Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del Bilag 64
Offentligt
2664129_0001.png
Folketingets beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
Orientering om udstedelse af ændret bekendtgørelse om
godkendelse af udbydere af de obligatoriske
arbejdsmiljøuddannelser
CVR 10172748
20. februar 2023
J.nr. 20235200029
2023-1422
Kære udvalgsmedlemmer
Jeg vil orientere jer om, at Arbejdstilsynet nu er klar til at udstede en ændret
bekendtgørelse om godkendelse af udbydere af de obligatoriske
arbejdsmiljøuddannelser.
Med ændringen indføres en 3-årig forsøgsordning, hvor udbyderne af den
netbaserede, obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af
arbejdsmiljøorganisationen (AMO) har mulighed for at gennemføre den fulde
netuddannelse virtuelt. Som det er i dag, indledes uddannelsen med 4 timers
tilstedeværelsesundervisning. Den nye forsøgsordning betyder, at udbyderne nu
kan vælge at gennemføre alle 22 timers undervisning som virtuel undervisning.
Det er det midlertidige AMO-udvalg, der har anbefalet at indføre
forsøgsordningen, som den daværende arbejdsmiljøforligskreds (V, LA, K, S, DF,
ALT, RV, SF) gav opbakning til i april 2022. Forsøgsordningen skal evalueres
inden udløbet af de 3 år.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 2023.
Bekendtgørelsen er vedlagt til orientering.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen