BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 257: Høring af lovforslag om ændring af lov om ferie og lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler (indførelse af bagatelgrænser m.v.) (lovudkast)

Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del Bilag 257
Offentligt

UDKAST

Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)

BEU Alm.del - Bilag 257

Offentligt

Forslag

til

lov om ændring af lov om ferie og lov om forvaltning og administration af

tilgodehavende feriemidler

(Indførelse af bagatelgrænser m.v.)

§1

I lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 230 af 12. februar 2021 foretages

følgende ændringer:

Efter § 24 indsættes:

»Restferie under én feriedag

§ 24 a.

Resterer der efter ferieårets udløb mindre end én feriedag, udbeta-

les ferien efter lønmodtagerens anmodning, jf. dog § 24 b.

Automatisk udbetaling efter ferieafholdelsesperiodens udløb

§ 24 b.

Efter ferieafholdelsesperiodens udløb udbetaler arbejdsgiveren løn

under ferie og eventuelt ferietillæg for ikke afholdt ferie, hvis beløbet højst

er 5.000 kr. før skat og arbejdsmarkedsbidrag, og beløbet vedrører ferie ud

over 4 uger.

Stk. 2.

Efter ferieafholdelsesperiodens udløb udbetaler den, der admini-

strerer feriegodtgørelsen, jf. § 3, stk. 4, uhævet feriegodtgørelse til lønmod-

tageren, hvis lønmodtageren er fratrådt inden ferieafholdelsesperiodens ud-

løb, og beløbet højst er 5.000 kr. før skat og arbejdsmarkedsbidrag. Er løn-

modtageren ikke fratrådt, udbetales uhævet feriegodtgørelse, hvis beløbet er

på højst 5.000 kr. før skat og arbejdsmarkedsbidrag, og beløbet vedrører

ferie ud over 4 uger. Er feriegodtgørelsen indbetalt til en feriekasse efter

fradrag af skat og arbejdsmarkedsbidrag er beløbsgrænsen efter 1. og 2. pkt.

3.000 kr. efter skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Stk. 3.

Efter ferieafholdelsesperiodens udløb udbetaler FerieKonto ferie-

godtgørelse til lønmodtageren, hvis beløbet højst er 3.000 kr. efter fradrag

af skat og arbejdsmarkedsbidrag. Konstateres det efterfølgende, at ferie-

godtgørelsen ikke stammer fra et ophørt ansættelsesforhold, ferie ud over 4

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 257: Høring af lovforslag om ændring af lov om ferie og lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler (indførelse af bagatelgrænser m.v.) (lovudkast)

UDKAST

uger eller afholdt ferie i ferieafholdelsesperioden, kan FerieKonto træffe af-

gørelse om, at beløbet skal tilbagebetales, jf. § 36, stk. 2, nr. 4.

Stk. 4.

Feriepengeinfo sender automatisk en anmodning om udbetaling til

den, der administrerer feriegodtgørelsen efter stk. 2 med en advis til løn-

modtageren, når feriegodtgørelsen ved ferieafholdelsesperiodens udløb er

højst 5.000 kr. før fradrag af skat og arbejdsmarkedsbidrag. Den der skal

udbetale feriegodtgørelsen må kun udbetale feriegodtgørelsen, hvis betin-

gelserne i stk. 1 er opfyldt.«

§ 26, stk. 2,

affattes således:

»Stk. 2.

Feriegodtgørelse kan udbetales af arbejdsgiveren til lønmodtageren

ved fratræden, hvis beløbet er højst 2.500 kr. efter fradrag af skat og ar-

bejdsmarkedsbidrag. Arbejdsgiveren kan ikke udbetale feriegodtgørelse ef-

ter denne bestemmelse til samme lønmodtager mere end 2 gange inden for

samme ferieår.«

§ 31, stk. 1. 1. pkt.,

indsættes efter »efter § 5, stk. 4«: », jf. dog § 26, stk.

2«.

§ 31, stk. 3,

indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:

»Forældelseslovens § 23, stk. 2, gælder ikke FerieKontos krav på renter ef-

ter 1. pkt.«

5. I

§ 31, stk. 5,

indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Beskæftigelsesministeren kan desuden efter forhandling med skattemini-

steren fastsætte nærmere regler om overdragelse af FerieKontos rentekrav

efter stk. 3, 1. pkt. til restanceinddrivelsesmyndigheden, herunder regler

som sikrer, at restanceinddrivelsesmyndigheden får de nødvendige data for

at kunne inddrive rentekravene.«

§ 35, stk. 6, 1.

3. pkt.,

og i

§ 39, stk. 1

ændres »ATP-ankenæv-

net« til: »Ankenævnet for ATP m.m.«.

§ 36, stk. 2, nr. 3,

udgår » og § 34, stk. 4,«.

§ 36, stk. 2,

indsættes efter nr. 3):

UDKAST

»4) I tvister om renter efter § 34, stk. 4, mellem arbejdsgiveren eller den,

der administrerer feriegodtgørelsen og Arbejdsmarkedets Feriefond eller en

privat feriefond,«.

Nr. 4 og 5 bliver herefter nr. 5 og 6.

§ 36, stk. 4,

indsættes efter »§ 24, stk. 2, 2. pkt.: », § 24 b«.

10.

§ 39, stk. 1,

udgår » truffet efter § 36, stk. 2,«.

§2

I lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, jf.

lovbekendtgørelse nr. 58 af 30. januar 2018, som senest ændret ved § 1 i

lov nr. 456 af 20. marts 2021, foretages følgende ændringer:

§ 6, stk. 2,

ophæves

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 2-4.«

§ 6, stk. 3,

der bliver til stk. 2, indsættes efter

»årlige

indekseringer«:

»og forholdsmæssig indeksering frem til og med den måned, hvori der er

fastsat frist for indbetaling« og »jf. stk. 4« ændres til »jf. stk. 3«.

§ 6, stk. 4,

der bliver til stk. 3, affattes således:

»Feriemidler, der indbetales efter stk. 2, indekseres efter § 7, stk. 1-3. In-

dekseringen er forholdsmæssig for perioden fra den seneste indeksering ef-

ter § 7, stk. 1 og 2, og frem til og med den måned, hvori der er fastsat frist

for indbetaling, jf. § 7, stk. 3.«

§ 6, stk. 5,

der bliver til stk. 4, ændres »jf. stk. 4« til: »jf. stk. 3«.

§ 7

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke 3:

»Stk. 3.

Ved indbetaling efter § 6, stk. 2, straksopkrævning, opkrævning

efter § 9, stk. 1, og § 10, og ved anmeldelse til Lønmodtagernes Garantifond

efter § 21, beregnes forholdsmæssig indeksering for perioden fra den sene-

ste indeksering efter § 7, stk. 1 og 2, til og med den måned, hvor der er frist

for indbetaling, eller hvor der sker anmeldelse til Lønmodtagernes Garanti-

fond, jf. § 22, stk. 1. Den forholdsmæssige indeksering beregnes ved anven-

delse af den senest fastsatte indekseringssats, jf. stk. 2.«.

UDKAST

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

§ 10, stk. 1,

ophæves, og i stk. 2, 1. pkt., der bliver til stk. 1, 1. pkt., ændres

»§§ 8 og 9 og § 10, stk. 1« til »§ 8 og § 9«.

§ 11, stk. 1,

indsættes efter »indbetalingstidspunkt«: », midlertidig af-

skæring af mulighed for frivillig indbetaling,«.

§ 11, stk. 2,

ophæves, og i stk. 3, der bliver til stk. 2, udgår: »hvornår der

foreligger undskyldelighed efter § 10, stk. 1, 2. pkt., og om«.

§ 26, stk. 4, 1. pkt.,

indsættes efter »afgørelser «: »om arbejdsgivers ind-

betaling samt fondens beregning af indeksering og renter af tilgodehavende

feriemidler i medfør af §§ 5

–

10 og regler fastsat i medfør af § 11, samt

afgørelser «.

10.

§ 27, stk. 1,

udgår: »og stk. 2«.

§3

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 31. december 2023

Stk. 2.

§ 24 b som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, og § 1 nr. 9, finder

anvendelse på ferie optjent efter den 31. august 2022.

Stk. 3.

Regler om forholdsmæssig indeksering jf. § 2, nr. 2-5, finder alene

anvendelse for indbetalinger, opkrævninger og anmeldelse af krav til Løn-

modtagernes Garantifond, hvor indbetalingsfristen eller anmeldelsestids-

punktet er senere end 31. maj 2024.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Automatisk udbetaling efter ferieafholdelsesperiodens udløb og udbe-

taling af mindre beløb ved fratræden

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2. Udbetaling af ikke hele feriedage

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3 Ophævelse af tidsfrist for udbetaling af feriebetaling, som stammer fra

et ophørt ansættelsesforhold

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.4 Inddrivelse af FerieKontos krav på renter

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.5. Klageadgang for afgørelser truffet af FerieKonto m.v.

2.5.1. Gældende ret

2.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

UDKAST

2.6 Arbejdsgivers årlige bekræftelse vedrørende tilgodehavende feriemidler

udgår

2.6.1. Gældende ret

2.6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.7 Endelig indeksering ved frivillig indbetaling og visse opkrævninger

2.7.1. Gældende ret

2.7.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.8 Ændring af klageadgang for arbejdsgivere

2.8.1. Gældende ret

2.8.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Klimamæssige konsekvenser

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

Der er efter indførslen af den nye ferielov, som indførte samtidighedsferie,

et uventet stort beløb i feriepenge, som lønmodtagerne har undladt at hæve.

Forventningen var, at feriepengene i højere grad ville blive hævet løbende

på grund af samtidighedsferie. Det har dog vist sig, at mange lønmodtagere

har haft mindre beløb i uhævede feriepenge efter udløb af ferieafholdelses-

perioden. Med den tidligere ferielov blev mindre beløb inden for en baga-

telgrænse automatisk udbetalt, hvis betingelserne i øvrigt var opfyldte.

UDKAST

Det foreslås derfor at genindføre den tidligere ferielovs bagateludbetalings-

regler tilpasset samtidighedsferie.

Det foreslås, at der genindføres en bagateludbetalingsregel, så beløb på højst

5.000 kr. før skat og arbejdsmarkedsbidrag udbetales automatisk af arbejds-

giveren, eller den, der administrerer feriegodtgørelsen efter udløbet af ferie-

afholdelsesperioden. Beløbet vil skulle udbetales, såfremt det kan henføres

til et ophørt ansættelsesforhold, optjent ferie ud over 4 uger eller afholdt

ferie.

For lønmodtagere, som har uhævede feriepenge stående hos FerieKonto el-

ler en feriekasse, foreslås det, at beløbet sættes til højst 3.000 kr. efter skat

og arbejdsmarkedsbidrag, da beløbet allerede er beskattet ved indbetalingen

til FerieKonto eller en feriekasse.

Det foreslås, at bagateludbetalingsreglen udformes sådan, at uhævede ferie-

penge under bagatelgrænsen udbetales, uden at det er undersøgt, om løn-

modtageren har modtaget offentlige ydelser i ferieafholdelsesperioden. Det

svarer til bagateludbetalingsreglerne i den tidligere ferielov.

Samtidig foreslås det, at beløb på højst op til og med 2.500 kr. før skat og

arbejdsmarkedsbidrag kan udbetales direkte til lønmodtageren i forbindelse

med dennes fratræden. Dette vil være en undtagelse til, at optjent feriegodt-

gørelse skal indberettes til indkomstregisteret og eventuelt indbetales til Fe-

rieKonto. Den tidligere ferielov indeholdt en tilsvarende regel.

Derudover indeholder lovforslaget tekniske præciseringer og justeringer,

herunder skabes der klarhed om håndtering af mindre en én hel feriedag

efter ferieafholdelsesperiodens udløb og klarhed over klageadgange.

Lovforslaget indeholder desuden ændringer af lov om forvaltning og admi-

nistration af tilgodehavende feriemidler.

Med lovforslaget udgår kravet om arbejdsgivers årlige bekræftelse af, at ar-

bejdsgiveren fortsat vil beholde ikkeforfaldne tilgodehavende feriemidler i

virksomheden. Lovforslaget indebærer desuden, at fondens endelige bereg-

ning af indeksering af tilgodehavende feriemidler i visse situationer kan ske

på et tidligere tidspunkt end efter gældende regler, ligesom der fastsættes

regler om hvordan denne indeksering skal ske.

Det foreslås derudover, at behandlingen af klager om indeksering og renter

af tilgodehavende feriemidler føres tilbage fra Ankestyrelsen til Ankenæv-

net for ATP m.m. Forslagene skal forenkle administrationen for arbejdsgi-

vere, for Lønmodtagernes Feriemidler og for Lønmodtagernes Garantifond.

UDKAST

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Automatisk udbetaling efter ferieafholdelsesperiodens udløb og ud-

betaling af mindre beløb ved fratræden

2.1.1. Gældende ret

Det følger af § 31, stk. 1, 1. pkt., i ferieloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 230

af 12. februar 2021, at arbejdsgiveren skal indberette oplysninger til ind-

komstregistret om feriegodtgørelse til personer med ret til feriegodtgørelse

og for personer med ret til løn under ferie, som fratræder.

Det følger af § 31, stk. 2, at feriegodtgørelse, der er indberettet efter stk. 1,

indbetales til FerieKonto, medmindre lønmodtageren er omfattet af en fe-

riegarantiordning, jf. § 3, stk. 4. Er arbejdsgiveren omfattet af en garantiord-

ning, som følge af en kollektiv overenskomst, kan arbejdsgiveren beholde

feriegodtgørelsen i virksomheden, indtil lønmodtageren holder ferien eller

lønmodtageren i øvrigt kan få feriegodtgørelsen udbetalt.

Det følger af ferielovens § 24, at efter ferieafholdelsesperiodens udløb ud-

betales optjent ferie ud over 4 uger, såfremt lønmodtageren har været ansat

hos arbejdsgiveren på fuld tid i hele ferieafholdelsesperioden. Bestemmel-

sen gælder både optjent ferie med løn og optjent ferie med feriegodtgørelse.

Har lønmodtageren ikke været ansat på fuld tid i hele ferieafholdelsesperio-

den, skal lønmodtageren skriftligt erklære, at feriebetalingen vedrører op-

tjent ferie ud over 4 uger, og at lønmodtageren i ferieafholdelsesperioden

ikke har modtaget offentlige ydelser som nævnt i § 27, stk. 1, herunder kon-

tanthjælp og arbejdsløshedsdagpenge.

Det følger af § 26, stk. 1, at optjent betalt ferie, der ikke er holdt inden ud-

løbet af ferieafholdelsesperioden, og som er optjent i et ansættelsesforhold,

der er ophørt senest ved ferieafholdelsesperiodens udløb, udbetales efter an-

modning. Bestemmelsen vedrører både lønmodtagere, som løbende har op-

tjent feriegodtgørelse og lønmodtagere med ret til løn under ferie, som er

fratrådte, og hvor arbejdsgiveren har opgjort den optjente men ikke afholde

ferie, som feriegodtgørelse.

Det er en betingelse for udbetaling, at lønmodtageren skriftligt erklærer, at

beløbet stammer fra et ansættelsesforhold, der er ophørt senest ved ferieaf-

holdelsesperiodens udløb, og at lønmodtageren i ferieafholdelsesperioden

ikke har modtaget offentlige ydelser som nævnt i § 27, stk. 1, herunder kon-

tanthjælp og arbejdsløshedsdagpenge.

UDKAST

Det følger af § 27, stk. 1, at har lønmodtageren modtaget arbejdsløsheds-

dagpenge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse, kontantydelse, efterløn, fleks-

ydelse, ledighedsydelse, ressourceforløbsydelse, integrationsydelse, uddan-

nelseshjælp eller kontanthjælp i ferieafholdelsesperioden kan udbetaling

kun ske efter FerieKontos forudgående godkendelse. Antallet af dage med

de ydelser, der nævnes i stk. 1, skal trækkes fra det antal feriedage, som den

uhævede feriebetaling svarer til, medmindre lønmodtageren på grund af

særlige forhold har været afskåret fra at holde ferien inden ferieafholdelses-

periodens udløb, jf. §§ 12-14. Resterer der et antal feriedage, udbetaler Fe-

rieKonto feriegodtgørelsen eller meddeler arbejdsgiveren eller den, der ad-

ministrerer feriegodtgørelsen, hvor mange dage der kan udbetales til løn-

modtageren.

Det følger af ferielovens § 34, stk. 1 og 2, at uhævede feriepenge enten til-

falder Arbejdsmarkedets Feriefond eller en privat feriefond. Uhævede ferie-

penge omfatter feriebetaling for ferie, som ikke er afholdt inden udløbet af

ferieafholdelsesperioden, og som ikke kan overføres til næste ferieår eller

udbetales, uden det er i forbindelse med afholdelse af ferie.

2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

For at nedbringe summen af de uhævede feriepenge og antallet af lønmod-

tagere, som har uhævede feriepenge efter ferieafholdelsesperiodens udløb,

foreslås det at (gen)indføre den tidligere ferielovs bagateludbetalingsregler

tilpasset samtidighedsferie. Det betyder, at uhævede feriepenge under be-

stemte beløbsgrænser udbetales automatisk efter ferieafholdelsesperiodens

udløb, når visse betingelser er opfyldt, uden at lønmodtageren skal gøre no-

get aktivt.

Feriegodtgørelse, der er indbetalt til FerieKonto eller en feriekasse, er ind-

berettet som et nettobeløb. Feriegodtgørelse, som arbejdsgiveren beholder

indtil ferien holdes, fordi arbejdsgiveren er omfattet af en feriegarantiord-

ning, som giver mulighed herfor, er indberettet til indkomstregisteret som et

bruttobeløb. Løn under ferie beskattes tilsvarende også først, når lønnen ud-

betales.

Det foreslås, at efter ferieafholdelsesperiodens udløb udbetaler arbejdsgive-

ren løn under ferie og eventuelt ferietillæg for ikke afholdt ferie, hvis belø-

bet højst er 5.000 kr. før skat og arbejdsmarkedsbidrag, og beløbet vedrører

ferie ud over 4 uger.

Det foreslås også, at efter ferieafholdelsesperiodens udløb udbetaler den, der

administrerer feriegodtgørelsen - typisk arbejdsgiver med feriekortordning,

UDKAST

jf. § 3, stk. 4, - uhævet feriegodtgørelse til lønmodtageren, hvis lønmodta-

geren er fratrådt inden ferieafholdelsesperiodens udløb, og beløbet højst er

5.000 kr. før skat og arbejdsmarkedsbidrag. Er lønmodtageren ikke fratrådt,

udbetales den uhævede feriegodtgørelse, hvis beløbet er på højst 5.000 kr.

før skat og arbejdsmarkedsbidrag, og beløbet vedrører ferie ud over 4 uger.

Desuden foreslås det, at efter ferieafholdelsesperiodens udløb udbetaler Fe-

rieKonto feriegodtgørelse til lønmodtageren, hvis beløbet højst er 3.000 kr.

efter fradrag af skat og arbejdsmarkedsbidrag.

De foreslåede bagateludbetalingsregler, herunder beløbsgrænserne, er fast-

sat under hensyntagen til, at arbejdstidsdirektivet skal overholdes, og at ud-

betaling således kun kan ske, hvis beløbet enten kan henføres til afholdt fe-

rie, optjent ferie udover 4 uger eller et ophørt ansættelsesforhold.

FerieKonto administreres ikke af de enkelte arbejdsgivere, og FerieKonto

har derfor ikke oplysninger om, hvorvidt et uhævet feriegodtgørelsesbeløb

vedrører optjent ferie ud over 4 uger. Konstaterer FerieKonto efter en udbe-

taling, at beløbet ikke stammer fra et ophørt ansættelsesforhold, eller at be-

løbet ikke vedrører den 5. ferieuge, vil Feriekonto kunne træffe afgørelse

om, at beløbet tilbagebetales.

Udbetaling efter de foreslåede regler vil indgå i FerieKontos årlige stikprø-

vekontrol af udbetalinger, uden at ferien er holdt.

Feriepengene vil med den foreslåede ordning blive udbetalt uanset, om løn-

modtageren i ferieafholdelsesperioden har modtaget offentlige ydelser til

forskel fra gældende regler om udbetaling efter ferieafholdelsesperiodens

udløb. Der er i ydelseslovgivningen regler om modregning/fradrag for fe-

riepenge, der er udbetalt, uden at ferien er holdt. En udbetaling vil eksem-

pelvis medføre modregning i kontanthjælp, hvorimod udbetalingen ikke vil

medføre fradrag i arbejdsløshedsdagpenge. Disse regler ændres ikke med

lovforslaget.

Det foreslås endelig, at arbejdsgiveren kan udbetale feriegodtgørelse på

højst 2.500 kr. før skat og arbejdsmarkedsbidrag direkte til lønmodtageren

ved fratræden, uden at ferien er holdt.

Forslaget betyder, at en arbejdsgiver, som en lønmodtager kortvarigt er an-

sat hos, kan vælge at udbetale feriegodtgørelsen direkte til lønmodtageren

uden at skulle indberette beløbet til indkomstregisteret som optjent ferie og

eventuelt indbetale beløbet til FerieKonto. Det vil være arbejdsgiveren, der

UDKAST

afgør, om feriegodtgørelsen skal udbetales ved fratræden, eller om de al-

mindelige regler om indberetning til indkomstregisteret og eventuel indbe-

taling til FerieKonto, skal følges. Det bemærkes, at feriegodtgørelse også

omfatter ferie med løn, da optjent men ikke afholdt ferie med løn skal op-

gøres som feriegodtgørelse, når lønmodtageren fratræder.

Formålet er at lette arbejdsgiverne for den administrative byrde, det kan

være at skulle indberette og eventuelt indbetale små feriegodtgørelsesbeløb

for lønmodtagere, som arbejdsgiveren kun har ansat kortvarigt.

For at modvirke, at lønmodtagere i korte ansættelser får udbetalt alle deres

feriepenge med risiko for, at de ikke får afholdt ferie, foreslås den begræns-

ning, at udbetaling fra samme arbejdsgiver kun kan ske to gange til samme

lønmodtager inden for samme ferieår.

2.2. Udbetaling af ikke hele feriedage

2.2.1. Gældende ret

Det følger af ferielovens § 4, at en lønmodtager optjener ret til 5 ugers betalt

ferie i ferieåret. Ferieåret går fra 1. september til 31. august.

Det følger af § 5, stk. 1, at en lønmodtager optjener ret til 2,08 dages betalt

ferie for hver måneds ansættelse i ferieåret. Ved ansættelse i kortere tid end

1 måned sker optjeningen forholdsmæssigt med 0,07 dages betalt ferie for

hver dags ansættelse, dog højst 2,08 dage.

Det følger af § 5, stk. 2, at hvis arbejdsgiveren ikke skal betale hel eller

delvis løn, optjenes der ikke ret til betalt ferie efter stk. 1 under ansættelse i

1) sygdomsperioder, jf. dog stk. 3., 2) barselsperioder, andre orlovsperioder

eller tjenestefrihedsperioder, eller 3) overenskomstmæssige hjemsendelses-

perioder.

Det følger af § 6, stk. 2, at ferien som altovervejende udgangspunkt skal

holdes i hele dage.

2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Der er en række situationer, hvor lønmodtageren i ferieåret ikke optjener et

helt antal feriedage, herunder når lønmodtageren ikke har været ansat i hele

ferieåret. Ferieloven indeholder ikke regler om, hvorvidt der kan ske udbe-

taling af ikke-hele feriedage, hvilket har skabt en usikkerhed herom hos løn-

modtagerne og arbejdsgiverne.

UDKAST

Med afsæt i ferielovens § 6, stk. 2, hvorefter ferie som altovervejende ud-

gangspunkt skal holdes i hele dage, er der praksis for, at lønmodtageren i

visse situationer kan få den ikke hele feriedag udbetalt.

Som en kodificering af denne praksis foreslås det præciseret i ferieloven, at

resterer der efter ferieårets udløb mindre end én feriedag, udbetales ferie-

pengene efter lønmodtagerens anmodning.

2.3. Ophævelse af tidsfrist for udbetaling af feriebetaling, som stammer

fra et ophørt ansættelsesforhold

2.3.1. Gældende ret

Efter ferielovens § 26, stk. 2, skal ansøgning om uhævet feriegodtgørelse,

der stammer fra et ophørt ansættelsesforhold, ske senest den 30. september

i året efter ferieafholdelsesperiodens udløb. Fristen vedrører lønmodtage-

rens ansøgning via Feriepengeinfo. Fristen er 9 måneder efter ferieafhol-

delsesperiodens udløb den 31. december. Overholder lønmodtageren ikke

denne frist, vil beløbet blive overført til Arbejdsmarkedets Feriefond eller

en privat feriefond som uhævede feriepenge.

Retten til feriebetalingen fortabes ikke, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt,

da kravet kan rejses over for Arbejdsmarkedets Feriefond eller en privat fe-

riefond i op til 5 år efter ferieafholdelsesperiodens udløb, jf. § 30.

2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Den nuværende bestemmelse har skabt en usikkerhed, om hvorvidt feriebe-

talingen fortabes, hvis lønmodtageren har overskredet fristen i bestemmel-

sen.

For at skabe lovmæssig klarhed foreslås det, at fristen i § 26, stk. 2, udgår.

Fristen gælder alene ansøgning via Feriepengeinfo og følger i øvrigt de al-

mindelige frister for anmodning om feriegodtgørelse i Feriepengeinfo. Med

ændringen bliver det klart, at retten til udbetaling ikke fortabes efter den 30.

september, men først fortabes ved den generelle forældelse efter § 30. For-

slaget ændrer ikke på, at lønmodtager vil skulle rette henvendelse til AFF

eller en privat feriefond, når de uhævede feriepenge er afregnet til AFF eller

en privat feriefond.

2.4. Inddrivelse af FerieKontos krav på renter

2.4.1. Gældende ret

Det fremgår af ferielovens § 31, stk. 3, 1. pkt., at ved forsinket indbetaling

af feriegodtgørelse til FerieKonto skal arbejdsgiver betale renter heraf med

1,5 pct. pr. påbegyndt måned regnet fra forfaldsdatoen.

UDKAST

For krav efter ferielovens § 31, stk. 3, 1. pkt., gælder det, at det alene er

renterne, der tilfalder FerieKonto. Hovedkravet (feriegodtgørelsen) er et

forhold mellem lønmodtager og arbejdsgiver. FerieKonto opkræver både

feriegodtgørelsen og renterne, idet FerieKonto er betalingssted for ferie-

godtgørelsen. FerieKonto har ansvaret for at sikre, at de tilskrevne renter

inddrives, men har ikke ansvaret for at sikre, at hovedkravet (feriegodtgø-

relsen) inddrives.

Det fremgår af § 1, stk. 1, i gældsinddrivelsesloven, jf. lovbekendtgørelse

nr. 6 af 7. januar 2023, at krav med tillæg af renter, gebyrer og andre om-

kostninger, der opkræves af det offentlige, er omfattet af loven. Det offent-

lige skal forstås bredt og omfatter foruden myndigheder, bl.a. statsvirk-

somheder og selvejende institutioner. FerieKonto er således omfattet af

gældsinddrivelsesloven. Det indebærer, at FerieKonto er forpligtet til at

anvende restanceinddrivelsesmyndigheden til inddrivelse af rentekravene.

Det følger af forældelsesloven § 23, stk. 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 1238

af 9. november 2015, at ved forældelse af hovedkravet bortfalder også

krav på renter og lignende ydelse relateret til hovedkravet. Renter forældes

således accessorisk med hovedkravet. Da FerieKonto alene inddriver ren-

terne, men ikke hovedkravet, kan renterne derfor være accessorisk foræl-

dede, uden at FerieKonto har kendskab hertil.

Det følger af § 3, stk. 2, sidste pkt. i bekendtgørelse nr. 188 af 9. marts

2020 om inddrivelse af gæld til det offentlige, at ved overdragelse af krav

til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden skal fordringshaver

give alle oplysninger, som er nødvendige for inddrivelsen, herunder efter

omstændighederne oplysning om fordringens stiftelsestidspunkt, forfalds-

tidspunkt, sidste rettidige betalingstidspunkt, rentesats, hovedstol, til-

skrevne renter, gebyrer og omkostninger.

Restanceinddrivelsesmyndigheden anser ligeledes fordringens forældelses-

dato for en nødvendig oplysning for at sikre, at fordringen er retskraftig

ved modtagelse til inddrivelse. FerieKonto vil ved overdragelse af rente-

kravene til inddrivelse ikke kunne nøjes med at oplyse rentekravenes for-

ældelsesdato, men vil også skulle oplyse hovedkravets forældelsesdato.

Efter kravene er modtaget til inddrivelse, vil fordringshaver løbende skulle

oplyse om ændringer i hovedkravets forældelsesdato med henblik på at re-

stanceinddrivelsesmyndigheden ikke inddriver rentekravene, når disse er

bortfaldet ved forældelse på grund af hovedkravets forældelse.

2.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

UDKAST

Da FerieKontos renter er underlagt den accessoriske forældelse, skabes der

en række administrative udfordringer. Det skyldes, at morarenter efter ferie-

lovens § 31, stk. 3, ikke beregnes som en saldorente, men renten derimod

baseres på de enkelte forsinkede indbetalinger. De skyldige renter summeres

løbende sammen, og den samlede skyldige rente kan således indeholde ren-

ter beregnet af mange forskellige hovedkrav i form af arbejdsgivers indbe-

retninger af feriegodtgørelse og de pågældende forskellige perioder. Det er

dermed vanskeligt og behæftet med stor usikkerhed præcist at udskille, hvil-

ket rentebeløb der vedrører et konkret hovedkrav.

Renten vil ikke som selvstændigt krav være forældet, men risikoen ved ikke

umiddelbart at kunne identificere og slette de korrekte rentebeløb i tilfælde

af et hovedkravs forældelse er, at der kan være renter, der, som følge af at

hovedkravet er forældet, inddrives uberettiget.

Rentekravene varierer meget i størrelse. Dette skyldes, at renterne bestem-

mes af størrelsen på det enkelte krav på feriegodtgørelse (hovedkravet). Der

kan således både være tale om renter på få kroner og op til flere tusinde

kroner.

For at sikre, at der ikke sker uberettiget opkrævning af rentekrav, der er ac-

cessorisk forældede og for at sikre, at rentekravene kan overdrages til ind-

drivelse uden risiko for uberettiget inddrivelse af rentekrav, der er accesso-

risk forældede, foreslås det, at forældelseslovens § 23, stk. 2, ikke gælder

FerieKontos krav på renter efter 1. pkt.

Det foreslås desuden, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med

skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om overdragelse af FerieKon-

tos rentekrav til restanceinddrivelsesmyndigheden, herunder regler som sik-

rer, at restanceinddrivelsesmyndigheden får de nødvendige data for at kunne

inddrive kravene.

2.5. Klageadgang for afgørelser truffet af FerieKonto m.v.

2.5.1. Gældende ret

Det fremgår af ferielovens § 39, stk. 1, at FerieKontos afgørelser truffet ef-

ter § 36, stk. 2, kan indbringes for ATP-ankenævnet af den, afgørelsen

vedrører inden 4 uger efter, at sagens parter har fået meddelelse om afgø-

relsen.

Det fremgår af § 36, stk. 2, at FerieKonto træffer afgørelse i sager om

1) dispensation fra fristen i § 26, stk. 5,

UDKAST

2) udbetaling af beløb efter § 27, stk. 1,

3) betaling af renter efter § 31, stk. 3, og § 34, stk. 4,

4) indbetaling til FerieKonto, når en lønmodtager arbejder mod vederlag un-

der ferien eller på anden vis har modtaget feriebetalingen med urette, jf. §

33, og

5) tilbageholdelse og modregning efter § 29, når feriegodtgørelsen skal ind-

betales til FerieKonto jf. § 31, stk. 2.

FerieKonto træffer som led i deres faktiske forvaltningsvirksomhed afgørel-

ser, som ikke er omfattet af bestemmelsen, herunder afgørelser om afvisning

af udbetaling, fordi betingelserne ikke er opfyldt. Disse afgørelser kan ikke

indbringes for Ankenævnet for ATP m.m.

Endelig følger det af § 34, stk. 4, at ved forsinket indbetaling af uhævet

feriebetaling skal arbejdsgiveren eller den, der i medfør af § 3, stk. 4, admi-

nistrerer feriegodtgørelsen, betale renter til Arbejdsmarkedets Feriefond el-

ler til en privat feriefond.

Det er Arbejdsmarkedets Feriefond eller en privat feriefond, der har kom-

petencen til at træffe afgørelse om renter, hvis arbejdsgiveren eller den, der

i medfør af § 3, stk. 4, administrerer feriegodtgørelsen ikke indbetaler eller

indbetaler feriegodtgørelse for sent.

2.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

For at sikre, at der er klageadgang for alle afgørelser truffet af FerieKonto

til Ankenævnet for ATP m.m. (tidligere omtalt som ATP-Ankenævnet),

herunder afgørelser om at afvise at imødekomme en anmodning om udbe-

taling af feriegodtgørelse, hvis betingelserne ikke er opfyldt, foreslås det,

at Ankenævnet for ATP m.m. er ankeinstans for alle afgørelser truffet af

FerieKonto. Med ændringen sikres en klageadgang for alle afgørelser truf-

fet af FerieKonto til Ankenævnet for ATP m.m. Dermed vil retsgrundlaget

for behandling af sager, der ikke udtrykkeligt er oplistet i § 36, stk. 2, ikke

længere være almindelig ulovbestemt administrativ rekurs, hvorefter en

underordnet myndigheds afgørelse kan påklages til en overordnet myndig-

hed.

Det vurderes, at ændringen vil berøre ganske få sager.

UDKAST

Det foreslås desuden, at det præciseres i § 36, stk. 2, at det kun er i tvister

om renter mellem arbejdsgiveren eller den, der administrerer feriegodtgø-

relsen og Arbejdsmarkedets Feriefond eller en privat feriefond, at Ferie-

Konto kan træffe afgørelser.

Endelig foreslås det, at ATP-Ankenævn ændres til Ankenævnet for ATP

m.m. i § 35 og i § 39. Forslaget betyder, at benævnelsen i ferieloven er i

overensstemmelse med nævnets korrekte navn.

2.6. Arbejdsgivers årlige bekræftelse vedrørende tilgodehavende ferie-

midler udgår

2.6.1. Gældende ret

Arbejdsgivere skulle frem til 31. december 2020 indberette tilgodeha-

vende feriemidler for deres ansatte, hvorefter Lønmodtagernes Feriemid-

ler er indtrådt i lønmodtagers krav mod arbejdsgiver. Arbejdsgiverne kan

som udgangspunkt vælge frivilligt at indbetale de tilgodehavende ferie-

midler til fonden, eller de kan vælge at beholde midlerne, indtil midlerne

forfalder til betaling og opkræves af fonden.

Det følger af § 6, stk. 1, i lov om forvaltning og administration af tilgode-

havende feriemidler, at en arbejdsgiver kan beholde tilgodehavende ferie-

midler i virksomheden, indtil de forfalder til betaling efter §§ 8 og 9. I så

fald skal arbejdsgiveren årligt bekræfte over for fonden, at arbejdsgiveren

fortsat vil beholde ikkeforfaldne tilgodehavende feriemidler i virksomhe-

den, jf. § 6, stk. 2.

Baggrunden for kravet om den årlig bekræftelse er hensynet til, at fonden

kan holde sig ajour med virksomheders status og dermed muligheden for at

kunne sikre indbetaling af de tilgodehavende feriemidler. Herved imødegås

risikoen for, at en virksomhed ophører, uden at fonden bliver opmærksom

derpå inden for overskuelig tid.

Ved at beholde de tilgodehavende feriemidler som likviditet i virksomheden

opretholder arbejdsgiveren gældsforholdet til fonden, som er nærmere regu-

leret i lovens §§ 7-11. Som konsekvens heraf, skal de tilgodehavende ferie-

midler først indbetales, når lønmodtageren når folkepensionsalderen, ved

lønmodtagers død, eller såfremt de samlede tilgodehavende feriemidler ud-

betales, fordi de ikke overstiger 1.500 kr. Fonden skal derudover opkræve

de tilgodehavende feriemidler i forbindelse med udbetaling af feriemidlerne

i de situationer, der fremgår af lovens § 15, stk. 2, fx lønmodtagers ansøg-

ning om udbetaling i forbindelse med at lønmodtager får tilkendt førtids-

pension, seniorpension, tidlig pension, efterløn, at lønmodtager får udbetalt

alderspension eller tager varigt ophold i udlandet.

UDKAST

Modtager fonden ikke arbejdsgivers årlige bekræftelse, følger det af lovens

§ 10, stk. 1, at fonden først sender en rykkerskrivelse. Bekræfter arbejdsgi-

ver fortsat ikke inden for den fastsatte frist, forfalder samtlige tilgodeha-

vende feriemidler hos arbejdsgiveren til betaling.

I visse situationer vil arbejdsgiveren dog under alle omstændigheder skulle

foretage indbetaling til fonden. Det gælder i tilfælde, hvor arbejdsgivers

virksomhed opløses, ophører eller opgiver den tilknytning til Danmark, som

udløste de registrerede krav på tilgodehavende feriemidler, og i øvrigt ved

arbejdsgivers konkurs eller arbejdsgivers død, såfremt der træffes afgørelse

om insolvensbehandling, eller boet sluttes ved boudlæg uden skiftebehand-

ling.

Arbejdsgiveren kan på ethvert tidspunkt vælge at opsige gældsforholdet for

enkelte eller alle lønmodtagere ved at indbetale alle tilgodehavende ferie-

midler med tillæg af indeksering til fonden. Indbetalingen frigør arbejdsgi-

veren fra gældsforpligtelsen over for fonden.

2.6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Det har vist sig, at kravet om årlig bekræftelse fra de arbejdsgivere, der fort-

sat ønsker at beholde de tilgodehavende feriemidler i virksomheden er uhen-

sigtsmæssig og for ressourcekrævende for både arbejdsgivere og fonden.

Erfaringen siden fondens etablering i 2021 er, at en del arbejdsgivere ikke

gennemfører den årlige bekræftelse, selvom de har til hensigt at beholde

feriemidlerne i virksomheden. Dermed bortfalder arbejdsgivernes mulighed

for at beholde de tilgodehavende feriemidler i virksomheden, og fonden skal

opkræve alle tilgodehavende feriemidler hos de pågældende arbejdsgivere.

Indbetales det fulde beløb ikke efter denne opkrævning, overdrages arbejds-

givernes gældsforhold til Lønmodtagernes Garantifond.

Et sådant krav om, at arbejdsgivere årligt skal bekræfte et gældsforhold er

er ikke sædvanligt i forhold til andre myndigheder, og den generelle tilba-

gemelding fra arbejdsgiverne er, at processen er besværlig og vanskelig at

forstå. For de arbejdsgivere, som gerne vil beholde feriemidlerne i virksom-

heden, men ikke reagerer rettidigt på det årlige bekræftelsesbrev og den ef-

terfølgende rykker, opleves det som en væsentlig økonomisk konsekvens at

modtage en slutopkrævning med forfald af alle tilgodehavende feriemidler.

For nogle virksomheder er der tale om straksforfald af store millionbeløb.

Mange arbejdsgivere har frivilligt indbetalt samtlige tilgodehavende ferie-

midler, men det forventes at ca. 30-35.000 arbejdsgivere fortsat hvert år skal

bekræfte gældsforholdet til fonden.

UDKAST

Ud over den årlige bekræftelse har fonden pligt til at holde sig ajour med

arbejdsgivernes situation via CVR-registret, så arbejdsgivere, der fx oplø-

ses, går konkurs, ophører, eller hvor arbejdsgiver dør, løbende bliver opkræ-

vet alle skyldige feriemidler efter lovens § 9, stk. 1. Arbejdsgivernes gælds-

forhold overdrages til Lønmodtagernes Garantifond, hvis de ikke betaler ef-

ter to rykkerskrivelser. Fonden har på baggrund af registret, manglende til-

kendegivelser eller misligholdte krav opkrævet og efterfølgende overdraget

krav for knap 8.500 arbejdsgivere til Lønmodtagernes Garantifond.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at kravet om årlig bekræftelse

ikke fungerer hensigtsmæssigt, og at fonden i øvrigt via CVR-registret, jf.

umiddelbart ovenfor, vil modtage oplysninger om, at virksomheden er re-

gistreret ophørt, konkurs e.l. Det foreslås derfor, at kravet om årlig bekræf-

telse bortfalder.

Med forslaget vil kravet om arbejdsgivers årlige bekræftelse i § 6, stk. 2, i

den gældende lov om forvaltning og administration af tilgodehavende ferie-

midler, bortfalde, ligesom § 10, stk. 1 og 2, om, at fonden sender en rykker

for bekræftelse og derefter opkræver samtlige tilgodehavende feriemidler,

bortfalder.

Fonden vil fortsat overvåge arbejdsgivernes status via CVR-registret, og

fonden vil fortsat straks skulle opkræve samtlige tilgodehavende feriemidler

hos de arbejdsgivere, der registreres at være i en situation omfattet af § 9,

stk. 1, i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler.

Forslaget forventes kun at medføre risiko for en lidt senere opkrævning af

arbejdsgivere, der er kommet i en situation, hvor de ikke længere kan opret-

holde gældsforholdet til fonden. Forslaget forventes ikke at have konse-

kvenser for fonden, herunder fondens mulighed for at sikre et rimeligt af-

kast, da alle ubetalte krav mod arbejdsgiverne er sikret via Lønmodtagernes

Garantifond, og feriemidlerne indekseres, indtil fonden modtager betaling

af Lønmodtagernes Garantifond.

2.7. Endelig indeksering ved frivillig indbetaling og visse opkrævninger

2.7.1. Gældende ret

Arbejdsgivere, der har valgt at beholde de tilgodehavende feriemidler som

likviditet i virksomhederne, skal forrente det skyldige beløb med en årlig

lønindeksreguleringssats svarende til lønudviklingen, indtil beløbet skal

indbetales.

Indekseringen er reguleret i § 7 i lov om forvaltning og administration af

tilgodehavende feriemidler, og det fremgår af denne bestemmelses stk. 2,

UDKAST

at beskæftigelsesministeren hvert år senest den 31. maj fastsætter størrel-

sen af indekseringen. Indekseringssatsen fastsættes for en periode på et år

bagudrettet - 1. juni i foregående år til 31. maj i indeværende år.

Beskæftigelsesministeren har desuden i §§ 18-21 i bekendtgørelse om for-

valtning og administration af tilgodehavende feriemidler fastsat regler om

beregning og opkrævning af indeksering. Det fremgår heraf, at fonden en

gang årligt i juli måned beregner og meddeler størrelsen af den årlige in-

deksering til de arbejdsgivere, der har valgt at beholde tilgodehavende fe-

riemidler i virksomheden, og den beregnede indeksering tilskrives arbejds-

givers skyldige beløb. Fonden opkræver desuden inden udgangen af juli

måned forholdsmæssig indeksering af tilgodehavende feriemidler, der er

indbetalt i perioden 1. juni i foregående år til og med 31. maj i indevæ-

rende år. Indbetalte tilgodehavende feriemidler indekseres forholdsmæs-

sigt til og med den måned, hvor fonden modtog indbetaling af feriemid-

lerne fra arbejdsgiver hhv. Lønmodtagernes Garantifond.

Der beregnes dog ikke forholdsmæssig indeksering, såfremt arbejdsgiver i

forbindelse med den årlige opkrævning af forfaldne tilgodehavende ferie-

midler indbetaler alle forfaldne feriemidler med tilskrevet årlig indeksering

senest den 1. bankdag i september. Ved delvis indbetaling eller hvis indbe-

taling modtages i fonden senere end 1. bankdag i september, beregnes in-

deksering fra den senest foretagne indeksering pr. 31. maj til og med den

måned, hvor fonden modtager betaling.

Foretager arbejdsgiver supplerende indberetning af feriemidler for en løn-

modtager, hvor de tilgodehavende feriemidler tidligere er forfaldet, opkræ-

vet og indbetalt, foretager fonden straksopkrævning af det ekstra beløb,

inkl. indeksering tilskrevet seneste 31. maj. I sådanne tilfælde beregnes og

opkræves også forholdsmæssig indeksering efter førstkommende 31. maj.

I tilfælde af manglende indbetaling af forfaldne feriemidler, forfalder alle

tilgodehavende feriemidler til betaling med 2. rykkerskrivelse, og såfremt

fonden modtager indbetaling af de forfaldne feriemidler, vil der efter først-

kommende 31. maj blive opkrævet forholdsmæssig indeksering til indbeta-

lingstidspunktet.

En arbejdsgiver kan til enhver tid frivilligt indbetale en lønmodtagers til-

godehavende feriemidler tillagt de foretagne årlige indekseringer. Også i

denne situation vil indekseringen være forholdsmæssig for perioden fra

den seneste indeksering pr. 31. maj og frem til og med den måned, hvori

indbetaling finder sted. Regler om frivillig indbetaling og forholdsmæssig

UDKAST

indeksering fremgår af § 6, stk. 3 og 4, i lov om forvaltning og administra-

tion af tilgodehavende feriemidler.

I visse situationer vil arbejdsgiveren dog under alle omstændigheder skulle

foretage indbetaling af samtlige tilgodehavende feriemidler til fonden. Det

gælder i tilfælde, hvor arbejdsgivers virksomhed opløses, ophører eller op-

giver den tilknytning til Danmark, som udløste de registrerede krav på til-

godehavende feriemidler, og i øvrigt ved arbejdsgivers konkurs eller ar-

bejdsgivers død, såfremt der træffes afgørelse om insolvensbehandling, el-

ler boet sluttes ved boudlæg uden skiftebehandling. Modtager fonden hel

eller delvis indbetaling af de forfaldne feriemidler, vil også disse indbeta-

linger efter førstkommende 31. maj blive fulgt op med en opkrævning af

forholdsmæssig indeksering.

2.7.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Arbejdsgivere, der frivilligt indbetaler en lønmodtagers tilgodehavende fe-

riemidler eller modtager en opkrævning af samtlige tilgodehavende ferie-

midler fra fonden, vil efter gældende regler op til et år efter indbetalingen

modtage en opkrævning af den forholdsmæssige indeksering for perioden

fra den seneste årlige tilskrivning af indeksering pr. 31. maj til og med den

måned, hvori fonden modtog indbetaling.

Det samme gælder for Lønmodtagernes Garantifond i tilfælde, hvor alle

fondens krav mod arbejdsgiver overdrages til og betales af Lønmodtager-

nes Garantifond. Lønmodtagernes Garantifond vil efter overtagelsen af

fondens krav indlede inddrivelse af det overførte krav, men vil op til et år

efter inddrivelsen er indledt skulle korrigere det skyldige beløb med den

forholdsmæssige indeksering.

Det er uhensigtsmæssigt for både fonden, arbejdsgiverne og Lønmodtager-

nes Garantifond, idet gældsforholdet til fonden ikke kan opgøres endeligt i

forbindelse med indbetaling af de indberettede tilgodehavende feriemidler

og tilskrevet årlig indeksering.

Det er på den baggrund Beskæftigelsesministeriets vurdering, at det er

hensigtsmæssigt at ændre reglerne således, at fonden løbende i forbindelse

med opkrævning eller frivillig indbetaling af alle tilgodehavende feriemid-

ler for enten en enkelt lønmodtager eller alle arbejdsgiverens medarbej-

dere, med anvendelse af den senest fastsatte indekseringssats kan opgøre

og meddele arbejdsgiverne om fuldt og endeligt opgjort indeksering. En

sådan ændring vil forenkle og begrænse administration for fonden, ar-

bejdsgivere og Lønmodtagernes Garantifond.

UDKAST

Forslaget om beregning af forholdsmæssig indeksering med senest fast-

satte indekseringssats, bør omfatte de situationer, hvor fonden eller ar-

bejdsgiveren har en berettiget forventning om, at der er endeligt afregnet

for den enkelte lønmodtager eller for alle arbejdsgiverens medarbejdere.

Det vil gælde i tilfælde af arbejdsgivers frivillige indbetaling af feriemidler

for en eller flere lønmodtagere, og ved fondens opkrævning af alle tilgode-

havende feriemidler efter lovens § 9, stk. 1, fx ved virksomhedens ophør

eller konkurs, eller efter lovens § 10 ved manglende betaling af forfaldne

feriemidler.

Ved årlig opkrævning af forfaldne tilgodehavende feriemidler for enkelte

lønmodtagere efter § 8, stk. 1 og 2, i lov om forvaltning og administration

af tilgodehavende feriemidler, vil arbejdsgiveren oftest fortsat stå i et

gældsforhold til fonden med ikkeforfaldne tilgodehavende feriemidler for

andre lønmodtagere. Den efterfølgende opkrævning af forholdsmæssig in-

deksering vil derfor indgå i fondens løbende årlige opkrævninger af ar-

bejdsgiveren. Det er derfor ministeriets vurdering, at der ikke er behov for

at denne situation omfattes af forslaget om tidligere beregning og opkræv-

ning af forholdsmæssig indeksering.

Det foreslås derfor ved forslagets § 2, nr. 2-4 at foretage ændringer til flere

bestemmelser i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende fe-

riemidler, så forholdsmæssig og endelig indeksering vil skulle beregnes til

og med den måned, hvori der er fastsat frist for indbetaling, eller fonden

foretager anmeldelse til Lønmodtagernes Garantifond, jf. § 22, stk. 1. Disse

ændringer vil omfatte frivillig indbetaling efter § 6, stk. 2, straksopkrævning

af tilgodehavende feriemidler, der indberettes efter lønmodtagers feriemid-

ler i øvrigt er opkrævet og indbetalt, jf. § 24, stk. 5, 1. pkt., i bekendtgørelsen

om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, og opkræv-

ning af samtlige tilgodehavende feriemidler efter § 9, stk. 1, og § 10.

Det foreslås desuden, at ved fondens anmeldelse af et krav på tilgodeha-

vende feriemidler inklusiv tilskrevet årlig indeksering til Lønmodtagernes

Garantifond efter § 21, beregnes og anmeldes samtidigt forholdsmæssig

indeksering beregnet indtil anmeldelsestidspunktet, med anvendelse af den

senest fastsatte indekseringssats.

Det forudsættes, at der ved bekendtgørelse vil blive fastsat regler om, at

den forholdsmæssige indeksering beregnes med den senest fastsatte årlige

indekseringssats, således at indekseringsfaktoren er 1/12-del af den årlige

indekseringsfaktor pr. påbegyndt kalendermåned, jf. senest bekendtgørelse

om indeksering af tilgodehavende feriemidler hos arbejdsgivere i perioden

1. juni 2022 til 31. maj 2023.

UDKAST

Forslaget betyder, at fonden løbende vil kunne beregne og oplyse den for-

holdsmæssige indeksering ved frivillig indbetaling eller opkrævning af

samtlige tilgodehavende feriemidler, så arbejdsgiverne på fondens selvbe-

tjening samt i opkrævninger og rykkerskrivelser vil kunne se det samlede

beløb, der skal indbetales inklusiv forholdsmæssig indeksering, for at ind-

betalingen er endelig og frigørende.

Forslaget vil desuden gøre det muligt for Lønmodtagernes Garantifond at

påbegynde inddrivelse af skyldige feriemidler hos arbejdsgiveren fx ved

opstart af fogedsag, anmeldelse i konkursbo eller beregning af afdragsord-

ning, hvor den endeligt tilskrevne indeksering af de overtagne krav kan

medtages, og Lønmodtagernes Garantifond vil dermed ikke risikere ekstra

omkostninger eller fristoverskridelser ved et senere overført ekstra indek-

seringskrav.

Der vil ved ændringer i indekseringssatsen fra år til år, forekomme mindre

afvigelser mellem den foreslåede beregning af forholdsmæssig indeksering

med den senest fastsatte indekseringssats og indeksering beregnet efter

gældende regler. Forskellen forventes dog ikke at få betydning for fonden

eller for det afkast, der tilskrives tilgodehavende feriemidler, der fortsat in-

destår i fonden.

På grund af denne afvigelse og for at imødegå spekulation forudsættes det,

at der ved bekendtgørelse fastsættes en frist for betaling inklusiv forholds-

mæssige indeksering, og at den forholdsmæssige indeksering beregnes til

denne frist for indbetaling. Formålet hermed vil være at forhindre, at en

bestilling af frivillig indbetaling betales langt senere, for derved at undgå

indeksering i den mellemliggende periode.

Derudover bemyndiges beskæftigelsesministeren i forslagets § 2, nr. 7, til

at lukke for frivillig indbetaling i en periode op mod fastsættelsen af en ny

indekseringssats. Dette forslag vil, sammen med forslaget om at den for-

holdsmæssige indeksering beregnes til en forud fastsat betalingsfrist,

kunne forhindre, at der i en situation, hvor en kommende indekseringssats

forventes at blive højere end den senest fastsatte sats, kan spekuleres i at

bestille en frivillig indbetaling, der først gennemføres efter førstkommende

31. maj, hvor den nye højere sats vil være gældende.

Som konsekvens af forslaget vil den forholdsmæssige indeksering blive

tidligere indbetalt til fonden, end efter gældende regler. Efter indbetaling

vil forrentningen af de indbetalte tilgodehavende feriemidler inklusiv for-

holdsmæssig indeksering fortsat afhænge af det årlige resultat af kapital-

UDKAST

forvaltningen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Lønmodtagernes Dyrtids-

fond vil skulle forvalte midlerne inden for rammerne af den gældende lov

om Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Fondens forrentning af statens lån vil som hidtil ske efter §§ 7 og 17 c.

Den foreslåede ændring af § 7 angående fondens beregning af forholds-

mæssig indeksering ved arbejdsgivers frivillige indbetaling, fondens op-

krævning af forfaldne tilgodehavende feriemidler eller anmeldelse til Løn-

modtagernes Garantifond vil betyde, at statens lån i de tilfælde forrentes

svarende til beregningen af den forholdsmæssige indeksering.

2.8. Ændring af klageadgang for arbejdsgivere

2.8.1. Gældende ret

Klager over afgørelser i henhold til lov om forvaltning og administration

af tilgodehavende feriemidler skal efter den gældende lovs § 26, stk. 1,

oversendes til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, hvis klager ikke får

medhold ved fonden.

Klager over afgørelser om opkrævning af arbejdsgiverbidrag efter regler

fastsat i medfør af § 19, stk. 6, skal dog, såfremt fonden ikke giver klage-

ren fuldt medhold, oversendes til Ankenævnet for ATP m.m., jf. § 26, stk.

Fondens afgørelse om førtidig udbetaling af feriemidler, jf. lovens § 17 a,

stk. 1, om førtidig udbetaling efter en ansøgningsrunde i 2020 kan ikke på-

klages til Ankestyrelsen eller anden administrativ myndighed, jf. § 26, stk.

2.8.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Ved lov om ændring af lov om forvaltning og administration af tilgodeha-

vende feriemidler og forskellige andre love, jf. lov nr. 465 af 20. marts

2021, blev der etableret mulighed for at lønmodtagere kunne få førtidigt

udbetalt de resterende tilgodehavende feriemidler i foråret 2021. Det var i

den forbindelse forventningen, at fonden ville modtage et stort antal an-

søgninger til fonden om førtidig udbetaling af feriemidler inden for rimelig

kort tid. Det var derfor Beskæftigelsesministeriets vurdering, at der burde

sikres en klageinstans, der inden for rimelig tid kunne behandle sager og

henvendelser vedrørende udbetalingen. Derfor blev klagesagsbehandlingen

af fondens afgørelser ved en ændring af den dagældende § 26 flyttet fra

Ankenævnet for ATP m.m. til Ankestyrelsen. Der blev dog gjort en undta-

gelse for afgørelser om opkrævning af arbejdsgiverbidrag efter regler fast-

sat i medfør af lovens § 19, stk. 6, hvor klager fortsat skal oversendes til

UDKAST

behandling i Ankenævnet for ATP m.m., hvis fonden ikke giver klager

fuldt ud medhold.

Ankenævnet for Arbejdsmarkedets Tillægspension er nedsat i henhold til §

28 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension med henblik på at behandle

klager over afgørelser, der træffet efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægs-

pension. Ankenævnet er derudover i årenes løb blevet indsat som klagein-

stans i relation til en række andre ordninger, der administreres af Arbejds-

markedets Tillægspension. En arbejdsgiver vil dermed i relation til mange

af de ordninger, der administreres at ATP, opleve at klagebehandling sker

ved Ankenævnet for ATP m.m.

Antallet af klager over fondens opkrævning af forfaldne feriemidler og be-

regning af indeksering og renter, har imidlertid ikke været påvirket af førti-

dig udbetaling af feriemidler og har siden fondens etablering været lavt.

Det er på den baggrund Beskæftigelsesministeriets vurdering, at klager

over arbejdsgivers indbetaling samt fondens beregning af indeksering og

renter af tilgodehavende feriemidler i medfør af §§ 5

–

10 og regler fastsat

i bekendtgørelse i medfør af § 11 med fordel kan føres tilbage til Anke-

nævnet for ATP m.m.

Med den foreslåede ordning vil fonden oversende klager over arbejdsgi-

vers indbetaling samt fondens beregning af indeksering og renter af tilgo-

dehavende feriemidler i medfør af §§ 5

–

10 og regler fastsat i medfør af §

11, til behandling ved Ankenævnet for ATP m.m.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Det er vanskeligt at vurdere de økonomiske konsekvenser forbundet med

genindførsel af bagateludbetalingsreglerne, da det afhænger af niveauet for

uhævede feriepenge (ekskl. midlertidige faktorer). De økonomiske konse-

kvenser skyldes et generelt højere niveau for uhævede feriepenge end op-

rindeligt forudsat i den nye ferielov og derfor også flere uhævede feriemid-

ler, der ligger inden for bagatelgrænsen. Det skønnes med betydelig usik-

kerhed, at der vil blive udbetalt op til 100 mio. kr. automatisk som følge af

genindførslen af bagatelgrænsereglerne.

Indførslen af bagateludbetalingsreglerne betyder udbetaling af engangsbe-

løb, der modregnes i kontanthjælp og efterløn. Det skønnes, at uhævede fe-

riepenge for kontanthjælpsmodtagere udgør ca. 20 mio. kr. årligt før skat.

Såfremt halvdelen falder under bagatelgrænsen og udbetales, vil det med-

UDKAST

føre en mindreudgift på ca. 10 mio. kr. For efterløn vurderes konsekven-

serne at være ca. 6 mio. kr. Samlet set skønnes lovforslaget således at med-

føre offentlige mindreudgifter til ydelser på ca. 16 mio. kr. og 7,6 mio. kr.

efter skat og tilbageløb. Det mulige provenu skyldes et generelt højere ni-

veau for uhævede feriepenge end oprindeligt forudsat i den nye ferielov og

derfor også flere uhævede feriemidler, der ligger under bagatelgrænsen.

Tabel 1. Økonomiske konsekvenser af lovforslaget (mio. kr., 2023-pl)

2024

2025

2026

2027

Efterløn

-6,0

Kontanthjælp

-10,0 -10,0 -10,0 -10,0

Heraf stat

-2,2

Heraf kommune

-7,8

I alt

-16,0 -16,0 -16,0 -16,0

I alt efter skat og tilbageløb

-7,6

Anm.: Skønnene er under forudsætning af, at de uhævede feriepenge har samme omfang

som forventningen for ferieåret 2021/2022. Forventningen til ferieåret 2021/2022 er skøn-

net pba. af udviklingen i de foreløbige tal (fra maj) mellem ferieåret 2020/2021 og

2021/2022 sat i forhold til de endelige tal (fra november) for ferieåret 2020/2021. Skønnet

forudsætter således, at udviklingen i de endelige tal vil være den samme, som udviklingen

i de foreløbige tal. Skønnet er behæftet med betydelig usikkerhed, da ferieåret 2020/2021

var ekstraordinært langt pga. overgangen til den nye ferielov.

Herudover vil forslaget medføre øgede skatte- og afgiftsindtægter på ca.

20 mio. kr., fordi midlerne udbetales til borgerne og ikke overgår ubeskat-

tet til AFF og private feriefonde. Der er tale om skatteindtægter, der var

forventet med den nye ferielov, men som ikke er blevet realiseret, som

følge af det højere niveau uhævede feriepenge.

3.1 Digitaliseringsklar lovgivning

Ved udarbejdelsen af lovforslaget har de syv principper for digitaliserings-

klar lovgivning været overvejet.

Lovforslaget lever op til princip 1 om enkle og klare regler, princip 3 om

brug af objektive kriterier, og princip 4 om at skabe sammenhæng på tværs

ved genbrug af begreber.

De øvrige principper for digitaliseringsklar lovgivning vurderes ikke at være

relevante.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Ændringer i ferieloven

Administration af de private feriefonde forventes at lettes ved at genindføre

bagateludbetalingsreglerne, så udbetalingen i høj grad sker automatisk.

UDKAST

Arbejdsgiverne vil få en mindre forøget administration, idet arbejdsgivere,

som har ansatte med ret til løn under ferie og arbejdsgivere med egen ferie-

kortordning, vil skulle påse om betingelserne for udbetaling er opfyldt.

Virksomhederne er vant til at få anmodninger fra Feriepengeinfo, da udbe-

taling af feriegodtgørelse skal ske via Feriepengeinfo. Samtidig vil der være

en administrativ lettelse for arbejdsgiverne ved at kunne afregne feriepenge

til lønmodtageren ved fratræden og helt undgå at indberette feriepengene.

Forslaget indebærer samlet set mindre efterlevelsesomkostninger for private

arbejdsgivere. Disse konsekvenser vurderes at være under 10 mio. kr., hvor-

for de ikke kvantificeres nærmere.

Lovforslaget forventes at medføre implementerings- og driftsomkostninger

for FerieKonto/Feriepengeinfo, men i et mindre omfang, da FerieKonto/Fe-

riepengeinfo også håndterede sådanne udbetalinger efter den tidligere ferie-

lov. Det estimeres med en vis usikkerhed, at de samlede udviklings- og im-

plementeringsomkostninger vil udgøre mellem 0,4 og 0,8 mio. kr. om året

som følge af øgede omkostninger til kundeservice samt implementering og

drift af systemunderstøttelse.

Ændringer i lov om administration og forvaltning af tilgodehavende ferie-

midler

Ændringerne af lov om administration og forvaltning af tilgodehavende fe-

riemidler forventes ikke at indebære negative konsekvenser for arbejdsgi-

veres administration af tilgodehavende feriemidler. Det er derimod forvent-

ningen at arbejdsgivernes administration lettes i forhold til afslutningen af

årsregnskaber, ligesom det vil medvirke til en bedre oplevelse af mulighe-

den for at beholde likviditet i virksomheden, at man ikke oversendes til Løn-

modtagernes Garantifond ved manglende reaktion på tilkendegivelsespro-

cessen. Med beføjelsen til at lukke for frivillig indbetaling i en periode i

foråret, for at sikre fonden mod spekulation, vil der være et administrativt

hensyn hos arbejdsgiverne ift. at de skal planlægge de frivillige indbetalin-

ger udenom den periode.

Det estimeres, at de samlede implementeringsomkostninger vil udgøre ca.

1,4

–

1,9 mio. kr. fuldt indfaset, som vil blive finansieret gennem arbejdsgi-

vernes bidrag til administration af fonden for Lønmodtagernes Feriemidler.

Lovændringen forventes at medføre driftsbesparelser på 1,3

–

2,2 mio. kr.

årligt, når ændringerne er fuldt indfaset. Besparelserne vil bidrage til at ind-

fri de aftalte krav til løbende effektivisering af fonden for Lønmodtagernes

Feriemidler. Endvidere vil implementeringsomkostningerne omfatte 0,2

mio. kr. til tilpasning af finansiel rapportering hos Lønmodtagernes Dyrtids-

fond, som finansieres af lønmodtagere med opsparede feriemidler.

UDKAST

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes at være en administrativ lettelse for borgerne, der med

en automatisk udbetaling af mindre beløb undgår at skulle ansøge om belø-

bet. Desuden vil forslaget om, at mindre feriegodtgørelsesbeløb kan udbe-

tales direkte til lønmodtageren ved fratræden, være en lettelse for borgere,

som kortvarigt er ansat hos en arbejdsgiver.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget forventes ikke at have nogen klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

De foreslåede ændringer af ferieloven vurderes at være i overensstemmelse

med arbejdstidsdirektivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2003/88/EF af 4. november 2003 om visse aspekter i forbindelse med tilret-

telæggelse af arbejdstiden.

---

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den … til den … været sendt i

høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

…

10. Sammenfattende skema

Mio. kr. (2023- Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

niveau)

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

før »Ingen«)

Økonomiske

Ændring af lov om ferie

konsekvenser for Stat

stat, kommuner 2024: 2,2 mio. kr.

og regioner

2025: 2,2 mio. kr.

2026: 2,2 mio. kr.

2027: 2,2 mio. kr.

Kommuner

2024: 7,8 mio. kr.

2025: 7,8 mio. kr.

Ændring af lov om ferie

Ingen

Ændring af lov om forvaltning og ad-

ministration af tilgodehavende ferie-

midler

Ingen

UDKAST

2026: 7,8 mio. kr.

2027: 7,8 mio. kr.

Ændring af lov om forvaltning og ad-

ministration af tilgodehavende ferie-

midler

Ingen

Implemente-

Ændring af lov om ferie

ringskonsekven-

Ingen

ser for stat, kom- Ingen

muner og regio-

Ændring af lov om forvaltning og ad- Ændring af lov om forvaltning og ad-

ner

ministration af tilgodehavende ferie- ministration af tilgodehavende ferie-

midler

Ingen

Økonomiske

Ændring af lov om ferie

konsekvenser for

Der vil være en administrativ lettelse for ar- Forslaget kan medføre mindre efterlevelses-

erhvervslivet

omkostninger for private arbejdsgivere, idet

bejdsgiverne ved at kunne afregne feriepenge

arbejdsgivere, som har ansatte med ret til løn

til lønmodtageren ved fratræden og helt

under ferie og arbejdsgivere med egen ferie-

undgå at indberette feriepengene.

kortordning, vil skulle påse om betingel-

serne for udbetaling er opfyldt.

Ændring af lov om forvaltning og ad-

Det estimeres, at der vil være udviklings- og

ministration af tilgodehavende ferie-

implementeringsomkostninger på mellem

0,4 og 0,8 mio. kr. om året i Feriekonto/Fe-

midler

rieinfo.

Det vil være en administrativ lettelse for ar-

Ændring af lov om forvaltning og ad-

bejdsgivere, der ikke har indbetalt samtlige

ministration af tilgodehavende ferie-

indberettede tilgodehavende feriemidler til

fonden, at de ikke længere vil skulle bekræfte

midler

årligt, at de fortsat vil beholde ikkeforfaldne

Implementeringsomkostninger ved ændrin-

tilgodehavende feriemidler i virksomheden.

gerne af lov om administration og forvalt-

ning af tilgodehavende feriepenge vil udgøre

Det vil forenkle og lette administrationen for ca. 1,4

–

1,9 mio. kr. om året, som vil blive

arbejdsgiverne, fonden for Lønmodtagernes finansieret gennem arbejdsgivernes bidrag

til administration af fonden for Lønmodta-

Feriemidler og Lønmodtagernes Garantifond,

gernes Feriemidler. Lovændringen forven-

at fonden for Lønmodtagernes Feriemidler i tes at medføre driftsbesparelser på 1,3

–

2,2

forbindelse med opkrævning eller frivillig mio. kr. årligt, når ændringerne er fuldt ind-

indbetaling af tilgodehavende feriemidler kan faset.

anvende den senest fastsatte indekseringssats,

Dertil kommer implementeringsomkostnin-

gerne på ca. 0,2 mio. kr. til tilpasning af fi-

nansiel rapportering hos Lønmodtagernes

Dyrtidsfond, som finansieres af lønmodta-

gere med opsparede feriemidler.

UDKAST

og dermed kan opgøre og meddele arbejdsgi-

verne om fuldt og endeligt opgjort indekse-

ring.

Administrative Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Ingen

Administrative

Forslaget vil medføre en administrativ lettelse

Ingen

for borgerne, da de vil få mindre beløb udbe-

konsekvenser for

talt uden aktivt at skulle søge om det.

borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Ingen

Miljø- og natur- Ingen

mæssige konse-

kvenser

Ingen

Forholdet til EU-

De foreslåede ændringer af ferieloven vurderes at være i overensstemmelse med arbejds-

tidsdirektivet ((Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4. november 2003

retten

om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden).

Er i strid med de

principper

for

implementering

af erhvervsrettet

EU-regulering/

Går videre end

minimumskrav i

EU-regulering

(sæt X)

Nej

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Ad § 24 a

Det fremgår af den gældende ferielovs § 4, 1. pkt., at en lønmodtager optje-

ner ret til 5 ugers betalt ferie i ferieåret, jf. dog § 5. Ferieåret går fra 1. sep-

tember til 31. august.

Det fremgår af § 5, stk. 1, 1. pkt., at retten til betalt ferie optjenes med 2,08

dage for hver måneds ansættelse i ferieåret, jf. dog stk. 2. Ved ansættelse i

kortere tid end 1 måned sker optjeningen forholdsmæssigt med 0,07 dages

betalt ferie for hver dags ansættelse, dog højst 2,08 dage.

Det fremgår af § 5, stk. 2, at hvis arbejdsgiveren ikke skal betale hel eller

delvis løn, optjenes der ikke ret til betalt ferie efter stk. 1 under ansættelse i

følgende perioder:

1) Sygdomsperioder, jf. dog stk. 3.

2) Barselsperioder, andre orlovsperioder eller tjenestefrihedsperioder.

3) Overenskomstmæssige hjemsendelsesperioder.

Det fremgår af § 6, stk. 2, at ferie holdes med 5 dage om ugen og på samme

måde, som arbejdet tidsmæssigt er tilrettelagt. Arbejdsfrie dage og vagtdage

i turnus indgår i ferien med et forholdsmæssigt antal. Ferie begynder ved

arbejdstids begyndelse den første feriedag og slutter ved arbejdstids ophør

den sidste feriedag.

Bestemmelsen betyder, at ferien som altovervejende udgangspunkt skal hol-

des i hele dage.

Der er imidlertid en række situationer, hvor lønmodtageren i ferieåret ikke

optjener et helt antal feriedage, herunder når lønmodtageren ikke har været

ansat i hele ferieåret.

Det foreslås fastsat med en ny

§ 24 a,

at resterer der efter ferieårets udløb

mindre end én feriedag, udbetales ferien efter lønmodtagerens anmodning,

jf. dog den foreslåede § 24 b.

UDKAST

Forslaget betyder, at en lønmodtager, der har holdt det antal hele feriedage,

som lønmodtageren har optjent i ferieåret, kan få den eventuelle rest udbe-

talt.

Forslaget er en kodificering af en allerede anvendt praksis i forhold til den

gældende ferielovs § 6, stk. 2, hvorefter ferie holdes i hele dage. Arbejds-

giveren kan som følge heraf som altovervejende udgangspunkt ikke ensidigt

varsle ferien til afholdelse i mindre enheder end hele dage. Arbejdsgiveren

kan heller ikke ensidigt varsle den ikke-hele feriedag suppleret op med en

ikke- hel feriedag optjent i det nye ferieår, selvom lønmodtageren herved vil

holde en hel feriedag. I modsat fald ville det betyde, at den ikke hele feriedag

på arbejdsgiverens foranledning ville blive overført til den efterfølgende fe-

rieafholdelsesperiode. Det er lønmodtageren, der bestemmer, om den ikke-

hele feriedag skal udbetales.

Forslaget er imidlertid ikke til hinder for, at arbejdsgiveren kan supplere

feriebetalingen op til en hel feriedags betaling og varsle en hel feriedag.

Lønmodtageren vil ligeledes kunne holde en hel feriedag og selv supplere

feriebetalingen op.

Forslaget indebærer desuden, at såfremt lønmodtageren har indgået aftale

med arbejdsgiveren om overførsel af ferie ud over 4 uger, og der herefter er

en rest, som er mindre end 1 feriedag, vil feriepengene for denne dag kunne

udbetales. Tilsvarende vil være tilfældet, hvis lønmodtageren efter ferieaf-

holdelsesperiodens udløb får udbetalt optjent ferie ud over 4 uger, og der

herefter resterer en rest, der er mindre end 1 feriedag.

Forslaget vil ikke være til hinder for, at feriedagen vil kunne indgå i opgø-

relsen af ferie ud over 4 uger, som enten kan overføres efter aftale med ar-

bejdsgiveren eller udbetales, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.

Forslaget er heller ikke til hinder for, at den ikke-hele feriedag vil kunne

udbetales automatisk efter den foreslåede § 24 b. Har lønmodtageren ikke

anmodet om at få den udbetalt eller overført efter aftale med arbejdsgiveren

inden ferieafholdelsesperiodens udløb, vil den skulle udbetales, hvis betin-

gelserne i den foreslåede § 24 b i øvrigt er opfyldt.

Forslaget betyder, at såfremt der efter ferieafholdelsesperioden fortsat er op-

tjent betalt ferie, som er mindre end én feriedag, og lønmodtageren ikke kan

få dagen udbetalt efter den foreslåede § 24 b, vil lønmodtageren kunne an-

mode om udbetaling.

UDKAST

Det foreslås, at den foreslåede § 24 a i sin helhed skal være ufravigelig.

Muligheden for udbetaling efter forslaget vil derfor ikke kunne ske i større

omfang eller helt eller delvist vil kunne afskæres, heller ikke ved kollektiv

overenskomst.

Da det allerede følger af § 3, stk. 1, at kapitel 4, som den foreslåede bestem-

melse foreslås indsat i, med enkelte undtagelser ikke kan fraviges, kræver

det ikke en ændring af § 3.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Ad § 24 b

Det fremgår af ferielovens § 24, stk. 1, at efter ferieafholdelsesperiodens

udløb udbetaler arbejdsgiveren optjent ferie med løn og ferietillæg ud over

4 uger, såfremt lønmodtageren har været ansat hos arbejdsgiveren på fuld

tid i hele ferieafholdelsesperioden. Har lønmodtageren ikke været ansat på

fuld tid i hele ferieafholdelsesperioden, skal lønmodtageren over for ar-

bejdsgiveren skriftligt erklære, at lønnen under ferien samt ikke udbetalt fe-

rietillæg vedrører optjent ferie ud over 4 uger, og at lønmodtageren i ferie-

afholdelsesperioden ikke har modtaget offentlige ydelser som nævnt i § 27,

stk. 1.

Det fremgår af § 24, stk. 2, at feriegodtgørelse og sygeferiegodtgørelse for

optjent ferie ud over 4 uger, udbetales af FerieKonto, arbejdsgiveren eller

den, der administrerer feriegodtgørelsen, efter ferieafholdelsesperiodens ud-

løb, såfremt lønmodtageren har været ansat på fuld tid i hele ferieafholdel-

sesperioden hos samme arbejdsgiver. Har lønmodtageren ikke været ansat

på fuld tid i hele ferieafholdelsesperioden hos samme arbejdsgiver, skal løn-

modtageren skriftligt erklære, at feriegodtgørelsen vedrører optjent ferie ud

over 4 uger, og at lønmodtageren i ferieafholdelsesperioden ikke har mod-

taget offentlige ydelser som nævnt i § 27, stk. 1.

Det fremgår af § 26, stk. 1, at feriegodtgørelse for optjent betalt ferie, der

ikke er holdt inden udløbet af ferieafholdelsesperioden, og som er optjent i

et ansættelsesforhold, der er ophørt senest ved ferieafholdelsesperiodens ud-

løb, udbetales efter anmodning til lønmodtageren af arbejdsgiveren, Ferie-

Konto eller den, der administrerer feriegodtgørelsen, jf. dog § 27. Det er en

betingelse for udbetaling, at lønmodtageren skriftligt erklærer, at beløbet

UDKAST

stammer fra et ansættelsesforhold, der er ophørt senest ved ferieafholdelses-

periodens udløb, og at lønmodtageren i ferieafholdelsesperioden ikke har

modtaget offentlige ydelser som nævnt i § 27, stk. 1.

Det fremgår af § 27, stk. 1, at har lønmodtageren modtaget arbejdsløsheds-

dagpenge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse, kontantydelse, efterløn, fleks-

ydelse, ledighedsydelse, ressourceforløbsydelse, integrationsydelse, uddan-

nelseshjælp eller kontanthjælp i ferieåret, jf. § 23, eller ferieafholdelsespe-

rioden, jf. §§ 24 og 26, kan udbetaling efter § 23, stk. 1, 2. pkt., § 23, stk. 2,

3. pkt., § 24, stk. 1, 2. pkt., § 24, stk. 2, 2. pkt., og § 26, stk. 1, kun ske efter

FerieKontos forudgående godkendelse. Antallet af dage med de ydelser, der

nævnes i stk. 1, skal trækkes fra det antal feriedage, som den uhævede fe-

riebetaling svarer til, medmindre lønmodtageren på grund af særlige forhold

har været afskåret fra at holde ferien inden ferieafholdelsesperiodens udløb,

jf. §§ 12-14. Resterer der et antal feriedage, udbetaler FerieKonto feriegodt-

gørelsen eller meddeler arbejdsgiveren eller den, der administrerer ferie-

godtgørelsen, hvor mange dage der kan udbetales til lønmodtageren.

Det foreslås, at

§ 24 b

indsættes i kapitel 4 som en ny bestemmelse, hvorefter

uhævede feriepenge under en vis beløbsgrænse efter ferieafholdelsesperio-

dens udløb udbetales automatisk af arbejdsgiveren, FerieKonto, eller den

der administrerer feriegodtgørelsen, hvis beløbet kan henføres til at vedrøre

optjent ferie udover 4 uger, et ophørt ansættelsesforhold eller afholdt ferie.

Det vil være en udvidelse af den automatiske udbetalingsmulighed, hvor der

kun kan ske automatisk udbetaling af uhævede feriepenge, såfremt lønmod-

tageren har optjent ferie ud over 4 uger og har været ansat hos samme ar-

bejdsgivere på fuld tid i hele ferieafholdelsesperioden.

Udbetalingen af bagatelbeløb vil desuden være uafhængig af, hvilke offent-

lige ydelser lønmodtageren har modtaget i ferieafholdelsesperioden. Det

foreslås, at den foreslåede § 24 b i sin helhed skal være ufravigelig. Mulig-

heden for udbetaling af bagatelbeløb efter forslaget vil derfor ikke kunne

ske i større omfang eller helt eller delvist vil kunne afskæres, heller ikke ved

kollektiv overenskomst.

Da det allerede følger af § 3, stk. 1, at kapitel 4, som den foreslåede bestem-

melse foreslås indsat i, med enkelte undtagelser ikke kan fraviges, kræver

det ikke en ændring af § 3.

Det foreslås i

§ 24 b, stk. 1,

at efter ferieafholdelsesperiodens udløb udbeta-

ler arbejdsgiveren løn under ferie og eventuelt ferietillæg for ikke afholdt

ferie, hvis beløbet højst er 5.000 kr. før skat og arbejdsmarkedsbidrag og

vedrører ferie ud over 4 uger.

UDKAST

Forslaget betyder, at arbejdsgiveren skal udbetale ikke afholdt ferie med løn,

hvis den ikke udbetalte ferie med løn er højst 5.000 kr. efter skat og arbejds-

markedsbidrag og vedrører optjent ferie ud over 4 uger.

Arbejdsgiveren vil ud fra en repræsentativ månedsløn, typisk lønnen i de-

cember, kunne konstatere om den ikke afholdte ferie er højst 5.000 kr. før

skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Arbejdsgiveren vil ofte kunne konstatere, om den ikke afholdte ferie med

løn, vedrører optjent ferie ud over 4 uger. Har lønmodtageren været ansat i

hele ferieafholdelsesperioden hos arbejdsgiveren, vil arbejdsgiveren vide,

om den resterende feriebetaling vedrører ferie ud over 4 uger.

Vedrører den ikke-afholdte ferie med løn delvist optjent ferie ud over 4 uger,

skal beløbet ikke udbetales automatisk, heller ikke den del af beløbet, der

vedrører ferie ud over 4 uger. Lønmodtageren vil i den situation skulle søge

om udbetaling efter den gældende § 24, stk. 1. Lønmodtageren vil i den for-

bindelse skulle erklære, at lønmodtageren ikke har modtaget visse former

for offentlige ydelser i ferieafholdelsesperioden, herunder arbejdsløsheds-

dagpenge og kontanthjælp, jf. § 27.

Har lønmodtageren ikke været ansat i hele ferieafholdelsesperioden hos ar-

bejdsgiveren, kan arbejdsgiveren ikke altid vide, om den ikke-afholdte ferie

med løn vedrører optjent ferie ud over 4 uger. Medmindre arbejdsgiveren

umiddelbart kan konstatere, at den ikke afholdte ferie med løn vedrører ferie

ud over 4 uger, skal arbejdsgiveren ikke udbetale beløbet automatisk.

Arbejdsgiveren vil f.eks. kunne udbetale, hvis lønmodtageren ansættes 1.

december, hvor lønmodtageren har optjent 6,24 feriedage i det aktuelle fe-

rieår fra en tidligere arbejdsgiver for september, oktober og november, og

lønmodtageren holder denne ferie i det aktuelle ansættelsesforhold, da al

ferie optjent i dette ferieår afholdes hos den aktuelle arbejdsgiver, selvom

lønmodtageren ikke har været ansat hos den aktuelle arbejdsgiver i hele fe-

rieafholdelsesperioden.

Arbejdsgiveren skal, hvis arbejdsgiveren i øvrigt er forpligtet til at tilbage-

holde skat og arbejdsmarkedsbidrag, tilbageholde skat og arbejdsmarkeds-

bidrag af beløbet. Forslaget ændrer således ikke på de skatteretlige regler

om arbejdsgiverens forpligtelse til at tilbageholde skat og arbejdsmarkeds-

bidrag før udbetaling.

Det foreslås således i

§ 24 b, stk. 2, 1. pkt.,

at efter ferieafholdelsesperiodens

udløb udbetaler den, der administrerer feriegodtgørelsen, jf. § 3, stk. 4, uhæ-

vet feriegodtgørelse til lønmodtageren, hvis lønmodtageren er fratrådt inden

UDKAST

ferieafholdelsesperiodens udløb, og beløbet højst er 5.000 kr. før skat og

arbejdsmarkedsbidrag.

Forslaget betyder, at den, der administrer feriegodtgørelsen

–

typisk arbejds-

giver

–

automatisk vil skulle udbetale feriegodtgørelsen, hvis beløbet er

højst 5.000 kr. før skat og arbejdsmarkedsbidrag, hvis lønmodtageren er fra-

trådt inden ferieafholdelsesperiodens udløb. Hvis beløbet efter ferieafhol-

delsesperiodens udløb er højere end 5.000 kr. før skat og arbejdsmarkedsbi-

drag, vil lønmodtageren ikke kunne få feriegodtgørelsen udbetalt efter den

foreslåede bestemmelse, heller ikke en del af beløbet op til de 5.000 kr. Løn-

modtageren vil i den situation være henvist til få feriegodtgørelsen udbetalt

efter ferielovens øvrige regler om udbetaling.

Da feriegodtgørelsen er indberettet til indkomstregisteret og registreret i Fe-

riepengeinfo, kan arbejdsgiveren efter den gældende § 32, stk. 3, ikke udbe-

tale feriegodtgørelsen til lønmodtageren med frigørende virkning, før ar-

bejdsgiveren modtager en udbetalingsanmodning fra Feriepengeinfo. Ferie-

pengeinfo vil derfor efter den foreslåede § 24 b, stk. 4, udsøge de lønmod-

tagere, som har uhævet feriegodtgørelse hos den enkelte arbejdsgiver på

højst 5.000 kr. før skat og arbejdsmarkedsbidrag og sende en udbetalings-

anmodning til arbejdsgiveren. Hvis den uhævede feriegodtgørelse stammer

fra et ophørt ansættelsesforhold, udbetaler arbejdsgiveren feriegodtgørelsen

til lønmodtageren, ellers afvises anmodningen, jf. dog 2. pkt.

Det vil være en forudsætning for udbetaling efter denne bestemmelse, at

lønmodtageren er fratrådt hos den arbejdsgiver, som har feriegodtgørelsen,

inden ferieafholdelsesperiodens udløb.

Arbejdsgiveren vil umiddelbart kunne konstatere, om den uhævede ferie-

godtgørelse stammer fra et ophørt ansættelsesforhold. Er lønmodtageren så-

ledes ikke længere ansat hos arbejdsgiveren, udbetales feriegodtgørelsen til

lønmodtageren. Er feriegodtgørelsen højere end 5.000 kr. efter skat og ar-

bejdsmarkedsbidrag, vil beløbet ikke kunne udbetales automatisk. Lønmod-

tageren vil derfor skulle søge om udbetaling af hele beløbet efter den gæl-

dende § 26, stk. 1, i ferieloven, hvorefter en lønmodtager efter ferieafhol-

delsesperiodens udløb kan søge om udbetaling af feriegodtgørelse, hvis be-

løbet stammer fra et ansættelsesforhold, der er ophørt inden ferieafholdel-

sesperiodens udløb. Lønmodtageren skal i den forbindelse erklære, at løn-

modtageren ikke har modtaget visse former for offentlige ydelser i ferieaf-

holdelsesperioden, herunder arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp, jf. §

27 i den gældende ferielov.

UDKAST

Arbejdsgiveren skal, hvis arbejdsgiveren i øvrigt er forpligtet til at tilbage-

holde skat og arbejdsmarkedsbidrag, tilbageholde skat og arbejdsmarkeds-

bidrag af beløbet. Forslaget ændrer således ikke på de skatteretlige regler

om arbejdsgiverens forpligtelse til at tilbageholde skat og arbejdsmarkeds-

bidrag før udbetaling.

Det foreslås i

§ 24 b, stk. 2, 2. pkt.,

at er lønmodtageren ikke fratrådt, udbe-

tales uhævet feriegodtgørelse, hvis beløbet er på højst 5.000 kr. før skat og

arbejdsmarkedsbidrag og vedrører ferie ud over 4 uger.

Forslaget betyder, at arbejdsgiveren skal udbetale feriegodtgørelsen, hvis

beløbet er højst 5.000 kr. efter skat og arbejdsmarkedsbidrag, forudsat at

hele beløbet vedrører optjent ferie ud over 4 uger.

Da feriegodtgørelsen er indberettet til indkomstregisteret og registreret i Fe-

riepengeinfo, kan arbejdsgiveren imidlertid ikke udbetale feriegodtgørelsen

til lønmodtageren, før arbejdsgiveren modtager en udbetalingsanmodning

fra Feriepengeinfo. Feriepengeinfo vil efter forslagets § 24 b, stk. 4, skulle

udsøge de lønmodtagere, som har uhævet feriegodtgørelse hos den enkelte

arbejdsgiver på højst 5.000 kr. før skat og arbejdsmarkedsbidrag og sende

en udbetalingsanmodning til arbejdsgiveren. Hvis den uhævede feriegodt-

gørelse vedrører optjent ferie ud over 4 uger, udbetaler arbejdsgiveren ferie-

godtgørelsen til lønmodtageren, ellers afvises anmodningen, jf. dog 1. pkt.

Arbejdsgiveren vil ofte kunne konstatere, om den uhævede feriegodtgørelse

vedrører optjent ferie ud over 4 uger. Har lønmodtageren været ansat i hele

ferieafholdelsesperioden hos arbejdsgiveren, vil arbejdsgiveren vide, om

den resterende feriegodtgørelse vedrører feriegodtgørelse ud over 4 uger.

Hvis den resterende feriegodtgørelse delvist vedrører optjent ferie ud over 4

uger, skal beløbet ikke udbetales, heller ikke det (mindre) beløb, der vedrø-

rer ferie ud over 4 uger. Har lønmodtageren fx 8.000 kr. i uhævet feriegodt-

gørelse for 2 ugers ferie, hvoraf den ene uge vedrører ferie ud over 4 uger,

skal der således ikke ske automatisk udbetaling af godtgørelse for denne uge

(4.000 kr.). Lønmodtageren vil i den situation skulle søge om udbetaling af

det beløb, som vedrører optjent ferie ud over 4 uger efter den gældende § 24

i ferieloven. Lønmodtageren vil i den forbindelse skulle erklære, at lønmod-

tageren ikke har modtaget visse former for offentlige ydelser i ferieafhol-

delsesperioden, herunder arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp, jf. § 27

i den gældende ferielov.

Har lønmodtageren ikke været ansat i hele ferieafholdelsesperioden hos ar-

bejdsgiveren, vil arbejdsgiveren ikke altid kunne vide, om den uhævede fe-

UDKAST

riegodtgørelse vedrører optjent ferie ud over 4 uger. Medmindre arbejdsgi-

veren umiddelbart kan konstatere, at feriegodtgørelsen vedrører ferie ud

over 4 uger, skal arbejdsgiveren ikke automatisk udbetale beløbet.

Arbejdsgiveren vil fx kunne udbetale,, hvis lønmodtageren ansættes 1. de-

cember, hvor lønmodtageren i det aktuelle ferieår har optjent 6,24 feriedage

fra en tidligere arbejdsgiver for september, oktober og november måned, og

lønmodtageren holder denne ferie i det aktuelle ansættelsesforhold, da al

ferie optjent i dette ferieår afholdes hos den aktuelle arbejdsgiver, selvom

lønmodtageren ikke har været ansat hos den aktuelle arbejdsgiver i hele fe-

rieafholdelsesperioden.

Hvis lønmodtageren er fratrådt inden ferieafholdelsesperiodens udløb, vil

beløbet kunne udbetales efter forslagets § 24 b, stk. 1, 2. pkt., da beløbet

stammer fra et ansættelsesforhold, der er ophørt inden ferieafholdelsesperi-

odens udløb.

Arbejdsgiveren skal, hvis arbejdsgiveren i øvrigt er forpligtet til at tilbage-

holde skat og arbejdsmarkedsbidrag, tilbageholde skat og arbejdsmarkeds-

bidrag af beløbet. Forslaget ændrer således ikke på de skatteretlige regler

om arbejdsgiverens forpligtelse til at tilbageholde skat og arbejdsmarkeds-

bidrag før udbetaling.

Det foreslås i

§ 24 b, stk. 2, 3. pkt.,

at er feriegodtgørelsen indbetalt til en

feriekasse efter fradrag af skat og arbejdsmarkedsbidrag er beløbet efter 1.

og 2. pkt. 3.000 kr. efter skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Forslaget betyder, at feriekasserne på samme måde som arbejdsgiverne skal

udbetale feriegodtgørelse under et vist beløb automatisk og under samme

betingelser.

Fordi feriegodtgørelsen er indberettet som et nettobeløb og allerede beskat-

tet, er beløbet som skal udbetales tilsvarende mindre på samme måde som

feriegodtgørelse, der skal udbetales af FerieKonto, jf. den foreslåede § 24 b,

stk. 3.

Det foreslås i

§ 24 b, stk. 3, 1. pkt.,

at efter ferieafholdelsesperiodens udløb

udbetaler FerieKonto feriegodtgørelse til lønmodtageren, hvis beløbet højst

er 3.000 kr. efter fradrag af skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Forslaget betyder, at FerieKonto skal udbetale feriegodtgørelsen automa-

tisk, hvis feriegodtgørelsen er 3.000 kr. efter skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Har lønmodtageren optjent feriegodtgørelse fra flere arbejdsgivere, vil løn-

modtageren få udbetalt feriegodtgørelse for hvert ansættelsesforhold, hvis

UDKAST

beløbet hos den enkelte arbejdsgiver er under beløbsgrænsen. FerieKonto

opgør beløbet ud fra arbejdsgivernes indberetninger.

Det foreslås i

§ 24 b, stk. 3, 2. pkt.,

at hvis feriegodtgørelsen ikke stammer

fra et ophørt ansættelsesforhold, ferie ud over 4 uger eller afholdt ferie i

ferieafholdelsesperioden, kan FerieKonto træffe afgørelse om, at beløbet til-

bagebetales, jf. § 36, stk. 2, nr. 4.

FerieKonto administreres ikke af de enkelte arbejdsgivere, og FerieKonto

kan derfor ikke vide, om et uhævet feriegodtgørelsesbeløb vedrører optjent

ferie ud over 4 uger. Beløbet udbetales derfor, men FerieKonto kan efterføl-

gende træffe afgørelse om, at det udbetalte beløb skal tilbagebetales, hvis

det konstateres, at beløbet ikke stammer fra et ophørt ansættelsesforhold,

eller beløbet ikke vedrører den 5. ferieuge eller afholdt ferie.

Den foreslåede bestemmelse betyder, at FerieKonto kan kræve feriegodtgø-

relsen indbetalt til FerieKonto, såfremt feriegodtgørelsen ikke vedrører op-

tjent ferie ud over 4 uger, hvis feriegodtgørelsen ikke stammer fra et ophørt

ansættelsesforhold, som er ophørt inden ferieafholdelsesperiodens udløb, el-

ler hvis lønmodtageren ikke har holdt ferien. Forslaget skal bl.a. ses i sam-

menhæng med, at FerieKonto årligt udfører stikprøvekontrol af udbetaling

af feriegodtgørelse, uden at ferien er holdt, jf. § 36, stk. 4. Udbetaling af

feriegodtgørelse efter den foreslåede § 24 b, forslås også at være til genstand

for den kontrol, jf. forslagets nr. 8.

FerieKonto kan kræve beløbet indbetalt, uanset om lønmodtageren har mod-

taget beløbet i god tro, på samme måde som andre beløb, der er modtaget

med urette, jf. § 34 i ferieloven.

FerieKonto skal derimod ikke behandle sager om tilbagebetaling alene fordi

der er oplysninger om, at lønmodtageren har modtaget offentlige ydelser i

ferieafholdelsesperioden, når pengene er udbetalt efter den foreslåede be-

stemmelse.

Forslaget skal også ses i sammenhæng med den foreslåede ændring til § 36,

stk. 4, jf. § 1, nr. 8, hvorefter udbetalinger efter den foreslåede § 24 b, skal

være til genstand for FerieKonto årlige stikprøvekontrol af udbetalinger

uden at ferien er holdt.

Det foreslås i

§ 24 b, stk. 4, 1. pkt.,

at Feriepengeinfo automatisk sender en

anmodning om udbetaling til den, der skal udbetale feriegodtgørelsen efter

UDKAST

stk. 2, med en advis til lønmodtageren, når feriegodtgørelsen ved ferieafhol-

delsesperiodens udløb er 5.000 kr. eller derunder før fradrag af skat og ar-

bejdsmarkedsbidrag.

Forslaget betyder, at Feriepengeinfo skal udsøge de lønmodtagere, som har

uhævet feriegodtgørelse hos den enkelte arbejdsgiver på højst 5.000 kr. før

skat og arbejdsmarkedsbidrag og sende en udbetalingsanmodning til ar-

bejdsgiveren.

Det foreslås i

§ 24 b, stk. 4, 2. pkt.,

at den, der administrerer feriegodtgørel-

sen, kun må udbetale feriegodtgørelsen, hvis betingelserne i lovens § 24 b,

stk. 1, er opfyldt.

Forslaget betyder, at hvis den uhævede feriegodtgørelse vedrører optjent fe-

rie ud over 4 uger eller stammer fra et ophørt ansættelsesforhold, udbetaler

arbejdsgiveren feriegodtgørelsen til lønmodtageren. Er betingelserne ikke

opfyldt skal arbejdsgiveren afvise anmodningen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter den gældende ferielovs § 26, stk. 1, udbetales feriegodtgørelse for op-

tjent betalt ferie, der ikke er holdt inden udløbet af ferieafholdelsesperioden,

og som er optjent i et ansættelsesforhold, der er ophørt senest ved ferieaf-

holdelsesperiodens udløb, efter anmodning til lønmodtageren af arbejdsgi-

veren, FerieKonto eller den, der administrerer feriegodtgørelsen, jf. dog §

27. Det er en betingelse for udbetaling, at lønmodtageren skriftligt erklærer,

at beløbet stammer fra et ansættelsesforhold, der er ophørt senest ved ferie-

afholdelsesperiodens udløb, og at lønmodtageren i ferieafholdelsesperioden

ikke har modtaget offentlige ydelser som nævnt i § 27, stk. 1.

Efter den gældende § 5, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 940 af 6. september 2019

om ferie, skal en arbejdsgiver indberette oplysninger om antal optjente fe-

riedage og feriegodtgørelse til indkomstregisteret jf. lovens § 31, stk. 1. Hvis

lønperioden slutter senest 1) mellem den 1. og den 15. i en måned, skal ind-

beretningen ske inden udgangen af samme måned eller 2) mellem den 16.

og indtil udgangen af måneden, skal indberetningen ske senest den 15. i den

efterfølgende måned.

Efter bekendtgørelsens § 7 skal arbejdsgiveren for fratrådte lønmodtagere,

som har ret til løn under ferie, senest den sidste dag i fratrædelsesmåneden

UDKAST

indberette oplysninger om antal optjente feriedage og feriegodtgørelse, jf.

lovens § 31, stk. 1.

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 26, stk. 2, at ansøgning om

uhævet feriegodtgørelse, der stammer fra et ophørt ansættelsesforhold, skal

ske skriftligt senest den 30. september efter ferieafholdelsesperiodens udløb.

Fristen efter den gældende bestemmelse er en administrativ tidsfrist for brug

af selvbetjeningsløsningen i Feriepengeinfo, og ophævelsen af den nuvæ-

rende ordlyd i § 26, stk. 2, vil skabe klarhed over, at selve retten til ferie-

godtgørelsen først fortabes efter forældelsesreglerne i § 30. Muligheden for

udbetaling af feriegodtgørelse, der stammer fra et ophørt ansættelsesforhold

forældes først, jf. § 30, stk. 1, hvis lønmodtageren ikke inden 5 år efter fe-

rieafholdelsesperiodens udløb retter henvendelse til den fond, hvortil ferie-

godtgørelsen er overført. Ved at fjerne ansøgningsfristen vil reglerne frem-

træde ensartet i forhold til reglerne om udbetaling af ferie ud over 4 uger,

der ikke har en ansøgningsfrist.

Det foreslås, at

§ 26, stk. 2,

affattes på ny og fremover giver arbejdsgiveren

mulighed for at udbetale feriegodtgørelse til lønmodtageren ved fratræden,

hvis beløbet er på højst 2.500 kr. eller derunder efter fradrag af skat og ar-

bejdsmarkedsbidrag.

Det foreslås i

§ 26, stk. 2, 1. pkt.,

at feriegodtgørelse kan udbetales af ar-

bejdsgiveren til lønmodtageren ved fratræden, hvis beløbet er på højst 2.500

kr. eller derunder efter fradrag af skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Forslaget betyder, at en arbejdsgiver, som en lønmodtager kortvarigt er an-

sat hos, kan vælge at udbetale feriegodtgørelsen direkte til lønmodtageren

uden at skulle indberette beløbet til indkomstregisteret og eventuelt indbe-

tale beløbet til FerieKonto. Det vil være arbejdsgiveren, der afgør, om ferie-

godtgørelsen skal udbetales ved fratræden, eller om de almindelige regler

om indberetning til indkomstregisteret og eventuel indbetaling til Ferie-

Konto, skal følges.

Formålet er at lette arbejdsgiverne for den administrative byrde, det kan

være at skulle indberette og eventuelt indbetale små feriegodtgørelsesbeløb

for lønmodtagere, som arbejdsgiveren kun har ansat i en kort periode.

Forslaget vil gælde for såvel lønmodtagere med ret til løn under ferie og

lønmodtagere, der har ret til feriegodtgørelse efter § 16, stk. 2. For lønmod-

tagere med ret til feriegodtgørelse, hvor der skal ske en løbende indberetning

i takt med lønperioderne, vil det være afgørende, at ansættelsesforholdet på

forhånd har en så kort varighed, at arbejdsgiveren på forhånd ved, om den

UDKAST

samlede optjente feriegodtgørelse hos arbejdsgiveren højst vil være 2.500

kr. før skat og arbejdsmarkedsbidrag eller mindre.

Det foreslås i

§ 26, stk. 2, 2. pkt.,

at arbejdsgiveren ikke kan udbetale ferie-

godtgørelse efter den forslåede bestemmelse mere end 2 gange inden for

samme ferieår.

Det betyder, at antallet af udbetalinger vil afhænge af ferieåret. Hvis en løn-

modtager ved fratræden har optjent feriepenge hen over 31. august, hvor

ferieåret skifter, vil arbejdsgiveren kunne dele beløbet op i de to ferieår, da

beløbet pr. ferieår er 5.000 kr.

Da formålet med ferieloven er at sikre, at feriepengene er til stede på ferie-

afholdelsestidspunktet, er det ikke hensigtsmæssigt, at de optjente ferie-

penge i større omfang udbetales til lønmodtageren, hver gang denne fratræ-

der. Lønmodtageren kan således få udbetalt op til 5.000 kr. før skat og ar-

bejdsmarkedsbidrag pr. ferieår.

Det foreslås, at den foreslåede § 26 b, stk. 2, i sin helhed skal være ufravi-

gelig. Muligheden for udbetaling efter forslaget vil derfor ikke kunne ske i

større omfang eller helt eller delvist vil kunne afskæres, heller ikke ved kol-

lektiv overenskomst.

Da det allerede følger af § 3, stk. 1, at kapitel 4, som den foreslåede bestem-

melse foreslås indsat i, med enkelte undtagelser ikke kan fraviges, kræver

det ikke en ændring af § 3.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det fremgår af § 31, stk. 1, at arbejdsgiveren skal indberette oplysninger til

indkomstregistret om feriegodtgørelse til personer omfattet af § 7, stk. 2, og

§ 16, stk. 2-4, samt oplysninger om sygeferiegodtgørelse efter § 5, stk. 4.

For lønmodtagere, der får beregnet feriegodtgørelse efter § 16, stk. 4, skal

arbejdsgiveren dog ikke indberette oplysninger om feriegodtgørelse, der er

udbetalt ved fratræden efter § 26, stk. 3-6.

Det foreslås i

§ 31, stk. 1. 1. pkt.,

at, jf. dog § 26, stk. 2, indsættes efter § 5,

stk. 4.

Forslaget betyder, at en arbejdsgiver, som har en lønmodtager kortvarigt an-

sat, kan vælge, at udbetale feriegodtgørelsen direkte til lønmodtageren uden

UDKAST

at skulle indberette beløbet til indkomstregisteret og eventuelt indbetale be-

løbet til FerieKonto.

Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 2.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Det fremgår af ferielovens § 31, stk. 3, 1. pkt., at ved forsinket indbetaling

af feriegodtgørelse til FerieKonto skal arbejdsgiver betale renter heraf med

1,5 pct. pr. påbegyndt måned regnet fra forfaldsdatoen.

Det fremgår af § 1, stk. 1, i gældsinddrivelsesloven, jf. lovbekendtgørelse

nr. 6 af 7. januar 2023, at krav med tillæg af renter, gebyrer og andre om-

kostninger, der opkræves af det offentlige, er omfattet af loven.

Det følger af forældelsesloven § 23, stk. 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 1238 af

9. november 2015, at ved forældelse af hovedfordringen bortfalder også

krav på renter og lignende ydelser. Renter forældes således accessorisk med

hovedfordringen.

Det foreslås i

§ 31, stk. 3, 3. pkt.,

at forældelseslovens § 23, stk. 2, ikke

gælder FerieKontos krav på renter efter 1. pkt.

Forslaget betyder, at FerieKontos krav på renter af arbejdsgivernes for sene

indbetaling til FerieKonto undtages fra den almindelige accessoriske foræl-

delse, som følger af forældelseslovens § 23, stk. 2.

Det betyder, at kravet på renterne vil kunne overdrages til restanceinddri-

velsesmyndigheden uden oplysninger om det oprindelige krav på feriegodt-

gørelse.

Hvis det viser sig, at hovedkravet aldrig har eksisteret, bortfalder kravet på

renter også.

Bestemmelsen sikrer, at FerieKonto vil kunne overdrage rentekravene til

inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden i deres nuværende form.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Det fremgår af ferielovens § 31, stk. 5, at beskæftigelsesministeren kan fast-

sætte nærmere regler om indberetning og indbetaling af feriegodtgørelse,

UDKAST

herunder om frister herfor. Beskæftigelsesministeren kan endvidere fast-

sætte nærmere regler om meddelelsen til den, der skal udbetale feriebetalin-

gen, om overførsel af ferie, jf. §§ 21 og 22.

Det foreslås i

§ 31, stk. 5, 2. pkt.,

at beskæftigelsesministeren efter forhand-

ling med skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om overdragelse af

FerieKontos rentekrav efter stk. 3, 1. pkt. til restanceinddrivelsesmyndighe-

den, herunder regler som sikrer, at restanceinddrivelsesmyndigheden får de

nødvendige data for at kunne inddrive rentekravene.

Det forventes, at der vil blive fastsat regler om rentekravenes stiftelsestids-

punkt; forældelsesfrist; forfaldsdato; samt muligheden for at FerieKonto

samler renterne i en pulje, inden de oversendes til restanceinddrivelsesmyn-

digheden ud fra et fastsat beløb eller en given periode.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

I ferieloven er Ankenævnet for ATP m.m. navngivet som ATP-Ankenævnet

i § 35 og i § 39.

Det foreslås i

§§

35 og 39, at benævnelsen ATP-Ankenævnet ændres til:

Ankenævnet for ATP m.m.

Der er med forslaget ikke tilsigtet realitetsændringer.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7 og 8

Det fremgår af ferielovens § 34, stk. 4, at ved forsinket indbetaling af uhævet

feriebetaling efter stk. 3 skal arbejdsgiveren eller den, der i medfør af § 3,

stk. 4, administrerer feriegodtgørelsen, betale renter af kravet på feriegodt-

gørelse med 1,5 pct. pr. påbegyndt måned regnet fra forfaldsdagen til Ar-

bejdsmarkedets Feriefond eller til en privat feriefond.

Det fremgår af § 36, stk. 2, nr. 3, at FerieKonto træffer afgørelse i sager om

betaling af renter efter § 31, stk. 3, og § 34, stk. 4.

Det foreslås, at

§ 36, stk. 2, nr. 3, 2. led

ophæves.

Samtidig foreslås i

§ 36, stk. 2, nr. 4,

at i tvister om renter efter § 34, stk. 4,

mellem arbejdsgiveren eller den, der administrerer feriegodtgørelsen, og Ar-

bejdsmarkedets Feriefond eller en privat feriefond,«

UDKAST

Forslaget vil være en præcisering af, at det kun er i tvister om renter mellem

arbejdsgiveren eller den, der administrerer feriegodtgørelsen og Arbejds-

markedets Feriefond eller en privat feriefond, at FerieKonto kan træffe af-

gørelser.

Forslaget betyder, at det udtrykkeligt fremgår, at FerieKonto er klagemyn-

dighed og skal træffe afgørelse i arbejdsgiveres klager over rentekrav fra

Arbejdsmarkedets Feriefond eller en privat feriefond, jf. § 34, stk. 4.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

Det fremgår af § 36, stk. 4, at FerieKonto hvert år udtager et antal virksom-

heder og lønmodtagere til stikprøvekontrol for udbetalinger efter § 23, stk.

1, 2. pkt., § 23, stk. 2, 1. og 3. pkt., § 24, stk. 1, 2. pkt., § 24, stk. 2, 2. pkt.,

og § 26, stk. 1.

Det foreslås, at udbetalinger efter den foreslåede § 24 b, skal være genstand

for FerieKonto årlige stikprøvekontrol.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at FerieKonto efter § 24 b, stk. 3, 2.

pkt., kan kræve det automatisk udbetalte beløb indbetalt til FerieKonto, hvis

beløbet ikke vedrører ferie ud over 4 uger, et ophørt ansættelsesforhold, eller

afholdt ferie.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 10

Det fremgår af ferielovens § 39, at afgørelser truffet efter § 36, stk. 2, kan

påklages til ATP-ankenævnet.

FerieKonto træffer som led i deres forvaltning afgørelser på andre områder

end nævnt i § 36, stk. 2, uden at der er klageadgang i ferieloven. De afgø-

relser kan påklages til Beskæftigelsesministeriet som følge af almindelig

ulovbestemt administrativ rekurs, hvorefter en underordnet myndigheds af-

gørelse kan påklages til en overordnet myndighed.

Det foreslås i

§ 39, stk. 1,

at formuleringen ”truffet efter § 36, stk. 2.” udgår.

UDKAST

Forslaget betyder, at alle afgørelser truffet af FerieKonto vil kunne påklages

til Ankenævnet for ATP m.m. Derved skabes der klarhed over, at alle afgø-

relser truffet af FerieKonto og ikke kun afgørelser specifikt nævnt i § 36,

stk. 2, kan påklages til Ankenævnet for ATP m.m.

FerieKontos afgørelser efter fx ferielovens § 25, vil herefter kunne påklages

til Ankenævnet for ATP.

Det vurderes, at det vil dreje sig om ganske få sager.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Til nr. 1

Det fremgår af § 6, stk. 2, at en arbejdsgiver, der ikke har indbetalt samtlige

indberettede tilgodehavende feriemidler til fonden, årligt senest den 31. au-

gust skal bekræfte over for fonden, at arbejdsgiveren fortsat vil beholde ik-

keforfaldne tilgodehavende feriemidler i virksomheden.

Med en årlig bekræftelse kan arbejdsgiveren beholde de tilgodehavende fe-

riemidler som likviditet i virksomheden, og arbejdsgiveren opretholder

gældsforholdet til fonden, som er nærmere reguleret i lovens §§ 7-11.

Baggrunden for kravet om en årlig bekræftelse er hensynet til, at fonden

kan holde sig ajour med virksomheders status og dermed muligheden for

at kunne sikre indbetaling af de tilgodehavende feriemidler. Herved imø-

degås risikoen for, at en virksomhed ophører, uden at fonden bliver op-

mærksom derpå inden for overskuelig tid.

I henhold til lovens § 9, stk. 1, vil arbejdsgiveren dog under alle omstæn-

digheder skulle foretage indbetaling til fonden, hvis arbejdsgivers virk-

somhed opløses, ophører eller opgiver den tilknytning til Danmark, som

udløste de registrerede krav på tilgodehavende feriemidler, og i øvrigt ved

arbejdsgivers konkurs eller arbejdsgivers død, såfremt der træffes afgø-

relse om insolvensbehandling, eller boet sluttes ved boudlæg uden skifte-

behandling.

Det foreslås, at

§ 6, stk. 2,

ophæves.

Herefter vil arbejdsgivere, der ikke har indbetalt samtlige indberettede til-

godehavende feriemidler til fonden, ikke længere vil skulle bekræfte år-

ligt, at de fortsat vil beholde ikkeforfaldne tilgodehavende feriemidler i

virksomheden.

UDKAST

Fonden vil fortsat løbende overvåge arbejdsgivernes status via cvr-regi-

stret, og fonden skal straks opkræve samtlige tilgodehavende feriemidler

hos de arbejdsgivere, der registreres at være i en situation omfattet af § 9,

stk. 1, i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemid-

ler.

Det forudsættes, at der ved bekendtgørelse i medfør af i § 7, stk. 3, i lov om

forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, vil blive fastsat

regler om, at arbejdsgiver i forbindelse med den årlige meddelelse om in-

deksering efter § 7, stk. 1, skal modtage oplysning om størrelsen af restgæl-

den, hvoraf indekseringen er beregnet. Denne oplysning kan gives med en

henvisning til den specificerede opgørelse på fondens selvbetjening.

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 2-4.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2. i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til nr. 2

Det fremgår af § 6, stk. 3, i lov om forvaltning og administration af tilgo-

dehavende feriemidler, at en arbejdsgiver, der ikke har indbetalt samtlige

tilgodehavende feriemidler til fonden, til enhver tid frivilligt kan indbe-

tale en lønmodtagers tilgodehavende feriemidler tillagt de foretagne år-

lige indekseringer, jf. stk. 4 og § 7.

Det foreslås, at det i § 6, stk. 3, der bliver til

§ 6, stk. 2,

tilføjes, at forholds-

mæssig indeksering frem til og med den måned, hvori der er fastsat frist for

indbetaling, indgår i den frivillige indbetaling.

Ændringen skal ses i sammenhæng med forslagets § 2, nr. 5, hvor det

foreslås, at den forholdsmæssige indeksering for perioden fra seneste 31.

maj til og med den måned, hvor der er frist for indbetaling, beregnes ved

anvendelse af den senest fastsatte indekseringssats, for indekseringsperio-

den til og med seneste 31. maj.

Det foreslås desuden, at henvisning til stk. 4 ændres til stk. 3, som følge af

forslaget i § 2, nr. 1, hvorefter stk. 2 udgår og stk. 3-7 bliver til stk. 2-6.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

UDKAST

Det fremgår af den gældende § 6, stk. 4, i lov om forvaltning og administra-

tion af tilgodehavende feriemidler, at feriemidler, der er indbetalt efter stk.

3, indekseres efter § 7. Indekseringen er forholdsmæssig for perioden fra

den seneste indeksering efter § 7 og frem til og med den måned, hvori ind-

betaling finder sted.

Det foreslås, at § 6, stk. 4, der bliver til

§ 6, stk. 3,

affattes således:

Feriemidler, der indbetales efter stk. 2, indekseres efter § 7, stk. 1-3. Indek-

seringen er forholdsmæssig for perioden fra den seneste indeksering efter §

7, stk. 1 og 2, og frem til og med den måned, hvori der er fastsat frist for

indbetaling, jf. § 7, stk. 3.

Ændringen skal ses i sammenhæng med forslagets § 2, nr. 5, hvor det er

foreslået i et nyt § 7, stk. 3, at den forholdsmæssige indeksering for perioden

fra seneste 31. maj til og med den måned, hvori der er frist for indbetaling,

beregnes ved anvendelse af den senest fastsatte indekseringssats, for indek-

seringsperioden til og med seneste 31. maj.

Formålet med den ændrede formulering er desuden at præcisere, at den fri-

villige indbetaling for at være komplet og dermed frigørende, skal være in-

klusiv forholdsmæssig indeksering frem til og med den måned, hvori der er

frist for indbetaling.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Det fremgår af den gældende § 6, stk. 5, i lov om forvaltning og administra-

tion af tilgodehavende feriemidler, at ved en arbejdsgivers fulde indbetaling

af en lønmodtagers tilgodehavende feriemidler med tillæg af indeksering, jf.

stk. 4 og § 7, ophører arbejdsgiverens forpligtelser over for fonden vedrø-

rende den pågældende lønmodtager

Det foreslås i

§ 6, stk. 5,

der bliver til stk. 4, at henvisning til stk. 4 ændres

til stk. 3.

Ændringen foretages som følge af forslagets § 2, nr. 1, hvorefter § 6, stk. 2

i den gældende lov udgår og stk. 3-7 bliver til stk. 2-6.

Til nr. 5

Det fremgår af § 6, stk. 3, og § 7, i den gældende lov om forvaltning og

administration af tilgodehavende feriemidler og forarbejderne til disse be-

stemmelser, at arbejdsgivere, der har valgt at beholde de tilgodehavende

UDKAST

feriemidler som likviditet i virksomhederne, skal forrente det skyldige be-

løb med en årlig lønindeksreguleringssats svarende til lønudviklingen,

indtil beløbet indbetales.

Beskæftigelsesministeren fastsætter i henhold til § 7, stk. 2, i lov om for-

valtning og administration af tilgodehavende feriemidler, hvert år senest den

31. maj den indekseringssats, som skal anvendes til at regulere de tilgode-

havende feriemidler, som arbejdsgiverne skal indbetale til fonden. Indekse-

ringssatsen fastsættes for en periode på et år bagudrettet, 1. juni i foregående

år til 31. maj i indeværende år. Det er ved disse bekendtgørelser fastsat, at

indekseringsfaktoren er 1/12-del af den årlige indekseringsfaktor pr. påbe-

gyndt kalendermåned.

I bekendtgørelse nr.1123 af 24. juni 2022 om forvaltning og administra-

tion af tilgodehavende feriemidler har beskæftigelsesministeren fastsat, at

tilgodehavende feriemidler indekseres første gang fra 1. september 2020

til 31. maj. 2021. Arbejdsgivernes betalingspligt over for fonden vil såle-

des omfatte tilgodehavende feriemidler med tillæg af den indeksering, der

gælder for perioden 1. september 2020 og frem til, at arbejdsgiver indbe-

taler.

Indekseringen vil være forholdsmæssig for perioden fra den seneste indek-

sering pr. 31. maj og frem til og med den måned, hvori indbetaling finder

sted. Efter de gældende regler beregnes den forholdsmæssige indeksering

med den indekseringssats, der fastsættes pr. førstkommende 31. maj. Den

forholdsmæssige indeksering opkræves derfor først i førstkommende juli

måned.

Det foreslås, at indsætte et nyt

§ 7, stk. 3,

i lov om forvaltning og admini-

stration af tilgodehavende feriemidler, hvor det fastsættes, at ved frivillig

indbetaling efter § 6, stk. 2, straksopkrævning, efter § 9, stk. 1, og § 10, og

anmeldelse til Lønmodtagernes Garantifond efter § 21, beregnes forholds-

mæssig indeksering for perioden fra den seneste indeksering efter § 7, stk.

1 og 2, til og med den måned, hvori der er frist for indbetaling, eller hvor

der sker anmeldelse til Lønmodtagernes Garantifond, jf. § 22, stk. 1. Den

forholdsmæssige indeksering beregnes ved anvendelse af den senest fast-

satte indekseringssats, jf. stk. 2.

Den forholdsmæssige indeksering foreslås i disse situationer beregnet til

den frist for indbetaling, som fonden fastsætter i opkrævning eller rykker-

skrivelse. Det betyder, at hvis arbejdsgivers 4-ugers indbetalingsfrist i fx

2. rykkerskrivelse jf. § 10, i lov om forvaltning og administration af til-

godehavende feriemidler, krydser et månedsskifte, vil der blive beregnet

UDKAST

indeksering til og med den måned, hvor i betalingsfristen udløber, uanset

om arbejdsgiver indbetaler i god tid og dermed måneden inden.

Forslaget medfører desuden, at fonden løbende vil kunne beregne og op-

lyse den forholdsmæssige indeksering ved frivillig indbetaling eller op-

krævning af samtlige tilgodehavende feriemidler, så arbejdsgiverne i fon-

dens selvbetjeningsløsning samt i opkrævninger og rykkerskrivelser vil

kunne se det samlede beløb, der skal indbetales inklusiv forholdsmæssig

indeksering, for at indbetalingen er endelig og frigørende.

Hvis fonden efter arbejdsgiver har indbetalt forfaldne feriemidler for en

lønmodtager, modtager indberetning af yderligere tilgodehavende ferie-

midler, foreslås det, at der ved straksopkrævning af den ekstra indberet-

ning beregnes forholdsmæssig indeksering med den senest fastsatte indek-

seringssats og for perioden indtil betalingsfristen for det nye krav.

Det foreslås desuden, at ved fondens anmeldelse af kravet mod en arbejds-

giver til Lønmodtagernes Garantifond, beregnes forholdsmæssigt indek-

sering indtil anmeldelsestidspunktet, med anvendelse af den senest fast-

satte indekseringssats.

Årlig opkrævning af forfaldne tilgodehavende feriemidler efter § 8, omfat-

tes ikke af forslaget. Ved årlig opkrævning og ved udsendelse af første

rykkerskrivelse for indbetaling af de årligt forfaldne beløb, indekseres der-

for fortsat efter gældende regler. Det betyder, at såfremt arbejdsgiver fore-

tager fuld og rettidig indbetaling af beløbet i den årlige opkrævning inklu-

siv tilskrevet indeksering pr. seneste 31. maj, opkræves der ikke forholds-

mæssig indeksering for perioden fra seneste 31. maj til indbetaling. Ved

udsendelse af første rykkerskrivelse for indbetaling af den årlige opkræv-

ning, beregnes heller ikke forholdsmæssig indeksering i henhold til forsla-

get. Der vil derfor som efter gældende regler i juli året efter blive beregnet

og opkrævet forholdsmæssig indeksering fra 1. juni i året før til og med

den måned, hvori fonden har modtog arbejdsgivers indbetaling.

Det forudsættes, at der ved bekendtgørelse fortsat vil blive fastsat regler

om, at den forholdsmæssige indeksering beregnes med den senest fastsatte

årlige indekseringssats, således at indekseringsfaktoren er 1/12-del af den

årlige indekseringsfaktor pr. påbegyndt kalendermåned.

Med forslaget om nyt § 7, stk. 3, bliver gældende stk. 3 herefter stk. 4.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3. i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

UDKAST

Til nr. 6

Det fremgår af § 10, stk. 1, i lov om forvaltning og administration af tilgo-

dehavende feriemidler, at undlader en arbejdsgiver, der ikke har indbetalt

tilgodehavende feriemidler, at bekræfte fortsat at ville beholde ikkefor-

faldne tilgodehavende feriemidler i virksomheden, jf. § 6, stk. 2, skal fon-

den umiddelbart efter fristen for bekræftelse sende en rykkerskrivelse til

den pågældende arbejdsgiver. Foreligger der ikke svar inden 4 uger fra

modtagelse af rykkerskrivelsen, forfalder samtlige tilgodehavende ferie-

midler hos arbejdsgiveren, medmindre manglende tilkendegivelse eller

rettidig bekræftelse er undskyldelig og uden betydning for udsigten til, at

der vil ske betaling.

Det fremgår desuden af § 10, stk. 2, 1. pkt., at undlader en arbejdsgiver at

indbetale tilgodehavende feriemidler, der er forfaldne, jf. § 3, stk. 5, 2.

pkt., § 5, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, §§ 8 og 9 og § 10, stk. 1, skal fonden,

når dette ikke allerede er sket, sende en rykkerskrivelse til arbejdsgiveren

med krav om indbetaling af samtlige tilgodehavende feriemidler inden 4

uger.

Arbejdsgivere, der ønskede at beholde de tilgodehavende feriemidler i virk-

somheden, tilkendegav første gang i 2021, at de ville beholde de indberet-

tede tilgodehavende feriemidler i virksomheden. Fra og med 2022 har disse

arbejdsgivere, såfremt de fortsat ønsker at beholde de ikkeforfaldne ferie-

midler i virksomheden, årligt skullet bekræfte dette overfor fonden.

Det er med forslagets § 2, nr. 1, foreslået, at kravet om, at arbejdsgiver årligt

bekræfter at ville beholde ikkeforfaldne tilgodehavende feriemidler, bortfal-

der.

Det foreslås derfor som konsekvens heraf, at

§ 10, stk. 1,

ophæves, og at der

i § 10, stk. 2, 1. pkt., der bliver til stk. 1, 1. pkt., således alene henvises til §

8 og § 9.

Dermed bortfalder kravet om, at fonden skal sende en rykkerskrivelse ved

arbejdsgivers manglende bekræftelse, ligesom det ikke længere vil være en

konsekvens af manglende bekræftelse, at alle tilgodehavende feriemidler

forfalder. Fonden skal desuden ikke sende en 2. rykkerskrivelse med krav

om indbetaling af samtlige tilgodehavende feriemidler, idet alle feriemidler

ikke længere vil være forfaldne i medfør af denne bestemmelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

UDKAST

Det foreslås, i bemyndigelsesbestemmelsen i

§ 11, stk. 1,

at tilføje, at be-

skæftigelsesministeren kan fastsætte regler om midlertidig afskæring af mu-

lighed for frivillig indbetaling.

Formålet med ændringen er at imødegå utilsigtet spekulation ved arbejdsgi-

veres frivillige indbetaling, når der på grund af en ændring i indekserings-

satsen fra år til år, kan blive tale om en mærkbar forskel mellem den senest

fastsatte indekseringssats og den indekseringssats, der vil gælde fra først-

kommende 31. maj. Denne forskel kan motivere arbejdsgivere til at indbe-

tale frivilligt i en periode, hvor lønudviklingen, der danner grundlag for fast-

sættelsen af indekseringssatsen, er kendt. Beskæftigelsesministeren bemyn-

diges derfor i § 11, stk. 1, i lov om forvaltning og administration af tilgode-

havende feriemidler, til at fastsætte nærmere regler om arbejdsgiveres ind-

betaling af tilgodehavende feriemidler efter §§ 3, 5, 6 og 8-10, herunder om

indbetalingstidspunkt og om de oplysninger, der skal ledsage indbetalingen.

Ændringen skal ses i sammenhæng med forslagets § 2, nr. 5, hvor det fore-

slås, at den forholdsmæssige indeksering for perioden fra seneste 31. maj til

og med den måned, hvori indbetaling finder sted, beregnes ved anvendelse

af den senest fastsatte indekseringssats, for indekseringsperioden til og med

seneste 31. maj.

Bemyndigelsen forventes derfor at blive anvendt til at fastsætte regler om,

at det ikke er muligt at indbetale frivilligt fx fra april og indtil årlig indekse-

ring er beregnet og tilskrevet i juni måned. Det vil være en midlertidig und-

tagelse fra arbejdsgivers ret til at foretage frivillig indbetaling, jf. 6, stk. 3, i

lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3. lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 8

Efter den gældende § 11, stk. 2, i lov om forvaltning og administration af

tilgodehavende feriemidler, fastsætter beskæftigelsesministeren nærmere

regler om en arbejdsgivers meddelelse til fonden om, at arbejdsgiveren

vil beholde ikkeforfaldne tilgodehavende feriemidler i virksomheden, jf.

§ 6, stk. 1 og 2.

Det foreslås, at

§ 11, stk. 2,

ophæves.

§ 11, stk. 3,

der bliver til stk. 2, udgår formuleringen om, hvornår der

foreligger undskyldelighed efter § 10, stk. 1, 2. pkt.

Forslaget vil medføre, at bemyndigelsen til at beskæftigelsesministeren

fastsætter nærmere regler om en arbejdsgivers meddelelse til fonden om,

UDKAST

at arbejdsgiveren vil beholde ikkeforfaldne tilgodehavende feriemidler i

virksomheden, udgår.

Ændringen skal ses i sammenhæng med forslagets § 2, nr. 1, hvor det

foreslås, at kravet om årlig bekræftelse i § 6, stk. 2, i lov om forvaltning

og administration af tilgodehavende feriemidler, udgår.

Da kravet om tilkendegivelse i § 6, stk. 1, i lov om forvaltning og admini-

stration af tilgodehavende feriemidler, ikke længere har selvstændig betyd-

ning, foreslås det desuden også, at bemyndigelsen til at beskæftigelsesmini-

steren kan fastsætte regler herom, udgår.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2. i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til nr. 9

Lovens § 26 vedrører klageadgang til afgørelser truffet af fonden efter

denne lov.

Det fremgår af § 26, stk. 1, at klager over afgørelser i henhold til lov om

forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler oversendes til

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, hvis klager ikke får medhold ved

fonden. Klageadgangen blev ved lov om ændring af lov om forvaltning

og administration af tilgodehavende feriemidler og forskellige andre love,

lov nr. 465 af 20. marts 2021, hvor der blev etableret mulighed for at løn-

modtagere kunne få førtidig udbetalt de resterende tilgodehavende ferie-

midler i foråret 2021, overført fra fra Ankenævnet for ATP m.m. til An-

kestyrelsen. Formålet med at rykke klagebehandlingen fra Ankenævnet

for ATP m.m. til Ankestyrelsen var, at der forventedes et stort antal an-

søgninger til fonden om førtidig udbetaling af feriemidler inden for rime-

lig kort tid, som kunne medføre et større antal klager og dermed udfordre

behandlingstiden i Ankenævnet.

Klager over afgørelser om opkrævning af arbejdsgiverbidrag efter regler

fastsat i medfør af § 19, stk. 6, er siden fondens etablering behandlet af

Ankenævnet for ATP m.m., jf. § 26, stk. 4.

Det foreslås, i

§ 26, stk. 4, 1. pkt.,

at tilføje, afgørelser om arbejdsgivers

indbetaling samt fondens beregning af indeksering og renter af tilgodeha-

vende feriemidler i medfør af §§ 5

–

10 og regler fastsat i medfør af § 11.

Med denne tilføjelse i § 26, stk. 4, 1. pkt. foreslås det, at afgørelser efter

denne lov om arbejdsgivers indbetaling samt fondens beregning af indek-

sering og renter af tilgodehavende feriemidler føres tilbage fra at skulle

UDKAST

behandles ved Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, til at behandling

heraf igen sker ved Ankenævnet for ATP m.m.

Øvrige klager i henhold til lov om forvaltning og administration af tilgo-

dehavende feriemidler, herunder klager over afgørelser om udbetaling af

tilgodehavende feriemidler til lønmodtager, beregning af afkast, ansøg-

ning om udsat udbetaling, ansøgning om tidlig udbetaling, krav om tilba-

gebetaling af uberettiget udbetalte feriemidler vil fortsat skulle behandles

i Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

Der vil fortsat ikke vil kunne klages over afgørelser efter lovens § 17 a,

stk. 1, jf. § 26, stk. 3.

Til nr. 10

Det fremgår af § 27, stk. 1, i lov om forvaltning og administration af tilgo-

dehavende feriemidler, at medmindre højere straf er forskyldt efter anden

lovgivning, straffes med bøde den arbejdsgiver, der uden rimelig grund

undlader at betale tilgodehavende feriemidler efter § 6, stk. 1 og 2, og §§

8 og 9.

Det foreslås, at i

§ 27, stk. 1,

udgår henvisningen til § 6, stk. 1 og 2.

Ændringen skal ses i sammenhæng med forslagets § 2, nr. 1, hvor det fore-

slås, at kravet om årlig bekræftelse i § 6, stk. 2, i lov om forvaltning og

administration af tilgodehavende feriemidler, udgår.

Da kravet om tilkendegivelse i § 6, stk. 1, i lov om forvaltning og admini-

stration af tilgodehavende feriemidler, ikke længere har selvstændig betyd-

ning, foreslås det desuden også, at også henvisningen hertil udgår af § 27,

stk. 1.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 3

Det foreslås i

stk. 1,

at loven træder i kraft den 31. december 2023.

Forslaget betyder, at såfremt en lønmodtager fratræder den 31. december

2023 eller senere, vil arbejdsgiveren kunne udbetale feriegodtgørelse på

højst 2.500 kr. efter skat og arbejdsmarkedsbidrag til lønmodtageren efter

den foreslåede § 26, stk. 2. Fratræder lønmodtageren derimod tidligere, vil

arbejdsgiveren ikke kunne udbetale samme feriegodtgørelse til lønmodta-

geren, og arbejdsgiveren vil skulle indberette feriegodtgørelse til ind-

komstregisteret, efter den gældende § 31, stk. 1, og eventuelt indbetale fe-

riegodtgørelsen til FerieKonto efter § 31, stk. 2.

UDKAST

Det foreslås i

stk. 2,

24 b, som affattet ved denne lovs

1, nr. 1, og

1 nr. 9, finder anvendelse på ferie optjent efter den 31. august 2022.

Forslaget betyder, at automatisk udbetaling af uhævede feriepenge efter fe-

rieafholdelsesperiodens udløb efter den foreslåede

24 b kan anvendes for

optjent betalt ferie til brug i ferieafholdelsesperioden, som udløber den 31.

december 2023.

Det foreslås, at regler om bortfald af kravet om, at arbejdsgiver årligt skal

bekræfte fortsat at ville beholde ikkeforfaldne feriemidler i virksomheden,

træder i kraft den 1. januar 2024. Dermed vil reglerne første gang få betyd-

ning for bekræftelse i 2024, hvor arbejdsgiverne således ikke senest 31. au-

gust 2024 vil skulle bekræfte overfor fonden.

Det foreslås desuden i stk. 2, at regler om forholdsmæssig indeksering jf. §

2, nr. 2-5, først skal træde i kraft for indbetalinger, opkrævninger og anmel-

delse af krav til Lønmodtagernes Garantifond, hvor indbetalingsfristen eller

anmeldelsestidspunktet er senere end 31. maj 2024. Ændringen sker dermed

samtidigt med ikrafttræden af den af beskæftigelsesministeren fastsatte in-

dekseringssats for perioden 1. juni 2023 til 31. maj 2024 træder i kraft. Det

er ministeriets vurdering, at det vil medføre unødig kompleksitet for fondens

administration, såfremt de foreslåede regler om forholdsmæssig indeksering

skal træde i kraft i løbet af et indekseringsår.

Forslaget vil ikke finde anvendelse på Færøerne og Grønland. Både Færø-

erne og Grønland har egne ferielove og er hverken omfattet af ferieloven

eller lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler.

UDKAST

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om ferie, jf. lovbekendtgø-

relse nr. 230 af 12. februar 2021

foretages følgende ændringer:

Som ny

§ 24 a og 24 b

indsættes:

»Restferie under én feriedag

§ 24 a.

Resterer der efter ferie-

årets udløb mindre end én feriedag,

udbetales ferien efter lønmodtage-

rens anmodning, jf. dog § 24 b.

Automatisk udbetaling efter ferie-

afholdelsesperiodens udløb

§ 24 a.

…

§ 24 b.

…

§ 24 b.

Efter ferieafholdelsesperi-

odens udløb udbetaler arbejdsgive-

ren løn under ferie og eventuelt fe-

rietillæg for ikke afholdt ferie, hvis

beløbet højst er 5.000 kr. før skat og

arbejdsmarkedsbidrag, og beløbet

vedrører ferie ud over 4 uger.

Stk. 2.

Efter ferieafholdelsesperi-

odens udløb udbetaler den, der ad-

ministrerer feriegodtgørelsen, jf. §

3, stk. 4, uhævet feriegodtgørelse til

lønmodtageren, hvis lønmodtage-

ren er fratrådt inden ferieafholdel-

sesperiodens udløb, og beløbet

højst er 5.000 kr. før skat og ar-

bejdsmarkedsbidrag. Er lønmodta-

geren ikke fratrådt, udbetales uhæ-

vet feriegodtgørelse, hvis beløbet er

UDKAST

på højst 5.000 kr. før skat og ar-

bejdsmarkedsbidrag, og beløbet

vedrører ferie ud over 4 uger. Er fe-

riegodtgørelsen indbetalt til en fe-

riekasse efter fradrag af skat og ar-

bejdsmarkedsbidrag er beløbet ef-

ter 1. og 2. pkt. 3.000 kr. efter skat

og arbejdsmarkedsbidrag.

Stk. 3.

Efter ferieafholdelsesperio-

dens udløb udbetaler FerieKonto

feriegodtgørelse til lønmodtageren,

hvis beløbet højst er 3.000 kr. efter

fradrag af skat og arbejdsmarkeds-

bidrag. Hvis feriegodtgørelsen ikke

stammer fra et ophørt ansættelses-

forhold, ferie ud over 4 uger eller

afholdt ferie i ferieafholdelsesperi-

oden, kan FerieKonto træffe afgø-

relse om, at beløbet skal tilbagebe-

tales, jf. § 36, stk. 2, nr. 4.

Stk. 4.

Feriepengeinfo sender au-

tomatisk en anmodning om udbeta-

ling til den, der administrerer ferie-

godtgørelsen efter stk. 1 med en ad-

vis til lønmodtageren, når ferie-

godtgørelsen ved ferieafholdelses-

periodens udløb er 5.000 kr. eller

derunder før fradrag af skat og ar-

bejdsmarkedsbidrag. Den der skal

udbetale feriegodtgørelsen må kun

udbetale feriegodtgørelsen, hvis

betingelserne i stk. 1 er opfyldt.«

«.

§ 26.

…

Stk. 2. Lønmodtageren skal senest

den 30. september efter ferieafhol-

delsesperiodens udløb skriftligt an-

mode om udbetaling efter stk. 1.

§ 26, stk. 2,

affattes:

»Stk. 2.

Feriegodtgørelse kan udbe-

tales af arbejdsgiveren til lønmod-

tageren ved fratræden, hvis beløbet

er på højst 2.500 kr. eller derunder

efter fradrag af skat og arbejdsmar-

kedsbidrag. Arbejdsgiveren kan

UDKAST

ikke udbetale feriegodtgørelse efter

denne bestemmelse til samme løn-

modtager mere end 2 gange inden

for samme ferieår.«

§ 31.

Arbejdsgiveren skal indbe-

rette oplysninger til indkomstregi-

steret om feriegodtgørelse til per-

soner omfattet af

7, stk. 2, og

16, stk. 2-4, og oplysninger om sy-

geferiegodtgørelse efter

5, stk.

§ 31, stk. 1. 1. pkt.,

indsættes ef-

ter »efter § 5, stk. 4«: », jf. dog §

26, stk. 2«:

Arbejdsgiveren skal indberette op-

lysninger til indkomstregisteret

om feriegodtgørelse til personer

omfattet af

7, stk. 2, og

16,

stk. 2-4, og oplysninger om sygefe-

riegodtgørelse efter

5, stk. 4, jf.

dog

26, stk. 2.

§ 31.

…

Stk. 2.

…

Stk. 3.

Ved forsinket indbetaling af

feriegodtgørelse til FerieKonto

skal arbejdsgiveren betale renter

heraf på 1,5 pct. pr. påbegyndt må-

ned regnet fra forfaldsdatoen. Fe-

rieKonto kan i særlige tilfælde fra-

vige kravet om betaling af renter

efter 1. pkt.

Stk. 4.

…

§ 31…

Stk. 5.

Beskæftigelsesministeren

kan fastsætte nærmere regler om

indberetning og indbetaling af fe-

riegodtgørelse, herunder om frister

herfor. Beskæftigelsesministeren

kan endvidere fastsætte nærmere

regler om meddelelsen til den, der

skal udbetale feriebetalingen, om

overførsel af ferie, jf. §§ 21 og 22.

§ 31, stk. 3,

indsættes efter 2.

pkt. som nyt punktum:

»Forældelseslovens § 23, stk. 2,

gælder ikke FerieKontos krav på

renter efter 1. pkt.«

§ 31, stk. 5,

indsættes efter 1.

pkt. som nyt punktum:

»Beskæftigelsesministeren

kan

desuden efter forhandling med

skatteministeren fastsætte nærmere

regler om overdragelse af Ferie-

Kontos rentekrav efter stk. 3, 1. pkt.

til restanceinddrivelsesmyndighe-

den, herunder regler som sikrer, at

restanceinddrivelsesmyndigheden

får de nødvendige data for at kunne

inddrive rentekravene.«

UDKAST

§ 35.

…

Stk. 1.

…

Stk. 2.

…

Stk. 3.

…

Stk. 4.

…

Stk. 5.

…

Stk. 6.

Afgørelser, der er truffet af

Arbejdsmarkedets Tillægspension,

om opkrævning og indbetaling af

beløb m.v., der indgår i fællesop-

krævningen efter stk. 2, kan inden

for en frist på 4 uger fra den dag,

hvor afgørelsen er meddelt, ind-

bringes for ankenævnet for Ar-

bejdsmarkedets Tillægspension

(ATP-ankenævnet). Klagen sendes

til Arbejdsmarkedets Tillægspen-

sion, som vurderer sagen på ny.

Fastholder Arbejdsmarkedets Til-

lægspension sin afgørelse helt el-

ler delvis, sendes sagen til ATP-an-

kenævnet, og sagens parter under-

rettes samtidig herom. Ankenæv-

nets afgørelser kan ikke indbrin-

ges for anden administrativ myn-

dighed.

§ 35, stk. 6, 1.

3. pkt.,

og i

39, stk. 1

ændres »ATP-anke-

nævnet« til: »Ankenævnet for ATP

m.m.«.

§ 36.

…

§ 36, stk. 2, nr. 3,

udgår » og §

Stk. 2,

FerieKonto træffer afgørelse 34, stk. 4,«.

i sager om

1) dispensation fra fristen i § 26,

stk. 5,

2) udbetaling af beløb efter § 27,

stk. 1,

3) betaling af renter efter § 31, stk.

3, og § 34, stk. 4,

4) indbetaling til FerieKonto, når en

lønmodtager arbejder mod vederlag

under ferien eller på anden vis har

modtaget feriebetalingen med

urette, jf. § 33, og

UDKAST

5) tilbageholdelse og modregning

efter § 29, når feriegodtgørelsen

skal indbetales til FerieKonto jf. §

31, stk. 2

Stk.

3, …

Stk. 4, …

§ 36.

…

Stk. 2.

FerieKonto træffer afgørelse

i sager om

1) dispensation fra fristen i §

26, stk. 5,

2) udbetaling af beløb efter §

27, stk. 1,

3) betaling af renter efter § 31,

stk. 3, og § 34, stk. 4,

4) indbetaling til FerieKonto,

når en lønmodtager arbejder

mod vederlag under ferien eller

på anden vis har modtaget fe-

riebetalingen med urette, jf. §

33, og

5) tilbageholdelse og modreg-

ning efter § 29, når feriegodtgø-

relsen skal indbetales til Ferie-

Konto jf. § 31, stk. 2.

§ 36, stk. 2,

indsættes efter nr.

»4) I tvister om renter efter § 34,

stk. 4, mellem arbejdsgiveren eller

den, der administrerer feriegodtgø-

relsen og Arbejdsmarkedets Ferie-

fond eller en privat feriefond,«.

Nr. 4 og 5 bliver herefter nr. 5 og 6.

§ 36.

…

§ 36, stk. 4,

indsættes efter »§

Stk. 2.

…

24, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 2. pkt.

Stk. 3.

…

«: »§ 24 b«.

Stk. 4.

FerieKonto udtager hvert år

et antal virksomheder og lønmod-

tagere til stikprøvekontrol for ud-

betalinger efter

23, stk. 1, 2. pkt.,

og stk. 2, 1. og 3. pkt.,

24, stk. 1,

2. pkt., og stk. 2, 2. pkt., og

26,

stk. 1.

39.

FerieKontos afgørelser truf-

§ 39, stk. 1,

udgår » truffet efter

fet efter

36, stk. 2, kan af den, af-

§ 36, stk. 2,«.

gørelsen vedrører, indbringes for

ATP-ankenævnet, inden 4 uger ef-

ter at sagens parter har fået med-

delelse om afgørelsen.

UDKAST

§2

I lov om forvaltning og admini-

stration af tilgodehavende ferie-

midler, jf. lovbekendtgørelse nr.

58 af 30. januar 2018, som senest

ændret ved § 1 i lov nr. 456 af 20.

marts 2021, foretages følgende

ændringer:

§ 6.

…

Stk. 2.

En arbejdsgiver, der ikke

har indbetalt samtlige tilgodeha-

vende feriemidler til fonden, skal

årligt senest den 31. august be-

kræfte over for fonden, at arbejds-

giveren fortsat vil beholde ikke

forfaldne tilgodehavende feriemid-

ler i virksomheden, jf. stk. 1.

…

Stk. 2.

…

Stk. 3.

En arbejdsgiver, der ikke

har indbetalt samtlige tilgodeha-

vende feriemidler til fonden, kan

til enhver tid frivilligt indbetale en

lønmodtagers tilgodehavende fe-

riemidler tillagt de foretagne år-

lige indekseringer, jf. stk. 4 og

§ 6, stk. 2,

ophæves.

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 2-4.«

§ 6, stk. 3,

der bliver til stk. 2,

indsættes efter

»årlige

indekserin-

ger«: »og forholdsmæssig indekse-

ring frem til og med den måned,

hvori der er fastsat frist for indbeta-

ling« og »jf. stk. 4« ændres til »jf.

stk. 3«.

§ 6.

…

Stk. 2.

…

Stk. 3.

…

Stk. 4.

Feriemidler, der er indbetalt

efter stk. 3, indekseres efter

Indekseringen er forholdsmæssig

for perioden fra den seneste indek-

sering efter

7 og frem til og med

den måned, hvori indbetaling fin-

der sted.

§ 6, stk. 4,

der bliver til stk. 3, af-

fattes således:

» Feriemidler, der indbetales efter

stk. 2, indekseres efter § 7, stk. 1-3.

Indekseringen er forholdsmæssig

for perioden fra den seneste indek-

sering efter § 7, stk. 1 og 2, og frem

til og med den måned, hvori der er

fastsat frist for indbetaling, jf. § 7,

stk. 3.«

UDKAST

§ 6.

…

Stk. 2.

…

Stk. 3.

…

Stk. 4.

…

Stk. 5.

Ved en arbejdsgivers fulde

indbetaling af en lønmodtagers til-

godehavende feriemidler med til-

læg af indeksering, jf. stk. 4 og

ophører arbejdsgiverens forplig-

telser over for fonden vedrørende

den pågældende lønmodtager.

§ 7.

…

Stk. 2.

…

Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren

fastsætter nærmere regler om fon-

dens meddelelse til arbejdsgiverne.

§ 6, stk. 5,

der bliver til stk. 4,

ændres »jf. stk. 4« til: »jf. stk. 3«.

§ 7

indsættes efter stk. 2 som

nyt stykke 3:

»Stk. 3.

Ved indbetaling efter §

6, stk. 2, straksopkrævning, op-

krævning efter § 9, stk. 1, og § 10,

og ved anmeldelse til Lønmodta-

gernes Garantifond efter § 21, be-

regnes forholdsmæssig indeksering

for perioden fra den seneste indek-

sering efter § 7, stk. 1 og 2, til og

med den måned, hvor der er frist for

indbetaling, eller hvor der sker an-

meldelse til Lønmodtagernes Ga-

rantifond, jf. § 22, stk. 1. Den for-

holdsmæssige indeksering bereg-

nes ved anvendelse af den senest

fastsatte indekseringssats, jf. stk.

2.«.

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

§ 10, stk. 1,

ophæves, og i stk. 2,

§ 10.

Undlader en arbejdsgiver, der 1. pkt., der bliver til stk. 1, 1. pkt.,

ikke har indbetalt tilgodehavende

ændres »§§ 8 og 9 og § 10, stk. 1«

feriemidler, at tilkendegive, at

til »§ 8 og § 9«.

denne ønsker at beholde tilgodeha-

vende feriemidler i virksomheden,

jf. § 6, stk. 1, eller at bekræfte, at

denne fortsat ønsker at beholde ik-

keforfaldne tilgodehavende ferie-

midler i virksomheden, jf. § 6, stk.

2, skal fonden umiddelbart efter

fristen for indberetning, jf. § 3, stk.

1, eller fristen for bekræftelse, jf. §

UDKAST

6, stk. 2, sende en rykkerskrivelse

til den pågældende arbejdsgiver.

Foreligger der ikke svar inden 4

uger fra modtagelse af rykkerskri-

velsen, forfalder samtlige tilgode-

havende feriemidler hos arbejdsgi-

veren, medmindre manglende til-

kendegivelse eller rettidig bekræf-

telse er undskyldelig og uden be-

tydning for udsigten til, at der vil

ske betaling. Fonden kan fastsætte

en frist for dokumentation heraf.

Rykkerskrivelsen kan pålægges

gebyr.

Stk. 2.

Undlader en arbejdsgiver at

indbetale tilgodehavende feriemid-

ler, der er forfaldne, jf. § 3, stk. 5,

2. pkt., § 5, stk. 1, 2. pkt., §§ 8 og

9 og § 10, stk. 1, skal fonden, når

dette ikke allerede er sket, sende

en rykkerskrivelse til arbejdsgive-

ren med krav om indbetaling af

samtlige tilgodehavende feriemid-

ler inden 4 uger. Kravet om ryk-

kerskrivelse gælder dog ikke ved

forfald som følge af arbejdsgive-

rens konkurs eller arbejdsgiverens

død, såfremt der træffes afgørelse

om insolvensbehandling, eller hvor

boet sluttes ved boudlæg uden

skiftebehandling. Rykkerskrivel-

sen kan pålægges gebyr.

§ 11.

Beskæftigelsesministeren

§ 11, stk. 1,

indsættes efter »ind-

betalingstidspunkt«: », midlertidig

fastsætter nærmere regler om ar-

afskæring af mulighed for frivillig

bejdsgiveres indbetaling af tilgode-

indbetaling,«.

havende feriemidler efter

§§

5, 6 og 8-10, herunder om indbeta-

lingstidspunkt og om de oplysnin-

ger, der skal ledsage indbetalingen.

§ 11.

…

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren

fastsætter nærmere regler om en

arbejdsgivers meddelelse til fon-

den om, at arbejdsgiveren vil be-

§ 11, stk. 2,

ophæves, og i stk. 3,

der bliver til stk. 2, udgår: »hvornår

der foreligger undskyldelighed ef-

ter § 10, stk. 1, 2. pkt., og om«.

UDKAST

holde ikkeforfaldne tilgodeha-

vende feriemidler i virksomheden,

jf.

6, stk. 1 og 2.

Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren

kan fastsætte nærmere regler om

fremgangsmåden og vilkårene for

sanktioner og håndhævelse i for-

bindelse med mangelfuld indbeta-

ling af tilgodehavende feriemidler,

herunder om, hvornår der forelig-

ger undskyldelighed efter § 10, stk.

1, 2. pkt., og om opkrævning af ge-

byrer for rykkerskrivelser efter §

10 og niveauet herfor.

§ 26.

…

Stk. 2.

…

Stk. 3.

…

Stk. 4.

Klage over afgørelser om

opkrævning af arbejdsgiverbidrag

§ 26, stk. 4, 1. pkt.,

indsættes ef-

ter »afgørelser «: »om arbejdsgi-

vers indbetaling samt fondens be-

regning af indeksering og renter af

tilgodehavende feriemidler i med-

før af §§ 5

–

10 og regler fastsat i

efter regler fastsat i medfør af

medfør af § 11, samt afgørelser «.

19, stk. 6, skal indgives til fonden

inden 4 uger fra den dag, hvor afgø-

relsen er meddelt. Fonden vurderer,

om der er grundlag for at give kla-

geren helt eller delvist medhold.

Giver fonden ikke klageren fuldt ud

medhold, sender fonden klagen og

begrundelsen for afgørelsen og

genvurderingen videre til ankenæv-

net for Arbejdsmarkedets Tillægs-

pension.«

27.

Medmindre højere straf er

10.

§ 27, stk. 1,

udgår: »og stk. 2«.

forskyldt efter anden lovgivning,

straffes med bøde den arbejdsgi-

ver, der uden rimelig grund undla-

der at betale tilgodehavende ferie-

midler efter

6, stk. 1 og 2, og

8 og 9.

§3

UDKAST

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1.

juli 2023.

Stk. 2. § 1, nr. 2-4 finder ikke an-

vendelse for bod tilkendt ved fag-

retlig afgørelse før lovens ikraft-

træden. For sådan bod finder de

hidtil gældende regler anvendelse.