Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del Bilag 250
Offentligt
2748130_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalget
[email protected]
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2023 - 3460
Orientering om høring af lovforslag om mulighed for dispensa-
tion til eksport af pensionstillæg, forenklet beregning af fleks-
løntilskud herunder i forhold til tabt arbejdsfortjeneste m.v.,
aftalefrihed i fleksjobordningen og ændring af mellem-kommu-
nal refusion for førtidspension og seniorpension
8. september 2023
Kære udvalgsmedlemmer
Jeg orienterer hermed om, at Beskæftigelsesministeriet i dag sender et lovforslag i
høring.
Lovforslaget er fem mindre justeringer på førtidspension- og fleksjobområdet, her-
under at der indføres en mulighed for dispensation til eksport af pensionstillægget
for personer med handicap ved bopæl i EU/EØS, Schweiz og Storbritannien.
Derudover lægges der i forslaget op til at forenkle beregning af fleksløntilskuddet,
herunder i forhold til tabt arbejdsfortjeneste, præcisere reglerne for aftalefrihed i
fleksjobordningen og en ændring af mellem-kommunal refusion for førtidspension
og seniorpension.
Lovforslaget sendes i en forkortet ekstern høring i tre uger fra i dag 8. september til
28. september kl. 12. Det er vigtigt, at reglerne kan træde i kraft d. 1. januar 2024,
og det er derfor nødvendigt at forkorte høringsperioden, hvis lovforslaget skal
kunne fremsættes og behandles inden da.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen