Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del Bilag 268
Offentligt
2754051_0001.png
NOTAT
Resumé af første del af slutevalueringen af
forsøg med mere ansvar til arbejdsløsheds-
kasser
September 2023
J.nr. 2023 - 4652
A2
APE
Dette er et resume af første del af slutevalueringen af a-kasseforsøget. I notatet skit-
seres metode og hovedkonklusioner fra slutevalueringen. Anden del af slutevalue-
ringen er en effektevaluering. Effektevalueringen offentliggøres særskilt, når evalu-
eringen foreligger senere på efteråret.
Metode
Evalueringen bygger på både kvantitative og kvalitative data.
Kvantitative data
Evalueringens kvantitative data er:
•
En deskriptiv analyse af STARs monitoreringsdata.
•
En tilfredshedsundersøgelse, der samler op på de seneste målinger af tilfreds-
heden med kontaktforløbet i og uden for forsøget.
Siden midtvejsevalueringen, der blev offentliggjort i september 2022, er der ud-
sendt to tilfredshedsmålinger, der også indgår i slutevalueringen, hhv. en udsen-
delse i september 2022 og sidste udsending i marts 2023.
Ved udsendingen i marts 2023 har STAR udsendt spørgeskemaet til i alt 9.274 bor-
gere fordelt på dagpengemodtagere i og uden for forsøget. 2.889 personer har besva-
ret tilfredshedsundersøgelsen, hvilket giver en svarprocent på 31 pct. Responden-
terne modtager spørgeskemaet 3-6 måneder efter deres ledighedstilmelding. Nogle
kan være startet i job på tidspunktet for besvarelsen, mens andre fortsat er ledige.
Da tilfredshedsundersøgelsen ikke er gennemført som en effektevaluering, kan for-
skelle i tilfredshed mellem forsøgsdeltagere og ikke-forsøgsdeltagere også skyldes
andre faktorer end forsøgsindsatsen i a-kasseforsøget. Tilfredshedsundersøgelsen
kan således ikke bruges til at udlede, hvad der har betydning for, om ledige går i job.
Ikke-forsøgsdeltagere er dagpengemodtagere, der får det normale kontaktforløb.
Kvalitative data
Evalueringens kvalitative data er casestudier hos fem ud af ni a-kasser i forsøget med
telefoninterviews, gruppeinterview, observationer samt a-kassernes egne rapporter.
A-kasserne har selv valgt de lokalafdelinger og jobcentre, der skulle indgå i under-
søgelsen.
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 268: Første del af slutevalueringen af a-kasseforsøget
2754051_0002.png
Hovedkonklusioner fra evalueringen
Nedenfor gennemgås hovedkonklusionerne fra evalueringen.
Deltagelse og aktivitet blandt nyledige i forsøget
Monitoreringsdata viser, at:
I alt 72.899 forsøgsdeltagere er visiteret til forsøget mellem sep. 2020
–
jan.
2023.
•
39.003 er afsluttet i forsøget
1
i perioden. Langt de fleste forsøgsdeltagere afslut-
tes, fordi de har modtaget deres fulde tre måneders kontaktforløb i a-kassen.
•
Fra andet kvartal 2022 og frem til første kvartal 2023, er antallet af forsøgsdel-
tagere omfattet af forsøget steget til knap 34.000.
•
73 pct. af forsøgsdeltagerne, der har haft den fulde forsøgsperiode på tre mdr. i
a-kassen, har modtaget tre eller flere samtaler.
•
Tilfredshed og praksis i samtalerne
Der er undersøgt god praksis i a-kasserne, og hvordan der arbejdes med jobrettet
fokus og jobformidling i samtalerne samt samarbejde mellem a-kasser og jobcentre
om den fælles jobsamtale. Undersøgelsen skal fungere som et læringsgrundlag for
arbejdet med jobrettede samtaler og samarbejdet mellem a-kasser og jobcentre om
dagpengemodtagere.
Hovedpointer fra tilfredshedsundersøgelsen
Forsøgsdeltagerne er mere tilfredse end borgere, der får normalindsatsen. Forskellen
i andelen af tilfredse forsøgsdeltagere og tilfredse ikke-forsøgsdeltagere er generelt
blevet større over forsøgsperioden.
I den seneste måling fra foråret 2023, ses det, at:
•
63 pct. af forsøgsdeltagerne samlet set er tilfredse med deres kontaktforløb,
mens det er 46 pct. af ikke-forsøgsdeltagerne (borgere der får normalindsatsen),
der svarer, at de er tilfredse med deres kontaktforløb i jobcenteret.
•
48 pct. af forsøgsdeltagerne svarer at samtaleforløbet i a-kassen har øget deres
tro på, at de kan komme i arbejde, mens det gælder for 35 pct. af ikke-forsøgs-
deltagerne.
•
47 pct. af forsøgsdeltagerne svarer, at de ved samtalerne blev præsenteret for
stillingsopslag og jobåbninger, de kunne søge nu og her. Det varierer fra 22 pct.
i MA-A til 71 pct. i Dansk Metal-A. 32 pct. af ikke-forsøgsdeltagerne oplever at
blive præsenteret for job.
•
68 pct. af forsøgsdeltagere svarer i tilfredshedsundersøgelsen, at de er tilfredse
med den jobrettede vejledning og hjælp, de får ved samtalerne, mens 41 pct. af
ikke-forsøgsdeltagerne er tilfredse.
1
Forsøgsdeltagere afsluttes i forsøget, når de har modtaget deres fulde tre måneders forsøgsperiode,
der opgøres ved udgangen af den måned, en person har haft 410 timers dagpengeforbrug.
Forsøgsdeltagere forbliver omfattet af forsøget, selvom de får job, hvis de ikke har forbrugt de
410/333 timers dagpenge. Andre afslutningsårsager kan være, at a-kassen vurderer, at borgeren har
brug for en tidlig indsats i jobcenteret, at borgeren bliver udmeldt af a-kassen eller flytter til en anden
kommune, der ikke er med i forsøget.
2
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 268: Første del af slutevalueringen af a-kasseforsøget
Del 1: Jobrettet fokus og jobformidling i samtalerne med medlemmerne
De a-kasser, der er foretaget case-studier i vedr. jobrettet fokus og jobformidling, er
hhv. 3F-A, Dansk Metal-A og HK-A.
Evaluator beretter, at følgende ses i de jobsamtaler, de har observeret og afholdt in-
terview med a-kasser og medvirkende forsøgsdeltagere:
•
Fokus på jobrettede emner såsom søgning af konkrete jobs eller sparring forud
for en jobsamtale, som medlemmet skal til på en virksomhed.
- På mere end halvdelen af samtalerne, blev der præsenteret konkrete job, fordi
jobkonsulenten i forberedelsen havde fundet det relevant fx pga. borgerens
joblog.
•
Den individuelle vejledning og medlemmets situation er udgangspunktet for
samtalen.
- Jobkonsulenterne forbereder sig ved opslag i joblog, jobmål i Min Plan og
seneste referat
- I mange af samtalerne blev der givet sparring og feedback på ansøgningsma-
teriale, der blev drøftet måder at bringe medlemmets eget netværk i spil, eller
jobkonsulentens netværk, fx konkrete virksomhedskontakter.
•
Krav til medlemmet italesættes løbende og registreres
•
Gøres brug af anerkendende, coachende og motiverende samtaleteknikker for at
skabe ejerskab og motivation hos medlemmet, fx tale om at der er flere veje til
drømmejob eller brancheskift
•
De fleste af borgerne oplever at have fået et positivt udbytte af samtalerne, fx
hjælp til at søge bredere, se flere veje til drømmejobbet, gøre ansøgningsmateri-
alet skarpere mv.
•
I efterbehandlingen lægges der vægt på at sammenfatte et kort og tydeligt referat
i Min Plan.
Del 2: Samarbejde mellem a-kasser og jobcentre
De a-kasser, der er foretaget case-studier i vedr. samarbejde mellem a-kasser og job-
centre er hhv. FOA-A og MA-A samt nogle af de kommuner, de samarbejder med.
Evaluator beretter, at følgende ses i de fælles jobsamtaler, de har observeret og af-
holdt interview med jobkonsulenter i a-kasser, kommuner og blandt de medvirkende
forsøgsdeltagere:
•
Formelle samarbejdsaftaler skaber gode rammer, men genererer ikke i sig selv
et godt samarbejde - det gode samarbejde bygger på gode relationer.
•
Faste samarbejdspartnere og fysiske afholdelse af den fælles jobsamtale, styrker
det gode samarbejde og viden om målgruppen mv. og de forskellige tilbud, der
er i hhv. a-kasse og kommune. Det giver et bedre udgangspunkt for målrettet
vejledning af borgerne.
- Fysiske møder frem for digitale reducerer lavpraktiske udfordringer med it
og kommunikation.
•
De fælles jobsamtaler bruges til at understøtte en tryg og flydende overgang.
- Der informeres om overgangen mellem a-kasse og kommune.
3
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 268: Første del af slutevalueringen af a-kasseforsøget
-
-
-
-
Samtalen bruges også til at forstå medlemmets nuværende situation og hvil-
ken vejledning, kurser mv., der kan være behov for.
Der lægges plan for, hvad der skal ske fremadrettet.
Muligheden for virksomhedspraktik er et gennemgående tema i de fælles job-
samtaler.
Fællessamtalen bruges også som et rum til at tale hinanden op
–
jobcenter og
a-kasse imellem. Samtidig er det tydeligt, at hhv. a-kasse og jobcenter har
forskellige roller.
4