulighed for
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 66: Orientering vedr. evaluering af frikommuneforsøg
2665184_0004.png
at håndtere en stor volumen med mange nytilmeldte på bestemte
tidspunkter af året (eksempelvis sæsonledige og dimittender) ved
at tilbyde webinarer med generel information om rettigheder og
pligter, hvilket har frigivet ressourcer og tid i de personlige
samtaler til at fokusere på individuelle jobmål og tilhørende
jobsøgningsstrategier, herunder også et øget tidligt fokus på
uddannelsesløft for de målgrupper, hvor det har været relevant.
Brønderslev
Med frikommuneforsøget om formkrav for forsikrede ledige har
jobcentret haft mulighed for at afholde telefoniske og virtuelle
samtaler samt at tilpasse kontakten efter den lediges behov.
Med fritagelserne har både rådgivere og borgere mærket en større
frihed til at tilrettelægge et meningsfuldt forløb. Der har givet
mulighed for hyppigere samtaler ved behov og kortere eller færre
samtaler, hvis der ikke har været behov. Det betyder, at
rådgiverens ressourcer kan bruges der, hvor behovet er størst.
Ved selvbook vælger borgeren selv, hvilken kontakttype de
ønsker, og her har 94 % af de forsikrede ledige valgt virtuel eller
telefonisk kontakt i 2021. Det vidner om, at de ledige ønsker den
fleksibilitet, der ligger i at afholde samtale uden fysisk fremmøde.
Jammerbugt
Forsikrede
Forsøget har vist sig udpræget hensigtsmæssig i en periode med
lav ledighed, idet det har givet fleksible rammer for arbejdet med
ledige, hvor der har været en forventning om en kort
ledighedsperiode, samt mulighed for at bruge flere ressourcer på
de ledige, lidt længere fra arbejdsmarkedet, og som er blevet mere
synlige i perioden med lav ledighed.
Sygedagpengemodtagere
Det overordnede formål med forsøget er opnået, da forsøget har
gjort det muligt for os at tilrettelægge fleksible, individuelle og
målrettede kontaktforløb, som tager udgangspunkt i borgernes
individuelle behov, og som derfor efterlader mulighed for at skabe
resultater fremfor overholdelse af proceskrav.
Ved evalueringen af forsøget i juli måned 2020 kunne vi
konstatere, at forsøget havde været medvirkende til, at den
gennemsnitlige varighed på sygedagpengesagerne var reduceret
med 8 uger. Dog kan vi pt. ikke lave en sammenlignelig måling, da
vi har et efterslæb af langvarige sager pga. Covid-19.
Men der er ingen tvivl om, at forsøget har en positiv effekt på
sagsforløbene, da de muligheder som forsøget åbner op for, er en
medvirkende faktor til, at vi når en hurtigere afslutning af sagerne,
dels fordi forsøget skaber et bedre fundament for samarbejdet
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 66: Orientering vedr. evaluering af frikommuneforsøg
2665184_0005.png
mellem borger og rådgiver, da samtaleform, indhold og
hyppighed, tilpasses den enkeltes behov og ikke er styret af
lovgivningen.
Det er meget frustrerende, at STAR ikke tager højde for at vi er
frikommune, da de fortsat måler os på, om vi lever op til kravene
om minimum 4 samtaler inden for det første halve års fravær
Der har ikke været udarbejdet en ny medarbejder-, eller
borgersurvey siden seneste evaluering af forsøget i 2020, men
oplevelsen er fortsat, at rådgivernes arbejdsglæde er øget, og at
borgernes tilfredshed ligeledes er øget. Oplevelsen er også, at der
er et bedre samarbejde borger og rådgiver imellem. Dette kommer
til udtryk ved at borgerne føler sig set og hørt, når det er muligt
for rådgiverne at tilrettelægge fleksible og individuelle
samtaleforløb.
Netop fordi samtaleforløbene tilpasses individuelt, frigives der
ressourcer ved rådgiverne til at holde hyppigere samtaler med de
borgere, der har brug for en særlig, og mere håndholdt indsats.
Uddannelseshjælp
Alle faggrupper skal kunne forestå registreringen af jobsamtaler i
fagsystemet. Efterhånden som der er kommet nye medarbejdere
til, er introduktionen til frikommuneforsøget blevet utilstrækkeligt
efter 2020, hvilket gør, at rådgiverne sidder tilbage med ansvaret
for registrering af samtaler for at sikre tilstrækkeligt samtaleflov.
Et mere fleksibelt samtaleforløb for borgere, hvor der er tilbudt
samtale med et meningsfuldt indhold i den kadence som har givet
mening i det enkelte sagsforløb
Ressourcer er frigivet fra de borgere som ”kan selv” til de borgere
som har brug for en ekstra hjælp/indsats.
Vesthimmerland
Forsøget vurderes at have givet en fleksibel praksis når det
kommet til at både form, indhold og kadence af antal samtaler pr.
borger.
Overordnet set er resultaterne som forventet. Bl.a. har der fra
borgerne været flere positive tilkendegivelser ift. at samtaler i
højere grad har kunnet afholdes telefonisk. Denne fleksibilitet
vurderes ligeledes at være værdsat af medarbejderne som afholder
samtalerne. Særligt fordi det i højere grad gør det muligt at agere
ud fra hvad der er behov for at gøre, fremfor hvad der skal gøres.
Der er ikke umiddelbart barrier ift. selve forsøget, men grundet
krav om særlige samtalekadencer for de enkelte målgrupper, som
fortsat er gældende til trods for frikommuneforsøget, så kommer
særligt samtalernes hyppighed til at blive styret af sådanne krav
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 66: Orientering vedr. evaluering af frikommuneforsøg
2665184_0006.png
fremfor individuelle vurderinger
Forsøget vurderes at have skabt en større fleksibilitet ift. særligt
rammerne for samtalerne. Samtidigt har dette gjort det muligt at
øge samtalekadencen i de tilfælde hvor det har været relevant.
Muligheden for telefoniske samtaler har frigjort frigivet
ressourcer, der i stedet har kunnet anvendes på de borgere, der har
de største udfordringer.
De frigjorte ressourcer er anvendt ind i den daglige drift og skal
derfor i højere grad ses som en medvirkende årsag til at driften
kan fastholdes, fremfor at kunne skabe udgangspunkt for nye
tiltag e.l.
Mariagerfjord
Det vurderes formålet med forsøget er opnået, da vi ved
justeringer på formkravet i samtaler har opnået nogle
administrative lettelser i arbejdet, og de ledige er blevet mere
tilfredse med kontaktforløbet.
De opnåede administrative lettelser var forventet, hvor øget viden
i arbejdet ledige +50 år med skånehensyn var mere uventet.
Indsats 1
Målgruppe: Mulighed for ledige +50 år med skånehensyn kan
vælge at deltage i gruppesamtaler i stedet for individuelle
kontaktsamtaler.
Formål: Styrke målgruppens tillid til kontaktforløbet og få dem i
arbejde.
Effekt: Cirka 75 procent af målgruppen tilmelder sig
gruppesamtaler. Samtalerne vurderes at biddrage positivt til
kontakten mellem de ledige og jobcentret, hvor det ud fra survey
har vist sig, at de ledige opnår øget tillid til kontaktforløbet i
jobcentret, og styrker deres muligheder for at komme i arbejde.
Hos medarbejderne er der via gruppesamtalerne for målgruppen
+50 år opnået en højnet indsigt i de udfordringer de ledige har.
De ledige kan have nogle mentale udfordringer, når de erkender,
at de ikke kan vende tilbage til tidligere fagområde og
jobfunktioner, og dermed har svært ved at se alternativer.
Viden om de mentale udfordringer er opnået ved, at de lytter til
dialogen de ledige har med hinanden i gruppesamtalerne.
Medarbejderne har anvendt indsigt til at italesætte for målgruppe,
hvordan de stadig har mange ressourcer at tilbyde arbejdsmarked,
såfremt de udvider deres arbejdsmarkedsperspektiv ift. områder
de kan søge arbejde indenfor, samt hvordan de kompenserende
ordninger kan bringes i spil.
Viden der er opstået via gruppesamtalerne giver fordele hos
medarbejderne og de ledige. Medarbejderne udvider deres
kompetencer i arbejdet med de sårbare ledige, og i deres
formidling opnår de ledige en styrket tro på deres muligheder for
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 66: Orientering vedr. evaluering af frikommuneforsøg
2665184_0007.png
at komme i arbejde. Nævnte viden fremmer dialogen med
arbejdsgivere, hvor dialogen mere tager afsæt i alle de ressourcer
den ledige kan tilbyde, og mindre fokus på skånehensyn
Indsats 2
Målgruppe: Telefonisk kontaktforløb for deltidsbeskæftigede og
sæsonledige.
Formål: Færre samtaler aflyses af deltidsbeskæftigede.
Optimering af ressourceforbruget for afholdelse af samtaler for de
sæsonledige som er i arbejde inden for kort periode.
Effekt: Borgersurvey viser en positiv effekt på, at kontaktforløbet
giver mening for den ledige, og medarbejderne i jobcentret
oplever positive effekter i brugen af ressourcer.
Indsats 3
Målgruppe: Ledige med 16 mdr. ledighed varetages tredje
fællessamtale med a-kassen som en lovpligtig samtale.
Formål: Målet er at skabe en mere sammenhængende kontakt med
den ledige.
Effekt: Effekten er en administrativ forenkling.
Frigjorte ressourcer er brugt til at øge hyppigheden af samtaler
hos de ledige, hvor der er vurderet behov.
Frederikshavn/Læsø
Formålet med forsøget har været at sikre en øget fleksibilitet i
tilrettelæggelsen af de lovpligtige samtaler i bred forstand for
målgrupperne 6.1, 6.2, 6.3 og 6.8.
Formålet er i høj grad opnået. Vi har fastholdt antal lovpligtige
jobsamtaler, men har afholdt samtalerne i en kadence og i en
form, som i højere grad har understøttet den enkelte borgers
individuelle behov. På den måde har vi kunnet omdirigere en øget
samtale-indsats for de grupper, som er længst væk fra
arbejdsmarkedet, herunder øgede antal samtaler med individuelt
tilpasset indhold i samtalerne med sygemeldte borgere, de mest
udsatte borgere og i brobygning mellem sygdom og dagpenge.
De fleksible rammer for indholdet i jobsamtalerne har betydet, at
vi har kunnet arbejde meget målrettet med fokus på den enkelte
borgers individuelle jobspor, motivation og empowerment i
indsatsen. Derudover har vi indført informationsmøder for
målgruppe 6.1, og målrettede informationsmøder på tværs af
målgrupper med deltagelse af uddannelsesinstitutioner og
virksomheder, målrettet brancher med mangel på arbejdskraft.
Vi har ikke oplevet barrierer i forbindelse med implementering af
forsøget.
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 66: Orientering vedr. evaluering af frikommuneforsøg
2665184_0008.png
I øvrigt henvises til tidligere evalueringer af forsøget, da vi ikke
har foretaget ændringer i anvendelse af mulighederne
8. Konklusion på
forsøget
Overordnet vurdering af forsøgets resultater
Hjørring
Overordnet tilfreds med resultaterne, da vi har mere individuelt
tilpassede kontaktforløb til borgers situation
Større borgertilfredshed
Større medarbejdertilfredshed
Vi oplever minimum samme effekt som ved traditionelle
kontaktforløb
Aalborg
Det har været til stor gavn for de ledige, at Jobcenter Aalborg har
haft mulighed for at tilrettelægge et individuelt kontaktforløb med
brug af webinarer, personlige, telefoniske samt
videokonferencesamtaler. Dette skyldes, at vi har haft mulighed
for at anvende ressourcerne til at formidle generelle informationer
til mange ledige på én gang, hvilket har frigivet tid til at afholde
jobsamtaler med de ledige med et stort individuelt fokus.
Jobcenter Aalborgs egne målinger har desuden vist særdeles stor
tilfredshed med den digitale form (webinarer) tidligt i
kontaktforløbet – undersøgelsen er dog kun lavet blandt de
højtuddannede ledige.
Brønderslev
Med forsøget har kontaktforløbet kunne tilrettelægges mere
individuelt og efter behov. Der har været tilfredshed med de
differentierede kontaktformer, og de ledige udnytter i høj grad
muligheden for at afholde samtalerne telefonisk eller virtuelt.
Vesthimmerland
Forsøget vurderes at øge fleksibiliteten i den lovpligtige
opfølgning samt at skabe mere meningsfulde rammer herfor – set
fra såvel et borger- som et medarbejderperspektiv.
Alle evalueringer samt tilbagemeldinger fra borgere og
medarbejdere har vist/udtrykt stor tilfredshed med den mere
fleksible afholdelse af samtaler.
Blandt andet har møder med A-kasser givet den samme
tilbagemelding - nemlig at deres medlemmer værdsætter den
fleksible løsning.
Mariagerfjord
Valgte indsatser i Mariagerfjord Kommune vurderes at have haft
en konstruktiv effekt, hvor der administrativt er opnået lettelser
parallelt med de ledige er mere positive for kontaktforløbet.
Der er videre opnået en højnet faglig viden i det
beskæftigelsesrettede arbejde med de udsatte grupper jf. nævnte
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 66: Orientering vedr. evaluering af frikommuneforsøg
2665184_0009.png
effekter i indsatsen ledige +50 med skånehensyn.
Frederikshavn/Læsø
Vi kan konkludere, at det på alle måder har været en fordel, at vi
har haft friere rammer for tilrettelæggelse af både kadence, form
og indhold i afholdelse af de lovpligtige samtaler, jf. beskrivelsen i
punkt 7.
Siden forsøgets opstart er en del af de frie rammer implementeret
i LAB, senest med muligheden for borger til at ønske afholdelse af
telefoniske og digitale samtaler efter 26 ugers ledighed, men med
mulighed for, at Jobcenteret – på baggrund af en konkret og
individuel vurdering - kan kræve fysisk fremmøde.
Det kunne være ønskeligt, hvis der også i de første 6 mdrs.
ledighed ville være mulighed for at afholde telefoniske eller
digitale samtaler, f.eks. for borgere med tilknytning til
arbejdsmarkedet, så vi på den måde tidligt i et ledighedsforløb vil
kunne flytte ressourcer til indsatsen for borgere med en øget risiko
for et længerevarende ledighedsforløb.
Jammerbugt
Sygedagpenge
Der er ingen tvivl om at forsøget virker. I forbindelse med
ændringen i LAB loven pr. 01.01.20, har vi fået en ensretning og
opblødning af samtalekadencen. I Jammerbugt Kommune ser vi
fortsat gerne, at man helt fjerner kadencekravet, samt fjerner
kravet til indhold og form. Dette baserer vi på vores oplevelse af
at kunne tilbyde borgerne langt mere meningsfulde sagsforløb,
med fokus på fleksible, individuelle forløb, tilrettelagt den enkelte
borger, hvilket vi tror på er medvirkende til, at borgerne hurtigere
kommer i beskæftigelse/uddannelse.
Uddannelseshjælp
Adspurgt oplever borgerne ikke et mere fleksibelt tilrettelagt
forløb fordi at de ikke har et ”tidligere forløb” at sammenligne
med. Men borgerne oplever generelt at der er god behandling og
at samtaleflowet giver mening.
Rådgiverne oplever at der er mere plads til individuelle
vurderinger af den enkelte borgers behov og plads til at træffe
socialfaglige vurderinger.
9. Uventede fund
Er der fremkommet uventede resultater?
Aalborg
Det er i høj grad vores vurdering, at der er absolut størst værdi i
de personlige samt videokonferencesamtalerne. Samtalerne
opleves som langt mere forpligtende for de ledige, og det har stor
betydning, at jobcenterrådgiver og ledig har mulighed for at se
hinanden samt dele skærm under jobsamtalerne. Samtidig har
videokonferencesamtalerne den effekt at de ledige er fokuserede
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 66: Orientering vedr. evaluering af frikommuneforsøg
2665184_0010.png
og koncentrerede under samtalerne, hvilket ikke opleves i ligeså
høj grad under telefoniske samtaler, hvor vi oplever, at de ledige
kan være ude at handle, gå, køre bil eller andet, når vi kontakter
dem. Derfor er vi ærgerlige over, at lovgivningen for nuværende
indebærer, at det er den ledige, der efter de første 26 ugers
ledighed selv kan vælge kontaktform*, da vi forudser, at de ledige,
som vi måtte have behov for særligt at forpligte på jobsøgningen,
vil vælge de telefoniske samtaler.
* I anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen er
der lagt op til, at den ledige fra 1.1.2023 frit kan vælge
kontaktform efter første jobsamtale i kontaktforløbet
Mariagerfjord
Der er opnået en højnet faglig indsigt i arbejdet med de sårbare
grupper, da megen af viden fra arbejdet med målgruppen ledige
+50 med skånehensyn kan anvendes i arbejdet med de sårbare
grupper.
10. Bemærkninger
i øvrigt
-
Vejledning til evalueringsskemaet
Punkt 1-5 udfyldes før forsøgets opstart.
1. Beskrivelse af forsøget
I dette felt foretager I en overordnet beskrivelse af forsøget med udfordringsret. Forsøget kan
eksempelvis dreje sig om at videreudvikle en given serviceydelse. Andre forsøg kan afprøve
alternative arbejdsgange, der kan forenkle medarbejdernes administrative arbejde, så der kan
blive mere tid til kerneydelserne. I skal oplyse, hvilke grupper, hvilke typer opgaver, og hvilke
dele af den offentlige institution/privat leverandør, der omfattes af forsøget.
2. Formål med forsøget
I dette felt beskriver I, hvad det er I vil med forsøget, og hvilke problemer det skal forsøge at
løse. Her beskriver I også, hvad I forventer at få ud af forsøget.
3. Konkrete mål/succeskriterier for forsøget
I dette felt beskriver I forsøgets konkrete mål, og hvilke delmål der er opstillet i forsøget. Det er
vigtigt, at både mål og delmål er så realistiske og konkrete, at I rent faktisk kan måle på dem.
Hvis forsøget for eksempel drejer sig om at øge brugertilfredsheden på et givet område, kan et
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 66: Orientering vedr. evaluering af frikommuneforsøg
2665184_0011.png
konkret mål være at øge brugertilfredsheden med 30 %. eller kortere sagsbehandlingstid, øget
tilfredshed hos medarbejderne m.v.
4. Evalueringsdesign
I dette felt beskrives, hvordan evalueringen af forsøget skal tilrettelægges. I feltet skal man også
beskrive, hvordan og med hvilke metoder man vil få de oplysninger, der skal til for at følge op
på målene og delmålene.
5. Opfyldelse af lovens krav
Hvordan sikrer I, at kommunen/regionen efterlever de overordnede intentioner bag reglen,
selvom I har fået dispensation fra de konkrete regler? Hvordan sikrer I, at forsøget lever op til
eventuelle betingelser, der er stillet for dispensationen?
Punkt 6-10 udfyldes på baggrund af de opnåede forsøgserfaringer.
6. Justering af evalueringsdesign
I et forsøgsprojekt kan det ske, at I opnår de stillede mål før end forventet, eller at forsøgets
forudsætninger ændres. Det er vigtigt, at I får beskrevet, hvis der er foretaget sådanne
justeringer af mål og delmål i løbet af forsøgsperioden, og hvordan man har gjort det. Det er
også vigtigt at få beskrevet den indflydelse og betydning, de ændringer har haft for det samlede
projekt.
7. Forsøgets resultater
I dette felt beskriver I, om I har opnået det med forsøget, I forventede at opnå. Hvis I ikke har
opnået det, I forventede af forsøget: Hvilke grunde har der været til det? I beskriver også,
hvordan I har eller vil anvende de frigjorte gevinster. F.eks. kan gevinster bestå af frigjorte timer
eller af et evt. overskud på driften. I dette felt beskriver I også de barrierer, der har været for at
gennemføre forsøget. Disse barrierer kan være på institutionen, men kan også være i forhold til
lokale regler, statslige krav o.l. Her beskriver I, hvilke fordele forsøget har haft i forhold til det
givne område, det pågældende forsøg har handlet om, og om lovens formål/betingelser for
dispensation er opfyldt.
8. Konklusion på forsøget
I dette felt samler I op på det samlede forløb i forsøget og konkluderer i forhold til de samlede
resultater af forsøget.
9. Uventede fund
I dette felt beskrives ”uventede fund”. Det vil sige resultater eller virkninger, I ikke har kunnet
forudse, men som har haft en indflydelse på det samlede forløb.
10. Bemærkninger i øvrigt
I dette felt kan I beskrive alle de forhold, I mener, der har haft indvirkning på forsøget, og som
ikke er indeholdt i skemaet. Feltet er til fri disposition til alle, der vil kommentere på deres
oplevelser med forsøget.