Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del Bilag 256
Offentligt
30. juni 2023
Forståelsespapir om aftalerelevante temaer i lyset af
ændring af arbejdstidsloven
I forbindelse med ændring af arbejdstidsloven, som betyder, at arbejdstidsdirektivets adgang
til at aftale opt-out gennemføres i dansk ret, og at der indføres pligt til at registrere arbejdstid
som følge af EU-Domstolens afgørelse i sag C-55/18, har Fagbevægelsens Hovedorganisation
(FH), Akademikerne (AC) og Dansk Arbejdsgiverforening (DA) drøftet, hvilke temaer, der er
relevante i et aftalespor.
Det er ovenstående parters fælles forståelse, at den lovgivning, der skal gennemføres, skal
udformes i overensstemmelse med den systematik, der blev anvendt i forbindelse med
implementeringen af arbejdstidsdirektivet, dvs. at den skal tage udgangspunkt i direktivets
tekst, og skal lægge sig tæt op ad direktivteksten.
Opt-out
Det lovgivningsmæssige spor vil betyde, at anvendelse af opt-out forudsætter, at
overenskomstparterne laver specifikke aftaler om adgang hertil på det enkelte
overenskomstområde, og at der skabes hjemmel hertil i lov om arbejdstid.
Derved vil det være op til de relevante overenskomstparter at tage stilling til, om det er
relevant at udfylde de i lovgivningen udstukne rammer i et aftalespor på de pågældende
parters område.
Ovenstående parter vurderer, at det i forbindelse med, at der indføres adgang til at aftale
opt-out i dansk ret, jf. arbejdstidsdirektivets artikel 22, vil være relevant for de
overenskomstparter, der vælger at indgå aftale om at udnytte muligheden for at aftale opt-
out, at forholde sig til følgende temaer i forbindelse med indgåelse af en sådan
overenskomstaftale:
•
•
•
•
•
•
hvordan rådighedsvagt nærmere defineres
om der skal aftales helbredsforanstaltninger i forbindelse med indgåelse af aftale om
opt-out på det pågældende overenskomstområde?
om der skal fastlægges et varsel for at et samtykke kan trækkes tilbage?
om der skal aftales en varighed af samtykke?
om der skal aftales en lavere timegrænse for den maksimale ugentlige arbejdstid?
om der skal aftales en anden referenceperiode end for beregningen af den maksimale
ugentlige arbejdstid?
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 256: Høring af lovforslag om ændring af lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet og lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter
•
I hvilken grad registre over, hvem der udfører arbejde i henhold til en aftale om opt-out,
skal stilles til rådighed for andre end de kompetente myndigheder, herunder fx
tillidsrepræsentanter, den overenskomstbærende organisation mm.?
Det bemærkes, at DA og FH er enige om, at de aftaler om opt-out, som blev indgået mellem
overenskomstparterne ved OK 2023, står ved magt. Fx skal det forhold, at der i OK 2023-
aftalerne om opt-out ikke er aftalt et loft, ses som et udtryk for, at disse aftaler ikke
indeholder et loft, medmindre parterne på et senere tidspunkt vælger at aftale et loft.
Registrering af arbejdstid
Det lovgivningsmæssige spor betyder, at der indføres en pligt til at indføre et
arbejdstidsregistreringssystem, der gør det muligt at måle den enkelte lønmodtageres
daglige arbejdstid. Der er metodefrihed i forhold til, hvordan den enkelte arbejdsgiver
vælger at indrette arbejdstidsregistreringssystemet.
Der vil allerede i dag være arbejdspladser, hvor der er indført systemer for tidsregistrering.
Der findes ligeledes allerede aftaler, som håndterer spørgsmålet om oplysninger vedr.
arbejdstid og arbejdsforhold på dele af arbejdsmarkedet.
Det er ovenstående parters fælles forståelse, at det vil være nærliggende, at man i forbindelse
med indførelse og anvendelsen af et system for registrering af den enkelte lønmodtagers
daglige arbejdstid drøfter dette på den enkelte arbejdsplads og hvor sådanne eksisterer i regi
af de samarbejdsorganer, der findes på den enkelte arbejdsplads.
Det vil navnlig være relevant at drøfte følgende i forhold til den konkrete anvendelse af
tidsregistreringssystemet:
•
•
•
•
•
Hyppighed af registrering
Lønmodtagerens egen registrering
Procedure for godkendelse af tidsregistrering
Registrering af pauser
Tillidsrepræsentantens adgang til at få udleveret tidsregistreringerne
Endelig er det ovenstående parters fælles forståelse, at det er nærliggende, at de relevante
parter på hovedorganisationsniveau overvejer, om der er behov for revision af gældende
implementeringsaftaler af arbejdstidsdirektivet.