Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del Bilag 256
Offentligt
2750431_0001.png
DA/FH/AC-udkast til lov og lovbemærkninger
Sagsnr. 20-1426
30. juni 2023
Lovændringer i lov om arbejdstid
Generelle bemærkninger til loven
Lovbemærkninger
Formålet med ændringsloven at tilføje to nye bestemmelser til
arbejdstidsloven.
Lovbemærkningerne skal således vedrøre forståelsen af de to nye
bestemmelser, og ikke den generelle forståelse af arbejdstidsloven.
Det skal fremgå af lovbemærkningerne, at der ikke er nogle materielle
formkrav til tidsregistreringssystemet.
Der er metodefrihed under den forudsætning, at lovens øvrige
bestemmelser overholdes.
Arbejdstidsregistrering
§ X. Arbejdsgiver skal indføre et objektivt, pålideligt og
tilgængeligt arbejdstidsregistreringssystem, der gør det muligt at
måle den enkelte lønmodtagers daglige arbejdstid med henblik på
at fastslå om bestemmelserne om maksimal ugentlig arbejdstid og
hviletid er overholdt.
Det fremgår af EU domstolens afgørelsen C-55/18 at medlemsstaterne
er forpligtet til at sikre en registrering af arbejdstid, som gør det muligt
at ”fastslå om den
maksimale ugentlige arbejdstid, således som
defineret i artikel 6 i direktiv 2003/88, inklusive overarbejde i henhold
til denne bestemmelse, er overholdt i løbet af den i direktivets
artikel 16, litra b), eller artikel 19 omhandlede referenceperiode, dels,
om de daglige og ugentlige minimumshvileperioder som defineret i
direktivets artikel 3 og 5 er overholdt inden for hver 24-timersperiode
for så vidt angår den daglige hviletid, eller i løbet af den i samme
direktivs artikel 16, litra a), omhandlede referenceperiode for så vidt
angår den ugentlige hviletid”.
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 256: Høring af lovforslag om ændring af lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet og lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter
2750431_0002.png
Arbejdstid defineres i overensstemmelse med EU-retten, herunder EU-
Domstolens praksis og der sondres mellem arbejdstid og hviletid, der
gensidigt begrebsmæssigt udelukker hinanden. Arbejdsgivers
anvendelse af oplysninger til kontrol af medarbejderne er underlagt de
restriktioner, som følger af gældende ret og aftaler.
Stk. 2 Arbejdsgiver skal sørge for, at lønmodtageren kan tilgå
egne oplysninger i det arbejdstidsregistreringssystem, der er
stillet til rådighed i henhold til stk. 1.
Lovforslaget berører ikke kollektive aftaler, som ifølge aftalens ordlyd
eller dens fortolkning giver adgang til at tillidsrepræsentanter,
overenskomstparter mv. får adgang til oplysninger og registreringer
om arbejdstid.
Stk. 3.
Arbejdsgiver skal opbevare de efter stk. 1 registrerede
oplysninger i 5 år efter udløbet af den periode, der udgør
grundlaget for beregningen af lønmodtagerens gennemsnitlige
ugentlige arbejdstid.
Forslag om at bestemmelse i Arbejdsmiljøloven:
Se bemærkningerne til Arbejdstidsregistrering § X, stk. 2
§ X. Arbejdsgiver skal sørge for, at viden om hviletid på baggrund
af arbejdstidsregistreringer, jf. § X i lov om arbejdstid indgår i
samarbejdet om sikkerhed og sundhed i virksomhedens
arbejdsmiljøorganisation
]
Side 2 af 5
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 256: Høring af lovforslag om ændring af lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet og lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter
2750431_0003.png
Opt.Out
Lovforslag
§Y De mest repræsentative arbejdsmarkedsparter kan under
overholdelse af de almindelige principper for beskyttelse af
arbejdstagernes sikkerhed og sundhed indgå aftale om, at der på
overenskomstens område er adgang til at benytte muligheden for
at undlade at anvende loven § 4 om maksimal ugentlig arbejdstid.
Lovbemærkninger
Fravigemuligheden forudsætter at det aftales mellem de enkelte
overenskomstparter for konkrete overenskomster og med hjemmel i
disse nye lovbestemmelser.
Det er en forudsætning, at opt-out ikke benyttes til at øge den
effektive arbejdstid.
Arbejdsgivere, der aftaler og anvender opt-out, skal foretage
nødvendige foranstaltninger, jf. arbejdstidsdirektivets art. 22, stk. 1,
for at sikre deres ansattes sikkerhed og sundhed og forebyggelse
heraf. Som eksempel kan nævnes, at ansatte omfattet af opt-out
tilbydes gratis helbredsundersøgelser hvert 2. år, at virksomheden
udfører APV med arbejdstid som fokusområde oftere end hvert 3. år
eller andre relevante tiltag.
Stk. 2 Muligheden for at undlade at anvende lovens § 4 om
maksimal ugentlig arbejdstid er begrænset til medarbejdere, der
er omfattet af overenskomstbestemmelser, herunder lokalaftaler,
om rådighedsvagter og som udfører samfundskritiske funktioner,
indenfor de områder, der er defineret i direktivets artikel 17, stk.
3, litra a-c. Ministeren bemyndiges derudover til at fastsætte
nærmere regler om muligheden for at undlade at anvende lovens
§ 4 om maksimal ugentlig arbejdstid på andre områder end de
områder, der er defineret i artikel 17, stk. 3, litra a-c efter fælles
anmodning fra de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter
Der er tale om muligheden for at indgå lave en overenskomstmæssig
og branchespecifik aftale om opt-out indgået mellem de mest
repræsentative arbejdsmarkedsparter. Aftalen laves med
udgangspunkt i direktivets art. 22 samt direktivets artikel 17, stk. 3
(litra a-c).
Der kan udelukkende laves aftaler om opt-out. for så vidt angår
rådighedsvagter.
Side 3 af 5
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 256: Høring af lovforslag om ændring af lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet og lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter
2750431_0004.png
Stk. 3 En lønmodtager, der er omfattet af en overenskomst, som
indeholder en adgang til at undlade af anvende lovens § 4 om
maksimal ugentlig arbejdstid og som giver samtykke hertil ved en
individuel aftale med sin arbejdsgiver er ikke omfattet af § 4, stk.
1.
Stk. 4. En lønmodtager kan til enhver tid trække sit samtykke
tilbage med et rimeligt varsel. Det må ikke lægges arbejdstageren
til last, at vedkomne ikke er indstillet på at give sit samtykke til at
udføre et sådant arbejde.
Stk. 5. For medarbejdere, der giver samtykke til at § 4, stk. 1 ikke
finder anvendelse, må den maksimale ugentlige arbejdstid i løbet
en syvdagsperiode ikke overstige 60 timer i gennemsnit,
medmindre andet er aftalt i en overenskomst, som indeholder en
adgang til at undlade af anvende lovens § 4 om maksimal
ugentlig arbejdstid.
Samtykket kan trækkes tilbage.
Der er tale om en viktimiseringsbeskyttelse.
Stk. 7. Referenceperioden for den maksimale ugentlige arbejdstid
er 4 måneder jf. art. 6 og kan fraviges af overenskomstens
parterne under overholdelse af almindelige principper for
beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og
sundhed, objektive og tekniske grunde samt af hensyn til
arbejdets tilrettelæggelse
ved kollektive overenskomster eller aftaler mellem
arbejdsmarkedets parter.
Stk. 8. Hvis der er indgået aftale om undtagelse fra stk. 1 om
maksimal ugentlig arbejdstid skal arbejdsgiveren føre ajourførte
registre over de lønmodtagere, der udfører et sådant arbejde.
Dette register skal stilles til rådighed for Arbejdstilsynet.
Arbejdsgiver skal opbevare de registrerede oplysninger og registre
over lønmodtagere, der udfører et sådant arbejde i 5 år efter udløbet
af den periode, der udgør grundlaget for beregningen af
lønmodtagerens ugentlige arbejdstid.
Side 4 af 5
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 256: Høring af lovforslag om ændring af lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet og lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter
2750431_0005.png
Arbejdstilsynet kan af sikkerheds og/eller sundhedsmæssige
årsager forbyde eller begrænse arbejdstagernes mulighed for at
overskride den maksimale ugentlige arbejdstid på 48 timer.
Udover overstående gennemføres Beskæftigelsesministeriets sekretariatets overvejelse (i afrapporteringen om arbejdstid til Implementeringsudvalget),
om, at arbejdstidsdirektivets artikel 17, stk. 1, gennemføres i dansk ret, så de medarbejdere, der er omfattet af arbejdstidsloven, og som samtidig falder
ind under arbejdstidsdirektivets artikel 17, stk. 1, litra a, og hvor det fremgår af ansættelseskontrakten, undtages fra de bestemmelser i dansk ret, der
gennemfører de i arbejdstidsdirektivets art. 17, stk. 1, nævnte artikler.
Parterne stiller sig til rådighed for at besvare alle de spørgsmål, som aftalen måtte give anledning til.
Side 5 af 5