BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 263: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 9. oktober 2023

Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del Bilag 263
Offentligt

SAMLENOTAT

Samlenotat til EPSCO-rådsmøde den 9. okto-

ber 2023

X. september 2023

J.nr. 2023 -

CAIJ

1. Det Europæiske Semester 2023 .............................................................................2

2. Rådskonklusioner om mental sundhed og prekære arbejdsformer ........................7

3. Rådskonklusioner om social beskyttelse for selvstændige ..................................12

4. Politisk drøftelse om konsolidering og styrkelse af europæiske sociale

beskyttelsessystemer ...............................................................................................15

5. Kommissionens forslag til Rådets henstilling om udvikling af

rammebetingelserne for socialøkonomien (Erhvervsministeriets ressort) ..............17

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 263: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 9. oktober 2023

1. Det Europæiske Semester 2023

- Politisk drøftelse og vedtagelse

Nyt notat

KOM-dokument foreligger ikke

1. Resumé

Det spanske formandskab har lagt op til en politisk drøftelse om det europæiske se-

mester. Drøftelsen forventes at omhandle nye teknologiers indvirkning på arbejds-

markedet, herunder hvordan disse kan bidrage til en retfærdig digital omstilling.

Derudover skal EPSCO-Rådet godkende Beskæftigelseskomitéens (EMCO) og Ko-

mitéen for Social Beskyttelses (SPC) hovedbudskaber, der ledsager to rapporter

om udviklingen i henholdsvis beskæftigelsen og de sociale forhold i EU. Rappor-

terne udarbejdes hvert efterår som en fast del af det europæiske semester med hen-

blik på at informere og rådgive EPSCO-Rådet om udviklingen. Det er op til det en-

kelte medlemsland, om og i givet fald hvordan man tager indholdet af rapporterne

til efterretning nationalt.

Derudover skal EPSCO-Rådet

godkende videreførelsen af EU’s eksisterende be-

skæftigelsesretningslinjer. Retningslinjerne har som led i det europæiske semester

til formål at understøtte fastsættelsen i medlemslandene af beskæftigelsespolitik-

ken”.

Vedtagelsen af Beskæftigelseskomitéens og Komitéen for Social Beskyttelses ho-

vedskaber samt videreførelsen

af EU’s beskæftigelsesretningslinjer

har ikke i sig

selv nogen lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinan-

serne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

Regeringen finder formandskabets initiativ til den politiske drøftelse angående nye

teknologiers indvirkning på arbejdsmarkedet rettidig og relevant. Regeringen støt-

ter generelt op om Beskæftigelseskomitéens og Komitéen for Social Beskyttelses

hovedbudskaber om de to rapporter samt om videreførelsen af de eksisterende be-

skæftigelsesretningslinjer.

2. Baggrund

Beskæftigelseskomitéen og Komitéen for Social Beskyttelse er traktatfæstede ko-

mitéer, der består af repræsentanter fra henholdsvis Beskæftigelses- og Socialmini-

sterierne i EU’s medlemslande.

Komitéerne har blandt andet til opgave at rådgive

EPSCO-Rådet om udviklingen på de europæiske arbejdsmarkeder og i de sociale

forhold i EU.

Hvert år udarbejder begge komitéer hovedbudskaber, som ledsager deres årlige

rapporter, henholdsvis Beskæftigelseskomitéens årlige beskæftigelsespræstations-

rapport og Komitéen for Social Beskyttelses rapport om udviklingen af sociale for-

hold.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 263: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 9. oktober 2023

Det er Kommissionens opgave hvert år at fremlægge forslag til fastholdelse eller

ændring af beskæftigelsesretningslinjerne. Kommissionen har i år fremsat forslag

om videreførelse af retningslinjerne fra 2022 samtidig med, at betragtningerne til-

passes, så de afspejler hhv. EU’s overordnede og nationale mål for beskæftigelse,

færdigheder og fattigdomsbekæmpelse og de seneste initiativer.

3. Formål og indhold

Politisk drøftelse om digital omstilling

Det spanske formandskab har taget initiativ til en politisk drøftelse om Det Euro-

pæiske Semester. Som led i drøftelsen er det forventningen, at EU’s social –

og be-

skæftigelsesministre skal udveksle synspunkter om nye teknologiers indvirkning på

arbejdsmarkedet samt, hvordan disse teknologier kan bidrage til at sikre en retfær-

dig digital omstilling i EU.

Beskæftigelseskomitéens hovedbudskaber

Beskæftigelseskomitéens hovedbudskaber ledsager den årlige beskæftigelsespræ-

stationsrapport, der giver et overblik over beskæftigelsessituationen i hvert med-

lemsland.

Af Beskæftigelseskomiteens hovedbudskaber kan følgende fremhæves:

•

Medlemslandenes økonomier har

–

til trods for store eksterne udfordringer,

herunder energikrisen, Ruslands invasion af Ukraine og høj inflation

–

kla-

ret sig godt i 2022. Derudover er beskæftigelsesfrekvensen robust.

Færdigheder og livslang læring fremgår som en særlig tematisk prioritet på

beskæftigelsesområdet.

Det bemærkes også, at Danmark er ét af fem EU-lande, der har overgået

sin nationale målsætning for 2022 vedrørende beskæftigelse.

Det fremgår af rapporten, at ledigheden i EU er rekordlav med et fald i le-

digheden på 0,9 % ift. 2021. Ledigheden ligger således på 6,2% i EU-27

for 2022.

Beskæftigelsen i EU-27 i 2022 har tilsvarende nået et rekordhøjt tal. Mere

præcist er beskæftigelsen i EU-27 for aldersgruppen 20-64 steget yderli-

gere til 74,6 % i 2022 (en stigning på 1,5 procentpoint sammenlignet med

2021).

Selvom man ser en generel stigning i beskæftigelsen, noteres at ledigheden

for aldersgruppen 15-24 fortsat er dobbelt så høj som den overordnet ledig-

hed. Endvidere fremhæves det, at ulighed mellem køn på beskæftigelses-

området fortsat er høj. Der forventes således en indsats for at opnå en hal-

vering af kønsuligheden i 2023 i forhold til 2019.

•

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 263: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 9. oktober 2023

•

Rapporten fremhæver ligeledes mangel på færdigheder og en dertilhørende

høj efterspørgsel på kvalificeret arbejdskraft særligt indenfor service- og

sundhedssektoren. Til gengæld fremgår det, at mange medlemsstater har

introduceret, eller planlægger at introducere, politiske initiativer vedr. op-

kvalificering og efteruddannelse for at imødegå den stigende mangel på

kvalificeret arbejdskraft.

Komitéen for Social Beskyttelses hovedbudskaber

Komitéen for Social Beskyttelses hovedbudskaber ledsager komitéens rapport om

udviklingen af sociale forhold i EU.

Af hovedbudskaber kan følgende fremhæves:

•

På tværs af EU har der overordnet set har været stabilitet i forhold til målet

om reduktion af antallet af personer i risiko for fattigdom og social eksklu-

sion. Samlet set er udviklingen i medlemslandene positiv for så vidt angår

en nedgang af personer i risiko for relativ fattigdom samt personer i hus-

stande med lav beskæftigelsesgrad. Derimod er der sket en stigning i antal-

let af personer, der oplever materielle afsavn, en stigning af husholdninger

med høje boligudgifter samt en stigning af antallet af ældre personer i ri-

siko for fattigdom og social eksklusion.

Langsigtede og tværfaglige strategier er nødvendige for at adressere fx de

stigende energi- og leveomkostninger og de sociale omkostninger heraf.

Tiltag for at sikre billigere boliger og bekæmpe hjemløshed fremhæves.

Endvidere understreges udfordringen med at sikre pleje af længerevarende

karakter (for personer med handicap samt ældre borgere) af høj kvalitet på

baggrund af en stigende efterspørgsel drevet af demografisk aldring. Med-

lemsstaterne skal som en del af rådshenstillingen om pleje af længereva-

rende karakter fra december 2022 udarbejde en national handlingsplan

herom.

•

Videreførelse af EU’s beskæftigelsesretningslinjer

Formålet med beskæftigelsesretningslinjerne er at understøtte fastsættelsen i med-

lemslandene af beskæftigelsespolitikken i de enkelte medlemslande som led i koor-

dinationen under Det Europæiske Semester. Beskæftigelsesretningslinjerne er en

del af grundlaget for uddelingen af landespecifikke anbefalinger på beskæftigelses-

området.

Kommissionen har fremsat et forslag om at videreføre beskæftigelsesretningslin-

jerne fra sidste år og nøjes med at opdatere betragtningerne, herunder med referen-

cer til det seneste års lovgivningsinitiativer på social og beskæftigelsesområdet.

Beskæftigelsesretningslinjerne blev senest ændret i 2022 for at tilpasse teksten med

et øget fokus på genopretning efter covid-19; tilføje flere elementer vedrørende ret-

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 263: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 9. oktober 2023

færdighed i den grønne omstilling; afspejle de seneste politiske initiativer samt til-

føje politiske elementer af særlig relevans i forbindelse med den russiske invasion

af Ukraine.

Forslaget til de reviderede betragtninger indeholder henstillinger til at understøtte

den grønne og digitale omstilling, sikre gode rammer for opkvalificering for at

matche efterspørgslen på arbejdsmarkedet samt inddrage arbejdsmarkedets parter i

dette arbejde.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Vedtagelsen af Beskæftigelseskomitéens og Komitéen for Social Beskyttelses ho-

vedskaber samt

videreførelsen af EU’s beskæftigelsesretningslinjer har ikke i sig

selv nogen lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinan-

serne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

Det europæiske semester kan generelt have positive samfundsøkonomiske, er-

hvervsøkonomiske og statsfinansielle effekter i det omfang, at en konsistent imple-

mentering af landespecifikke anbefalinger bidrager til at understøtte bæredygtig

vækst og beskæftigelse i EU.

8. Høring

Der orienteres om punktet på møde i Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Soci-

ale Forhold forud for EPSCO-rådsmødet.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes en generel opbakning til Beskæftigelseskomitéens og Socialkomité-

ens hovedbudskaber og videreførelsen af beskæftigelsesretningslinjerne.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er generelt positiv over for Beskæftigelseskomitéens og Komitéen for

Social Beskyttelses hovedbudskaber om de to rapporter samt over for videreførel-

sen af de eksisterende beskæftigelsesretningslinjer.

Regeringen finder formandskabets initiativ til den politiske drøftelse angående nye

teknologiers indvirkning på arbejdsmarkedet rettidig og relevant.

Regeringen finder det desuden vigtigt at følge udviklingen i EU på beskæftigelses-

og socialområdet. Det er relevant, at både udfordringer og gode resultater fremhæ-

ves, så medlemslandene har mulighed for at udveksle erfaringer og lære af hinan-

den.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 263: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 9. oktober 2023

Fra dansk side støttes endvidere videreførelsen af beskæftigelsesretningslinjerne,

idet den eksisterende tekst allerede fremhæver centrale prioriter såsom opkvalifice-

ring, social dialog og arbejdsmarkedets parters autonomi.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 263: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 9. oktober 2023

2. Rådskonklusioner om mental sundhed og prekære arbejdsfor-

mer

- vedtagelse

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat

1. Resumé

Det spanske EU-formandskab udsendte den 27. juni 2023 forslag til rådskonklusio-

ner om mental sundhed og prækært arbejde, som bl.a. forholder sig til Kommissio-

nens meddelelse fra juni 2023 om en tværgående tilgang til mental sundhed.

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv nogen lovgivningsmæssige, statsfinansielle,

samfundsøkonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet eller kon-

sekvenser for beskyttelsesniveauet.

Det fremgår af rådskonklusionerne, at der er behov for at styrke en fælles tilgang

til mental sundhed, herunder i udvikling af strategier og politikker samt anvendelse

og håndhævelse af eksisterende lovgivning.

Regeringen kan støtte rådskonklusionerne, som sætter fokus på vigtigheden af et

godt psykisk arbejdsmiljø i hele EU. Danmark har selv opmærksomhed på det i ar-

bejdsmiljøarbejdet og har taget vigtige skridt for at forbedre det psykiske arbejds-

miljø gennem hhv. bekendtgørelsen om psykisk arbejdsmiljø fra 2020 og arbejds-

miljøaftalen for 2023-2026.

2. Baggrund

Det spanske formandskab har mental sundhed som en tværgående prioritet, og for-

mandskabet har i regi af EPSCO fremsat forslag til rådskonklusioner om mental

sundhed og prækært arbejde.

Kommissionen udsendte i juni 2023 en meddelelse om en tværgående tilgang til

mental sundhed. I meddelelsen anerkendes det, at mental sundhed ikke er indivi-

dets ansvar alene, men et samfundsansvar. Der opfordres til at udarbejde strategier

for mental sundhed inden for alle politikområder. Meddelelsen fremhæver desuden,

at nye former for arbejde som følge af digitaliseringen (såsom platforms-og fjernar-

bejde) har påvirket arbejdstagernes mentale sundhed, samt at stress er blandt de

mest udfordrende emner inden for sikkerhed og sundhed i det psykiske arbejds-

miljø på arbejdspladsen.

Rådskonklusionerne henviser bl.a. til

EU’s

Charter om Grundlæggende Rettighe-

der, samt til rammedirektivet om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, som slår

fast, at arbejdsgiveren skal sikre sikkerhed og sundhed for arbejdstageren i alle

aspekter relateret til arbejdet, herunder psykosociale risici. Endelig fremhæves be-

hovet for større fokus på psykosociale risici samt mental sundhed på arbejdsplad-

serne.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 263: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 9. oktober 2023

3. Formål og indhold

Rådskonklusionerne definerer mental sundhed som en tilstand, hvori individet rea-

liserer sine evner, kan overkomme normal stress, arbejde produktivt, frugtbart mv.

Det fremgår, at der er en tæt sammenhæng mellem mental sundhed og arbejde, da

stress og psykosociale risici på arbejdspladsen kan påvirke den mentale sundhed.

Samtidig er mental sundhed en forudsætning for evnen til at arbejde samt for kon-

kurrencedygtighed og effektivitet.

Ligeledes fremhæves det, at digitalisering, automatisering og anvendelse af nye

teknologier som kunstig intelligens er nyttige, men også potentielt kan have negativ

effekt på arbejdsforholdene. Derfor fremhæves prækært arbejde også

–

i øvrigt li-

gesom arbejdsløshed

–

i rådskonklusionerne som potentielt medvirkende faktor til

stress, angst og depression. Rådskonklusionerne fremhæver desuden betydningen

af at sikre effektiv anvendelse og håndhævelse af eksisterende national lovgivning

og EU-lovgivning, da der allerede i dag eksisterer en del relevant arbejdsmiljølov-

givning og øvrig arbejdstagerbeskyttelse.

Blandt anbefalingerne og opfordringerne i rådskonklusionerne til medlemslandene

–

som gives under hensyntagen til national praksis og med respekt for arbejdsmar-

kedets parters rolle

–

kan følgende fremhæves:

Analysere de juridiske og praktiske implikationer af nye arbejdsformer med

henblik på bedre at kunne adressere uhensigtsmæssigheder ift. bl.a. arbejdsta-

gerrettigheder.

•

Forskning i samt uddannelse og oplysning om mental sundhed på arbejdsplad-

sen til bedre forebyggelse.

•

Fremme social dialog og kollektive forhandlinger mhp. at adressere mental

sundhed og usikkert arbejde.

•

Styrke tilsyn og vejledning i medlemslandenes arbejdstilsyn eller andre tilsva-

rende organer.

•

Rådet inviterer bl.a. Kommissionen til:

•

I sin løbende monitorering af arbejdstidsdirektivet også at tage aspekter vedrø-

rende mental sundhed i betragtning.

Overveje passende tilgang i forhold til at adressere psykosociale risici, baseret

på rammedirektivet om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen.

Understøtte koordination mellem medlemslandene i deres implementering af

nationale programmer til håndtering af psykosociale risici, udvikling af redska-

ber og rådgivning samt forbedre udvekslingen af god praksis.

Identificere, analysere og vurdere de mest udbredte former for prækært arbejde

og vurdere effektiviteten af tiltag.

Øge indsigten i udbredelsen af problemer med dårligt mental helbred på det eu-

ropæiske arbejdsmarked.

Rådet inviterer bl.a. arbejdsmarkedets parter til:

•

Fortsat deltage i den sociale dialog på alle niveauer om forbedring af arbejdsfor-

hold, som har negativ indflydelse på mental sundhed på arbejdspladsen.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 263: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 9. oktober 2023

Fortsat opmærksomhed på emner som psykosociale risikofaktorer og påmin-

delse af arbejdsgivere om at inkorporere psykosociale risikofaktorer i deres

overvågning af sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen.

•

Fortsætte med at fremme indsats på arbejdspladser med henblik på at fremme

psykosocialt velvære og mental sundhed.

•

Fortsat udvikle proaktive tilgange til digitalisering og brug af kunstig intelli-

gens, som har en positiv indflydelse på arbejdsforholdene.

•

Styrke social dialog og kollektiv forhandling ift. forebyggelse, identificering og

håndtering af psykosociale risici og psykisk vold og chikane.

•

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Danmark har i mange år haft fokus på mental sundhed i arbejdslivet. I 2020 fik

Danmark en bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø, hvori de vigtigste regler om

psykisk arbejdsmiljø er samlet.

Regeringen og alle Folketingets partier blev i marts 2023 desuden enige om en ny

arbejdsmiljøaftale, hvor der i perioden 2023-2026 afsættes 1,3 mia. kr. til at frem-

tidssikre arbejdsmiljøindsatsen og indsatsen mod social dumping. Aftalen indebæ-

rer bl.a., at der i perioden afsættes 16 mio. kr. til at styrke indsatsen mod arbejdsre-

lateret stress og sætte fokus på lederes rolle i forbindelse med psykisk arbejdsmiljø.

Danmark har implementeret rammedirektivet om sikkerhed og sundhed i national

lovgivning og bl.a. udmøntet relevante dele i bekendtgørelsen om psykisk arbejds-

miljø.

Det Nationale forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), som er en sektorforsk-

ningsinstitution under Beskæftigelsesministeriet, forsker, formidler og uddanner in-

den for alle dele af arbejdsmiljøet, herunder psykisk arbejdsmiljø og betydningen

for mental sundhed. Herudover findes i Danmark bl.a. Arbejdsmiljøforskningsfon-

den, som er placeret under Beskæftigelsesministeriet. Fonden uddeler efter ansøg-

ning, midler til forskningsprojekter og udviklingsaktiviteter om arbejdsmiljø, her-

under psykisk arbejdsmiljø.

Arbejdstilsynet gennemfører hvert andet år en omfattende survey baseret på svar

fra ca. 30.000 lønmodtagere for at belyse udbredelsen og udviklingen i væsentlige

negative og positive faktorer i arbejdsmiljøet. Surveyen dækker alle branchegrup-

per, men har grundet sin størrelse mulighed for at nedbryde data til fokuserede del-

analyser målrettet mindre grupper som fx sundhedspersonale, køn eller aldersgrup-

per. Tilsvarende gennemføres en virksomhedsundersøgelse med henblik på over-

vågning af virksomhedernes arbejdsmiljøindsats.

Alle arbejdspladser med ansatte i Danmark skal udarbejde en arbejdspladsvurde-

ring (APV), med henblik på at kortlægge virksomhedens arbejdsmiljø.

APV’en

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 263: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 9. oktober 2023

omfatter alle arbejdsmiljøemner og skal bruges til at udpege de områder, hvor ar-

bejdspladsen har behov for ændringer.

Arbejdstilsynet har i samarbejde med arbejdsmarkedets parter udarbejdet 20 anbe-

falinger til, hvordan arbejdspladser kan tage hånd om det psykiske arbejdsmiljø i

forbindelse med inklusion af personer med nedsat arbejdsevne (https://amr.dk/me-

dia/18798/3-psykisk-arbejdsmiljoe-inklusion.pdf).

I Danmark findes Branchefællesskaberne for Arbejdsmiljø (BFA). BFA’erne er et

samarbejde mellem arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer. Branchefællesska-

berne kortlægger branchernes arbejdsmiljøproblemer og hjælper virksomhederne,

herunder små og mellemstore virksomheder, med at løse dem. Arbejdstilsynet og

BFA’erne arbejder tæt sammen om kommunikationsindsatser til arbejdspladserne.

Kommunikation er et selvstændigt virkemiddel i Arbejdstilsynet, som skal bidrage

til målet om et sikkert og sundt arbejdsliv til alle og hjælpe med at flytte arbejds-

miljøet i den rigtige retning. Arbejdstilsynet leverer målrettet kommunikation i for-

bindelse med tilsyn, gennemfører proaktive kommunikationsindsatser og stiller ge-

nerel information om arbejdsmiljø til rådighed for medarbejdere, arbejdsgivere og

interessenter. De seneste år har Arbejdstilsynet gennemført kampagner om bl.a.

stress og seksuel chikane. Kampagnerne gør det blandt andet muligt at levere rele-

vante handlingsrettede budskaber til virksomheder og medarbejdere, der ikke aktivt

opsøger viden om arbejdsmiljø.

Der er en række privat udbydere, der har uddannelser inden for psykisk arbejds-

miljø. På det offentlige område har arbejdsmarkedets parter i deres overenskom-

ster aftalt et tilbud om lederuddannelse i psykisk arbejdsmiljø. Arbejdsmarkedets

parter arbejder for at udbrede kendskabet til

–

og løbende forbedre og målrette

–

uddannelser, kurser og andre kompetencegivende tiltag inden for psykisk arbejds-

miljø til deres medlemmer, fx i forbindelse med nye vejledninger fra Arbejdstilsy-

net om psykisk arbejdsmiljø.

7. Konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv nogen lovgivningsmæssige, statsfinansielle,

samfundsøkonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet eller kon-

sekvenser for beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Der orienteres om punktet på møde i Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Soci-

ale Forhold forud for EPSCO-rådsmødet.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemslandene har generelt taget positivt imod forslaget, og alle medlemslande

ventes at bakke op om en vedtagelse på EPSCO den 9. oktober 2023.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 263: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 9. oktober 2023

10. Regeringens generelle holdning

Danmark har allerede taget et stort og vigtigst skridt for at forbedre det psykiske ar-

bejdsmiljø gennem hhv. bekendtgørelsen om psykisk arbejdsmiljø fra 2020 og ar-

bejdsmiljøaftalen for 2023-2026. Regeringen støtter rådskonklusionerne, som sæt-

ter fokus på vigtigheden af et godt psykisk arbejdsmiljø i hele EU.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 263: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 9. oktober 2023

3. Rådskonklusioner om social beskyttelse for selvstændige

- Vedtagelse

Nyt notat

KOM-dokument foreligger ikke

1. Resumé

På EPSCO-rådsmødet den 9. oktober2023 lægges der op til at vedtage rådskonklu-

sioner om social beskyttelse for selvstændige.

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv nogen lovgivningsmæssige, statsfinansielle,

samfundsøkonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet eller kon-

sekvenser for beskyttelsesniveauet.

Rådskonklusionerne følger op på rådshenstillingen om adgang til social beskyttelse

for arbejdstagere og selvstændige fra 2019. Ifølge en rapport fra Europa-Kommis-

sionen lever flere medlemslande ikke op til rådshenstillingen. Rådskonklusionernes

formål er derfor at øge medlemslandenes fokus på at leve op til henstillingen. I

rådskonklusionerne opfordres medlemslandene derfor bl.a. til at implementere de-

res nationale handlingsplaner samt, hvor nødvendigt, iværksætte flere tiltag til at

sikre tilstrækkelig social beskyttelse og dækning for selvstændige.

Fra regeringens side ser man overordnet positivt på rådskonklusionerne. Regerin-

gen støtter et øget fokus på at sikre social beskyttelse for selvstændige. I forhand-

lingerne har regeringen dog været opmærksomme på, at rådskonklusionerne ikke

skal lede til nye forpligtelser for medlemslandene, bl.a. ift. monitorering, overvåg-

ning og rapporteringer.

2. Baggrund

Rådskonklusionerne følger op på rådshenstillingen om adgang til social beskyttelse

for arbejdstagere og selvstændige fra 2019. I starten af 2023 udgav Kommissionen

en rapport om implementeringen af rådshenstillingen. Heri understregede Kommis-

sionen, at medlemslandene i varierende grad har implementeret rådshenstillingen,

og at der i flere medlemslande stadig er huller i selvstændiges adgang til social be-

skyttelse

–

bl.a. i forhold til dækning og optag af sociale ydelser. Rådskonklusio-

nerne retter fokus på dette. Med afsæt i Kommissionens rapport opfordrer rådskon-

klusionerne derfor bl.a. medlemslandene til at fastholde

–

eller om nødvendigt

–

styrke den nationale indsats for at implementere forpligtelserne i rådshenstillingen.

3. Formål og indhold

Formålet med rådskonklusionerne er at øge medlemslandenes fokus på at imple-

mentere rådshenstillingen om adgang til social beskyttelse for arbejdstagere og

selvstændige.

Hertil opfordres medlemslandene til at realisere deres nationale implementerings-

planer og, hvor nødvendigt, tage flere tiltag til at sikre tilstrækkelig social beskyt-

telse for selvstændige. Derudover opfordres medlemslandene til, hvor relevant, at

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 263: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 9. oktober 2023

øge gennemsigtigheden af deres socialbeskyttelsessystemer, bl.a. ved at facilitere

en brugervenlig digitalisering af disse systemer.

Medlemslandene opfordres desuden til at indlede en national debat om konklusio-

nerne i Kommissionens rapport samt overveje måder, hvorpå man kan styrke selv-

stændiges adgang til social beskyttelse. Endelig opfordres medlemslandene til at

sikre tilstrækkelig indsamling af data og monitorering af nationale tiltag vedr. so-

cial beskyttelse.

Kommissionen opfordres til at monitorere implementeringen af ovennævnte råds-

henstilling og til at samarbejde med medlemslandene om at forbedre sammenligne-

ligheden af data ift. at vurdere dækningsgraden på tværs af medlemslandene. Kom-

missionen opfordres desuden til at facilitere udveksling af god praksis mellem

medlemslandene samt til at studere adgangen for selvstændige til supplerende pen-

sionsordninger eller andre socialbeskyttelsesordninger.

Komiteen for Social Beskyttelse (SPC) opfordres til at fortsætte med at undersøge

og rapportere om udviklingen i adgangen til social beskyttelse for arbejdstagere og

selvstændige. Derudover opfordres SPC til at fortsætte sin rolle i monitoreringen af

implementeringen af rådshenstillingen og til at samarbejde med Kommissionen

herom.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv nogen lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfundsøko-

nomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet eller konsekvenser for

beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Der orienteres om punktet på møde i Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Soci-

ale Forhold forud for EPSCO-rådsmødet.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes en generel opbakning blandt medlemsstaterne til rådskonklusionerne.

10. Regeringens generelle holdning

Fra regeringens side ser man overordnet positivt på rådskonklusionerne.

Regeringen finder det vigtigt at sikre tilstrækkelig social beskyttelse for selvstæn-

dige. Dette særligt i en tid hvor mange selvstændige oplever en usikker økonomisk

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 263: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 9. oktober 2023

situation, bl.a. som følge af nye beskæftigelsesformer, inflation, energikrise og kri-

gen i Ukraine. Regeringen støtter derfor rådskonklusionernes formål om at øge

medlemslandenes fokus på at leve op til rådshenstillingen om adgang til social be-

skyttelse for arbejdstagere og selvstændige. I forhandlingerne har regeringen dog

fundet det vigtigt, at rådskonklusionerne ikke skal lede til nye forpligtelser for

medlemslandene, bl.a. ift. monitorering, overvågning og rapporteringer.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 263: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 9. oktober 2023

4. Politisk drøftelse om konsolidering og styrkelse af europæiske

sociale beskyttelsessystemer

- Politisk drøftelse

Nyt notat

KOM-dokument foreligger ikke

1. Resumé

På EPSCO-rådsmødet den 9. oktober 2023 har det spanske formandskab sat en po-

litisk drøftelse på dagsordenen under overskriften: ”Konsolidering og styrkelse af

europæiske socialbeskyttelsessystemer”.

Den politiske drøftelse har ikke i sig selv nogen lovgivningsmæssige, statsfinan-

sielle, samfundsøkonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet el-

ler konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

Regeringen ser generelt positivt på drøftelsens afholdelse og vil tage medlemslan-

denes indlæg til efterretning. Regeringens holdning er, at Danmark allerede har et

robust socialt beskyttelsessystem, som gør det muligt for alle borgere, herunder de

mest socialt udsatte, at have en indkomstydelse til at understøtte sig selv. Samtidig

har Danmark et beskæftigelsessystem, der sikrer incitamenter til at arbejde, og

som kan bistå borgere med at finde arbejde. Regeringen vil under drøftelsen dele

erfaringer og viden om det danske socialbeskyttelsessystem. Regeringen vil samti-

dig understrege vigtigheden af at bevare medlemslandenes autonomi og kompe-

tence til selv at udforme deres sociale beskyttelsessystemer.

2. Baggrund

På EPSCO-rådsmødet har det spanske formandskab sat en politisk drøftelse på

dagsordenen under overskriften: ”Konsolidering

og styrkelse af europæiske social-

beskyttelsessystemer”.

3. Formål og indhold

Formandskabet har endnu ikke angivet de nærmere rammer for den politiske drøf-

telse. Der er som udgangspunkt lagt op til en bred drøftelse af socialbeskyttelse,

hvor medlemslandene kan dele erfaringer og god praksis. Den politiske drøftelse

ventes således primært at have karakter af en erfaringsudveksling mellem med-

lemslandene om, hvordan man bedst styrker de nationale socialbeskyttelsessyste-

mer.

Forud for drøftelsen på EPSCO-rådsmødet vil det spanske formandskab udsende en

styringsnote, der præciserer rammerne for den politiske debat.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 263: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 9. oktober 2023

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Der er tale om uformelle drøftelser og udveksling af synspunkter og erfaringer.

Den politiske drøftelse har ikke i sig selv nogen lovgivningsmæssige, statsfinan-

sielle, samfundsøkonomiske konsekvenser eller administrative konsekvenser for er-

hvervslivet eller konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Der orienteres om punktet på møde i Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Soci-

ale Forhold forud for EPSCO-rådsmødet.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemsstaterne ventes at tage positivt imod drøftelsen og dele deres nationale er-

faringer.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen ser positivt på drøftelsen, og vil tage medlemslandenes indlæg til efter-

retning.

Regeringens holdning er, at Danmark allerede har et robust socialt beskyttelsessy-

stem, som gør det muligt for alle borgere, herunder de mest socialt udsatte, at have

en indkomstydelse til at understøtte sig selv. Samtidig har Danmark et beskæftigel-

sessystem, der sikrer incitamenter til at arbejde, og som kan bistå borgere med at

finde arbejde.

Regeringen vil under drøftelsen dele viden og erfaringer om det danske socialbe-

skyttelsessystem. Regeringen vil samtidig understrege vigtigheden af at bevare

medlemslandenes autonomi og kompetence til selv at udforme deres sociale be-

skyttelsessystemer.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere være forelagt Folketingets Europaudvalg.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 263: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 9. oktober 2023

5. Kommissionens forslag til Rådets henstilling om udvikling af

rammebetingelserne for socialøkonomien

- Politisk enighed

Revideret notat. Ændringer ift. grund- og nærhedsnotat af 29. august 2023 markeret

med streg i venstre margin.

Kom (2023) 316

1. Resumé

Kommissionen fremlagde den 16. juni 2023 et forslag til rådshenstilling om udvik-

ling af rammebetingelserne for den sociale økonomi. Målet er at fremme rammebe-

tingelserne for socialøkonomien, herunder for socialøkonomiske virksomheder og

andre virksomheder inden for sektoren med henblik på at skabe bedre adgang til

arbejdsmarkedet og fremme social inklusion.

Det skal bl.a. ske ved at støtte medlemsstaterne i at integrere den sociale økonomi i

deres socioøkonomiske politikker og skabe støtteforanstaltninger samt et gunstigt

miljø for sektoren. Medlemsstaterne anbefales at anerkende socialøkonomiens værdi

og opfordres til at udvikle eller opdatere strategier til opfyldelse af rådshenstillin-

gen.

Rådshenstillingen har i sig selv ikke statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller er-

hvervsøkonomiske konsekvenser.

Regeringen hilser henstillingen velkommen som bidrag til at udvikle den sociale øko-

nomi og fremme social inklusion på arbejdsmarkedet.

Sagen er på rådsmødedagsordenen for beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og for-

brugerbeskyttelsen den 9. oktober 2023 med henblik på vedtagelse.

2. Baggrund

Socialøkonomien bidrager til at løse en lang række samfundsmæssige udfordringer

i forbindelse med jobskabelse, inklusion på arbejdsmarkedet og til fremme af en bæ-

redygtig udvikling. Socialøkonomien omfatter en lang række forskellige virksom-

hedsformer som f.eks. kooperativer og socialøkonomiske virksomheder. Virksom-

hederne drives ud fra et socialt og/eller miljømæssigt formål over profit, og hvor

overskud reinvesteres til sociale og/eller miljømæssige formål i medlemmernes, bru-

gernes, kollektivets eller lignendes interesser.

Forslaget til rådshenstillingen er en opfølgning på Kommissionens Handlingsplan

for den sociale økonomi fra december 2021. Den danske sprogversion af forslaget

forelå den 7. juli 2023.

Forslaget til rådshenstillingen er fremsat med hjemmel i TEUF-artikel 292, der giver

hjemmel til at vedtage henstillinger, sammenholdt med artikel 149 om tilskyndelses-

foranstaltninger på beskæftigelsesområdet og artikel 153, stk. 1, litra h) og j), om

virkeliggørelse af målsætningerne i social- og arbejdsmarkedspolitikken, konkret be-

kæmpelse af social udstødelse. Forslaget skal vedtages ved kvalificeret flertal i Rå-

det.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 263: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 9. oktober 2023

3. Formål og indhold

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet i for beskæftigelse, socialpolitik, sundhed

og forbrugerbeskyttelse den 9. oktober 2023 med henblik på vedtagelse.

Formålet med henstillingen er at skabe bedre adgang til arbejdsmarkedet og social

inklusion ved at vejlede medlemsstaterne i at fremme politikker og lovgivningsmæs-

sige rammer for socialøkonomien baseret på tæt samarbejde med interessenterne i

den sociale økonomi. Et andet formål med henstillingen er at stimulere en retfærdig

og økonomisk bæredygtig erhvervsudvikling, der fremmer territoriel samhørighed

på tværs af medlemsstaterne. Henstillingen har endvidere til formål at støtte gen-

nemførelsen af handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder.

Fremme adgang til arbejdsmarkedet og social inklusion gennem den sociale øko-

nomi

Adgang til arbejdsmarkedet

Medlemsstaterne anbefales at fremme adgangen til arbejdsmarkedet ved at fremme

kvalitetsjob for alle og samtidig forbedre arbejdsvilkårene og opkvalificering af per-

soner på kanten af arbejdsmarkedet. Det bør bl.a. ske gennem samarbejder mellem

socialøkonomiske virksomheder og traditionelle virksomheder og med jobcentre/lo-

kale myndigheder. Ved at understøtte socialøkonomiske virksomheder og enheder

samt sociale iværksættere og entreprenører skal integrationen på arbejdsmarkedet

forbedres for kvinder og udsatte grupper.

Social inklusion

Medlemsstaterne anbefales at anerkende og støtte den sociale økonomis rolle med

hensyn til at tilvejebringe tilgængelige sociale tjenester og plejetjenester samt boliger

af høj kvalitet, navnlig for dårligt stillede grupper, sideløbende med de offentlige

tilgængelige sociale tjenester.

Færdigheder

Medlemsstaterne anbefales at støtte uddannelse og kompetenceudvikling og dermed

udnytte mulighederne for bredere rekruttering og minimere manglen på arbejdskraft.

Særlig fokus bør være på at understøtte indsatser rettet mod unge uden uddannelse

eller job samt på bl.a. opkvalificering af udsatte grupper og personer med handicap.

Der henstilles bl.a. også til at oprette nationale kompetencecentre for uddannelse i

den sociale økonomi.

Social innovation, bæredygtig økonomisk udvikling og territoriel samhørighed

Medlemslande henstilles at styrke den rolle som socialøkonomiske enheder spiller

med hensyn til fremme af social innovation inden for lokal udvikling og beskæfti-

gelse bl.a. ved at fremme samarbejde mellem sociale og lokalt forankrede aktører,

traditionelle virksomheder, finansielle aktører, lokale organisationer og myndighe-

der. Det henstilles også til at sikre, at politikken for den sociale økonomi har forbin-

delse til bl.a. industripolitikken og omstillingen til en digital og cirkulær økonomi.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 263: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 9. oktober 2023

Udvikling af gunstige rammer for socialøkonomien

Medlemsstaterne henstilles til at udvikle rammevilkårene for socialøkonomien, som

tilskynder stimulering af den sociale økonomi i strategier, netværk og gennem op-

kvalificering og uddannelsesprogrammer til fremme af forståelsen af den sociale

økonomi.

Adgang til offentlig og privat finansiering

Det henstilles, at medlemsstaterne fremmer et miljø for social finansiering gennem

brug af mange forskellige finansielle instrumenter. Der skal sikres muligheder for

finansiering skræddersyet til de forskellige enheder inden for socialøkonomien her-

under til startups m.v.

Adgang til markeder og offentlige indkøb

Medlemsstaterne henstilles til at tilskynde deres ordregivende myndigheder til at

købe varer og tjenesteydelser strategisk for at opnå sociale virkninger. Dette skal ske

gennem fuld udnyttelse, at de muligheder og fleksibilitet, der ligger i EU-reglerne

for offentlige udbud.

Medlemsstaterne henstilles endvidere til at hjælpe de socialøkonomiske enheders

adgang til markeder, hvilket f.eks. kan være gennem mentorordninger og partner-

skaber med almindelige virksomheder eller operatører, der beskæftiger en andel af

personer med handicap eller dårligt stillede arbejdstagere.

Statsstøtte

I tilfælde, hvor foranstaltninger i medlemsstaterne indbefatter statsstøtte, henstilles

der til at gøre fuld brug af mulighederne til fremme af den sociale økonomi, herunder

mulighederne for støtte til reintegration på arbejdsmarkedet og inklusion af personer

med handicaps eller ved at udnytte mulighederne for at udvide støtteniveauet. Det

henstilles endvidere til, at medlemsstaterne aktivt undersøger mulighederne for at

udnytte fleksibiliteten i statsstøttereglerne.

Beskatning

I forslaget henstilles til, at medlemsstaterne ikke stiller skattemæssige hindringer i

vejen for udvikling af den sociale økonomi, samt at det vurderes om skattesyste-

merne i tilstrækkelig grad fremmer den sociale økonomis udvikling. Det foreslås at

overveje skatteincitamenter for sektoren. Det henstilles samtidig til, at medlemssta-

terne sikrer, at den socialøkonomiske sektor ikke udnyttes til skatteunddragelse,

hvidvask af penge m.v.

Måling og forvaltning af sociale virkninger

Medlemsstaterne opfordres til at indarbejde metoder til måling af sociale virkninger

i nationale politikker og strategier. Det foreslås at støtte virksomheder og organisa-

tioner i den sociale økonomi målrettet til måling af virkninger af socialt arbejde, der

forbedrer virksomhedernes resultater og demonstrerer deres sociale indvirkning.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 263: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 9. oktober 2023

Synlighed og anerkendelse

Medlemsstaterne henstilles til at skabe synlighed om socialøkonomien bl.a. gennem

certificering og mærkningsordninger og særlige ordninger rettet mod sektorer f.eks.

i forhold til skat, udbud og indkøb. Medlemsstaterne henstilles til udbredelse og fi-

nansiering af kommunikationskampagner.

Medlemsstaterne opfordres også til at overvåge udviklingen af socialøkonomien og

dens resultater. Det skal bl.a. gøres ved at stimulere forskning og indsamling af sta-

tistik og data bl.a. gennem fremme af samarbejdet mellem myndigheder og forskning

på statistikområdet.

Gennemførelse, kontrol og evaluering

Kommissionen lægger op til, at medlemsstaterne udarbejder eller opdaterer strate-

gier for den sociale økonomi inden for 18 måneder efter vedtagelsen af henstillingen.

Medlemsstaterne henstilles til at overvåge og evaluere deres administrative og insti-

tutionelle struktur på alle forvaltningsniveauer med henblik på at sikre en succesfuld

implementering af rådshenstillingen. Der henstilles bl.a. til at oprette lokale og/eller

regionale kontaktpunkter for at fremme den socialøkonomiske sektor og deres ad-

gang til finansiering.

Endelig opfordres medlemsstaterne til at rapportere om deres fremdrift i gennemfø-

relsen af henstillingen senest fire år efter deres vedtagelser og igen efter fem år.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Rådet vedtager henstillinger, hvorfor Europa-Parlamentet ikke skal høres.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen fremhæver, at forslaget til rådshenstillingen er i overensstemmelse

med nærhedsprincippet, da det fastsætter centrale principper, som er særligt nyttige

for medlemsstater, hvor sektoren er mindre udviklet, samtidig med at medlemssta-

terne får fleksibilitet med hensyn til, hvordan de vil gennemføre henstillingen.

Regeringen er enig i, at nærhedsprincippet er overholdt.

6. Gældende dansk ret

Den sociale økonomi og de virksomheder og organisationer, der omfattes, er regu-

leret inden for den lovgivning, der gælder for de konkrete virksomhedsformer, sek-

torer, aktiviteter m.v. Det bemærkes, at socialøkonomiske virksomheder i Danmark

frivilligt kan lade sig registrere som

”Registreret Socioøkonomisk Virksomhed” i

henhold til lov herom (nr. 711 af 25/06/2014) og dermed anvende det tilknyttede

RSV-mærke.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Der er tale om et forslag til henstilling fra Rådet uden lovgivningsmæssige krav, og

den har dermed ikke umiddelbar indvirkning på dansk ret. Ved en eventuel dansk

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 263: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 9. oktober 2023

implementering af de enkelte initiativer i Rådets henstilling kan det kræve ny eller

ændret dansk lovgivning.

Økonomiske konsekvenser

Rådshenstillingen har i sig selv ikke statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller er-

hvervsøkonomiske konsekvenser. Ved udmøntning af henstillingen i konkrete initi-

ativer vil disse forslags konsekvenser blive vurderet i forbindelse med regeringens

stillingtagen hertil.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Rådshenstillingen skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark. Fremme

af den social økonomi ved opfølgning på henstillingen i Danmark kan have en posi-

tiv indvirkning på beskæftigelse og social inklusion samt bidrage til en social bære-

dygtig omstilling. Styrket samarbejde mellem den socialøkonomiske sektor og det

øvrige erhvervsliv kan endvidere være et positivt bidrag til virksomhedernes arbejde

med den bæredygtige omstilling.

8. Høring

Kommissionens forslag til Rådets henstilling har været sendt i høring i EU-special-

udvalget for konkurrenceevne, vækst og forbrugerspørgsmål med frist for bemærk-

ninger den 6. juli 2023. Der er indkommet bemærkninger fra Dansk Arbejdsgiver-

forening (DA).

Generelle bemærkninger

DA er overordnet positiv over for rådshenstillingen, herunder definitionen af social-

økonomi, som også kan omfatte profitsøgende virksomheder, som en del af det so-

cialøkonomiske økosystem.

Specifikke bemærkninger

DA finder, at EU-tiltag angående socialøkonomiske virksomheder kræver vide ram-

mer for tilpasning til en national kontekst, men støtter en større udbredelse af soci-

aløkonomiske virksomheder, dog under nærmere angivne betingelser. Socialøkono-

miske virksomheder må ikke være konkurrenceforvridende i forhold til det private

erhvervsliv. Socialøkonomiske virksomheder må ikke ødelægge frivillig, ustøttet an-

sættelse af medarbejdere med nedsat arbejdsevne. DA finder, at jobcentrene ikke

systematisk bør anvende socialøkonomiske virksomheder til aktivering og som al-

ternativ til henvisning til et ordinært arbejde eller deltagelse i øvrige aktiveringstil-

bud.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er opbakning fra medlemsstaterne til det overordnede formål om at fremme ram-

mebetingelserne for socialøkonomien. Set i lyset af henstillingens detaljeringsgrad

og forslag om konkrete tidsfrister, forventes det, at der fra medlemsstaterne vil være

et ønske om fleksibilitet, så vurdering og implementering af de enkelte henstillinger

kan tilpasses de forskelligheder, der er mellem medlemsstaterne.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 263: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 9. oktober 2023

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter formålet med Kommissionens udkast til rådshenstilling om at un-

derstøtte rammevilkårene for socialøkonomien og målet om at skabe bedre adgang

til arbejdsmarkedet og styrke den sociale inklusion.

Henstillingen understøtter løsninger på sociale og samfundsmæssige problemstillin-

ger, der kan være til god inspiration for nationale eller lokale indsatser. Regeringen

finder dog, at anbefalingerne om udarbejdelse af strategier samt om at evaluere og

rapportere på fremdriften bør indeholde mere fleksibilitet, og at arbejdet med hen-

stillingen ikke må føre til unødige administrative byrder for virksomhederne.

Regeringen er enig i, at skattesystemer ikke skal hindre udviklingen af den sociale

økonomi. På erhvervsbeskatningsområdet er regeringen dog generelt forbeholden

over for at indføre nye særregler for bestemte virksomheder og sektorer

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.