Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del Bilag 251
Offentligt
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2023 - 4896
Orientering om nye forskningsresultater på arbejdsmiljøområ-
det om konsekvenser ved vold og mobning i arbejdet
11. september 2023
Kære medlemmer af beskæftigelsesudvalget
Til jeres orientering vedlægger jeg to videnskabelige artikler med ny forskning fra
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). Den første artikel under-
søger sammenhængen mellem mobning på arbejdspladsen og tab af arbejdsmar-
kedstilknytning blandt kvindelige medarbejdere i ældreplejen. Den anden artikel
undersøger sammenhængen mellem henholdsvis mobning og vold på arbejdsplad-
sen og risikoen for selvmord og selvmordsforsøg. Artiklerne bidrager til en øget
forståelse af konsekvenserne ved et dårligt psykisk arbejdsmiljø.
Sammenhængen mellem mobning og arbejdsmarkedstilknytning
Artiklen baserer sig på spørgeskemabesvarelser fra 8.731 kvindelige medarbejdere
i ældreplejen i Danmark, fx SOSU-assistenter, SOSU-hjælpere, sygeplejersker og
terapeuter i 2005.
Af artiklen fremgår det bl.a., at:
11,9 pct. rapporterer at have været udsat for mobning inden for 12 måneder.
Kvindelige medarbejdere i ældreplejen, der rapporterer, at de har været udsat
for mobning, har ca. 1,5 gange forøget risiko for tab af arbejdsmarkedstilknyt-
ning sammenlignet med øvrige kvindelige medarbejdere i ældreplejen. Tab af
arbejdsmarkedstilknytning dækker blandt andet over førtidspension og fleksjob.
•
Det er især kolleger, ledere og underordnede, der rapporteres at stå bag mobnin-
gen på arbejdspladsen. Det står i modsætning til andre negative handlinger i
sundhedssektoren som vold og seksuel chikane, der oftest udføres af patienter,
brugere og andre borgere.
•
•
I undersøgelsen er der taget højde for alder og uddannelse samt en række faktorer i
det psykosociale arbejdsmiljø som følelsesmæssige krav, rollekonflikter og ledel-
seskvalitet. Selvom der i analysen er justeret for de mest relevante forklaringsfakto-
rer, kan der være yderligere forklarende faktorer, som det ikke har været muligt at
tage højde for i undersøgelsen.
Sammenhæng mellem mobning og vold og risikoen for selvmord.
Artiklen bygger på en systematisk litteratursøgning i international forskningslittera-
tur, og består af analyser af upublicerede data fra Danmark, Sverige og Finland.
Af artiklen fremgår det bl.a., at: