Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del Bilag 66
Offentligt
2665182_0001.png
Mere information på www.oim.dk
EVALUERINGSSKEMA FRIKOMMUNER
Erfaringerne baserer sig på de tre kommuners oplevelser og erfaringer efter evalueringsrapporten blev
udarbejdet og fremsendt til Social og Indenrigsministeriet i slutningen af 2020.
Forsøget blev d. 26. august 2021 forlænget indtil udgangen af 2022.
Forsøgets titel
Fleksible rammer for løntilskud/jobrotation
Sags eller ansøgningsnummer
Kommuner/region/institution
Aalborg, Jammerbugt og Fredrikshavn/Læsø
Påbegyndt: dato:måned:år
1. juli 2018
Afsluttet: dato:måned:år
Kører fortsat og frem til udgangen af 2022.
Kontaktperson i institutionen
Kontaktperson i kommunen/regionen
1. Beskrivelse af
forsøget
Der er givet dispensation fra kravet om forudgående ledighed for
bestemte målgrupper ved ansættelse med løntilskud hos offentlige
arbejdsgivere og ved ansættelse som jobrationsvikar hos både
offentlige og private arbejdsgivere
For yderligere henvises der til side 52 i frikommune-evalueringen,
samt side 213 i Bilagsmappe 1
Kommunerne har med dette forsøg ønsket friere rammer for
etablering af jobrotationsansættelser og offentlige
løntilskudsansættelser. Afsættet var, at jobcentrene oplevede, at
lovgivningsmæssige begrænsninger hindrede, at jobcentrene kunne
bevilge de former for virksomhedsrettet aktivering, der blev
vurderet til at kunne bringe den enkelte ledige hurtigst muligt i
varig beskæftigelse, eksempelvis reglerne om løntilskud og
jobrotation.
Derfor var ønsket med forsøget at få en mulighed for at kunne
dispensere for disse regler ifm. bevilling løntilskud og jobrotation.
Konkret kunne der med forsøget dispenseres for krav om
2 Formålet med
forsøget
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 66: Orientering vedr. evaluering af frikommuneforsøg
2665182_0002.png
forudgående 26 ugers ledighed i forbindelse med ansættelse med
løntilskud i offentlige virksomheder samt ansættelse som
jobrotationsvikar i offentlige og private virksomheder.
For yderligere henvises der til side 52 i frikommune-evalueringen,
samt side 213 i Bilagsmappe 1
Forventningen var, at mere fleksible rammer for bevilling af
offentlige løntilskud og jobrotation ville medføre, at der ville blive
bevilget flere forløb, og at disse forløb ville føre til, at flere ville
komme i varig beskæftigelse.
Derudover var forventningen, at mere fleksible rammer for
bevilling af virksomhedsrettede tilbud ville kunne forebygge
langtidsledighed.
For yderligere henvises der til side 52 i frikommune-evalueringen,
samt side 213 i Bilagsmappe 1
4.
For at kunne undersøge forsøgets effekter blev der opstillet et
Evalueringsdesign
evalueringsdesign med fokus på at måle antallet af bevilgede
offentlige løntilskud og jobrotationsansættelser, hvornår i
ledighedsperioden de blev bevilget, samt hvilken effekt de
bevilgede forløb har haft.
Evalueringsdesignet blev baseret på kvantitative data. De
kvantitative data udgøres af datatræk i kommunerne fagsystemer
og DREAM-data. Datatræk skulle tilsammen danne grundlag for
at kunne besvare 3 undersøgelsesspørgsmål.
For yderligere henvises der til side 217 i Bilagsmappe 1
5. Opfyldelse af
lovens krav
Forsøget er godkendt af ministeren og vurderes derfor at opfylde
lovgivningens formål.
3 Hvilke konkrete
mål
/succeskriterier
skal forsøget
måles på?
Erfaringer nedenfor er fra perioden efter evalueringsrapporten fra
2020
6. Justeringer af
evalueringsdesign
Er der foretaget justeringer af mål og delmål i løbet af perioden,
og hvordan er det gjort?
Nej, der er ikke foretaget justeringer i den forlængede periode.
NB! Lovgivningen (for jobrotation) har ændret sig på området pr.
01.12.2021 med en forsøgsordning, hvor kravet til forudgående
ledighed på 6 måneder er reduceret til 3 måneder.
7. Forsøgets
resultater
Frederikshavn/Læsø (løntilskud)
Ved ansøgning om frikommuneforsøget var der i de ansøgende
jobcentre et ønske om, at lempe kravet om fodudgående ledighed
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 66: Orientering vedr. evaluering af frikommuneforsøg
2665182_0003.png
ved etablering af offentlige løntilskud og jobrotationsvikariater.
Det var jobcentrenes oplevelse, at de lovgivningsmæssige rammer
hindrede iværksættelse af virksomhedsrettede aktiviteter med
henblik på at hjælpe den enkelte ledige borger hurtigst muligt
tilbage på arbejdsmarkedet.
Det har vist sig, at ordningen kun er blevet anvendt i enkelte
situationer, formentlig fordi de almindelige rammer for fritagelse
for forudgående ledighed har kunnet anvendes i stort omfang.
Der er derfor ikke frigivet ressourcer til andre opgaver.
Frederikshavn/Læsø (jobrotation)
Mulighed for ansættelse af en ledig borger i jobrotationsvikariat
har været og bliver fortsat anvendt i stor udstrækning.
Beskæftigelseseffekten har været beskrevet i tidligere evalueringer.
Her lå effekten med en høj rate på 58.8 %,.
Der har ikke været barrierer for indførelse af forsøget, og samlet
set har der har ikke været tale om frigjorte ressourcer.
Fordelene ved forsøget har været, at flere ledige borgere har fået
en mulighed for at opnå ansættelse som jobrotationsvikar, og
dermed opnå en opkvalificering, som har bidraget til at forøge
mulighederne for efterfølgende at komme ind på arbejdsmarkedet.
Muligheden for tidlig ansættelse som jobrotationsvikariat har også
betydet, at borger med behov for et brancheskifte, har kunnet
anvende muligheden for hurtigt at få afklaret/komme i gang med
dette.
Fordelen har også været at ansøgerfeltet til de enkelte
jobrotationsstillinger er øget væsentligt, hvorved rekruttering til
stillingerne forløber mere smidigt, og mulighederne for det rette
match er øget.
-
Er formålet med forsøget opnået?
Aalborg (jobrotation):
Både ja og nej. Afskaffelsen af kravet om forudgående ledighed
har muliggjort en mere fleksibel brug af ordningen, hvor nogle
ledige tidligt i ledighedsforløbet har profiteret af
jobrotationsordningen, men det har ikke altid medført
hensigtsmæssig brug af ordningen jf. nedenstående.
-
Er resultaterne som forventet?
Aalborg (jobrotation):
Nej, Jobcenter Aalborgs erfaringer er som følger:
Et flertal borgere, der ikke har været tilmeldt jobcenteret grundet
ordinært arbejde, har på egen opfordring valgt at opsige deres
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 66: Orientering vedr. evaluering af frikommuneforsøg
2665182_0004.png
ordinære stillinger for at kunne søge et jobrotationsvikariat. Dette
har været som en konsekvens af frikommuneforsøget, eftersom
ledighedskravet er nedlagt.
Samtidig opleves et mønster, hvor arbejdsgivere/institutioner fast
opretter jobrotationsprojekter i henholdsvis 1. og 3. kvartal årligt,
og dermed hele tiden har haft nye vikarer i udsigt.
Yderligere har vi erfaret, at arbejdsgiverne er glade for det
nedlagte ledighedskrav, da det er nemmere for dem at rekruttere
egnede kandidater. De forbedrede rekrutteringsmuligheder har
skabt flere projekter, der kan besættes af ledige, men nogle af de
ledige, som har besat vikariaterne kunne muligvis have opnået
ordinært arbejde i stedet. Således har det ikke altid været de ledige,
som havde behov for noget ekstra understøttelse til tilbagevenden
til arbejdsmarkedet, der har besat jobrotationsvikariaterne. Dette
skal dog også ses i lyset af de senere års højkonjunktur, hvor
mange ledige hurtigt er kommet tilbage i job. I lavkonjunktur
kunne arbejdsgivernes øgede brug af ordningen være anderledes
fordelagtig for nogle grupper af ledige.
Forsøget har muliggjort en afprøvning af effekterne af ikke at
have opsat krav til forudgående ledighed.
Jammerbugt (jobrotation)
Forsøget har vist sig hensigtsmæssig i forhold til mulighed for
udviklingsafklaring af kompetencer inden for social- og
sundhedsområdet (SSH/SSA) for ledige tidligt i ledighedsforløbet.
Der har ikke være frigjort ressourcer ifm. forsøget.
8. Konklusion på
forsøget
-
Overordnet vurdering af forsøgets resultater
Frederikshavn/Læsø (løntilskud)
Forsøget har ikke været anvendt i det forventede omfang.
For de borgere, som kunne være omfattet af målgruppen for
forsøget, har vi i stedet i stort omfang kunnet benytte os af de
lovbestemte undtagelsesbestemmelser for fravigelse af
forudgående krav om ledighed (jf. LAB § 69, stk. 3).
Konklusionen er derfor, at der ikke har været et stort behov for
forsøget, da de almindelige lovgivningsmæssige rammer er
tilstrækkelige til at iværksætte løntilskud ved offentlige
arbejdsgivere tidligt i et ledighedsforløb.
Frederikshavn/Læsø (jobrotation)
Forsøget har været anvendt i stort omfang i forbindelse med både
større og mindre jobrotationsprojekter.
Konklusionen er, at forsøget, jf. ovenstående under punkt 7, har
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 66: Orientering vedr. evaluering af frikommuneforsøg
2665182_0005.png
givet fordele og muligheder for både borgere og virksomheder i
sammenligning med de almindelige bestemmelser om
forudgående ledighed. Derfor anbefales, at muligheden for tidlig
ansættelse i jobrotation kan bibeholdes fremadrettet.
Aalborg (jobrotation):
Jobrotationsordningen giver gode beskæftigelsesmæssige effekter,
men det er Jobcenter Aalborgs erfaring, at der ikke er behov for at
afskaffe kravet om forudgående ledighed, som det har været
forsøgt i frikommuneforsøget. Dog er det Jobcenter Aalborgs
vurdering, at det nuværende krav om 3 måneders forudgående
ledighed (jf. anden forsøgsordningen) er mere hensigtsmæssigt
end kravet om 6 måneders forudgående ledighed, da nogle ledige
har god gavn af ordningen, hvis det ikke er lykkedes dem at blive
selvforsørgende efter de første 3 måneders ledighed.
9. Uventede fund
-
Er der fremkommet uventede resultater?
Frederikshavn/Læsø (løntilskud)
Ikke udover at forsøget har været anvendt i meget minimalt
omfang, færre end forventet.
Aalborg (jobrotation):
Ja, se ovenstående (punkt 7)
10. Bemærkninger
i øvrigt
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 66: Orientering vedr. evaluering af frikommuneforsøg
2665182_0006.png
Vejledning til evalueringsskemaet
Punkt 1-5 udfyldes før forsøgets opstart.
1. Beskrivelse af forsøget
I dette felt foretager I en overordnet beskrivelse af forsøget med udfordringsret. Forsøget kan
eksempelvis dreje sig om at videreudvikle en given serviceydelse. Andre forsøg kan afprøve
alternative arbejdsgange, der kan forenkle medarbejdernes administrative arbejde, så der kan
blive mere tid til kerneydelserne. I skal oplyse, hvilke grupper, hvilke typer opgaver, og hvilke
dele af den offentlige institution/privat leverandør, der omfattes af forsøget.
2. Formål med forsøget
I dette felt beskriver I, hvad det er I vil med forsøget, og hvilke problemer det skal forsøge at
løse. Her beskriver I også, hvad I forventer at få ud af forsøget.
3. Konkrete mål/succeskriterier for forsøget
I dette felt beskriver I forsøgets konkrete mål, og hvilke delmål der er opstillet i forsøget. Det er
vigtigt, at både mål og delmål er så realistiske og konkrete, at I rent faktisk kan måle på dem.
Hvis forsøget for eksempel drejer sig om at øge brugertilfredsheden på et givet område, kan et
konkret mål være at øge brugertilfredsheden med 30 %. eller kortere sagsbehandlingstid, øget
tilfredshed hos medarbejderne m.v.
4. Evalueringsdesign
I dette felt beskrives, hvordan evalueringen af forsøget skal tilrettelægges. I feltet skal man også
beskrive, hvordan og med hvilke metoder man vil få de oplysninger, der skal til for at følge op
på målene og delmålene.
5. Opfyldelse af lovens krav
Hvordan sikrer I, at kommunen/regionen efterlever de overordnede intentioner bag reglen,
selvom I har fået dispensation fra de konkrete regler? Hvordan sikrer I, at forsøget lever op til
eventuelle betingelser, der er stillet for dispensationen?
Punkt 6-10 udfyldes på baggrund af de opnåede forsøgserfaringer.
6. Justering af evalueringsdesign
I et forsøgsprojekt kan det ske, at I opnår de stillede mål før end forventet, eller at forsøgets
forudsætninger ændres. Det er vigtigt, at I får beskrevet, hvis der er foretaget sådanne
justeringer af mål og delmål i løbet af forsøgsperioden, og hvordan man har gjort det. Det er
også vigtigt at få beskrevet den indflydelse og betydning, de ændringer har haft for det samlede
projekt.
7. Forsøgets resultater
I dette felt beskriver I, om I har opnået det med forsøget, I forventede at opnå. Hvis I ikke har
opnået det, I forventede af forsøget: Hvilke grunde har der været til det? I beskriver også,
hvordan I har eller vil anvende de frigjorte gevinster. F.eks. kan gevinster bestå af frigjorte timer
eller af et evt. overskud på driften. I dette felt beskriver I også de barrierer, der har været for at
gennemføre forsøget. Disse barrierer kan være på institutionen, men kan også være i forhold til
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 66: Orientering vedr. evaluering af frikommuneforsøg
lokale regler, statslige krav o.l. Her beskriver I, hvilke fordele forsøget har haft i forhold til det
givne område, det pågældende forsøg har handlet om, og om lovens formål/betingelser for
dispensation er opfyldt.
8. Konklusion på forsøget
I dette felt samler I op på det samlede forløb i forsøget og konkluderer i forhold til de samlede
resultater af forsøget.
9. Uventede fund
I dette felt beskrives ”uventede fund”. Det vil sige resultater eller virkninger, I ikke har kunnet
forudse, men som har haft en indflydelse på det samlede forløb.
10. Bemærkninger i øvrigt
I dette felt kan I beskrive alle de forhold, I mener, der har haft indvirkning på forsøget, og som
ikke er indeholdt i skemaet. Feltet er til fri disposition til alle, der vil kommentere på deres
oplevelser med forsøget.