BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 250: Høring af lovforslag om mulighed for dispensation til eksport af pensionstillæg, forenklet beregning af fleksløntilskud herunder i forhold til tabt arbejdsfortjeneste m.v., aftalefrihed i fleksjob-ordningen og ændring af mellemkommunal refusion for førtidspension og seniorpension (lovudkast)

Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del Bilag 250
Offentligt

UDKAST

Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)

BEU Alm.del - Bilag 250

Offentligt

Forslag

til

lov om ændring af lov om social pension og flere andre love (Mulighed for

dispensation til eksport af pensionstillæg, m.v., forenklet beregning af

fleksløntilskud herunder i forhold til hjælp til dækning af tabt arbejdsfor-

tjeneste m.v., aftalefrihed i fleksjobordningen og ændring af mellemkom-

munal refusion for førtidspension og seniorpension)

§1

I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 701 af 22.

maj 2022, som ændret senest ved § 10 i lov nr. 754 af 10. juni 2023, foreta-

ges følgende ændringer:

§ 122, stk. 4,

indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:

»Parterne kan aftale fravigelser fra den sammenlignelige overenskomst.«

§ 123, stk. 3,

indsættes som

3. pkt.:

»Arbejdsgiveren skal oplyse om den løn, der udbetales for ansættelse på

fuld tid på ordinære vilkår i den pågældende stilling, jf. 1. pkt. Kommunerne

kan på baggrund af arbejdsgiverens oplysninger beregne det beløb, der

fremgår af 1. pkt.«

§ 124, stk. 3,

indsættes efter 2. pkt. som nye punktummer:

»Hvis der udbetales løn og syge- eller barselsdagpenge eller ressourcefor-

løbsydelse, jf. 1. pkt., i samme måned, lægges det beregnede fradrag af løn-

nen, jf. § 123, stk. 2, og syge- eller barselsdagpenge eller ressourceforløbs-

ydelse sammen og fradrages i fleksløntilskuddet efter § 123, stk. 1. § 123,

stk. 3, finder tilsvarende anvendelse, når der udbetales syge- eller barsels-

dagpenge eller ressourceforløbsydelse og fleksløntilskud.«

§ 139, stk. 1,

indsættes efter 3. pkt. som nye punktummer:

»Beskæftigelsesministeren fastsætter endvidere regler om, hvordan andre

indtægter, herunder ledighedsydelse under ferie, skal indgå i beregningen af

fleksløntilskuddet. Beskæftigelsesministeren fastsætter endvidere regler

om, hvilke indtægter, der skal indgå i fastsættelsen af det beløb, der fremgår

af § 123, stk. 3, 1. pkt. samt hvordan kommunen kan beregne beløbet, jf. §

123, stk. 3, 3. pkt.«

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 250: Høring af lovforslag om mulighed for dispensation til eksport af pensionstillæg, forenklet beregning af fleksløntilskud herunder i forhold til tabt arbejdsfortjeneste m.v., aftalefrihed i fleksjob-ordningen og ændring af mellemkommunal refusion for førtidspension og seniorpension (lovudkast)

UDKAST

§2

I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 527 af 25. april 2022,

som ændret senest ved § 12 i lov nr. 754 af 13. juni 2023, foretages føl-

gende ændringer:

§ 3, stk. 5,

indsættes som

3. pkt.:

»Når særlige omstændigheder taler for det, kan Udbetaling Danmark ef-

ter ansøgning tillade, at retten til folkepensionens og førtidspensionens

pensionstillæg bevares for personer, der tager bopæl i et EU-/EØS-land,

Schweiz eller Storbritannien.«

§3

I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspen-

sion m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 528 af 25. april 2022, som ændret se-

nest ved § 11 i lov nr. 754 af 13. juni 2023, foretages følgende ændringer:

§ 3, stk. 4,

indsættes som

2. pkt.:

»Når særlige omstændigheder taler for det, kan Udbetaling Danmark ef-

ter ansøgning tillade, at retten til pensionstillæg bevares for personer, der

tager bopæl i et EU-/EØS-land, Schweiz eller Storbritannien.«

§4

I lov om retssikkerhed og administration af det sociale område, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 1109 af 24. august 2023, som ændret ved § 2 i lov nr. 482

af 12. maj 2023, § 2 i lov nr. 753 af 13. juni 2023 og senest ved § 1 i lov nr.

764 af 13. juni 2023, foretages følgende ændringer:

§ 9 c, stk. 8, 3. pkt.,

ophæves, og i stedet indsættes:

»1. og 2. pkt. finder ikke anvendelse, så længe en pensionist er omfattet

af bestemmelserne i stk. 2-6, uanset om pensionisten opholder sig i en eller

flere på hinanden efterfølgende handlekommuner. Når opholdet eller ophol-

dene efter stk. 2-6 varer mere end seks år fra det tidspunkt, pensionisten er

fraflyttet kommunen, som har tilkendt pensionen, bortfalder retten til mel-

lemkommunal refusion efter 1 og 2. pkt.«

UDKAST

§5

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2024.

Stk. 2.

Ansøgning om pensionstillæg efter denne lov kan tidligst indgives

til Udbetaling Danmark fra og med den [1. januar 2024]. Pensionstillæg ef-

ter denne lov kan tidligst udbetales med virkning fra og med den [1. januar

2024] til personer, der efter ansøgning får tillagt retten hertil. Indgives an-

søgning herom til Udbetaling Danmark senest den [30. juni 2024], vil pen-

sionstillægget kunne udbetales med tilbagevirkende kraft til den [1. januar

2024], hvis personen i øvrigt opfylder betingelserne herfor. Indgives ansøg-

ning herom den [1. juli 2024] eller senere, vil pensionstillæg kunne udbeta-

les med virkning fra den 1. i måneden efter, at Udbetaling Danmark træffer

afgørelse i sagen, hvis personen i øvrigt opfylder betingelserne herfor.

Stk. 3.

Stk. 2 omfatter ligeledes personer, der på tidspunktet for lovens

ikrafttrædelse modtager folkepension eller førtidspension og har bopæl i et

EU-/EØS-land, Schweiz eller Storbritannien.

Stk. 4.

§ 9 c, stk. 8, 3. og 4. pkt., som affattet ved denne lovs § 4, nr. 1,

gælder for førtidspension og seniorpension tilkendt fra og med den 1. fe-

bruar 2015 og for førtidspension tilkendt før den 1. februar 2015, jf. § 30,

stk. 5, i lov nr. 994 af 30. august 2015 om kommunernes finansiering af

visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og

arbejdsløshedskasserne.

Stk. 5.

En handlekommunes udgifter til førtidspension og seniorpension,

herunder førtidspension, som er tilkendt før den 1. februar 2015, jf. § 30,

stk. 5, i lov nr. 994 af 30. august 2015 om kommunernes finansiering af

visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og

arbejdsløshedskasserne, for de seneste 3 år forud for lovens ikrafttræden er

omfattet af § 9 c, stk. 8, 3. pkt., som affattet ved denne lovs § 3, nr. 1, jf. dog

stk. 4.

Stk. 6.

I en sag, hvor der er sket udskydelse af mellemkommunal refusion

efter § 9 c, stk. 8, 1. eller 2. pkt. eller udskydelse af mellemkommunal refu-

sion for førtidspension tilkendt før den 1. februar 2015, jf. § 30, stk. 5, i lov

nr. 994 af 30. august 2015 om kommunernes finansiering af visse offentlige

ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløsheds-

kasserne, og hvor der efter en af disse bestemmelser er eller har været ret til

mellemkommunal refusion, bevares handlekommunens ret til refusion efter

[den gældende] § 9 c, stk. 8, 1. eller 2. pkt. dog for så vidt angår perioden

frem til og med den 31. december 2023.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

2.1.

2.1.1.

2.1.2.

2.2.

2.2.1.

2.2.2.

2.3.

2.3.1.

2.3.2.

2.4.

2.4.1.

2.4.1.1.

2.4.1.2.

2.4.2.

2.4.2.1

2.4.2.2.

2.5.

2.5.1.

2.5.1.1.

2.5.1.2.

Indledning

Lovforslagets hovedpunkter

Løn og arbejdsvilkår i fleksjob på områder, der ikke er dækket

af overenskomst

Gældende ret

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Forenklet beregning af fleksløntilskud under sygdom, barsel og

jobafklaringsforløb

Gældende ret

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Beregning af lønloft i et fleksjob

Gældende ret

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Beregning af fleksløntilskud om hjælp til dækning af tabt ar-

bejdsfortjeneste og ferie med ledighedsydelse

Gældende ret

Beregning af fleksløntilskud for hjælp til dækning af tabt ar-

bejdsfortjeneste m.v.

Beregning af fleksløntilskud ved ferie med ledighedsydelse

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Beregning af fleksløntilskud for hjælp til dækning af tabt ar-

bejdsfortjeneste m.v.

Beregning af fleksløntilskud ved ferie med ledighedsydelse

Mulighed for i særlige tilfælde at bevare pensionstillæg ved bo-

pæl i EU-/EØS-land, Schweiz eller Storbritannien

Gældende ret

Gældende regler for førtidspension og folkepension

Grundlæggende betingelser for åbning af ret til og eksport af

pension

UDKAST

2.5.1.3. Forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale

sikringsordninger

2.5.1.4. Reglerne om social sikring i Handels- og Samarbejdsaftalen

mellem EU og Storbritannien

2.5.2.

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

2.6.

Ændring af reglerne om mellemkommunal refusion, når en pen-

sionist har haft ophold i to eller flere handlekommuner efter §

9 c, stk. 2-6 i forbindelse med tilkendelse af førtidspension

2.6.1.

Gældende ret

2.6.2.

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

2.7.

Forholdet til databeskyttelses forordningen

2.7.1.

Gældende ret

2.7.2.

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser

for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10.

Sammenfattende skema

1. Indledning

Lovforslaget indeholder en ændring af reglerne om fastsættelse af løn og

øvrige arbejdsvilkår i fleksjob på områder, der ikke er dækket af overens-

komst, således at det af reglerne kommer til at fremgå eksplicit, at der er

aftalefrihed for parterne. Den foreslåede lovændring sikrer således, at par-

terne på områder, hvor der findes en relevant sammenlignelig overens-

komst, der skal tages udgangspunkt i, kan aftale fravigelser herfra.

Lovforslaget indeholder videre ændringer i reglerne om beregning af fleks-

løntilskud, således at beregningen bliver enklere for kommunerne at admi-

nistrere og enklere at forstå for borgerne. Samtidig indsættes der regler, så

hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste m.v. efter lovbekendtgørelse nr.

UDKAST

1089 af 16. august 2023 af lov om social service (serviceloven) kan udbeta-

les samtidigt med fleksløntilskud. Fra den 1. januar 2024 overgår hjælp til

dækning af tabt arbejdsfortjeneste til § 87 i barnets lov, jf. lov nr. 721 af 13.

juni 2023.

Social pension er en offentlig forsørgelsesydelse, der sikrer pensionister en

minimumslevestandard. Retten til pension er som hovedregel betinget af, at

modtageren har dansk indfødsret, har fast bopæl i Danmark samt har haft

mindst tre års fast bopæl i riget mellem det fyldte 15. år og til det tidspunkt,

hvor pensionen ydes. Betingelserne om indfødsret, bopæl og optjening er

dog fraveget, hvor EU-forordningerne har forrang i forhold til de nationale

regler.

Formålet med dette lovforslag er at tydeliggøre og præcisere reglerne om

retten til at modtage dansk social pension efter EU-retten. Det vil sige i de

tilfælde, hvor en person har optjent ret til dansk pension, og herefter vælger

at flytte til et andet EU-/EØS-land, Schweiz eller Storbritannien.

Det er en grundlæggende betingelse for at kunne modtage social pension, at

personen har fast bopæl i Danmark. Dog kan personer med dansk indfødsret,

som tager bopæl i udlandet efter at have fået tillagt pension, bevare retten til

pension, hvis de efter det fyldte 15. år har haft fast bopæl i Danmark i mindst

10 år eller i mindst 1/4 af tiden fra det fyldte 15. år til det tidspunkt, hvorfra

pensionen ydes. Førtids- og folkepensionens pensionstillæg kan ikke med-

tages til udlandet.

Disse regler skal dog fortolkes i lyset af EU-retten. Det betyder bl.a., at per-

soner, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF)

nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordnin-

ger (herefter forordning 883/04), kan tælle bopælsperioder i andre EU-

/EØS-lande med i forhold til åbning af retten til pension. Det indebærer

også, at pension, herunder førtidspensionens tillæg, som udgangspunkt kan

medtages ved bopæl i andre EU-/EØS-lande, Schweiz eller Storbritannien.

For Storbritannien gælder der dog visse modifikationer, hvad angår ret til

eksport af førtidspension, som det nærmere uddybes nedenfor under gæl-

dende ret.

Det danske pensionssystem er bygget på et optjeningsprincip, hvorefter ret-

ten til pension blandt andet er knyttet op på antal år med bopæl i Danmark.

Dermed adskiller det danske pensionssystem sig fra andre europæiske, da

det danske pensionssystem ikke er afhængigt af indbetalte skattepligtige bi-

drag eller tilknytning til arbejdsmarkedet.

UDKAST

Forordning 883/04 koordinerer de sociale sikringsordninger i EU-/EØS-lan-

dene, herunder social pension. Hvor forordningen tidligere kun omfattede

arbejdstagere blev forordningen i 2010 udvidet til også at omfatte ikke-er-

hvervsaktive personer. Som følge af det særlige danske pensionssystem,

hvor optjening af ret til pension som beskrevet ovenfor er baseret på bopæl

frem for tilknytning til arbejdsmarkedet, fik Danmark en særlig undtagelse

der medfører, at ikke-erhvervsaktive personer alene kan eksportere dansk

pension – det vil sige at få udbetalt dansk social pension ved fast bopæl uden

for Danmark – i det omfang, som nationale regler tillader eksport af pension

til udlandet. Efter de danske pensionsregler kan man ikke eksportere folke-

pensionens pensionstillæg eller førtids- og seniorpensionstillægget. Undta-

gelsen betyder, at personer, der aldrig har været erhvervsaktive, ikke kan

tage deres pensionstillæg med til et andet EU-/EØS-land, medmindre de er

familiemedlem til en person, der er eller har været erhvervsaktiv. Konse-

kvensen heraf medfører en udfordring for eksempelvis personer med handi-

cap, der har modtaget førtidspension fra det fyldte 18. år og derfor aldrig har

haft status som arbejdstager, og som ønsker at flytte til et andet EU-/EØS-

land.

Lovforslaget indeholder endvidere en ændring af reglerne i lov om retssik-

kerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven) om

mellemkommunal refusion i forbindelse med udgifterne til førtidspension

og seniorpension i de tilfælde, hvor den oprindelige handlekommune eller

anden offentlig myndighed har medvirket til, at personen har fået ophold på

en institution m.v. i en anden kommune, jf. § 9 c, stk. 2, eller personen er

flyttet i en bolig m.v., som er nævnt i § 9 c, stk. 3-6, i retssikkerhedsloven.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Løn og arbejdsvilkår i fleksjob på områder, der ikke er dækket af

overenskomst

2.1.1. Gældende ret

Efter § 122, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendt-

gørelse nr. 701 af 22. juni 2022, betaler arbejdsgiveren løn til den ansatte i

fleksjob for det arbejde, der bliver udført. Lønnen suppleres med et fleks-

løntilskud, der reguleres på baggrund af lønindtægten og udbetales af kom-

munen til den ansatte.

Efter lovens § 122, stk. 2, skal jobcenteret i forbindelse med etableringen af

et fleksjob hurtigst muligt komme med en vurdering af arbejdsevnen i fleks-

jobbet, herunder hvor mange timer personen kan arbejde i fleksjobbet, og af

arbejdsintensiteten. Vurderingen danner grundlag for aftalen om fleksjob

mellem den ansatte og arbejdsgiveren.

UDKAST

Jobcenteret skal endvidere foretage en ny vurdering af arbejdsevnen i fleks-

jobbet, hvis arbejdsgiveren og den ansatte er enige om ændringen og i fæl-

lesskab anmoder herom.

Efter lovens § 122, stk. 3, fastsættes løn og øvrige arbejdsvilkår på overens-

komstdækkede områder efter de kollektive overenskomster, herunder soci-

ale kapitler, lokalaftaler m.v. samt bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår

for ansættelse og fastholdelse af personer i fleksjob. Indeholder overens-

komsterne m.v. ikke sådanne bestemmelser, eller kan disse ikke finde an-

vendelse til brug for fastsættelse af løn, indgås aftale om løn mellem den

ansatte og arbejdsgiveren, således at bestemmelser i overenskomsten om løn

og arbejdstid kan fraviges, i det omfang det er nødvendigt for at fastsætte en

løn, der er i overensstemmelse med den ansattes arbejdsevne i fleksjobbet.

Efter lovens § 122, stk. 4, fastsættes løn og øvrige arbejdsvilkår på områder,

der ikke er dækket af overenskomst, efter aftale mellem den ansatte og ar-

bejdsgiveren. På områder, hvor der findes en relevant sammenlignelig over-

enskomst, skal parterne tage udgangspunkt i overenskomsten på det sam-

menlignelige område.

Det bemærkes, at der på langt de fleste arbejdsområder findes overenskom-

ster, hvorfor det oftest vil være tilfældet, at der findes en relevant sammen-

lignelig overenskomst, som parterne skal tage udgangspunkt i ved aftalen

om løn og øvrige arbejdsvilkår.

Ifølge bemærkningerne til lovens § 122, stk. 4, jf. Folketingstidende 2018-

19, tillæg A, L 209 som fremsat, side 315, forudsættes det, at i de tilfælde,

hvor der tages udgangspunkt i en relevant sammenlignelig overenskomst,

skal parterne ikke nødvendigvis følge alle områder i overenskomsten, men

har mulighed for at aftale afvigelser herfra.

Vestre Landsret har i en dom afsagt den 23. marts 2023 i sag BS-

15264/2021-VLR fortolket bestemmelsen således, at aftalefriheden, der til-

kommer den fleksjobansatte og arbejdsgiveren i forhold til den sammenlig-

nelige overenskomst, er begrænset til fravigelser, der har til formål at sikre,

at aflønningen i fleksjobbet afspejler den ansattes arbejdsevne og er nød-

vendige herfor. Det er endvidere en forudsætning, at fravigelser er aftalt

konkret.

Landsrettens fortolkning medfører, at parterne kun kan aftale fravigelser fra

den relevante sammenlignelige overenskomst, hvis fravigelserne kan be-

grundes med den fleksjobansattes nedsatte arbejdsevne. Det betyder f.eks.,

at parterne ikke kan aftale at fravige overenskomstens bestemmelser om

UDKAST

pension, hvis de ønsker, at det ikke skal indgå som et ansættelsesvilkår, fordi

de øvrige ansatte i virksomheden på samme arbejdsområde ikke er omfattet

af en pensionsordning.

Arbejdsretten har i en dom afsagt den 20. april 2023 i sag 2022-240 vurde-

ret, at pligten til at tage udgangspunkt i en sammenlignelig overenskomst

må forstås sådan, at arbejdstageren skal gøres bekendt med, hvilken over-

enskomst der er den sammenlignelige, således at arbejdstageren kan tage

stilling til, om vedkommende er indforstået med at fravige overenskomsten,

herunder eventuelt på baggrund af rådgivning fra den overenskomstbærende

faglige organisation om de rettigheder, der følger af overenskomsten. Ar-

bejdsgiver og arbejdstager kan herefter konkret aftale fravigelser af over-

enskomsten. Arbejdsretten har ikke taget stilling til, i hvilket omfang der

kan aftales fravigelser.

Arbejdsretten fandt, at bestemmelsen bl.a. må have til formål at sikre ar-

bejdstagerens rettigheder, og at konsekvensen af ikke at opfylde pligten til

at tage udgangspunkt i en relevant sammenlignelig overenskomst må være,

at arbejdstageren har mindst de rettigheder, som følger af overenskomsten.

Det vil sige, at i de tilfælde hvor der foreligger en relevant sammenlignelig

overenskomst, og arbejdsgiveren enten undlader at tage udgangspunkt i

denne ved ansættelsen, eller ikke konkret aftaler eventuelle fravigelser her-

fra, vil den fleksjobansatte være berettiget til mindst de rettigheder, som føl-

ger af den sammenlignelige overenskomst.

2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Reglerne om fastsættelse af løn og arbejdsvilkår i fleksjob på virksomheder,

som ikke er dækket af en overenskomst på området, har medført forskellige

fortolkninger af aftalefrihedens omfang. Herunder har der været tvivl om,

hvad det indebærer, at parterne skal tage udgangspunkt i en relevant sam-

menlignelig overenskomst, og hertil i hvilket omfang der kan aftales fravi-

gelser herfra.

Vestre Landsret har i en dom afsagt den 23. marts 2023 i sag BS-

15264/2021-VLR fortolket bestemmelsen i lovens § 122, stk. 4, således, at

aftalefriheden, der tilkommer den fleksjobansatte og arbejdsgiveren i for-

hold til den sammenlignelige overenskomst, er begrænset til fravigelser, der

har til formål at sikre, at aflønningen i fleksjobbet afspejler den ansattes ar-

bejdsevne og er nødvendige herfor.

UDKAST

Det er ministeriets vurdering, at parternes aftalefrihed i forhold til den sam-

menlignelige overenskomst med Vestre Landsrets dom er blevet væsentligt

indskrænket i forhold til den oprindelige intention med bestemmelsen ved

reformen af førtidspension og fleksjob i 2013, hvor man ændrede fleksjob-

ordningen.

Landsrettens fortolkning af bestemmelsen indskrænker således muligheden

for at aftale fravigelser fra en sammenlignelig overenskomst på områder,

der ikke er dækket af overenskomst, til at gælde efter samme præmis, som

gælder ved fastsættelse af løn og arbejdstid på områder, der er dækket af en

overenskomst.

Ved reformen af fleksjob og førtidspension i 2013 blev tilskuddet i fleks-

jobordningen lagt om, således at arbejdsgiveren ikke skal betale løn for fuld

tid, men skal betale løn for det arbejde, der bliver udført, ligesom personer

i fleksjob skal have løn for den arbejdsindsats, de reelt yder. Den fleksjob-

ansatte kompenseres for den nedsatte arbejdsevne ved et fleksløntilskud fra

kommunen, der reguleres på baggrund af lønindtægten.

Da det er hensigten med fleksjobordningen fra 2013, at den også skal kunne

rumme de særlige tilfælde, hvor en betydelig funktionsnedsættelse gør, at

personerne ikke kan arbejde med fuld intensitet i de timer, hvor de arbejder,

tog man med reformen højde for, at reglerne om lønfastsættelse afspejler

dette, idet der ellers vil være risiko for, at der ikke kan etableres fleksjob i

disse tilfælde.

Det blev således muligt på overenskomstdækkede områder efter aftale mel-

lem lønmodtager og arbejdsgiver at fravige overenskomstens bestemmelser

om løn og arbejdstid i de situationer, hvor overenskomsten ikke regulerer

eller ikke er egnet til at regulere løn og arbejdstid for personer i fleksjob

efter reformen. Overenskomstens bestemmelser om løn og arbejdstid kan

dog alene fraviges, i det omfang det er nødvendigt for at fastsætte en løn,

der er i overensstemmelse med den ansattes arbejdsevne i fleksjobbet.

Da løn og øvrige arbejdsvilkår på områder, der ikke er dækket af overens-

komst, baseres på en aftale mellem arbejdsgiveren og den fleksjobansatte

med udgangspunkt i en eventuel relevant sammenlignelig overenskomst på

området, blev der ikke fastsat nærmere regler om fravigelser på disse områ-

der.

Det var således ikke intentionen med bestemmelsen, at parterne nødvendig-

vis skulle følge alle områder i den sammenlignelige overenskomst. Parterne

UDKAST

skulle således have mulighed for at aftale fravigelser fra overenskomsten.

Sådanne fravigelser kunne også gælde andre vilkår end løn og arbejdstid.

Det var dermed ikke intentionen med loven, at fravigelser fra den sammen-

lignelige overenskomst på området alene skulle have til formål at afspejle

den ansattes nedsatte arbejdsevne, ligesom det ikke var intentionen, at par-

terne ikke skulle kunne aftale fravigelser af andre vilkår end løn og arbejds-

tid.

Med retstilstanden som følge af ovennævnte dom fra Vestre Landsret er ar-

bejdsgivere i stort omfang forpligtede til at give fleksjobansatte på områder,

der ikke er dækket af overenskomst, de løn og arbejdsvilkår, som følger af

den relevante sammenlignelige overenskomst på området.

Det vurderes, at landsretsdommen potentielt kan medføre, at der bliver op-

rettet færre fleksjob på virksomheder, som ikke er dækket af overenskomst,

da fleksjobansatte i mange tilfælde vil skulle have særlige arbejdsvilkår,

som adskiller sig fra de arbejdsvilkår, som gælder for de øvrige ansatte på

samme virksomhed og arbejdsområde. Dette vil endvidere kunne indebære

en administrativ byrde for arbejdsgiveren.

På den baggrund foreslås det at ændre loven således at det sikres, at den

fleksjobansatte og arbejdsgiveren har frihed til at aftale fravigelser fra den

relevante sammenlignelige overenskomst på området.

Det foreslås således, at der indsættes regler om, at parterne vil kunne aftale

fravigelser fra den sammenlignelige overenskomst.

Forslaget betyder, at det vil fremgå direkte, at parterne vil kunne aftale fra-

vigelser fra overenskomsten på det sammenlignelige område. Der vil derfor

gælde forskellige regler, når der vil blive aftalt fravigelser henholdsvis på

områder, der er dækket af en overenskomst, og på områder, der ikke er dæk-

ket af en overenskomst.

Med den foreslåede ændring vil arbejdsgiveren og den fleksjobansatte sta-

dig skulle tage udgangspunkt i overenskomsten på det sammenlignelige om-

råde på områder, hvor der findes en relevant sammenlignelig overenskomst.

Retstilstanden jf. Arbejdsrettens dom i sag 2022-240, vedrørende fortolk-

ningen af pligten til at tage udgangspunkt i en sammenlignelig overens-

komst, vil derfor blive bevaret med den foreslåede ændring.

Med den foreslåede ændring vil parterne kunne aftale at fravige enkelte be-

stemmelser i overenskomsten på det sammenlignelige område, dele heraf

UDKAST

eller hele overenskomsten. Eventuelle fravigelser fra overenskomsten vil

skulle aftales konkret.

Aftale om fravigelser fra den sammenlignelige overenskomst vil med den

foreslåede ændring ikke kræve en særlig begrundelse i personens nedsatte

arbejdsevne. Fravigelser fra overenskomsten behøver således ikke at have

til formål at sikre, at aflønningen i fleksjobbet afspejler den ansattes nedsatte

arbejdsevne.

Parterne vil med den foreslåede ændring konkret kunne aftale, at den sam-

menlignelige overenskomsts bestemmelser om f.eks. pension vil kunne fra-

viges i ansættelsesforholdet, uden at dette skal kunne begrundes i den ned-

satte arbejdsevne. Parterne vil med den foreslåede ændring således også

kunne aftale fravigelser af andre vilkår end løn og arbejdstid.

Forslaget medfører, at fleksjobansatte, på et område der ikke er dækket af

overenskomst, ikke nødvendigvis vil skulle stilles anderledes end øvrige or-

dinært ansatte i samme virksomhed som følge af vilkårene efter den sam-

menlignelige overenskomst på området.

Med forslaget vil aftalefriheden for arbejdsgiveren og den fleksjobansatte i

højere grad afspejle den aftalefrihed, der generelt finder anvendelse på det

danske arbejdsmarked på virksomheder, som ikke har indgået overens-

komst.

Den fleksjobansatte vil dog stadig have en særlig rettighed ved, at der i for-

bindelse med aftale med arbejdsgiveren om løn og øvrige arbejdsvilkår skal

tages udgangspunkt i en relevant sammenlignelig overenskomst, såfremt der

foreligger en sådan.

Arbejdsgiveren vil som hidtil skulle iagttage øvrig lovgivning på området. I

den forbindelse henledes opmærksomheden på forskelsbehandlingsloven,

der forpligter arbejdsgivere til at yde lige løn for samme arbejde eller for

arbejde, der tillægges samme værdi. Den foreslåede ændring vil derfor ikke

medføre, at personer, som skal ansættes i fleksjob i virksomheder uden over-

enskomst på området, vil kunne ansættes på ringere vilkår end de øvrige

ansatte i virksomheden på samme arbejdsområde.

Arbejdsgiveren vil fortsat kun skulle betale løn for det arbejde, der bliver

udført. Aflønningen i fleksjobbet vil derfor fortsat kunne afspejle den ansat-

tes nedsatte arbejdsevne, herunder en nedsat arbejdsintensitet. Det betyder,

at hvis det bliver vurderet, at den fleksjobansatte arbejder med en nedsat

intensitet i fleksjobbet, kan den fleksjobansatte få enten en reduceret løn for

UDKAST

de timer, den pågældende arbejder, eller fuld løn for færre timer, end den

pågældende arbejder; i begge tilfælde svarende til den nedsatte arbejdsin-

tensitet.

2.2. Forenklet beregning af fleksløntilskud under sygdom, barsel og

jobafklaringsforløb

2.2.1. Gældende ret

De gældende regler om beregning af fleksløntilskud er reguleret i § 123 i

lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 701 af 22.

maj 2022 med senere ændringer. Efter lovens § 123, stk. 1, beregnes fleks-

løntilskuddet med udgangspunkt i et beløb, der svarer til 98 pct. af dagpen-

genes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lov-

bekendtgørelse nr. 503 af 11. maj 2023. Beløbet udgør i 2023 19.333 kr.

Fleksløntilskuddet udbetales månedsvis bagud.

Fleksløntilskuddet nedsættes med 30 pct. dels af lønindtægten, inklusiv pen-

sionsbidrag, i fleksjobbet, dels af anden lønindtægt, indtil den samlede løn-

indtægt pr. måned udgør 15.817 kr. (2023-niveau), jf. den gældende § 123,

stk. 2, 1. pkt. Herefter nedsættes fleksløntilskuddet med 55 pct. af den løn-

indtægt, der overstiger 15.817 kr. (2023-niveau) pr. måned før skat, jf. §

123, stk. 2, 2. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

Når fleksløntilskuddet beregnes, sker det med udgangspunkt i den forudgå-

ende måneds lønindtægt, således at juni måneds lønindtægt indgår i bereg-

ningen for juli måneds fleksløntilskud. Årsagen til dette er, at oplysningerne

til brug for beregning af fleksløntilskuddet sker på baggrund af oplysninger

fra indkomstregisteret.

Fleksløntilskuddet og løn fra arbejdsgiveren kan tilsammen højst udgøre et

beløb, der svarer til den løn, der bliver udbetalt for ansættelse på fuld tid på

ordinære vilkår i den pågældende stilling, jf. den gældende § 123, stk. 3.

De gældende regler om fleksløntilskud under sygdom og barsel m.v. frem-

går af lovens § 124, stk. 2 og 3. Efter den gældende § 124, stk. 2, i loven er

personer, der modtager løn under sygdom, barsel eller sorgorlov, berettiget

til fleksløntilskud i sygdoms-, barsels- eller sorgorlovsperioden. Fradrags-

reglerne for beregning af fleksløntilskuddet, jf. lovens § 123, stk. 2, finder

tilsvarende anvendelse i dette tilfælde. Det vil sige, at fleksløntilskuddet

nedsættes med 30 pct. af lønindtægten, indtil indtægten inkl. arbejdsgive-

rens og den ansattes pensionsbidrag pr. måned før skat udgør 15.817 kr.

UDKAST

(2023-niveau). For den lønindtægt, der ligger over 15.817 kr. pr. måned før

skat, nedsættes fleksløntilskuddet med 55 pct.

Personer, der ikke er berettiget til løn under sygdom, barsel eller sorgorlov

i fleksjobbet, modtager syge- eller barselsdagpenge eller ressourceforløbs-

ydelse.

Sygedagpenge bliver udbetalt for det antal timer, som personen op til syg-

domsperioden er ansat til og beregnes efter regler fastsat i medfør af den

gældende § 49 i lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 1263 af 2.

september 2022. Barselsdagpenge udbetales for det antal timer, som perso-

nen op til barsels- eller sorgorlovsperioden er ansat til. Beløbet er beregnet

efter reglerne fastsat på baggrund af den gældende § 34 i lov om ret til orlov

og dagpenge ved barsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 1391 af 30. september

2022. Ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb udbetales med et

månedligt beløb, der afhænger af, om den pågældende er forsørger eller ej,

samt om den pågældende er under 25 år og bor hjemme hos en eller begge

forældre, jf. § 69 j i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 1031

af 22. juni 2023.

Syge- eller barselsdagpengene eller ressourceforløbsydelse suppleres med

fleksløntilskud, således at syge- eller barselsdagpenge eller ressourcefor-

løbsydelse og fleksløntilskud tilsammen svarer til 98 pct. af dagpengenes

højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Når arbejdsgi-

veren ikke udbetaler løn under sygdom eller barsel, sker der således fuldt

fradrag for de udbetalte syge- eller barselsdagpenge eller ressourceforløbs-

ydelse under jobafklaringsforløb i fleksløntilskuddet.

Når der i en måned udbetales syge- eller barselsdagpenge eller ressource-

forløbsydelse suppleret med fleksløntilskud, og i samme måned udbetales

løn og fleksløntilskud, opdeles måneden i to perioder, hvor fleksløntilskud-

det beregnes.

Nedsættelsen af fleksløntilskuddet i forhold til perioden med løn sker i for-

hold til månedens samlede antal arbejdsdage og ikke kun for dagene med

udbetalt løn. Fleksløntilskuddet beregnes først med fradrag af den fulde må-

nedlige lønindtægt, da det er lønindtægten for den forudgående måned, der

anvendes ved beregningen af fleksløntilskuddet, og nedsættes derefter for-

holdsmæssigt svarende til det antal dage, som der udbetales løn for. Bereg-

ningen af fleksløntilskuddet under sygdom eller barsel sker ved, at syge-

eller barselsdagpenge eller ressourceforløbsydelsen fradrages fuldt ud i

UDKAST

fleksløntilskuddet og beregnes derfter forholdsmæssigt for det antal dage,

hvor den pågældende er syg.

Beregningen af fleksløntilskuddet på denne måde, som angivet ovenfor,

medfører, at en fleksjobansat under sygdom eller barsel i nogle tilfælde

modtager en højere samlet indtægt, end andre personer ansat i fleksjob.

2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

De gældende regler om beregning af fleksløntilskud er komplicerede og der

er derfor behov for at ændre reglerne dels for at sikre borgerne retssikkerhed,

dels for at gøre kommunernes beregning af fleksløntilskud administrativt

enklere. En opgørelse, der vedrører perioden fra 1. januar 2020 til 31. okto-

ber 2020, viser bl.a., at Ankestyrelsen har omgjort eller hjemvist 50 pct. af

de indkomne klagesager vedrører beregning af fleksløntilskud.

Videre viser en fokusrevision fra 2021, at reglerne om blandt andet fleks-

løntilskud er et af de områder i lovgivningen på fleksjobområdet, som kom-

munerne finder vanskeligst at administrere. Kommunerne har bl.a. udfor-

dringer med at beregne fleksløntilskuddet til borgen korrekt, når borgeren

holder ferie, er syg eller på barsel.

Den gældende beregningsmetode, hvorefter beregning for fleksløntilskud-

det opdeles i to perioder resulterer i, at perioder med sygdom eller barsel

medfører en højere samlet indtægt for en person ansat i fleksjob.

Det foreslås derfor, at udbetalte syge- eller barselsdagpenge eller ressource-

forløbsydelse vil skulle medføre fuldt fradrag i fleksløntilskuddet. Hvis der

vil blive udbetalt løn og syge- eller barselsdagpenge eller ressourceforløbs-

ydelse, i samme måned, vil det beregnede fradrag af lønnen, jf. § 123, stk.

2, i loven, og syge- eller barselsdagpenge eller ressourceforløbsydelse skulle

lægges sammen, og fradrages i fleksløntilskuddet. Den foreslåede ændring

vil medføre en forenkling af beregningen af fleksløntilskuddet i måneder,

hvor der både udbetales løn og syge- eller barselsdagpenge eller ressource-

forløbsydelse.

Det foreslås endvidere, at fleksløntilskud og syge- eller barselsdagspenge

eller ressourceforløbsydelse tilsammen højst vil kunne udgøre et beløb, der

svarer til den løn, der udbetales for ansættelse på fuld tid på ordinære vilkår

i den pågældende stilling. Det vil betyde, at en fleksjobansat ikke vil kunne

UDKAST

få mere udbetalt i samlet indtægt i måneder med sygdom, barsel eller res-

sourceforløbsydelse.

2.3. Beregning af lønloft i et fleksjob

2.3.1. Gældende ret

Efter § 123, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan fleksløntil-

skuddet og lønnen m.v. i et fleksjob tilsammen maksimalt udgøre niveauet

for lønnen ved ansættelse på fuld tid på ordinære vilkår i den pågældende

stilling. Derved vil personer på sammenlignelige ansættelsesvilkår ikke

kunne opleve en indkomstfremgang ved overgang fra ordinær beskæftigelse

til fleksjob samtidig med, at ordinært ansatte medarbejdere ikke vil opleve,

at en ansat i fleksjob samlet set vil have en højere indtægt pr. måned end en

ordinært ansat.

Det er arbejdsgiveren, som skal oplyse, hvad den ansatte i fleksjobbet ville

være berettiget til i løn, hvis den pågældende var ansat på fuld tid på ordi-

nære vilkår i den pågældende stilling, jf. bekendtgørelse nr. 250 af 24. fe-

bruar 2022 om beregning af og fradrag i fleksløntilskud. Arbejdsgiverens

oplysning om, hvad lønnen på fuld tid på ordinære vilkår er, udgør loftet

for, hvad fleksløntilskud og løn tilsammen højst kan udgøre (lønloftet).

Med løn på fuld tid forstås lønnen den fleksjobansatte ville få, hvis den

fleksjobansatte var ansat på fuld tid på ordinære vilkår i den pågældende

stilling. Der ses således på lønnen på fuld tid på det pågældende arbejdsom-

råde, dvs., uden arbejdstidsnedsættelse og uden evt. reduktion af timelønnen

på baggrund af den nedsatte arbejdsevne. Hvis der ydes tillæg i form af kva-

lifikationstillæg, genetillæg, aften/nattillæg, weekendtillæg m.v., skal ar-

bejdsgiveren oplyse den gennemsnitlige månedsløn for en medarbejder, der

er ansat på ordinære vilkår i samme stilling.

Hvis den fleksjobansatte er ansat i et job, som arbejdsgiveren ikke normalt

udbyder som fuldtidsarbejde, men som er oprettet med henblik på, at den

fleksjobansatte f.eks. kan arbejde i 5 timer om ugen med nedsat intensitet,

skal arbejdsgiveren angive den fulde timeløn for arbejde med fuld intensitet

og derefter gange med 160,333 timer for at udregne den fulde månedsløn.

Hvis den fleksjobansattes løn stiger i løbet af ansættelsen, hæves lønloftet

for fleksløntilskud og løn, således at loftet udgør lønnen ved ansættelse på

fuld tid inkl. lønstigningen. Det samme gælder, hvis den fleksjobansatte får

tillæg som f.eks. anciennitetstillæg og funktionstillæg eller overarbejdsbe-

taling. Den fleksjobansattes indtægt i fleksjobbet (løn og fleksløntilskud)

UDKAST

kan således sammenlagt højst udgøre det beløb, som en ansat på ordinære

vilkår ville modtage i løn inkl. evt. tillæg m.v. Det vil altid være arbejdsgi-

veren, som skal oplyse om lønloftet, herunder om ændringer som følge af

eventuelle lønstigninger og udbetaling af ferietillæg.

Kommunerne har efter de gældende regler ikke hjemmel til at foretage be-

regninger af lønloftet, da det er arbejdsgiverens oplysninger om lønnen, der

skal lægges til grund. Kommunerne skal dog sikre, at udbetaling af fleks-

løntilskud sker på et korrekt grundlag, og at alle nødvendige oplysninger for

at kunne beregne fleksløntilskuddet m.v. indgår i sagen. Kommunen skal

derfor sikre, at arbejdsgiveren giver oplysninger om, hvad lønloftet udgør.

2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Det forhold, at kommunerne ikke kan foretage beregning af lønloftet, da det

er arbejdsgiverens oplysninger om lønnen, der skal lægges til grund, inde-

bærer, at kommunerne i nogle tilfælde kan have svært ved at sikre, at løn og

fleksløntilskud tilsammen ikke overstiger fuldtidslønnen i samme stilling på

ordinære vilkår. Dette gælder særligt, når den fleksjobansatte ansættes i et

job, som arbejdsgiveren ikke normalt udbyder som fuldtidsarbejde, eller når

der efterfølgende sker ændringer i løn, tillæg, pensionsbidrag, feriegodtgø-

relse m.v., siden aftalen om fleksjobansættelsen er indgået.

Det foreslås, at det præciseres i loven, at det er arbejdsgiveren, der vil skulle

oplyse om den løn, der vil blive udbetalt for ansættelse på fuld tid på ordi-

nære vilkår i den pågældende stilling inkl. tillæg, pensionsbidrag, feriegodt-

gørelse m.v.

Det foreslås videre, at kommunerne vil få adgang til at beregne lønloftet på

baggrund af oplysninger fra arbejdsgiveren om løn, tillæg, pensionsbidrag,

feriegodtgørelse m.v., når arbejdsgiveren ikke har indberettet oplysninger

om den samlede fulde månedsløn. Forslaget vil give kommunerne mulighed

for at beregne lønloftet på baggrund af de oplysninger, som arbejdsgiveren

har indberettet, f.eks. oplysninger om timeløn, det procentvise pensionsbi-

drag m.v., når oplysningerne ikke udgør den samlede fulde månedsløn. Det

foreslås videre, at den gældende bemyndigelsesbestemmelse udvides, såle-

des at beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte regler om, hvad der vil

indgå i lønloftet og hvordan kommunerne vil skulle beregne lønloftet.

De elementer, der vil skulle indgå i lønloftet og beregningen heraf vil svare

til det, der i dag fremgår af vejledning om fleksløntilskud m.v. for så vidt

UDKAST

angår fastsættelse af lønloftet, som er beskrevet i afsnit 3.2.1. om gældende

ret.

Den foreslåede ordning vil gøre det administrativt lettere for arbejdsgiverne

og kommunerne at fastsætte lønloftet, særligt i forhold til jobs, som normalt

ikke tilbydes til fuldtidsansatte. Desuden vil den foreslåede ordning sikre en

lettere og korrekt forvaltning for kommunerne. Kommunerne vil ikke skulle

bruge ressourcer på at få arbejdsgiveren til at oplyse om den samlede fulde

månedsløn, når kommunerne på baggrund af andre oplysninger givet af ar-

bejdsgiveren, vil kunne beregne lønloftet. Desuden vil kommunerne ikke

skulle efterregulere fleksløntilskuddet, da der fra første udbetalingsmåned,

vil kunne udbetales et korrekt fleksløntilskud.

2.4. Beregning af fleksløntilskud om hjælp til dækning af tabt arbejds-

fortjeneste og ferie med ledighedsydelse

2.4.1. Gældende ret

2.4.1.1. Beregning af fleksløntilskud ved hjælp til dækning af tabt

arbejdsfortjeneste m.v.

Arbejdsgiveren skal betale løn for det arbejde, en person i fleksjob udfører,

således at personen i fleksjob får løn for den arbejdsindsats, personen reelt

yder. Den fleksjobansatte kompenseres for den nedsatte arbejdsevne med et

fleksløntilskud, som kommunen udbetaler. Den fleksjobansattes indtægt i

fleksjobbet består således af løn fra arbejdsgiveren suppleret med et tilskud

fra kommunen.

Udbetaling af fleksløntilskud fra kommunen forudsætter, at der er en lønud-

betaling fra arbejdsgiveren. Fleksløntilskuddet skal supplere den løn, der på

grund af den fleksjobansattes nedsatte arbejdsevne er mindre end lønnen for

fuldtidsarbejde.

Ankestyrelsen har i principmeddelelsen 12-21 fastslået, at ved beregningen

af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste skal der tages udgangspunkt i

vedkommendes seneste lønindtægt i fleksjobbet inden overgangen til hjælp

til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Et eventuelt fleksløntilskud indgår

derfor ikke i beregningen af den tabte arbejdsfortjeneste.

Ankestyrelsen har endvidere i principmeddelelsen 6-23 truffet afgørelse om,

at hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter serviceloven ikke er en

lønindtægt efter reglerne om fleksløntilskud, hvorfor kommunerne ikke kan

udbetale fleksløntilskud som supplement til hjælp til dækning af tabt ar-

bejdsfortjeneste. Den tabte arbejdsfortjeneste skal endvidere ikke indgå i

UDKAST

beregningen af flekslønstilskuddet. Baggrunden for afgørelsen er, at hjælp

til dækning af tabt arbejdsfortjeneste er en ydelse, der udbetales efter ser-

viceloven, og dermed ikke løn, der udbetales af en arbejdsgiver i et ansæt-

telsesforhold.

Dette indebærer, at der ikke kan udbetales fleksløntilskud, hvis der udbeta-

les hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter §§ 42 og 43 i servicelo-

ven for alle den fleksjobansattes arbejdstimer. Fra den 1. januar 2024 over-

går hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til § 87 i barnets lov.

Det samme vil gøre sig gældende for det vederlag, som udbetales ved pas-

ning af døende nærtstående, jf. §§ 119 og 120 i loven.

2.4.1.2. Beregning af fleksløntilskud ved ferie med ledigheds-

ydelse

Personer, der er ansat i fleksjob, optjener ret til ferie efter ferielovens regler.

Der optjenes således 2,08 feriedage pr måned.

Hvis en person inden ansættelsen i fleksjob, har modtaget ledighedsydelse,

optjener personen ligeledes ret til ferie med ledighedsydelse for 2,08 dag pr.

måned med ledighedsydelse.

Dette følger af § 74 e, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgø-

relse nr. 1031 af 22. juni 2023, at personer, der er ansat i fleksjob, har ret til

ledighedsydelse under ferie. En person, der i hele ferieåret fra den 1. sep-

tember til den 31. august, har modtaget ledighedsydelse, optjener ret til 25

dages ferie med ledighedsydelse, jf. lovens § 74 e, stk. 3, 1. og 3. pkt.

Hvis personen har optjent ret til ferie med ledighedsydelse, lovens jf. § 74

e, stk. 1, kan personen afholde ferie med løn eller feriegodtgørelse og ferie

med ledighedsydelse for det antal dage, som der er optjent ret til. Den fleks-

jobansatte kan dog højst holde 25 dages ferie med løn under ferie eller fe-

riegodtgørelse eller ledighedsydelse, jf. lovens jf. § 74 e, stk. 5.

Den fleksjobansatte kan ikke modtage fleksløntilskud for de samme ferie-

dage, som der udbetales ledighedsydelse for, jf. § 10, stk. 2, 1. og 2. pkt., i

bekendtgørelse nr. 250 af 24. februar 2022 om beregning af og fradrag i

fleksløntilskud. Det betyder, at fleksløntilskuddet alene kan udbetales for de

feriedage, hvor der enten modtages løn eller feriegodtgørelse under ferie.

Der skal således ske en forholdsmæssig reduktion af fleksløntilskuddet med

det antal dage, som der udbetales ledighedsydelse for.

UDKAST

Når der både holdes ferie med løn eller feriegodtgørelse og ferie med ledig-

hedsydelse, skal der foretages et forholdsmæssigt fradrag i fleksløntilskud-

det for de dage, hvor der udbetales ledighedsydelse.

Da fleksløntilskuddet den følgende måned beregnes på baggrund af en la-

vere lønindtægt på grund af ferieafholdelse, skal der efterfølgende ske efter-

regulering af fleksløntilskuddet på baggrund af den reelle lønindtægt i må-

neden efter ferieafholdelsen. Hvis det er muligt, skal efterreguleringen ske

fuldt ud i den følgende måneds fleksløntilskud eller ledighedsydelse. Er

dette ikke muligt, sker fradraget i de følgende måneders fleksløntilskud eller

ledighedsydelse.

2.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

2.4.2.1. Beregning af fleksløntilskud ved hjælp til dækning af tabt arbejds-

fortjeneste m.v.

I dag er der ikke regler for, hvordan erstatning for hjælp til dækning af tabt

arbejdsfortjeneste efter §§ 42 og 43 i serviceloven skal behandles i forhold

til udbetaling af fleksløntilskud. På baggrund af Ankestyrelsens principmed-

delelse 6-23 om, at hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste ikke er en

lønindtægt, er der derfor behov for at fastsætte nærmere regler om, hvordan

hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste og plejevederlag efter servicelo-

ven, og hvordan hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter barnets

lov, nr. 721 af 13. juni 2023, som træder i kraft den 1. januar 2024, skal

indgå i beregningen af fleksløntilskud.

Det foreslås derfor, at Beskæftigelsesministeren vil få bemyndigelse til at

fastsætte regler om, at hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste og pleje-

vederlag efter henholdsvis serviceloven og barnets lov vil skulle indgå i be-

regningen om fleksløntilskud på samme måde som lønindtægt.

Derved vil personer, der modtager hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjene-

ste eller plejevederlag efter serviceloven og barnets lov, kunne få udbetalt

fleksløntilskud som supplement til den tabte arbejdsfortjeneste eller pleje-

vederlaget på samme måde som ved lønindtægter.

2.4.2.2. Beregning af fleksløntilskud ved ferie med ledigheds-ydelse

Der er endvidere behov for at forenkle beregningen af fleksløntilskud, når

der udbetales ledighedsydelse under ferie for en ansat i fleksjob. Baggrun-

UDKAST

den for dette er, at for perioder med ferie, hvor der udbetales ledigheds-

ydelse, sker fradraget for dage med ledighedsydelse i den måned, hvor le-

dighedsydelsen udbetales, mens fradraget for ferie med løn, feriegodtgø-

relse eller løn sker med udgangspunkt i indtægten for den forudgående må-

ned. Det medfører, at kommunen skal foretage en efterregulering af fleks-

løntilskuddet i de efterfølgende måneder, da lønindtægten m.v. vil være la-

vere i måneden efter ferie med ledighedsydelse på grund af den forskudte

beregning.

Det foreslås derfor, at bemyndigelsesbestemmelsen i § 139, stk. 1, i lov om

en aktiv beskæftigelsesindsats udvides, således at beskæftigelsesministeren

vil kunne fastsætte regler om, hvordan andre indtægter, ud over løn, herun-

der ledighedsydelse under ferie vil skulle indgå i beregningen af fleksløntil-

skuddet.

Det forventes, at der vil blive fastsat regler, der vil medføre, at udbetaling

af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste eller plejevederlag efter ser-

viceloven og barnets lov, vil indgå i beregningen af fleksløntilskud på

samme måde som lønindtægt fra et fleksjob, anden lønindtægt og indtægt

fra selvstændig bibeskæftigelse. Ændringen vil betyde, at der kan ske udbe-

taling med fradrag i fleksløntilskud, når der samtidig sker udbetaling af hen-

holdsvis hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste eller plejevederlag.

Det forventes endvidere, at der vil blive fastsat regler, der vil betyde, at fra-

drag for ledighedsydelse under ferie til en ansat i fleksjob sker i måneden

efter, at ledighedsydelsen er udbetalt i lighed med, hvad der gælder i forhold

til løn m.v.

Beregning af fleksløntilskud ved udbetaling af ledighedsydelse under ferie

vil således blive foretaget på samme måde som ved udbetaling af feriegodt-

gørelse udbetalt af arbejdsgiveren, feriegodtgørelse indbetalt til Feriekonto,

en feriekasse m.v., sygedagpenge og ressourceforløbsydelse og barselsdag-

penge.

For så vidt angår udbetaling af ledighedsydelse under ferie til en ansat i

fleksjob vil kommunerne ikke længere i samme omfang som i dag skulle

foretage efterregulering af fleksløntilskud i op til 2 måneder efter, at ferie

med ledighedsydelse er afholdt. Dette vil medføre både en mindre admini-

strativ lettelse for kommunerne, og at det bliver lettere for den fleksjoban-

satte at overskue sin økonomi.

UDKAST

2.5. Mulighed for i særlige tilfælde at bevare pensionstillæg ved bopæl

i EU-/EØS-land, Schweiz eller Storbritannien

2.5.1. Gældende ret

2.5.1.1. Førtidspension og folkepension

Ret til førtidspension efter regler gældende fra 2003 (ny ordning) reguleres

i lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 527 af 25. april 2022,

som senest ændret ved § 12 i lov nr. 754 af 13. juni 2023, samt bekendtgø-

relser udstedt med hjemmel heri.

Førtidspension kan som udgangspunkt kun tilkendes personer i alderen fra

40 år til folkepensionsalderen, jf. lovens § 16, stk. 1. Personer i alderen fra

18 til 39 år kan dog tilkendes førtidspension, hvis det er dokumenteret, el-

ler det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke

kan forbedres ved deltagelse i relevante jobafklaringsforløb, ressourcefor-

løb eller aktiverings-, revaliderings-, behandlingsmæssige eller andre for-

anstaltninger, jf. lovens § 16, stk. 2. Det er i begge tilfælde en betingelse

for at få tilkendt førtidspension, at personens arbejdsevne er varigt nedsat,

og at nedsættelsen er af et sådant omfang, at den pågældende uanset mu-

lighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning, herunder be-

skæftigelse i fleksjob, ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende ved

indtægtsgivende arbejde, jf. bestemmelsens stk. 3.

Ved indførelsen af den nye ordning i 2003 udgjorde førtidspensionsydel-

sen én samlet skattepligtig ydelse, som skulle dække forsørgelsen. Den

samlede førtidspensionsydelse kunne medtages til udlandet, når betingel-

serne for at medtage pensionen til udlandet i øvrigt var opfyldt. Ved lov nr.

1380 af 23. december 2012 om reform af førtidspension og fleksjob, her-

under indførelse af ressourceforløb, rehabiliteringsteam, fleksløntilskud

m.v. blev førtidspensionsydelsen opdelt, således at ydelsen fortsat som ud-

gangspunkt udgør én samlet ydelse, men hvor en del af ydelsen består af et

pensionstillæg, som ikke kan medbringes ved bopæl i udlandet. Lovæn-

dringen blev indført ved en ændring af § 3 i lov om social pension. Det

fremgår således bl.a. af § 3, stk. 5, 1. pkt., i lov om social pension, at retten

til at modtage pension i udlandet bl.a. omfatter førtidspension, bortset fra

førtidspensionens pensionstillæg. Ændringen omfatter alle, der tager bopæl

i udlandet den 1. januar 2013 eller senere.

Førtidspension efter ny ordning betragtes efter 2013 efter praksis altid som

én samlet pensionsbestanddel. Det betyder også, at hvis en pensionist flyt-

ter til et land, hvor der ikke er ret til fuld førtidspension, det vil sige før-

tidspensionens pensionstillæg, vil en sådan ændring blive betragtet som en

UDKAST

ændring i de personlige forhold, som indebærer at Udbetaling Danmark vil

foretage en ny beregning af pension.

Ret til førtidspension efter reglerne gældende fra før 2003 (gammel ord-

ning) reguleres i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almin-

delig førtidspension m.v. jf. lovbekendtgørelse nr. 528 af 25. april 2022,

som senest ændret ved § 11 i lov nr. 754 af 13. juni 2023, samt bekendtgø-

relser udstedt med hjemmel heri.

Der tilkendes ikke længere førtidspension efter lov om højeste, mellemste,

forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., da alle nye tilken-

delser af førtidspension siden 2003 tilkendes efter lov om social pension.

Førtidspension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og al-

mindelig førtidspension m.v. består af grundbeløb og pensionstillæg. Her-

udover består de forskellige førtidspensionstyper af et eller flere tillæg.

Der findes følgende førtidspensionstyper:

- Almindelig førtidspension, der består af grundbeløb, invaliditetsbeløb,

ekstra tillægsydelse og pensionstillæg.

- Forhøjet almindelig førtidspension, der består af grundbeløb, førtidsbe-

løb, ekstra tillægsydelse og pensionstillæg.

- Mellemste førtidspension, der består af grundbeløb, invaliditetsbeløb og

pensionstillæg.

- Højeste førtidspension, der består af grundbeløb, invaliditetsbeløb, er-

hvervsudygtighedsbeløb, pensionstillæg.

2.5.1.2. Grundlæggende betingelser for åbning af ret til og eksport af pen-

sion

Ret til social pension er som udgangspunkt betinget af mindst tre års fast

bopæl her i riget mellem det fyldte 15. år og folkepensionsalderen, jf. § 4 i

lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig

og almindelig førtidspension m.v. Det vil sige, at åbning af retten til social

pension optjenes på grundlag af bopæl i her i riget.

I medfør af forordning 883/04 er Danmark forpligtet til at iagttage bl.a.

forordningens sammenlægningsprincip, hvilket indebærer, at personer om-

fattet af forordningen har ret til at medregne perioder fra andre EU-/EØS-

UDKAST

lande og Schweiz til optjeningsperioder for at åbne ret til pension. Forord-

ning 883/04 gælder også for visse persongrupper i forhold til Storbritan-

nien, jf. afsnit 2.5.1.3.

Der kan dog ses bort fra optjeningsperioder, der sammenlagt er på under

12 måneder, jf. artikel 57 i forordning 883/04 samt § 7 a i lov om social

pension.

Det følger af § 3, stk. 1, i lov om social pension og lov om højeste, mel-

lemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., at retten til

pension som udgangspunkt er betinget af, at modtageren har fast bopæl i

Danmark eller hyre på dansk skib.

Personer med dansk indfødsret, som tager bopæl i udlandet efter at have

fået tillagt pension, bevarer dog retten til pension, hvis de efter det fyldte

15. år har haft fast bopæl i Danmark i mindst 10 år eller i mindst 1/4 af ti-

den fra det fyldte 15. år til det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes, jf. hhv. §

3, stk. 3, og § 3, stk. 2. Bopælskravet skal være opfyldt umiddelbart inden

det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes.

Det følger endvidere af § 3, stk. 5, i lov om social pension, at retten til at

modtage pension i udlandet bl.a. omfatter folkepensionens grundbeløb og

førtidspension, bortset fra førtidspensionens pensionstillæg.

Det følger endvidere af § 3, stk. 4, i lov om højeste, mellemste, forhøjet al-

mindelig og almindelig førtidspension m.v., at retten til at modtage pen-

sion i udlandet omfatter pensionens grundbeløb, invaliditetsbeløb, er-

hvervsudygtighedsbeløb, førtidsbeløb, ekstra tillægsydelse, tillæg efter §§

16 (bistandstillæg) og 17 (varmetillæg) og invaliditetsydelse.

Det følger af lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig

førtidspension m.v., § 3, stk. 4, at retten til at modtage pension i udlandet

omfatter pensionens grundbeløb, invaliditetsbeløb, erhvervsudygtigheds-

beløb, førtidsbeløb, ekstra tillægsydelse, tillæg efter §§ 16, 17 og 60 og in-

validitetsydelse. Pensionstillæg kan alene medtages til et EU-/EØS-land,

Schweiz eller til dels, jf. nærmere neden for afsnit 2.5.1.3. Storbritannien.

Ret til folkepension reguleres i lov om social pension. Folkepension er en

social forsørgelsesydelse til personer i folkepensionsalderen, der består af

et grundbeløb og et pensionstillæg. Der kan endvidere ydes supplerende

pensionsydelse (ældrecheck). Folkepensionister har herudover mulighed

for at søge om forskellige tillæg. Folkepensionister har ret til at få udbetalt

dansk pension inden for EU-/EØS, Schweiz eller Storbritannien.

UDKAST

Retten til at modtage pension efter hhv. § 3, stk. 1-5, i lov om social pen-

sion og § 3, stk. 1-4 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og al-

mindelig førtidspension m.v. skal fortolkes i overensstemmelse med for-

ordning 883/04, jf. afsnit 2.5.1.3 nedenfor.

2.5.1.3. Forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sik-

ringsordninger

Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april

2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (herefter forordning

883/04) indeholder regler, der koordinerer EU-medlemsstaternes lovgiv-

ning om social sikring for personer, der udnytter retten til fri bevægelighed

inden for EU. Reglerne skal sikre, at disse personer ikke mister optjente

rettigheder til social sikring og samtidig forhindre, at der optjenes ret til

social sikring i flere medlemsstater samtidig. Som følge af EU's aftale med

EØS-lande samt EU's aftale med Schweiz, gælder forordningen også i

disse lande. Ifølge EU's udtrædelsesaftale med Storbritannien gælder for-

ordningen endvidere for borgere og deres familiemedlemmer, der har ud-

nyttet den fri bevægelighed i EU senest den 31. december 2020, så længe

de opfylder betingelserne for at være omfattet af aftalen. For borgere, der

bevæger sig mellem EU og Storbritannien efter den 31. december 2020,

gælder Handels- og Samarbejdsaftalen mellem EU og Storbritannien.

Forordningen koordinerer bl.a. sociale sikringsydelser i form af ydelser

ved alderdom (pension), jf. forordningens artikel 3, stk. 1.

Forordningernes regler om social sikring hviler bl.a. på ligebehandlings-

princippet, sammenlægningsprincippet og eksportabilitetsprincippet.

Ligebehandlingsprincippet sikrer, at statsborgere i en medlemsstat i rela-

tion til sociale sikringsydelser ligestilles med statsborgere i den medlems-

stat, i hvilken de er bosat eller beskæftiget. Omvendt er de også forpligtede

til at bidrage til de ordninger, de er dækket af. Forordningen medfører der-

for, at et eventuelt krav om statsborgerskab i de nationale sikringslovgiv-

ninger ikke kan gøres gældende over for de personer, som er omfattet af

forordningen. Ligebehandlingsprincippet indebærer således et forbud mod

både direkte og indirekte diskrimination, f.eks. ved at opstille tildelingskri-

terier, som uanset at disse formelt fremstår som neutrale, reelt gør det let-

tere for statens egne statsborgere at opfylde dem end for andre EU-/EØS-

borgere og borgere fra Schweiz og – for så vidt de er omfattet af udtrædel-

sesaftalen – Storbritannien.

UDKAST

Sammenlægningsprincippet sikrer, at personer ikke mister rettigheder un-

der erhvervelse, fordi de flytter til en anden medlemsstat eller får arbejde i

en anden medlemsstat.

Sammenlægningsprincippet anvendes både ved åbning af ret til ydelser og

ved beregning af ydelser. Sammenlægning for at erhverve ret til en ydelse

betyder, at hvis et lands lovgivning indeholder bestemmelser om, at en

person skal have været f.eks. forsikret eller beskæftiget en vis tid, inden

den pågældende kan opnå ret til ydelser, skal der ved afgørelsen af, om så-

danne betingelser er opfyldt, tages hensyn til, at personen har været forsik-

ret eller beskæftiget m.v. i en anden medlemsstat. Forsikrings-, beskæfti-

gelses- og bopælsperioder (kvalifikationsperiode), der er gennemført under

en anden medlemsstats lovgivning, skal med andre ord tages i betragtning,

som om de var gennemført i henhold til lovgivningen i det pågældende

land.

Eksportabilitetsprincippet indebærer, at sociale sikringsydelser kan udbeta-

les overalt inden for EU/EØS, Schweiz og Storbritannien. Eksportabilitets-

princippet beskytter dermed erhvervede rettigheder og sikrer mod ind-

tægtstab som følge af flytning til eller ophold i en anden medlemsstat end

den, hvorfra ydelsen udredes. Det har f.eks. relevans for pensionister, der

flytter til en anden medlemsstat, men som dermed fortsat kan få udbetalt

deres optjente pension.

Med vedtagelsen af forordning 883/04 blev persongruppen, der var omfat-

tet af den tidligere forordning 1408/71, udvidet til også at omfatte ikke-er-

hvervsaktive personer. Ifølge betragtning nr. 42 til forordningen fremgår

det, at der under hensyntagen til den danske bopælsbaserede pensionsord-

ning er indsat en særlig optegnelse i bilag XI vedrørende ikke-erhvervsak-

tive personers adgang til dansk social pension samt eksport af dansk social

pension efter en bopælsperiode på 10 år i Danmark. Bilag XI indeholder

en beskrivelse af særlige bestemmelser for anvendelse af det enkelte med-

lemslands lovgivning, som har betydning for bl.a. tilkendelse af ydelser i

det enkelte land ved anvendelsen af forordningen.

I bilag XI, stk. 2, litra a) fremgår det, at uanset sammenlægningsprincippet

i artikel 6 kan ikke-erhvervsaktive personer ikke sammenlægge optjenings-

perioder tilbagelagt i andre stater med henblik på at opfylde bopælskravet

på tre år i den danske pensionslov. Det fremgår endvidere af 2. pkt., at ek-

sportabilitetsprincippet i artikel 7 ikke finder anvendelse for dansk social

UDKAST

pension, som ikke-erhvervsaktive personer har erhvervet ret til. Disse per-

soner kan herefter alene eksportere efter pensionslovens gældende regler,

dvs. efter 10 års bopæl i Danmark, jf. lovens § 3, stk. 3. Der henvises i øv-

rigt til ligebehandlingsprincippet i artikel 4.

Ikke-erhvervsaktive personer er personer, der ikke har haft erhvervsmæs-

sig beskæftigelse i en eller flere medlemsstater. Det betyder, at personen

ikke falder ind under kategorierne som lønnet beskæftigelse, selvstændig

virksomhed, arbejdsløs eller værnepligtig og er omfattet af dansk lovgiv-

ning.

Af bilag XI, stk. 2, litra b) fremgår det, at begrænsning i pkt. 2, litra a) ikke

finder anvendelse for familiemedlemmer til personer, der er eller har været

erhvervsaktive i Danmark eller for studerende i Danmark og deres familie-

medlemmer. Disse personer har således ret til sammenlægning og eksport

efter forordningens bestemmelser, selvom de er ikke-erhvervsaktive. Som

følge heraf skal der ved ”familiemedlemmer” forstås ægtefællen, mindre-

årige børn samt myndige børn med krav på forsørgelse, jf. artikel 1, litra i,

pkt. 2.

2.5.1.4. Reglerne om social sikring i Handels- og Samarbejdsaftalen mellem

EU og Storbritannien

Handels- og samarbejdsaftalens regler om koordination af social sikring fin-

der anvendelse på borgere, der bevæger sig mellem Danmark og Storbritan-

nien fra og med 1. januar 2021. Aftalen giver ikke ret til fri bevægelighed

generelt, men hvis f.eks. en borger, der bor og arbejder i Storbritannien, får

arbejdstilladelse i Danmark, finder aftalens protokol om social sikring an-

vendelse. Protokollen kopierer i høj grad forordning 883/2004, og den inde-

holder også et bilag, der modsvarer bilag XI til forordning 884/2004, og

hvor Danmark har en tilsvarende undtagelse.

Protokollen om social sikring modsvarer ikke fuldt ud forordning 883/2004.

I denne sammenhæng er den væsentligste modifikation, at der ikke efter

protokollen er ret til eksport af ydelser ved invaliditet. Det betyder, at før-

tidspension kun skal eksporteres til Storbritannien i det omfang, de nationale

regler giver ret til eksport til tredjelande. Der henvises til afsnit 2.5.1.3.

ovenfor. En borger omfattet af protokollens anvendelsesområde skal i den

forbindelse sidestilles med en dansk statsborger.

2.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

UDKAST

Undtagelsen for Danmark i bilag XI til forordning 883/04 betyder, at perso-

ner, der aldrig har været erhvervsaktive, alene kan eksportere pension i med-

før af de nationale regler, dvs. bl.a. efter mindst 10 års bopæl i Danmark. Da

retten til eksport efter nationale regler ikke omfatter folkepensionens pensi-

onstillæg og førtidspensionstillæg, kan disse tillæg ikke eksporteres inden

for EU af ikke-erhvervsaktive personer.

Beskæftigelsesministeriet finder, at det i særlige tilfælde kan forekomme

urimeligt, at pensionstillæg ikke kan bevares for pensionister, som aldrig har

været erhvervsaktive og der tager bopæl i et EU-/EØS-land, Schweiz eller

Storbritannien. Det gælder navnligt de personer, som på grund af et medfødt

eller tidligt opstået handicap aldrig har fået muligheden for at få foden in-

denfor på arbejdsmarkedet.

I lyset af FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap, finder

Beskæftigelsesministeriet endvidere det mest hensigtsmæssigt, at personer,

der på grund af et medfødt eller tidligt opstået handicap aldrig har haft be-

skæftigelse, får mulighed for at medtage deres pensionstillæg på lige fod

med andre borgere.

Det foreslås på den baggrund at ændre reglerne ved at indføre mulighed for,

at Udbetaling Danmark efter ansøgning, når særlige omstændigheder taler

for det, på baggrund af en konkret og individuel vurdering vil kunne tillade,

at retten til folkepensionens pensionstillæg og førtidspensionens pensions-

tillæg vil kunne bevares for personer, der tager bopæl i et EU-/EØS-land,

Schweiz eller Storbritannien.

Undtagelsen skal fortolkes snævert og vil navnlig være relevant for de bor-

gere, der falder under undtagelserne i bilag XI, stk. 2, litra a) til forordning

883/04, og hvor den manglende erhvervsaktivitet må tilskrives et medfødt

eller tidligt opstået handicap. Personen vil dermed skulle være lægeligt di-

agnosticeret med en langvarig fysisk, psykisk, sensorisk eller intellektuel

funktionsnedsættelse og som følge deraf ikke være i stand til eller have ud-

sigt til at kunne påtage sig ordinær beskæftigelse. Som udgangspunkt vil

handicappet skulle være medfødt eller opstået inden det fyldte 18. år. Udbe-

taling Danmark vil dog på baggrund af en konkret vurdering kunne give

personen ret til at modtage eller medtage pensionstillægget i tilfælde, hvor

handicappet er opstået umiddelbart efter det fyldte 18. år.

UDKAST

Det forhold, at en borger af eget valg eller af anden årsag, f.eks. manglende

uddannelse eller høj arbejdsløshed, aldrig har påtaget sig et arbejde, vil så-

ledes som altovervejende udgangspunkt ikke i sig selv kunne føre til, at ret-

ten til tillæg bevares for disse personer.

Det beror på en konkret og individuel vurdering af hver enkelt sag, hvorvidt

der vil kunne dispenseres for undtagelsen i bilag XI til forordning 883/04. I

vurderingen vil Udbetaling Danmark blandt andet kunne lægge vægt på, om

personen har et medfødt eller tidligt opstået handicap, der vil medføre, at

personen ikke vil have haft mulighed for at påtage sig et arbejde.

Afgørelsen vil bero på en konkret og individuel vurdering, hvorfor angivel-

sen af kriterier ikke er udtømmende. Såfremt der foreligger andre ganske

særlige omstændigheder, vil Udbetaling Danmark kunne træffe afgørelse

om, at pensionstillæg vil kunne bevares ved flytning inden for EU-/EØS,

Schweiz og Storbritannien.

Oplysninger, der efter omstændighederne kunne være egnede til at doku-

mentere, at personen har et medfødt eller tidligt opstået handicap, der vil

medføre, at personen ikke har haft mulighed for at påtage sig et arbejde, vil

f.eks. kunne være oplysninger og dokumentationsgrundlag fra personens

førtidspensionssag, herunder helbreds- og arbejdsevnevurdering, lægeatte-

ster, lægeerklæringer, vurdering fra en lægefaglig konsulent og lignende.

Muligheden for at dispensere vil alene omfatte tilfælde, hvor personen vil

flytte fra Danmark efter at være tillagt pensionen for at tage bopæl i et EU-

/EØS-land, Schweiz eller Storbritannien, samt hvor ansøgningen om pen-

sion vil blive indgivet fra et EU-/EØS-land, Schweiz eller Storbritannien.

Muligheden for dispensation vil derudover omfatte tilfælde, hvor personer,

der modtager folkepension eller førtidspension, ved ikrafttrædelse af denne

lov allerede har bopæl i et EU-/EØS-land, Schweiz eller Storbritannien.

Der vil tidligst kunne ansøges om at modtage pensionstillæg fra et EU-

/EØS-land, Schweiz eller Storbritannien fra og med den [1. januar 2024] til

Udbetaling Danmark. Pensionstillægget vil herefter ligeledes tidligst kunne

blive udbetalt med virkning fra den [1. januar 2024]. Såfremt en person an-

søger Udbetaling Danmark om pensionstillæg senest den [30. juni 2024], vil

pensionstillægget kunne blive udbetalt med tilbagevirkende kraft til den [1.

januar 2024], hvis personen i øvrigt vil opfylde betingelserne herom.

UDKAST

Såfremt en person ansøger Udbetaling Danmark om pensionstillæg den [1.

juli 2024] eller senere, vil pensionstillægget kunne blive udbetalt med virk-

ning fra den 1. i måneden efter, at Udbetaling Danmark vil have truffet af-

gørelse i sagen.

Tilfælde, hvor personen tager bopæl i et tredjeland, vil falde uden for dis-

pensationsmulighedens anvendelsesområde.

Såfremt en person flytter fra ét EU-/EØS-land, Schweiz eller Storbritannien

til et andet efter at have fået tillagt pensionstillægget, vil personen bevare

retten til at medtage tillægget og vil ikke skulle ansøge om pensionstillægget

på ny. Hvis personen derimod flytter til et tredje land, hvorved retten til

tillægget mistes, vil personen ved en tilbageflytning til EU-/EØS, Schweiz

eller Storbritannien skulle ansøge om at modtage tillægget på ny.

Førtidspensionister, der efter ansøgning har fået ret til at bevare eller mod-

tage pensionstillægget i et EU-/EØS-land, Schweiz eller Storbritannien og

som overgår til folkepension, vil kunne beholde pensionstillægget og vil

ikke skulle ansøge herom på ny.

2.6. Ændring af reglerne om mellemkommunal refusion, når en person

har haft ophold i to eller flere kommuner efter § 9 c, stk. 2-6, i forbin-

delse med tilkendelse af førtidspension

2.6.1. Gældende ret

Reglerne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

(retssikkerhedsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1109 af 24. august 2023 og

ændringerne, som træder i kraft den 1. januar 2024, jf. lov nr. 754 af 13. juni

2023 om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale

område, lov om social service og forskellige andre love, om mellemkom-

munal refusion har bl.a. til formål at sikre, at en kommune ikke kan påføre

en ny handlekommune udgifter f.eks. i forbindelse med, at en oprindelig

handlekommune medvirker til, at en borger med et handicap får ophold på

en institution/bosted i en anden kommune. Derfor har Folketinget vedtaget

den såkaldte ”institutionsregel”, som pålægger en handlekommune, der

medvirker til, at en borger får ophold på en institution m.v. i en ny handle-

kommune, at afholde udgifter, som den nye handlekommune måtte have.

Det gælder både i forhold til forsørgelsesydelser og i forhold til udgifter i

forbindelse med opholdet. Derved sikres det, at kommuner med mange

døgninstitutioner m.v. ikke pålægges en relativ større økonomisk byrde end

andre kommuner, jf. lovens § 9 c, stk. 2. Det samme gælder for boformer

m.v., der er nævnt i lovens § 9 c, stk. 3- 6.

UDKAST

Lovens § 9 c regulerer endvidere mellemkommunal refusion i forhold til

ydelser på bl.a. beskæftigelsesområdet, herunder udgifter til førtids- og se-

niorpension. Efter lovens § 9 c, stk. 8, pålægges kommuner at afholde ud-

gifter til førtids- og seniorpension i seks år efter, at en borger er flyttet til en

anden kommune - den såkaldte ”6-års-regel”. For førtidspension, der er til-

kendt før den 2. februar 2015, tæller de seks år fra tidspunktet for tilkendel-

sen af pensionen.

For øvrige forsørgelsesydelser gælder, at det som udgangspunkt altid er

handlekommunen, som afholder udgiften til forsørgelsesydelsen, medmin-

dre der er ret til refusion efter institutionsreglen.

Efter den gældende § 9, stk. 1, i loven påhviler pligten til at yde hjælp til en

borger og afholde udgifterne hertil handlekommunen, jf. dog lovens §§ 9 b

og 9 c. Handlekommunen er den kommune, hvor borgeren har sin bopæl

eller sædvanligvis opholder sig, jf. dog lovens § 9, stk. 2-12 og § 9 a.

Det fremgår af lovens § 9, stk. 3, at en kommune vedbliver at være handle-

kommune for en borger i sager efter lov om social service og efter § 115,

stk. 2 og 4, jf. § 105, stk. 2, i lov om almene boliger m.v., når denne kom-

mune eller en anden offentlig myndighed har medvirket til, at borgeren i en

anden kommune har fået ophold i

1) boformer efter §§ 107-110 og 192 i lov om social service,

2) boliger efter § 115, stk. 2 og 4, jf. § 105, stk. 2, i lov om almene boliger

m.v.,

3) institutioner under sygehusvæsenet,

4) institutioner under Kriminalforsorgen eller

5) boliger, boformer m.v., der træder i stedet for og kan sidestilles med bo-

former m.v. under nr. 1-4.

Efter den gældende § 9, stk. 4, i lov om retssikkerhed og administration på

det sociale område vedbliver en kommune at være handlekommune efter

stk. 3, så længe borgeren har ophold i det pågældende botilbud, et tilsva-

rende botilbud eller et tilbud omfattet af stk. 5, og herefter indtil borgeren

har erhvervet en ny handlekommune efter stk. 1.

Det fremgår af lovens § 9, stk. 5, at en kommune vedbliver at være handle-

kommune for en borger i sager efter lov om social service, når borgeren har

fået ophold i en anden kommune i

1) en af KFUM's soldaterrekreationer drevet af KFUMs Soldatermission,

UDKAST

2) et veteranhjem drevet af Fonden Danske Veteranhjem eller

3) Veteranbo drevet af KFUMs Soldatermission.

Efter lovens § 9, stk. 6, vedbliver en kommune at være handlekommune

efter stk. 5, så længe borgeren har ophold i det pågældende tilbud, et andet

tilbud omfattet af stk. 5 eller et botilbud omfattet af stk. 3, og herefter indtil

borgeren har erhvervet en ny handlekommune efter stk. 1.

Efter de gældende regler om mellemkommunal refusion i lovens § 9 c, stk.

1, har en handlekommune ret til at få dækket sin andel af udgifterne til hjælp

efter lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov

om kompensation til handicappede i erhverv m.v., lov om individuel bolig-

støtte, § 52, stk. 1, i lov om social pension, § 50, stk. 1, i lov om højeste,

mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og § 3,

stk. 1, nr. 11 og 16, jf. §§ 2 og 5, i lovbekendtgørelse nr. 221 af 12. februar

2021 om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af

kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne af den tidli-

gere handlekommune efter stk. 2-6.

Efter § 9 c, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale

område har handlekommunen ret til refusion for udgifter til hjælp efter de

love, der er nævnt i bestemmelsens stk. 1, når den tidligere handlekommune

eller anden offentlig myndighed har medvirket til, at en person får ophold i

1) boformer efter §§ 107-110 og 192 i lov om social service,

2) boliger efter § 115, stk. 2 og 4, jf. § 105, stk. 2, i lov om almene boliger

m.v.,

3) institutioner under sygehusvæsenet,

4) institutioner under Kriminalforsorgen,

5) boliger, boformer m.v., der træder i stedet for og kan sidestilles med bo-

former m.v. under nr. 1-4,

6) anbringelsessteder for børn og unge efter § 66 i lov om social service eller

7) døgnophold efter § 76 a i lov om social service.

Efter § 9 c, stk. 3, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale

område har handlekommunen ret til refusion for udgifter til hjælp efter de

love, der er nævnt i bestemmelsens stk. 1, når en person har fået ophold i en

anden handlekommune i

1) en af KFUM's soldaterrekreationer drevet af KFUMs Soldatermission,

2) et veteranhjem drevet af Fonden Danske Veteranhjem eller

3) Veteranbo drevet af KFUMs Soldatermission.

UDKAST

Efter § 9 c, stk. 4, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale

område har handlekommunen ret til refusion for udgifter til hjælp efter de

love, der er nævnt i stk. 1, og efter lov om social service fra den kommune,

der har truffet afgørelse om anbringelse af et barn eller en ung uden for

hjemmet, når der iværksættes foranstaltninger for den unge efter § 76, stk.

3, i lov om social service. Når den kommune, der har truffet afgørelse om

anbringelsen, selv har ret til refusion efter § 9, stk. 6, i lov om retssikkerhed

og administration på det sociale område ydes refusionen dog af den kom-

mune, der var refusionspligtig efter stk. 6. Bliver en ung, for hvem der er

iværksat foranstaltninger efter § 76, stk. 3, i lov om social service, visiteret

til en kommune efter integrationslovens § 10, ydes refusion efter § 9, stk. 6,

1. pkt. i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område dog

af denne kommune.

Efter § 9 c, stk. 5, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale

område har handlekommunen ret til refusion for udgifter til hjælp efter de

love, der er nævnt i bestemmelsens stk. 1, og efter lov om social service, når

en person er flyttet til et tilsvarende tilbud i en anden handlekommune efter

1) § 108, stk. 2, og § 192 i lov om social service, dog undtaget udgifter

omfattet af § 96 b, stk. 2, i lov om social service,

2) § 58 a i lov om almene boliger m.v. eller

3) lov om friplejeboliger.

Efter § 9 c, stk. 6, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale

område har handlekommunen ret til refusion for udgifter til hjælp efter de

love, der er nævnt i bestemmelsens stk. 1, og efter lov om social service, når

en person får ophold i et tilbud som nævnt i § 9 c, stk. 2 og 5, i lov om

retssikkerhed og administration på det sociale område eller der iværksættes

foranstaltninger som nævnt i bestemmelsens stk. 4, og den tidligere handle-

kommune var bekendt med de forhold, der begrunder tilbuddet, og det var

åbenbart, at der måtte gribes ind. En handlekommune har ret til refusion for

udgifter til hjælp efter de love, der er nævnt i stk. 1, og efter lov om social

service, når et barn eller en ung får ophold i et anbringelsessted, jf. § 66 i

lov om social service, som følge af en tidligere handlekommunes beslutning

om hjemgivelse, når det er åbenbart, at beslutningen om hjemgivelse var

ubegrundet.

Efter § 9 c, stk. 8, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale

område refunderes handlekommunens udgifter til førtidspension efter kapi-

tel 3 og § 52, stk. 1, i lov om social pension og § 5 i lov om kommunernes

finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling

UDKAST

Danmark og arbejdsløshedskasserne, af den kommune, der var pensioni-

stens handlekommune på tilkendelsestidspunktet, i op til seks år fra det tids-

punkt, hvor pensionisten er fraflyttet sidstnævnte kommunen. Handlekom-

munens udgifter til seniorpension efter kapitel 3 a i lov om social pension

og § 5 i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbe-

talt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne refun-

deres af den kommune, der var pensionistens handlekommune på tilkendel-

sestidspunktet, i op til seks år fra det tidspunkt, hvor pensionisten er fraflyt-

tet den kommune, som var handlekommune på tidspunktet for tilkendelsen

af seniorpension. Refusion efter § 9 c, stk. 2, 3, 5 og 6, i lov om kommuner-

nes finansiering udskyder retten til refusion efter lovens § 9 c, stk. 8, 1. og

2. pkt.

Hvis personen har haft ophold efter lovens§ 9 c, stk. 2, 3, 5 eller 6, og det er

den oprindelige handlekommune, der har tilkendt førtidspensionen, vil de

seks år først løbe fra det tidspunkt, hvor personen er flyttet fra et opholds-

sted, der er omfattet af lovens § 9 c, stk. 2, 3, 5 eller 6, og ud i en almindelig

bolig.

Bestemmelsen i lovens § 9 c, stk. 8, (tidligere § 9 c, stk. 5) blev indsat ved

lov nr. 1168 af 19. december 2003 (lovforslag nr. 18 i Folketingsåret

2003/2004) og det fremgår af bemærkningerne til ændringsforslag ”til nr.

2”, at det er den kommune, der tilkender førtidspension, der også skal af-

holde udgifterne til førtidspensionen. Der blev samtidigt indsat en regel i

den dagældende § 9 c, stk. 5, (nu stk. 8) i loven om, at retten til refusion

udskydes, hvis der er konkurrerende refusionsforhold mellem samme to

kommuner.

Det fremgår af bemærkningerne til § 9, Til nr. 1 i lovforslag nr. 18 i Folke-

tingsåret 2003/2004 samt til bemærkningerne i ændringsforslaget til § 9, til

nr. 2, at udskydelsen ikke finder anvendelse, hvis refusionsforholdet er mel-

lem flere kommuner.

Bestemmelsen i § 9 c, stk. 8, i lov om retssikkerhed og administration på det

sociale område blev ændret ved lov nr. 994 af 30. august 2015 om kommu-

nernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Ud-

betaling Danmark og arbejdsløshedskasserne (lovforslag nr. 4 i Folketings-

samling 2014/2015). Det fremgår af lovforslagets almindelige bemærknin-

ger pkt. 2.2.3, at tidspunktet for, hvornår refusionsretten på op til seks år

skal løbe fra, er ændret fra tilkendelsestidspunktet til fraflytningstidspunktet

UDKAST

for at modvirke, at kommuner, der tilkender førtidspension, tilskynder bor-

gere med førtidspension til at flytte til en anden kommune. Dette skulle op-

nås ved at lade den kommune, der tilkender førtidspension, yde refusion i

en længere periode.

Det fremgår af § 30, stk. 5, at § 37, nr. 1, i lov nr. 994 af 30. august 2015

om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kom-

munerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne finder anven-

delse for førtidspension tilkendt den 2. februar 2015 eller senere. For før-

tidspension tilkendt før den 2. februar 2015 finder de indtil da gældende

regler anvendelse. Det fremgik af § 9 c, stk. 7, i den dagældende lov om

retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse

nr. 1052 af 8. september 2015, at opholdskommunens udgifter til førtids-

pension efter kapitel 3 og § 52, stk. 1, i lov om social pension, refunderedes

af den kommune, der var pensionistens opholdskommune på tilkendelses-

tidspunktet, i op til seks år fra det tidspunkt, hvor pensionisten blev tilkendt

førtidspensionen. Refusion efter § 9 c, stk. 2, 4 og 5, i retssikkerhedsloven

udskød retten til refusion efter 1. pkt. Det vil sige, at 6-års-reglen først får

virkning fra det tidspunkt, hvor personen ikke længere er omfattet af reg-

lerne i § 9 c, stk. 2, 4 og 5, og derefter vil opholdskommunen have ret til

refusion i seks år fra det tidspunkt, hvor personen ikke længere er omfattet

af reglerne i § 9 c, stk. 2, 4 og 5.

Af de gældende regler om refusion af førtidspension tilkendt før den 2. fe-

bruar 2015 fremgår det, at opholdskommunens udgifter til førtidspension

efter kapitel 3 og § 52, stk. 1, i lov om social pension, refunderes af den

kommune, der var pensionistens opholdskommune på tilkendelsestidspunk-

tet, i op til seks år fra det tidspunkt, hvor pensionisten blev tilkendt førtids-

pensionen. Refusion efter de gældende regler i § 9 c, stk. 2, 3, 5 og 6, i lov

om retssikkerhed og administration på det sociale område udskyder retten

til refusion efter lovens § 9 c, stk. 8, 1. pkt. Dette følger af lovens § 9 c, stk.

7, (nu stk. 8) i lovbekendtgørelse nr. 1052 af 8. september 2015, jf. § 30, stk.

5, hvor det fremgår, at § 37, nr. 1, i lov nr. 994 af 30. august 2015 om kom-

munernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne,

Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne finder anvendelse for før-

tidspension tilkendt den 2. februar 2015 eller senere. For førtidspension til-

kendt før den 2. februar 2015 finder de indtil da gældende regler anvendelse.

Frem til Holstebro rets dom af 8. december 2016 - sag nr. BS 8B-318/2016

– var det Ankestyrelsens praksis, at så længe en person havde ophold efter

§ 9 c, stk. 2, 3, 5 eller 6, i lov om retssikkerhed og administration på det

UDKAST

sociale område skulle den kommune, som f.eks. havde anbragt personen på

et opholdssted efter lovens § 9 c, stk. 2, refundere udgifterne til opholdet

samt til førtidspension frem til det tidspunkt, hvor personen ikke længere

var omfattet af lovens § 9 c, stk. 2, uanset hvor mange kommuner, personen

havde opholdt sig i. Først herefter fandt lovens § 9 c, stk. 8, anvendelse for

den kommune, der havde tilkendt førtidspensionen. Med dommen blev

praksis, når der er tale om situationer, hvor der er flere end to kommuner

involveret, ændret, så udskydelse ikke finder anvendelse, når der er flere

involverede kommuner.

Reglerne om mellemkommunal refusion for førtids- og seniorpension blev

ændret ved § 3, nr. 1 og 2, i lov nr. 2190 af 29. december 2020, da senior-

pension ikke længere bliver tilkendt af kommunerne, men af Seniorpensi-

onsenheden. Med ændringen blev det fastlagt, at det er den kommune, som

var opholdskommune på tidspunktet for tilkendelsen af seniorpension, der

refunderer den aktuelle opholdskommunes udgifter til seniorpension i op til

seks år, hvis pensionisten flytter. Det blev samtidigt præciseret i § 9 c, stk.

1, 1. pkt., i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område at

både førtidspension og seniorpension er omfattet af retten til mellemkom-

munal refusion, således at det for begge pensioner, der er tilkendt fra og med

den 1. juli 2014 eller senere, er kommunen, som har tilkendt pensionen, som

skal afholde udgifterne til pension ved flytning. Det betyder samtidig, at

kommunen, det har tilkendt pensionen får ret til refusion fra den tidligere

opholdskommune efter lovens § 9 c, stk. 2, 3, 5 eller 6, hvis betingelserne

herfor er opfyldt.

Ankestyrelsen har i Nyhedsbrev om førtidspension af 28. januar 2021 ori-

enteret om gældende ret på området. Det fremgår af nyhedsbrevet, at når 6-

års-reglen har været anvendt, fordi førtidspensionisten er fraflyttet den kom-

mune, der tilkendte pensionen, kan en opholdskommune ikke få refunderet

udgifter til førtidspension efter andre refusionsregler, når de seks år er gået.

Det samme vil gælde i det omfang, førtidspensionen er tilkendt før den 2.

februar 2015, hvis der er gået seks år fra tilkendelsen af pensionen.

Det fremgår endvidere, at hverken den kommune, der tilkendte førtidspen-

sion, eller en tidligere opholdskommune vil have pligt til at refundere ud-

gifterne til førtidspension, selvom betingelserne for ret til refusion er opfyldt

efter institutionsreglen. Baggrunden herfor er, at 6-års-reglen er en særregel

om refusion for udgifter til førtidspension, der træder i stedet for andre re-

fusionsregler, når pensionisten flytter fra kommunen, som har tilkendt pen-

sionen.

UDKAST

Eksempel

Kommune 1 medvirker til, at en borger får ophold i et botilbud i kommune

2. Kommune 2, der bliver borgerens handlekommune, tilkender førtidspen-

sion. Under opholdet i kommune 2 har kommune 2 ret til refusion fra kom-

mune 1 vedrørende både ophold og pension. Borgeren flyttes videre til et

tilsvarende botilbud i kommune 3. Kommune 3 bliver handlekommune.

Kommune 3 har ret til refusion fra kommune 1 for sine udgifter til opholdet

efter reglerne om medvirken til ophold i botilbud i en anden kommune.

Kommune 1 skal ikke refundere udgiften til førtidspension efter instituti-

onsreglen, idet kommune 3 i stedet får ret til refusion for sine udgifter til

førtidspension fra kommune 2 i seks år fra tidspunktet, hvor borgeren flyt-

tede fra kommune 2 (fordi kommune 2 tilkendte førtidspension og 6-årsreg-

len dermed kommer i anvendelse).

Der er mellem kommune 2 og kommune 3 ikke konkurrerende refusionsfor-

hold, og retten til refusion for udgifter til førtidspension udskydes derfor

ikke. Efter de seks år er der ikke ret til refusion for udgifterne til førtidspen-

sion, hverken fra kommune 1 eller kommune 2, uanset om borgeren stadig

har ophold i botilbud.

2.6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

De gældende regler betyder, at nogle kommuner, som har mange af de i

retssikkerhedslovens § 9 c, stk. 2-6, nævnte boformer m.v., i visse tilfælde

ikke kan få refunderet deres udgifter til førtids- eller seniorpension under

hele personens ophold.

Det skyldes, at 6-års-reglen træder i stedet for andre refusionsregler, når

pensionisten flytter fra kommunen, som har tilkendt pensionen.

KL har rettet henvendelse til Beskæftigelsesministeriet herom.

Ministeriet har på baggrund af KLs henvendelse overvejet retstilstanden på

området. Ministeriet vurderer, at reglerne i retssikkerhedsloven om, at en ny

handlekommune skal kunne få refunderet sine udgifter til førtidspension og

seniorpension fra den kommune, som har medvirket til, at en person har fået

ophold på en døgninstitution m.v. eller er flyttet f.eks. til et veteranhjem,

også bør gælde, når en personen har fået ophold på en døgninstitution eller

er flyttet til f.eks. et veteranhjem i en tredje handlekommune. Det samme

UDKAST

bør gælde, hvis en anden offentlig myndighed har medvirket til opholdet på

en institution m.v. i en anden handlekommune.

Ministeriet vurderer endvidere, at 6-årsreglen bør regnes fra det tidspunkt,

hvor pensionisten er fraflyttet den kommune, som har tilkendt pensionen,

dvs. at retten til mellemkommunal refusion efter 6-årsreglen skal bortfalde,

når et ophold har varet seks år eller mere efter fraflytningstidspunktet fra

kommunen, som har tilkendt pensionen. Den nye handlekommunen bør så-

ledes kun kunne få refusion fra den tilkendende handlekommune for førtids-

pension eller seniorpension for den del af 6 års-perioden, der ikke er anvendt

under f.eks. et ophold på en institution efter § 9 c, stk. 2.

Ministeriet vurderer således, at der for det første skal være ret til refusion

for førtidspension og seniorpension fra en kommune, som har medvirket til,

at en person har fået ophold på en døgninstitution m.v. eller er flyttet f.eks.

til et veteranhjem, så længe personen opholder sig på døgninstitutionen eller

veteranhjemmet m.v. Og for det andet skal der være ret til refusion i seks år

fra det tidspunkt, hvor en førtidspensionist eller seniorpensionist er fraflyttet

kommunen, som har tilkendt pensionen. Hvis betingelserne for begge dele

er opfyldt, skal optællingen af de seks år ikke udskydes, selvom personen

har ophold på f.eks. en døgninstitution; det afgørende for, hvornår de seks

år er gået, skal også i denne situation være det tidspunkt, hvor pensionisten

er fraflyttet tilkendelseskommunen.

Det foreslås derfor, at § 9 c, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration

på det sociale område om, at handlekommunen har ret til at få dækket sin

andel af udgifterne til hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, lov om kompensation til handicappede i erhverv

m.v., lov om individuel boligstøtte, § 52, stk. 1, i lov om social pension, §

50, stk. 1, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig

førtidspension m.v. og § 3, stk. 1, nr. 11 og 16, jf. §§ 2 og 5, i lov om kom-

munernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne,

Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne af den tidligere handle-

kommune efter stk. 2-6 (institutionsreglen), altid vil skulle have forrang for

bestemmelsen i lovens § 9 c, stk. 8, om, at handlekommunens udgifter til

førtids- eller seniorpension vil skulle refunderes af den tilkendende handle-

kommune i seks år efter en flytning til en anden kommune (6-årsreglen).

Det samme foreslås at skulle gælde for førtidspension, der er tilkendt før

den 2. februar 2015.

Forslaget vil få betydning i forhold til sager, hvor der vil være tre eller flere

handlekommuner involveret i forløbet. I sager, hvor der kun er to kommuner

UDKAST

involveret, er det allerede gældende efter § 9 c, stk. 8, i loven og vil fortsat

skulle gælde efter ændringen af bestemmelsen.

Det foreslås endvidere, at refusionsforpligtelsen efter 6-årsreglen altid bort-

falder seks år efter fraflytningstidspunktet fra den tilkendende kommune,

også når pensionisten vil opholde sig et af de i lovens § 9 c, stk. 2-6, nævnte

steder, og uanset om pensionisten vil have haft ophold i 2 eller flere kom-

muner.

Det foreslås derfor, at det kommer til at fremgå af § 9 c, stk. 8, i lov om

retssikkerhed og administration på det sociale område, at 1. og 2. pkt. ikke

vil finde anvendelse, så længe en pensionist er omfattet af bestemmelserne

i lovens § 9 c, stk. 2-6, uanset om pensionisten vil opholde sig i en eller flere

på hinanden efterfølgende handlekommuner. Hvis opholdet efter bestem-

melsens stk. 2-6 varer mere end seks år fra det tidspunkt, hvor pensionisten

er fraflyttet den kommune, som har tilkendt førtidspensionen, vil retten til

mellemkommunal refusion efter 1 og 2. pkt. bortfalde.

For førtidspension, der er tilkendt før den 2. februar 2015, vil forslaget til §

5, nr. 1, til § 9 c, stk. 8, 3. og 4. punktum finde tilsvarende anvendelse, dog

således at 6-årsreglen vil bortfalde seks år efter, at kommunen har tilkendt

førtidspension.

Det betyder, at handlekommunens udgifter til førtids- og seniorpension uan-

set bestemmelserne i § 9 c, stk. 8, 1. og 2. pkt. altid vil skulle refunderes af

den tidligere handlekommune, hvis denne eller en anden offentlig myndig-

hed vil have medvirket til, at en pensionist har fået ophold i en af de i lovens

§ 9 c, stk. 2, nævnte boformer, institutioner m.v., eller en person er omfattet

af en af de i lovens § 9 c, stk. 3-6 nævnte boligformer eller tiltag. Dette

gælder også, hvis den tidligere handlekommune vil have medvirket til, at

personen efterfølgende har fået ophold efter lovens § 9 c, stk. 2, i en eller

flere nye handlekommuner, eller personen selv har taget ophold i en bolig-

form eller et tiltag m.v. efter lovens § 9 c, stk. 3-6, så længe personen fortsat

opholder sig i en af de nævnte boformer m.v. Når personen ikke længere bor

i en af de boformer m.v., som er nævnt i lovens § 9 c, stk. 2-6, og hvis

opholdet i en af de nævnte boformer m.v., ikke har varet mere end seks år

fra tidspunktet, hvor personen flyttede fra den kommune, der tilkendte pen-

sionen, vil 6-årsreglen (igen) få virkning for den resterende del af perioden,

således at den kommune, der har tilkendt førtidspension, vil skulle yde re-

fusion til den aktuelle handlekommune i den del af 6-års perioden, som ikke

allerede vil være forløbet under opholdet m.v. efter § 9 c, stk. 2-6.

UDKAST

Hvis en person f.eks. har været omfattet af lovens § 9 c, stk. 2-6, i 4 år i en

kommune, der ikke har tilkendt personen førtids- eller seniorpension, og

personen nu er flyttet i egen bolig, vil den nye kommune have ret til mel-

lemkommunal refusion for så vidt angår. udgiften til pension i 2 år fra per-

sonen er flyttet til kommunen eller ikke længere bor i en af de nævnte bo-

ligformer.

6-års-reglen i lovens § 9 c, stk. 8, 1. og 2. pkt., vil således kun skulle anven-

des i de sager, hvor bestemmelsen i lovens § 9 c, stk. 1, ikke – eller ikke

længere - finder anvendelse. Hvis en person flytter til en almindelig bolig i

den aktuelle handlekommune eller en anden kommune, vil 6-årsreglen såle-

des kun få virkning, hvis opholdet i en boform m.v. efter § 9 c, stk. 2-6, vil

have varet mindre end seks år fra fraflytningstidspunktet fra den pension-

stilkendende kommune.

Baggrunden for sidst nævnte ændring er et administrativ hensyn, således at

kommunerne ikke vil skulle opbevare oplysninger om, hvornår en person

har fået tilkendt førtids- eller seniorpension, i en længerevarende periode

f.eks. hvis en pensionist har været anbragt på en institution efter lovens § 9

c, stk. 2, i 2 på hinanden følgende kommuner i 35 år. Efter de gældende

regler ville det betyde, at oplysningerne om, hvornår førtids- eller senior-

pensionen var tilkendt, skulle opbevares i 35 år. Med de nye regler vil kom-

munerne alene skulle opbevare oplysningerne i seks år fra fraflytningen fra

den kommune, som tilkendte pensionen.

Dette vil også gælde for pensionister, hvor førtidspensionen er tilkendt før

den 2. februar 2015, jf. § 9 c, stk. 7, i lovbekendtgørelse nr. 1052 af 8. sep-

tember 2015, hvor det fremgår, at opholdskommunens udgifter til førtids-

pension efter kapitel 3 og § 52, stk. 1, i lov om social pension, refunderes af

den kommune, der var pensionistens opholdskommune på tilkendelsestids-

punktet, i op til seks år fra det tidspunkt, hvor pensionisten blev tilkendt

førtidspensionen. Det betyder, at for sådanne pensionister, hvor førtidspen-

sionen er tilkendt før den 2. februar 2015, vil der ikke kunne være ret til

mellemkommunal refusion efter 6-årsreglen, idet de seks år skal regnes fra

tilkendelsestidspunktet, og der i alle sagerne er forløbet mere end seks år

siden tilkendelsen.

Det foreslås derfor, at forslaget til § 9 c, stk. 8, 3. og 4. pkt., vil skulle gælde

for førtidspension og seniorpension tilkendt fra og med den 1. februar 2015

og for førtidspension tilkendt før den 1. februar 2015, jf. § 30, stk. 5, i lov

nr. 994 af 30. august 2015 om kommunernes finansiering af visse offentlige

UDKAST

ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløsheds-

kasserne. Der henvises nærmere til forslagets § 5, stk. 4, med tilhørende

bemærkninger

Det foreslås endvidere, at forslaget til ændringen af § 9 c, stk. 8, 3. og 4.

pkt., skal have tilbagevirkende kraft med 3 år fra lovens ikrafttræden. Der

henvises nærmere til forslagets § 5, stk. 5, med tilhørende bemærkninger

Baggrunden for dette er at undgå, at kommuner med mange institutioner vil

blive pålagt en betydelig økonomisk byrde for gamle sager, således at de

foreslåede regler vil komme til at gælde for sager, der ligger inden for den

3-årige forældelsesfrist.

Hvis anvendelse af 6-årsreglen har været udskudt som følge af et ophold

m.v. efter § 9 c, stk. 2-6, og opholdet m.v. har varet mere end seks år, vil

anvendelsen af 6-årsreglen bortfalde, og den mellemkommunale refusion vil

blive behandlet efter de foreslåede regler.

Det foreslås videre, at i en sag, hvor der er sket udskydelse af mellemkom-

munal refusion efter lovens § 9 c, stk. 8, 1. eller 2. pkt., og hvor der efter en

af disse bestemmelser er eller har været ret til mellemkommunal refusion,

bevares handlekommunens ret til refusion efter [den gældende] lovens § 9

c, stk. 8, 1. eller 2. pkt., dog for så vidt angår perioden frem til og med den

31. december 2023.

For nærmere om forslaget til ændring af reglerne om mellemkommunal re-

fusion i forhold til § 9 c, stk. 8, henvises til lovforslagets § 4, nr. 1, og be-

mærkningerne hertil.

2.7. Forholdet til databeskyttelses forordningen

2.7.1. Gældende ret

Efter databeskyttelsesforordningens (forordning nr. 2016/679) artikel 6,

stk.1, er behandling af personoplysninger lovlig bl.a., hvis behandlingen er

nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den dataan-

svarlige, jf. artikel 6, stk. 1, litra c, eller hvis behandlingen er nødvendig af

hensyn til udførelsen af en opgave i samfundets interesse eller som henhører

under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået på-

lagt, jf. artikel 6, stk. 1, litra e.

Det følger i forlængelse heraf af bestemmelsens stk. 2, at medlemsstaterne

kan opretholde eller indføre mere specifikke bestemmelser for at tilpasse

anvendelsen af forordningens bestemmelser om behandling med henblik på

UDKAST

overholdelse af stk. 1, litra c og e, ved at fastsætte mere præcist specifikke

krav til behandling og andre foranstaltninger for at sikre lovlig og rimelig

behandling, herunder for andre specifikke databehandlingssituationer som

omhandlet i kapitel IX.

Formålet med behandlingen skal være fastlagt i dette retsgrundlag eller for

så vidt angår den behandling, der er omhandlet i stk. 1, litra e, være nødven-

dig for udførelsen af en opgave i samfundets interesse eller som henhører

under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået på-

lagt. Dette retsgrundlag kan indeholde specifikke bestemmelser med hen-

blik på at tilpasse anvendelsen af bestemmelserne i forordningen, bl.a. de

generelle betingelser for lovlighed af den dataansvarliges behandling, hvilke

typer oplysninger der skal behandles, berørte registrerede, hvilke enheder

personoplysninger må videregives til, og formålet hermed, formålsbegræns-

ninger, opbevaringsperioder og behandlingsaktiviteter m.v. Databeskyttel-

sesforordningens artikel 9 regulerer behandling af særlige kategorier af per-

sonoplysninger, som er følsomme. Det fremgår af artikel 9, stk. 1, at bl.a.

helbredsoplysninger er omfattet af særlige kategorier af personoplysninger.

Det fremgår af artikel 9, stk. 2, litra f, at behandling af bl.a. helbredsoplys-

ninger er lovlig, hvis behandlingen er nødvendig, for at retskrav kan fast-

lægges, gøres gældende eller forsvares, eller når domstolene handler i deres

egenskab af domstol.

2.7.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det følger af lovforslagets §§ 2 og 3, at Udbetaling Danmark efter ansøg-

ning, når særlige omstændigheder taler for det, på baggrund af en konkret

og individuel vurdering vil kunne tillade, at retten til pensionstillægget be-

vares for personer, der tager bopæl i et EU-/EØS-land, Schweiz eller Stor-

britannien. Ansøgning skal indeholde oplysninger, der efter omstændighe-

derne kunne være egnede til at dokumentere, at personen har et medfødt

eller tidligt opstået handicap, der vil medføre, at personen ikke har haft mu-

lighed for at påtage sig et arbejde.

Oplysninger, der efter omstændighederne kunne være egnede til at doku-

mentere, at personen har et medfødt eller tidligt opstået handicap, der vil

medføre, at personen ikke har haft mulighed for at påtage sig et arbejde, vil

f.eks. kunne være oplysninger og dokumentationsgrundlag fra personens

førtidspensionssag, herunder helbreds- og arbejdsevnevurdering, lægeatte-

ster, lægeerklæringer, vurdering fra en lægefaglig konsulent og lignende.

UDKAST

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at den behandling af personop-

lysninger, som forslaget vil indebære, kan ske med hjemmel i databeskyt-

telsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c og litra e, om behandling, der er

nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den dataan-

svarlige, og om behandling, der er nødvendig af hensyn til udførelse af en

opgave i samfundets interesse eller som henhører under offentlig myndig-

hedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt, samt med hjemmel i

artikel 9, stk. 2, litra f, om behandling, der er nødvendig for at retskrav kan

fastlægges, gøres gældende eller forsvares. Der henvises til de specielle be-

mærkninger til § 2, nr. 1 og § 3, nr. 1.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Lovforslaget skønnes samlet set at medføre offentlige mindreudgifter for

36,8 mio. kr. i 2024 og 38,7 mio. kr. årligt herefter, svarende til mindreud-

gifter efter skat og tilbageløb på 15,3 mio. kr. i 2024 og 16,6 mio. kr. årligt

herefter, jf. tabel 1.

De statslige mindreudgifter skønnes at udgøre 1,4 mio. kr. i 2024 og 2,5

mio. kr. årligt herefter. De kommunale mindreudgifter skønnes at udgøre

35,4 mio. kr. i 2024 og 36,2 mio. kr. årligt herefter.

Tabel 1. Samlede økonomiske konsekvenser af lovforslaget

Merudgifter i mio. kr. (2023-pl.)

I alt statslige konsekvenser

Heraf ydelsesmæssige konsekvenser

Heraf administrative konsekvenser

I alt kommunale konsekvenser

Heraf Reserver og budgetregulering vedrørende indkomstoverfø-

relser

Heraf Kommunalt lov- og cirkulæreprogram

I alt (inkl. adfærd før skat og tilbageløb)

Virkning efter skat og tilbageløb

2024 2025 2026 2027

-1,4

-2,4

1,0

-2,5

-2,7

0,2

-2,5

-2,7

0,2

-2,5

-2,7

0,2

-35,4 -36,2 -36,2 -36,2

0,0

-36,8 -38,7 -38,7 -38,7

-15,3 -16,6 -16,6 -16,6

De isolerede økonomiske konsekvenser af lovforslagets hovedpunkter ud-

dybes nærmere nedenfor.

Forslagets elementer vedr. løn og arbejdsvilkår i fleksjob på områder, der

ikke er dækket af overenskomst, forenklet beregning af fleksløntilskud un-

der sygdom, barsel og jobafklaringsforløb, beregning af lønloft i et fleksjob

og beregning af fleksløntilskud om hjælp til dækning af tabt arbejdsfortje-

neste og ferie med ledighedsydelse skønnes samlet set at medføre offentlige

UDKAST

mindreudgifter for 44,2 mio. kr. i 2024 og 45,3 mio. kr. årligt herefter, jf.

tabel 2. Efter skat og tilbageløb skønnes disse elementer at medføre offent-

lige mindreudgifter for 21,2 mio. kr. i 2024 og 21,7 mio. kr. årligt herefter.

De statslige mindreudgifter skønnes at udgøre 8,8 mio. kr. i 2024 og 9,1

mio. kr. årligt herefter. De kommunale mindreudgifter skønnes at udgøre

35,4 mio. kr. i 2024 og 36,2 mio. kr. årligt herefter. Det skønnes, at der

udelukkende er ydelsesmæssige konsekvenser ved disse elementer.

Tabel 2. Økonomiske konsekvenser vedr. fleksjob

Merudgifter i mio. kr. (2023-pl.)

I alt

Løn og arbejdsvilkår i fleksjob på områder, der ikke er dækket af

overenskomst

Forenklet beregning af fleksløntilskud under sygdom, barsel og job-

afklaringsforløb

Beregning af lønloft i et fleksjob

Beregning af fleksløntilskud om hjælp til dækning af tabt arbejdsfor-

tjeneste og ferie med ledighedsydelse

I alt kommunale konsekvenser

Heraf ydelsesmæssige konsekvenser

Heraf administrative konsekvenser

I alt statslige konsekvenser

Heraf ydelsesmæssige konsekvenser

Heraf administrative konsekvenser

I alt (inkl. adfærd før skat og tilbageløb)

Virkning efter skat og tilbageløb

2024 2025 2026 2027

-44,2 -45,3 -45,3 -45,3

0,0

-44,2 -45,3 -45,3 -45,3

0,0

-35,4 -36,2 -36,2 -36,2

0,0

-8,8

0,0

-9,1

0,0

-9,1

0,0

-9,1

0,0

-44,2 -45,3 -45,3 -45,3

-21,2 -21,7 -21,7 -21,7

Det skønnes, at der ikke vil være offentlige udgifter forbundet med forsla-

gets elementer angående løn og arbejdsvilkår i fleksjob på områder, der ikke

er dækket af overenskomst, beregning af lønloft i et fleksjob og beregning

af fleksløntilskud om hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste og ferie

med ledighedsydelse.

Det skønnes, at der vil være offentlige mindreudgifter forbundet med for-

slagets element angående forenklet beregning af fleksløntilskud under syg-

dom, barsel og jobafklaringsforløb. Mindreudgifterne kan henføres til, at der

rettes op på, at de gældende regler medfører, at ansatte i fleksjob i nogle

tilfælde kan få en højere samlet indtægt under sygdom end, når man arbej-

der.

UDKAST

Forslagets elementer vedr. mulighed for i særlige tilfælde at bevare pensi-

onstillæg ved bopæl i EU-/EØS-land, Schweiz eller Storbritannien skønnes

samlet set at medføre offentlige merudgifter for 7,4 mio. kr. i 2024 og 6,6

mio. kr. årligt herefter, jf. tabel 3. Efter skat og tilbageløb skønnes disse

elementer at medføre offentlige merudgifter for 4,9 mio. kr. årligt. Der skøn-

nes udelukkende at være statslige udgifter forbundet med dette element i

lovforslaget, som fordeler sig med ydelsesudgifter på 6,4 mio. kr. årligt og

administrative udgifter på 1,0 mio. kr. i 2024 og 0,2 mio. kr. årligt herefter.

De ydelsesmæssige udgifter er fordelt på førtidspension med 4,5 mio. kr.

årligt og folkepension med 1,9 mio. kr. årligt.

Tabel 3. Økonomiske konsekvenser vedr. social pension

Merudgifter i mio. kr. (2020-pl.)

I alt

Heraf ydelsesmæssige konsekvenser

Heraf administrative konsekvenser

Ydelsesmæssige konsekvenser

Heraf førtidspension

Heraf folkepension

Administrative konsekvenser

Heraf implementering

Heraf drift

I alt statslige konsekvenser

Heraf ydelsesmæssige konsekvenser

Heraf administrative konsekvenser

I alt (inkl. adfærd før skat og tilbageløb)

Virkning efter skat og tilbageløb

2024 2025 2026 2027

7,4

6,4

1,0

6,4

4,5

1,9

1,0

0,4

0,6

7,4

6,4

1,0

7,4

4,9

6,6

6,4

0,2

6,4

4,5

1,9

0,2

0,0

0,2

6,6

6,4

0,2

6,6

4,9

6,6

6,4

0,2

6,4

4,5

1,9

0,2

0,0

0,2

6,6

6,4

0,2

6,6

4,9

6,6

6,4

0,2

6,4

4,5

1,9

0,2

0,0

0,2

6,6

6,4

0,2

6,6

4,9

Merudgifterne forbundet med forslagets element vedr. mulighed for i sær-

lige tilfælde at bevare pensionstillæg ved bopæl i EU-/EØS-land, Schweiz

eller Storbritannien kan henføres til øget udbetaling af pensionstillæg til

folke-og førtidspensionister bosat i udlandet. De administrative merudgifter

kan henføres til implementerings- og driftsudgifter i Udbetaling Danmark.

Lovforslaget element vedr. ændring af reglerne om mellemkommunal refu-

sion, når en person har haft ophold i to eller flere kommuner efter § 9 c, stk.

2-6, i forbindelse med tilkendelse af førtidspension vurderes ikke at have

økonomiske konsekvenser. Elementet vil dog have kommunal økonomiske

konsekvenser ved forskydning af udgifter mellem kommunerne. Samlet vil

elementet dog ikke medføre hverken statslige eller kommunale udgifter

mer- eller mindreudgifter.

UDKAST

De økonomiske konsekvenser af forslaget vil blive indarbejdet på ændrings-

forslagene til finansloven for 2024.

Lovforslagets konsekvenser skal forhandles med de kommunale parter.

3.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige

Ved udarbejdelsen af lovforslaget har de syv principper for digitaliserings-

klar lovgivning været overvejet.

Principperne er i mindre grad relevante for dette lovforslag.

Lovforslaget omhandler mindre ændringer og præciseringer i allerede eksi-

sterende regler, der ikke i nævneværdig grad påvirker it systemerne, data-

sikkerhed, kommunikation mv.

Lovforslaget vurderes herudover at være i overensstemmelse med princip 5

om tryg og sikker datahåndtering, idet lovforslaget ikke ændrer på den it-

understøttede sagsbehandling, der allerede foregår i kommunerne og Udbe-

taling Danmark i dag. Kommunerne og Udbetaling Danmark skal således

som hidtil overholde de eksisterende krav til datasikkerhed samt anvende de

eksisterende it-løsninger, som kommunerne og Udbetaling Danmark anven-

der i sagsbehandlingen i dag.

For så vidt angår princip 6 om anvendelse af offentlig infrastruktur anvendes

kendte offentlige it-infrastrukturer (NemLogin, NemId/MitID, Nemkonto,

borger.dk og Digital Post. Lovforslaget indeholder ikke forslag, der ændrer

herpå.

I forhold til princip 7, er det fortsat de gældende regler og principper for

kontrol, der vil blive anvendt i sagsbehandlingen.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Forslaget vedrørende ændring af reglen om fastsættelse af løn og arbejds-

vilkår i fleksjob på områder, der ikke er dækket af overenskomst, kan med-

føre administrative lettelser for virksomheder, der ikke er omfattet af en

overenskomst.

Det vurderes, at forslaget i øvrigt ikke medfører administrative konsekven-

ser for erhvervslivet, og at forslaget derfor ikke er omfattet af de 5 principper

om erhvervsrettet regulering.

UDKAST

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Mindre administrative konsekvenser for borgerne, som i forbindelse med en

ansøgning om dispensation vil skulle dokumentere, at den manglende er-

hvervsaktivitet skyldes et med-født eller tidligt opstået handicap.

6. Klimamæssige konsekvenser

Det vurderes, at lovforslaget ikke har klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Det vurderes, at lovforslaget ikke har miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Den del af lovforslaget, der vedrører eksport af pensionstillæg, rejser ikke

problemstillinger i forhold til EU-retten, at Danmark vælger at udvide retten

til eksport til EU-lande i videre omfang, end EU-retten forpligter til.

Handels- og samarbejdsaftalen mellem Storbritannien giver ikke ret til ek-

sport af førtidspension. Den kan således kun eksporteres, når personer om-

fattet af aftalen opfylder de nationale betingelser for eksport. De danske be-

tingelser er nævnt i afsnit 2.5.1.1. Det er tvivlsomt, om det vil være forene-

ligt med handels- og samarbejdsaftalen at havde nogle nationale betingelser,

der begrænser retten til eksport til EU/EØS og ikke omfatter Storbritannien.

Derfor omfatter Udbetaling Danmarks mulighed for at give dispensation

også personer omfattet af denne aftale. Problemstillingen formodes kun at

opstå meget sjældent, da personer omfattet af handels- og samarbejdsaftalen

som oftest må antages at være arbejdstagere samt deres familiemedlemmer.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 8. september 2023 til den 28.

september 2023 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organi-

sationer m.v.:

Ankestyrelsen, ATP, Arbejdsløshedskassen for Selvstændige Erhvervsdri-

vende (ASE), Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), Arbejdsmarke-

dets Tillægspension (ATP), Arbejdsskadeforeningen, Beskæftigelsesrådet,

BDO Statsautoriseret Revisionsselskab, Bedre Psykiatri, Business Dan-

mark, Børnerådet, Børns Vilkår, DA, DAK, Danmarks Frie Fagforening,

Danske Advokater, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Handicaporga-

nisationer, Danske Patienter, Danske Regioner, Dansk Retspolitisk For-

ening, Danske Revisorer, Danske Seniorer, Datatilsynet, Den Uvildige

Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH), Det Centrale Handicap-

råd, Det faglige hus, Faglige seniorer, FH, Finanssektorens Arbejdsgiver-

UDKAST

forening, Kommunale Velfærdschefer, Foreningen af Statsautoriserede Re-

visorer, Forhandlingsfællesskabet, Forsikring og Pension, Frie Funktionæ-

rer, Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes Brancheforening,

KL, Landsforeningen Fleksjob, Landsforeningen af nuværende og tidligere

Psykiatribrugere (LAP), Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbe-

vægelse, Mødrehjælpen, Psykiatrifonden, Red Barnet, Rigsrevisionen, Rå-

det for Psykisk Sårbare på arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt Udsatte,

SAND – De hjemløses landsorganisation, SIND, Udbetaling Danmark og

Ældresagen.

11. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindre- Negative konsekvenser/mer-

udgifter (hvis ja, angiv om- udgifter (hvis ja, angiv om-

fang/Hvis nej, anfør »Ingen«)

fang/Hvis nej, anfør »In-

gen«)

Økonomiske konsekvenser for Stat:

stat, kommuner og regioner

Lovforslaget skønnes at med-

føre mindreudgifter for:

1,4 mio. kr. i 2024

2,7 mio. kr. i 2025 og frem

Kommune:

Lovforslaget skønnes at med-

føre mindreudgifter for:

35,4 mio. kr. i 2024

38,7 mio. kr. i 2025 og frem

Implementeringskonsekvenser

for stat, kommuner og regioner

Lovforslaget skønnes at med-

føre merudgifter for staten til

implementering og drift for:

1,0 mio. kr. i 2024

0,2 mio. kr. i 2025 og frem

Økonomiske konsekvenser for er-

hvervslivet

Administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative konsekvenser for

borgerne

Klimamæssige konsekvenser

UDKAST

Miljø- og naturmæssige konse-

kvenser

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de fem principper

for implementering af erhvervs-

rettet EU-regulering/ Går videre

end minimumskrav i EU-regule-

ring (sæt X)

Nej

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter den gældende § 122, stk. 1, 1. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelses-

indsats, betaler arbejdsgiveren løn til den ansatte i fleksjob for det arbejde,

der bliver udført, jf. stk. 3-5.

Efter den gældende lovs § 122, stk. 2, 1. og 2. pkt., skal jobcentreret, i for-

bindelse med etableringen af et fleksjob i en virksomhed, hurtigst muligt

komme med en vurdering af arbejdsevnen i fleksjobbet, herunder hvor

mange timer personen kan arbejde i fleksjobbet, og af arbejdsintensiteten.

Vurderingen danner grundlag for aftalen om fleksjob mellem den ansatte og

arbejdsgiveren.

Efter den gældende lovs § 122, stk. 3, 1. og 2. pkt., fastsættes løn og øvrige

arbejdsvilkår på overenskomstdækkede områder efter de kollektive over-

enskomster, herunder sociale kapitler, lokalaftaler m.v. samt bestemmelser

om løn- og arbejdsvilkår for ansættelse og fastholdelse af personer i fleks-

job. Indeholder overenskomsterne m.v. ikke sådanne bestemmelser, eller

kan disse ikke finde anvendelse til brug for fastsættelse af løn, indgås aftale

om løn mellem den ansatte og arbejdsgiveren, således at bestemmelser i

overenskomsten om løn og arbejdstid kan fraviges i det omfang, det er nød-

vendigt for at fastsætte en løn, der er i overensstemmelse med den ansattes

arbejdsevne i fleksjobbet, jf. stk. 2.

Efter den gældende lovs § 122, stk. 4, 1. og 2. pkt., fastsættes løn og øvrige

arbejdsvilkår på områder, der ikke er dækket af overenskomst, efter aftale

mellem den ansatte og arbejdsgiveren. På områder, hvor der findes en rele-

vant sammenlignelig overenskomst, skal parterne tage udgangspunkt i over-

enskomsten på det sammenlignelige område.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1. i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Det foreslås, at det i

§ 122, stk. 4,

efter 2. pkt. indsættes, at parterne vil kunne

aftale fravigelser fra den sammenlignelige overenskomst.

UDKAST

Med forslaget sikres det, at parterne på områder, der ikke er dækket af over-

enskomst, vil kunne aftale fravigelser fra den relevante sammenlignelige

overenskomst på området, når de skal indgå aftale om løn og øvrige arbejds-

vilkår.

Den foreslåede ændring vil dermed sikre parternes aftalefrihed ved indgå-

else af aftale om løn- og arbejdsvilkår ved ansættelser i fleksjob på områder,

der ikke er dækket af overenskomst.

Med den foreslåede ændring vil parterne stadig skulle tage udgangspunkt i

en relevant sammenlignelig overenskomst, jf. § 122, stk. 4, 2. pkt.

Retstilstanden, jf. Arbejdsrettens dom i sag 2022-240, vedrørende fortolk-

ningen af pligten til at tage udgangspunkt i en sammenlignelig overens-

komst, vil derfor blive bevaret med den foreslåede ændring.

Når parterne vil skulle fastsætte løn og øvrige arbejdsvilkår i fleksjobbet,

vil parterneskulle aftale konkret, hvilke bestemmelser i den sammenligne-

lige overenskomst der skal fraviges, hvis de ikke skal gælde for ansættelses-

forholdet.

Med den foreslåede ændring af loven sikres det, at der efter bestemmelsen i

lovens § 122, stk. 4, ikke vil være begrænsninger for, hvilke fravigelser fra

den sammenlignelige overenskomst, der vil kunne aftales mellem parterne,

når løn og øvrige arbejdsvilkår vil skulle fastsættes.

Med løn og øvrige arbejdsvilkår forstås de samlede vilkår i ansættelsesfor-

holdet, herunder f.eks. løn, tillæg, opsigelsesvarsler, arbejdstidens place-

ring, ferie, pension, barsel m.v.

Parterne vil kunne aftale at fravige enkelte bestemmelser i overenskomsten,

dele heraf eller hele overenskomsten. Eventuelle fravigelser fra overens-

komsten vil skulle aftales konkret.

Med den foreslåede ændring af loven sikres de,t at parternes aftale om fra-

vigelser fra den sammenlignelige overenskomst ikke nødvendigvis vil

skulle have til formål at sikre, at aflønningen afspejler den ansattes nedsatte

arbejdsevne. Parterne vil konkret kunne aftale, at den sammenlignelige

overenskomsts vilkår om f.eks. pension fraviges, også selvom den ansatte

ikke arbejder i fleksjobbet med en nedsat arbejdsintensitet.

UDKAST

Forslaget vil ikke ændre på, at for så vidt angår selve lønnen i fleksjobbet,

vil arbejdsgiveren fortsat alene skulle betale løn for det arbejde, der bliver

udført af den fleksjobansatte, jf. lovens § 122, stk. 1, 1. pkt. Jobcenterets

vurdering af arbejdsevnen i fleksjobbet, herunder hvor mange timer perso-

nen vil kunne arbejde i fleksjobbet, og af arbejdsintensiteten, danner grund-

lag for aftalen om fleksjob mellem den ansatte og arbejdsgiveren, jf. lovens

§ 122, stk. 2. Det betyder, at hvis det vil blive vurderet, at den fleksjoban-

satte arbejder med en nedsat intensitet i fleksjobbet, vil den fleksjobansatte

kunne få enten en reduceret løn for de timer, den pågældende arbejder, eller

fuld løn for færre timer end den pågældende arbejder. I begge tilfælde vil

det svare til den nedsatte arbejdsintensitet. Lønnen vil blive suppleret med

et fleksløntilskud, der reguleres på baggrund af lønindtægten og udbetales

af kommunen til den ansatte, jf. § 122, stk. 1, 2. pkt.

Forslaget ændrer endvidere ikke på, at arbejdsgiveren som altid vil skulle

iagttage øvrig lovgivning på området. I den forbindelse henledes opmærk-

somheden på forskelsbehandlingsloven, der forpligter arbejdsgivere til at

yde lige løn for samme arbejde eller for arbejde, der tillægges samme værdi.

Til nr. 2

Den gældende § 123, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats inde-

holder regler om beregning af fleksløntilskud.

Efter de gældende regler i lovens § 123, stk. 3, i lov om en aktiv beskæfti-

gelsesindsats har kommunerne ikke adgang til at beregne lønloftet på bag-

grund af arbejdsgiverens oplysninger i tilfælde, hvor arbejdsgiveren ikke har

oplyst om den fulde månedsløn med tillæg, pensionsbidrag, feriegodtgørelse

m.v., da arbejdsgiverens oplysninger om løn, tilskud, pensionsbidrag, ferie-

godtgørelse m.v. lægges til grund ved beregningen. Det fremgår endvidere

ikke af bestemmelsen, at lønloftet skal oplyses af arbejdsgiveren.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.3.1. i de al-

mindelige bemærkninger til lovforslaget.

På den baggrund foreslås det i lovens

§ 123, stk. 3,

at indsætte som

2. pkt.,

at arbejdsgiveren vil skulle oplyse om den løn, der vil blive udbetalt for an-

sættelse på fuld tid på ordinære vilkår i den pågældende stilling, jf. 1. pkt.

Forslaget betyder, at arbejdsgiveren vil skulle oplyse kommunen om den

løn, der vil kunne udbetales for ansættelse på fuld tid på ordinære vilkår i

den pågældende stilling med tillæg, pensionsbidrag, feriegodtgørelse m.v.

Dermed sikres det, at kommunerne vil få de oplysninger fra arbejdsgiveren,

UDKAST

som vil være nødvendige for at kunne kontrollere, at løn og fleksløntilskud

tilsammen ikke overstiger fuldtidslønnen i samme stilling på ordinære vil-

kår.

§ 123, stk. 3,

foreslås det videre indsat som et

3. pkt.,

at kommunerne på

baggrund af arbejdsgiverens oplysninger vil kunne beregne det beløb, der

fremgår af 1. pkt.

Den foreslåede ændring vil medføre, at kommunerne vil kunne beregne løn-

loftet på baggrund af oplysninger fra arbejdsgiveren om løn, tillæg, pensi-

onsbidrag, feriegodtgørelse m.v., f.eks. når fleksjobbet ikke normalt vil

blive udbudt som fuldtidsarbejde, men er en stilling, der vil være oprettet

specifikt til den fleksjobansatte. Det vil lette det administrative arbejde for

både arbejdsgiverne og kommunerne i forbindelse med fastsættelse af løn-

loftet, særligt i forhold til job, som normalt ikke vil kunne udbydes til fuld-

tidsansatte.

Kommunerne vil således ikke længere skulle kontakte arbejdsgiveren for at

få oplyst den fulde månedsløn med tillæg, pensionsbidrag, feriegodtgørelse

m.v., når arbejdsgiveren ikke har angivet en månedsløn, men f.eks. alene

har opgivet timeløn og tillæg til en ansat på fuld tid i samme stilling. Kom-

munerne vil endvidere ikke skulle foretage efterreguleringer af fleksløntil-

skuddet på grund af forkerte oplysninger om lønloftet, hvilket vil mindske

administrationen af beregning af fleksløntilskud i kommunerne.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2. i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til nr. 3

§ 124, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats indeholder regler om

beregning af fleksløntilskud ved udbetaling af syge- eller barselsdagspenge

eller ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb, når der ikke udbeta-

les løn fra arbejdsgiveren.

Det følger af § 124, stk. 3, at syge- eller barselsdagpengene eller ressource-

forløbsydelsen medfører fuldt fradrag i fleksløntilskuddet.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.2.1. i de al-

mindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås i

§ 124, stk. 3,

at der efter 2. pkt. indsættes som nye punktum-

mer, at hvis der udbetales løn og syge- eller barselsdagpenge eller ressour-

ceforløbsydelse, jf. 1. pkt., i samme måned, lægges det beregnede fradrag af

UDKAST

lønnen, jf. § 123, stk. 2, og syge- eller barselsdagpenge eller ressourcefor-

løbsydelse sammen og fradrages i fleksløntilskuddet efter § 123, stk. 1. §

123, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse, når der udbetales syge- eller bar-

selsdagpenge eller ressourceforløbsydelse og fleksløntilskud.

Det nye 3. pkt. i § 124, stk. 3, vil medføre en forenkling af beregningen af

fleksløntilskuddet i de måneder, hvor der både vil blive udbetalt løn og syge-

eller barselsdagspenge eller ressourceforløbsydelse.

Desuden vil den foreslåede ændring betyde, at en fleksjobansat, der i samme

måned vil få udbetalt løn og syge- eller barselsdagspenge eller ressourcefor-

løbsydelse, ikke vil modtage en højere samlet indtægt for den pågældende

måned, sammenholdt med en ansat i fleksløntilskud, der for hele måneden

alene får udbetalt løn.

Det nye 4. pkt. i § 124, stk. 3, vil betyde, at fleksløntilskud og syge- eller

barselsdagspenge eller ressourceforløbsydelse tilsammen højst vil kunne

udgøre et beløb, der svarer til den løn, der udbetales for ansættelse på fuld

tid på ordinære vilkår i den pågældende stilling.

Det betyder, at personer der vil være ansat i fleksjob, hvor arbejdsgiveren

ikke betaler løn i en periode med sygdom eller barsel, fremadrettet vil mod-

tage en samlet indtægt, der vil svare til indtægten, når der alene udbetales

løn.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2. i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til nr. 4

§ 139 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats indeholder hjemmel til, at be-

skæftigelsesministeren kan fastsætte regler om beregning af og fradrag i

fleksløntilskud. Der henvises til bekendtgørelse nr. 250 af 24. februar 2022

om beregning af og fradrag i fleksløntilskud.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.4.1. i de al-

mindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås i

§ 139, stk. 1,

at der efter 3. pkt. indsættes som nye punktum-

mer, at beskæftigelsesministeren endvidere fastsætter regler om, hvordan

andre indtægter, herunder ledighedsydelse under ferie, skal indgå i bereg-

ningen af fleksløntilskuddet. Beskæftigelsesministeren fastsætter endvidere

regler om, hvilke indtægter, der skal indgå i fastsættelsen af det beløb, der

UDKAST

fremgår af § 123, stk. 3, 1. pkt. samt hvordan kommunen kan beregne belø-

bet, jf. § 123, stk. 3, 3. pkt.«.

Det nye 4. pkt. i § 139, stk. 1 vil medføre, at udbetaling af hjælp til dækning

af tabt arbejdsfortjeneste eller plejevederlag til pasning af nærtstående, som

ønsker at dø i eget hjem efter serviceloven og barnets lov, vil kunne indgå i

beregningen af fleksløntilskud på samme måde som lønindtægt fra et fleks-

job, anden lønindtægt og indtægt fra selvstændig bibeskæftigelse. Dette vil

blive gennemført som en ændring af bekendtgørelse nr. 250 af 24. februar

2022 om beregning af og fradrag i flekslønstilskud.

Sigtet med hjælp til hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter ser-

viceloven er efter gældende regler, at tilgodese, at børn og unge med nedsat

funktionsevne eller kronisk eller langvarig lidelse har nogle særlige behov,

som ud over at give merudgifter ved forsørgelsen kan medføre hjælp til dæk-

ning af tabt arbejdsfortjeneste, når barnet forsørges i hjemmet. Det samme

gør sig gældende i forhold til plejevederlag til pasning af døende nærtstå-

ende efter serviceloven. Der er tale om handicapkompenserende ydelser,

som en borger vil kunne bevilges af kommunen, hvis betingelserne herfor i

øvrigt er opfyldt. I forbindelse med hjælp til hjælp til dækning af tabt ar-

bejdsfortjeneste og plejevederlag etableres der ikke et ansættelsesforhold

mellem ydelsesmodtageren og kommunen, hvorfor hverken udbetaling af

hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste eller plejevederlag kan anses for

at være lønindtægt.

Ændringen vil således medføre, at der vil kunne ske fradrag i fleksløntil-

skuddet, når der samtidig sker udbetaling af hjælp til dækning af tabt ar-

bejdsfortjeneste eller plejevederlag til pasning af nærtstående, som ønsker

at dø i eget hjem, samt at udbetaling af hjælp til dækning af tabt arbejdsfor-

tjeneste og udbetaling af plejevederlag vil kunne indgå i beregningen af

fleksløntilskuddet.

Ændringen vil betyde, at en fleksjobansat, der vil modtage hjælp til dækning

af tabt arbejdsfortjeneste eller plejevederlag efter serviceloven eller barnets

lov for hele måneden eller for nogle dage i løbet af en måned, kunne få sup-

pleret ydelsen med fleksløntilskuddet, således at vedkommende kan blive

kompenseret for den nedsatte arbejdsevne med et fleksløntilskud. Ændrin-

gen vil endvidere betyde, at en fleksjobansat, der vil modtage hjælp til dæk-

ning af tabt arbejdsfortjeneste eller plejevederlag til pasning af nærtstående,

som ønsker at dø i eget hjem efter serviceloven eller barnets lov for nogle

timer om ugen, som ikke svarer til 37 timer om ugen, ikke vil modtage en

højere samlet indtægt om måneden, da ydelser efter serviceloven og barnets

UDKAST

lov vil blive anset for at være en indtægt, der medfører fradrag i fleksløntil-

skud.

Den foreslåede ændring vil videre medføre, at der skal foretages ændringer

i bekendtgørelse nr. 250 af 24. februar 2022 om beregning af og fradrag i

flekslønstilskud således, at udbetaling af ledighedsydelse vil blive fradraget

i måneden efter ledighedsydelsen er udbetalt. Beregning af fleksløntilskud

ved udbetaling af ledighedsydelse vil således skulle ske på samme måde

som ved udbetaling af feriegodtgørelse udbetalt af arbejdsgiveren, ferie-

godtgørelse indbetalt til Feriekonto, en feriekasse m.v., sygedagpenge og

ressourceforløbsydelse og barselsdagpenge.

Med hjemmel i det nye 5. pkt. i § 139, stk. 1, vil der blive fastsat regler om,

at der skal ses på lønnen på fuld tid på det pågældende arbejdsområde, dvs.,

uden arbejdstidsnedsættelse og uden evt. reduktion af timelønnen på bag-

grund af den nedsatte arbejdsevne. Samtidig vil der blive fastsat regler om,

at hvis der ydes tillæg i form af genetillæg, aften/nattillæg, weekendtillæg

m.v., vil arbejdsgiveren enten skulle oplyse den gennemsnitlige månedsløn

for en medarbejder, der vil være ansat på ordinære vilkår i samme stilling

eller om timeløn og tillæg pr. time, samt hvor mange vagter en ordinært

ansat på fuld tid i gennemsnit har.

Der vil endvidere blive fastsat regler om, at hvis den fleksjobansatte vil være

ansat i et job, som arbejdsgiveren ikke normalt vil udbyde som fuldtidsar-

bejde, men som vil være oprettet med henblik på, at den fleksjobansatte fx

kun vil kunne arbejde i 5 timer om ugen med nedsat intensitet, vil kommu-

nen kunne beregne den fulde timeløn og derefter gange med 160,333 timer.

Dvs. hvis en fleksjobansat vil have 50 pct. arbejdsintensitet og vil modtage

75 kr. i timen, vil den fulde timeløn udgøre 150 kr. i timen. Månedslønnen

vil herefter udgøre 150 kr. x 160.333 = 24.050 kr. pr. måned. Hvis der vil

være tillæg til timelønnen eller indbetales pensionsbidrag, vil disse også

skulle indgå i beregningen af lønloftet. Hvis arbejdsgiveren alene vil kunne

oplyse timelønnen for en fuldtidsansat medarbejder uden nedsat arbejdsin-

tensitet, vil kommunerne kunne beregne lønloftet på samme måde, som an-

givet ovenfor.

Der vil endvidere blive fastsat regler om, at hvis den fleksjobansattes løn

stiger, vil loftet for fleksløntilskud og løn skulle hæves, således at loftet vil

udgøre lønnen ved ansættelse på fuld tid inkl. lønstigningen. Hvis den fleks-

jobansatte skulle få tillæg som fx anciennitetstillæg og funktionstillæg eller

overarbejdsbetaling, vil disse tillæg også skulle indgå i loftet for, hvad fleks-

løntilskud og lønnen tilsammen højst vil kunne udgøre, og arbejdsgiveren

UDKAST

vil derfor skulle oplyse fuldtidslønnen inkl. tillæg og evt. overarbejdsbeta-

ling til jobcenteret.

Det vil altid være arbejdsgiveren, som vil skulle oplyse om løn, herunder

om ændringer som følge af eventuelle lønstigninger og udbetaling af ferie-

tillæg.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Til nr. 1

Det fremgår af § 3, stk. 1, i lov om social pension, at retten til pension er

betinget af, at modtageren har fast bopæl i Danmark eller hyre på dansk

skib.

Personer med dansk indfødsret, som tager bopæl i udlandet efter at have

fået tillagt pension, bevarer dog retten til pension, hvis de efter det fyldte

15. år har haft fast bopæl i Danmark i mindst 10 år eller i mindst 1/4 af ti-

den fra det fyldte 15. år til det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes, jf. lovens

§ 3, stk. 3. Bopælskravet skal være opfyldt umiddelbart inden det tids-

punkt, hvorfra pensionen ydes.

Efter § 3, stk. 4, i loven kan Udbetaling Danmark tillade, når særlige om-

stændigheder taler for det, at retten til pension bevares for personer, der ta-

ger bopæl i udlandet efter at have fået tillagt pension.

Efter § 3, stk. 5, i loven omfatter retten til at modtage pension i udlandet

efter stk. 2, 3 og 4 folkepensionens grundbeløb, førtidspension, seniorpen-

sion og tidlig pension bortset fra førtidspensionens og seniorpensionens

pensionstillæg og tillæg efter §§ 14 og 69, engangsbeløb efter § 15 d, stk.

4, og tillæg efter §§ 15 f og 15 g beregnet på grundlag af folkepensionens

grundbeløb. Retten til at modtage tidlig pension i udlandet gælder dog

alene ved bopæl i et EU-/EØS-land, Schweiz, Storbritannien eller Tyrkiet.

Det foreslås, at der i

§ 3, stk. 5,

at indsætte et

3. pkt.,

hvoraf det fremgår, at

når særlige omstændigheder taler for det, vil Udbetaling Danmark efter an-

søgning kunne tillade, at retten til folkepensionens og førtidspensionens

pensionstillæg bliver bevaret for personer, der vil tage bopæl i et EU-

/EØS-land, Schweiz eller Storbritannien.

UDKAST

Forslaget betyder, at personer, der tidligere har fået afslag på eksport pen-

sionstillæg, fordi de faldt ind under undtagelsen i bilag XI) om, at ikke-er-

hvervsaktive ikke har ret til førtidspensionens pensionstillæg ved flytning

til udlandet fremover, vil kunne søge om pensionstillæg efter denne lov.

Dog vil den manglende erhvervsaktivitet skulle være en følge af en læge-

ligt diagnosticeret langvarigt fysisk, psykisk, sensorisk eller intellektuel

funktionsnedsættelse.

Udbetaling Danmark vil efter ansøgning skulle foretage en konkret vurde-

ring af, om retten til pensionstillæg kan bevares eller modtages ved flyt-

ning. Pensionisten vil dermed skulle opfylde en betingelse om at være eller

have søgt om tilkendelse af hhv. førtidspension eller folkepension på an-

søgningstidspunktet. Udbetaling Danmark vil skulle vurdere, hvilke sær-

lige omstændigheder, der er lagt til grund for den manglende erhvervsakti-

vitet. De særlige omstændigheder vil være de situationer, hvor en person,

der pga. et medfødt eller tidligt opstået handicap ikke har været aktiv på

arbejdsmarkedet. Personen vil dermed skulle være lægeligt diagnosticeret

med en langvarig fysisk, psykisk, sensorisk eller intellektuel funktionsned-

sættelse og som følge deraf ikke have været i stand til eller have udsigt til

at kunne påtage sig ordinær beskæftigelse. Det faktum, at en person først

senere i livet får tilkendt førtidspension pga. en lang udredning eller sags-

behandling vil ikke i sig selv udgøre en hindring for, at personen vil kunne

få ret til at bevare eller modtage pensionstillægget. Det afgørende vil være,

hvorvidt den manglende erhvervsaktivitet vil kunne tilskrives omfanget af

personens medfødte eller tidligt opstået handicap. Tilfælde, der vil falde

uden for bestemmelsens omfang, vil være de tilfælde, hvor det med rette

vil kunne forventes, at en person vil have haft mulighed for at have er-

hvervsmæssig beskæftigelse.

Oplysninger, der vil være egnede til at dokumentere, at personen har af et

medfødt eller tidligt opstået handicap, der har medført, at personen ikke

har haft mulighed for at påtage sig et arbejde, vil f.eks. være oplysninger

og dokumentationsgrundlag fra personens førtidspensionssag, helbreds- og

arbejdsevnevurdering, lægeattester og lignende. Opremsningen af oplys-

ninger er ikke udtømmende, da også andre oplysninger efter en konkret

vurdering vil kunne være egnede til at dokumentere, at personen har et

medfødt eller tidligt opstået handicap.

Den foreslåede ændring vil medføre, at pensionisten har mulighed for at

bevare pensionstillægget ved flytning til et EU-/EØS-land, Schweiz eller

Storbritannien, og betyder derfor at pensionisten kan bevare retten til den

fulde pensionsydelse.

UDKAST

Til § 3

Til nr. 1

Efter gældende regler i § 3, stk. 4, i lov om højeste, mellemste, forhøjet al-

mindelig og almindelig førtidspension m.v., omfatter retten til at modtage

pension i udlandet pensionens grundbeløb, invaliditetsbeløb, erhvervsud-

ygtighedsbeløb, førtidsbeløb, ekstra tillægsydelse, tillæg efter §§ 16 og 17

og invaliditetsydelse.

Det fremgår af § 3, stk. 1, i loven, at retten til pension er betinget af, at

modtageren har fast bopæl i Danmark eller hyre på dansk skib.

Personer med dansk indfødsret, som tager bopæl i udlandet efter at have

fået tillagt pension, bevarer dog retten til pension, hvis de efter det fyldte

15. år har haft fast bopæl i Danmark i mindst 10 år eller i mindst 1/4 af ti-

den fra det fyldte 15. år til det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes, jf. § 3,

stk. 2, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig før-

tidspension m.v. Bopælskravet skal være opfyldt umiddelbart inden det

tidspunkt, hvorfra pensionen ydes.

Det fremgår af § 3, stk. 3, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig

og almindelig førtidspension m.v., at når særlige omstændigheder taler for

det, kan Udbetaling Danmark tillade, at retten til pension bevares for per-

soner, der tager bopæl i udlandet efter at have fået tillagt pension.

Det foreslås, at der i

§ 3, stk. 4,

indsættes et

2. pkt.,

hvoraf det fremgår, at

når særlige omstændigheder taler for det, vil Udbetaling Danmark efter an-

søgning kunne tillade, at retten til pensionstillæg bevares for personer, der

tager bopæl i et EU-/EØS-land, Schweiz eller Storbritannien.

Den foreslåede ændring vil medføre, at Udbetaling Danmark efter ansøg-

ning vil skulle foretage en konkret vurdering af, om retten til pensionstil-

læg vil kunne bevares eller modtages ved flytning. Pensionisten vil dermed

skulle opfylde en betingelse om at være eller have søgt om tilkendelse af

hhv. førtidspension eller folkepension på ansøgningstidspunktet.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.5.2. i lovforslagets almindelig bemærknin-

ger samt til de specielle bemærkninger til § 2, nr. 1.

Til § 4

UDKAST

Til nr. 1

Det fremgår af § 9 c, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det

sociale område, at handlekommunen har ret til at få dækket sin andel af ud-

gifterne til hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæfti-

gelsesindsats, lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., lov om

individuel boligstøtte, § 52, stk. 1, i lov om social pension, § 50, stk. 1, i lov

om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension

m.v. og § 3, stk. 1, nr. 11 og 16, jf. §§ 2 og 5, i lov om kommunernes finan-

siering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Dan-

mark og arbejdsløshedskasserne af den tidligere handlekommune efter stk.

2-6.

Det fremgår videre af § 9 c, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration

på det sociale område, at handlekommunen har ret til refusion for udgifter

til hjælp efter de love, der er nævnt i stk. 1, når den tidligere kommune eller

anden offentlig myndighed har medvirket til, at en person får ophold i

1) boformer efter §§ 107-110 og 192 i lov om social service,

2) boliger efter § 115, stk. 4, jf. § 105, stk. 2, i lov om almene boliger m.v.,

3) institutioner under sygehusvæsenet,

4) institutioner under Kriminalforsorgen,

5) boliger, boformer m.v., der træder i stedet for og kan sidestilles med bo-

former m.v. under nr. 1-4,

6) anbringelsessteder for børn og unge efter § 66 i lov om social service eller

7) døgnophold efter § 76 a i lov om social service.

Det fremgår videre af § 9 c, stk. 3, i lov om retssikkerhed og administration

på det sociale område, at handlekommunen har ret til refusion for udgifter

til hjælp efter de love, der er nævnt i stk. 1, når en person har fået ophold i

en anden kommune i

1) en af KFUM's soldaterrekreationer drevet af KFUMs Soldatermission,

2) et veteranhjem drevet af Fonden Danske Veteranhjem eller

3) Veteranbo drevet af KFUMs Soldatermission.

Det fremgår videre af § 9 c, stk. 4, i lov om retssikkerhed og administration

på det sociale område, at handlekommunen har ret til refusion for udgifter

til hjælp efter de love, der er nævnt i stk. 1, og efter lov om social service

fra den kommune, der har truffet afgørelse om anbringelse af et barn eller

en ung uden for hjemmet, når der iværksættes foranstaltninger for den unge

efter § 76, stk. 3, i lov om social service. Når den kommune, der har truffet

afgørelse om anbringelsen, selv har ret til refusion efter § 9 c, stk. 6, ydes

refusionen dog af den kommune, der var refusionspligtig efter § 9 c, stk. 6.

UDKAST

Bliver en ung, for hvem der er iværksat foranstaltninger efter § 76, stk. 3, i

lov om social service, visiteret til en kommune efter integrationslovens § 10,

ydes refusion efter § 9 c, stk. 6, 1. pkt. dog af denne kommune.

Det fremgår videre af § 9 c, stk. 5, i lov om retssikkerhed og administration

på det sociale område, at handlekommunen har ret til refusion for udgifter

til hjælp efter de love, der er nævnt i stk. 1, og efter lov om social service,

når en person er flyttet til et tilsvarende tilbud i en anden kommune efter

1) § 108, stk. 2, og § 192 i lov om social service,

2) § 58 a i lov om almene boliger m.v. eller

3) lov om friplejeboliger.

Det fremgår videre af § 9 c, stk. 6, i lov om retssikkerhed og administration

på det sociale område, at handlekommunen har ret til refusion for udgifter

til hjælp efter de love, der er nævnt i stk. 1, og efter lov om social service,

når en person får ophold i et tilbud som nævnt i stk. 2, 4 og 5 og den tidligere

handlekommune var bekendt med de forhold, der begrunder tilbuddet, og

det var åbenbart, at der måtte gribes ind. En handlekommune har ret til re-

fusion for udgifter til hjælp efter de love, der er nævnt i stk. 1, og efter lov

om social service, når et barn eller en ung får ophold i et anbringelsessted,

jf. § 66 i lov om social service, som følge af en tidligere handlekommunes

beslutning om hjemgivelse, når det er åbenbart, at beslutningen om hjemgi-

velse var ubegrundet.

Det fremgår videre af § 9 c, stk. 8, i lov om retssikkerhed og administration

på det sociale område, at handlekommunens udgifter til førtidspension efter

kapitel 3 og § 52, stk. 1, i lov om social pension og § 5 i lov om kommuner-

nes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbe-

taling Danmark og arbejdsløshedskasserne, refunderes af den kommune, der

var pensionistens handlekommune på tilkendelsestidspunktet, i op til seks

år fra det tidspunkt, hvor pensionisten er fraflyttet tilkendelseskommunen.

Handlekommunens udgifter til seniorpension efter kapitel 3 a i lov om social

pension og § 5 i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydel-

ser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskas-

serne refunderes af den kommune, der var pensionistens handlekommune

på tilkendelsestidspunktet, i op til seks år fra det tidspunkt, hvor pensioni-

sten er fraflyttet den kommune, som var handlekommune på tidspunktet for

tilkendelsen af seniorpension. Refusion efter § 9 c, stk. 2, 3, 5 og 6, i lov om

retssikkerhed og administration på det sociale område udskyder retten til

refusion efter stk. 8, 1. og 2. pkt., i loven.

UDKAST

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.6.1., for så

vidt angår gældende ret.

Det foreslås, at

9 c, stk. 8, 3. pkt.,

ophæves, og i stedet indsættes, at 1. og 2.

pkt. ikke vil finde anvendelse, så længe en pensionist vil være omfattet af

bestemmelserne i stk. 2-6, uanset om pensionisten opholder sig i en eller

flere på hinanden efterfølgende handlekommuner.

Det betyder, at 1. og 2. pkt. ikke vil skulle finde anvendelse, så længe en

person vil være omfattet af bestemmelserne i § 9 c, stk. 2-6, idet reglen i §

9 c, stk. 1, med den foreslåede ændring vil få forrang for bestemmelserne

efter § 9 c, stk. 8, 1. og 2. pkt. Det vil sige, at så længe handlekommunen vil

have ret til refusion, fordi personen er omfattet af en af bestemmelserne i §

9 c, stk. 2-6, vil den foreslåede bestemmelse i 3. pkt. skulle anvendes. Hvis

personen ikke længere er omfattet af en af bestemmelserne i § 9 c, stk. 1-6,

vil 1. og 2. pkt. i § 9 c, stk. 8, finde anvendelse.

Eksempel:

Kommune 1 medvirker til, at en person får ophold på en institution m.v.

efter § 9 c, stk. 2, i kommune 2. Kommune 2 tilkender førtidspension. Kom-

mune 1 skal refundere udgifterne til institutionsopholdet og for udgiften til

førtidspension til kommune 2.

Hvis personen flytter i en almindelig bolig i en ny kommune 3, vil kommune

2 skulle refundere udgifterne for førtidspension til den nye handlekommune

3, idet personen ikke længere er omfattet af bestemmelserne i § 9 c, stk. 2-

6., jf. dog bemærkningerne nedenfor til det foreslåede 4. pkt.

Det foreslås videre, at

9 c, stk. 8, 4. pkt.

affattes således, at hvis opholdet

efter stk. 2-6 vil vare mere end seks år fra det tidspunkt, pensionisten vil

være fraflyttet kommunen, som har tilkendt pensionen, vil retten til mellem-

kommunal refusion efter 1 og 2. pkt. bortfalde

Det betyder, at hvis en person vil have været omfattet af bestemmelserne i

§ 9 c, stk. 2-6, i mere end seks år fra det tidspunkt, hvor pensionisten vil

være fraflyttet kommunen, som har tilkendt pensionen, vil anvendelsen af

6-årsreglen skulle bortfalde helt.

Eksempel:

Kommune 1 medvirker til, at en person får ophold på en institution m.v.

efter § 9 c, stk. 2, i kommune 2, og kommune 2 tilkender førtidspension.

UDKAST

Kommune 1 skal refundere udgifterne til institutionsopholdet og førtidspen-

sion til kommune 2.

Hvis kommune 1 medvirker til, at personen får ophold på en ny institution i

kommune 3, jf. § 9 c, stk. 2, vil kommune 1 fortsat skulle refundere udgif-

terne til institutionsopholdet og udgiften til førtidspension til kommune 3

efter institutionsreglen.

Anvendelsen af 6-årsreglen regnes fra fraflytningen fra kommune 2, og ud-

skydes så længe, personen har ophold efter § 9 c, stk. 2, i kommune 3, dog

højest i seks år fra flytningen til kommune 3. Hvis personen inden de seks

år flytter i en almindelig bolig i en ny kommune eller i kommune 3, vil kom-

mune 2 (som tilkendte pensionen) kun skulle refundere udgifterne for før-

tidspension til den nye handlekommune eller til kommune 3, hvis opholdet

på institutionen i kommune 3 har varet mindre end seks år.

Det foreslås videre i § 5, stk. 4, i dette lovforslag, at for førtidspension, der

er tilkendt før den 2. februar 2015, finder den foreslåede ændring af § 9 c,

stk. 8, 3. og 4. punktum tilsvarende anvendelse, jf. forslagets § 4, nr. 1.

Det betyder, at ovennævnte regler ligeledes vil gælde for personer, hvor en

kommune før 2. februar 2015 har tilkendt personen førtidspension.

De foreslåede ændringer af § 9 c, stk. 8, betyder, at bestemmelserne i 1. og

2. pkt. ikke vil skulle anvendes, når en handlekommune vil have medvirket

til, at en person har fået ophold i en institution eller opholdssted m.v., og der

på denne baggrund er et refusionskrav, jf. bestemmelserne i § 9 c, stk. 2-6.

Reglen i § 9 c, stk. 1, vil derfor med ændringen få forrang for bestemmel-

serne efter § 9 c, stk. 8, 1. og 2. pkt. Det vil også gælde, når der er et refusi-

onsforhold mellem flere end to kommuner.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6.2. i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til § 5

Det foreslås i

stk. 1,

at loven skal træde i kraft den 1. januar 2024.

Det foreslås i

stk. 2,

at ansøgning efter denne lov tidligst indgives til Udbe-

taling Danmark fra og med den [1. januar 2024]. Pensionstillæg efter denne

lov kan tidligst udbetales med virkning fra og med den [1. januar 2024] til

personer, der efter ansøgning får tillagt retten hertil. Indgives ansøgning

UDKAST

herom til Udbetaling Danmark senest den [30. juni 2024], vil pensionstil-

lægget kunne udbetales med tilbagevirkende kraft til den [1. januar 2024],

hvis personen i øvrigt opfylder betingelserne herfor. Indgives ansøgning

herom den [1. juli 2024] eller senere, vil pensionstillæg kunne udbetales

med virkning fra den 1. i måneden efter, at Udbetaling Danmark træffer af-

gørelse i sagen, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

Det vil betyde, at der tidligst vil kunne blive ansøgt om og udbetalt pensi-

onstillæg efter denne lov fra og med den [1. januar 2024]. Ansøgningen skal

indgives til Udbetaling Danmark senest den [30. juni 2024]. Såfremt ansøg-

ningen indgives senest den [30. juni 2024], vil tillægget kunne udbetales

med tilbagevirkende kraft til lovændringens forventede ikrafttrædelse den

[1. januar 2024]. Indgives ansøgning om tillæg efter denne dato, vil det be-

tyde, at tillæg vil kunne udbetales med virkning fra den 1. i måneden efter,

at Udbetaling Danmark har truffet afgørelse i sagen, dog senest med virk-

ning fra den 1. i måneden efter, der er gået [6] måneder efter ansøgningens

indgivelse.

Førtidspensionister, der efter ansøgning har fået ret til at bevare eller mod-

tage pensionstillægget i et EU-/EØS-land, Schweiz eller Storbritannien og

som efterfølgende overgår til folkepension, bibeholder pensionstillægget og

vil ikke skulle ansøge herom på ny.

Det foreslås i

stk. 3,

at stk. 2 ligeledes omfatter personer, der på tidspunktet

for lovens ikrafttrædelse modtager folkepension eller førtidspension og har

bopæl i et EU-/EØS-land, Schweiz eller Storbritannien.

Det vil betyde, at personer, der på tidspunktet for lovens ikrafttrædelse alle-

rede bor i et EU-/EØS-land, Schweiz eller Storbritannien, vil have mulighed

for at kunne ansøge Udbetaling Danmark om at kunne modtage pensionstil-

lægget.

Såfremt en person flytter fra ét EU-/EØS-land, Schweiz eller Storbritannien

til et andet efter at have fået tillagt pensionstillægget, vil personen bevare

retten til tillægget og vil således ikke skulle ansøge om pensionstillægget på

ny. Hvis personen derimod flytter til et tredje land, hvorved retten til tillæg-

get mistes, vil personen ved en eventuel tilbageflytning til EU-/EØS,

Schweiz eller Storbritannien skulle indgive en ny ansøgning til Udbetaling

Danmark om at modtage tillægget på ny.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Det skyldes, at lov om social

pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig

UDKAST

førtidspension m.v. ikke gælder for eller kan sættes i kraft for Færøerne og

Grønland.

Det foreslås i

stk. 4,

at forslaget til § 9 c, stk. 8, 3. og 4. pkt., som affattet

ved denne lovs § 3, nr. 1, gælder for førtidspension og seniorpension tilkendt

fra og med den 1. februar 2015 og for førtidspension tilkendt før den 1. fe-

bruar 2015, jf. § 30, stk. 5, i lov nr. 994 af 30. august 2015 om kommunernes

finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling

Danmark og arbejdsløshedskasserne.

De foreslåede ændringer af § 9 c, stk. 8, betyder, at bestemmelserne i 1. og

2. pkt. om 6-årsreglen ikke skal anvendes, når en handlekommune har med-

virket til, at en person har fået ophold i en institution eller opholdssted m.v.,

og der på denne baggrund er et refusionskrav, jf. bestemmelserne i § 9 c,

stk. 2-6. Reglen i § 9 c, stk. 1, vil således med ændringen få forrang for

bestemmelserne efter § 9 c, stk. 8, 1. og 2. pkt. Forslaget til § 5, stk. 4,

(overgangsreglen) medfører, at muligheden for refusion efter 6-årsreglen

fsva. førtidspension tilkendt før den 2. februar 2015 helt bortfalder, hvis en

person har opholdt sig på en institution m.v. efter § 9 c, stk. 2-6, i mere end

seks år fra tilkendelsestidspunktet, idet der ved lovens ikrafttrædelse i alle

tilfælde er gået mindst seks år siden tilkendelsen af førtidspension. Hvis en

kommune efter lovens ikrafttræden medvirker til, at personen får et nyt op-

hold i et botilbud efter § 107 i lov om social service, jf. § 9 c, stk. 2, i en

anden kommune, vil der blive ret til refusion for udgifter til førtidspension

efter den almindelige regel i § 9 c, stk. 1.

Ændringen betyder ligeledes, at når en person efter lovens ikrafttræden

f.eks. får ophold i en af KFUM’s soldaterrekreationer drevet af KFUM’s

Soldatermission efter § 9 c, stk. 3, nr. 1, i en ny kommune 2, skal den oprin-

delige handlekommune (1) refundere kommune 2s udgifter til opholdet samt

den eventuelle ydelse, som pågældende modtager. Hvis kommune 2 tilken-

der personen førtidspension, vil den oprindelige kommune 1 også skulle re-

fundere udgifterne til førtidspension, så længe personen opholder sig på en

soldatermission, jf. § 9 c, stk. 1 og 3. Hvis kommune 1 eller en anden of-

fentlig myndighed medvirker til, at personen bliver flyttet til en anden hand-

lekommune f.eks. på en institution under sygehusvæsenet, jf. § 9 c, stk. 2,

nr. 3, vil kommune 1 fortsat skulle afholde udgifterne til opholdet samt til

den pågældendes førtidspension. Det gælder uanset, at det var kommune 2,

der tilkendte førtidspensionen, og at det derfor efter § 9 c, stk. 8, 1. pkt. ville

have været denne kommune, som skulle afholde udgiften til førtidspension,

UDKAST

idet anvendelsen af denne bestemmelse vil blive udskudt frem til det tids-

punkt, hvor personen ikke længere har ophold som følge af medvirken fra

kommune 1.

Når en kommune 1 har tilkendt førtidspension, og en person derefter selv

flytter til en ny handlekommune 2, betyder 6-års-reglen efter ændringen af

§ 9 c, stk. 8, 1. pkt., at kommune 1 skal refundere udgiften til førtidspension

til kommune 2 i seks år fra fraflytningstidspunktet. Ændringen vil også få

den virkning, at hvis kommune 2 eller en anden offentlig myndighed inden

udløbet af seks-års-perioden medvirker til, at personen får ophold i en ny

kommune 3 i en boform efter §§ 107-110 i serviceloven, jf. § 9 c, stk. 2, nr.

1, vil kommune 2 skulle afholde udgifterne til opholdet i boformen efter §

9 c, stk. 2, nr. 1, samt til førtidspension efter forslaget til § 9 c, stk. 8, 3. og

4. pkt. Det vil sige, at kommune 1, som tilkendte førtidspensionen, ikke

kommer til at refundere udgiften til førtidspension i den resterende del af

seks-årsperioden, før personen evt. ikke længere er omfattet af § 9 c, stk. 2.

Det betyder også, at muligheden for refusion efter 6-årsreglen helt bortfal-

der, hvis personen opholder sig i en boform efter § 9 c, stk. 2, nr.1, i mere

end seks år fra fraflytningstidspunktet.

Det fremgår af den gældende § 30, stk. 5, at § 37, nr. 1, i lov nr. 994 af 30.

august 2015 om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbe-

talt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne finder

anvendelse for førtidspension tilkendt den 2. februar 2015 eller senere, og

at for førtidspension tilkendt før den 2. februar 2015 finder de hidtil gæl-

dende regler anvendelse.

Det fremgik af § 9 c, stk. 7, i den dagældende retssikkerhedslov, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 1052 af 8. september 2015, at opholdskommunens udgifter

til førtidspension efter kapitel 3 og § 52, stk. 1, i lov om social pension,

refunderes af den kommune, der var pensionistens opholdskommune på til-

kendelsestidspunktet, i op til seks år fra det tidspunkt, hvor pensionisten blev

tilkendt førtidspensionen og at refusion efter § 9 c, stk. 2, 4 og 5, udskyder

retten til refusion efter 1. pkt.

Forslaget betyder, at for førtidspension tilkendt før den 1. februar 2015, vil

den foreslåede § 9 c, stk. 3 og 4, også finde anvendelse.

Det medfører, at hvis en person har fået tilkendt førtidspension før den 1.

februar 2015 og siden har været anbragt i en boform m.v., som er omfattet

af § 9 c, stk. 2-6, - hvor der dermed er ret til refusion fra den oprindelige

handlekommune efter § 9 c, stk. 1, (institutionsreglen) frem til det tidspunkt,

UDKAST

hvor pensionisten flytter fra en af de nævnte boformer m.v. i § 9 c, stk. 2-6,

– vil den mellemkommunale refusion efter § 9 c, stk. 7, i den dagældende

retssikkerhedslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1052 af 8. september 2017, have

været udskudt i mere end seks år fra tilkendelsestidspunktet, og dermed vil

retten til mellemkommunal refusion efter 6-årsreglen helt bortfalde.

Det skal bemærkes, at sager, hvor der har været mellemkommunal refusion,

men hvor refusionen er ophørt efter de gældende regler, ikke vil være om-

fattet af de foreslåede ændringer.

Eksempel

Kommune 1 medvirkede til, at en borger fik ophold i et botilbud i kommune

2. Kommune 2 tilkendte førtidspension. Under opholdet i kommune 2 havde

kommune 2 ret til refusion fra kommune 1 vedrørende både ophold og pen-

sion. Borgeren flyttedes videre til et tilsvarende botilbud i kommune 3.

Kommune 3 havde ret til refusion fra kommune 1 for sine udgifter til ophol-

det efter reglerne om medvirken til ophold i botilbud i en anden kommune.

Kommune 1 skulle ikke refundere udgiften til førtidspension efter instituti-

onsreglen, idet kommune 3 i stedet fik ret til refusion for sine udgifter til

førtidspension fra kommune 2 i seks år fra tidspunktet, hvor borgeren flyt-

tede fra kommune 2 (fordi kommune 2 tilkendte førtidspension og 6-årsreg-

len dermed kom i anvendelse). Hvis den mellemkommunale refusion på

tidspunktet for lovens ikrafttræden er ophørt, fordi der er gået seks år eller

mere fra tidspunktet, hvor borgeren flyttede fra kommune 2, bliver der ikke

ret til refusion efter de foreslåede regler på baggrund af et igangværende

ophold i botilbud.

Det foreslås i

stk. 5,

at en handlekommunes udgifter til førtidspension og

seniorpension i de seneste 3 år forud for lovens ikrafttræden er omfattet af

§ 9 c, stk. 8, 3. pkt., som affattet ved denne lovs § 4, nr. 1, jf. dog stk. 4.

Det betyder, at forslaget til ændringen af § 9 c, stk. 8, 3. pkt., vil have tilba-

gevirkende kraft med 3 år fra lovens ikrafttræden.

Baggrunden for dette er at undgå, at kommuner med mange institutioner

pålægges en betydelig økonomisk byrde for gamle sager, således at de fore-

slåede regler kommer til at gælde for sager, der ligger inden for den 3-årige

forældelsesfrist.

Det betyder, at kommuner, der som følge af Ankestyrelsens ændrede praksis

i forhold til § 9 c, stk. 8, har afholdt udgifter til førtids- eller seniorpension,

vil kunne få deres udgifter til førtids- eller seniorpension refunderet af den

UDKAST

medvirkende kommune. Dermed pålægges disse kommuner ikke en stor

økonomisk byrde for sager, som er omfattet af den 3-årige forældelsesfrist.

Hvis anvendelsen af 6-årsreglen har været udskudt som følge af et ophold

m.v. efter § 9 c, stk. 2-6, og opholdet m.v. har varet mere end seks år efter

fraflytningstidspunktet fra den pensionstilkendende kommune, medfører

forslaget, at anvendelsen af 6-årsreglen bortfalder. Det samme vil gøre sig

gældende for førtidspension tilkendt før den 1. februar 2015, dog således at

de seks år regnes fra tilkendelsen af førtidspensionen.

Det skal bemærkes, at selvom en sag er omfattet af stk. 4, vil der ikke blive

ret til refusion for perioder efter lovens ikrafttræden. Hvis refusionen til før-

tids- eller seniorpension er ophørt efter de hidtil gældende regler, vil den

foreslåede stk. 4 således ikke betyde, at der bliver en fremadrettet ret til re-

fusion for en pensionist, det fortsat opholder sig i f.eks. et botilbud.

Det foreslås i

stk. 6,

at i en sag, hvor der er sket udskydelse af mellemkom-

munal refusion efter § 9 c, stk. 8, 1. eller 2. pkt., og hvor der efter en af disse

bestemmelser er eller har været ret til mellemkommunal refusion, bevares

handlekommunens ret til refusion efter [den gældende] § 9 c, stk. 8, 1. eller

2. pkt., dog for så vidt angår perioden frem til og med den 31. december

2023.

Det betyder, at kommuner, der som følge af den hidtil gældende udskydel-

sesregel i § 9 c, stk. 8, har fået eller haft ret til mellemkommunal refusion,

frem til lovens ikrafttræden, ikke med tilbagevirkende kraft vil miste denne

ret.

Hvis anvendelsen af 6-årsreglen har været udskudt som følge af et ophold

m.v. efter § 9 c, stk. 2-6, og derefter er igangsat inden lovens ikrafttræden –

således at der har været en periode med ret til mellemkommunal refusion

efter 6-årsreglen – vil retten stadig bestå frem til lovens ikrafttræden, uanset

om der er tale om en af de sager, hvor retten fremadrettet vil bortfalde pga.

den ændrede formulering af § 9 c, stk. 8, og overgangsreglen i stk. 4.

F.eks. hvis kommune 1 i 2016 har tilkendt en person førtidspension og sam-

tidig medvirket til, at personen fik ophold i en institution i kommune 2. 1.

januar er 2023 personen flyttet i egen bolig i kommune 2. Kommune 2 har

fra opholdets start haft ret til refusion efter institutionsreglen i § 9 c, stk. 1,

og anvendelsen af § 9 c, stk. 8, er udskudt under opholdet, frem til der fra 1.

januar 2023 blev ret til refusion efter bestemmelsen.

UDKAST

Med ikrafttræden af de foreslåede bestemmelser i § 9 c, stk. 8, og overgangs-

reglen i stk. 4 vil retten til refusion efter 6-årsreglen ophøre fremadrettet,

idet fraflytningen fra kommunen, som har tilkendt pensionen, er sket for

mere end seks år siden. Den foreslåede stk. 5 sikrer, at kommune 2 ikke skal

tilbagebetale refusion, der har været ret til på grund af den udskudte anven-

delse af § 9 c, stk. 8, i perioden frem til lovens ikrafttræden.

UDKAST

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 701 af 22. maj 2022, som ændret

senest ved § 10 i lov nr. 754 af 10. juni 2023, fo-

retages følgende ændringer:

§ 122.

Stk. 1-3. …

Stk. 4.

På områder, der ikke er dækket af over-

enskomst, fastsættes løn og øvrige arbejdsvilkår

efter aftale mellem den ansatte og arbejdsgiveren.

På områder, hvor der findes en relevant sammen-

lignelig overenskomst, skal parterne tage ud-

gangspunkt i overenskomsten på det sammenlig-

nelige område. Jobcenteret modtager efter aftale

mellem arbejdsgiver og den ansatte kopi af afta-

len om fleksjob. Den overenskomstbærende fag-

lige organisation modtager efter aftale mellem ar-

bejdsgiveren og den ansatte kopi af aftalen om

fleksjob, hvis der er taget udgangspunkt i en sam-

menlignelig overenskomst. Tvister om løn og ar-

bejdsvilkår afgøres i disse tilfælde ved fagretlig

behandling og endeligt ved Arbejdsretten, så-

fremt en af parterne begærer det. I så fald er ar-

bejdsgiveren stillet, som om denne havde tiltrådt

den kollektive overenskomst. § 11, stk. 2, i lov

I § 122, stk. 4,

indsættes efter 2. pkt. som nyt

punktum »Parterne kan aftale fravigelser fra den

sammenlignelige overenskomst.«

UDKAST

om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter finder

tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. …

§ 123.

Stk. 1-2. …

Stk. 3.

Fleksløntilskud efter stk. 2 og løn udbetalt

af arbejdsgiveren efter § 122 kan tilsammen højst

udgøre et beløb, der svarer til den løn, der udbe-

tales for ansættelse på fuld tid på ordinære vilkår

i den pågældende stilling.

Stk. 4. …

§ 123, stk. 3,

indsættes som

3. pkt.:

»Ar-

bejdsgiveren skal oplyse om den løn, der udbeta-

les for ansættelse på fuld tid på ordinære vilkår i

den pågældende stilling, jf. 1. pkt. Kommunerne

kan på baggrund af arbejdsgiverens oplysninger

beregne det beløb, der fremgår af 1. pkt.

§ 124.

Stk. 1-2. …

Stk. 3.

Personer, der ikke er berettiget til løn under

sygdom, barsel eller sorgorlov, modtager syge-

eller barselsdagpenge efter de regler, der fastsæt-

tes i medfør af § 49 i lov om sygedagpenge og i

barselslovens § 34, eller ressourceforløbsydelse

efter § 69 j i lov om aktiv socialpolitik. Syge- eller

barselsdagpengene eller ressourceforløbsydelsen

suppleres med fleksløntilskud, således at syge- el-

ler barselsdagpenge eller ressourceforløbsydelse

og fleksløntilskud tilsammen svarer til 98 pct. af

dagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om ar-

bejdsløshedsforsikring m.v. Reglerne om mulig-

hed for ophold uden for Danmark i lov om syge-

dagpenge og barselsloven finder tilsvarende an-

vendelse for fleksløntilskuddet, når en ansat i

fleksjob modtager syge- eller barselsdagpenge.

Stk. 4-6. …

§ 124, stk. 3,

indsættes efter 2. pkt. som nye

punktummer: »Hvis der udbetales løn og syge- el-

ler barselsdagpenge eller ressourceforløbsydelse,

jf. 1. pkt., i samme måned, lægges det beregnede

UDKAST

fradrag af lønnen, jf. § 123, stk. 2, og syge- eller

barselsdagpenge eller ressourceforløbsydelse

sammen og fradrages i fleksløntilskuddet efter §

123, stk. 1. § 123, stk. 3, finder tilsvarende anven-

delse, når der udbetales syge- eller barselsdag-

penge eller ressourceforløbsydelse og fleksløntil-

skud.«

§ 139.

Stk. 1.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nær-

mere regler om, hvilken indkomst der indgår i

lønindtægten. Beskæftigelsesministeren fastsæt-

ter endvidere regler om, hvordan lønindtægt, her-

under hvorledes lønindkomster, som er omfattet

af sømandsbeskatningslovens §§ 5-8, skal indgå i

beregning af og fradrag i fleksløntilskuddet. Be-

skæftigelsesministeren fastsætter endvidere reg-

ler om, hvordan indtægter, der dækker flere må-

neder, skal fordeles. Beskæftigelsesministeren

fastsætter endvidere regler om, at kommunen ved

beregning af og fradrag i fleksløntilskuddet skal

anvende oplysninger om løn m.v., som fremgår af

indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregi-

ster.

Stk. 2. …

§ 139, stk. 1,

indsættes efter 3. pkt. som nye

punktummer: »Beskæftigelsesministeren fastsæt-

ter endvidere regler om, hvordan andre indtægter

herunder ledighedsydelse under ferie skal indgå i

beregningen af fleksløntilskuddet. Beskæftigel-

sesministeren fastsætter endvidere regler om,

hvilke indtægter, der skal indgå i fastsættelsen af

det beløb, der fremgår af § 123, stk. 3, 1. pkt. samt

hvordan kommunen kan beregne beløbet, jf. §

123, stk. 3, 3. pkt.«

§2

I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr.

527 af 25. april 2022, som senest ændret ved § 12

UDKAST

i lov nr. 754 af 13. juni 2023, foretages følgende

ændringer:

§ 3.

Stk. 1-4. …

Stk. 5.

Retten til at modtage pension i udlandet ef-

ter stk. 2, 3 og 4 omfatter folkepensionens grund-

beløb, førtidspension, seniorpension og tidlig

pension bortset fra førtidspensionens og senior-

pensionens pensionstillæg og tillæg efter §§ 14 og

69, engangsbeløb efter § 15 d, stk. 4, og tillæg ef-

ter §§ 15 f og 15 g beregnet på grundlag af folke-

pensionens grundbeløb. Retten til at modtage tid-

lig pension i udlandet gælder dog alene ved bopæl

i et EU-/EØS-land, Schweiz, Storbritannien eller

Tyrkiet.

§ 3, stk. 5,

indsættes som

3. pkt.:

»Når særlige

omstændigheder taler for det, kan Udbetaling

Danmark efter ansøgning tillade, at retten til fol-

kepensionens og førtidspensionens pensionstil-

læg bevares for personer, der tager bopæl i et EU-

/EØS-land, Schweiz eller Storbritannien.«

§3

I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig

og almindelig førtidspension m.v., jf. lovbekendt-

gørelse nr. 528 af 25. april 2022, som senest æn-

dret ved § 11 i lov nr. 754 af 13. juni 2023, fore-

tages følgende ændringer:

§ 3.

Stk. 1-3. …

UDKAST

Stk. 4.

Retten til at modtage pension i udlandet ef-

ter stk. 2 og 3 omfatter pensionens grundbeløb,

invaliditetsbeløb, erhvervsudygtighedsbeløb, før-

tidsbeløb, ekstra tillægsydelse, tillæg efter §§ 16

og 17 og invaliditetsydelse.

§ 3, stk. 4,

indsættes som

2. pkt.:

»Når særlige

omstændigheder taler for det, kan Udbetaling

Danmark efter ansøgning tillade, at retten til pen-

sionstillæg bevares for personer, der tager bopæl

i et EU-/EØS-land, Schweiz eller Storbritan-

nien.«

§4

I lov om retssikkerhed og administration af det

sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 265 af

25. februar 2022, som ændret ved lov nr. 912 af

21. juni 2022 og senest ved § 2 i [følgelovforsla-

get], foretages følgende ændringer:

§ 9 c.

Stk. 1-7. …

Stk. 8.

Opholdskommunens udgifter til førtids-

pension efter kapitel 3 og § 52, stk. 1, i lov om

social pension og § 5 i lov om kommunernes fi-

nansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af

kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejds-

løshedskasserne, refunderes af den kommune, der

var pensionistens opholdskommune på tilkendel-

sestidspunktet, i op til 6 år fra det tidspunkt, hvor

pensionisten er fraflyttet tilkendelseskommunen.

Opholdskommunens udgifter til seniorpension

efter kapitel 3 a i lov om social pension og § 5 i

lov om kommunernes finansiering af visse offent-

lige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling

Danmark og arbejdsløshedskasserne refunderes

UDKAST

af den kommune, der var pensionistens opholds-

kommune på tilkendelsestidspunktet, i op til 6 år

fra det tidspunkt, hvor pensionisten er fraflyttet

den kommune, som var opholdskommune på tids-

punktet for tilkendelsen af seniorpension. Refu-

sion efter stk. 2, 3, 5 og 6 udskyder retten til refu-

sion efter 1. og 2. pkt.

Stk. 9-13. …

§ 9 c, stk. 8,

ophæves 3. pkt. og i stedet ind-

sættes: »1. og 2. pkt. anvendes ikke, så længe en

pensionist er omfattet af bestemmelserne i stk. 2-

6, uanset om pensionisten opholder sig i en eller

flere på hinanden efterfølgende handlekommu-

ner. Når opholdet eller opholdene efter stk. 2-6

varer mere end seks år fra det tidspunkt, pensio-

nisten er fraflyttet kommunen, som har tilkendt

pensionen, bortfalder retten til mellemkommunal

refusion efter 1 og 2. pkt.«