Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del Bilag 268
Offentligt
2754053_0001.png
E
VALUERING AF FORSØG MED MERE ANSVAR
TIL ARBEJDSLØSHEDSKASSER
S
LUTEVALUERING FORÅRET
2023
Dato: Maj 2023
1
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 268: Første del af slutevalueringen af a-kasseforsøget
2754053_0002.png
SLUTEVALUERING
| INDHOLDSFORTEGNELSE
INDHOLDSFORTEGNELSE
Indledning
…………………………………………………………………………………………………………………………………………………….3
Datagrundlag
……………………………………………………………………………………………………………………………………..4
Begreber
………………………………………………………………………………………………………………………………………………7
Afsnit 1: Deltagelse og aktivitet blandt forsøgsdeltagere
……………………………………………………………….8
Afsnit 2: Tilfredshed og praksis i samtalerne
…………………………………………………………………………………..15
Del 1: Jobrettet fokus og jobformidling i samtalen med medlemmerne
Case 1: Jobsamtaler i HK’s a-kasse
……………………………………19
…………………………………………………………………………………21
Case 2: Jobsamtaler i Dansk Metals a-kasse
………………………………………………………………......28
Case 3: Jobsamtaler i 3F’s a-kasse ………..…………………………………………………………...............34
Eksempler på forberedelse og efterbehandling af jobsamtaler
…………………………………………37
Del 2: Samarbejde mellem a-kasser og jobcentre
…………………………………………..........................40
Case 1: Fællessamtaler hos Magistrenes a-kasse
……………………….…………………………………….43
Case 2: Fællessamtaler hos FOAs a-kasse
………………………………………………………………........48
Bilag
…............................................................................................................Separat dokument
2
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 268: Første del af slutevalueringen af a-kasseforsøget
2754053_0003.png
SLUTEVALUERING |
INDLEDNING
INDLEDNING
Introduktion til a-kasseforsøget
Som en del af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats fik ni udvalgte a-kasser som forsøg i
en 4-årig periode ansvaret for kontaktforløbet i opsigelsesperioden og de første tre måneder af
ledighedsforløbet for dagpengemodtagere. Forsøget skal være med til at styrke vidensgrundlaget
om betydningen af placeringen af kontaktforløbet og er forankret i Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering (STAR).
Der er udvalgt ni a-kasser, som deltager regionalt og landsdækkende i forsøget (ekskl. frikom-
muner). A-kasserne fremgår af tabellen til højre inkl. de forkortelser, der er anvendt i rapporten,
og antallet af kommuner, hvor a-kassen har fået tilladelse til at gennemføre forsøg. Som det ses af
tabellen til højre, er der stor forskel på antallet af kommuner i forsøget på tværs af a-kasserne.
Introduktion til evalueringen af forsøget
Rambøll Management Consulting har løbende foretaget evaluering af forsøget, og denne slut-
evaluering er den sidste af i alt tre rapporter. Derudover udarbejder Metrica en slutevaluering, der
viser job-effekten af forsøget.
Slutevalueringen indeholder såvel kvantitative som kvalitative resultater. De kvantitative resultater
belyser deltagelse og aktivitet i forsøget samt tilfredsheden blandt dagpengemodtagere i og uden
for forsøget. Derudover har Rambøll gennemført en praksisundersøgelse, hvor udvalgte a-kassers
praksis i forskellige typer af samtaler (jobsamtaler og først fællessamtale) beskrives kvalitativt i
dybden som caseeksempler. Eksemplerne kan fungere som læringsopsamling og gode eksempler
på, hvordan der i forsøget har været arbejdet med de to samtaletyper. Eksemplerne kan bl.a.
inspirere a-kasser og jobcentre.
Fem a-kasser er udvalgt til at deltage i praksisundersøgelsen, og der fokuseres på to temaer:
Forkortelse
3F-A
BUPL-A
Dansk Metal-A
FOA-A
FTF-A
HK-A
MA-A
Min-A
SL-A
Navn på a-kasser i forsøget
Fagligt Fælles Forbunds a-kasse
Børne- og Ungdomspædagogernes
Landsforbunds A-kasse
Dansk Metals a-kasse
Fag og Arbejdes A-kasse
Funktionærernes og Tjenestemændenes
Fælles Arbejdsløshedskasse
Handels- og Kontorfunktionærernes
Forbunds A-kasse
Magistrenes A-kasse
Min A-kasse
Socialpædagogernes A-kasse
Antal kommuner i
forsøget
55
7
83
83
36
45
4
10
83
Praksisundersøgelse af udvalgte a-kasser
Praksisundersøgelsen baserer sig på fem udvalgte a-kassers
praksis i forhold til jobsamtaler og fællessamtaler med medlemmer
samt det brede samarbejde med jobcentrene i forsøget. Der sættes
dermed fokus på få gode eksempler til inspiration.
Praksisundersøgelsen tilvejebringer ikke generaliserbar viden om
god praksis i jobrettede samtaler og i forhold til samarbejde med
jobcentre.
•
•
Tema 1: Jobrettet fokus og jobformidling i jobsamtaler med medlemmerne.
Caseeksempler fra 3F-A, HK-A og Dansk Metal-A
Tema 2: Samarbejde mellem a-kasser og jobcentre med fokus på fællessamtalen ved overgang
mellem a-kasse og jobcenter. Caseeksempler fra FOA-A og MA-A.
3
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 268: Første del af slutevalueringen af a-kasseforsøget
2754053_0004.png
SLUTEVALUERING |
INDLEDNING
DATAGRUNDLAG
Det kvalitative datagrundlag
i praksisundersøgelsen fokuserer på to temaer:
Jobrettet fokus og jobformidling i jobsamtalen med medlemmerne
og
Samarbejde mellem a-kasser og
jobcentre med fokus på fællessamtalen ved overgang.
Der indgår i alt fem a-kasser i undersøgelsen, som er udvalgt i samarbejde med STAR og på baggrund af de tidligere resultater i
evalueringen, jf. næste side.
Formålet med praksisundersøgelsen er at præsentere gode eksempler på, hvordan der er arbejdet med hhv. jobrettet fokus og jobformidling i jobsamtaler samt samarbejde mellem a-
kasser og jobcentre primært i fællessamtalen. Eksemplerne kan bl.a. inspirere a-kasser, som skal i gang med at implementere kontaktforløbet fra 2024. De fem a-kasser har ud fra få
guidelines* selv valgt, hvilken lokalafdeling og hvilke medarbejdere og medlemmer der har indgået i undersøgelsen. Alle a-kasser har valgt, at Rambøll skulle observere fysiske
samtaler faciliteret af jobkonsulenter med flere års erfaring. For så vidt angår fællessamtaler har a-kasserne valgt, at Rambøll skulle observere fællessamtaler med deltagelse af
jobkonsulenter fra hhv. a-kasse og jobcenter, som har samarbejdet i en årrække
–
også før forsøget.
Kvalitative datakilder
–
Jobrettet fokus og jobformidling i jobsamtalen med
medlemmerne
Besøg i tre lokalafdelinger (3F-A, HK-A og Dansk Metal-A). Der er foretaget i alt:
1) 10 observationer af jobsamtaler med medlemmer inkl. observation af
jobkonsulentens forberedelse og efterregistrering.
2) Ni telefoninterviews af ca. 30 minutters varighed med medlemmer, hvis samtaler
vi har observeret.
3) Tre opfølgende gruppeinterviews af ca. 1,5 times varighed med de
jobkonsulenter i a-kassen, som afholdte de observerede samtaler.
Både observationer og interviews har taget udgangspunkt i en fælles struktur bygget
op om forberedelse, selve samtalen og efterregistrering med fokus på, hvordan disse
faser kan støtte det jobrettede fokus og jobformidling i jobsamtalen. Således kan de
samme temaer belyses fra forskellige vinkler.
Kvalitative datakilder
–
Samarbejde mellem a-kasser og jobcentre, herunder
fællessamtalen ved overgang mellem a-kasse og jobcenter
Besøg i to lokalafdelinger (FOA-A og MA-A). Der er foretaget i alt:
1) Seks observationer af fællessamtaler mellem medlem, en konsulent fra a-kassen
og en konsulent fra jobcenteret (fra hhv. Københavns Kommune og Aarhus
Kommune).
2) Seks telefoninterviews af ca. 30 minutters varighed med medlemmer, hvis
samtaler vi har observeret.
3) To opfølgende gruppeinterviews af ca. 1,5 times varighed med de konsulenter fra
a-kasse og jobcenter, som afholdte de observerede samtaler.
For dette tema er der ikke systematisk observeret forberedelse og efterregistrering.
Interviewene tager udgangspunkt i en fælles skruktur med fokus på det gode
samarbejde generelt og den gode overlevering, herunder fællessamtalen. Således
kan de samme temaer belyses fra forskellige vinkler.
* Guidelines for udvælgelse af lokalafdeling og medlemmer: Lokalafdelinger, som har været en del af forsøget og medlemmer, der har deltaget i forsøget. Alle
observationer af samtaler skal være af samme type samtale. For temaet om jobrettet fokus og jobformidling har fokus været på jobsamtaler, som i nogle tilfælde har været
kombineret med rådighedssamtaler (bl.a. hos 3F-A). For temaet om samarbejde mellem a-kasser og jobcentre har fokus været på første fællessamtale, hvor både en
jobkonsulent fra a-kasse og en jobkonsulent fra jobcenter har været repræsenteret.
4
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 268: Første del af slutevalueringen af a-kasseforsøget
2754053_0005.png
SLUTEVALUERING |
INDLEDNING
DATAGRUNDLAG
Udvælgelse af a-kasser til slutevaluering
Til det første tema,
Jobrettet fokus og jobformidling i jobsamtalen med medlemmerne,
er følgende a-kasser
udvalgt til at indgå i slutevalueringen:
3F-A.
Rambølls midtvejsevaluering viser, at 3F-A arbejder aktivt med jobformidling, bl.a. via eget jobformid-
lingssystem
‘3F Jobformidling’
Andelen af forsøgsdeltagere, der får præsenteret et job, ligger højt i flere surveys
(se figur 11). Samtidig viser Metricas midtvejsevaluering af jobeffekten i forsøget, at den effekt, der på
tidspunktet for midtvejsevalueringen kunne påvises for de regionalt deltagende forsøgs-a-kasser, var drevet af
3F-A.
HK-A.
Rambølls midtvejsevaluering viser, at a-kassen beder deres medlemmer møde op til samtalerne med et
konkret stillingsopslag i hånden, hvilket sikrer, at fokus på job i jobsamtalerne bliver meget konkret fra starten.
Derudover ligger andelen af forsøgsdeltagere, der får præsenteret et job, højt i flere surveys (se figur 11).
Dansk Metal-A.
Rambølls midtvejsevaluering viser, at Dansk Metal-A arbejder aktivt med deres eget jobformid-
lingssystem
‘Metal
JobService’.
A-kassen
har arbejdet på denne måde før forsøgsperioden og har dermed lang
erfaring. Derudover ligger andelen af forsøgsdeltagere, der får præsenteret et job, højt i flere surveys (se figur
11).
Til det andet tema,
Samarbejde mellem a-kasser og jobcentre med fokus på fællessamtalen ved overgang
mellem a-kasse og jobcenter,
er følgende a-kasser udvalgt til at indgå i slutevalueringen:
FOA-A.
A-kassens statusrapporter viser, at der har været samarbejdet med jobcentrene før forsøget, og at
samarbejdet er blevet bedre, efter at forsøget startede. FOA-A er samtidig en stor a-kasse i forsøget, der
samarbejder med 83 kommuner.
MA-A.
A-kassens statusrapporter viser, at op mod hver tredje forsøgsperson fortsat er ledig efter tre måneder
og dermed overgår til jobcenteret. Der gennemføres derfor volumenmæssigt en del overgangsaktiviteter,
herunder fællessamtaler mellem a-kasse og jobcenter. MA-A er samtidig (rent samarbejdsmæssigt) en lille a-
kasse i forsøget, der samarbejder med fire kommuner.
5
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 268: Første del af slutevalueringen af a-kasseforsøget
2754053_0006.png
SLUTEVALUERING |
INDLEDNING
DATAGRUNDLAG
Det kvantitative datagrundlag
består dels af monitoreringsdata, der skal belyse
deltagelse og aktivitet i forsøget, dels tilfredshedsdata, der skal belyse forsøgs-
deltageres og ikke-forsøgsdeltageres oplevede tilfredshed med kontaktforløbet alt i alt
og med forskellige dele af indsatsen, bl.a. det jobrettede fokus.
Bemærk, at
tilfredshedsundersøgelsen
ikke
er en effektevaluering.
I under-
søgelsen måles tilfredsheden repræsentativt blandt hhv. forsøgsdeltagere og ikke-
forsøgsdeltagere, og der testes for, om den andel, der svarer, at de er tilfredse/enige
blandt forsøgsdeltagerne, er signifikant forskellig fra den andel, der svarer, at de er
tilfredse/enige blandt ikke-forsøgsdeltagerne. Undersøgelsesresultaterne siger ikke
noget om kausale sammenhænge, dvs. at resultaterne kan ikke sige, at det at være
med i forsøget er
årsag
til, at en person er mere tilfreds/enig.
For at beskrive respondenternes karakteristika er besvarelserne beriget med
registerdata fra Danmarks Statistik, herunder befolkningsregisteret (BEF) samt
registeret for højest fuldførte uddannelse (UDDF). Besvarelserne er også beriget med
oplysninger om beskæftigelse og forsørgelsesydelser fra STARs DREAM-register, jf.
bilaget.
Tilfredshedsdata
Data fra den halvårlige tilfredshedsundersøgelse blandt dagpengemodtagere i og
uden for forsøget er indsamlet i perioden 27. februar - 19. marts 2023 og
sammenlignet med tilsvarende data indsamlet i perioderne 1. marts - 18. marts
2021, 30. august - 20. september 2021, 28. februar - 18. marts 2022 samt
29. august - 20. september 2022. Siden Rambølls midtvejsevaluering er der
indsamlet to surveys.
Formålet er at belyse de to gruppers oplevede tilfredshed. Spørgeskemaet er sendt
ud til 9.268 og 31 pct. har svaret. Svarene fremstillet i rapportens afsnit 2 vægtes
baseret på respondenternes demografiske baggrund*, sådan at resultaterne er
repræsentative og generaliserbare inden for hhv. forsøgspopulationen og ikke-
forsøgspopulationen, jf. bilaget. Tre a-kasser (Dansk Metal-A, FOA-A og SL-A) er med
i forsøget i alle landets kommuner (ekskl. frikommuner), og dermed indgår der ingen
dagpengemodtagere fra disse a-kasser i ikke-forsøgspopulationen.
Respondenterne modtager spørgeskemaet, når de har haft mulighed for at have
mindst tre og maksimalt seks måneders ledighed, nogle har fået job, mens andre
fortsat er ledige.
Figurerne med svarfordelinger, der præsenteres igennem rapporten, afbilleder de
andele, der har svaret, at de er ‘tilfredse’ eller ‘meget tilfredse’; ‘enige’ eller ‘meget
enige’ osv. i forhold til det spørgsmål, der er stillet. Svarkategorierne er ‘meget
tilfreds/enig’, ‘tilfreds/enig’, ‘hverken eller’, ‘utilfreds/uenig’, ‘meget utilfreds/meget
uenig’ og ‘ved ikke’. Bilaget viser præcise spørgsmålsformulering og svarfordeling.
Monitoreringsdata
Monitoreringsdata indsamlet af STAR i perioden september 2020
–
januar 2023.
Formålet med monitoreringen er at belyse deltagelse og aktivitet i forsøget lands-
dækkende. En lang række indikatorer vedr. deltagere og aktivitet i forsøget kan
ses i de månedlige monitoreringsrapporter, der løbende udgives af STAR på
www.jobindsats.dk.**
*
Grundet manglende data er besvarelserne i tilfredshedsundersøgelsen ikke vægtet i den første måling i foråret ’21, og denne måling
er derfor ikke direkte
sammenlignelig med de resterende målinger. Vægtningen af svarene påvirker ikke resultaterne væsentligt.
** Det bemærkes, at opgørelsesmetoden for figur 7 og 8 i denne rapport er ændret sammenlignet med den tilsvarende opgørelse i midtvejsevalueringen (2022) og
årsrapporten (2021) og antallene er som følge heraf højere. Den tidligere opgørelsesmetode udelod (grundet strukturen af de underliggende monitoreringsdata) i 2021 i
størrelsesordenen 1.300-1.400 forsøgsdeltagere, som havde påbegyndt en indsats.
6
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 268: Første del af slutevalueringen af a-kasseforsøget
2754053_0007.png
SLUTEVALUERING |
INDLEDNING
BEGREBER
Nedenfor ses forklaring på begreber, der anvendes igennem rapporten.
Begreb
Forsøgsdeltagere
Begrebsforklaring
Borgere, der påbegynder et nyt dagpengeforløb i en af de ni a-kasser, der er med i forsøget, i kommuner, hvor a-kassen har fået tilladelse til at
gennemføre forsøg. A-kassen har ansvaret for at visitere til forsøget.
Borgere, der påbegynder et nyt dagpengeforløb i en kommune, hvor der ikke er givet tilladelse til forsøg. Disse borgere modtager normalindsatsen
(uanset a-kassemedlemskab).
Forsøgsdeltagere, der er visiteret til at modtage det tidlige kontaktforløb i deres a-kasse. Visiterede forsøgsdeltagere er i forsøget op til tre måneder,
svarende til op til 410 timers dagpengeforbrug (333 timer for deltidsforsikrede). Forsøgsdeltagere, som får job, inden de tre måneder i forsøget er
udløbet, forbliver registreret som omfattet af forsøget. Hvis personen melder sig ledig igen, fortsætter vedkommende sit kontaktforløb i forsøget, indtil
de tre måneder er opbrugte.
Forsøgsdeltagere, der afsluttes i forsøget, enten fordi de har modtaget deres fulde tre måneders forsøgsperiode eller grundet andre årsager, herunder at
de er udmeldt af a-kassen eller er flyttet til en anden kommune, der ikke er med i forsøget. Forsøgsdeltagere, som a-kassen vurderer, har behov for en
tidlig indsats i jobcenteret, afsluttes også i forsøget til det normale kontaktforløb i jobcenteret.
Forsøgsdeltagere, der er visiteret til forsøget, men endnu ikke er afsluttet i forsøget. Det bemærkes, at antallet af afsluttede forsøgsdeltagere i forsøget
er lavt, mens antallet af omfattede forsøgsdeltagere stiger over hele perioden. Dette skyldes, at dagpengeforbruget har været suspenderet fra januar -
juni 2021.
Ikke-forsøgsdeltagere
Visiteret til forsøg/
påbegyndt i forsøget
Afsluttet i forsøget
Omfattet af forsøget
Samtaler
Indsatser
Forskellige samtaletyper, dvs. CV-samtaler, jobsamtaler, fælles jobsamtaler samt rådighedssamtaler.
De aktiviteter (ud over samtaler) efter Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som forsøgsdeltagerne modtager. Dette inkluderer seks ugers jobrettet
uddannelse, løntilskud, rådighedsafprøvende tilbud, vejledning og opkvalificering samt virksomhedspraktik. Det er ikke muligt at skille vejledning fra
opkvalificering.
Medarbejderen har præsenteret medlemmet for et konkret stillingsopslag, som medlemmet kan søge.
A-kassen har gennem kontakt til en virksomhed og et medlem skabt et match, hvor et medlem er blevet ansat.
* Dette er Rambølls definition af begreberne.
Jobpræsentation*
Jobformidling*
7
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 268: Første del af slutevalueringen af a-kasseforsøget
2754053_0008.png
AFSNIT 1
DELTAGELSE OG AKTIVITET
BLANDT FORSØGSDELTAGERE
8
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 268: Første del af slutevalueringen af a-kasseforsøget
2754053_0009.png
SLUTEVALUERING |
DELTAGELSE OG AKTIVITET
DELTAGELSE OG AKTIVITET I FORSØGET
Indhold
Fokus i dette afsnit er forsøgsdeltagerne og de aktiviteter, de deltager i i forsøget. Vi beskriver den visitation, der foregår ind og ud af forsøget, samt hvilke samtaler og indsatser
forsøgsdeltagerne har modtaget i kontaktforløbet. Med forsøgsdeltagerne mener vi de personer, der påbegynder et nyt dagpengeforløb i en af de afdelinger i de ni a-kasser, der er
med i forsøget, jf. indledningen. Datagrundlaget består af de monitoreringsdata, som STAR indsamler og leverer til Rambøll. Opgørelserne indgår også i STARs månedlige
monitoreringsrapporter.
Hovedpointer
•
•
•
•
•
I alt 72.899 forsøgsdeltagere er
visiteret til forsøget
mellem september 2020 - januar 2023. Heraf er 29 pct. medlemmer af 3F-A og 1 pct. af Min-A.
I alt 39.003 nyledige dagpengemodtagere er
afsluttet i forsøget
i perioden.
Langt de fleste forsøgsdeltagere afsluttes, fordi forsøgsperioden udløber, dvs. at de har modtaget deres fulde tre måneders kontaktforløb i a-kassen og visiteres derfor til
videre kontaktforløb i jobcenteret. Deltagere udmeldt af a-kassen i forsøget udgør dog også en stor andel i nogle a-kasser (MA-A og Min-A).
For forsøgsdeltagere, som har modtaget indsatsen i den fulde forsøgsperiode, gælder det, at 73 pct. af dem har modtaget tre eller flere
samtaler.
Antallet af forsøgsdeltagere, der har været
omfattet af forsøget,
har været stigende i perioden mellem tredje kvartal 2020
–
tredje kvartal 2021. Mellem tredje kvartal 2021
og andet kvartal 2022 har antallet af deltagere omfattet af forsøget ligget stabilt på omkring 25.000 deltagere. Fra andet kvartal 2022 og frem til første kvartal 2023 er antallet
af deltagere omfattet af forsøget steget til knap 34.000.
I alt 10.915 forsøgsdeltagere har
påbegyndt en indsats eller tilbud
mellem september 2020 -
januar 2023. Flest har deltaget i ‘vejledning og opkvalificering’ (5.964) og
‘seks ugers jobrettet uddannelse’ (2.796).*
•
•
•
Andelen af forsøgsdeltagere, der fortsat er på dagpenge fire til 21 måneder efter påbegyndt ledighed, er 1-2 procentpoint mindre end andelen af ikke-forsøgsdeltagere, mens
det gælder for både forsøgsdeltagere og ikke-forsøgsdeltagere, at andelen, der er på dagpenge efter 26 uger, er 29 pct.
Seks måneder efter påbegyndt ledighed er 56 pct. af forsøgsdeltagerne i beskæftigelse, mens det gælder for godt 56,5 pct. af ikke-forsøgsdeltagerne (dette er
udelukkende et udtryk for beskrivende statistik og kan ikke fortolkes som en effekt af forsøget).
Rambølls slutevaluering samler kun op på hovedelementerne i de monitoreringsdata, som STAR indsamler. Interesserede kan læse mere om monitorering af forsøget i de månedlige
monitoreringsrapporter for forsøget, som STAR offentliggør på Jobindsats.dk. Rapporterne kan findes her:
https://jobindsats.dk/rapportbank/monitorering-af-forsog-og-ordninger/a-
kasseforsoget/.
. *Det bemærkes, at opgørelsesmetoden er ændret sammenlignet med den tilsvarende opgørelse i midtvejsevalueringen (2022) og årsrapporten (2021) og antallene er
som følge heraf højere. Den tidligere opgørelsesmetode udelod (grundet strukturen af de underliggende data) i 2021 i størrelsesordenen 1.300-1.400 forsøgsdeltagere,
som havde påbegyndt en indsats.
9
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 268: Første del af slutevalueringen af a-kasseforsøget
2754053_0010.png
SLUTEVALUERING |
DELTAGELSE OG AKTIVITET
DELTAGELSE OG AKTIVITET I FORSØGET
Fakta om samtaler og indsatser under covid-19
Følgende har i hovedtræk været gældende i 2021 og primo
2022:
•
•
•
Samtaler kunne afholdes telefonisk eller digitalt og tælle
med som obligatoriske samtaler i kontaktforløbet frem til 1.
august 2021.
Fra 20. december 2020 og indtil 15. april 2021 var der
skærpede rammer for beskæftigelsesindsatsen, hvor tilbud
og samtaler overvejende skulle gennemføres digitalt.
Fra 15. april 2021 blev det igen muligt at igangsætte
virksomhedsrettede tilbud med fysisk fremmøde på
virksomheder og tilbud om nytteindsats og øvrig vejledning
og opkvalificering med fysisk fremmøde til borgere i særlig
risiko for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet.
Fra 16. maj 2021 kunne der igen gives tilbud om øvrig
vejledning og opkvalificering samt nytteindsats med fysisk
fremmøde til alle borgere.
Efter 1. august 2021 skulle samtaler igen holdes i
overensstemmelse med de almindelige regler. Der var dog
enkelte overgangsregler frem til 1. september 2021.
Fra 1. september 2021 blev de resterende restriktioner som
følge af covid-19 ophævet på beskæftigelsesområdet.
Grundet stigende smitte med covid-19 mv. blev det fra 19.
december 2021 til og med 31. januar 2022 igen muligt at
afholde samtaler telefonisk eller digitalt, og samtalerne
kunne tælle med som obligatoriske samtaler i kontakt-
forløbet.
Fra 1. februar 2022 gjaldt ikke længere særlige restriktioner
for beskæftigelsesindsatsen.
•
•
•
Fakta om krav til samtaler de første tre måneder af kontaktforløbet i forsøget
•
•
I forsøget
er der krav om, at a-kassen skal afholde minimum to jobsamtaler, en fællessamtale med
jobcenteret samt en CV-samtale, der fx kan slås sammen med en jobsamtale, og en rådighedssamtale, der
fx kan slås sammen med fællessamtalen, dvs. minimum tre samtaler.
I normalindsatsen
er der krav om, at jobcenteret skal afholde minimum to jobsamtaler og en
fællessamtale med a-kassen, mens a-kassen skal afholde en CV-samtale og en rådighedssamtale, dvs.
minimum fem samtaler i alt.*
•
Der er i forsøget mulighed for sammenkobling af maksimalt to samtaler. Følgende samtaler må jf.
bekendtgørelsen for forsøget slås sammen: CV-samtale og jobsamtale, CV-samtale og fælles jobsamtale,
rådighedssamtale og jobsamtale samt rådighedssamtale og fælles jobsamtale.
•
*Det bemærkes, at i normalindsatsen er de fleste krav om samtaler i kontaktforløbet for dagpengemodtagere knyttet op på de første seks måneders ledighed. Der er ikke
krav om, hvornår kommunerne skal afholde de individuelle jobsamtaler i løbet af de seks måneder. Derfor bliver kravet om antallet af samtaler på tre måneder kunstig,
men medtages for at have et sammenligningsgrundlag.
10
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 268: Første del af slutevalueringen af a-kasseforsøget
2754053_0011.png
SLUTEVALUERING |
DELTAGELSE OG AKTIVITET
VISITATION TIL FORSØGET OG AFSLUTTET I FORSØGET
HOVEDPOINTER
•
•
•
I alt 72.899 forsøgsdeltagere er hen over perioden fra september 2020 - januar 2023
visiteret til forsøget, dvs. forsøgsdeltagere, der påbegynder et nyt dagpengeforløb i
en af de afdelinger i de ni a-kasser, der er med i forsøget.
Knap en ud af tre (29 pct.) af de visiterede er medlemmer af 3F-A.
Min-A (1 pct.) og BUPL-A (3 pct.) har i perioden færrest medlemmer med i forsøget.
Figur 1: Antal forsøgsdeltagere påbegyndt i forsøget fordelt på a-kasser (sep. 20 - jan. 23)
80.000
70.000
60.000
50.000
72.899
•
Forskellen i antal påbegyndte medlemmer på tværs af de ni a-kasser afhænger dels
af, hvor mange lokalafdelinger/kommuner den enkelte a-kasse har med i forsøget,
dels af en evt. forskel i ledighed på tværs af brancher i perioden.
40.000
30.000
20.000
10.000
0
29%
21.070
16%
11.652
14%
10.162
En analyse af de visiterede forsøgsdeltageres karakteristika er vedlagt i bilaget.
•
I alt 39.003 forsøgsdeltagere er afsluttet i forsøget* i perioden september 2020 -
januar 2023, dvs. de er stoppet i forsøget, enten fordi de har modtaget deres fulde
tre måneders forsøgsperiode eller grundet andre årsager, herunder at de er udmeldt
af a-kassen i forsøget, er flyttet til en anden kommune, der ikke er med i forsøget,
eller har behov for en tidlig indsats i jobcenteret.
Langt de fleste medlemmer afsluttes, fordi de har modtaget deres fulde tre måneders
forsøgsperiode og derfor visiteres til videre kontaktforløb i jobcenteret. Der er dog
variation i dette på tværs af a-kasser
–
fra 46 pct. i Min-A til 84 pct. i FOA-A.
Næstflest medlemmer afsluttes, fordi de udmeldes af deres a-kasse. Her er der også
variation på tværs af a-kasser
–
fra 6 pct. i FOA-A til 35 pct. i Min-A.
13%
9.652
11%
8.091
7%
5.440
Dansk
Metal-A
6%
4.044
SL-A
3%
1.898
BUPL-A
1%
890
Min-A
Samlet
3F-A
FTF-A
FOA-A
HK-A
MA-A
Figur 2: Afsluttede forløb fordelt på afslutningsårsager i a-kasserne (sep. 20 - jan. 23)
4%
2%
22%
1%
7%
10%
3%
5%
17%
0%
10%
6%
4%
1%
27%
3%
2%
29%
1%
1%
33%
4%
14%
1%
13%
16%
35%
83%
84%
67%
67%
65%
46%
Behov for tidlig
indsats/uddan-
nelsespålæg
Kommune ej i
forsøg
Udmeldt af a-
kasse i forsøg
Forsøgsperiode
afsluttet
•
•
72%
75%
71%
3F-A
BUPL-A
Dansk
Metal-A
FOA-A
FTF-A
HK-A
MA-A
Min-A
SL-A
Figurkilde: Monitoreringsdata indsamlet og opstillet af STAR.
* ‘Afsluttet i forsøget’ inkluderer forsøgsdeltagere med ‘behov for tidlig indsats/uddannelsespålæg’, forsøgsdeltagere, der er ‘udmeldt
af a-kasse
i forsøg’ eller bor i en
‘kommune uden for forsøget’ samt forsøgsdeltagere, hvor ‘forsøgsperioden er afsluttet’. Forsøgsdeltagere, der går job inden for
tre måneder, indgår som en del af
forsøget og registreres først som afsluttet i forsøget efter tre måneders ledighed/forbrug af dagpenge.
11
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 268: Første del af slutevalueringen af a-kasseforsøget
2754053_0012.png
SLUTEVALUERING |
DELTAGELSE OG AKTIVITET
OMFATTET AF FORSØGET OG SAMTALER I KONTAKTFORLØBET
HOVEDPOINTER
•
Der har været en jævn stigning i antallet af deltagere omfattet af forsøget* i perioden
mellem tredje kvartal 2020 - tredje kvartal 2021. Mellem tredje kvartal 2021 og
andet kvartal 2022 har antallet af deltagere omfattet af forsøget ligget stabilt på
omkring 25.000 deltagere. Fra andet kvartal 2022 og frem til første kvartal 2023 er
antallet af deltagere omfattet af forsøget steget til knap 34.000. Deltagere omfattet af
forsøget dækker over alle forsøgsdeltagere, der er visiteret til forsøget, men endnu
ikke er afsluttet i forsøget.
Det stigende antal forsøgsdeltagere omfattet af forsøget frem mod tredje kvartal
2021 hænger sammen med, at dagpengeforbruget var suspenderet i perioden januar
- juni 2021. Dette medførte, at forsøgsdeltagerne blev i forsøget længere end de
planlagte tre måneder (idet forsøgsperioden opgøres pba. dagpengeforbrug).
I alt 73 pct. af forsøgsdeltagerne, som har haft den fulde forsøgsperiode i a-kassen,
har modtaget tre eller flere samtaler. Kravene til samtaler er angivet i boksen på side
9.
Figur 4: Antal forsøgsdeltagere omfattet af forsøget ultimo måneden (sep. 20 - jan. 23)
40.000
35.000
30.000
25.000
20.000
15.000
10.000
5.000
0
2020K3
2020K4
2021K1
2021K2
2021K3
2021K4
2022K1
2022K2
2022K3
2022K4
2022K4 2023K1
2.844
9.155
19.098
25.239
26.524
25.527
27.734
29.205
30.369
31.733
33.896
Figur 3: Andel forsøgsdeltagere afsluttet i forsøget, som har haft hhv. 0, 1, 2 eller 3+
samtaler (sep. 20 - jan. 23)
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
1%
0
8%
1
18%
2
3+
73%
•
•
Figurkilde: Monitoreringsdata indsamlet og opstillet af STAR.
* ‘Omfattet af forsøget’ inkluderer både ledige forsøgsdeltagere og forsøgsdeltagere, der er gået i arbejde inden for tre måneder.
Dette skyldes, at forsøgsdeltagere,
der går i job inden for tre måneder, indgår som en del af forsøget og først registreres som afsluttet i forsøget efter tre måneder.
12
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 268: Første del af slutevalueringen af a-kasseforsøget
2754053_0013.png
SLUTEVALUERING |
DELTAGELSE OG AKTIVITET
OVERLEVELSESKURVER OG ARBEJDSMARKEDSSTATUS
HOVEDPOINTER
•
•
•
•
Andelen af forsøgsdeltagere, der fortsat er på dagpenge fire til 21 uger efter
påbegyndt ledighed, er marginalt lavere end den tilsvarende andel af ikke-
forsøgsdeltagerne (til højre).
Efter 26 uger er andelen af personer på dagpenge den samme for forsøgsdeltagere
(29 pct.) og ikke-forsøgsdeltagere (29 pct.).
Opgørelser af arbejdsmarkedsstatus seks måneder efter påbegyndt ledighed viser, at
omtrent samme andel blandt forsøgsdeltagerne (56,0 pct.) og ikke-forsøgsdeltagerne
(56,5 pct.) er i beskæftigelse.
Tilsvarende er knap hver tredje i begge grupper, hhv. 29,3 pct. og 29,5 pct., på
dagpenge et halvt år efter påbegyndt ledighed.
Figur 5: Andel på dagpenge 0-26 uger efter påbegyndt ledighed (sep. 20 - mar. 22)
100%
80%
79%
60%
40%
20%
100%
81%
65%
63%
49%
41%
48%
40%
35%
34%
29%
29%
Forsøgsdeltagere
Ikke-forsøgsdeltagere
Figurerne viser beskrivende statistik og kan ikke fortolkes som en effekt af forsøget.
0%
0
4
8
13
17
21
26
Figur 6: Arbejdsmarkedsstatus seks måneder efter påbegyndt ledighed (sep. 20 - mar. 22)
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Beskæftigelse
Dagpenge
Sygedagpenge
Barsel, pension mv.
Selvforsørgelse
Uddannelse
Anden overførselsindkomst mv.
6,0%
5,2%
3,8%
4,7%
29,3%
29,5%
56,0%
56,5%
Forsøgsdeltagere
Ikke-forsøgsdeltagere
1,9%
1,9%
2,6%
1,9%
0,4%
0,3%
Figurkilde: Monitoreringsdata indsamlet og opstillet af STAR.
Note: Både overlevelseskurverne og arbejdsmarkedsstatus er udelukkende et udtryk for beskrivende statistik. Det er ikke muligt at foretage en direkte sammenligning
af virkningen af forsøget ud fra disse data. For en effektevaluering af forsøget henvises til Metrica (2022):
Effektstudie af forsøg med mere ansvar til arbejdsløsheds-
kasser
–
midtvejsevaluering,
der kan findes her:
https://star.dk/om-styrelsen/publikationer/2022/05/effektstudie-af-forsoeg-med-mere-ansvar-til-
arbejdsloeshedskasser/.
Metrica foretager slutevaluering af forsøget i sommeren 2023.
13
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 268: Første del af slutevalueringen af a-kasseforsøget
2754053_0014.png
SLUTEVALUERING |
DELTAGELSE OG AKTIVITET
INDSATSER TIL MEDLEMMER I FORSØGET
HOVEDPOINTER
•
•
•
I perioden september 2020 - januar 2023 har 10.915 personer påbegyndt et LAB-
tilbud i forsøget.
Hos 3F har 4.225 personer påbegyndt et LAB-tilbud, mens det er 106 personer hos
Min-A. Dette skal ses i sammenhæng med, at 3F-A har flest forsøgsdeltagere og Min-
A har færrest, og at ledigheden varierer på tværs af brancher i perioden.
Over halvdelen (55 pct.) af de personer, der påbegynder et LAB-tilbud, starter i
vejledning og opkvalificering (5.964 personer), 26 pct. er i seks ugers jobrettet
uddannelse (2.796 personer), mens 19 pct. er i virksomhedspraktik (2.049
personer).
Få påbegynder løntilskud (102) eller rådighedsafprøvende tilbud (<5).
Figur 7: Antal personer, der har påbegyndt en indsats eller et tilbud fordelt på
a-kasser (sep. 20 - jan. 23)
12.000
10.000
8.000
6.000
4.000
2.000
117
0
3F-A
BUPL-A
Dansk
Metal-A
FOA-A
FTF-A
HK-A
MA-A
Min-A
SL-A
Samlet
1.443
1.592
756
1.401
859
416
10.915
4.225
•
106
Figur 8: Antal personer, der har påbegyndt en indsats eller et tilbud fordelt på
indsatskategorier (sep. 20 - jan. 23)
12.000
10.000
8.000
6.000
4.000
2.000
102
0
<5*
Vejledning og Virksomhedspraktik
opkvalificering
Samlet
Seks ugers jobrettet Løntilskud Rådighedsafprøvende
tilbud
uddannelse
2.796
5.964
10.915
2.049
Figurkilde: Monitoreringsdata indsamlet og opstillet af STAR. Note: Opgørelserne viser antal personer, der i forsøgsperioden har fået et af fem tilbud eller indsatser.
Opgørelsen er foretaget ved at summere unikke antal forsøgsdeltagere, der i en given måned har været omfattet af forsøget eller afsluttet det i selvsamme måned og har
deltaget i en indsats eller et tilbud. Definitionerne følger STARs kravspecifikation til monitoreringdata. Det bemærkes, at opgørelsesmetoden for figur 7 og 8 er ændret
sammenlignet med den tilsvarende opgørelse i midtvejsevalueringen (2022) og årsrapporten (2021) og antallene er som følge heraf højere. Den tidligere
opgørelsesmetode udelod (grundet strukturen af de underliggende data) i 2021 i størrelsesordenen 1.300-1.400 forsøgsdeltagere, som havde påbegyndt en indsats.
* Præcis andel og antal kan ikke vises grundet for få observationer (datadiskretion).
14
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 268: Første del af slutevalueringen af a-kasseforsøget
2754053_0015.png
AFSNIT 2
TILFREDSHED OG PRAKSIS I
SAMTALERNE
15
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 268: Første del af slutevalueringen af a-kasseforsøget
2754053_0016.png
SLUTEVALUERING |
TILFREDSHED OG PRAKSIS I SAMTALERNE
INDLEDNING
Indhold
Fokus i dette afsnit er dagpengemodtagernes tilfredshed med de første tre måneder af kontaktforløbet samt a-kasser og jobcentrenes praksis i samtaler med medlemmer. Afsnittet er
baseret på en praksisundersøgelse blandt fem udvalgte a-kasser (HK-A, 3F-A, Dansk Metal-A, MA-A, FOA-A), hvor der er foretaget besøg hos fem lokalafdelinger. Her har Rambøll
observeret i alt 16 samtaler (jobsamtaler og fællessamtaler) med fokus på temaerne
Jobrettet fokus og jobformidling i jobsamtalen med medlemmerne
og
Samarbejde mellem a-
kasser og jobcentre med fokus på fællessamtalen ved overgang.
Der er gennemført fem fællesinterviews med jobkonsulenter fra a-kasserne og de deltagende jobcentre og 15
individuelle interviews med medlemmerne fra de observerede samtaler. Derudover bygger afsnittet på resultater fra den landsdækkende og repræsentative spørgeskemaundersøgelse
blandt forsøgsdeltagere og ikke-forsøgsdeltagere, hvor fokus er på tilfredshed med kontaktforløbet. Resultater fra de seneste statusrapporter fra alle ni forsøgskasser inddrages, hvor
det er relevant.
Hovedpointer fra tilfredshedsundersøgelsen
•
•
•
•
•
Ligesom i de fire foregående målinger viser tilfredshedsundersøgelsen fra foråret 2023, at forsøgsdeltagerne har en
systematisk højere tilfredshed
sammenlignet med
ikke-forsøgsdeltagerne, der modtager deres kontaktforløb i jobcentrene. Forskellen er statistisk signifikant for alle de seks centrale spørgsmål i undersøgelsen.
63 pct. af forsøgsdeltagerne er samlet set
tilfredse med deres kontaktforløb,
mens det er 46 pct. af ikke-forsøgsdeltagerne. Tilfredsheden varierer mellem 57 pct. og 74
pct. på tværs af de ni a-kasser. Samtidig er 68 pct. af forsøgsdeltagerne
tilfredse med den jobrettede vejledning,
mens det er 41 pct. af ikke-forsøgsdeltagerne.
Under halvdelen (48 pct.) af forsøgsdeltagerne har
øget deres tro på at kunne komme i arbejde,
mens det gælder for 35 pct. af ikke-forsøgsdeltagerne. På tværs af a-
kasser varierer andelen fra 37 pct. i FTF-A til 62 pct. i Min-A.
Under halvdelen (47 pct.) af forsøgsdeltagerne og godt en tredjedel (32 pct.) af ikke-forsøgsdeltagerne siger, at de er blevet
præsenteret for stillingsopslag og
jobåbninger,
de kan søge nu og her. På tværs af a-kasser varierer andelen fra 22 pct. i MA-A til 71 pct. i Dansk Metal-A.
Lidt under to ud af tre i forsøget (64 pct.) oplever, at deres samtaler slutter med, at de sammen med jobkonsulenten lægger en konkret
plan for jobsøgningen.
Dette
gælder for godt halvdelen uden for forsøget (53 pct.).
Udvikling i tilfredshed
•
•
•
•
Det gælder for alle seks centrale spørgsmål præsenteret i rapporten, at
forskellen i andelen af tilfredse forsøgsdeltagere og tilfredse ikke-forsøgsdeltagere er
vokset
fra den anden tilfredshedsundersøgelse (efteråret 2021) til den nyeste tilfredshedsundersøgelse (foråret 2023)*.
I den nyeste tilfredshedsmåling (foråret 2023) er andelen af forsøgsdeltagere, der samlet set er tilfredse med deres kontaktforløb, således 17 procentpoint højere end andelen
af ikke-forsøgsdeltagere.
I den anden tilfredshedsmåling (efteråret 2021) var forskellen 6 procentpoint.
Forskellen mellem andelen af forsøgsdeltagere og andelen af ikke-forsøgsdeltagere, der oplever at blive præsenteret for stillingsopslag og jobåbninger, er steget fra 7
procentpoint i anden tilfredshedsmålingen (efteråret 2021) til 15 procentpoint i den nyeste tilfredshedsmåling (foråret 2023).
*
Grundet manglende data er besvarelserne i tilfredshedsundersøgelsen ikke vægtet i den første måling i foråret ’21, og denne måling
er derfor ikke direkte
sammenlignelig med de resterende målinger. Den nyeste tilfredshedsmåling sammenlignes derfor med den anden måling i stedet for den første måling.
16
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 268: Første del af slutevalueringen af a-kasseforsøget
2754053_0017.png
SLUTEVALUERING |
TILFREDSHED OG PRAKSIS I SAMTALERNE
SAMLET TILFREDSHED MED KONTAKTFORLØBET
Tilfredshedsundersøgelsen
viser, at:
•
63 pct. af forsøgsdeltagerne alt i alt er tilfredse med kontaktforløbet, mens det er 46 pct.
af ikke-forsøgsdeltagerne (figur 9).
•
Andelen af tilfredse forsøgsdeltagere er således 17 procentpoint højere, og forskellen er
signifikant.
•
Andelen af tilfredse forsøgsdeltagere varierer på tværs af a-kasser med 17 procentpoint
–
fra 57 pct. i FTF-A til 74 pct. i BUPL-A.
•
Andelen af tilfredse er siden efterårets måling steget med 4 procentpoint for forsøgs-
deltagerne (ikke signifikant) og med 3 procentpoint for ikke-forsøgsdeltagerne (ikke
signifikant).
•
Andelen af forsøgsdeltagere, der er tilfredse, har været højere end andelen af ikke-
forsøgsdeltagere i alle fem målinger (figur 10).
Forsøgsdeltagerne bliver spurgt, om de er tilfredse med samtalerne i a-kassen, mens ikke-
forsøgsdeltagerne bliver spurgt, om de er tilfredse med samtalerne i jobcenteret.
Resultaterne med lille antal respondenter (n) bør fortolkes med forsigtighed.
Figur 10: Udvikling i antal tilfredse forsøgsdeltagere og ikke-forsøgsdeltagere
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Forår '21*
Efterår '21
Forår '22
Efterår '22
Forår '23
58%
54%
50%
43%
68%
60%
62%
Forsøgsdeltagere
Ikke-forsøgsdeltagere
Figur 9: Hvor tilfreds er du alt i alt med kontaktforløbet?
Andel i og uden for forsøget, som er tilfredse
HK-A BUPL-A Ikke-forsøg Forsøg
Forår '23 (1171)
Efterår '22 (1207)
Forår '23 (1389)
Efterår '22 (1232)
46%
43%
63%***
59%***
Andel i forsøget, som er tilfredse, efter a-kassemedlemskab
Forår '23 (17)
Efterår '22 (22)
Forår '23 (175)
Efterår '22 (209)
Forår '23 (64)
Efterår '22 (85)
Forår '23 (307)
Efterår '22 (213)
Forår '23 (154)
Efterår '22 (162)
Forår '23 (80)
Efterår '22 (66)
Forår '23 (188)
Efterår '22 (222)
Forår '23 (166)
Efterår '22 (195)
Forår '23 (#)
Efterår '22 (25)
63%
51%
58%
52%
57%
59%
61%
50%
65%
62%
62%
68%
43%
69%
68%
66%
74%
59%
63%
46%
* Grundet manglende data er besvarelserne i tilfredshedsundersøgelsen ikke
vægtet i den første måling i foråret ’21, og denne måling er derfor ikke direkte
sammenlignelig med de resterende målinger. Vægtningen af svarene påvirker
ikke resultaterne væsentligt.
Figurkilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af STAR og Rambøll.
# Andel kan ikke beregnes pga. for få observationer (datadiskretion).
*** Forskellen mellem ‘forsøg’ og ‘ikke-forsøg’ er statistisk signifikant på
0,1 pct.-niveau. Det betyder, at andelen, der svarer, at de er tilfredse, med stor
sikkerhed er forskellig i de to gruppe
–
eller med andre ord, at sandsynligheden
for, at forskellen er tilfældig, er under 0,1 pct.
Min-A
Dansk
FTF-A FOA-A Metal-A MA-A
3F-A
SL-A
17
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 268: Første del af slutevalueringen af a-kasseforsøget
2754053_0018.png
DEL 1
JOBRETTET FOKUS OG
JOBFORMIDLING I
JOBSAMTALER MED
MEDLEMMERNE
Indhold
I dette afsnit præsenteres tværgående pointer om forberedelse, gennemførelse
og efterbehandling af jobsamtaler i tre lokalafdelinger hos hhv. HK-A, 3F-A og
Dansk Metal-A.
De cases, der præsenteres i det følgende, er gode eksempler på, hvordan der
kan arbejdes med jobrettefokus og jobformidling i jobsamtalerne, ud fra hvad
der er observeret i de tre lokalafdelinger, men det er ikke nødvendigvis den
eneste måde at gøre det på.
Pointerne i del 1 er baseret på:
•
•
•
Observation af 10 fysiske jobsamtaler, udvalgt af de tre a-kasser.
Tre fællesinterviews (et i hver lokalafdeling) med de jobkonsulenter, som
har gennemført de observerede samtaler (jobkonsulenter med flere års
erfaring).
Ni individuelle interviews med medlemmer fra de observerede jobsamtaler.
Resultater fra tilfredshedsundersøgelsen og de seneste statusrapporter fra alle
ni forsøgskasser inddrages, hvor det er relevant.
Forkortelser
Jobkonsulent i a-kassen: JKA
Jobkonsulent i jobcenter: JKJ
Jobcenter: JC
A-kasse: AK
Medlem: M
18
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 268: Første del af slutevalueringen af a-kasseforsøget
2754053_0019.png
SLUTEVALUERING
| JOBRETTET FOKUS OG JOBFORMIDLING I JOBSAMTALER MED MEDLEMMERNE
TVÆRGÅENDE POINTER
•
•
•
•
Jobkonsulenter fra a-kasserne navigerer sikkert i jobsamtalen og har
fokus på jobrettede emner,
fx søgning af konkrete jobs eller
sparring forud for en jobsamtale. Det viser observationer af 10 jobsamtaler faciliteret af jobkonsulenter med flere års erfaring.
I samtalen tages udgangspunkt i
medlemmets nuværende situation
og konkrete
behov for individuel vejledning.
Denne
konklusion går igen fra midtvejsevalueringen.
Krav til medlemmet
italesættes løbende i samtalen og skrives til referat, fx krav til jobsøgning og registreringer i Joblog.
På tværs af de tre a-kassers lokalafdelinger gøres der brug af
anerkendende, coachende og motiverende samtaleteknikker.
Kombineret med fx at synliggøre, at der er flere veje til drømmejobbet, eller at tale om brancheskifte, skabes der
motivation og
ejerskab hos medlemmet.
Det viser fællesinterviews og observationer.
Ved mere end halvdelen af de observerede samtaler blev der
præsenteret konkrete jobåbninger
for medlemmet, fordi
jobkonsulenten i forberedelsen havde vurderet det relevant. Eksempelvis hvis oplysninger i jobloggen indikerer, at medlemmet har
svært ved at finde relevante jobs at søge, eller hvis der er tvivl om jobønskerne. Det viser observationerne.
Jobopslag medbringes på print eller fremvises på skærm, og medlemmet får tid til at læse opslagene igennem under samtalen,
hvorefter de drøftes.
De interviewede medlemmer oplever det som en hjælp, og at det hjælper dem frem mod job. Det siger de i interviews.
I mange af de observerede samtaler gives der
sparring og feedback på ansøgningsmateriale
eller det nævnes som et ‘stående
tilbud’.
Måder at bringe medlemmets eget netværk
i spil drøftes også i flere samtaler, ligesom jobkonsulenterne nyttiggør deres
professionelle kontakter til at bringe medlemmerne tættere på job, fx ved at henvise til specifikke medarbejdere i virksomheder, hos
kursusudbydere eller vikarbureauer. Det viser observationerne.
Behovet for individuel vejledning
er i fokus, når jobkonsulenterne
forbereder sig
til en jobsamtale. Her skabes overblik over
medlemmets jobsøgning og ansøgningsmateriale ved opslag i Joblog og jobmål i Min Plan. Det seneste referat udgør en vigtig del af
forberedelsen. I
efterbehandlingen
lægges der primært vægt på at sammenfatte et kort og tydeligt referat i Min Plan, enten mens
medlemmet er til stede eller efterfølgende. Det viser observationerne.
De ni interviewede medlemmer er tilfredse med samtalerne og det, de får ud af dem. Meget få siger, at de ikke får et udbytte.
Flere nævner, at de
oplever, at de på den ene eller anden måde har fået hjælp
til at komme videre og se nye muligheder.
Eksempelvis nye indsigter i forhold til at søge bredere, at der kan være flere veje til drømmejobbet, hvordan ansøgningsmateriale
kan gøres skarpere, hvordan man anvender jobdatabaser osv.
•
EKSEMPLER PÅ JOBRETTEDE
EMNER I SAMTALER MED
MEDLEMMER
Mange jobrettede emner går
igen i de 10 observerede
jobsamtaler på tværs af de tre
lokalafdelinger. Følgende emner
er noteret talt om/drøftet i en
eller flere samtaler:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Præsentation af jobåbninger
Formidling af konkrete jobs
Jobformidling via kontakt til
vikarbureau
Brug af netværk (medlem og
jobkonsulent)
Vejledning i søgning på
Jobnet
Sparring og feedback på
ansøgningsmateriale og i
forhold til bredere jobsøgning
Motivation til realistisk
jobsøgning
Sparring om brancheskifte
Hjælp til at finde relevant
kursus/opkvalificering
Krav til jobsøgning.
•
•
•
•
•
•
•
19
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 268: Første del af slutevalueringen af a-kasseforsøget
2754053_0020.png
CASE 1
Jobsamtaler i
HK’s A-kasse
Kort om
Handels- og kontorfunktionærernes Forbunds A-kasse har over 180.000
medlemmer, hvoraf de fleste arbejder med administrative opgaver.
Data fra denne case bygger på et casebesøg med observationer af fire
jobsamtaler mellem medlemmet og en jobkonsulent fra lokalafdelingen samt et
fællesinterview med tre jobkonsulenter. Efterfølgende er der afholdt tre
telefoninterviews med de medlemmer, hvis samtaler blev observeret.
20
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 268: Første del af slutevalueringen af a-kasseforsøget
2754053_0021.png
SLUTEVALUERING |
JOBRETTET FOKUS OG JOBFORMIDLING I JOBSAMTALER MED MEDLEMMERNE
GENNEMFØRELSE AF SAMTALER
Præsentation af konkrete jobs
Jobkonsulenterne (JKA) i HK-A vælger somme tider at præsentere konkrete jobopslag for medlemmet (M)
til jobsamtalen. Det fortæller
JKA’erne
under fællesinterview. Eksempelvis hvis oplysninger i jobloggen
indikerer, at M har svært ved at finde relevante jobs at søge, eller hvis M er i tvivl om sine jobønsker. En
JKA siger:
Jeg vidste ikke, hvad [job og branche, red.] M kom fra og søgte ind i. Derfor valgte jeg i
samtalen at præsentere M for opslag, fordi M’s
joblog var tom. Jeg kunne godt have ønsket, at M
selv havde noget konkret at byde ind med, og der var M meget ukonkret. Så brugte jeg opslaget
til at sige, at det her kan være et eksempel til inspiration
–
der findes også de her arbejdspladser,
kunne det være noget?
Konkrete jobopslag kan dermed anvendes til at igangsætte refleksion over M’s ønsker til et fremtidigt job.
I de af de 10 observerede jobsamtaler, hvor JKA præsenterer konkrete jobåbninger, lader JKA M læse
jobopslagene let igennem, hvorefter opslagene bruges som afsæt for at tale om jobmulighederne.
Eksempelvis ved at stille spørgsmål om M’s oplevelse af jobopslagets relevans samt at forsøge at forstå
M’s eventuelle forbehold over for at søge jobbet.
Medlemmerne oplever, at det hjælper dem fremad i deres jobsøgning, når
JKA’erne
præsenterer dem for
konkrete jobopslag. Et medlem fortæller i interview:
Det var meget hjælpsomt, at JKA tog dem [tre jobopslag, red.] med. Nu sidder jeg her på
jobcenteret og skal ind og kigge [på Jobnet, red.], så jeg havde nok fundet dem, men jeg
havde nok været tættere på ansøgningsfristens udløb.
I tilfredshedsundersøgelsen svarer knap halvdelen af forsøgsdeltagerne (47 pct.), at de ved samtalerne
blev præsenteret for stillingsopslag og jobåbninger, de kunne søge nu og her, jf. figur 11. Samtidig
oplever et stort flertal (83 pct.), at de stillingsopslag og jobåbninger, som a-kassen præsenterede dem
for, var relevante for deres jobsøgning, jf. figur 4 i bilaget. Den tilsvarende andel for ikke-forsøgsdel-
tagere er 61 pct. Godt to ud af tre forsøgsdeltagerne (68 pct.) er samlet set tilfredse med den jobrettede
vejledning, de har modtaget ved samtalerne, jf. figur 13. Det samme gælder for godt fire ud af 10 (41
pct.) dagpengemodtagerne uden for forsøget.
EKSEMPEL PÅ FORMIDLING AF KONKRETE JOBS
Ved en observeret jobsamtale har JKA umiddelbart inden samtalen
fundet tre jobopslag, som JKA vurderer matcher M’s
kvalifikationer. Til samtalen præsenterer JKA kort de enkelte
opslag med fokus på geografi, da M er afhængig af offentlig
transport.
M skimmer hurtigt jobopslag på print, og JKA spørger til relevans:
Så det var egentlig tre stillinger, som jeg tænkte var
forholdsvis relevante for dig. Og nu har du i hvert fald
oplysninger, så du har mulighed for at tage telefonisk
kontakt til vikarbureauerne. Ville det være noget, du
tænker, du vil søge?
M forklarer, at der er et problem med en af stillingerne, da det er
aftenhold, og at det ikke hænger sammen med M’s familieliv.
Arbejdstider om aftenen er det eneste, der taler imod at søge
stillingen for M. Herefter opfordrer JKA M til at søge de øvrige jobs:
Så jeg tænker, at det er noget [de andre opslag], du kan få
sendt ansøgninger af sted til, eller ringe til dem, eller
hvordan du vil gribe det an?
Et af jobopslagene kommer fra en virksomhed, som M har arbejdet
for før, og JKA opfordrer derfor yderligere til, at M tager kontakt til
virksomheden. M bekræfter, at det vil vedkommende gøre.
21
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 268: Første del af slutevalueringen af a-kasseforsøget
2754053_0022.png
SLUTEVALUERING |
JOBRETTET FOKUS OG JOBFORMIDLING I JOBSAMTALER MED MEDLEMMERNE
HVORDAN ARBEJDER A-KASSERNE MED PRÆSENTATION AF JOB?
Tilfredshedsundersøgelsen
viser, at:
•
47 pct. af forsøgsdeltagerne er enige i, at de ved samtalerne blev præsenteret for
stillingsopslag, de kunne søge nu og her, mens det er 32 pct. af ikke-forsøgsdeltagerne
(figur 11).
•
Andelen af enige forsøgsdeltagere er således 15 procentpoint højere, og forskellen er
signifikant.
•
Andelen af enige forsøgsdeltagere varierer på tværs af a-kasser med 49 procentpoint
–
fra
22 pct. i MA-A til 71 pct. i Dansk Metal-A.
•
Andelen af enige er siden efterårets måling steget med 3 procentpoint for forsøgs-
deltagerne (ikke signifikant) og faldet med 1 procentpoint for ikke-forsøgsdeltagerne (ikke
signifikant).
•
Andelen af forsøgsdeltagere, der er enige, har været højere end andelen af ikke-
forsøgsdeltagere i alle fem målinger (figur 12).
Forsøgsdeltagerne bliver spurgt, om de er enige på baggrund af samtalerne i a-kassen, mens
ikke-forsøgsdeltagerne bliver spurgt, om de er enige på baggrund af samtalerne i jobcenteret.
Resultaterne med lille antal respondenter (n) bør fortolkes med forsigtighed.
Figur 12: Udvikling i antal enige forsøgsdeltagere og ikke-forsøgsdeltagere
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Forår '21*
Efterår '21
Forår '22
Efterår '22
Forår '23
37%
32%
35%
33%
32%
42%
39%
44%
44%
47%
Forsøgsdeltagere
Ikke-forsøgsdeltagere
Figur 11: Ved samtalerne blev jeg præsenteret for stillingsopslag og
jobåbninger, jeg kunne søge nu og her
Andel i og uden for forsøget, som er enige
Dansk
SL-A Metal-A Ikke-forsøg Forsøg
Forår '23 (1256)
Efterår '22 (1285)
Forår '23 (1472)
Efterår '22 (1303)
32%
33%
47%***
44%***
Andel i forsøget, som er enige, efter a-kassemedlemskab
Forår '23 (84)
Efterår '22 (72)
Forår '23 (68)
Efterår '22 (91)
Forår '23 (332)
Efterår '22 (231)
Forår '23 (204)
Efterår '22 (237)
Forår '23 (19)
Efterår '22 (23)
Forår '23 (186)
Efterår '22 (219)
Forår '23 (17)
Efterår '22 (28)
Forår '23 (180)
Efterår '22 (210)
Forår '23 (161)
Efterår '22 (166)
25%
27%
22%
22%
34%
35%
42%
43%
41%
57%
58%
57%
52%
47%
48%
62%
63%
71%
* Grundet manglende data er besvarelserne i tilfredshedsundersøgelsen ikke
vægtet i den første måling i foråret ’21, og denne måling er derfor ikke direkte
sammenlignelig med de resterende målinger. Vægtningen af svarene påvirker
ikke resultaterne væsentligt.
Figurkilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af STAR og Rambøll.
# Andel kan ikke beregnes pga. for få observationer (datadiskretion).
*** Forskellen mellem ‘forsøg’ og ‘ikke-forsøg’ er statistisk signifikant på
0,1 pct.-niveau. Det betyder, at andelen, der svarer, at de er tilfredse, med stor
sikkerhed er forskellig i de to grupper
–
eller med andre ord, at sandsynligheden
for, at forskellen er tilfældig, er under 0,1 pct.
MA-A
FTF-A
Min-A
HK-A BUPL-A FOA-A
3F-A
22
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 268: Første del af slutevalueringen af a-kasseforsøget
2754053_0023.png
SLUTEVALUERING |
JOBRETTET FOKUS OG JOBFORMIDLING I JOBSAMTALER MED MEDLEMMERNE
TILFREDSHED MED DEN JOBRETTEDE VEJLEDNING
Tilfredshedsundersøgelsen
viser, at:
•
68 pct. af forsøgsdeltagerne samlet set er tilfredse med den jobrettede vejledning, de har
modtaget ved samtalerne, mens det er 41 pct. af ikke-forsøgsdeltagerne (figur 13).
•
Andelen af tilfredse forsøgsdeltagere er således 27 procentpoint højere, og forskellen er
signifikant.
•
Andelen af tilfredse forsøgsdeltagere varierer på tværs af a-kasser med 26 procentpoint
–
fra 58 pct. i FOA-A til 84 pct. i SL-A.
•
Andelen af tilfredse er siden efterårets måling steget med 2 procentpoint for
forsøgsdeltagerne (ikke signifikant) og med 1 procentpoint for ikke-forsøgsdeltagerne (ikke
signifikant).
•
Andelen af forsøgsdeltagere, der er tilfredse, har været højere end andelen af ikke-
forsøgsdeltagere i alle fem målinger (figur 14).
Forsøgsdeltagerne bliver spurgt, om de er tilfredse med samtalerne i a-kassen, mens ikke-
forsøgsdeltagerne bliver spurgt, om de er tilfredse med samtalerne i jobcenteret.
Resultaterne med lille antal respondenter (n) bør fortolkes med forsigtighed.
Figur 14: Udvikling i antal tilfredse forsøgsdeltagere og ikke-forsøgsdeltagere
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Forår '21*
Efterår '21
Forår '22
Efterår '22
Forår '23
56%
50%
68%
64%
67%
Forsøgsdeltagere
Ikke-forsøgsdeltagere
68%
Figur 13: Hvor tilfreds er du samlet set med den jobrettede vejledning, du har
modtaget ved samtalerne?
Andel i og uden for forsøget, som er tilfredse
SL-A Ikke-forsøg Forsøg
Forår '23 (1207)
Efterår '22 (1246)
Forår '23 (1424)
Efterår '22 (1265)
41%
40%
68%***
66%***
Andel i forsøget, som er tilfredse, efter a-kassemedlemskab
Forår '23 (66)
Efterår '22 (89)
Forår '23 (157)
Efterår '22 (162)
Forår '23 (18)
Efterår '22 (22)
Forår '23 (180)
Efterår '22 (215)
Forår '23 (82)
Efterår '22 (69)
Forår '23 (316)
Efterår '22 (224)
Forår '23 (170)
Efterår '22 (199)
Forår '23 (197)
Efterår '22 (231)
Forår '23 (#)
Efterår '22 (27)
72%
62%
67%
64%
62%
64%
58%
60%
44%
73%
71%
72%
66%
76%
75%
74%
84%
66%
48%
40%
41%
* Grundet manglende data er besvarelserne i tilfredshedsundersøgelsen ikke
vægtet i den første måling i foråret ’21, og denne måling er derfor ikke direkte
sammenlignelig med de resterende målinger. Vægtningen af svarene påvirker
ikke resultaterne væsentligt. Vægtningen af svarene påvirker ikke resultaterne
væsentligt.
Figurkilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af STAR og Rambøll.
# Andel kan ikke beregnes pga. for få observationer (datadiskretion).
*** Forskellen mellem ‘forsøg’ og ‘ikke-forsøg’ er statistisk signifikant på
0,1 pct.-niveau. Det betyder, at andelen, der svarer, at de er tilfredse, med stor
sikkerhed er forskellig i de to grupper, eller med andre ord, at sandsynligheden
for, at forskellen er tilfældig, er under 0,1 pct.
Min-A FOA-A FTF-A
Dansk
3F-A Metal-A HK-A BUPL-A MA-A
23
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 268: Første del af slutevalueringen af a-kasseforsøget
2754053_0024.png
SLUTEVALUERING |
JOBRETTET FOKUS OG JOBFORMIDLING I JOBSAMTALER MED MEDLEMMERNE
GENNEMFØRELSE AF SAMTALER
Motivation til realistisk og målrettet jobsøgning
I HK-A’s lokalafdeling møder jobkonsulenterne (JKA) af og til medlemmer (M),
hvis kvalifikationer ikke matcher kravene i drømmejobbet, eller hvor der er få
jobåbninger i den foretrukne branche. Det fortæller
JKA’erne
i fællesinterview.
I de tilfælde anvender JKA typisk en coachende tilgang til at motivere M til at
søge bredere og mere realistisk, men stadig målrettet i den forstand, at M søger
jobs, som kan være skridt på vejen til drømmejobbet. Eksempler fra
observationer af jobsamtaler er:
•
•
JKA italesætter, at der er jobs, som kan give de nødvendige kompetencer, og
som derfor kan være næste skridt på vejen til drømmejobbet.
JKA italesætter som motivationsfaktor, at det er lettere at få et job, når man
er i arbejde.
EKSEMPEL PÅ JOBSAMTALE OM VEJEN TIL DRØMMEJOBBET
EKSEMPEL PÅ SAMTALE OM VEJEN TIL DRØMMEJOBBET
I en observeret jobsamtale har jobkonsulenten (JKA) og medlemmet (M) over telefonen
I en observeret jobsamtale har jobkonsulenten (JKA) og medlemmet (M) over telefonen
ugen før aftalt, at samtalen skal handle om jobsøgning. Derfor spørger JKA til
M’s
jobmål:
ugen før aftalt, at samtalen skal handle om jobsøgning. Derfor spørger JKA til
M’s
jobmål:
Hvordan ser det nye job, du leder efter, ud i den bedste af alle verdener?
verdener?”
M beskriver, at M gerne vil arbejde med kunder og salg, og bruger noget tid på at
M beskriver, at M gerne vil arbejde med kunder og salg, og bruger noget tid på at
uddybe. JKA spørger dernæst, om M har gjort sig overvejelser om konkrete
uddybe. JKA spørger dernæst om M har gjort sig overvejelser om konkrete
arbejdspladser. M fortæller, at M har en stor interesse for elektronik og AV-løsninger og
arbejdspladser. M fortæller, at M har en stor interesse for elektronik og AV-løsninger, og
derfor gerne vil arbejde ii den branche. JKA responderer på dette med et spørgsmål om,
derfor gerne vil arbejde den branche. JKA responderer på dette med et spørgsmål om,
hvordan M vil finde relevante arbejdsgivere. M har endnu ikke en strategi, men foreslår
hvordan M vil finde relevante arbejdsgivere. M har endnu ikke en strategi, men foreslår
selv at undersøge,
hvilke firmaer,
der er. De aftaler, at M skal søge uopfordret.
selv at undersøge
hvilke firmaer
der er. De aftaler, at M skal søge uopfordret.
Herefter bruger JKA endnu et åbent spørgsmål til at lede samtalen hen på en mere
Herefter bruger JKA endnu et åbent spørgsmål til at lede samtalen hen på en mere
pragmatisk tilgang til jobsøgningen, som M kan anvende parallelt med søgningen af
pragmatisk tilgang til jobsøgningen, som M kan anvende parallelt med søgningen af
drømmejobbet:
drømmejobbet:
Hvis der skulle være en plan b
–
hvis der ikke lige er så mange stillinger [i
Hvis der skulle være en plan b
–
hvis der ikke lige er så mange stillinger [i
drømmebranchen], hvordan kunne et job så se ud?”
drømmebranchen, red.], hvordan kunne et job så se ud?
M svarer, at han oprindelig oprindelig er detailbranchen, og at det og at det også kan
M svarer, at vedkommende er uddannet i uddannet i detailbranchen,også kan være en
mulighed, selvom selvom er drømmejobbet. JKA afrunder denne del af samtalen
være en mulighed,det ikke det ikke er drømmejobbet. JKA afrunder denne del af med en
påmindelse om,
påmindelse om,
opslåede
søge to
om ugen, samt med
ugen, samt
samtalen med en
at M skal søge to
at M skal
stillinger
opslåede stillinger om
en opfordring til
også at søge mod til også at søge mod drømmejobbet. M to opfordrede sende
med en opfordring drømmejobbet. M foreslår selv at sende foreslår selv atog to to
uopfordrede ansøgninger om ansøgninger om ugen.
opfordrede og to uopfordrede ugen.
I et opfølgende interview fortæller M, at M oplevede samtalen om plan a og plan b som
I et opfølgende interview fortæller M, at M oplevede samtalen om plan a og plan b som
meget brugbar, da det førte til en indsigt at at brede perspektiv ud. M M fra samtalen
meget brugbar, da det førte til en indsigt iom brede sit sit perspektiv ud. gikgik fra
samtalen og følte sig mindre begrænset og med nye muligheder.
og følte sig mindre begrænset og med nye muligheder.
JKA’erne
fortæller i fællesinterviewet, hvordan de også rådgiver medlemmerne
til at søge i drømmevirksomheden, hvis M ikke kan søge drømmejobbet. En JKA
fortæller:
Vi kan også tale om, at det kan være en idé at komme ind i drømme-
virksomheden
–
men ikke i drømmejobbet, og så arbejde sig videre
derfra. At synliggøre en vej ind i fx en større virksomhed, hvor man
så kan arbejde sig op.
I tilfredshedsundersøgelsen er forsøgsdeltagerne blevet spurgt om, hvorvidt de
oplever, at samtalerne sluttede med, at de sammen lagde en konkret plan for
deres jobsøgning frem mod næste møde. Knap to ud af tre (64 pct.) forsøgs-
deltagere oplever, at dette er tilfældet, jf. figur 15 på næste side. Det samme
gælder for godt halvdelen (53 pct.) af dagpengemodtagerne uden for forsøget.
24
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 268: Første del af slutevalueringen af a-kasseforsøget
2754053_0025.png
SLUTEVALUERING |
TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE
KONKRET PLAN FOR JOBSØGNING
Tilfredshedsundersøgelsen
viser, at:
•
64 pct. af forsøgsdeltagerne er enige i, at samtalerne sluttede med, at der blev lagt en
konkret plan for deres jobsøgning, mens det er 53 pct. af ikke-forsøgsdeltagerne (figur
15).
•
Andelen af enige forsøgsdeltagere er således 11 procentpoint højere, og forskellen er
signifikant.
•
Andelen af enige forsøgsdeltagere varierer på tværs af a-kasser med 19 procentpoint
–
fra 54 pct. i FTF-A til 73 pct. i SL-A.
•
Andelen af enige er siden efterårets måling steget med 2 procentpoint blandt forsøgs-
deltagerne (ikke signifikant) og med 1 procentpoint for ikke-forsøgsdeltagerne (ikke
signifikant).
•
Andelen af forsøgsdeltagere, der er enige, har været højere end andelen af ikke-
forsøgsdeltagere i alle fem målinger (figur 16).
Forsøgsdeltagerne bliver spurgt, om de er enige på baggrund af samtalerne i a-kassen, mens
ikke-forsøgsdeltagerne bliver spurgt, om de er enige på baggrund af samtalerne i jobcenteret.
Resultaterne med lille antal respondenter (n) bør fortolkes med forsigtighed.
Figur 16: Udvikling i antal enige forsøgsdeltagere og ikke-forsøgsdeltagere
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Forår '21*
Efterår '21
Forår '22
Efterår '22
Forår '23
66%
62%
59%
61%
Forsøgsdeltagere
Ikke-forsøgsdeltagere
Figur 15: Samtalerne sluttede med, at vi sammen lagde en konkret plan for
min jobsøgning frem mod næste møde
Andel i og uden for forsøget, som er enige
SL-A Ikke-forsøg Forsøg
Forår '23 (1221)
Efterår '22 (1253)
Forår '23 (1437)
Efterår '22 (1276)
53%
52%
64%***
62%***
Andel i forsøget, som er enige, efter a-kassemedlemskab
Forår '23 (67)
Efterår '22 (89)
Forår '23 (184)
Efterår '22 (216)
Forår '23 (82)
Efterår '22 (69)
Forår '23 (19)
Efterår '22 (22)
Forår '23 (158)
Efterår '22 (163)
Forår '23 (321)
Efterår '22 (224)
Forår '23 (198)
Efterår '22 (232)
Forår '23 (171)
Efterår '22 (203)
Forår '23 (#)
Efterår '22 (27)
77%
54%
50%
42%
65%
60%
62%
61%
61%
61%
60%
72%
74%
69%
68%
65%
73%
62%
64%
63%
56%
52%
53%
* Grundet manglende data er besvarelserne i tilfredshedsundersøgelsen ikke
vægtet i den første måling i foråret ’21, og denne måling er derfor ikke direkte
sammenlignelig med de resterende målinger. Vægtningen af svarene påvirker
ikke resultaterne væsentligt.
Figurkilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af STAR og Rambøll.
# Andel kan ikke beregnes pga. for få observationer (datadiskretion).
*** Forskellen mellem ‘forsøg’ og ‘ikke-forsøg’ er statistisk signifikant på
0,1 pct.-niveau. Det betyder, at andelen, der svarer, at de er tilfredse, med stor
sikkerhed er forskellig i de to grupper, eller med andre ord, at sandsynligheden
for, at forskellen er tilfældig, er under 0,1 pct.
Min-A
FTF-A FOA-A
3F-A
Dansk
MA-A BUPL-A Metal-A HK-A
25
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 268: Første del af slutevalueringen af a-kasseforsøget
2754053_0026.png
SLUTEVALUERING |
JOBRETTET FOKUS OG JOBFORMIDLING I JOBSAMTALER MED MEDLEMMERNE
GENNEMFØRELSE AF SAMTALER
Sparring og feedback på ansøgningsmateriale og jobsøgningsstrategi
Jobrettet fokus handler bl.a. om at give medlemmerne (M) sparring og feedback på konkret
ansøgningsmateriale, men også i forhold til jobsøgningsstrategier mere bredt. Det fortæller
JKA’erne
i et fællesinterview. Det er relevant at understøtte M i at tænke bredt, og at JKA
kommer med idéer og give sparring på, fx hvordan M tager kontakt til mulige arbejdspladser
uopfordret, researcher på jobmuligheder og forbereder sig til jobsamtaler med arbejdsgivere.
Nogle gange efterspørger M selv denne form for rådgivning, mens der andre gange snarere er
tale om et behov, som JKA ser i forberedelsen eller under samtalen og italesætter. Det tre
måneder lange kontaktforløb hos a-kassen (i forsøget) er her en fordel ifølge
JKA’erne,
da man
har mere tid til at tale om, hvad M kan gøre anderledes på en måde, der skaber ejerskab hos M.
En JKA fortæller:
Selvfølgelig skal det gå hurtigt og bedst, men det bedste kan nogle gange være,
at nu skal vi ikke fylde mere på, men gemme noget til næste gang. Et individuelt
tilpasset og helhedsorienteret forløb.
Konkret viser observationerne, hvordan JKA spørger ind til fx M’s oplevelse af at arbejde med
ansøgningsmaterialet (typisk ansøgning og CV), om M har været til jobsamtale på baggrund af
materialet, og om M vil høre
JKA’s
overvejelser og forslag til forbedringer. Et medlem fortæller:
Det er mest de ekstra procenter, jeg leder efter
–
en eller anden form for sparring.
[…] Fx talte vi til forrige samtale om, at jeg til jobsamtalen måske så mig selv som
halvt ansat og måske gjorde samtalen til mere en snak end en jobsamtale. Og der
sagde JKA, at det kan være godt til nogle jobsamtaler, og til andre jobsamtaler er de
mere interesserede i at se dig som fagperson end som privatperson. Det satte nogle
tanker i gang.
Tilfredshedsundersøgelsen viser, at andelen af forsøgsdeltagerne (68 pct.), der oplever, at de
ved samtalerne fik konkret og relevant feedback på deres CV og/eller ansøgninger, er
signifikant højere end andelen af dagpengemodtagerne uden for forsøget (44 pct.), jf. figur 3 i
bilaget.
EKSEMPEL PÅ SPARRING OM JOBSØGNING
I en observeret jobsamtale er medlemmet (M) nyuddannet og giver udtryk
for at undlade at søge jobs, hvor vedkommende ikke opfylder flere krav i
jobopslaget.
Jobkonsulenten (JKA) spørger yderligere ind til emnet, og M fortæller, at
hvis det kun er et enkelt krav, vil M søge det, men hvis det er flere krav,
undlader M at søge jobbet. Til det svarer JKA:
Men det, jeg tænker, er, at der jo altid er en liste med krav til en
stilling. Nu siger du krav, men man kunne også sige ønskeliste. [..]
De vil jo gerne have en total optimal supermand, men spørgsmålet
er, om han eller hun findes. [..] Selvfølgelig skal man kigge på
kravene. [..] Men man kan måske overveje en anden taktik, hvis
du er i tvivl om, at du er kvalificeret til at søge en stilling.
M fortæller, at vedkommende også nogle gange søger stillinger, hvor M
ikke opfylder alle kravene. M inddrager også et eksempel fra sin job-
søgning, hvor M lagde fokus et andet sted end de opstillede krav i job-
opslaget for at gøre sig relevant til stilling. JKA svarer tilbage ved at give
et konkret råd til M:
Det kan måske være en idé at ringe og spørge ind til krav. Noget
af det, du ser som et stort krav i et jobopslag, det fylder måske
kun 5 pct. af jobbet. Og hvis du opfylder alt det andet, så de små 5
pct., det lærer du, når du er der. Så det med at ringe og spørge
ind til nogle konkrete ting i jobopslaget, det er også en måde at få
afklaret, om det er en stilling, der ligger inden for din ramme. [..]
Det skal være en forholdsvis kort samtale, så det er noget med at
få skrevet ned, hvad du vil vide noget om. Hvis nu det er en
specifik maskine, du skal lære, og du kender til noget, som måske
kan minde om det, så spørg ind til, hvordan det fungerer.
26
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 268: Første del af slutevalueringen af a-kasseforsøget
2754053_0027.png
CASE 2
Jobsamtaler i Dansk
Dansk Metal-A
Kort om
Dansk Metals A-kasse dækker en lang række brancher som industri, transport,
maritim, bygge- og anlægsbranchen samt it- og telekommunikation. A-kassen
har ca. 105.000 medlemmer hvoraf ca. 9.100 er lærlinge, og er lokalt forankret
med mere end 26 afdelingskontorer. A-kassen har et jobteam med
jobkonsulenter, der samarbejder med afdelingerne om at få de ledige i job.
Data fra denne case bygger på et casebesøg med observationer af tre
jobsamtaler mellem medlemmet og en jobkonsulent samt et fællesinterview
med de tre jobkonsulenter og en fjerde medarbejder fra lokalafdelingen.
Efterfølgende er der afholdt tre telefoninterviews med de medlemmer, hvis
samtale blev observeret.
27
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 268: Første del af slutevalueringen af a-kasseforsøget
2754053_0028.png
SLUTEVALUERING |
JOBRETTET FOKUS OG JOBFORMIDLING I JOBSAMTALER MED MEDLEMMERNE
GENNEMFØRELSE AF SAMTALER
Anvendelse af netværk i jobsøgning
I Dansk Metals lokalafdeling er netværk en styrke for
JKA’erne,
når de hjælper og vejleder medlemmerne
i deres jobsøgning. Det fortæller
JKA’erne
i fællesinterview*.
JKA’erne
vurderer selv, at de generelt har et
godt kendskab til vikarbureauer, virksomheder og kursusudbydere og gode relationer til konkrete ansatte.
Det betyder, at
JKA’erne
kan målrette deres vejledning og anbefale specifikke kurser og jobs til
medlemmerne
–
og at de kan sætte medlemmerne i direkte kontakt med specifikke medarbejdere. En JKA
siger:
Hvis man som jobkonsulent kan sige, at du skal ringe ud til Lis, det er noget federe, end at de får
hovednummeret. [Og en anden JKA supplerer, red.] Ja, det er det samme med vikarbureauerne,
vi står inde for det, og vi kender vedkommende.
JKA’erne
giver ydermere udtryk for, at et godt kendskab til markedet og særligt kendskabet til de lokale
job- og kursusudbydere forbedrer muligheden for at skabe et godt og holdbart match mellem en
virksomhed og et medlem.
Observationer af jobsamtaler viser, at
JKA’erne
ofte refererer til medarbejdere i forskellige virksomheder
ved fornavn og tilbyder både at kontakte dem selv på vegne af M eller at give M medarbejderens direkte
nummer eller navn. Det observeres også, at
JKA’erne
tilbyder deres eget navn, som reference, når M
kontakter fx en virksomhed.
Medlemmerne oplever det som positivt, at jobkonsulenterne kan skabe direkte kontakt, så medlemmerne
kan ‘skyde genvej’ i stedet for at ringe til hovednummeret (se eksempel til højre).
Forsøgsdeltagerne bliver i tilfredshedsundersøgelsen spurgt, om de oplever, at de ved samtalerne er
blevet rådgivet om, hvordan de kunne søge uopfordret og finde job ved at bruge deres netværk. Knap syv
ud af 10 (69 pct.) forsøgsdeltagere oplever, at de får denne rådgivning, og andelen er signifikant højere
end andelen af dagpengemodtagere uden for forsøget, der oplever, at de bliver rådgivet til det samme af
jobcenteret, jf. figur 17. Således oplever godt halvdelen (53 pct.) af dagpengemodtagerne uden for
forsøget, at dette er tilfældet.
EKSEMPEL PÅ BRUGEN AF NETVÆRK I SAMTALE
I en observeret jobsamtale om et medlems (M) jobmuligheder,
spørger jobkonsulenten (JKA), om M har kontakt til nogle
vikarbureauer. M svarer, at vedkommende tidligere har forsøgt at
ringe, hvorefter JKA foreslår, at de sammen kontakter et
vikarbureau, som M tidligere har været tilknyttet, for at høre, om de
er relevante jobåbninger. JKA finder sin telefon og ringer op.
Efter at have præsenteret M i telefonen, sætter JKA telefonen på
højtaler. Medarbejderen fra vikarbureauet fortæller om jobåbninger,
konkrete muligheder og om løn og arbejdsmiljø de enkelte steder.
Medarbejderen fortæller, at M kan komme til en jobsamtale den
efterfølgende mandag og også kan komme forbi vikarbureauet til et
møde om M’s muligheder. JK hjælper med at sætte aftaler op og
fungerer indimellem som mellemled i samtalen.
M overvejer mulighederne og taler frem og tilbage om jobåbnin-
gerne og sine kompetencer. Telefonsamtalen ender med, at M og
medarbejderen fra vikarbureauet med hjælp fra JKA indgår en aftale
om en jobsamtale hos en virksomhed og en samtale på vikar-
bureauet den efterfølgende mandag.
Efter telefonsamtalen italesætter JKA, at det var meget information,
men forsikrer M om, at de tager det en dag ad gangen.
I et opfølgende interview fortæller medlemmet:
Det fungerede godt, at [JKA, red.] kunne få mig direkte
derind. Jeg har selv ringet, men der har jeg fået at vide, at
de ville kontakte mig. Det var en hjælp, at [JKA, red.]
ringede.
Dansk Metal-A er organiseret med et jobteam, som er ansat i hovedkontoret. Jobkonsulenterne i dette team samarbejder dagligt med lokalafdelingerne og udfører deres
arbejde lokalt. Deres opgaver er at afholde jobsamtaler, fællessamtaler, workshops, temadage og virksomhedsbesøg (men ikke CV- og rådighedssamtaler, disse
varetages af afdelingen).
28
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 268: Første del af slutevalueringen af a-kasseforsøget
2754053_0029.png
SLUTEVALUERING |
JOBRETTET FOKUS OG JOBFORMIDLING I JOBSAMTALER MED MEDLEMMERNE
RÅDGIVNING OM UOPFORDREDE ANSØGNINGER OG BRUG AF NETVÆRK
Tilfredshedsundersøgelsen
viser, at:
•
69 pct. af forsøgsdeltagerne er enige i, at de blev rådgivet om at søge uopfordret og finde
job ved at bruge deres netværk, mens det er 53 pct. af ikke-forsøgsdeltagerne (figur 17).
•
Andelen af enige forsøgsdeltagere er således 16 procentpoint højere, og forskellen er
signifikant.
•
Andelen af enige forsøgsdeltagere varierer på tværs af a-kasser med 22 procentpoint
–
fra 57 pct. i FOA-A til 79 pct. i SL-A.
•
Andelen af enige er siden efterårets måling steget med 2 procentpoint for
forsøgsdeltagerne (ikke-signifikant), mens andelen er uændret for ikke-forsøgsdeltagerne.
•
Andelen af forsøgsdeltagere, der er enige, har været højere end andelen af ikke-
forsøgsdeltagere i alle fem målinger (figur 18).
Figur 17: Ved samtalerne blev jeg rådgivet om, hvordan jeg kunne søge
uopfordret og finde job ved at bruge mit netværk
Andel i og uden for forsøget, som er enige
Dansk
MA-A BUPL-A HK-A Metal-A SL-A Ikke-forsøg Forsøg
Forår '23 (1235)
Efterår '22 (1265)
Forår '23 (1444)
Efterår '22 (1288)
53%
53%
69%***
67%***
Andel i forsøget, som er enige, efter a-kassemedlemskab
Forår '23 (67)
Efterår '22 (89)
Forår '23 (84)
Efterår '22 (70)
Forår '23 (184)
Efterår '22 (217)
Forår '23 (19)
Efterår '22 (22)
Forår '23 (159)
Efterår '22 (163)
Forår '23 (173)
Efterår '22 (207)
Forår '23 (325)
Efterår '22 (227)
Forår '23 (202)
Efterår '22 (234)
Forår '23 (#)
Efterår '22 (#)
62%
57%
66%
70%
74%
72%
74%
69%
70%
68%
69%
67%
69%
66%
77%
79%
Forsøgsdeltagerne bliver spurgt, om de er enige på baggrund af samtalerne i a-kassen, mens
ikke-forsøgsdeltagerne bliver spurgt, om de er enige på baggrund af samtalerne i jobcenteret.
Resultaterne med lille antal respondenter (n) bør fortolkes med forsigtighed.
Figur 18: Udvikling i antal enige forsøgsdeltagere og ikke-forsøgsdeltagere
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Forår '21*
Efterår '21
Forår '22
Efterår '22
Forår '23
61%
57%
57%
53%
53%
69%
65%
Forsøgsdeltagere
Ikke-forsøgsdeltagere
67%
69%
* Grundet manglende data er besvarelserne i tilfredshedsundersøgelsen ikke
vægtet i den første måling i foråret ’21, og denne måling er derfor ikke direkte
sammenlignelig med de resterende målinger. Vægtningen af svarene påvirker
ikke resultaterne væsentligt.
Figurkilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af STAR og Rambøll.
# Andel kan ikke beregnes pga. for få observationer (datadiskretion).
*** Forskellen mellem ‘forsøg’ og ‘ikke-forsøg’ er statistisk signifikant på
0,1 pct.-niveau. Det betyder, at andelen, der svarer, at de er tilfredse, med stor
sikkerhed er forskellig i de to grupper, eller med andre ord, at sandsynligheden
for, at forskellen er tilfældig, er under 0,1 pct.
Min-A FOA-A
3F-A
FTF-A
66%
29
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 268: Første del af slutevalueringen af a-kasseforsøget
2754053_0030.png
SLUTEVALUERING |
JOBRETTET FOKUS OG JOBFORMIDLING I JOBSAMTALER MED MEDLEMMERNE
GENNEMFØRELSE AF SAMTALER
Motivation for jobsøgning gennem samtaleteknikker
JKA’erne
i Dansk Metal-A’s lokalafdeling anvender forskellige samtaleteknikker i de jobrettede samtaler med
medlemmerne, eksempelvis coachende og anerkendende tilgange samt retoriske virkemidler for at guide
medlemmerne videre i deres jobsøgning. Det viser observationer og fællesinterview. Alle inklusive nyansatte bliver
tilbudt coachforløb. En JKA fortæller:
Det er retorik
–
at holde en pause og ikke sige noget. Det ene sekund afføder, at de begynder at sige noget.
Det er en manifestation af, at det ikke er mig, det handler om.
Under de observerede jobsamtaler kommer det til udtryk, at samtaleteknikkerne både anvendes til at igangsætte
medlemmets fortælling om egen jobsøgning og til at motivere medlemmerne i jobsøgningsprocessen. Eksempelvis
bruger
JKA’erne
samtaletekniske greb til at oversætte medlemmets erfaringer og selvfortælling til specifikke og
konkrete kompetencer. En JKA forklarer:
Vi tager udgangspunkt i deres erfaringer og klipper dem op og sorterer dem i handlinger, steder, tider,
kompetencer, og så får du isoleret kompetencen, og de kan eksportere noget, de har gjort, ind i en anden
ramme.
Interviews med medlemmer viser, at medlemmerne er positivt stemte over for jobkonsulenternes imødekommende
tilgang. Et medlem fortæller:
Jeg er meget tilfreds med det [samtalen, red.]. Han er meget imødekommende, god til at give råd og roser
for de ting, man gør rigtigt.
Seks ud af 10 (60 pct.) forsøgsdeltagere svarer i tilfredshedsundersøgelsen, at a-kassen var god til at motivere dem
i deres jobsøgning, jf. figur 5 i bilag. Til sammenligning svarer godt en ud af tre (35 pct.) dagpengemodtagere uden
for forsøget, at jobcenteret var god til at motivere dem i deres jobsøgning.
Knap halvdelen (48 pct.) af forsøgsdeltagerne svarer, at det samlede vejledningsforløb har øget deres tro på at
komme i arbejde, jf. figur 19 på næste side. Det samme gælder for godt en ud af tre (35 pct.) dagpenge-
modtagerne uden for forsøget.
EKSEMPEL PÅ ANERKENDENDE TILGANG
I en observeret jobsamtale, hvor medlemmet (M) er
nyuddannet, tager M selv initiativ til at fortælle om
en udfordring i sin jobsøgning. M er nervøs for at
komme ud på arbejdsmarkedet, da der er større
krav som færdiguddannet, og det afholder M fra at
søge job. Jobkonsulenten (JKA) er forstående over
for M og anerkender udfordringen.
JKA spørger M, om JKA må give M noget feedback
på vedkommendes opfattelse af M. JKA fortæller, at
M giver et godt førstehåndsindtryk og eksemplifi-
cerer med en telefonsamtale med M. M smiler og
nikker. JKA refererer også til M’s nye CV (som M har
medbragt til samtalen) og anerkender M for at være
velforberedt. M tager tydeligt positivt imod aner-
kendelsen og takker mange gange. JKA henviser
endvidere M til en workshop, som kan give M
værktøjer til at arbejde med sin nervøsitet.
I et opfølgende interview forklarer M, at
vedkommende fik flere brugbare værktøjer, og at
det var rart, at JKA anerkendte hans udfordring:
Så snart jeg nævnte det, greb JKA det i
luften. JKA lagde en plan for det med det
samme, og det er forsikrende.
30
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 268: Første del af slutevalueringen af a-kasseforsøget
2754053_0031.png
SLUTEVALUERING |
JOBRETTET FOKUS OG JOBFORMIDLING I JOBSAMTALER MED MEDLEMMERNE
ØGET TRO PÅ AT KOMME I ARBEJDE
Figur 19: Det samlede vejledningsforløb har øget min tro på at komme i
arbejde
Dansk
3F-A Metal-A HK-A BUPL-A Min-A Ikke-forsøg Forsøg
Tilfredshedsundersøgelsen
viser, at:
•
48 pct. af forsøgsdeltagerne enige i, at det samlede vejledningsforløb har øget deres tro på
at komme i arbejde, mens det er 35 pct. af ikke-forsøgsdeltagerne (figur 19).
•
Andelen af enige forsøgsdeltagere er således 13 procentpoint højere, og forskellen er
signifikant.
•
Andelen af enige forsøgsdeltagere varierer på tværs af a-kasser med 25 procentpoint
–
fra 37 pct. i FTF-A til 62 pct. i Min-A.
•
Andelen af enige er siden efterårets måling steget med 4 procentpoint for
forsøgsdeltagerne (ikke-signifikant), mens andelen er uændret for ikke-forsøgsdeltagerne.
•
Andelen af forsøgsdeltagere, der er enige, har været højere end andelen af ikke-
forsøgsdeltagere i alle fem målinger (figur 20).
Resultaterne med lille antal respondenter (n) bør fortolkes med forsigtighed.
Andel i og uden for forsøget, som er enige
Forår '23 (1170)
Efterår '22 (1207)
Forår '23 (1389)
Efterår '22 (1229)
35%
35%
48%***
44%***
Andel i forsøget, som er enige, efter a-kassemedlemskab
Forår '23 (15)
Efterår '22 (25)
Forår '23 (18)
Efterår '22 (22)
Forår '23 (174)
Efterår '22 (209)
Forår '23 (80)
Efterår '22 (66)
Forår '23 (307)
Efterår '22 (213)
Forår '23 (187)
Efterår '22 (222)
Forår '23 (154)
Efterår '22 (162)
Forår '23 (64)
Efterår '22 (85)
Forår '23 (166)
Efterår '22 (195)
36%
37%
33%
44%
51%
51%
47%
44%
46%
43%
43%
35%
53%
52%
51%
53%
60%
62%
Figur 20: Udvikling i antal enige forsøgsdeltagere og ikke-forsøgsdeltagere
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Forår '21*
Efterår '21
Forår '22
Efterår '22
Forår '23
41%
37%
39%
35%
35%
49%
45%
48%
44%
48%
Forsøgsdeltagere
Ikke-forsøgsdeltagere
* Grundet manglende data er besvarelserne i tilfredshedsundersøgelsen ikke
vægtet i den første måling i foråret ’21, og denne måling er derfor ikke direkte
sammenlignelig med de resterende målinger. Vægtningen af svarene påvirker
ikke resultaterne væsentligt.
Figurkilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af STAR og Rambøll.
# Andel kan ikke beregnes pga. for få observationer (datadiskretion).
*** Forskellen mellem ‘forsøg’ og ‘ikke-forsøg’ er statistisk signifikant på
0,1 pct.-niveau. Det betyder, at andelen, der svarer, at de er tilfredse, med stor
sikkerhed er forskellig i de to grupper, eller med andre ord, at sandsynligheden
for, at forskellen er tilfældig, er under 0,1 pct.
FTF-A
SL-A
MA-A
FOA-A
31
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 268: Første del af slutevalueringen af a-kasseforsøget
2754053_0032.png
SLUTEVALUERING |
JOBRETTET FOKUS OG JOBFORMIDLING I JOBSAMTALER MED MEDLEMMERNE
GENNEMFØRELSE AF SAMTALER
En individuel tilgang til sparring om jobsøgning
–
også når det handler om brancheskifte
I Dansk Metals lokalafdeling lægger jobkonsulenterne (JKA) vægt på, at man
i samtalerne tager udgangspunkt i, hvor medlemmet (M) er henne i sin
jobsøgning, og hvad M ønsker, og indretter sin vejledning efter det. Det siger
JKA’erne
i fællesinterview. Ifølge
JKA’erne
understøtter denne tilgang, at M
ikke bare kommer i job, men i længerevarende job, også når det drejer sig
om brancheskifte. En JKA siger:
Vi kunne jo godt have spurgt [medlem i brancheskifte, red.], er du
smed? Så havde [medlemmet, red.] sikkert siddet og nikket. Men i
stedet starter vi forfra og spørger, hvad kunne du tænke dig at lave?
Det er modigt for en jobkonsulent at stille det spørgsmål og så gå ud
fra det
–
godt, så er det de her jobs, vi kigger på. Vi tager
udgangspunkt i, hvorfor er det lige den type job, du synes er
spændende. Så har vi narrativet.
Observationer af jobsamtaler viser, at
JKA’erne
forholder sig åbne overfor,
hvilken vej M vil gå i sin jobsøgning, hvorefter de kan sparre med M og søge
efter konkrete jobmuligheder. I en observeret jobsamtale startede JKA med
at lade M fortælle om sin status på jobsøgning, og derefter taler JKA ind i M’s
nuværende situation i stedet for at følge sin egen forberedte dagsorden.
I et interview med et medlem om brancheskifte er der tilfredshed med
JKA’s
tilgang:
En tilfredsstillende samtale med en mand med den energi. Han viser,
at jeg ikke bare er én, han skal have igennem, men er interesseret i
at finde ud af, hvad jeg gerne vil lave.
EKSEMPEL PÅ SPARRING OM BRANCHESKIFT
En observeret jobsamtale begynder med, at medlemmet (M), som er uddannet smed, fortæller
om sit ønske om brancheskifte til pædagogisk arbejde, og at M er lykkedes med at få job som
tilkaldevikar på et socialpædagogisk opholdssted. Jobkonsulenten (JKA) spørger interesseret til
jobbet og ansøgningsprocessen, og M fortæller om sin motivation for jobbet.
JKA og M taler videre om M’s personlige erfaringer med mennesker med psykiske
vanskeligheder, og JKA leder dette videre til at tale om en strategi for, at M kan komme i
fuldtidsarbejde:
Selvom du er uddannet smed, har du faktisk erfaring med folk, som har det svært. Det
er vigtigt for din jobsøgning.
JKA viser M Dansk Metals jobsøgningsportal, og de søger på ”opholdssted” og ”akutinstitution”
og sammen taler de om jobopslagene. JKA siger:
Når jeg ser på de 12 punkter [i jobopslaget, red.], så har du de 10
–
det kan jeg se,
når jeg kender dig.
JKA opfordrer ydermere M til at søge flere vikariater, som kan give M endnu mere erfaring og
dermed på sigt kan lede til et fuldtidsjob.
I et opfølgende interview giver M udtryk for stor tilfredshed med a-kassens håndtering af hans
ønske om brancheskifte og fortæller desuden:
Jobkonsulenten er god til at hjælpe mig med at holde modet oppe. Man skal ikke bare
gå ud og finde noget, det skal også give mening, og jeg skal være glad for det.
32
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 268: Første del af slutevalueringen af a-kasseforsøget
2754053_0033.png
CASE 3
Jobsamtaler i 3F-A
Kort om
Fælles Faglig A-kasse (3F-A) beskæftiger sig med faglærte og ufaglærte
medlemmer inden for brancherne industri, transport, byggeri, det offentlige
område, det grønne område samt privat service, hotel og restauration. A-
kassen har over 200.000 medlemmer.
Data for denne case dækker over et casebesøg med observationer af tre
samtaler mellem medlemmet og en jobkonsulent fra lokalafdelingen samt et
fællesinterview med to jobkonsulenter og en repræsentant for a-kassens
hovedkontor. Efterfølgende er der afholdt tre telefoninterviews med de
medlemmer, hvis samtale blev observeret.
33
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 268: Første del af slutevalueringen af a-kasseforsøget
2754053_0034.png
SLUTEVALUERING |
JOBRETTET FOKUS OG JOBFORMIDLING I JOBSAMTALER MED MEDLEMMERNE
GENNEMFØRELSE AF SAMTALER
Jobformidling integreret med vejledning i brug af jobdatabase
I 3F-A er jobdatabasen 3F Jobformidling et vigtigt redskab til at formidle
jobs til medlemmer (M). Det viser både observationer af forberedelse til
jobsamtaler og selve jobsamtalerne. Databasen består af jobs, som
også ligger i andre databaser, fx Jobnet, og jobs, som 3F’s
lokalafdelinger har fået direkte fra arbejdsgivere. Derudover kan
medlemmerne oprette deres CV, som lokalafdelingerne kan bruge til at
udsøge kandidater til relevante virksomheder.
Observationer af [tre] jobsamtaler hos 3F-A’s
lokalafdeling viser, at
jobkonsulenterne (JKA) i praksis kobler introduktion af databasen med
formidling af konkrete jobs under samtalen. Som led i introduktion til
databasen søger JKA og M efter konkrete jobopslag sammen og taler
om, hvilke jobopslag der er relevante i forhold til M’s jobønsker og
kvalifikationer.
Eksempel på jobformidling og hjælp til jobsøgning
I en observeret jobsamtale introducerer jobkonsulenten (JKA) et medlem (M), som ikke taler
og læser dansk (der er en tolk til stede) for 3F Jobformidling, som består af to databaser med
hhv. jobs og CV’er. Det foregår i disse trin:
•
•
•
•
•
JKA gennemgår en folder med en guide til at bruge 3F Jobformidling med M.
JKA vender computerskærmen og demonstrerer søgning i jobformidlingen ved at pege og
klikke. JKA forklarer forskellige symbolers og knappers betydning og funktion.
Herefter fremsøger JKA nogle jobopslag og forklarer samtidig, hvordan man gør. M smiler
lidt, nikker og lader til at forstå. Tolken oversætter løbende.
JKA forklarer, at 3F Jobformidling også kan anvendes på telefonen, da M ikke har nogen PC.
De aftaler, at M kommer ind, hvis der er problemer.
Herefter søger JKA og M sammen efter flere jobopslag. JKA peger på flere rengørings-
stillinger, som M kan søge, og spørger ind til andre jobønsker end rengøring. M svarer, at
vedkommende også gerne vil arbejde i et køkken.
Så viser JKA M, hvordan M kan søg efter jobopslag inden for køkken- og kantinedrift.
JKA er engageret og optimistisk på
M’s vegne og spørger mere ind til M’s jobinteresser,
laver
M mad derhjemme osv.
M beder om stillingsbetegnelsen på skrift, og JKA tager en post-it og skriver ned.
Opfølgende interviews med medlemmerne viser, at medlemmerne
oplever det som positivt, at
JKA’erne
introducerer dem grundigt for
værktøjet. Et medlem fortæller:
Det [mest hjælpsomme, red.] var, at jeg kunne bruge det
værktøj [3F Jobformidling, red.] til at komme videre til nogle
andre [arbejdsgivere, red.]. Jeg har simpelthen ikke vidst,
hvordan jeg skulle bruge det system. Hun viste mig, hvordan
man brugte Jobnet og søgte på [3F, red.] jobformidlingens side.
Nogle medlemmer har brug for en grundigere demonstration af 3F
Jobformidling end andre. Det kan fx dreje sig om medlemmer uden
stærke it-kompetencer og medlemmer, som ikke taler og læser dansk.
Gennem introduktion til 3F Jobformidling forsøger
JKA’erne
at klæde
medlemmerne på til selv at anvende databasen i deres jobsøgning.
•
•
•
34
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 268: Første del af slutevalueringen af a-kasseforsøget
2754053_0035.png
SLUTEVALUERING |
JOBRETTET FOKUS OG JOBFORMIDLING I JOBSAMTALER MED MEDLEMMERNE
GENNEMFØRELSE AF SAMTALER
Jobrettet fokus gennem samarbejde med lokale uddannelsesinstitutioner
3F-A samarbejder med lokale uddannelsesinstitutioner om tilbud til voksne. Formålet er
at udvikle tilbud målrettet det lokale arbejdsmarked og den efterspørgsel, der er på
kvalificeret arbejdskraft med specifikke kompetencer, jf. også de regionale positivlister.
Dermed kan jobkonsulenterne (JKA) lede medlemmerne i retning af kurser og
uddannelser, som kan højne medlemmernes chance for at komme i beskæftigelse.
Samarbejdet er beskrevet i 3F-A’s
statusrapporter og nævnes af JKA’erne
i
fællesinterview. En JKA siger:
Vi oplever fortsat, at de kompetencer, medlemmerne opnår ved jobrettet
uddannelse og på uddannelsesløft, er særdeles effektive til at sikre
medlemmerne job.
Fokus på uddannelse varierer på tværs af a-kasser
Fokus på uddannelse varierer a-kasserne imellem, afhængigt af hvilken målgruppe
a-kassen arbejder med, og om disse kan modtage seks ugers jobrettet uddannelse
eller uddannelsesløft. Det viser de ni a-kassers egne beskrivelser fra
statusrapporterne.
De fleste a-kasser nævner, at evt. vejledning om uddannelses- og opkvalificerings-
tilbud sker som en del af samtalerne og i tæt samarbejde med jobcenteret.
Nogle a-kasser har valgt en meget aktiv tilgang til vejledning om uddannelse og
opkvalificering. Fx afholder 3F-A og Dansk Metal-A uddannelses-/temadage med
henblik på at gøre medlemmerne opmærksomme på, hvilke muligheder de har,
herunder sesks ugers jobrettet uddannelse og uddannelsesløft.
Monitorering af forsøget viser, at 3F-A og Dansk Metal-A gør mest brug af seks
uger jobrettet uddannelse. Ud af de 202 forsøgsdeltagere, der har modtaget seks
ugers jobrettet uddannelse, jf. figur 8, er 52 pct. medlem i 3F-A, mens 38 pct. er
medlem i Dansk Metal-A. De resterende 10 pct. er medlem i de syv andre a-
kasser. Brugen afhænger i høj grad af, hvorvidt medlemmerne er berettigede til
seks ugers jobrettet uddannelse.
Kravet om, at medlemmer med en erhvervsuddannelse brugt inden for de seneste
fem år
ikke
kan modtage uddannelsesløft, kan være en barriere for medlemmer,
der ønsker at skifte branche, da de ikke længere kan arbejde inden for deres
uddannelsesområde (FOA-A).
Som en del af samarbejdet afholdes der en månedlig uddannelsesdag hos lokal-
afdelingen, hvor de medlemmer, der har lyst, kan deltage. Dagen indledes med et kort
oplæg om regler for seks ugers jobrettet uddannelse og uddannelsesløft og evt. en
gennemgang af aktuelle positivlister. Herefter får medlemmerne mulighed for at gå
rundt til de forskellige uddannelsesinstitutioners stande og tale med uddannelses-
vejledere derfra.
En JKA fra lokalafdelingen deltager for at svare på spørgsmål til a-kassen og sikre, at
hver enkelt ledig får en individuel samtale med mindst en uddannelsesvejleder. Dette er
for at sikre, at medlemmet får gjort brug af sin ret til seks ugers jobrettet uddannelse
og/eller får uddannelsesvejledning i et langsigtet perspektiv. En JKA fortæller:
Jeg er der også altid og hjælper lidt, og vi har en dialog. Og til lige at slå op for
at se, om de er berettigede. Og holder øje med, at de ikke bare går igen. Så jeg
passer dem lidt op og spørger ind.
35
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 268: Første del af slutevalueringen af a-kasseforsøget
2754053_0036.png
EKSEMPLER
Forberedelse og
efterbehandling af
jobsamtaler
Indledning
På tværs af de tre lokalafdelinger i praksisundersøgelsen viser observationerne,
at
JKA’erne
anvender en relativt ens tilgang til forberedelse og efterbehandling
af jobsamtaler. Derfor indgår der kun et eksempel på hhv. forberedelse og
efterbehandling i det følgende.
36
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 268: Første del af slutevalueringen af a-kasseforsøget
2754053_0037.png
SLUTEVALUERING |
JOBRETTET FOKUS OG JOBFORMIDLING I JOBSAMTALER MED MEDLEMMERNE
FORBEREDELSE
Udgangspunkt for forberedelse er medlemmets nuværende situation
Jobkonsulenterne (JKA) tager udgangspunkt i det enkelte medlem (M), når de forbereder
sig til jobsamtaler. Det viser observationer af
JKA’ernes
forberedelse til jobsamtalerne.
Forberedelsen indebærer at orientere sig bredt i M’s
joblog, ansøgningsmateriale og jobmål
i Min Plan og på den måde få en fornemmelse af, hvad M har brug for at blive vejledt i
–
skal der fx være fokus på at søge målrettet, at udarbejde et skarpt ansøgningsmateriale
eller at sparre om tilgangen til jobsamtaler med arbejdsgivere? Referatet fra sidste møde
gennemgås også, så JKA er ajour i forhold til de aftaler, der er indgået. En JKA siger:
En ting er selve rådigheden, den kan man hurtigt konstatere. Men jobloggen kan
også give indikationer af, om det er svært at finde job at søge, […] om [medlem-
met,
red.] søger bredt geografisk og fagligt, […] og om der er ved at ske en
ændring [med jobmålet, red.].
I tilfælde hvor jobloggen indikerer, at M har svært ved at finde jobs at søge, medbringer
JKA opslag eller jobåbninger, som vedkommende finder på Jobnet eller via HK JobBørs. Hvis
M derimod bliver inviteret til jobsamtaler, men ikke får tilbudt job, planlægger JKA typisk at
sparre med M om tilgange til jobsamtaler. En jobkonsulent opsummerer HK-A’s tilgang til
forberedelse med et jobrettet fokus sådan:
Vi tager udgangspunkt i det enkelte medlem og bruger vores erfaring til at
forudsige, hvilken drejning samtalen kan tage. Det er de konkrete ting, vi
forbereder os på, og så lader vi det være åbent i forhold til, hvordan samtalen
udvikler sig.
JKA’ernes
viden om brancher, deres professionelle netværk samt et løbende fokus på
mulige jobåbninger såvel som at følge med i nyhedsmedier og på sociale medier er også
vigtige elementer i forberedelsen af de observerede samtaler. En JKA formulerer det sådan:
Det kører jo, så snart man ser et job
–
så ser man et medlem for sig. Et match.
Ovenstående eksempler fra HK-A-lokalafdelingen illustrerer en tværgående tilgang til
forberedelse i de tre udvalgte lokalafdelinger (HK-A, 3F-A og Dansk Metal-A).
EKSEMPEL PÅ FORBEREDELSE AF JOB- OG RÅDIGHEDSSAMTALE
Jobkonsulenten (JKA) forbereder sig til en integreret job- og rådighedssamtale
med medlemmet (M) i følgende trin:
•
•
•
•
•
•
JKA åbner M’s
joblog og skaber overblik over, hvilke jobs M har søgt hvornår.
JKA noterer, at M ikke har registreret og uploadet ansøgninger i et par uger.
Noterer også, at M mangler at sende dagpengekort.
Logger på M’s profil på Jobnet og foretager søgning. JKA kan se, at der er
relevante jobopslag, som M ikke har set. JKA printer tre jobopslag, som JKA vil
præsentere M for.
Tjekker M’s Jobnet CV med fokus på, om M har foretaget tilføjelser siden CV-
samtalen.
Åbner Min Plan og tjekker, dels om tidligere søgte jobs matcher mål og aftaler i
Min Plan, dels referat fra sidste samtale.
Skimmer M’s CV og et par ansøgninger og medbringer i print til samtalen.
Tjekker hurtigt opdateret liste fra HK JobBørs for relevante åbninger.
På baggrund af forberedelsen skitserer JKA følgende dagsorden for samtalen:
1.
2.
3.
4.
5.
Gennemgang af joblog
med fokus på ‘huller’
Minde om dagpengekort
Afklare om M har hørt fra jobcenteret vedr. job, M er formidlet til
Præsentere M for konkrete jobs
Følge op på aftale fra CV-samtale.
Det er observeret, at JKA bruger ca. 10 min. på forberedelsen.
37
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 268: Første del af slutevalueringen af a-kasseforsøget
2754053_0038.png
SLUTEVALUERING |
JOBRETTET FOKUS OG JOBFORMIDLING I JOBSAMTALER MED MEDLEMMERNE
EFTERBEHANDLING
Efterbehandling med fokus på aftaler og ansvarsfordeling
I 3F-lokalafdelingen afslutter jobkonsulenterne (JKA) typisk samtalen med
medlemmet (M) med at opsummere samtalens fokuspunkter og aftaler om, hvad
M og evt. JKA skal følge op på efter samtalen. Det viser observationerne af
jobsamtalerne. Det kan fx dreje som om aftaler om, at M kontakter en specifik
arbejdsgiver, eller at M eller JKA melder M til et kursus.
I fællesinterviewet med
JKA’erne
fortæller de, at den mundtlige opsummering
under samtalen har til formål at teste, om medlemmet og JKA
”har den samme
opfattelse af, hvad der skal ske”.
En JKA fortæller om den skriftlige opsummering:
Det er både for min egen skyld og for medlemmets skyld. Så ved jeg,
hvad vi specifikt har gennemgået. Hvad var indholdet i samtalen, og hvad
har vi fokus på.
I observationerne af efterbehandlingen af jobsamtalerne observeres det, at aftaler
og fokuspunkter sammenfattes i et kort skriftligt referat i Min Plan. I referatet
gøres status, fx på medlemmets rådighed og aktuelle jobmål, og JKA samler op
på aftaler om, hvad M og evt. JKA skal gøre inden næste samtale.
Nogle gange skriver JKA referatet, mens M er til stede, så vedkommende ser
referatet med det samme. Andre gange vurderer JKA, at det er uhensigtsmæssigt
at sidde med computeren under samtalen og skriver dermed referat umiddelbart
efter samtalen eller senere samme dag.
Ovenstående eksempel fra 3F-lokalafdelingen illustrerer en tværgående tilgang til
forberedelse i de tre udvalgte lokalafdelinger (HK-A, 3F-A og Dansk Metal-A).
EKSEMPEL PÅ EFTERBEHANDLING
Jobkonsulenten (JKA) lukker den kombinerede job- og rådighedssamtale i Joblog
ved at tjekke dato, markere ‘personlig samtale’ ved samtaleform og ‘jobsamtale og
rådgivning’ ved samtaletype. Herefter skriver JKA et kort referat af samtalen, som
følger op på aftaler og handlinger:
•
•
•
•
•
•
Ved rådighedssamtalen blev det vurderet, at du er til rådighed.
Vi har i dag talt om, at du gerne vil på kursus i [kursusnavn]. A-kassen tilmelder
dig, og du får besked på mail om opstart og tilmelding.
Vi har ajourført dit CV.
Du er blevet introduceret til Joblog og skal bl.a. tale med tidligere arbejdsgiver
om evt. opstart.
Derudover vil du tage kontakt til andre arbejdsgivere, som mangler folk inden
for dit fag.
Du har oplyst ved samtalen i dag, at du er blevet bevilget tidlig pension fra slut
2023 og vil gøre brug af dette. Du er dog stadig jobsøgende, indtil du kan
overgå til tidlig pension.
På baggrund af samtalen vurderes det, at du er til rådighed.
•
Det er observeret, at efterbehandlingen ca. tog fem minutter.
38
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 268: Første del af slutevalueringen af a-kasseforsøget
2754053_0039.png
DEL 2
SAMARBEJDE MELLEM A-
KASSER OG JOBCENTRE
Indhold
I dette afsnit præsenteres tværgående pointer om et godt samarbejde mellem a-
kassen og jobcenteret. De tværgående pointer har særligt fokus på samarbejdet
om fællessamtalen og medlemmernes overgang fra a-kassen til jobcenteret efter
tre måneders ledighed, da det er et væsentligt element i forsøget.
De cases, der præsenteres i det følgende, er gode eksempler på samarbejde
mellem a-kasse og jobcenter, men det er ikke nødvendigvis den eneste måde at
skabe et godt samarbejde på. Pointerne i del 2 er baseret på:
•
•
•
Observation af seks fysiske fællessamtaler, udvalgt af de to a-kasser.
Derudover inkluderes observationer af et fællesoplæg hos MA-A.
To fællesinterviews (et i hver lokalafdeling) med de jobkonsulenter fra
jobcenter og a-kasse, som har gennemført de observerede samtaler (og som
har samarbejdet i en årrække
–
også før forsøget).
Seks individuelle interviews med medlemmer fra de observerede jobsamtaler.
Resultater fra tilfredshedsundersøgelsen og de seneste statusrapporter fra alle ni
forsøgskasser inddrages, hvor det er relevant.
Forkortelser
Jobkonsulent i a-kassen: JKA
Jobkonsulent i jobcenter: JKJ
Jobcenter: JC
A-kasse: AK
Medlem: M
39
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 268: Første del af slutevalueringen af a-kasseforsøget
2754053_0040.png
SLUTEVALUERING
| SAMARBEJDE MELLEM A-KASSER OG JOBCENTRE
TVÆRGÅENDE POINTER
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Et godt samarbejde bygger først og fremmest på
gode relationer.
Det siger jobkonsulenterne i fællesinterviews.
Faste samarbejdspartnere
og
fysiske møder,
bl.a. fællessamtalen, styrker det gode samarbejde. Det muliggør en dybere
viden om målgruppen, dens faglighed, hinandens roller og tilbud og giver en god dynamik i samtalesituationen.
Alt dette er med til at sikre målrettet vejledning og en god overgang fra a-kasse til jobcenter.
De fysiske møder anvendes også til at reducere lavpraktiske udfordringer, fx i forhold til IT og kommunikation.
Formelle samarbejdsaftaler er gode rammer, men de genererer ikke i sig selv et godt samarbejde.
Fællessamtaler i de to a-kasser følger
samme opbygning,
dog med
fleksibelt indhold
afhængig af medlemmets situation.
Det viser observationerne.
Arbejdsdelingen er nogenlunde fast mellem de to jobkonsulenter. JKA åbner, rammesætter formålet og afrunder samtalerne,
mens de to jobkonsulenter supplerer hinanden undervejs.
Samtidig er det tydeligt, at man også har
ansvaret for hver sine områder,
fx lavpraktiske spørgsmål om virksomhedspraktik
(JKJ) og dagpengeregler (JKA).
Fællessamtalerne bruges til at
informere om overgangen
til jobcenteret, og hvad der skal ske og at
forstå medlemmets
nuværende
situation, samt hvilken vejledning, kurser mv. der er behov for.
Sammen med medlemmet lægges en plan for, hvad der skal ske fremadrettet.
•
Mulighederne for
virksomhedspraktik er et gennemgående tema
i fællessamtalerne, italesat af JKJ. Fællessamtalen
benyttes som en katalysator for at få medlemmet til at tænke på muligheder for praktik og evt. tage kontakt til virksomheder
forud for første samtale hos jobcenteret. Det viser observationer og fællesinterviews.
På tværs af statusrapporterne nævnes bl.a. virksomhedspraktik som en af de primære samarbejdsflader mellem a-kasse og
jobcenter.
Jobkonsulenter fra a-kasser og jobcentre synes at have et godt samarbejde, og der er en
god dynamik
under de observerede
samtaler. Det kommer bl.a. til udtryk ved, at jobkonsulenterne supplerer hinanden, skiftes til at tage det jobrettede fokus op i
en samtale, taler positivt om hinanden over for medlemmet og om deres forskellige roller og de forskellige tilbud, de to
systemer har.* Det viser observationerne.
Det understøtter en
tryg og flydende overgang
for medlemmet
–
og sådan oplever medlemmer det også.
Medlemmer siger bl.a., at fællessamtalen giver mulighed for at møde jobcenterkonsulen personligt og ‘få sat ansigt på’; at
høre, om hvordan det lavpraktisk kommer til at foregå i overgangen, og hvor man kan hente hjælp; at blive betrygget i, at
medlemmerne stadig kan tale med a-kassen og benytte sig af a-kassens tilbud, og at medlemmerne oplever et godt
samarbejde mellem de to jobkonsulenter under fællessamtalen.
•
•
•
•
* Det bemærkes, at
JKA’erne
og
JKJ’erne
ved de observerede samtaler har samarbejdet i en årrække
–
også før forsøget.
40
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 268: Første del af slutevalueringen af a-kasseforsøget
2754053_0041.png
SLUTEVALUERING |
SAMARBEJDE MELLEM A-KASSER OG JOBCENTRE
TVÆRGÅENDE POINTER
Overordnet fungerer samarbejdet mellem jobcentre og a-kasser godt. Lokalt kan der være variation.
På tværs af statusrapporter beskriver de ni a-kasser i forsøget, at
samarbejdet med jobcentrene (JC) overordnet
går godt.*
Hos 3F-A har næsten alle (94 pct.) lokalafdelinger
formelle samarbejdsaftaler
med jobcentrene i
lokalområdet, dog nævnes i statusrapporten, at tilfredsheden med samarbejdet varierer fra lokalafdeling til
lokalafdeling.
MA-A er en anden af de forsøgs-a-kasser, som har formelle samarbejdsaftaler med jobcentrene. På fællesinterviewet
fremhæver både
JKA’erne
og
JKJ’erne,
at det gode samarbejde ikke skabes gennem samarbejdsaftaler alene, da det
ofte kun er ledelsen, som er bekendte med dem. Det gode samarbejde opbygges gennem det relationelle arbejde, fx
via arbejdsgrupper eller fælles fora som ‘Praktikergruppen’ i Aarhus, hvor a-kasser
og jobcentre, som arbejder med
akademikere som målgruppe, deltager. En JKJ konkluderer:
Det gode samarbejde skabes med fokus fra top til bund, når alle led fra top til bund er enige om og
engagerede i at skabe samarbejde.
Ud over løbende statusmøder mellem lokalafdeling og jobcenter er de
primære samarbejdsaktiviteter uddannelse
og virksomhedspraktik
(samt i enkelte tilfælde opdatering/justering af samarbejdsaftaler). Det viser de seneste
statusrapporter på tværs af de ni a-kasser i forsøget. Fx fremhæver BUPL-A, at
JKA’erne
ofte bliver opmærksomme på
uddannelsesbehov i forbindelse med CV-samtalen, hvorefter jobcenteret (JC) inddrages tidligt i processen, mens
medlemmet (M) vejledes i forhold til opkvalificering og uddannelsestilbud. Hos 3F-A arbejdes der i udvalgte kommuner
med projektet
Job/SeniorSprint,
og dette samarbejde skaber både en god dialog om den lediges behov og bidrager til
en god forståelse af a-kassens (AK) og jobcenterets (JC) forskellige roller og opgaver.
Det
digitale kan både opleves som en mulighed og en hindring i samarbejdet
Det digitale format giver i udgangspunktet a-kasserne mulighed for at nå ud til flere medlemmer. Dog opleves der
også barrierer. MA-A oplever, at de lokale jobcentre uden for de store byer ikke nødvendigvis er bevidste om, hvad
MA-A tilbyder. I forhold til fællessamtalen fremhæver både JKJ og JKA i fællesinterviewet hos FOA-A, at det digitale
format ikke er ideelt til fællessamtalen, da det reducerer muligheden for at mødes og skabe de gode relationer, som
danner grundlag for et godt samarbejde.
Det, der udfordrer i samarbejdet, er bl.a. digital kommunikation, fx at systemerne ikke kan ‘tale sammen’, og
uenighed om, hvor fællessamtalen skal foregå, eller om den skal afholdes digitalt.
*I midtvejsevalueringen oplever størstedelen af a-kasserne, at samarbejdet mellem a-kasse og jobcenter fungerer godt og er løsningsorienteret. Der er dog lokale
variationer. I midtvejsevalueringen fremhæver nogle af de interviewede
JKA’ere
lange bevillingstider og manglende bevilling af indsatser som udfordringer.
Billede eller eksempler a
la for jobrettet
41
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 268: Første del af slutevalueringen af a-kasseforsøget
2754053_0042.png
CASE 1
Fællessamtaler hos
Magistrenes A-kasse
Kort om
Magistrenes A-kasse for humanister og scient.er og faglighederne i krydsfeltet
mellem de to. A-kassen har ca. 84.000 medlemmer.
Data for denne case bygger på et casebesøg med observationer af fire
fællessamtaler mellem medlemmet og jobkonsulenter fra hhv. a-kassens
lokalafdelingen og jobcenteret samt et fællesinterview med jobkonsulenter fra
a-kasse og jobcenter, som har deltaget i de observerede samtaler samt andre
repræsentanter for a-kassen. Efterfølgende er der afholdt fire telefoninterviews
med de medlemmer, som deltog i de samtaler, der blev observeret.
42
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 268: Første del af slutevalueringen af a-kasseforsøget
2754053_0043.png
SLUTEVALUERING |
SAMARBEJDE MELLEM A-KASSER OG JOBCENTRE
FÆLLESSAMTALE OG OVERLEVERING
Hos MA-A indledes fællessamtalen med et oplæg
Hos lokalafdelingen i MA-A varer fællessamtalen ca. 15
minutter. Forud for fællessamtalen afholdes et fælles oplæg
på ca. 30 min. for de medlemmer, som er indkaldt. På
fællesoplægget præsenterer en repræsentant for a-kasse
(JKA) og jobcenter (JKJ) i fællesskab det videre forløb, når
myndighedsansvaret skifter.
FÆLLESOPLÆG OG FÆLLESSAMTALE HOS MA-A
Observation hos MA-A viser, at medlemmer, som
deltager i fællessamtalen, indkaldes til et ca. 30
minutters oplæg forud for fællessamtalen.
Fællesoplægget
afholdes af en JKA og en JKJ, som i
fællesskab gennemgår følgende:
1)
2)
3)
4)
5)
6)
7)
Overgang til jobcenteret
MA og jobcenteret
–
hvem kan hvad?
Kontakt med MA fremadrettet samt frivillige tilbud
Kontaktforløb hos jobcenteret
Aktivering
Virksomhedspraktik
Andre tilbud i jobcenter.
Fællessamtaler og oplæg afholdes på bestemte datoer.
Samtalen afholdes i MA-A. JKA og JKJ forbereder sig forud for
dagen og sætter sig sammen om morgenen og aftaler
rækkefølgen på samtalerne. Det vurderes også, om der er
medlemmer, som ikke får noget ud af fællesoplægget, fx pga.
sproglige vanskeligheder, og de får i stedet informationerne
individuelt.
I løbet af forsøget er der løbende blevet arbejdet med
justeringer, så fælles oplæg og fællessamtale er menings-
fulde for medlemmerne som muligt. Eksempelvis afholder en
JKA maks. fire samtaler efter fællesoplægget, så ventetiden
for medlemmerne ikke overstiger 45 minutter. JKA og JKJ
giver også feedback til hinanden på fællesoplægget.
Fordelen ved det todelte format i MA-A’s lokalafdeling er
ifølge en JKA, at alle medlemmer indledningsvist får samme
informationer, frem for at de skal gentages i alle samtaler. På
den måde kan JKA og JKJ bruge den individuelle samtale på
at besvare opfølgende spørgsmål fra medlemmet (M) og opnå
en fælles forståelse af, hvor M er i jobsøgningsprocessen, og
hvad der kan hjælpe M fremadrettet, når myndigheds-
ansvaret for kontaktforløbet flyttes til jobcenteret.
Fællessamtalen
er en efterfølgende individuel samtale
mellem M og JKA og JKJ. Samtalen varer ca. 15
minutter og rammesættes af JKA, som først forklarer,
at M nu får jobcenteret (JC) som primær kontaktpunkt,
og spørger M om, hvordan det går med jobsøgningen.
JKA og JKJ har et godt samspil og supplerer hinanden i
løbet af samtalen. Ved samtalen kan M også stille
opklarende spørgsmål på baggrund af fællesoplægget.
I ventetiden
mellem oplæg og samtale får de 10
medlemmer, som deltager på observationsdagen,
mulighed for at reflektere individuelt eller tale sammen
med udgangspunkt i en række refleksionsspørgsmål,
som er spredt rundt på bordene.
43
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 268: Første del af slutevalueringen af a-kasseforsøget
2754053_0044.png
SLUTEVALUERING |
SAMARBEJDE MELLEM A-KASSER OG JOBCENTRE
FÆLLESSAMTALE OG OVERLEVERING
Fællessamtalen er en fælles ramme, som skaber en flydende overgang og en fælles forståelse af
medlemmets nuværende situation
A-kassen er stadig med på sidelinjen
Den flydende overgang er tydelig, når det i løbet af både
fællesoplægget og de individuelle samtaler bliver italesat,
at selvom medlemmerne præsenteres for en ny primær
indgang i forhold til myndighedsansvar, nye krav og tilbud,
har de stadig mulighed for at benytte sig af tilbud fra AK.
Det viser observationerne. Det italesættes, at a-kassen er
med på sidelinjen, samtidig med at der tilbydes nye
muligheder i regi af JC, fx kan virksomhedspraktik gennem
JC’s
praktikportal være en mulighed for de medlemmer, der
endnu ikke er kommet i job.
Det nævnes af både
JKA’er
og
JKJ’er
i fællesinterview, at
det kan være relevant i nogle situationer, at M kan deltage i
en workshop eller en karrieresamtale i AK, som alternativt
først kan bookes om en måned i JC. Under en fællessam-
tale observeres det fx, hvordan et medlem på fællessam-
talen nævner, at vedkommende vil deltage i et af de MA-A-
webinarer, som blev præsenteret på fællesoplægget forud
for fællessamtalen
–
også selvom det er i tillæg til forløbet i
JC.
Fællessamtalen skal udmunde i et informativt referat
Både
JKA’er
og
JKJ’er
nævner, at det ikke er nok, at
fællessamtalen får skabt en fælles forståelse for
overleveringen, men at det også er centralt, at samtalen
følges op af et informativt referat, som skrives af JKA.
Referatet er vigtigt, da det ikke nødvendigvis er den
samme JKJ, som deltager ved første samtale i JC. Referatet
skal derfor være kort, og det skal angives tydeligt, hvilke
emner der er talt om, og hvad der er aftalt.
Hos MA-A fremhæver jobkonsulenterne fra både a-kassen og jobcenteret i fællesinterview vigtigheden af at få skabt
”et fælles og nutidigt udgangspunkt”
på fællessamtalen, som kan danne rammen for medlemmets (M’s) overgang fra
AK til JC. Medlemmerne skal opleve en flydende overgang.
Vi ser det ikke som en overlevering, men som et parløb.
Jobkonsulenterne nævner i fællesinterviewet, at M hurtigt skal komme til orde og fremlægge status på jobsøgningen,
udfordringer mv., fordi JKA og JKJ derved i fællesskab kan sikre, at den korte samtale bliver målrettet og fokuserer på
de mest relevante emner. Fx at der ikke tales om CV med et M, som er på vej til jobsamtale. En JKJ siger:
Det [at medlemmerne kommer til orde, red.] giver indblik i, hvilken vej [medlemmerne, red.] vil, så jeg [som
jobcenterkonsulent, red.] kan manøvre mig i retning af, hvad der er relevant.
På den måde får JKJ mulighed for at fremlægge eller undersøge relevante muligheder for det enkelte M forud for
første samtale i jobcenteret (JC), samtidig med at M får mulighed for at reflektere over disse muligheder.
Denne måde at arbejde på
–
i et parløb
–
ses også i observationerne, hvor JKA og JKJ samarbejder, supplerer
hinanden og ”spiller hinanden gode”.
Medlemmerne oplever en flydende overgang og et godt samarbejde
De fleste interviewede medlemmer synes at have en positiv opfattelse af overgangen og samarbejdet mellem JKA og
JKJ. To medlemmer siger:
Samtalen føltes som et meget naturligt skifte fra at udelukkende have en konsulent hos a-kassen til også
at have en hos jobcenteret.
Til det allerførste møde hos a-kassen snakkede de om forløbet, og der talte hende fra a-kassen meget
godt om jobcenteret, så der kunne jeg mærke en kontakt og et godt samarbejde.
44
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 268: Første del af slutevalueringen af a-kasseforsøget
2754053_0045.png
SLUTEVALUERING |
SAMARBEJDE MELLEM A-KASSER OG JOBCENTRE
FÆLLESSAMTALE OG OVERLEVERING
EKSEMPEL PÅ EN FLYDENDE OVERGANG
I en observeret samtale er et medlem (M) nervøs for at skulle overgå
fra a-kasse (AK) til jobcenter (JC). JKA italesætter i starten af
samtalen over for JKJ, at M har nævnt, at M er nervøs for overgangen.
Der tales om den konkrete overgang og regler for selvbook. JKJ
fortæller, at man ikke har sin egen sagsbehandler, men at man selv
kan vælge, hvem man vil til samtale hos, når man booker. På den
måde kan M vælge den JKJ, som deltager ved fællessamtalen. JKA
nævner desuden, at der er gode medarbejdere på JC, og at …
…
vores medlemmer er meget glade for at komme på JC.
I det opfølgende interview siger M om overgangen til JC:
Ja, føler mig grundlæggende tryg og har en god fornemmelse
med JC, og det var rart at få sat ansigt på en derfra.
[…]
Jeg
føler mig lidt bedre klædt på til at skulle starte op i JC i forhold
til, hvad der skal ske, og hvordan det helt lavpraktisk
fungerer. Derudover er jeg blevet mindet om, at jeg stadig kan
bruge AK i det omfang, jeg har brug for det og lyst til det. […]
Jeg er mere tryg end før, jeg kom til mødet, hvor JC var en lidt
mere ukendt størrelse for mig.
Tilstedeværelse af tre parter skaber tryghed, men kan ændre samtalen
Tilstedeværelsen af både JKA og JKJ kan bidrage til en øget tryghed hos M i overgangen fra AK til JC,
da M får mulighed for at blive introduceret til en ny indgang
–
et nyt system
–
i de fysiske rammer, som
de kender.
De fire interviewede medlemmer kan godt se fordelene ved at have en repræsentant for både AK og JC
med til samtalen.
De var gode til at tydeliggøre, hvem der gør hvad. Men fedt, at de samtidig siger, at det er
okay, hvis man ikke kan finde ud af det, og at så skal man bare ringe, og så skal de nok sige, at
her skal du have fat på dén og her, skal du have fat på dén.
JKJ havde nogle gode konkrete inputs til mit ansøgningsmateriale, som jeg ikke havde
forberedt mig på, men dejligt at få den feedback, mens JKA mere havde min historik i
baghovedet.
Dog nævner to medlemmer, at det at være tre under samtalen ændrer dynamikken. Et medlem
oplever, at samtalen bliver lidt mere formel, og at det kan være sværere at tale helt frit.
Det skaber en dynamik, når man sidder alene over for to personer. […]
Det bliver mindre
formelt med en person, hvor man kan føle sig mere fri til at sige nogle ting, hvor der kommer
begrænsninger på, når man sidder over for flere.
[…] Generelt giver det mere konstruktive
samtaler, hvis man bare sidder én til én, men jeg kan godt forstå, at begge parter er med i
overgangsfasen for at facilitere den bedst muligt.
45
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 268: Første del af slutevalueringen af a-kasseforsøget
2754053_0046.png
SLUTEVALUERING |
SAMARBEJDE MELLEM A-KASSER OG JOBCENTRE
FÆLLESSAMTALE OG OVERLEVERING
Virksomhedspraktik og Jobnet CV er gennemgående temaer i fællessamtalerne
Ved alle observerede samtaler på nær én (med et M, som havde fået job) taler JKJ på et eller flere tidspunkter om muligheden for
virksomhedspraktik og afklarer M’s evt. spørgsmål. JKA bakker JKJ op. Fællessamtalen benyttes som en katalysator for at få M
til at
tænke på muligheder for praktik og evt. tage kontakt til virksomheder forud for første samtale hos JC. M forberedes på, at det er
JC’s
primære aktiveringsform. Det observeres også, hvordan JKJ italesætter, at det er sjovest at være i virksomhedspraktik, når det er
M selv, som har fundet virksomheden, ligesom JKJ gør det tydeligt, at JC nok skal stå for det administrative, og at de står klar til at
sætte virksomhedspraktikker op med dags varsel. Et medlem siger:
Jeg føler mig tryg og inspireret til at lede efter job, men også til at sætte et praktikforløb op i april. Jeg blev opmærksom på og
inspireret af, at praktik faktisk kan ordnes supernemt
–
at det ikke er den store administrative opgave, og at JC hjælper med det
administrative.
De seneste statusrapporter fra a-kasserne (AK) i forsøget beskriver, at en af de primære samarbejdsflader med jobcentrene er
virksomhedspraktik. MA-A skriver, at de i 4. kvartal 2022, i samarbejde med JC, har haft fokus på at forberede medlemmer på, at det
bliver den primære aktiveringsform pr. marts 2023. Kommunikationen om emnet er i den forbindelse styrket i fællessamtalerne, og der
arbejdes målrettet med information og vejledning, så medlemmerne er godt informerede og klædt på, når de overgår til kontaktforløb i
JC.
Rambølls midtvejsevaluering viser, at når det kommer til udarbejdelsen af CV’er, fokuserer MA-A
primært i deres vejledning på
udarbejdelsen af et privat CV, som kan vedlægges jobansøgninger.
JKA’erne
informerer også om de krav, der er til
Jobnet CV’et, så det
er opdateret og søgbart. I de observerede fællessamtaler er det primært Jobnet CV’et, der bringes i fokus, herunder
vigtigheden af at
M's Jobnet CV er udfyldt og viser de kompetencer og den erfaring, M har. Dette italesættes af JKJ. Jobnet CV’et fungerer som
værktøj til
udsøgning og match af kandidater i forhold til virksomhedspraktikker og jobåbninger. I fællesinterviewet siger JKJ, at det
…
… mere er undtagelsen end reglen, at Jobnet CV’et er fyldestgørende.
I de fleste observerede samtaler opfordres M til at arbejde med at skrive flere informationer ind i sit Jobnet CV, og der gives konkret
sparring. Blandt de interviewede medlemmer opleves dét at få feedback på sit Jobnet CV fra JKJ som motiverende. Et medlem siger fx:
Jeg er blevet klogere på, hvad jeg skal være obs på i min videre jobsøgning. Og at jeg også har fået noget med videre i forhold
til, hvordan jeg kan arbejde med mit [Jobnet, red.] CV baseret på, hvad JKJ sagde. Der var nogle udmærkede kommentarer i
forhold til, hvad jeg kan gøre, bl.a. i forhold til at udvide CV’et og sætte bestemte kompetencer såsom IT og ledelse i
forgrunden.
•
EKSEMPLER PÅ
VIRKSOMHEDSPRAKTIK OG CV
I en observeret samtale føler et
medlem (M) sig lidt demotiveret af
jobsøgningen, fordi vedkommende
endnu ikke har været til samtale efter
snart tre måneder:
•
JKJ kommer med specifikke inputs
til M’s Jobnet CV, som skal gøre det
lettere at søge M frem i systemerne,
bl.a. IT-kompetencer.
Derudover spørger M på baggrund
af informationer om virksomheds-
praktik givet i fællesoplægget selv
ind til muligheden for praktik i en
bestemt virksomhed, hvortil JKJ
svarer:
”kontakt dem endelig!”
I det opfølgende interview nævner
M, at vedkommende har planer om
at kontakte virksomheden forud for
første samtale i JC.
… mens JKJ siger, at vedkommende
vil undersøge muligheden for
praktik i virksomheden nærmere
forud for M’s første samtale i JC.
•
•
46
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 268: Første del af slutevalueringen af a-kasseforsøget
2754053_0047.png
CASE 2
Fællessamtaler hos
FOAs A-kasse
Kort om
Fag og Arbejdes a-kasse har over 132.000 medlemmer, som fordeler sig på fire
fagopdelte sektorer: social og sundhed, pædagogisk, kost og service samt
teknik og service.
Data fra denne case bygger på et casebesøg med observationer af to
fællessamtaler mellem medlemmet og en jobkonsulent fra hhv. a-kassens
lokalafdeling og jobcenter samt et fællesinterview med begge de deltagende
jobkonsulenter fra hhv. a-kasse og jobcenter. Efterfølgende er der afholdt to
telefoninterviews med de medlemmer, hvis samtale blev observeret.
47
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 268: Første del af slutevalueringen af a-kasseforsøget
2754053_0048.png
SLUTEVALUERING |
SAMARBEJDE MELLEM A-KASSER OG JOBCENTRE
FÆLLESSAMTALE OG OVERLEVERING
Struktur og indhold ved fællessamtalen hos FOA-A
Hos en lokalafdeling i FOA-A varer fællessamtalen ca. 30 minutter. Til stede er medlemmet (M) samt
en jobkonsulent fra både a-kasse (JKA) og jobcenter (JKJ). Fællessamtaler afholdes på bestemte
datoer. Om morgenen sætter JKA og JKJ sig sammen og forbereder sig på dagens samtaler. Det
sikrer enighed om, hvad der skal være fokus på i de forskellige samtaler, for som JKA siger, skal de
sikre, at
…
…
tiden udnyttes rigtigt.
Forud for fællesforberedelsen har både JKA og JKJ set på M’s CV og ansøgningsmateriale, tjekket op
på, om M bliver inviteret til jobsamtaler, hvor længe M har været ledig, samt hvad planen er i forhold
til, hvornår M præcis overgår til jobcenteret (JC). JKA og JKJ siger i fællesinterview, at det
overordnede formål med fællessamtalen er at lægge en god plan,
…
…
så alle parter er enige og ved, hvad der skal ske, når M ‘lander’ i JC.
Under samtalen med det enkelte M klæder begge jobkonsulenter i fællesskab M på til mødet med JC,
bl.a. ved at gennemgå de krav, der stilles hos JC. Herefter drøftes, hvilke tilbud der kan være givtige
for M at deltage i og i fællesskab lægges en plan.
Observationer på tværs af de to lokalafdelinger (FOA-A og MA-A) viser, at
JKA’erne
og
JKJ’erne
synes
at have et godt samarbejde, og der er en god dynamik under samtalerne. Det kommer bl.a. til udtryk
ved, at jobkonsulenterne supplerer hinanden, færdiggør hinanden sætninger, skiftes til at tage det
jobrettede fokus op i en samtale, taler positivt om hinanden over for M og om deres forskellige roller
og de forskellige tilbud, de to systemer har. Det understøtter en tryg og flydende overgang for M. Et
medlem siger:
Der var ikke nogen problemer [ved at være tre]. Det var JKA, der indledte det hele, hvilket er
naturligt, fordi jeg havde haft kontakt med hende før, mens JKJ var ny. JKJ kom på banen
senere i samtalen og tog samtalen skridtet videre ved at tale om, hvad der skal ske på JC.
De må have talt sammen før i forhold til måden, de talte på. […] De var gode til at supplere
hinanden, og det kan være en fordel.
FÆLLESSAMTALENS STRUKTUR OG INDHOLD HOS FOA-A
Observation af to fællessamtaler hos FOA-A viser følgende struktur og
indhold:
1) Alle
introducerer
sig selv.
2) JKA
rammesætter samtalen og dens formål,
herunder at JC
fremover bliver primær kontakt, og hvornår samtalerne i JC starter.
3) JKA
lægger op til status fra M,
hvorefter M overtager styringen i
samtalen. I de to observerede samtaler havde medlemmerne fokus på
hhv. mulig sygdom og kommende jobsamtale.
4) JKA og JKJ tager
udgangspunkt i M’s status i den videre
vejled-
ning.
I første samtale er der som følge af særlige omstændigheder
fokus på afklaring i forhold til M’s rådighed, hvilket JKJ og JKA i
fællesinterviewet understreger ikke er normalt for en fællessamtale. I
anden samtale er der fokus på forberedelse til kommende jobsamtale. I
begge samtaler supplerer JKA og JKJ hinanden godt og støtter hinanden
i samtalen, til trods for at den første samtale var atypisk og ikke et
forløb, som JKA og JKJ havde forestillet sig under planlægningen af
samtalerne.
5) I begge samtaler præsenterer JKJ,
hvad der kommer til at ske i JC,
herunder
JC’s
tilbud,
inkl. virksomhedspraktik og relevante kurser. M
bliver enten opfordret til selv at undersøge
JC’s
tilbud og booke en
aktivitet, der giver mening for vedkommende, eller også bliver
vedkommende foreslået at deltage på et specifikt kursus.
6) Samtalen
afsluttes
med
note om, at referatet
kommer i Min Plan og i
FOA-As postkasse til M.
48
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 268: Første del af slutevalueringen af a-kasseforsøget
2754053_0049.png
SLUTEVALUERING |
SAMARBEJDE MELLEM A-KASSER OG JOBCENTRE
FÆLLESSAMTALE OG OVERLEVERING
Et godt samarbejde bygger på fagligt kendskab og længerevarende relationer
Det er vigtigt for et godt samarbejde, at det er de samme jobkonsulenter, der over tid
samarbejder om overleveringen. Det er et kerneelement i en god overlevering, siger både JKJ
og JKA i fællesinterview, og det giver god dynamik i samtalesituationen. En JKJ siger:
Vi har fået sådan et godt samarbejde. Jeg ved for eksempel, at jeg gerne må bryde
ind, selvom vi har fordelt emnerne anderledes. […] Men hvis man ikke kender
hinanden, så er det vigtigt at få afstemt. […] Det vigtigste er, at borgeren ikke føler sig
usikker.
Længerevarende samarbejde muliggør, at jobkonsulenterne sammen får en dybere viden om
målgruppen, dens faglighed og hinandens roller og tilbud. Det gør vejledningen mod job mere
målrettet og understøtter M’s overgang. Formelle samarbejdsaftaler er gode rammer, men de
genererer ikke i sig selv et godt samarbejde, det er relationsbåret. En JKA siger:
Jeg har siddet med andre
JKJ’er,
som kommer med velmenende råd, som ikke kan
omsættes til fx det pædagogiske område. Så bliver jeg nødt til at italesætte, at det er
anderledes på dette område.
EKSEMPEL PÅ AT KENDSKAB SKABER ET GODT SAMARBEJDE
I en observeret fællessamtale starter et M med at sige, at vedkommende skal
til jobsamtale dagen efter. JKA fra a-kassen rammesætter herefter samtalen og
gennemgår formålet med samtalen, hvorefter JKJ overtager og fortæller mere
detaljeret om, hvad der kommer til at ske i JC.
JKA spørger herefter, hvornår samtalen er, og hvad det er for en stilling, M har
søgt. M svarer, hvorefter JKJ siger:
Jeg kender godt til den type stilling, og jeg mener, at det er et godt
match til dig.
JKA bakker op og er enig med M i, at M's tidligere erfaringer kan overføres til
den stilling, vedkommende er blevet indkaldt til samtale om.
Samtalen fokuserer herefter på at få klædt M bedst muligt på til den
kommende jobsamtale. Bl.a. spørger JKJ ind til motivation og giver feedback
på svaret i forhold til stillingen. JKA gennemgår et stykke papir med 14 typiske
spørgsmål til ansættelsessamtalen, som M efterfølgende får i hånden. JKJ
siger:
Når du nu ‘lander’ jobbet, kan du sende kontrakten og registrere, at du
er på vej i job, og så behøver du ikke at være lige så aktiv jobsøgende.
M spørger, hvad der skal ske, hvis vedkommende ikke ‘lander’ jobbet, og JKJ
svarer på spørgsmålet ved at gennemgå processen for, hvad der skal ske, hvis
M ikke ‘lander’ jobbet. Herefter bruges den resterende del af samtalen på at
tale uddannelses- og opkvalificeringsmuligheder, hvor JKA og JKJ skiftevis
deler deres viden om, hvordan M kan undersøge mulighederne for uddannelse
inden for det specifikke felt nærmere.
De
JKA’er
og
JKJ’er,
der deltog i fællesinterview i begge lokalafdelinger, siger, at de har
arbejdet sammen i mange år
–
også forud for a-kasseforsøget
–
og har en god forståelse for
hinandens roller, tilbud og opgaveløsning.
JKA’erne
synes, at det generelt er lettere at arbejde
sammen med
JKJ’er,
som har specifik viden om
AK’s
målgrupper og også tilbyder
målgruppespecifikke indsatser fra JC.
Medlemmerne er generelt tilfredse med den vejledning, de modtager på fællessamtalen. Et
medlem siger:
Jeg havde en fornemmelse af, at de ville hjælpe, og at
jeg bliver hjulpet videre. […]
Jeg kender jo ikke altid reglerne, men der blev det tydeligt, at jeg altid kan spørge.
[…] De
er gode til at sikre, at man ikke føler en kritik af at have mistet sit job ved at
se på det positive, og de [AK og JC] er gode til at tale hinanden op.
49
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 268: Første del af slutevalueringen af a-kasseforsøget
2754053_0050.png
SLUTEVALUERING |
SAMARBEJDE MELLEM A-KASSER OG JOBCENTRE
FÆLLESSAMTALE OG OVERLEVERING
Personlig kontakt og fysisk tilstedeværelse prioriteres
INDSÆT BILLEDE
I FOA-As lokalafdeling lægges der vægt på personlig relation og dialog samt fysisk tilstedeværelse i
forhold til at opbygge et godt fagligt samarbejde om den ledige. JKA og JKJ fremhæver i fælles-
interviewet bl.a. muligheden for på de dage, hvor der er fællessamtaler, at vidensdele og sparre
med hinanden
–
også i pauserne og over frokosten. Eksempelvis at blive klogere på hinandens
systemer. JKJ siger:
Vi vidensdeler meget, når vi mødes. Fx hvad siger dit [JKA’s, red.] system, og er det
tydeligt for jer [AK, red.], det jeg har skrevet. Nogle gange fungerer systemerne dårligt,
så jeg kan sidde og skrive en lang besked, og så ser AK det ikke, fordi de ikke har
fået besked om det.
De fysiske møder og faste samarbejder er dermed også med til at reducere misforståelser og
udfordringer med fx IT og kommunikation og betyder, at jobkonsulenterne har en fast indgang hos
hinanden.
Vi [JKA og JKJ, red.] mødes så tit, så lige pludselig er du [JKJ, red.] vores [AK’s, red.]
kontaktperson og indgang til JC. Jeg kan skrive til dig, og så ved jeg, at jeg får svar eller
får at vide, hvem jeg skal kontakte. Ellers kan det godt være svært at finde ud af, hvem
man skal tage kontakt til.
På tværs af de ni a-kassers statusrapporter er der eksempler på, hvilke udfordringer der kan være i
samarbejdet mellem a-kasse og jobcenter i forsøget. Bl.a. nævnes udfordringer med digital
kommunikation, hvor systemerne ikke altid kan ‘tale sammen’. Eksempelvis har enkelte jobcentre
ikke fået tilrettet bookingsystemet, hvilket betyder, at jobcenteret ikke kan aflæse indkaldelser til
fællessamtalerne fra DFDG, og det er heller ikke altid, at jobcenteret kan indtaste oplysninger på
medlemmer, som er omfattet af a-kasseforsøget, fx hvis et medlem er langtidssygemeldt.
Statusrapporterne nævner også andre udfordringer, som udspringer af forskelle i prioriteringer af
fysiske og digitale møder på tværs af a-kasser og jobcentre i forsøget. Nogle jobcentre har et ønske
om, at den første fællessamtale, dvs. fællessamtalen i forsøget, skal foregå hos jobcenteret frem
for i a-kassens lokalafdeling, og der kan være uenighed om, hvorvidt fællessamtalen skal afholdes
fysisk eller digitalt.
50
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 268: Første del af slutevalueringen af a-kasseforsøget
2754053_0051.png
Ramboll