Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del Bilag 29
Offentligt
KL
Att. Morten Mandøe
Styrelsen for Arbejdsmarked
og Rekruttering
Vermundsgade 38
2100 København Ø
T +45 72 21 74 00
www.star.dk
Anmodning om redegørelse for systemunderstøttelsen af 225-
timersreglen
CVR 55568510
16. januar 2023
J.nr. 23/00498
Kære Morten Mandøe
Som KL er bekendt med, er revisionsfirmaet BDO i gang med at gennemføre en
fokusrevision af kommunernes administration af 225-timersreglen for Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering. Styrelsen er i forbindelse med en status fra BDO
på de foreløbige resultater fra fokusrevisionen blevet opmærksom på, at der i en
række kommuner er sket automatiske nedsættelser af borgeres ydelse som følge af
225-timersreglen uden, at kommunen først har truffet en afgørelse herom.
Fokusrevisionen ser bredt på kommunernes administration af 225-timersreglen og
ikke kun på problemstillingen om uretmæssig nedsættelse af hjælpen til ugifte. I
fokusrevisionen indgår 20 kommuner, og der gennemgås 15 sager i hver kommune,
i alt 300 sager. Den endelige rapport fra BDO forventes at foreligge i foråret 2023.
BDO har oplyst til styrelsen, at på baggrund af en gennemgang af sager i de 20
kommuner kan BDO foreløbigt konstatere, at ca. halvdelen af de 20 kommuner har
sager, hvor der er sket ydelsesnedsættelse som følge af 225-timersreglen, uden at
kommunen først har truffet afgørelse herom.
BDO oplyser hertil, at deres arbejde indikerer, at når oplysninger i Kommunernes
Ydelsessystem (KY) peger på, at en borger skal nedsættes i ydelse på grund af 225-
timersreglen, genererer systemet en opgave til ydelsescentret i kommunen om at
træffe afgørelse om, hvorvidt borgeren skal nedsættes i ydelse. Ifølge BDO’s for-
ståelse nedsætter KY dog efter en periode automatisk borgerens ydelse, uanset om
opgaven (i dette tilfælde afgørelse om nedsættelse) er fuldført eller ej inden for pe-
rioden. Ifølge BDO ses det derfor i flere sager, at borgerens ydelse er blevet nedsat,
uden at ydelsescentret i kommunen har truffet afgørelse herom.
Det er en gyldighedsbetingelse for nedsættelse i ydelsen, at kommunen har truffet
en afgørelse herom over for borgeren. Efter styrelsens vurdering kan en systemun-
derstøttelse, der automatisk kan nedsætte ydelsen, uden at opgaven (afgørelse) er
fuldført i systemet, indebære ulovlig systemunderstøttelse, da systemet medvirker
til ulovlig administration. Kommunerne har pligt til af egen drift at efterbetale de