Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del Bilag 248
Offentligt
Fra:
Sendt:
6. september 2023 10:21
Til:
Emne:
Vold i jobcenter
Kære beskæftigelsesminister
Ane Halsboe-Jørgensen
VOLD I JOBCENTER
Igennem mange af mine sager igennem ca 10 år som bisidder og partsrepræsentant, har jeg i ca 50 % af ca 600 sager mødt
mennesker der har givet udtryk for at de kunne finde på at stikke sagsbehandler en lussing, smadre en rude, og nogle få har
givet udtryk for at ville slå ihjel.
En borger i København smed sit plastikkaffekrus hårdt ned i sagsbehandlers papirkurv, og efterfølgende skulle alle møder
med jobcenter Lærkevej i København, afholdes på Bellahøj Politistation.
I Jammerbugt kommune havde en førtidspensionist forsøgt at iværksætte salg af Tupperware, trods det at hun var hårdt
ramt af fysisk og psykisk sygdom.
Hun ansøgte om en handicapbil, og derfor begyndte Jammerbugt kommune at stalke hende på bopælen , i Netto og Bilka, i
Fårup sommerland hvor man observerede at borger kunne gå med en paraplyklapvogn i stedet for rollator, og så var borger
lige pludselig ikke så invalid som lægerne havde dokumenteret.
Kommunen holdt uden for borgers matrikel og fotograferede alt hvad borgeren foretog sig.
I kontrolenheden brugte man billede fra Netto hvor borger rakte ud efter en liter mælk.
Billede fra Bilka hvor borger stod op uden at holde i sin rollator.
Lige nu har jeg en borger i Åbenrå jobcenter som jeg er meget nervøs for.
Borger og ægtefælle ønsker at stå frem i medierne.
Borger nægtes at gøre brug af bisidder og partsrepræsentant ved mødet med mentor.
Dette er ellers en grundlovssikret ret.
Et manipulationskursus hos mentor fra Kompetencehuset Syd i Åbenrå, hvor borger skulle motiveres til at forstå at hun er
mindre syg end læger og speciallæger dokumenterer. Derefter skal der iværksættes praktikforløb.
Forløbet netop afbrudt af mentor som ikke kunne motivere borger til at acceptere et praktikforløb.
Alle samtaler optaget på bånd, horribelt at lytte til.
Borger er nu ulovligt raskmeldt af jobcenter Åbenrå og er blevet truet til at søge 2 jobs om ugen- ellers lukkes der for
ydelsen.
Borger er ellers permanent sygemeldt af egen læge og psykiater.
Jobcenter har forsøgt at få ægtefællen til at opsige sit job, så han kunne blive hjemme og passe de 2 svært handicappede
børn- for så mente jobcenter at borger kunne aflastes så hun kunne sendes I arbejdsprøvning.
Socialforvaltningen skrev til jobcenter at der ikke kunne bevilges aflastning som et led i en beskæftigelsesrettet indsats.
Borger var afbildet til en avisartikel, dette betragter jobcenter Åbenrå som en arbejdsevne.
Borger anklaget for at have en arbejdsevne fordi hende og manden solgte ud af hjemmestrikket hobby samt indbo.
Kommunen anlagde en kontrolsag hvor det blev hævdet at familien havde haft en omsætning på 1 million kroner.
Kommunen tabte sagen.
Men på trods af dette vælger Åbenrå jobcenter stadig at fastholde at borger har en arbejdsevne fordi hun kan strikke.