Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del Bilag 265
Offentligt
2753333_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Orientering om nye lovbekendtgørelser (sygedagpengeloven
og barselsloven)
21. september 2023
J.nr. 23/10321
2023-6140
Kære medlemmer af Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Jeg skriver til jer for at orientere om, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutte-
ring har udarbejdet to nye lovbekendtgørelser. Det drejer sig om bekendtgørelse af
lov om sygedagpenge og bekendtgørelse af lov om ret til orlov og dagpenge ved
barsel (barselsloven).
Ved en ny lovbekendtgørelse, er der alene tale om, at de seneste lovændringer er
blevet skrevet sammen, så der er en samlet præsentation af gældende lov. Der er
ikke foretaget ændringer i forhold til gældende ret.
Sygedagpengeloven
Den nye sygedagpenge lovbekendtgørelse sammenskriver den gældende lovbe-
kendtgørelse nr. 1263 af 2. september 2022 med senere ændringer, herunder de
konsekvensændringer der er kommet i sygedagpengeloven som følge af ændringer
i satser for arbejdsløshedsdagpenge (dimittendsats og forhøjet beskæftigelsestil-
læg).
Derudover fremgår de ændringer, der blev indført som led i anden delaftale om ny-
tænkning af beskæftigelsesindsatsen, og som bl.a. gør at sygemeldte som udgangs-
punkt kan vælge om opfølgningen skal ske ved personligt fremmøde, telefonisk el-
ler ved personligt digitalt fremmøde i de første 6 måneder af sygedagpengeforløbet.
Til sidst er alle covid-19 reglerne ophævet og de er derfor taget ud af lovbekendt-
gørelsen.
Barselsloven
Den nye barselslovbekendtgørelse sammenskriver den gældende lovbekendtgørelse
nr. 1391 af 30. september 2022 med senere ændringer, herunder de konsekvensæn-
dringer der er kommet i barselsloven som følge af ændringer i satser for arbejdsløs-
hedsdagpenge (dimittendsats og forhøjet beskæftigelsestillæg).
Styrelsen har derudover også indarbejdet reglerne om ekstra barsel til trillingefor-
ældre.
De nye lovbekendtgørelser offentliggøres snarest på Retsinformation.
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 265: Orientering om nye lovbekendtgørelser (sygedagpengeloven og barselsloven)
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
2