Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del Bilag 254
Offentligt
Statsrevisorernes Sekretariat
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2023 - 5470
Ministersvar på Statsrevisorernes beretning nr. 22/2022 om
revisionen af statsregnskabet for 2022
13. september 2023
Statsrevisorerne har bedt om en redegørelse for de foranstaltninger og overvejelser,
som beretningen giver anledning til.
Jeg har med tilfredshed noteret mig, at Rigsrevisionen har vurderet, at Beskæftigel-
sesministeriets regnskab for 2022 i alle væsentlige henseender er rigtigt. Beretning
om revisionen af statsregnskabet for 2022 giver mig derudover anledning til at be-
mærke følgende vedr. Beskæftigelsesministeriets område.
Ad punkt 11.
Mangler i Beskæftigelsesministeriets kontrol med refusion til kommu-
nerne:
Rigsrevisionen beskriver, at Beskæftigelsesministeriet ikke fører tilstrækkelig kon-
trol med data i det kommunale it-system Ydelsesrefusion og har en mangelfuld op-
følgning, når der er indikationer på fejl. Det fremgår, at Rigsrevisionen ikke har
konstateret væsentlige fejl i statsregnskabet for 2022.
Rigsrevisionen beskriver videre, at kontrollen af refusioner til kommunerne pri-
mært er baseret på den enkelte sagsbehandlers kendskab til niveauer for de forskel-
lige overførsler og baseret på det datagrundlag, der er tilgængelig på kontroltids-
punktet. Ministeriet kontrollerer ikke efterfølgende, når data er mere fuldstændige.
Jeg vil gerne kvittere for den dialog, der har været mellem Rigsrevisionen og Be-
skæftigelsesministeriet i forbindelse med den gennemførte revision på området. Jeg
noterer mig, at Beskæftigelsesministeriet har oplyst, at ministeriet vil udføre flere
kontroller, styrke samarbejdet med KL og styrke dokumentationen af de månedlige
kontroller. Tiltag som ministeriet er i færd med at implementere, og som vil imøde-
komme Rigsrevisionens bemærkninger.
Afslutningsvist kan jeg bemærke, at ministeriet sender en kopi af dette brev til
Rigsrevisionen på
samt Beskæftigelsesudvalget.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen