Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del Bilag 253
Offentligt
Til Tilsynsrådet
Att.: Formand for Tilsynsrådet Henrik Bach Mortensen
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Svar på Tilsynsrådets breve
J.nr. 23/01666
Kære Henrik Bach Mortensen
Mange tak for jeres henvendelse.
Jeg har med stor interesse læst de opmærksomhedspunkter, I har på baggrund af
møderne i Tilsynsrådet i henholdsvis marts og juni 2023.
Det glæder mig, at I er tilfredse med statusrapporten for 2022. Statusrapporten gi-
ver et vigtigt indblik i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings tilsynsindsats
og Tilsynsrådets temadrøftelser og opmærksomhedspunkter.
Jeg noterer mig, at I udviser bekymring over, at samarbejdsaftalen mellem Styrel-
sen for Arbejdsmarked og Rekruttering og Toldstyrelsen vedr. Lufthavnstilsynet
udløb den 1. juli 2022, og at der endnu ikke er indgået en ny aftale.
Jeg deler jeres bekymring, da samarbejdsaftalen er vigtigt for at sikre et effektivt
lufthavnstilsyn. Jeg kan forstå, at Toldstyrelsen netop nu er i færd med at under-
søge hjemmelsgrundlaget, og såfremt Toldstyrelsen finder det nødvendigt, vil de
arbejde på at tilvejebringe en tydeligere hjemmel i toldloven, således at samar-
bejdsaftalen kan genetableres.
Jeg deler også jeres bekymring over resultaterne af Ankestyrelsens praksisundersø-
gelse af kommunernes brug af den skærpede rådighedssanktion. Det er bekym-
rende for borgernes retssikkerhed, at Ankestyrelsen ville være indstillet på at ændre
afgørelserne i alle de udvalgte sager vedr. aktivitetsparate borgere og i størstedelen
af afgørelserne vedr. jobparate borgere.
Praksisundersøgelsens resultater giver anledning til at se sanktionsreglerne efter i
sømmene. Jeg vil derfor - som jeg også har tilkendegivet på samråd M-P den 21.
juni 2023 om praksisundersøgelsen af den skærpede rådighedssanktion - indkalde
aftalepartierne bag sanktionsaftalen fra 2018 til en drøftelse af, hvordan vi kan for-
enkle reglerne.