Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del Bilag 242
Offentligt
Hovedbevægelser på finanslovforslaget
for 2024
i forhold til finansloven for 2023
August 2023
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 242: Hovedbevægelser og betænkning for finanslovforslaget 2024 for så vidt angår Beskæftigelsesministeriets § 17
FFL24 sammenlignet med FL23
I denne oversigt gennemgås hovedbevægelserne på finanslovforslaget for finansåret 2024 sammenlignet
med finansloven for 2023 inden for hvert ministerområde samt for fællesparagrafferne 35 og 36.
Hovedbevægelserne gennemgås i punktform med henblik på en kortfattet beskrivelse af de største
ændringer i forhold til finansloven for 2023. For hvert punkt henvises til den relevante hovedkonto på
finanslovforslaget for 2024.
Oversigten medtager de hovedkonti på finanslovforslaget for 2024, der ændres med mere end 20 pct.
samtidig med, at ændringen udgør mindst 20,0 mio. kr. i forhold til 2023 (B-året).
Under hvert ministerområde er hovedelementerne på finanslovforslaget opdelt i følgende kategorier:
•
•
•
•
Nye initiativer
Reserver
Budgetforbedringer
Øvrige større ændringer
Denne redegørelse for hovedbevægelserne på finanslovforslaget for 2024 skal ses i sammenhæng med
Betænkning over finanslovforslaget for 2024 i forhold til finansloven for 2023,
der indeholder en mere detaljeret
oversigt over ændringer fra finansloven for 2023 til finanslovforslaget for 2024.
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 242: Hovedbevægelser og betænkning for finanslovforslaget 2024 for så vidt angår Beskæftigelsesministeriets § 17
§ 17. Beskæftigelsesministeriet
Nye initiativer
•
Merudgiften på 44,2 mio. kr. skyldes, at retten til et uddannelsesløft med 110 pct. af hidtidig
dagpengesats gøres permanent fra 2024. Den midlertidige ret til at påbegynde et uddannelsesløft
med 110 pct. af hidtidig dagpengesats, som blev indført den 1. august 2020, er udløbet ved
udgangen af 2022. Som følge af Aftale mellem regeringen, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance,
Radikale Venstre og Dansk Folkeparti om finansloven for 2023 af april 2023 er ordningen
genindført midlertidigt i 2. halvår af 2023 (§ 17.46.08.).
Reserver
•
Merudgiften på 51,1 mio. kr. skyldes primært, at der er afsat en reserve på 66,2 mio. kr. i 2024
vedrørende et stærkere organiseret arbejdsmarked. Desuden er der oprettet en negativ
budgetregulering på 16,5 mio. kr. årligt fra 2024 og frem til en generel rammereduktion på
ministerområdet (§ 17.11.79.).
•
Merudgiften på 44,8 mio. kr. skyldes den aftalte profil på reserven til indførelse af 26 ugers ekstra
orlov til tvillingeforældre som følge af Aftale mellem regeringen, Socialistisk Folkeparti, Liberal
Alliance, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti om finansloven for 2023 af april 2023, hvor der var
afsat et mindre beløb på 5,0 mio. kr. til opstartsudgifter i 2023, mens der er afsat 49,8 mio. kr. i
2024 til udmøntning af initiativet (§ 17.19.77.).
Merudgiften på 560,0 mio. kr. skyldes, at der er en nettoforskel på 560,0 mio. kr. i den afsatte
reserve til de kommunaløkonomiske konsekvenser som følge af ny lovgivning på
beskæftigelsesområdet. Reserven på finansloven for 2023 er derfor udmøntet til kommunerne på
bloktilskudsaktstykket for 2023. I 2024 er kontoen opjusteret, bl.a. som følge af opdateret skøn for
antallet af fordrevne fra Ukraine og Aftale om et forbedret arbejdsskadesystem mellem regeringen,
Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti,
Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Alternativet af
september 2022 (§ 17.19.78.).
Merudgiften på 164,7 mio. kr. skyldes primært, at der er afsat en reserve på 100,0 mio. kr. i 2024 til
friholdelse af indbetalinger til aldersopsparing for visse sociale ydelser samt en reserve på 112,7 mio.
kr. årligt i 2024 og frem til forebyggelse af nedslidning på arbejdsmarkedet. Derudover er den
afsatte reserve til det kommunale lov- og cirkulæreprogram nulstillet siden finansloven for 2023 og
udmøntet på bloktilskudsaktstykket for 2023. I 2024 er der desuden afsat bevilling til nye initiativer,
som forventes udmøntet på bloktilskudsaktstykket for 2024 (§ 17.19.79.).
•
•
Øvrige større ændringer
•
Mindreudgiften på 51,9 mio. kr. skyldes, at skønnet for ordningen er reduceret på baggrund af de
seneste regnskabstal for 2022, som indikerer en lavere aktivitet end hidtil forudsat. Da
indtægtsbevillingen reduceres tilsvarende er nettobevillingen i 2024 på hovedkontoen omtrent på
niveau med tidligere år (§ 17.23.11.).
•
Mindreindtægten på 50,9 mio. kr. skyldes, at skønnet for ordningen er reduceret på baggrund af de
seneste regnskabstal for 2022, som indikerer en lavere aktivitet end hidtil forudsat, jf. ovenfor.
Nettobevillingen finansierer udgifter til statslige arbejdsskadesager med en skadesdato før 1. januar
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 242: Hovedbevægelser og betænkning for finanslovforslaget 2024 for så vidt angår Beskæftigelsesministeriets § 17
1997, mens udgifter til sager med en skadesdato efter 1. januar 1997 som hovedregel bliver
refunderet inden for samme finansår af den ansættende statsmyndighed (§ 17.23.11.).
•
Mindreudgiften på 376,2 mio. kr. skyldes, at ordningen vedr. ekstra økonomisk støtte til økonomisk
udsatte børnefamilier som følge af Aftale mellem regeringen, Socialistisk Folkeparti, Radikale
Venstre og Alternativet om inflationshjælp til økonomisk udsatte børnefamilier af februar 2023
udløber i 2023 (§ 17.31.17.).
Mindreudgiften på 2.803,1 mio. kr. skyldes, at der ikke længere budgetteres på kontoen, da
engangsbeløb til modtagere af ældrecheck, visse SU-modtagere og personer på
tilbagetrækningsordninger som følge af Aftale mellem den daværende S-regering, Venstre,
Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om
kompensation af borgere for stigende energipriser af juni 2022 kun udbetales i 2022 og 2023 (§
17.31.18.).
Merudgiften på 120,3 mio. kr. skyldes primært, at bidraget til den obligatoriske pensionsordning for
modtagere af ledighedsafhængige indkomstoverførsler, som forudsat ved indførelse af ordningen,
stiger fra 1,2 pct. i 2023 til 1,5 pct. i 2024 (§ 17.31.20.).
Merudgiften på 413,3 mio. kr. skyldes primært, at bidraget til den obligatoriske pensionsordning for
modtagere af øvrige indkomstoverførsler, som forudsat ved indførelse af ordningen, stiger fra 1,2
pct. i 2023 til 1,5 pct. i 2024 (§ 17.31.21.).
Merindtægten på 122,4 mio. kr. skyldes, at efterreguleringen i bidrag fra a-kasser og arbejdsgivere
efter sædvanlig praksis først indgår på det ordinære ændringsforslag til forslag for finansloven for
2024. På finansloven for 2023 udgjorde efterreguleringen en udgift på staten på 107,5 mio. kr., idet
a-kasser og arbejdsgivere sammenlagt havde betalt for meget i ATP-bidrag for 2021 (§ 17.31.24.).
Merindtægten på 22,9 mio. kr. skyldes primært, at efterregulering i bidrag fra arbejdsgiver først
indgår i 2024 i forbindelse med ændringsforslaget (§ 17.31.35.).
Merudgiften på 109,8 mio. kr. skyldes, at der er ændret på forventningerne til, hvor meget
indførelsen af samtidighedsferie nedbringer udgifterne til feriedagpenge, henset til de realiserede
udgifter på de forrige års regnskab (§ 17.32.02.).
Merudgiften på 31,3 mio. kr. skyldes primært forventet stigende driftsudgifter vedr.
jobafklaringsforløb (§ 17.46.04.40), der dels er drevet af en øget aktivitet på ca. 500 fuldtidspersoner
og dels en øget enhedsomkostning (§ 17.46.04.).
Mindreudgiften på 32,3 mio. kr. skyldes primært udløb af Aftale mellem den daværende S-regering,
Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti om styrket
opkvalificering af juni 2020 mv. Udløb af aftalerne og fald i effekt af aftalerne medfører et forventet
fald i antal personer, der gennemfører et jobrotationsforløb i 2024 sammenlignet med den
forventede aktivitet i 2023 på ca. 150 fuldtidspersoner (§ 17.46.74.).
Merudgiften på 29,9 mio. kr. skyldes dels at det forventede antal personer ansat med løntilskud er
ca. 375 fuldtidsaktiverede højere i 2024 end i 2023 bl.a. som følge af et forventet højere antal
•
•
•
•
•
•
•
•
•
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 242: Hovedbevægelser og betænkning for finanslovforslaget 2024 for så vidt angår Beskæftigelsesministeriets § 17
dagpengemodtagere ved Økonomisk Redegørelse maj 2023. Dels skyldes det en forhøjet skønnet
enhedsomkostning for 2024, idet det antages, at enhedsomkostningen blev reduceret for meget i
2023 (§ 17.47.01.).
•
Mindreudgiften på 26,3 mio. kr. skyldes udløb af bevilling til Sporskifteindsats som følge af Aftale
mellem den daværende S-regering og arbejdsmarkedets parter om 1-årig forlængelse til 2023 af
trepartsaftale om styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse af september 2022 (§
17.51.04.).
Mindreudgiften på 1.581,1 mio. kr. skyldes primært et forventet fald i antal personer på efterløn fra
ca. 35.200 fuldtidspersoner i 2023 til ca. 27.300 fuldtidspersoner i 2024. Faldet skyldes primært
færre efterlønsberettigede. Ligeledes forventes den gennemsnitlige efterløn at falde fra ca. 162.000
kr. i 2023 til 159.900 kr. i 2024. Endvidere forventes antal modtagere af skattefri præmie at falde fra
18.000 personer i 2023 til 15.800 personer i 2024 (§ 17.55.01.).
Mindreudgiften på 109,7 mio. kr. skyldes et forventet fald i antallet af fleksydelsesmodtagere fra
2.600 helårspersoner i 2023 til 1.750 helårspersoner i 2024 (§ 17.56.11.).
Mindreudgiften på 40,9 mio. kr. skyldes primært den aftalte bevillingsprofil for IPS for unge, som
kun har bevilling i 2023 og 2025 som følge af Aftale mellem regeringen, Socialistisk Folkeparti,
Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale
Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-
, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet for 2023-2026 af marts 2023. Dertil kommer, at bevilling til
Udvikling af den sociale indsats på det rummelige arbejdsmarked er reduceret med 7,3 mio. kr. i
2024 (§ 17.59.21.).
Mindreudgiften på 25,0 mio. kr. skyldes udløb af bevillingen som følge af tillægsaftale til Aftale
mellem den daværende S-regering, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten,
Alternativet, Frie Grønne og Kristendemokraterne om målrettet varmecheck af januar 2022 (§
17.59.26.).
Merudgiften på 886,3 mio. kr. skyldes, at der i 2023 netto var en mindreudgift som følge af Aftale
mellem den daværende S-regering, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Det
Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet og Kristendemokraterne om nedbringelse af
danskernes gæld til det offentlige af juni 2022, hvilket viser sig som en merudgift i 2024 ved
sammenligning (§ 17.61.05.).
Merudgiften på 5.017,1 mio. kr. skyldes en forventet stigning i antallet af helårspersoner fra ca.
96.800 i 2023 til ca. 117.000 i 2024. Den forventede stigning skyldes, at nytilkendelser til
førtidspension placeres her (§ 17.64.10.).
Merindtægten på 4.012,1 mio. kr. afspejler udviklingen i antallet af personer på førtidspension, da
kontoen vedrører kommunal medfinansiering af førtidspension (§ 17.64.10.).
Merudgiften på 276,8 mio. kr. skyldes primært en stigende aftaleprofil samt mindre justeringer af
grundskønnet (§ 17.64.12.).
•
•
•
•
•
•
•
•
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 242: Hovedbevægelser og betænkning for finanslovforslaget 2024 for så vidt angår Beskæftigelsesministeriets § 17
•
Merudgiften på 1.218,9 mio. kr. skyldes primært en stigende aktivitet fra ca. 24.900 helårspersoner i
2023 til ca. 29.000 helårspersoner i 2024. Den forventede stigning i aktivitet skyldes, at ordningen er
under indfasning og der således fortsat et større tilgang til ordningen end afgang (§ 17.64.13.).
Merindtægten på 965,4 mio. kr. afspejler udviklingen i antallet af personer på seniorpension, da
kontoen vedrører kommunal medfinansiering af seniorpension (§ 17.64.13.).
Merudgiften på 22,1 mio. kr. skyldes stigende aktivitet fra ca. 16.100 helårspersoner i 2023 til ca.
20.100 helårspersoner i 2024. Stigningen i aktivitet skyldes, at ordningen er under indfasning og der
således fortsat er nettotilgang (§ 17.64.15.).
•
•