BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 246: FH's udspil om fremtidens beskæftigelsesindsats

Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del Bilag 246
Offentligt

Frihed.

Tillid.

Værdighed.

FH’s bud på en ny beskæftigelsesindsats

August 2023

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 246: FH's udspil om fremtidens beskæftigelsesindsats

Indhold

Forord

Aktiv arbejdsmarkedspolitik – fundamentet for flexicurity

Et nationalt kompromis om den danske beskæftigelsesindsats

Forslag

Den arbejdsløse i centrum

A-kasserne skal have det fulde ansvar for dagpengemodtagere

Beskæftigelsesindsats i to hovedspor

Færre krav til jobparate arbejdsløse

Ny enhed skal hjælpe arbejdsløse med flere problemer

Kontanthjælpsmodtagere kan vælge forløb

Styrk de regionale arbejdsmarkedsråd (RAR)

Økonomiske forventninger

Flere rettigheder og færre proceskrav

Stærkere uddannelsesrettigheder

Drop rigide krav og fokusér på fagligheden

Økonomiske forventninger

En hurtig og værdig indsats for arbejdsløse med andre problemer

Indfør en afklaringsret for kontanthjælpsmodtagere

Udviklingsfleksjob

Ret til førtidspension ved betydeligt begrænset arbejdsevne

Afskaffelse af jobafklaringsforløbene

Økonomiske forventninger

Frihed Tillid Værdighed FH’s bud på en ny beskæftigelsesindsats

Udgivet af FH, Fagbevægelsens Hovedorganisation August 2023

Foto: Joshua Gross og Jesper Ludvigsen

ISBN: 978-87-93822-33-7

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 246: FH's udspil om fremtidens beskæftigelsesindsats

Forord

Aktiv arbejdsmarkedspolitik

– fundamentet for flexicurity

Danmark er det land i OECD, der investerer aller-

mest i vores arbejdsløse1, og det er der en god

grund til Det har nemlig været helt afgørende for,

at den strukturelle arbejdsløshed er faldet fra om-

kring 10 procent i 1990’erne til omkring 4 procent i

2010’erne

Dermed kommer pengene mange gange ind igen,

for som

tommelfingerregel får vi otte milliarder kro-

ner mere i statskassen om året, når vi sænker den

strukturelle ledighed med et procentpoint

Modellen kalder vi flexicurity, og succesen handler

om, at den i sin kerne er en sikkerhedsforanstalt-

ning klar til at gribe de lønmodtagere, der bliver

ramt af omstillinger Det gør vi ikke mindst med en

aktiv beskæftigelsespolitik, der hurtigt og effektivt

får folk varigt tilbage i arbejde Det stærke sikker-

hedsnet er en forudsætning for, at vi kan blive ved

med at have verdens bedste arbejdsmarked

Men beskæftigelsespolitikken er nødt til at udvikle

sig Arbejdsmarkedet og befolkningen ændrer sig,

Figur 1. Udvikling i ledighed og strukturel ledighed.

Pct

og det er vores tilgang til arbejdsløse også nødt til

at gøre Ikke fordi, regeringen vil spare tre milliar-

der på beskæftigelsesindsatsen, men fordi et ar-

bejdsmarked i forandring kalder på nye løsninger

Derfor er vi i FH klar med vores bud på fremtidens

beskæftigelsessystem

Et system, der hviler på tre grundlæggende værdi-

er, som skal skinne igennem alle de ændringer, vi

foreslår:

• Vi vil give både arbejdsløse og sagsbehand-

lere

FRIHED

til at finde de rigtige løsninger for

den enkelte

• Vi vil vise de arbejdsløse

TILLID

og have en

grundlæggende tro på, at arbejdsløse ønsker

at komme ud af arbejdsløshed, fremfor den

mistillid, som præger systemet i dag

• Vi vil sikre de arbejdsløses

VÆRDIGHED

ikke længere trække både raske og syge men-

nesker igennem unødige og ydmygende forløb

1980

1982

1984

1986

1988

1990

1992

1994

1996

1998

2000

2002

2004

2006

2008

2010

2012

Ledighed

Strukturel ledighed

10,4 pct.

4,4 pct.

2014

2016

2018

1981

1983

1985

1987

1989

1991

1993

1995

1997

1999

2001

2003

2005

2007

2009

2011

2013

2015

2017

1) Danish Flexicurity: Rights and Duties (aeaweb.org)

2) Jf. Kreiner og Svarer.

3) Jf. eksempelvis https://www.ae.dk/files/dokumenter/analyse/ae_krisen-kan-haeve-den-strukturelle-ledighed-med-25000.pdf

Kilde: Kreiner og Svarer

2019

2020

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 246: FH's udspil om fremtidens beskæftigelsesindsats

Figur 2.

Fordeling i udgifter til aktiv beskæftigelsesindsats (2021)

FH mener, at det er problematisk at skulle spare

så mange penge i et beskæftigelsessystem, der i

forvejen er udfordret

Tilliden og opbakningen til beskæftigelsesindsat-

sen er under et stærkt pres Fra borgere, politikere,

virksomheder og offentligheden Det kan vi ikke

leve med Den tillid skal genoprettes, så vi ikke

ender et sted, hvor princippet om, at fællesskabet

hjælper os, når vi mister arbejdet, bliver udfordret

I fagbevægelsen er vi enige med regeringen i, at

vi har brug for en frisk start i beskæftigelsesind-

satsen Og vi er klar til at bidrage konkret og aktivt

Men vi finder ikke løsningen ved at nedskære og

afvikle, men ved at nytænke og genskabe

Derfor foreslår vi i FH at etablere et nationalt

kompromis om beskæftigelsesindsatsen, hvor

vi inddrager viden fra alle vigtige interessenter

Styrende for det arbejde skal være et princip om at

måle på resultatet af indsatserne frem for omfan-

get af indsatser

På de kommende sider beskriver vi en model for

en ny beskæftigelsesindsats samt nogle af de

værdier, principper og centrale forslag, som en ny

model skal bygge på Det skal ses som et sam-

let forslag, således at de enkelte elementer ikke

kan stå alene Det er vores udgangspunkt for en

afgørende samtale om fremtidens beskæftigel-

sesindsats

Alt sammen funderet på de tre centrale værdier:

Frihed, tillid og værdighed

Ialt: 11,9 mia. kr.

Drift af jobcentrene

5,5 mia. kr.

Andre beskæftigelsesordninger

1,0 mia. kr.

Aktivering mv. ( inkl. følgeudgifter

5,2 mia. kr.

Særlige indsatser, puljer mv.

0,2 mia. kr.

Kilde: STAR 2023

Det betyder ikke, at der ikke længere skal stilles

krav til arbejdsløse Selvfølgelig skal der det Men

det betyder, at vi vil gøre det på en ny måde, der i

langt højere grad møder de arbejdsløse i øjenhøj-

de frem for at køre alle igennem samme standard-

forløb

Vi lægger desuden op til en langt større opdeling

af de arbejdsløse En rask, velfungerende dag-

pengemodtager, der netop har mistet jobbet, har

behov for en helt anden hjælp end en langtidsledig

kontanthjælpsmodtager med eventuelle syg-

domme, nedslidning og meget andet Den sidste

gruppe skal vi tilbyde langt mere hjælp end i dag,

mens de arbejdsløse, der er tættere på arbejds-

markedet, i langt højere grad skal have lov at finde

nyt job uden unødig indblanding med mindre de

selv ønsker det

Et nationalt kompromis om

den danske beskæftigelsesindsats

I regeringsgrundlaget er der lagt op til at spare

tre milliarder kroner om året, eller hvad der svarer

til mindst en fjerdedel af det nuværende budget

Nanna Højlund,

næstformand i FH

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 246: FH's udspil om fremtidens beskæftigelsesindsats

Tre bærende værdier for

fremtidens beskæftigelsesindsats

Frihed

Et menneske uden rettigheder

er ufrit Derfor er det vigtigt at

sikre rettigheder for den enkelte

for at understøtte det frie valg

I dag bestemmer staten, hvad

kommunerne og a-kasserne

skal bestemme over den enkelte

arbejdsløse Det skaber et

system, hvor mennesker klient-

gøres i et større omfang end

nødvendigt Vi får dermed ikke

forløst det potentiale, der ligger i

medbestemmelse

Derfor skal retten til medindfly-

delse være et styrende element

for den fremtidige beskæftigel-

sesindsats Arbejdsløse skal

ikke sættes fri fra krav, men

være frie til selv at finde en vej til

at indfri dem

Det gælder også for de med-

arbejdere, der er i beskæftigel-

sesindsatsen De skal i højere

grad stilles fri til at bruge skøn,

faglig viden og sund fornuft til

at hjælpe det menneske, der

sidder foran dem

Tillid

FH mener, vi bør stræbe efter

et system uden ligegyldige

kontrolforanstaltninger, som er

fokuseret på processen Vi skal

i stedet kigge på resultaterne

af indsatsen En indsats, som

består af kvalificeret vejledning,

rettigheder og muligheder, som

tager afsæt i den enkelte

Paroler som at ”sætte den

arbejdsløse i centrum” får først

reel betydning, når der er tillid

til den arbejdsløse Som ledig

er det, man allermest ønsker

sig, varig beskæftigelse eller

uddannelse Med det udgangs-

punkt er der ikke behov for den

store mængde af begrænsnin-

ger og central detailstyring af

ledighedsforløb, vi ser i dag

Mere tillid i beskæftigelses-

indsatsen handler også om

at lægge mere ansvar i den

samtale, der foregår mellem

arbejdsløs og sagsbehandler

eller socialrådgiver Have tillid

til de faglige kompetencer og

skøn, som medarbejdere har og

som kan bringes i spil til fordel

for den arbejdsløse

Værdighed

En værdig behandling handler

både om frihed til at vælge egen

vej samt tillid til, at det væsent-

ligste for enhver – sagsbehand-

lere såvel som borgere – er at

komme ind på arbejdsmarkedet

igen Tingene hænger sammen

Der er en verden til forskel på

de behov, man kan have, når ar-

bejdsløsheden rammer Derfor

er det også væsentligt med en

skønsbaseret, tillidsvækkende

start, der føles som et bidrag

til at komme hurtigt og varigt i

arbejde igen

Målet bør være et system, hvor

borgere behandles ordentligt,

ligeværdigt og værdigt Og hvor

afgørelser træffes på måder,

der giver accept og respekt

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 246: FH's udspil om fremtidens beskæftigelsesindsats

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 246: FH's udspil om fremtidens beskæftigelsesindsats

Den arbejdsløse

i centrum

A-kasserne skal have det fulde ansvar for dag-

pengemodtagere

Fra 2024 træder en efterspurgt og nødvendig

forenkling af beskæftigelsesindsatsen i kraft, når

dagpengemodtagerne i de første tre måneders

ledighed kun skal have kontakt med deres a-kas-

se Dermed er det i den periode slut med parallelle

forløb i både a-kasser og jobcentre

Vi ved fra a-kasseforsøget, at det virker, og fra

a-kasseforsøget ved vi også, at forsøgsdeltager-

ne er markant mere tilfredse end ikke-forsøgsdel-

tagerne, som fremgår af nedenstående figur

Blandt andet derfor mener vi i FH, at man i forbin-

delse med omstruktureringen af beskæftigelses-

indsatsen bør tage det næste skridt og give a-kas-

serne det fulde ansvar for dagpengemodtagerne i

hele ledighedsperioden

Det vil i højere grad være muligt at benytte det

faglige udgangspunkt, som a-kassen har, til at

etablere en mere branchespecifik og jobrettet

indsats for den enkelte dagpengemodtager En

ny beskæftigelsesindsats skal bruge faglighed,

viden og ressourcer mere målrettet

Beskæftigelsesindsats i to hovedspor

Placeringen af dagpengemodtagerne hos a-kas-

serne vil spare kommunerne for penge og dermed

frigøre ressourcer til at tage ordentligt hånd om de

arbejdsløse, der har brug for mere hjælp Det kan

for eksempel være arbejdsløse med handicap,

psykiske sygdomme, nedslidning eller uintegre-

rede arbejdsløse, der ikke taler dansk og ikke

kender det danske system

Derfor lægger FH op til at skabe to hovedspor for

beskæftigelsesindsatsen – et for de jobparate ar-

Figur 3: Udvikling i antal tilfredse forsøgsdeltagere og ikke-forsøgsdeltagere (Rambøll)

Procent

100

Forår 21

Efterår 21

Forår 22

Efterår 22

58%

Ikke-forsøgsdeltager

68%

Forsøgsdeltager

60%

54%

62%

59%

50%

43%

Kilde: AMANDA, Arbejdsmarkedsportalen, Resultatdata og AMFORA

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 246: FH's udspil om fremtidens beskæftigelsesindsats

bejdsløse og ét for dem som har mere komplekse

udfordringer Førstnævnte består igen af to under-

kategorier – dagpengemodtagerne skal tilknyttes

a-kasserne, mens andre jobparate kan tilbydes et

frit valg mellem et forløb i en a-kasse, hos en faglig

organisation, en kommune eller hos anden kvalifi-

ceret aktør Det andet hovedspor vil fortsat ligge i

kommunerne for de øvrige målgrupper

I alle kommuner etableres en ny tværgående

enhed på tværs af social-, sundheds- og arbejds-

markedsområdet, der kan tilbyde borgere med

andre problemer end ledighed en sammenhæn-

gende og helhedsorienteret indsats, og de øvrige

jobparate målgrupper en beskæftigelsesrettet

indsats

Denne model vil både sikre et enklere og mere

målrettet forløb for de jobparate arbejdsløse og

et bedre forløb for de arbejdsløse med andre pro-

blemer end bare arbejdsløshed, da kommunen vil

være bedre rustet til at tage hånd om netop deres

udfordringer De samlede udgifter vil desuden

blive reduceret, da a-kasser og jobcentre i dag

bruger mange ressourcer på overlappende ind-

satser og koordinering

Et større ansvar til a-kasserne handler ikke om, at

jobcentre eller kommuner skal sættes ud på side-

linjen Tværtimod Forslaget handler om at sikre

en mere effektiv arbejdsdeling, hvor begge parter

bruger deres ressourcer og kompetencer dér, hvor

det giver de bedste resultater Et godt samarbejde

mellem kommuner og a-kasser er helt centralt,

og igennem hele forløbet skal arbejdsløse kunne

visiteres imellem de to spor, hvis der opstår behov

FH foreslår to hovedspor for beskæftigelsesindsatsen

Arbejdsløse

som er jobparate

Arbejdsløse

med mere komplekse udfordringer

Dagpenge-

modtagerne

knyttes til

a-kasserne

Andre

jobparate

tilbydes frit valg mellem

et forløb i en a-kasse,

hos en faglig organisa-

tion, en kommune eller

hos anden kvalificeret

aktør

Disse tilknyttes

kommunerne

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 246: FH's udspil om fremtidens beskæftigelsesindsats

For selvfølgelig hører alle arbejdsløse ikke natur-

ligt hjemme i den ene eller den anden kasse Der

vil være mange gråzoner, og manges situation vil

løbende ændre sig, så der kan blive behov for en

større eller mindre indsats

For at a-kasserne kan overtage opgaven med

kontaktforløbet uden, at der følger direkte økonomi

med til samtalerne, lægges der til grund, at opga-

ven skal løftes i et andet beskæftigelsessystem

end i dag

Færre krav til jobparate arbejdsløse

FH mener, at et nyt beskæftigelsessystem skal

bygges på en grundlæggende antagelse af, at

jobparate arbejdsløse gerne vil i job eller ud-

dannelse Ud fra den grundpræmis om tillid til de

arbejdsløse er der grundlag for at tage et opgør

med de krav, der stilles til de arbejdsløse Det er

desuden en forudsætning for, at a-kasserne i prak-

sis vil være i stand til at overtage hele kontaktfor-

løbet med jobparate arbejdsløse uden yderligere

økonomi til opgaven

Derfor foreslår FH, at de nuværende krav til

samtaler erstattes af et krav om én fysisk samtale

i a-kassen i starten af ledighedsperioden og der-

udover samtaler efter behov Desuden skal kravet

om et ret og pligt tilbud inden for seks måneders

ledighed afskaffes og erstattes af en ret til tilbud

Endelig skal det omfattende kontrolregime mod

a-kasserne fokuseres og i højere grad være risiko-

betonet

Ressourcekrævende proceskrav og kontrol, der

ikke bringer den arbejdsløse tættere på job, skal

ikke gentages i det nye kontaktforløb Samtidig

vil fagbevægelsen forpligte sig på at fremme en

fælles indgang i forhold til virksomhedsservice og

jobformidling, så virksomhederne kan henvende

sig ét sted på tværs af a-kasser

Ny enhed skal hjælpe

arbejdsløse med flere problemer

Borgere med problemer ud over ledighed skal

have ret til en tværgående, helhedsorienteret

indsats, der kan afklare og udvikle borgernes

arbejdsevne og understøtte deres vej ind på

arbejdsmarkedet Det forudsætter, at det kommu-

nale system kan arbejde på tværs af de forskellige

forvaltninger i kommunen

FH foreslår derfor, at der i alle kommuner opret-

tes en ny tværgående enhed Den skal sikre, at

de nødvendige kompetencer er til stede for, at

borgere med andre problemer end ledighed kan

få en individuel og helhedsorienteret indsats FH

foreslår i den forbindelse, at de kommunale reha-

biliteringsteams og ressourceforløb nedlægges

Der skal sikres en koordinerende sagsbehandling

gennem et relevant tværfagligt team omkring bor-

geren, heriblandt sundhedskoordinatoren, samt

udarbejdes en plan i samarbejde med borgeren

Målet er, at borgeren hurtigst muligt bliver afklaret

og får de relevante indsatser, der kan bringe bor-

geren tilbage i varig ordinær beskæftigelse eller

fleksjob eller blive tilkendt førtidspension

Kontanthjælpsmodtagere kan vælge forløb

Som led i at skabe mere frihed for den enkelte

arbejdsløse, foreslår FH, at jobparate kontant-

hjælpsmodtagere selv skal kunne vælge, om de

ønsker hjælp af en fagforening, a-kasse, kommu-

ne eller anden aktør I den forbindelse skal der

etableres et system for, at disse aktører kan blive

godkendt til at varetage den indsats

I samme ombæring bør man desuden lave et

samlet overblik over forbrug af kommunale midler

til udlicitering af opgaver knyttet til den aktive

beskæftigelsesindsats, herunder kvalitet og

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 246: FH's udspil om fremtidens beskæftigelsesindsats

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 246: FH's udspil om fremtidens beskæftigelsesindsats

effekt forbundet med udliciteringen En analyse

foretaget af VIVE

har nemlig vist et samfunds-

økonomisk underskud på 410 millioner kroner ved

brug af anden aktør Det skyldes blandt andet, at

arbejdsløse henvist til anden aktør i gennemsnit

er 10 dage mindre i beskæftigelse, end hvis den

aktør var lige så effektiv som jobcentrene Der-

udover konstaterer Det Økonomiske Råd, at det

ikke er oplagt, at en udlicitering af en større del af

beskæftigelsesindsatsen til private aktører vil føre

til bedre resultater for de arbejdsløse

Styrk de regionale arbejdsmarkedsråd (RAR)

I dag er en meget stor del af indsatsen for de ar-

bejdsløse forankret i kommunerne, og det giver jo i

sagens natur 98 forskellige administrationer Men

samme opdeling findes åbenlyst ikke på arbejds-

markedet, hvor kommunegrænser ikke betyder

noget for hverken arbejdsgiver eller arbejdstager

Den fremtidige beskæftigelsesindsats bør tage

højde for dette ved at styrke de regionale arbejds-

markedsråd

I de råd kan arbejdsmarkedets parter i samarbej-

de med kommunerne sikre et bedre samarbejde

om indsatsen over for de arbejdsløse, så den ikke

i alt for høj grad bliver fokuseret på forholdene i en

enkelt kommune

Det kunne eksempelvis ske ved, at arbejdsmar-

kedsrådene udarbejder positivlister over kurser

og uddannelser inden for områder med mangel

på arbejdskraft, understøtter tilvejebringelsen af

virksomhedspraktik og løntilskud ved regionens

virksomheder og sikrer, at uddannelsesinstituti-

onernes tilbud matcher behovet for kvalificeret

arbejdskraft i regionen, samt får flere dedikerede

medarbejderressourcer i AMK’erne

4) https://www.vive.dk/media/pure/9105/2043866

Økonomiske forventninger

Det er FH’s skøn, at forslagene om at opdele

beskæftigelsesindsatsen i to hovedspor vil

medføre betydelige administrative bespa-

relser på sagsbehandling Det skyldes

dels, at a-kasserne overtager en stor del af

samtalerne med de forsikrede arbejdsløse,

og at der fremadrettet vil blive brugt langt

færre ressourcer på koordinering mellem

jobcentre og a-kasser, og at man vil undgå

dobbeltarbejde ved at have indsatsen over

for de arbejdsløse centreret et sted frem for

Der vil imidlertid blive behov for at tilføre

a-kasserne flere midler til blandt andet ud-

vikling af nye it-systemer, men denne udgift

vil være langt mindre end besparelsen

Styrkelsen af de regionale arbejdsmar-

kedsråd kan understøttes af, at de midler

der i dag bruges til at monitorere og kon-

trollere via dataindsamlinger i for eksempel

STAR overgår til rådene

Samlet set er FH’s forventning desuden, at

et beskæftigelsessystem forankret i a-kas-

serne vil være mere effektivt til at få arbejds-

løse tilbage i job, som på længere sigt vil

gavne samfundsøkonomien

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 246: FH's udspil om fremtidens beskæftigelsesindsats

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 246: FH's udspil om fremtidens beskæftigelsesindsats

Flere rettigheder

og færre proceskrav

Vores nuværende beskæftigelsessystem er

bygget på kontrol og mistillid Det skal vi have

et grundlæggende opgør med Det er imidlertid

nemmere sagt end gjort, for man skal ikke være

blind for, at mange regler og processer findes for

at sikre borgernes retssikkerhed Derfor er opga-

ven at finde og fjerne de krav, som ikke giver værdi

og resultater

Når vi vil designe et system, hvor borgeren i mindre

grad er beskyttet af processer og bureaukrati, er

det nødvendigt at skabe et mere ligeværdigt for-

hold mellem sagsbehandleren og den arbejdsløse

Vi skal også sikre både borgerens og sagsbe-

handlerens frihed til at finde den bedste løsning

ved at fjerne formelle krav om aktivering, jobprøv-

ning, uddannelse, etc Der skal være en grundlæg-

gende tillid til, at de to i samarbejde kan finde frem

til den rigtige løsning for den enkelte

Stærkere uddannelsesrettigheder

Arbejdsmarkedet ændrer sig hele tiden, og det

er vigtigt, at arbejdsstyrken er rustet til at følge

med Desværre har vi over en årrække set et fald

i brugen af ordinær uddannelse til arbejdsløse (jf

figur)

Derfor foreslår FH en helt ny tilgang til arbejdslø-

ses videreuddannelse Vi vil garantere forsikrede

arbejdsløse en ret til uddannelse i op til 12 uger

om året, så længe der er tale om opkvalificering

indenfor mangelområder Både den grønne omstil-

ling og den øgede digitalisering af samfundet be-

tyder, at mange funktioner lige nu bliver forældede,

mens nye funktioner dukker op Det skal vi kunne

imødekomme, for ny forskning viser, at arbejdslø-

se med videreuddannelse hurtigt og effektivt kan

kvalificere sig til nye funktioner, hvor der er behov

for dem (Humlum m fl , 2022)

Figur 4: Antal akitveringsforløb, ordinær uddannelse

45.000

40.000

35.000

30.000

25.000

20.000

15.000

10.000

5.000

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

Kilde: AMANDA, Arbejdsmarkedsportalen, Resultatdata og AMFORA

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 246: FH's udspil om fremtidens beskæftigelsesindsats

FH foreslår desuden, at retten til uddannelse på

110 procent af dagpengesatsen bliver styrket

Ordningen fungerer i dag sådan, at ufaglærte eller

faglærte med en forældet uddannelse kan tage en

erhvervsuddannelse indenfor et mangelområde

og modtage 110 procent af den dagpengesats,

de hidtil har været kvalificeret til Vi ved, at det er en

god ordning, som sikrer den rette omstilling af de

personer og dermed skaber mere af den kvalifice-

rede arbejdskraft, vi har brug for

For det første skal ordningen gøres permanent,

da den i øjeblikket står til at udløbe ved årsskif-

tet

For det andet skal vi lade flere få adgang til ord-

ningen ved at udvide begrebet ’forældet uddan-

nelse’ I dag defineres det som en uddannelse, der

ikke har været anvendt i fem år Men det er meget

uhensigtsmæssigt, at en ledig skal vente fem år for

at komme videre, hvis det er åbenlyst, at vedkom-

mendes uddannelse ikke længere er anvendelig

Det medfører i praksis en lang ventetid, som hver-

ken den arbejdsløse eller samfundet får noget ud

af Den fastlåste periode skal vi fjerne, sådan at en

uddannelse kan anses for forældet med øjeblikke-

lig virkning, hvis eksempelvis sygdom eller udvik-

ling inden for faget og arbejdsmarkedet betyder,

at man ikke længere kan bruge den Derudover

bør begrebet udvides til at gælde alle uddannel-

ser, sådan at også videregående uddannelser

kan betragtes som forældede

For det tredje skal alle med en forældet uddannel-

se have adgang til ordningen, ikke bare faglærte

Slutteligt mener FH, at der skal laves en særskilt

ordning for uddannelsesløftet indenfor professi-

onsuddannelserne Også her er der nemlig meget

stor mangel på flere områder, og derfor bør der

findes en tilsvarende ordning som den målrettet

faglærte

Drop rigide krav og fokusér på fagligheden

Det bør være en ambition, at flest mulige proces-

og dokumentationskrav afskaffes i en fremtidig

beskæftigelsesindsats - både for kommuner og

a-kasser Det skal give frihed til, at arbejdsløse

selv kan være med til at tilrettelægge deres forløb

FH foreslår derfor, at rammerne i det nye kontakt-

forløb skal være mere fleksible, så borgerens

behov kommer i fokus Det skal være op til den

arbejdsløse og sagsbehandleren at aftale mæng-

den af samtaler og at strukturere forløbet på den

måde, der mest effektivt sender den arbejdsløse i

retning af job

FH’s forslag er, at den eneste samtale, der skal

være krav om, finder fysisk sted i starten af le-

dighedsperioden Herfra skal arbejdsløse kunne

forlange en samtale ved behov, ligesom sagsbe-

handleren fra a-kassen, kommunen eller en anden

aktør kan kalde den arbejdsløse ind I det tilfælde

vil den arbejdsløse stadig have pligt til at deltage

fysisk eller digitalt, men samtalen vil altid være

resultat af en konkret, individuel vurdering fra den

ene parts side

Også kravet om et ret- og pligt-tilbud efter senest

seks måneders ledighed skal afskaffes Det er for

rigidt, for dyrt og langt fra det bedste i alle tilfælde

Nogle kan have behov for et sådant forløb tidli-

gere, andre senere og for nogle vil det aldrig give

mening Det er afgørende, at sådanne tilbud ikke

opleves som en straf, men som opkvalificering og

inspiration

Vi skal fokusere på resultaterne af indsatser og

ikke lave indsatser for processens skyld Derfor

foreslår FH, at vi afskaffer det skærpede tilsyn og

i stedet indfører et tilsyn med fokus på resultatmål

I samme ombæring skal vi også i høj grad nedpri-

oritere STAR’s overvågning af kommunernes brug

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 246: FH's udspil om fremtidens beskæftigelsesindsats

af puljemidler, da der bruges mange ressourcer

på at afrapportere og dokumentere Selvfølgelig

skal kommunernes økonomi og indsatser stadig

være gennemsigtige, men de nuværende krav ta-

ger direkte ressourcer ud af det, det hele handler

om – den praktiske udførsel af beskæftigelsesind-

satsen

I stedet skal vi evaluere ankesystemet, så vi er sik-

re på, at borgernes retssikkerhed ikke bliver kom-

promitteret i et mere frit beskæftigelsessystem

Økonomiske forventninger

Det er FH’s skøn, at mindre rigide krav til

ledighedsprocessen vil medføre betydeli-

ge besparelser på sagsbehandling og til

ineffektive indsatser Det skyldes dels, at

der benyttes færre ressourcer på at følge

og dokumentere processkridt, men også

en antagelse om, at indsatsen bliver mere

effektiv

Forslaget om uddannelsesrettigheder vil i

sig selv medføre udgifter Det er imidlertid

FH’s forventning, at bedre adgang til opkva-

lificering i længden vil tjene sig selv ind og

mere til i form af flere beskæftigede m m

Desuden vil rettigheder til uddannelse for

alle forsikrede arbejdsløse inden for områ-

der med mangel på arbejdskraft være med

til at sikre, at danske virksomheder har den

nødvendige kvalificerede arbejdskraft, og

at arbejdsløses adgang til uddannelse og

opkvalificering ikke betinges af hver enkelt

kommunes økonomiske hensyn

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 246: FH's udspil om fremtidens beskæftigelsesindsats

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 246: FH's udspil om fremtidens beskæftigelsesindsats

En hurtig og værdig indsats for

arbejdsløse med andre problemer

Alt for mange arbejdsløse med andre problemer

end arbejdsløshed hænger fast i systemet i årevis

uden at blive afklaret og uden at få de relevante

tværgående indsatser, der kan bringe dem tættere

på job eller uddannelse I værste fald bliver de

fastholdt i et limbo af endeløse arbejdsprøvnin-

ger eller passiv forsørgelse, der hverken fører til

ordinær ansættelse, fleksjob eller førtidspension,

og dermed kommer de længere og længere væk

fra arbejdsmarkedet

Sygemeldte og arbejdsløse med sociale eller

helbredsmæssige udfordringer skal mødes med

tillid og behandles værdigt De skal være med til at

definere deres egne problemer og have indflydel-

se på den indsats, de tilbydes

Indfør en afklaringsret

for kontanthjælpsmodtagere

I dag venter kontanthjælpsmodtagere med andre

problemer end arbejdsløshed ofte alt for længe

på at få en afklaring og dermed den rigtige hjælp

for at komme i beskæftigelse Når der så er truffet

en afgørelse, er der desværre ofte fejl Trods

utallige politiske tiltag til at rette op, så bliver 20-25

% af de påklagede afgørelser fra kommunerne

omstødt af Ankestyrelsen (jf figur 5)

Derfor bør der helt i starten af ledighedsforløbet

foretages en vurdering af, om den arbejdsløse er

jobparat, eller om borgeren har helbredsmæssige,

sociale eller andre problemer, der betyder, at det

vil være mere hensigtsmæssigt med en helheds-

orienteret indsats

Hvad der endegyldigt ikke gavner nogen er, at bor-

gere bliver hængende i systemet uden en afklaring

og dermed bevæger sig længere væk fra arbejds-

markedet, mens uløste problemer vokser sig større,

FH foreslår derfor, at der indføres en afklaringsret,

Figur 5: Omgørelsesprocent på

beskæftigelsesområdet

Procent

2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022

Kilde: Ankestyrelsen

hvor kontanthjælpsmodtagere får ret til at blive af-

klaret hurtigst muligt og senest efter 12 måneder

Det betyder, at det inden for et år skal fastslås, om

kontanthjælpsmodtageren er i den rette kategori

Det skal være en grundlæggende rettighed, som

skal sikre fremdrift og bedre retssikkerhed for

borgeren

Udviklingsfleksjob

I dag er det sådan, at borgere med nedsat ar-

bejdsevne ikke kan komme i fleksjob, før det er

dokumenteret, at deres arbejdsevne er varigt og

væsentlig nedsat Det betyder, at alle relevante

tilbud skal være afprøvet og behandlingsmulig-

hederne skal være udtømte Konsekvensen er, at

der for især borgere med sammensatte og diffuse

problemer ofte går meget lang tid, før man kan

sætte ind

FH foreslår derfor at indføre en mulighed for, at

borgere med nedsat arbejdsevne, der ikke er en-

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 246: FH's udspil om fremtidens beskæftigelsesindsats

deligt afklaret, kan få et udviklingsfleksjob, hvor de

får mulighed for at påbegynde arbejdet samtidig

med, at de følger et behandlingsforløb eller andre

indsatser

Ret til førtidspension ved

betydeligt begrænset arbejdsevne

Med førtidspensionsreformen i 2013 blev det

yderst vanskeligt at få tilkendt en førtidspension

Til gengæld skulle flere borgere med en lille ar-

bejdsevne visiteres til et fleksjob, hvis arbejdsev-

nen kunne udvikles inden for en rimelig periode

Udfordringen er, at en del borgere med en betyde-

ligt begrænset arbejdsevne enten bliver parkeret

på ledighedsydelse eller får et såkaldt minifleks-

job uden udsigt til – og uden en indsats der

understøtter – progression i timetal eller arbejds-

intensitet

FH foreslår derfor, at borgere med betydeligt

begrænset arbejdsevne skal kunne vælge mellem

at komme i fleksjob eller på førtidspension Der er

her tale om borgere med en arbejdsevne under

grænsen for et fleksjob, og hvor arbejdsevnen ikke

kan udvikles til at kunne varetage et fleksjob Før-

tidspensionen kan give borgeren den nødvendige

tryghed, der eventuelt kan være et afsæt til at tage

et skånejob eller ordinære timer i et vist omfang

Afskaffelse af jobafklaringsforløbene

Når man ikke længere har ret til sygedagpenge,

overgår man til et jobafklaringsforløb, der har til

formål at gøre den arbejdsløse klar til beskæfti-

gelse gennem for eksempel praktik, løntilskudsjob

eller opkvalificering

Men forløbene har meget længere varighed end

ventet, og de er for dårlige til at tage højde for den

enkelte syge arbejdsløses behov og udfordrin-

ger Derudover betyder overgangen ofte, at den

arbejdsløse skal have en ny sagsbehandler, der

ikke kender den enkeltes omstændigheder Det er

hverken effektivt eller værdigt over for den enkelte

FH foreslår derfor, at jobafklaringsforløbene af-

skaffes, og at den sygemeldte i stedet kan fortsæt-

te på sygedagpenge på en lavere sats, der svarer

til ressourceforløbsydelsen I den periode kan den

sygemeldte sammen med sin hidtidige sagsbe-

handler lave en ny plan for at få vedkommende i

beskæftigelse Det vil samlet set skabe et mere

sammenhængende forløb for den syge

Økonomiske forventninger

Det er FH’s skøn, at forslagene om udvik-

lingsfleksjob og ret til førtidspension for

borgere med stort set ingen arbejdsevne

vil medføre store besparelser på admini-

stration Det skyldes, at flere borgere med

nedsat arbejdsevne hurtigere vil komme i

fleksjob, og at man vil spilde færre ressour-

cer på at løfte fleksjobbere, der reelt hører

hjemme på førtidspension

Dermed vil det naturligvis forventes, at ud-

gifterne til førtidspension vil stige

Afskaffelse af jobafklaringsforløb skønnes

ligeledes at medføre en betydelig admi-

nistrativ lettelse, samt at sygemeldtes vej

tilbage i arbejde bliver afkortet, hvorved ud-

gifterne til offentlig forsørgelse reduceres

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 246: FH's udspil om fremtidens beskæftigelsesindsats

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 246: FH's udspil om fremtidens beskæftigelsesindsats

FH’s bud på en ny beskæftigelsesindsats

Den arbejdsløse i centrum

A-kasserne skal have det fulde ansvar for dagpengemodtagere

Beskæftigelsesindsats i to hovedspor

Færre krav til jobparate arbejdsløse

Ny enhed skal hjælpe arbejdsløse med flere problemer

Kontanthjælpsmodtagere kan vælge forløb

Styrk de regionale arbejdsmarkedsråd (RAR)

Flere rettigheder og færre proceskrav

Stærkere uddannelsesrettigheder

Drop rigide krav og fokusér på fagligheden

En hurtig og værdig indsats for arbejdsløse med andre problemer

Indfør en afklaringsret for kontanthjælpsmodtagere

Udviklingsfleksjob

Ret til førtidspension ved betydeligt begrænset arbejdsevne

Afskaffelse af jobafklaringsforløbene

Frihed. Tillid. Værdighed