BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 65: Orientering om AMR’s tilbagemelding vedr. anbefalinger om natarbejde

Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del Bilag 65
Offentligt

NOTAT

Svar på spørgsmål fra AMRs arbejdsgruppe

om arbejdstid d. 11. januar 2021 – opdateret

april 2021

8. februar 2021 til 29. april

2021

Områderne for

Psykosocialt Arbejdsmiljø og

Sikkerhedskultur og Arbejds-

ulykker

Opfølgning på spørgsmål fra arbejdsgruppen for natarbejde / AMR 2021

Herværende notat indeholder NFAs skriftlige svar på spørgsmål, der er blevet stil-

let på møder i den nedsatte arbejdsgruppe omkring arbejdstid, samt spørgsmål

fremsendt før og efter møderne.

Indledningsvist skal det præciseres, at intentionen med de forskningsbaserede an-

befalinger - omkring hvilke spørgsmålene er centreret - er at give nogle af de brik-

ker i puslespillet, der skal lægges ift. arbejdets organisering. Forskningen skal ikke

levere dem alle, og forskningen kan ikke specifikt ned i detaljer udgøre et beslut-

ningsgrundlag for organiseringen af arbejdstid eller lign. områder. Der er i sagens

natur andet end forskning, der skal bidrage med f.eks. afvejningen af behovet for

natarbejde - for at endelige beslutninger eller anbefalinger til disse beslutninger kan

formuleres.

Nærværende notat omhandler i tråd hermed som aftalt alene forskningsresultater

relateret til organiseringen af arbejdstid. Det betyder, at der er temaer og forskning,

som ikke diskuteres, fordi det ligger uden for denne problemstilling. Og det betyder

desuden, at fordi der er tale om forskningsbaserede anbefalinger og viden, så an-

vendes begreber som f.eks. ”undgå i videst muligt omfang”, fordi man ikke ud fra

forskningen alene kan udtale sig 100% entydigt om alle de forhold, der skal indgå i

en afvejet anbefaling om fremtidig regulering.

Derudover er det vigtigt at præcisere, at der ikke i det arbejde, som ligger til grund

for de forskningsbaserede anbefalinger har været fokus på forebyggelse af ulykker

generelt i arbejdsmiljøet uafhængigt at arbejdstid. Der findes yderligere forskning

generelt om arbejdsulykker, som ikke er medtaget i dette notat. Notatet her kom-

menterer på forskning omkring forebyggelse af ulykker på grund af natarbejde. Til-

svarende gælder for det andet udfald, der er behandlet i sammenhæng med natar-

bejde, nemlig kræft.

Da svarene på de stillede spørgsmål er delvist overlappende, er spørgsmålene sam-

let i følgende temaer:

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 65: Orientering om AMR’s tilbagemelding vedr. anbefalinger om natarbejde

Indhold

Eksponeringer og udfald....................................................................................2

Betydning af andre faktorer ..............................................................................3

Betydning af forskellige grupper .......................................................................5

Yderligere forskning/anden international forskning relevant for emnet. ........6

Andet .................................................................................................................8

Eksponeringer og udfald

Hvad er baggrunden for at lave fælles anbefalinger for ulykker og kræft? Hvordan

ville det se ud, hvis de var lavet hver for sig?

I de forskningsfaglige anbefalinger er der gennemført en kombination af de to ud-

fald, ulykker og kræft, da det er disse helbredsudfald, hvor man har mest viden, og

det er derfor primært er dem, hvor der er mulighed for at give konkrete anbefalin-

ger. De forskningsfaglige anbefalinger er givet i kombination, da forskerne fandt,

at resultaterne fra studier med de forskellig udfald og relevante mekanismestudier

peger i samme retning. Det har derfor været vurderingen, at det giver god mening

at samle anbefalingerne om ulykker og kræft.

Det er desuden vurderingen, at de anbefalinger, der er givet, dækker bredt for nat-

arbejde, og det vil være en kompliceret eller umulig opgave, hvis der skal gives

yderligere detaljerede klare og konkrete anbefalinger, som baseres på kendte såvel

som ikke kendte faktorer, der afhænger af fx branche eller konkrete arbejdsforhold.

Dette vil kræve en vurdering af, hvor stor hhv. risiko for ulykker og kræft er som

følge af andre faktorer, der påvirker disse risici.

Overordnet gælder derfor, at anbefalingerne dækker over to negative helbredsud-

fald, der hænger sammen med natarbejde, og som skal undgås videst muligt.

Det skal præciseres, at en stor styrke ved den nuværende fremstilling er, at den er

baseret på resultater fra en ekspertgruppe med 15 skandinaviske eksperter i ar-

bejdstid og en række dokumenterede analyser, som er præsenteret i et fagfællebe-

dømt tidsskrift. Alle de behandlede studier fremgår af artiklen og kan genfindes

der. At opdele analyserne for de to udfald hver for sig vil derfor kræve gentagelse

af drøftelserne blandt eksperterne og efterfølgende sammenfatninger, hvilket vil

kræve en tilsvarende længerevarende proces. Derudover gælder det, at de tidligere

anbefalinger, som kun var baseret på ét udfald, nemlig brystkræft, lød på højest 1-2

vagter i træk. De nuværende anbefalinger, som er baseret på den opdaterede viden

om både flere kræfttyper samt ulykker som udfald, er således ikke skærpede ift.

tidligere, men de er kvalificeret med yderligere studier af høj kvalitet.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 65: Orientering om AMR’s tilbagemelding vedr. anbefalinger om natarbejde

Hvor mange år skal man have haft natarbejde for, at risiko for brystkræft opstår?

Og hvor længe er risikoen forhøjet efter, at man er holdt op med at arbejde om nat-

ten?

Det har ikke været muligt ud fra de tilgængelige studier at vurdere præcis, hvor

mange år man skal have arbejdet om natten. Studierne giver heller ikke grundlag

for at vurdere, hvor lang tid risikoen for kræft stadig er forhøjet efter, at man er op-

hørt med at have natarbejde.

Det er ikke sådan, at fordi man en enkelt gang har fx 4 nattevagter i træk, at så

kommer man ud for en ulykke, men risikoen stiger, jo oftere det forekommer. Der

er ikke forskning i hvor lang tid eller hvor mange gange, de forskningsbaserede an-

befalinger kan fraviges. Der er således ikke forskningsmæssigt belæg for, at man

aldrig kan fravige anbefalingerne uden øget risiko, men der er heller ikke forsk-

ningsmæssigt belæg for, at man kan fravige generelt og f.eks. sætte en grænse for,

hvor længe man skal have x antal vagter om ugen, før der bliver en øget risiko.

Hvad ved man om betydning af specifikke vagtplaner med forskellige kombinatio-

ner af vagttyper? Og hvad med aftenvagter og rådighedsvagter?

Der er pt. meget få analyser af sikkerheds- og helbredsrisiko ved specifikke vagt-

planer fx om 2*12 timer indebærer en større eller mindre helbreds- og ulykkesri-

siko end 3*8 timer. Det skyldes blandt andet, at det kræver meget store kohorter at

gennemføre denne type studier.

Aftenvagter har ikke været i fokus i arbejdet med de forskningsbaserede anbefalin-

ger om tilrettelæggelse af natarbejde. Aftenvagter påvirker ikke døgnrytmer og

søvn i samme grad som nattevagter og formodes derfor ikke at have de samme hel-

breds- og sikkerhedsmæssige risici. Derimod kan aftenarbejde (lige som weekend-

arbejde) give sociale udfordringer, fordi man arbejder på tidspunkter, hvor de fleste

normalt holder fri og er vågne.

Rådighedsvagter har heller ikke været en del af arbejdet med de forskningsbase-

rede anbefalinger om tilrettelæggelse af natarbejde, og der er NFA bekendt ikke

store epidemiologiske studier af helbredsrisiko i forbindelse med rådighedsvagter.

Betydning af andre faktorer

Er der viden om betydningen af andre faktorer fx lys, arbejdsopgaver eller organi-

sering på risiko for ulykker i forbindelse med natarbejde? Er der kontrolleret for

andre faktorer, som kan give ulykker?

Anbefalingerne er udarbejdet med fokus på betydningen af tilrettelæggelse af nat-

arbejde. Det er velkendt, at der er andre faktorer, som påvirker risikoen for både

ulykker og kræft. Ligeledes kan man forestille sig, at andre faktorer har betydning

for sammenhængen mellem natarbejde og risiko for ulykker og kræft. Selvom an-

befalingerne ikke eksplicit forholder sig til dem alle, så er der justeret for flere fak-

torer, eller de er håndteret i designet fx:

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 65: Orientering om AMR’s tilbagemelding vedr. anbefalinger om natarbejde



I flere undersøgelser er der justeret for en række faktorer - primært køn, al-

der og job. Det vil kræve en gennemgang af de enkelte studier at liste de

præcise faktorer, der er justeret for specifikt i de enkelte studier. Andre

faktorer som fx lys er der typisk ikke justeret eller undersøgt for. Men stu-

dierne anvender store datasæt, hvor der må formodes at være store for-

skelle i fx lysforhold på tværs af dem, der arbejder om natten.

Der er flere måder, man kan justere eller tage højde for forskelle i ekspone-

ring. I særligt de danske og de finske studier af ulykker, hvor der er meget

detaljerede data, sammenlignes natarbejdere med andre natarbejdere (i ste-

det for som standard med personer med dagarbejde), da dette øger sand-

synligheden for, at folk har samme typer jobs – og det er selve tilrettelæg-

gelsen af natarbejdet og ikke andre faktorer, der adskiller dem i den ekspo-

nerede gruppe og i kontrolgruppen.

Et særligt design er at anvende deltagerne som deres egne kontroller (så

man sammenligner fx ulykkesrisiko for den samme person, når vedkom-

mende har natarbejde vs. når vedkommende har dagarbejde). Dette design

sørger for at fastholde andre faktorer, som kunne tænkes at spille ind i sam-

menhængen mellem natarbejde og sygdom, fx stillingstype, a/b-menneske,

privatliv/små børn, præferencer, type af arbejdsplads ift. tempo (fx senge-

afd. vs. akutmodtagelse). Alle disse faktorer er ens/sammenlignelige, når

man tager samme persons risiko for ulykker efter en periode med nattevag-

ter og efter en periode med dagvagter, og effekten af disse faktorer er der-

med trukket ud (svarende til at der er justeret for den).

Hvad er betydningen af, hvad man laver om natten?

Arbejde med høj intensitet fx stor arbejdsmængde, tidspres og følelsesmæssige

krav er noget, der forskes i som en del af det psykosociale arbejdsmiljø. Der findes

noget – om end ikke meget – forskning om en række andre faktorer, der gør sig

gældende i et arbejde. F.eks. er der meget stærk forskning omkring sammenhæng

mellem krav og indflydelse, indsat-belønning etc. Men der er ikke forskning eller

særlige anbefalinger om tilrettelæggelse af arbejdstid under forhold med stor ar-

bejdsmængde, tidspres og følelsesmæssige krav i forhold til helbred og ulykker.

I arbejdet med de forskningsfaglige anbefalinger om tilrettelæggelse af natarbejde i

forhold til helbred og ulykker, er betydningen af, hvad man laver om natten, ikke

vurderet. NFA har ikke kendskab til, at der er lavet studier om dette, blandt andet

fordi det kræver store undersøgelser med mange natarbejdere, hvor man samtidigt

har viden om fx arbejdsmængde, tidspres og intensitet (som typisk undersøges med

spørgeskema, fordi det opleves individuelt), og allerhelst også har viden specifikt i

forbindelse med nattevagten og ikke bare generelt.

Forskerne kan derfor ikke vurdere betydningen af, hvad man laver om natten, men

det vurderes, at de biologiske mekanismer fx at være vågen om natten og deraf føl-

gende døgnrytmeforstyrrelser, manglende restitution og træthed er de stærkeste for-

klaringsparametre, og de ændres ikke umiddelbart ved den indholdsmæssige orga-

nisering af nattevagten.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 65: Orientering om AMR’s tilbagemelding vedr. anbefalinger om natarbejde

Kan helbreds- og sikkerhedsmæssige risici ved natarbejde afbødes ved at give

mere indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden?

Indflydelse er generelt en positiv faktor i arbejdsmiljøet. Det ved man blandt andet

fra den øvrige psykosociale forskning, hvilket fx afspejles i Krav-Kontrol-model-

len. I et stort dansk interventionsstudie (Prioritet arbejdstid) fandtes, at medarbej-

dere, der fik større indflydelse på tilrettelæggelsen af deres arbejdstid, rapporte-

rede, at de fik bedre arbejde-familielivsbalance og restitution. Et nyt finsk studie

har fundet, at hospitalsansatte, som fik større indflydelse på tilrettelæggelsen af de-

res arbejdstid, reducerede antallet af sygefraværsperioder generelt og specifikt ift.

sygefraværsperioder op til 3 dage med hhv. 6% og 7%. Der er NFA bekendt ikke

studier om, hvorvidt indflydelse på egen arbejdstid kan reducere risiko for ulykker

eller kræft i forbindelse med natarbejde. Effekten af at være vågen om natten anta-

ges at hænge sammen med nogle biologiske snarere end psykologiske faktorer. Det

undersøges nærmere i to igangværende studier: et studie om indflydelse på egen ar-

bejdstid og sygefravær (MinTid) og projekt FAST NAT, hvor NFA ser på de fysio-

logiske korttidseffekter blandt ansatte, der har (valgt at have) fast natarbejde.

Man kan i øvrigt se af den igangværende forskning, at der er en sammenhæng mel-

lem natarbejde og sygefravær. Her har man fat i nogle meget overordnede meka-

nismer og nogle meget store datasæt, hvor man ser en lignende negativ sammen-

hæng mellem natarbejde og sygefravær i langt de fleste både internationale og dan-

ske studier (se mere om dette under afsnit 4 om behov for yderligere forskning).

Betydning af forskellige grupper

Nogle brancher har en højere risiko for ulykker. Er fx ulykker undersøgt på andet

end social- og sundhedsområdet?

Studierne, som meta-analysen af ulykker (i artiklen om forskningsbaserede anbefa-

linger om tilrettelæggelse af natarbejde) er baseret på, stammer hovedsageligt fra

industrien. At natarbejde hænger sammen med øget risiko for ulykker på tværs af

køn, alder og brancher understøttes af studier på Arbejdskraft-undersøgelsen, hvor

data dækker et bredt udsnit af de erhvervsaktive i Danmark. Her findes det, at nat-

arbejdere har en øget risiko for ulykker på tværs af køn, alder og socioøkonomisk

status (SES). Desuden vurderes det, at de biologiske mekanismer fx at være vågen

om natten og deraf følgende døgnrytmeforstyrrelser, manglende restitution og træt-

hed er de stærkeste forklaringsparametre for sammenhængen mellem natarbejde og

risiko for ulykker, og de ændres ikke ved den indholdsmæssige organisering af nat-

tevagten. Man skal stadig være vågen om natten, uanset om man skal arbejde med

stillesiddende funktioner (f.eks. monitorering) eller arbejde med pleje eller anden

fysisk funktion.

Er der forskel på risikoen for kvinder og mænd fx fordi mænd ikke så hyppigt får

brystkræft?

Den nyeste evaluering fra det internationale kræftagentur (IARC) viser, at natar-

bejde sandsynligvis er kræftfremkaldende. Det bygger på studier af brystkræft, pro-

statakræft og tarm/endetarmskræft, som er hhv. den hyppigste kræftform hos kvin-

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 65: Orientering om AMR’s tilbagemelding vedr. anbefalinger om natarbejde

der (4,9 % nye brystkræfttilfælde i 2018) og mænd (4,7 % nye prostatakræfttil-

fælde i 2018) og den fjerdehyppigste (1,67 % nye tarm/endetarmskræfttilfælde i

2018) hos begge køn samlet. Kræftrisikoen er derfor relevant for både kvinder og

mænd.

Studier på Arbejdskraftundersøgelsen viser også, at både mænd og kvinder, der ar-

bejder om natten har øget risiko for ulykker.

Andre sårbare grupper (udover gravide)

Der er ikke fundet studier af sammenhænge mellem natarbejde og helbred/ulykker

blandt særligt sårbare grupper fx kronisk syge eller personer, der tidligere har haft

kræft. Det vil generelt være svært at gennemføre denne type studier, da det kræver

kohorter med store grupper af sårbare grupper, der arbejder om natten.

Yderligere forskning/anden international forskning relevant

for emnet.

Er der behov for mere forskning omkring de konkrete forskningsbaserede anbefa-

linger? Og/eller er der behov for mere forskning nationalt og internationalt om-

kring arbejdstidens tilrettelæggelse?

Der er mange temaer, man med fordel kan forske yderligere i, og det kan ikke ude-

lukkes, at der i fremtiden kommer resultater, som kan ændre anbefalingerne, men

der hvor forskningen står nu, fastholdes det, at der er fundet signifikant øget risiko

for ulykker og/eller kræft ved at have natarbejde i et omfang, der overstiger de

givne anbefalinger.

NFA følger løbende med i den internationale videnskabelige litteratur på området

og vurderer på nuværende tidspunkt, at det ikke vil give yderligere viden om tilret-

telæggelse af natarbejde og helbreds- og sikkerhedsrisici at gennemføre et egentligt

systematisk review og meta-analyse. Det bygges på:



Der er for nyligt (2019/2020) lavet en meget omfattende oversigt i

IARCs arbejde



Der er etableret et nordisk forskernetværk, der inden for det sidste år

har gennemgået resultaterne og anbefalingerne bredt dækkende for

hele Norden



Generelt er det vurderingen, at studierne på området er for forskellige

til, at man kan lave fx en meta-analyse. Således blev det vurderet, at

meta-analyserne ikke kunne bruges i IARCs undersøgelse af natar-

bejde.

I forbindelse med beslutningen om national strategi og nationale mål for arbejds-

miljøet i Danmark for 2021 og frem, står der i trepartsaftalen:

”Med

henblik på at sikre et mere dækkende mål for psykisk arbejdsmiljø er der be-

hov for mere viden og forskning om sammenhængen mellem risikofaktorer og hel-

bred. Det kan f.eks. omfatte stor arbejdsmængde og tidspres, høje følelsesmæssige

krav samt uklare og modstridende krav. Det vil tilsvarende være relevant med mere

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 65: Orientering om AMR’s tilbagemelding vedr. anbefalinger om natarbejde

forskning i arbejdsbetinget stress”

(Trepartsaftale om prioriterede nationale mål for

arbejdsmiljøindsatsen, december 2020, s. 5).

Arbejdstidens tilrettelæggelse er en af de risikofaktorer på det psykosociale om-

råde, hvorom man ved, at der er klare sammenhænge mellem nogle risikofaktorer

og bestemte helbredsudfald, mens der på andre risikofaktorer og helbredsudfald

fortsat mangler forskning. Dette gælder f.eks. de ovennævnte faktorer, hvor der

også i arbejdstidsforskningen vil blive sat fokus på, at der fremover skal forskes

yderligere i betydningen af natarbejde/skiftearbejde i kombination med stor ar-

bejdsmængde, tidspres og høje følelsesmæssige krav ved anvendelse af både kvan-

titative og kvalitative studier.

Derudover har NFA også fokus på at indhente finansiering til forskning omkring:



Risici ved kombinationer af forskellige måder at tilrettelægge natar-

bejde på. Er fx 3*8 timer eller 2*12 timer bedst sundheds- og sikker-

hedsmæssigt?

Viden om mekanismer, som kan styrke viden om årsagssammenhænge

fx ved brug af tidlige markører for kræft og kardiometabole syg-

domme.

Hvilken betydning har andre faktorer end tilrettelæggelse af arbejdsti-

den specifikt? og kan de afbøde nogle af de negative konsekvenser af

natarbejde? Det kan fx være forhold som fx timing af måltider og søvn,

lysforhold, indflydelse på egen arbejdstid, muligheder for restitution

og graden af psykosociale krav i arbejdet, som kan påvirkes på både

arbejdsplads- og individniveau. Der vil ofte være tale om målrettede

studier med færre personer og mere omfattende målinger, men andre

studiedesign med store datamængder kan også være relevante.

Flere brancher: Det kunne være relevant at lave mere detaljerede ana-

lyser i andre brancher end sundhedssektoren, hvor NFA har de bedste

data. Et pilotstudie sammen med CO-industri og DI har dog vist, at der

pt. ikke er data, der kan matche dem i Dansk Arbejdstidsdatabase

(DAD) i forhold til registerundersøgelser. Til gengæld gennemføres

andre mere mekanisme-orienterede studier på andre brancher og pri-

mært mænd fx MIDT om NATTEN i politiet og FAST NAT i indu-

strien, og nye dataindsamlinger på store kohorter på tværs af brancher

planlægges.

Fremmere og barrierer i forhold til implementering og udbredelse af

viden om tilrettelæggelse arbejdstid.



Konkret i forhold til tilrettelæggelsen af arbejdstid adresserer NFA p.t. de første

fire ovennævnte punkter i projektansøgninger (”Ulykkesrisiko ved vagtplaner”,

”Arbejdstid, restitution og helbred” og ”Tryg på natarbejde”) sendt til Arbejdsmil-

jøforskningsfonden og andre fonde.

Der er flere nationale og internationale studier i gang, men sandsynligheden for at

de som enkeltstudier flytter noget markant er ubetydelig. Der er ikke viden om

igangværende større oversigtsarbejder som fx IARCs evalueringer.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 65: Orientering om AMR’s tilbagemelding vedr. anbefalinger om natarbejde

Andet

Definitioner af natarbejde.

Den anvendte definition reflekterer den forskning, der er lavet, og som de forsk-

ningsbaserede anbefalinger bygger på. Selve definitionen af en nattevagt (mindst

tre timer mellem 23-06) er brugt i den finske lovgivning om natarbejde og anven-

des i forskning. Studier, der ikke har anvendt denne præcise definition, er dog også

medtaget, da forskning har vist, at mindre forskelle ikke har stor betydning for

klassifikationen af vagter i praksis.

Fokus er på natarbejde enten som del af skiftearbejde fx 2- eller 3-holdsskift eller

fast nat. Andre vagttyper fx aften, tidlig morgen eller rådighedsvagter er ikke ind-

draget i anbefalingerne. Studier som vedrører fast nat er inkluderet som datagrund-

lag i forhold til de konkrete anbefalinger, der hvor det er relevant. Det kan fx være i

sammenligning af antal dage i træk. Der er ikke lavet en egentlig anbefaling om til-

rettelæggelse af arbejdstiden som fast nat, da fast nat dækker over mange forskel-

lige måder at tilrettelægge natarbejdet på, og de forskningsbaserede anbefalinger er

mere præcise og handlingsanvisende. Desuden har studier som specifikt undersøger

helbreds- og ulykkesrisici i forbindelse med fast nat generelt lav statistisk styrke.

Hvordan skal man forstå ”sandsynligvis”, som det er brugt af IARC? Og hvad er

sikkerheden i ”kan føre til” i forbindelse med anbefalingerne?

IARC arbejder med fire kategorier:



Gruppe 1

Gruppe 2A

Gruppe 2B

Gruppe 3

Kræftfremkaldende for mennesker

Sandsynligvis kræftfremkaldende for mennesker

Muligvis kræftfremkaldende for mennesker

Kan ikke klassificeres

Arbejdsgruppen klassificerede natarbejde i gruppe 2A “sandsynligvis kræftfrem-

kaldende for mennesker” baseret på begrænset evidens for kræft i mennesker, til-

strækkelig evidens for kræft i dyrestudier og stærk mekanistisk evidens i dyrestu-

dier. Arbejdsgruppen konkluderede således, at der observeres en sammenhæng

mellem natarbejde og brystkræft, men grundet variationen i resultaterne kan bias

ikke udelukkes. Tilsvarende konkluderede arbejdsgruppen, at der er nogen evidens

for, at natarbejdere har større risiko for kræft i prostata og tyk/endetarm, men på

grund af få studier, og inkonsistente resultater kan bias ikke udelukkes. ”Sandsyn-

ligvis” er således den kategori, hvor sikkerheden er størst uden at være fuldstændig.

Formuleringen ”kan føre til” afspejler, at selvom den videnskabelige litteratur er

begrænset, er der studier, der finder signifikante sammenhænge, og at det under-

bygges af den store mængde videnskabelige litteratur om mulige mekanismer base-

ret på fysiologiske korttidseffekter. Såfremt den videnskabelig litteratur var inkon-

sistent, eller der ikke var signifikante fund, blev der ikke lavet en anbefaling.