Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del Bilag 240
Offentligt
Id o t d il g
n k msu vki
n
o - rk l i 0 0
g f s el 2 2
o
e
Ø o o s A aye· u u t 0 3
k n mi n l
k
s A g s2 2
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 240: Økonomisk analyse - Indkomstudvikling og -forskelle i 2020
2743165_0002.png
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 240: Økonomisk analyse - Indkomstudvikling og -forskelle i 2020
Id o t d il g
n k msu vki
n
o - rk l i 0 0
g f s el 2 2
o
e
Ø o o s A aye· u u t 0 3
k n mi n l
k
s A g s2 2
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 240: Økonomisk analyse - Indkomstudvikling og -forskelle i 2020
2743165_0004.png
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 240: Økonomisk analyse - Indkomstudvikling og -forskelle i 2020
2743165_0005.png
Økonomisk Analyse
Indkomstudvikling og -forskelle i 2020
Indkomstudvikling og -forskelle
i 2020
I 2020 var dansk økonomi påvirket af coronapandemien, som ad flere omgange førte til, at samfundet
blev lukket delvis ned for at minimere smittespredningen. Nedlukningerne omfattede eksempelvis
skoler og dagtilbud, indendørs kulturinstitutioner og fritidstilbud, restauranter og caféer, storcentre
samt liberale erhverv.
For at holde hånden under dansk økonomi gennemførte den daværende regering med bred
opbakning i Folketinget en række hjælpepakker målrettet virksomhederne, herunder selvstændige-
ordningen, kompensation for faste omkostninger, arrangementsordningen samt lønkompensationen.
Sidstnævnte hjalp ikke kun virksomhederne med at få dækket en del af deres omkostninger, men det
sikrede også, at mange lønmodtagere ikke mistede deres job.
Der blev desuden gennemført en række tiltag med henblik på at understøtte husholdningernes
forbrugsmuligheder, fx mulighed for udbetaling af indefrosne feriepenge. Disse midlertidige indkomst-
elementer havde en mærkbar betydning for udviklingen i de disponible indkomster.
I denne analyse beskrives indkomstudviklingen frem til 2020 med et særligt fokus på virkningerne af
de midlertidige tiltag rettet mod husholdningerne. Der er ikke skønnet over virkningerne på de
disponible indkomster af hjælpepakkerne rettet mod virksomhederne i denne analyse.
Hovedbudskaberne i analysen er:
•
Danskerne oplevede i gennemsnit en realvækst i den disponible indkomst på 4,6 pct. fra 2019 til
2020, hvilket er 2,7 pct.-point højere end den gennemsnitlige realvækst i perioden 1994-2020.
Det kan i høj grad henføres til udbetalingen af indefrosne feriepenge efter skat, som isoleret set
bidrog med 2,3 pct.-point til den samlede stigning på 4,6 pct.
•
Beskæftigede, ledige og personer uden for arbejdsstyrken fik alle del i indkomstfremgangen i
2020. Realvæksten i disponibel indkomst var højest for de fuldt ledige og udgjorde 6,9 pct. i
2020. Det skal blandt andet ses i lyset af den midlertidige forlængelse af dagpengeperioden, som
bidrog til at øge andelen af dagpengemodtagere blandt de fuldt ledige, der omfatter såvel
forsikrede som ikke-forsikrede ledige.
•
Tilsvarende steg den gennemsnitlige disponible indkomst på tværs af indkomstdeciler. I midten
af indkomstfordelingen kan hovedparten af stigningen i de disponible indkomster tilskrives
udbetalingen af indefrosne feriepenge, mens midlertidige overførsler, som engangstilskuddet på
1.000 kr. og det midlertidige børnetilskud, havde stor betydning i bunden af indkomstfordelingen.
August 2023
5
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 240: Økonomisk analyse - Indkomstudvikling og -forskelle i 2020
2743165_0006.png
Økonomisk Analyse
Indkomstudvikling og -forskelle i 2020
•
Indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten steg med 0,12 pct.-point fra 2019 til 2020. Heraf
bidrog udbetalingen af indefrosne feriepenge efter skat med 0,11 pct.-point af stigningen, mens
engangstilskuddet og det midlertidige børnetilskud bidrog med henholdsvis -0,05 pct.-point og
-0,08 pct.-point.
•
Lavindkomstgruppen omfattede 469.800 personer i 2020, hvilket svarer til 8,2 pct. af befolk-
ningen. Andelen af befolkningen med relativt lave indkomster er steget gradvist fra 3,6 pct. i
1994, men har været omtrent uændret siden 2017.
6
Juni 2023
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 240: Økonomisk analyse - Indkomstudvikling og -forskelle i 2020
2743165_0007.png
Økonomisk Analyse
Indkomstudvikling og -forskelle i 2020
1. Udviklingen i de disponible indkomster
Opgørelser af befolkningens årlige disponible indkomster benyttes til at belyse udviklingen i danske
familiers indkomstforhold, idet dette indkomstbegreb kan bruges som et mål for familiernes forbrugs-
muligheder i det enkelte år. Den disponible indkomst er sammensat af indkomster fratrukket skat og
indbetaling til pensionsordninger. Indkomstelementerne i opgørelsen af den disponibel indkomst er
beskrevet nærmere i
bilag 1.
Befolkningens disponible indkomster familieækvivaleres, hvilket betyder, at der tages højde for
stordriftsfordele i familien, således at forbrugsmulighederne for forskellige familiesammensætninger
er sammenlignelige.
Det skal bemærkes, at der også er andre faktorer end disponibel indkomst, som har betydning for be-
folkningens forbrugsmuligheder i et givent år. Eksempelvis har formue betydning for forbrugsmulig-
hederne, da opsparing og gældssætning/nedsparing gør det muligt at flytte forbrug fra én periode til
en anden. Derudover har offentligt forbrug betydning for befolkningens samlede forbrugsmuligheder.
Det kan være i form af træk på sundheds- eller uddannelsessystemet, hjælp til udsatte børn og unge,
kulturelle tilbud såsom biblioteker mv., som, hvis ikke det offentlige stillede disse ydelser helt eller
delvist til rådighed for borgerne, ville lægge beslag på en del af den disponible indkomst.
Danskernes gennemsnitlige disponible indkomster er steget nogenlunde jævnt fra 1994 til 2020. Den
disponible indkomst udgjorde ca. 286.000 kr. pr. person i 2020, hvilket er en stigning i faste priser på
godt 110.000 kr. siden 1994,
jf. figur 1.
Det svarer til en real stigning i de disponible indkomster på ca.
63 pct.
Figur 1
Gennemsnitlig disponibel indkomst i faste priser, 1994-2020
1.000 kroner
300
250
200
150
100
50
0
1.000 kroner
300
250
200
150
100
50
0
94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20
Disponibel indkomst
Disponibel indkomst ekskl. midlertidige indkomstelementer
Anm.: De årlige disponible indkomster er fremskrevet til 2020-prisniveau med udgangspunkt i Danmarks Statistiks
forbrugerprisindeks. Familieækvivaleret disponibel indkomst. Udbetalte indefrosne feriepenge indgår efter ATP-
bidrag og en beregnet skat heraf.
Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.
August 2023
7
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 240: Økonomisk analyse - Indkomstudvikling og -forskelle i 2020
2743165_0008.png
Økonomisk Analyse
Indkomstudvikling og -forskelle i 2020
Den gennemsnitlige disponible indkomst opgjort i faste priser steg med godt 12.000 kr. i 2020. Heraf
kan godt halvdelen, svarende til knap 7.000 kr., af indkomststigningen tilskrives midlertidige indkomst-
elementer med direkte betydning for de disponible indkomster. Særligt udbetalingen af indefrosne
feriepenge havde betydning for stigningen i de disponible indkomster,
jf. boks 1.
I de midlertidige indkomstelementer indgår tiltag relateret til håndteringen af coronapandemien, som
havde til formål at understøtte husholdningernes forbrugsmuligheder. Det drejer sig om udbetaling af
indefrosne feriepenge og et engangstilskud på 1.000 kr. til alle personer, der modtog en offentlig
forsørgelsesydelse i april 2020. Derudover indgår udbetalingen af det midlertidige børnetilskud.
Modsat er der ikke skønnet over virkningen på de disponible indkomster af forlængelsen af dag-
pengeperioden og lønkompensation til virksomhederne. Det er svært at skønne over tiltagenes virk-
ning på befolkningens indkomster, da det blandt andet kræver viden om, hvad de berørte alternativt
havde haft af indkomstgrundlag,
jf. boks 2.
Boks 1
Midlertidige indkomstelementer i 2020
Indkomsterne i 2020 var påvirket af en række midlertidige indkomstelementer. Det omfatter blandt andet det
midlertidige børnetilskud, som blev indført med tilbagevirkende kraft fra medio 2019, men først blev udbetalt i 2020.
Derved havde det midlertidige børnetilskud også større betydning for indkomsterne i 2020, end hvis der alene var
udbetalt midlertidigt børnetilskud vedrørende 2020.
Derudover blev der gennemført en række midlertidige tiltag i 2020, der havde til formål at holde hånden under dansk
økonomi under coronapandemien. Det var muligt at få udbetalt tre uger af de feriepenge, som blev indefrosset i
forbindelse med overgangen til det nye feriesystem. Og der blev udbetalt et engangstilskud på 1.000 kr. til alle, der i
april 2020 modtog en offentlig forsørgelsesydelse, herunder dagpenge, kontanthjælp, SU, folke- og førtidspension.
Midlertidigt børnetilskud
I 2020 blev der udbetalt et midlertidigt børnetilskud til børnefamilier omfattet af kontanthjælpsloftet. Det midlertidige
børnetilskud udgjorde mellem 550 kr. og 700 kr. pr. barn samt et tillæg til enlige forsørgere. Børnefamilierne kunne
dog maksimalt få det i børnetilskud, som de mistede som følge af indførelsen af kontanthjælpsloftet og integrations-
ydelsen.
Ydelsen blev vedtaget i december 2019 med bagudrettet virkning, hvormed der i første kvartal 2020 blev udbetalt
midlertidigt børnetilskud for perioden fra august 2019 samtidig med udbetalingen for første kvartal i 2020.
Det kan bemærkes, at det ud fra det datagrundlag, som Økonomiministeriet har adgang til, ikke er muligt entydigt at
opdele udbetalingen af midlertidigt børnetilskud i 2020, således at den del, der er tildelt bagudrettet for 2019,
adskilles fra den del, der er tildelt for 2020.
8
Juni 2023
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 240: Økonomisk analyse - Indkomstudvikling og -forskelle i 2020
2743165_0009.png
Økonomisk Analyse
Indkomstudvikling og -forskelle i 2020
Boks 1 (fortsat)
Midlertidige indkomstelementer i 2020
Udbetaling af indefrosne feriepenge
I forbindelse med overgangen til et nyt feriesystem med samtidighedsferie fra september 2020, blev løn-
modtagernes optjente ferie for perioden fra 1. september 2019 til 31. august 2020 indefrosset i Lønmodtagernes
Fond for Tilgodehavende Feriemidler med henblik på udbetaling, når personen når folkepensionsalderen eller af
andre grunde forlader arbejdsmarkedet.
I lyset af den økonomiske situation under coronapandemien blev det imidlertid besluttet ad to omgange, at de inde-
frosne feriemidler kunne udbetales til befolkningen. I efteråret 2020 fik lønmodtagere mulighed for at søge om
udbetaling af feriemidler optjent i perioden 1. september 2019 til 31. marts 2020, svarende til tre ugers ferie, mens
de fik mulighed for at få udbetalt de resterende feriemidler fra ultimo marts 2021. Der var således tale om en frem-
rykket udbetaling af egne optjente midler. I 2020 anmodede ca. 2,3 mio. lønmodtagere om udbetaling af 51,6 mia.
kr. før skat i indefrosne feriepenge.
Engangstilskud på 1.000 kr.
I efteråret 2020 blev der automatisk udbetalt et engangstilskud på 1.000 kr. til ca. 2,2 mio. personer, der modtog en
forsørgelsesydelse i april 2020. Engangstilskuddet var skattefrit og blev undtaget i opgørelser af personlig indkomst,
så det ikke havde betydning for eventuelle ydelser på udbetalingstidspunktet.
Samlet set medførte de midlertidige indkomstelementer, at den gennemsnitlige disponible indkomst i faste priser
steg med ca. 6.900 kr. ud af den samlede stigning på ca. 12.000 kr. i 2020. Det kan hovedsageligt tilskrives
indefrosne feriepenge,
jf. figur a.
Figur a
Midlertidige indkomstelementers betydning for gennemsnitlig disponibel indkomst, 2020
1.000 kroner
16
1.000 kroner
16
12
12
8
8
4
4
0
Ændring i disponibel indkomst
Indefrosne feriepenge
Engangstilskud
Midlertidigt børnetilskud
0
Anm.: Familieækvivaleret indkomster. Udbetalte indefrosne feriepenge indgår efter ATP-bidrag og en beregnet skat
heraf.
Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.
I perioden fra 1994 til 2020 har den gennemsnitlige årlige realvækst i de disponible indkomster
udgjort ca. 1,9 pct. pr. år, hvilket især kan tilskrives stigende lønindkomster,
jf. tabel 1.
August 2023
9
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 240: Økonomisk analyse - Indkomstudvikling og -forskelle i 2020
2743165_0010.png
Økonomisk Analyse
Indkomstudvikling og -forskelle i 2020
Fremgangen i lønindkomsten afspejler både reallønsvækst og en øget beskæftigelse. Reallønsvæk-
sten fører via satsreguleringsmekanismen til en stigning i indkomstoverførslerne, men da der over
perioden samtidig har været et fald i antallet af overførselsmodtagere har udviklingen i overførslerne
samlet set ikke bidraget nævneværdigt til stigningen i de gennemsnitlige disponible indkomster fra
1994 til 2020.
Når lønindkomsterne stiger, vil det alt andet lige indebære øgede indkomstskatter, og dermed vil
indkomstskatter isoleret set bidrage negativt til realvæksten i disponibel indkomst. I perioden er ind-
komstskatterne imidlertid blevet sænket ad flere omgange, og det har betydet, at bidraget fra skat på
personlig indkomst har reduceret væksten i disponibel indkomst i mindre grad, end hvis skatte-
reglerne var forblevet uændret.
Tabel 1
Bidrag til realvækst i disponibel indkomst
1994-2020
Lønindkomst
- heraf udbetaling af indefrosne feriepenge (før skat)
Virksomhedsindkomst
Private pensioner
Anden privat indkomst
Privat indkomst
Overførsler
Personlig indkomst
Skat af personlig indkomst
- heraf skat af udbetalte indefrosne feriepenge
Personlig indkomst efter skat
Renteindtægter
Renteudgifter
Afkast af egen bolig
Aktieindkomst
Anden kapitalindkomst
Kapitalindkomst
Skat af kapitalindkomst
Kapitalindkomst efter skat
Pensionsindbetaling mv.
Ækvivaleret disponibel indkomst
1,3
0,2
0,0
0,2
0,0
1,6
0,0
1,6
-0,4
-0,1
1,2
-0,1
0,3
0,4
0,3
0,0
0,8
-0,2
0,6
0,0
1,9
2019-2020
4,2
3,8
0,2
0,2
0,0
4,7
1,0
5,7
-2,1
-1,5
3,5
-0,3
0,6
0,4
0,8
0,1
1,6
-0,4
1,2
-0,1
4,6
---------- Pct. pr. år ----------
Anm.: Skat af personlig indkomst, kapitalindkomst og pensionsindbetalinger reducerer isoleret set den disponible
indkomst i det enkelte år. Hvis den personlige indkomst stiger over en periode, hvor skattereglerne ikke
ændres, vil skat af personlig indkomst isoleret set bidrage til at reducere væksten i perioden. Udbetalte
indefrosne feriepenge indgår efter ATP-bidrag og en beregnet skat heraf.
Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.
10
Juni 2023
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 240: Økonomisk analyse - Indkomstudvikling og -forskelle i 2020
2743165_0011.png
Økonomisk Analyse
Indkomstudvikling og -forskelle i 2020
Stigningen i de disponible indkomster var forholdsvis høj i 2020, svarende til en stigning i den
gennemsnitlige disponible indkomst på 4,6 pct. Det skal især ses i lyset af udbetalingen af indefrosne
feriepenge, idet udbetalingen efter skat isoleret set bidrog med en stigning på 2,3 pct.-point. Ses der
bort fra de udbetalte indefrosne feriepenge er stigningen i de disponible indkomster derfor 2,3 pct. fra
2019 til 2020.
Øget kapitalindkomst bidrog til udviklingen i disponibel indkomst med 1,6 pct.-point i 2020. Udviklin-
gen er særligt drevet af højere aktieindkomst, som skal ses i lyset af fremgangen på aktiemarkederne
i 2020. Fremgangen i aktiekurserne fortsatte efter et betydeligt fald i foråret 2020, der var drevet af
stor usikkerhed på markederne i starten af coronapandemien. Efterfølgende bredte der sig stigende
optimisme om udsigterne til højere indtjening og aftagende usikkerhed, som bidrog til at trække aktie-
markederne op.
Boks 2
Lønkompensationsordningen
Foruden de ekstraordinære udbetalinger blev der også igangsat en række kompensationsordninger målrettet er-
hvervslivet under coronapandemien. Disse ordninger omfatter både diverse likviditetsordninger og lønkompensati-
onsordningen.
Lønkompensationsordningen var rettet mod den del af erhvervslivet, der i en periode enten direkte blev tvangslukket
eller midlertidigt ikke havde incitament til at fortsætte deres aktiviteter. Analyser i
Økonomisk Redegørelse
1
peger
på, at størstedelen af de hjemsendte i ordningen forblev i beskæftigelse efter genåbningen af samfundet, og at få
efterfølgende blev ledige. Det peger på, at lønkompensationsordningen har bidraget til, at flere har bevaret tilknyt-
ningen til arbejdsmarkedet.
Knap 300.000 personer blev på et tidspunkt i løbet af 2020 hjemsendt fra deres arbejde via lønkompensationsord-
ningen. Det er svært at pege på, i hvor høj grad lønkompensationsordningen har haft indflydelse på befolkningens
indkomster. Det kræver viden om, hvad de berørte af ordningen alternativt havde haft af indkomstgrundlag, hvis de i
fraværet af ordningen havde mistet deres job. Det er endvidere ikke er muligt at pege på hvilke personer, der ville
have mistet jobbet i en situation uden coronapandemi.
Lønkompensationsordningen har således holdt hånden under mange jobs, men der er tegn på, at langt de fleste
ikke nødvendigvis ville have mistet deres arbejde. Borgensgaard
2
finder, at lønkompensationsordningen forhindrede
mindst 10.400 afskedigelser, mens Bennedsen et al.
3
finder, at ordningen forhindrede ca. 80.000 afskedigelser.
Borgensgaard finder ligeledes, at det især omfattede nyansattes job.
Især lønmodtagere med de laveste lønninger mistede deres arbejde i løbet af foråret 2020. Samtidig blev lønkom-
pensationsordningen mest benyttet blandt lønmodtagere i den nedre del af lønfordelingen. Det kan hænge sammen
med, at de arbejdsfunktioner og brancher, som lønmodtagere med lave lønninger var ansat i, i høj grad var omfattet
af nedlukningen, men også at deres jobmatch formentligt var mindre værd for virksomhederne. Hvis det sidstnævnte
er tilfældet, kan lønkompensationsordningen i højere grad have været med til at holde hånden under lavtlønnede
jobs. Blandt lønmodtagere med relativt høje lønninger blev væsentligt færre hjemsendt med lønkompensation og få
mistede deres job,
jf. figur a.
Økonomisk Redegørelse december 2020 (boks 5.1) samt Økonomisk Redegørelse maj 2021 (figur 5.6)
Job Retention during the Covid-19 Pandemic, Danmarks Nationalbank, working paper, 2022
3
Preserving job matches during the COVID-19 pandemic: firm-level evidence on the role of government aid, 2020
1
2
August 2023
11
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 240: Økonomisk analyse - Indkomstudvikling og -forskelle i 2020
2743165_0012.png
Økonomisk Analyse
Indkomstudvikling og -forskelle i 2020
Boks 2 (fortsat)
Lønkompensationsordningen
Figur a
Afskedigede og personer omfattet af
lønkompensation opdelt efter løn
Pct. af gruppen
25
20
15
10
5
0
Pct. af gruppen
25
20
15
10
5
0
Figur b
Afskedigede og personer omfattet af
lønkompensation opdelt efter disponibel
indkomst
Pct. af gruppen
10
8
6
4
2
0
Pct. af gruppen
10
8
6
4
2
0
1.
2.
3.
4.
Afskediget
Løndeciler
5.
6.
7.
8.
9.
10.
1.
2.
3.
4.
Lønkompensation
Afskediget
Indkomstdeciler
5.
6.
7.
8.
9.
10.
Lønkompensation
Anm.:
Figurerne tager udgangspunkt i lønmodtagerbeskæftigede i BFL i marts 2020. Personer betegnedes som afskediget,
hvis de ikke optræder i BFL maj 2020, og indgår i lønkompensation, hvis de optræder i lønkompensationsdatasættet for
uge 22 i 2020. Nogle kan derfor også selv have forladt deres arbejde, herunder som følge af tilbagetrækning.
Studerende medregnes i figurerne, men har ikke væsentlig betydning for resultaterne.
Kilde:
Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.
Andelen af afskedigede personer og personer omfattet af lønkompensation opdelt på disponibel indkomst adskiller
sig ved at være langt mere ligeligt fordelt, end når der ses på lønfordelingen. Det skal blandt andet ses i lyset af, at
den nederste del af indkomstfordelingen i relativt set højere grad omfatter studerende og ledige, som ikke eller i
mindre grad indgår i lønfordelingen. Der er dog tegn på, at andelen af personer, der blev afskediget, var en smule
højere i de nederste indkomstdeciler,
jf. figur b.
Der er en række forskellige faktorer, der påvirker enkeltpersoners disponible indkomster, som med-
fører forskellige indkomster på tværs af befolkningen. Eksempelvis har forskelle i præferencer for
arbejde og fritid, midlertidige indkomstudsving som følge af ledighed eller sygdom samt naturlig
variation over livet betydning for den enkeltes disponible indkomst.
Arbejdsmarkedstilknytning har stor betydning for niveauet og sammensætningen af disponibel
indkomst. Personer i beskæftigelse har i gennemsnit større disponible indkomster end personer uden
for arbejdsmarkedet. Lønindkomst udgør størstedelen af lønmodtageres indkomst, mens løn- og
virksomhedsindkomst udgør hovedparten af selvstændiges indkomst.
12
Juni 2023
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 240: Økonomisk analyse - Indkomstudvikling og -forskelle i 2020
2743165_0013.png
Økonomisk Analyse
Indkomstudvikling og -forskelle i 2020
En lønmodtager havde i gennemsnit en disponibel indkomst på ca. 337.000 kr. i 2020, mens den di-
sponible indkomst for en fuldt ledig i gennemsnit udgjorde ca. 157.000 kr. i 2020. Til sammenligning
udgjorde den gennemsnitlige markedsindkomst før skat ca. 496.000 kr. for lønmodtagere og ca.
91.000 kr. for fuldt ledige i 2020,
jf. figur 2.
Markedsindkomst omfatter familieækvivaleret erhvervsind-
komst, kapitalindkomst og anden privat indkomst.
Markedsindkomsterne er lavere for personer uden for beskæftigelse, men ydelsessystemet og skatte-
systemet har en betydelig omfordelende effekt. Forskellen på indkomsterne for beskæftigede og ikke-
beskæftigede er derfor mindre målt ved disponibel indkomst end målt ved markedsindkomster.
Figur 2
Disponibel indkomst opdelt på indkomstelementer og arbejdsmarkedstilknytning, 2020
1.000 kroner
600
400
200
0
-200
-400
1.000 kroner
600
400
200
0
-200
-400
Lønmodtagere
Løn-
indkomst
Selvstændige
Kapital-
indkomst
Fuldt ledige
Overførsels-
indkomst
Studerende
Anden privat
indkomst
Pensionister mv.
Samlet
skat mv.
Disponibel
indkomst
Virksomheds-
indkomst
Anm.: Familieækvivalerede indkomster.
Lønmodtagere
omfatter fuldtidsbeskæftigede, deltidsansatte og
delårsbeskæftigede.
Pensionister mv.
omfatter folkepensionister, førtidspensionister, personer på efterløn mv.
Børn, delårsbeskæftigede og personer med ukendt forsørgelsesgrundlag er ikke vist i figuren. Lønindkomsten er
opgjort ekskl. arbejdsgiveradministrerede pensionsindbetalinger. Fradrag for private pensionsindbetalinger
indgår under
samlet skat mv.,
mens private pensionsudbetalinger indgår under
anden privat indkomst.
Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.
Sammensætningen af de disponible indkomster er påvirket af familiemedlemmers indkomster.
Eksempelvis skyldes den store andel af lønindkomst blandt selvstændige hovedsageligt familie-
medlemmers lønindkomst frem for egen lønindkomst. Det samme gør sig gældende for studerende,
hvor størstedelen af lønindkomsten, især blandt hjemmeboende studerende, skyldes forældres eller
samboendes lønindkomst. Det fremgår af
bilag 2,
hvor de ikke-ækvivalerede indkomster er opdelt på
arbejdsmarkedstilknytning.
Siden 1994 har den gennemsnitlige årlige realvækst været højest for de selvstændige, hvor realvæk-
sten udgjorde ca. 2,5 pct. pr. år. Også blandt lønmodtagere og pensionister mv. har den årlige real-
vækst været en smule højere end for befolkningen samlet set,
jf. figur 3.
Den gennemsnitlige årlige realvækst har været lavest for de fuldt ledige, hvor de disponible
indkomster er steget ca. 0,3 pct. pr. år. Det skal både ses i lyset af, at der er gennemført en række
August 2023
13
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 240: Økonomisk analyse - Indkomstudvikling og -forskelle i 2020
2743165_0014.png
Økonomisk Analyse
Indkomstudvikling og -forskelle i 2020
stramninger af de offentlige ydelser siden 1994, fx forkortelsen af dagpengeperioden, og at sammen-
sætningen af gruppen af fuldt ledige er ændret.
Fra 1994 til 2020 er andelen af fuldt ledige i befolkningen reduceret fra ca. 5,1 pct. til 3,0 pct.
4
Samtidig er andelen af dagpengemodtagere blandt de fuldt ledige reduceret. Da dagpengemodtagere
generelt har en højere indkomst end kontanthjælpsmodtagere mv., medfører den lavere andel af
dagpengemodtagere isoleret set, at den gennemsnitlige indkomst blandt fuldt ledige er reduceret.
Figur 3
Udvikling i disponibel indkomst opdelt på
arbejdsmarkedstilknytning, 1994-2020
Pct. pr. år
8
6
4
2
0
-2
Pct. pr. år
8
6
4
2
0
-2
Figur 4
Udvikling i disponibel indkomst opdelt på
arbejdsmarkedstilknytning, 2019-2020
Pct.
8
6
4
2
0
-2
Pct.
8
6
4
2
0
-2
Alle Lønmodt. Selvst.
Fuldt
ledige
Stud.
Pens.
mv.
Øvrige
Alle Lønmodt. Selvst.
Fuldt
Stud. Pens. Øvrige
ledige
mv.
Disponibel indkomst
Eksklusive udbetaling af indefrosne feriepenge
Eksklusive midlertidige indkomstelementer i alt
Anm.: Familieækvivalerede indkomster.
Lønmodtagere
omfatter fuldtidsbeskæftigede, deltidsansatte og
delårsbeskæftigede.
Pensionister mv.
omfatter folkepensionister, førtidspensionister og personer på efterløn.
Øvrige
omfatter personer med ukendt forsørgelsesgrundlag. Arbejdsmarkedstilknytning fremgår for alle over 18 år.
Midlertidige indkomstelementer
omfatter indefrosne feriepenge, engangstillæg på 1.000 kr. og midlertidigt
børnetilskud.
Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.
Fra 2019 til 2020 var realvæksten i disponibel indkomst størst for de fuldt ledige med en stigning på
ca. 6,9 pct.,
jf. figur 4.
Det kan hovedsageligt tilskrives en ændret sammensætningen af gruppen, idet
en større andel af de fuldt ledige var dagpengemodtagere i 2020 end i 2019. Det skyldes dels
stigningen i ledigheden i 2020, som især medførte en stigning i antallet af dagpengemodtagere, og
dels at dagpengeperioden blev midlertidigt forlænget i 2020 og 2021.
Også lønmodtagere oplevede en fremgang i disponibel indkomst i 2020, der var højere end den
gennemsnitlige vækst for befolkningen. For lønmodtagere skal fremgangen i disponibel indkomst på
5,2 pct. især ses i lyset af udbetalingen af indefrosne feriepenge. Når der ses bort fra udbetaling af
indefrosne feriepenge, steg de disponible indkomster med 1,9 pct. for lønmodtagere, dvs. omtrent
svarende til den gennemsnitlige årlige stigning over hele perioden 1994-2020.
Udbetaling af indefrosne feriepenge havde også forholdsvis stor betydning for indkomstudviklingen
blandt studerende. Hvis der ses bort fra udbetaling af indefrosne feriepenge, oplevede studerende en
4
I samme periode er nettoledigheden faldet fra 11,8 pct. af arbejdsstyrken i 1994 til 4,2 pct. af arbejdsstyrken i 2020.
14
Juni 2023
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 240: Økonomisk analyse - Indkomstudvikling og -forskelle i 2020
2743165_0015.png
Økonomisk Analyse
Indkomstudvikling og -forskelle i 2020
lille reduktion i den disponible indkomst i 2020. Det hænger sammen med lavere lønindkomst fra
studiejobs under nedlukningerne samt mindrereguleringen af SU, som indebar, at SU’en blev
reguleret med 0,3 pct.-point og 0,4 pct.-point mindre end satsreguleringsprocenten i henholdsvis 2014
og 2015, og årligt blev reguleret med 0,75 pct.-point mindre end satsreguleringsprocenten i perioden
fra 2016 til 2021.
For selvstændige steg den gennemsnitlige disponible indkomst ca. 5,0 pct. fra 2019 til 2020. Heraf
kan ca. 4 pct.-point tilskrives en fremgang i virksomhedsindkomst blandt de selvstændige. Det kan
hænge sammen med, at der under coronapandemien blev indført en række hjælpepakker målrettet
virksomheder for at holde hånden under dansk økonomi.
Det bemærkes, at Danmarks Statistik finder en lavere stigning i disponibel indkomst for selvstændige
på 2,4 pct. i 2020. Det skyldes blandt andet, at opgørelsen af disponibel indkomst og afgrænsningen
af selvstændige er anderledes i Danmarks Statistiks opgørelse. Eksempelvis grupperes folke-
pensionister som selvstændige af Danmarks Statistik, hvis virksomhedsindkomsten er større end
pensionen, hvorimod alle personer over folkepensionsalderen indgår under
pensionister mv.
i denne
analyse.
De disponible indkomster er steget i alle indkomstdeciler fra 1994 til 2020. Den gennemsnitlige
disponible indkomst er steget mest i 10. indkomstdecil, hvor den årlige realvækst udgjorde ca. 2,9 pct.
pr. år. Den disponible indkomst er steget mindst i 1. indkomstdecil med en realvækst på ca. 0,8 pct.
pr. år,
jf. figur 5.
Figur 5
Udvikling i disponibel indkomst opdelt efter
indkomstdecil, 1994-2020
Pct. pr. år
8
Pct. pr. år
8
Figur 6
Udvikling i disponibel indkomst opdelt efter
indkomstdecil, 2019-2020
Pct.
8
Pct.
8
6
6
6
6
4
4
4
4
2
2
2
2
0
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
0
0
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
Disponibel indkomst
Eksklusive udbetaling af indefrosne feriepenge
Eksklusive midlertidige indkomstelementer i alt
0
Anm.: Familieækvivalerede indkomster. Midlertidige indkomstelementer omfatter indefrosne feriepenge, ngangstillæg
på 1.000 kr. og midlertidigt børnetilskud.
Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag
I 2020 steg den gennemsnitlige disponible indkomst ligeledes på tværs af indkomstdeciler. De
disponible indkomster er steget med mellem 3,4 pct. og godt 6 pct. i alle indkomstdecilerne i 2020,
jf.
figur 6.
August 2023
15
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 240: Økonomisk analyse - Indkomstudvikling og -forskelle i 2020
2743165_0016.png
Økonomisk Analyse
Indkomstudvikling og -forskelle i 2020
De midlertidige indkomstelementer har relativt stor betydning for stigningen i de disponible indkomster
i alle indkomstdeciler. I 1. indkomstdecil har især engangstilskud til overførselsmodtagere og midler-
tidigt børnetilskud haft betydning for udviklingen, mens især udbetaling af indefrosne feriepenge har
haft betydning i 2.-10. indkomstdecil. I 4. til 9. indkomstdecil kan mere end halvdelen af realvæksten
således tilskrives udbetaling af indefrosne feriepenge.
Nogle personer i den nederste del af 1. indkomstdecil har negative disponible indkomster som følge
af negativ kapitalindkomst eller negativ virksomhedsindkomst. I 2020 skal den forholdsvis store
stigning i de disponible indkomster eksklusive de midlertidige indkomstelementer blandt personer
i 1. indkomstdecil blandt andet ses i lyset af en reduktion af de negative kapitalindkomster – særligt i
1. percentil. Det afspejler den generelle fremgang på aktie- og kapitalmarkederne i 2020, som betød,
at færre personer led store tab, og at flere opnåede store gevinster.
Derudover dækker indkomstfremgangen i 1. indkomstdecil også over en ændret sammensætning af
personerne i gruppen i 2020. Således steg andelen af personerne i 1. indkomstdecil, der modtog
dagpenge på et tidspunkt i løbet af året. Samtidig faldt andelen af personer, der modtog kontanthjælp
i løbet af året, som er en lavere ydelse end dagpenge.
Indkomstudviklingen i 1. indkomstdecil er også påvirket af en stigende andel studerende og en lavere
andel af personer, som er klassificeret med arbejdsmarkedsknytningen
øvrige,
da studerende i
1. indkomstdecil i gennemsnit har en større disponibel indkomst end
øvrige
i 1. indkomstdecil. Sidst-
nævnte omfatter blandt andet personer med ukendt forsørgelsesgrundlag, sæsonarbejdere og perso-
ner, der er udrejst af landet en del af året mv. Udviklingen skal formentligt ses i lyset af corona-
pandemien, som betød, at unge voksne havde begrænsede muligheder for udenlandsrejser og høj-
skoleophold i forbindelse med sabbatår, hvilket var medvirkende til det øgede studieoptag i 2020.
Det er også værd at notere sig, at indkomstudviklingen opdelt på indkomstdeciler ikke afspejler den
indkomstudvikling, som konkrete personer oplever fra år til år. Indkomstmobiliteten gennem livet
betyder, at det ofte ikke er de samme personer, der befinder sig i et givent indkomstdecil fra det ene
år til det næste.
Indkomstændringer fra år til år kan skyldes den naturlige udvikling gennem livet, hvor man skifter fra
at bo hjemme til at være udeboende studerende, i beskæftigelse og siden trække sig tilbage fra
arbejdsmarkedet. Det kan også hænge sammen med midlertidige indkomstudsving som følge af
ledighed, sygdom mv. Desuden kan ændringer i familie- og samlivsforhold have betydning for
udviklingen i de målte disponible indkomster.
Godt 31 pct. af personerne, som var i 1. indkomstdecil i 2019, var placeret et eller flere indkomst-
deciler højere i indkomstfordelingen i 2020, mens ca. 21 pct. af de personer, som var i 10. indkomst-
decil i 2019, var et eller flere indkomstdeciler lavere året efter,
jf. figur 7.
En større andel af personerne i 1. og 10. indkomstdecil forbliver i samme indkomstdecil året efter
sammenlignet med resten af indkomstfordelingen. Det skal ses i lyset af størrelsen på det indkomst-
interval, som et indkomstdecil dækker over. Det kræver gennemsnitlig set en mindre indkomst-
ændring, at rykke fra 5. til 6. indkomstdecil, end det gør for at rykke fra 1. til 2. indkomstdecil.
Samtidig er det ikke muligt at blive placeret lavere for personer i 1. indkomstdecil eller højere for
personer i 10. indkomstdecil.
16
Juni 2023
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 240: Økonomisk analyse - Indkomstudvikling og -forskelle i 2020
2743165_0017.png
Økonomisk Analyse
Indkomstudvikling og -forskelle i 2020
Figur 7
Mobilitet i indkomstfordelingen fra 2019 til
2020 opdelt på indkomstdeciler i 2019
Pct. af gruppen
100
80
60
40
20
0
Pct. af gruppen
100
80
60
40
20
0
Figur 8
Udvikling i disponibel indkomst opdelt på
placering i indkomstdeciler i 2019, 2020
Pct.
40
30
20
10
0
-10
Pct.
40
30
20
10
0
-10
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
Indkomstdecil i 2019
Over 2 deciler lavere i 2020
Samme decil i 2020
Op til 2 deciler højre i 2020
Op til 2 deciler lavere i 2020
Over 2 deciler højere i 2020
Indkomstdecil i 2019
Disponibel indkomst
Disponibel indkomst ekskl. indefrosne feriepenge
Disponibel indkomst ekskl. midlertidige indkomstelementer i alt
Anm.: Familieækvivalerede indkomster.
Midlertidige indkomstelementer
omfatter indefrosne feriepenge, engangstillæg på
1.000 kr. og midlertidigt børnetilskud. Alle personer, som var i befolkningen i både 2019 og 2020, indgår.
Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.
Når den gennemsnitlige indkomstudvikling opgøres for personer, som i 2019 var placeret i et givent
indkomstdecil, så er stigningen i den disponible indkomst højest for personer, der var placeret i 1. ind-
komstdecil i 2019, svarende til en stigning på 37 pct. fra 2019 til 2020,
jf. figur 8.
Den relativt høje indkomststigning blandt personer, der var placeret i 1. indkomstdecil i 2019, skyldes,
at mange er studerende eller midlertidigt ledige, som opnår en relativt høj indkomstfremgang ved
overgang til beskæftigelse. Til sammenligning havde personer, der var placeret i 10. indkomstdecil i
2019, i gennemsnit et fald i disponibel indkomst på 1 pct. i 2020, hvilket blandt andet kan skyldes, at
mange har en relativt høj indkomst i de sidste år inden tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.
Den gennemsnitlige indkomstudvikling i 2020 var således højere for de konkrete personer, der var
1. indkomstdecil i 2019 (figur 8), end udviklingen i den gennemsnitlige disponible indkomst blandt alle
personer i 1. indkomstdecil i 2020 sammenlignet med den gennemsnitlige disponible indkomst blandt
alle personer i 1. indkomstdecil i 2019 (figur 6).
2. Udvikling i indkomstforskellene
En større indkomstfremgang i toppen end i bunden af indkomstfordelingen har resulteret i, at ind-
komstforskellene er steget siden midten af 1990’erne. Stigningen har været en smule mindre i
perioden efter finanskrisen end før.
Der er mange faktorer, der har bidraget til, at indkomstforskellene er steget siden 1994. Eksempelvis
har demografiske og strukturelle forhold bidraget til udviklingen. Det hænger blandt andet sammen
med flere studerende, der har forholdsvise små indkomster, samt et højere uddannelsesniveau i
befolkningen, der har bidraget til højere produktivitet og derved højere indkomster for personer i
beskæftigelse,
jf. Ulighedsredegørelsen 2021.
August 2023
17
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 240: Økonomisk analyse - Indkomstudvikling og -forskelle i 2020
2743165_0018.png
Økonomisk Analyse
Indkomstudvikling og -forskelle i 2020
Derudover er der gennemført lavere skat på arbejde og reduktioner af overførelsesydelserne ad flere
omgange siden 1994 med henblik på at øge incitamenterne til at arbejde. Det har medvirket til, at der
er større forskelle i indkomst mellem personer i beskæftigelse og personer uden for beskæftigelse,
herunder ledige og personer uden for arbejdsstyrken.
Indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten er steget fra ca. 20,0 pct. i 1994 til ca. 28,6 pct. i
2020, svarende til en stigning på 8,7 pct.-point,
jf. figur 9.
Gini-koefficienten steg med 0,12 pct.-point i
2020, hvilket er en forholdsvis lille stigning sammenlignet med den gennemsnitlige årlig stigning på
0,33 pct.-point pr. år fra 1994 til 2020.
Figur 9
Indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten, 1994-2020
Gini-koefficient, pct.
30
25
20
15
10
5
0
Gini-koefficient, pct.
30
25
20
15
10
5
0
94
95
96
97
98
99
00
01
02
03
04
05
06
07
08
09
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
Anm.: Familieækvivalerede indkomster.
Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.
Til trods for de stigende indkomstforskelle i de seneste årtier, er Danmark fortsat kendetegnet ved
små indkomstforskelle i en international sammenligning. Danmark er blandt de OECD-lande, hvor
indkomstforskellene er mindst. Blandt sammenlignelige lande har blandt andet Norge og Finland
mindre indkomstforskelle målt ved Gini-koefficienten, mens indkomstforskellene i Sverige er en smule
større,
jf. figur 10.
18
Juni 2023
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 240: Økonomisk analyse - Indkomstudvikling og -forskelle i 2020
2743165_0019.png
Økonomisk Analyse
Indkomstudvikling og -forskelle i 2020
Figur 10
Indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten i OECD-landene
Gini-koefficient, pct.
60
50
40
30
20
10
0
Gini-koefficient, pct.
60
50
40
30
20
10
0
ISR
GBR
KOR
ISL
POL
JPN
NLD
LUX
AUT
CAN
DEU
PRT
AUS
LTU
FIN
ITA
NOR
GRC
USA
SWE
MEX
IRL
TUR
CZE
FRA
EST
LVA
HUN
SVK
DNK
CHE
SVN
ESP
BEL
Anm.: Data er fra seneste år (2017, 2018, 2019, 2020 og 2021). For Danmark er data fra 2019. OECD’s tal afviger fra
de nationale tal for Danmark.
Kilde: OECD’s
Income Distribution Database.
Det er muligt at dekomponere udviklingen i indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten i bidrag
fra de indkomstelementer, som den disponible indkomst er sammensat af. Derved opnås et indblik i,
hvordan udviklingen i indkomstelementerne har bidraget til stigningen i indkomstforskellene.
Knap 5 pct.-point af den samlede stigning i indkomstforskellene på 8,7 pct.-point siden 1994 kan
henføres til udviklingen i overførselsindkomsterne, som dermed bidrog mest til udviklingen i indkomst-
forskellene,
jf. figur 11.
Bidraget fra overførselsindkomsterne hænger sammen med, at overførslerne udgør en mindre andel
af de disponible indkomster i 2020 end i 1994. Overførsler er omfordelende, og reduktionen i over-
førslernes andel af disponibel indkomst er mekanisk medvirkende til, at overførslerne i mindre grad
bidrager til at reducere indkomstforskellene. Overførslernes lavere andel af disponibel indkomst skal
især ses i lyset af lavere ledighed, men også af initiativer, der har reduceret forsørgelsesydelser, fx
mindreregulering af overførselsindkomster og indførelsen af lavere ydelser til personer, der kun kort-
varigt har opholdt sig i Danmark (SHO-ydelse).
Aktieindkomst og imputeret afkast af egen bolig har også bidraget til at øge indkomstforskellene med
henholdsvis ca. 2,8 pct.-point og 2,4 pct.-point fra 1994 til 2020.
CHL
CRI
August 2023
19
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 240: Økonomisk analyse - Indkomstudvikling og -forskelle i 2020
2743165_0020.png
Økonomisk Analyse
Indkomstudvikling og -forskelle i 2020
Figur 11
Bidrag til udvikling i indkomstforskellene,
1994-2020
Pct.-point
6
4
2
0
-2
-4
Pct.-point
6
4
2
0
-2
-4
Figur 12
Bidrag til udvikling i indkomstforskellene,
2019-2020
Pct.-point
1,5
1,0
0,5
0,0
-0,5
-1,0
Pct.-point
1,5
1,0
0,5
0,0
-0,5
-1,0
Erhvervs-
indkomst
Overførsels-
indkomst
Samlet skat
Erhvervs-
indkomst
Overførsels-
indkomst
Samlet skat
Imputeret
afkast af
egen bolig
Imputeret
afkast af
egen bolig
Aktie-
indkomst
Øvrige
elementer
Aktie-
indkomst
Anm.: Familieækvivalerede indkomster.
Øvrige elementer
omfatter nettorenteudgifter, udbetalinger fra privat pension,
indbetaling til pension mv. Bidrag beregnes som beskrevet i
Ulighedsredegørelsen 2020
(metode 2).
Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.
Hovedparten af stigningen i indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten på 0,12 pct.-point fra
2019 til 2020 er drevet af udviklingen i erhvervsindkomsterne, som bidrog med ca. 0,6 pct.-point.
Udviklingen i overførselsindkomsten bidrog modsat til at reducere indkomstforskellene, svarende til et
bidrag på -0,2 pct.-point,
jf. figur 12.
Bidragene fra erhvervsindkomst og fra overførselsindkomst skal ses i lyset af de midlertidige
indkomstelementer i 2020. Overførslerne steg blandt andet som følge af det midlertidige børnetilskud
og engangstilskuddet, som hovedsageligt tilfaldt personer i den nederste del af indkomstfordelingen.
Det bidrog til at reducere indkomstforskellene en smule. Det midlertidige børnetilskud havde størst
betydning for indkomsterne i 1. indkomstdecil, hvor det udgjorde ca. 1 pct. af de disponible ind-
komster, mens engangstilskuddet udgjorde 0,7 pct. af den disponible indkomst i 2020.
Tilsvarende bidrog udbetalingen af indefrosne feriepenge til at øge erhvervsindkomsten, særligt i den
øverste halvdel af indkomstfordelingen. Det skyldes blandt andet, at størrelsen på de udbetalte ferie-
penge afhænger af beskæftigelsesgrad og løn i det foregående år. Det bidrog modsat til at øge de
målte indkomstforskelle i 2020.
Udbetalingen af indefrosne feriepenge havde især betydning i den øvre halvdel af indkomstfordel-
ingen, hvor den udgjorde den største andel af den disponible indkomst i 7. og 8. indkomstdecil,
svarende til godt 3 pct. af de disponible indkomster,
jf. figur 13.
Det kan i den forbindelse bemærkes,
at den opgjorte fordeling afspejler de
udbetalte
indefrosne feriepenge, og fordelingen kan således
også være påvirket af, hvem der har valgt
ikke
at få feriepengene udbetalt.
20
Juni 2023
Øvrige
elementer
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 240: Økonomisk analyse - Indkomstudvikling og -forskelle i 2020
2743165_0021.png
Økonomisk Analyse
Indkomstudvikling og -forskelle i 2020
Figur 13
Midlertidige indkomstelementers andel af
disponible indkomster opdelt på
indkomstdeciler, 2020
Pct. af disponibel indkomst
4
Pct. af disponibel indkomst
4
Figur 14
Midlertidige indkomstelementers betydning for
indkomstforskellene målt ved Gini-
koefficienten, 2020
Pct.-point
0,3
Pct.-point
0,3
3
3
0,2
0,2
2
2
0,1
0,1
1
1
0,0
0,0
0
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
0
-0,1
Bidrag i alt
Indefrosne feriepenge
Midlertidige børnetilskud
Engangstilskud
Indefrosne
feriepenge
Midlertidige
børnetilskud
Engangs-
tilskud
-0,1
Anm.: Familieækvivalerede indkomster. Indefrosne feriepenge indgår efter ATP-bidrag og imputeret skat. Bidrag til
udviklingen i indkomstforskellene fra midlertidige indkomstelementer er beregnet som forskellen mellem Gini-
koefficienten i 2020 og Gini-koefficienten af den disponible indkomst ekskl. den pågældende overførsel.
Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.
De midlertidige indkomstelementer bidrog samlet set til at reducere indkomstforskellene målt ved
Gini-koefficienten en smule, svarende til et bidrag på 0,02 pct.-point. Det dækker over, at udbetal-
ingen af indefrosne feriepenge isoleret set bidrog til at øge indkomstforskellene målt ved Gini-
koefficienten med 0,11 pct.-point, mens det midlertidige børnetilskud og engangstilskuddet til
overførselsmodtagere bidrog til at reducere indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten med
henholdsvis 0,05 pct.-point og 0,08 pct.-point,
jf. figur 14.
3. Lavindkomstgruppen
Lavindkomstgruppen er et mål som benyttes til at beskrive, hvor stor en andel af befolkningen, der
har en
relativ
lav disponibel indkomst. Lavindkomstgruppen er defineret som personer med en
familieækvivaleret disponibel indkomst, der er mindre end halvdelen af medianindkomsten i
befolkningen.
Afgrænsningen af lavindkomstgruppen afspejler de relative indkomstforskelle i befolkningen, og
opgørelsen afgrænser derfor ikke personer med forbrugsmuligheder under et bestemt nominelt
niveau. Det betyder blandt andet, at lavindkomstgruppen kan vokse, selvom alle i befolkningen
oplever en real fremgang i indkomsten og dermed en fremgang i forbrugsmulighederne. Det betyder
også, at opgørelsen af lavindkomstgruppen ikke er påvirket af inflation, som isoleret set bidrager til at
reducere forbrugsmulighederne for husholdningerne.
Set i et internationalt perspektiv udgør lavindkomstgruppen en relativt lille andel af den danske
befolkning sammenlignet med den tilsvarende andel i de øvrige OECD-lande. Lavindkomstgruppen
udgør kun en lavere andel af befolkningen i Island og Tjekkiet, mens andelen er højere i blandt andet
Norge og Sverige,
jf. figur 15.
August 2023
21
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 240: Økonomisk analyse - Indkomstudvikling og -forskelle i 2020
2743165_0022.png
Økonomisk Analyse
Indkomstudvikling og -forskelle i 2020
Figur 15
Lavindkomstgruppen i OECD-landene
Andel af befolkningen, pct.
25
20
15
10
5
0
Andel af befolkningen, pct.
25
20
15
10
5
0
GBR
KOR
POL
LTU
NLD
LUX
AUT
AUS
PRT
CAN
DEU
USA
JPN
NOR
SWE
GRC
MEX
CZE
TUR
FRA
EST
LVA
ISR
ISL
FIN
IRL
ITA
HUN
DNK
SVN
SVK
CHE
ESP
Anm.: Data er fra seneste år (2017, 2018, 2019, 2020 og 2021). For Danmark er data fra 2019. OECD’s tal afviger fra
de nationale tal for Danmark.
Kilde: OECD’s
Income Distribution Database.
Andelen af befolkningen i lavindkomstgruppen er steget fra 3,6 pct. i 1994 til 8,2 pct. i 2020 (målt med
de nationale tal). Lavindkomstgruppen har været omtrent uændret siden 2017,
jf. figur 16.
Figur 16
Personer i lavindkomstgruppen, 1994-2020
Andel af befolkningen, pct.
10
8
6
4
2
0
Andel af befolkningen, pct.
10
8
6
4
2
0
94
95
96
97
Alle
98
99
00
01
02
03
04
05
06
07
08
09
10
11
12
13
14
15
16
17
CHL
BEL
18
19
20
Eksklusive studerende
Eksklusive studerende, 3 år i træk
Anm.: Lavindkomstgruppen omfatter personer med en familieækvivaleret disponibel indkomst under 50 pct. af
medianindkomsten i befolkningen. I
eksklusive studerende
ses bort fra studerende over 18 år og personer i familie
med studerende. En familie omfatter personer på samme adresse, som ud fra nærmere definerede kriterier må
forventes at have fælles husholdning,
jf. Danmarks Statistiks familiedefinition.
Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.
22
Juni 2023
CRI
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 240: Økonomisk analyse - Indkomstudvikling og -forskelle i 2020
2743165_0023.png
Økonomisk Analyse
Indkomstudvikling og -forskelle i 2020
En forholdsvis stor del af personerne i lavindkomstgruppen er studerende, som midlertidigt har en
relativ lav indkomst, mens de er studieaktive. Efter endt uddannelse kan studerende typisk se frem til
en relativ stor indkomstfremgang. Når der ses bort fra studerende over 18 år og personer i familie
med studerende, reduceres lavindkomstgruppen betragteligt, og stigningen i lavindkomstgruppen er
væsentligt mindre. Lavindkomstgruppen eksklusive studerende er vokset fra 2,4 pct. i 1994 til 4,7 pct.
i 2020. Se
bilag 4
for en deltaljeret opgørelse af hvilke personer, der befinder sig i lavindkomstgrup-
pen i 2020.
Mange – også ikke-studerende – oplever kun relativ lav indkomst i en begrænset periode, hvorfor der
generelt er stor mobilitet ud af lavindkomstgruppen. Det gælder fx personer, der har valgt orlov i en
periode, selvstændige, der i en kort periode har en lav indkomst, og ledige, der finder et job. Andelen
af befolkningen, som havde været i lavindkomstgruppen 3 år i træk (ekskl. studerende og deres
familier) udgjorde ca. 1,6 pct. af befolkningen i 2020.
Andelen af børn i lavindkomstgruppen er en smule lavere end for befolkningen under ét. Børn er
således en smule underrepræsenterede i lavindkomstgruppen. Den lidt mindre andel af børn i lav-
indkomstgruppen skal blandt andet ses i lyset af, at en række offentlige ydelser er højere for
forsørgere, fx kontanthjælp og boligstøtte, og at forsørgere kan modtage børne- og ungeydelse.
Derudover har familier med børn i højere grad en lønindkomst end familier uden børn.
Det kan i øvrigt bemærkes, at der gives hel eller delvis friplads i daginstitution til børn i familier med
lave husstandsindkomster. Det økonomiske fripladstilskud indgår dog ikke i opgørelsen af de
disponible indkomster.
Siden 1994 er andelen af børn i lavindkomstgruppen steget fra 2,6 pct. i 1994 til 7,1 pct. i 2020,
omtrent svarende til udviklingen i lavindkomstgruppen for befolkningen som helhed. Andelen af børn i
lavindkomstgruppen er imidlertid reduceret siden 2017,
jf. figur 17.
Udviklingen siden 2017 skal blandt ses i lyset af udviklingen på arbejdsmarkedet, hvor antallet af
kontanthjælpsmodtagere og antallet af børn af kontanthjælpsmodtagere er reduceret gradvist siden
midten af 2016.
August 2023
23
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 240: Økonomisk analyse - Indkomstudvikling og -forskelle i 2020
2743165_0024.png
Økonomisk Analyse
Indkomstudvikling og -forskelle i 2020
Figur 17
Børn i lavindkomstgruppen, 1994-2020
Andel af befolkningsgruppe, pct.
10
8
6
4
2
0
Andel af befolkningsgruppe, pct.
10
8
6
4
2
0
94
95
96
97
Alle
98
99
00
01
02
03
04
05
06
07
08
09
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
Eksklusive studerende
Eksklusive studerende, 3 år i træk
Anm.: Lavindkomstgruppen omfatter personer med en ækvivaleret disponibel indkomst under 50 pct. af
medianindkomsten i befolkningen. I
eksklusive studerende
ses bort fra studerende over 18 år og personer i familie
med studerende.
Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.
I 2020 var der 469.800 personer i lavindkomstgruppen, heraf var 79.500 børn. De midlertidige ind-
komstelementer i 2020 har samlet set haft en begrænset betydning for udviklingen i lavindkomst-
gruppen fra 2019 til 2020. Det dækker imidlertid over forskelligrettede virkninger af de midlertidige
indkomstelementer.
Engangstilskuddet til overførselsmodtagere og det midlertidige børnetilskud, som begge øgede de
disponible indkomster for personer i den nederste del af indkomstfordelingen, bidrog til at reducere
antallet af personer i lavindkomstgruppen en smule.
Omvendt bidrog udbetalingen af indefrosne feriepenge til at øge antallet i lavindkomstgruppen, til
trods for at udbetalingen øgede de disponible indkomster blandt de personer, som valgte at få sine
feriepenge udbetalt. Det skyldes, at udbetalingen af de indefrosne feriepenge særligt øgede de
disponible indkomster i midten af indkomstfordelingen, herunder medianindkomsten, hvilket medførte
en stigning i lavindkomstgrænsen.
Samlet set bidrog de midlertidige indkomstelementer til at
øge
antallet af personer i lavindkomst-
gruppen med 7.900 personer i 2020, men bidrog til at
reducere
antallet af børn i lavindkomstgruppen
med 1.700,
jf. tabel 2.
24
Juni 2023
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 240: Økonomisk analyse - Indkomstudvikling og -forskelle i 2020
2743165_0025.png
Økonomisk Analyse
Indkomstudvikling og -forskelle i 2020
Tabel 2
Betydningen af midlertidige indkomstelementer for antal personer i lavindkomstgruppen, 2020
Medianindkomst, kr.
252.800
400
0
7.000
Antal personer
469.800
-4.400
-16.200
28.500
2020
Heraf bidrag fra:
- Engangstilskud på 1.000 kr.
- Midlertidigt børnetilskud
- Udbetaling af indefrosne feriepenge
2020, ekskl.
midlertidige indkomstelementer
-700
-10.000
9.000
79.500
Antal børn
245.400
461.900
81.100
Anm.: Familieækvivalerede indkomster. Indefrosne feriepenge indgår efter ATP-bidrag og imputeret skat.
Bidragene er beregnet additivt.
Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.
August 2023
25
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 240: Økonomisk analyse - Indkomstudvikling og -forskelle i 2020
2743165_0026.png
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 240: Økonomisk analyse - Indkomstudvikling og -forskelle i 2020
2743165_0027.png
Økonomisk Analyse
Indkomstudvikling og -forskelle i 2020
Bilag 1 – Sammensætning af disponible indkomster
Boks b.1.1
Indkomstkomponenter i beregningen af disponibel indkomst
Indkomstkomponent
Lønindkomst
Beskrivelse
Omfatter honorarer, sygedagpenge og udenlandske
personlige indkomster mv. Lønindkomsten er opgjort ekskl.
arbejdsgiveradministrerede pensionsindbetalinger, herunder
ATP.
+
=
+
+
=
Virksomhedsindkomst
Erhvervsindkomst
Overførselsindkomst(*)
Anden privat indkomst
Personlig indkomst (1)
Renteindtægter
-
+
Renteudgifter
Aktieindkomst
Stort set alle udbytter og kursgevinster fra noterede aktier
indberettes automatisk fra 2006. Gevinst ved salg af
aktier registreres som indkomst i ét enkelt år, uagtet at ge-
vinsten reelt er optjent over en længere periode.
+
Imputeret afkast af egen
bolig
Til og med 2004 er afkast af egen bolig beregnet som 4 pct.
af den offentlige ejendomsvurdering i året. Fra og med 2005
tages udgangspunkt i Danmarks Statistiks estimerede mar-
kedsværdier. For blandede ejendomme, fx landbrugsejen-
domme, indgår alene boligens skønnede andel af ejendoms-
værdien.
+
Anden kapitalindkomst
Omfatter afkast af andre typer af værdipapirer end aktier og
obligationer, fx investeringsforeninger, skibsanparter, finan-
sielle kontrakter, samt kapitalindkomst fra udlandet, dog
ekskl. udenlandsk aktieindkomst.
=
(1) + (2) - (*)
(1) + (2)
-
-
=
Kapitalindkomst (2)
Markedsindkomst
Bruttoindkomst
Personlige skatter
Pensionsindbetalinger
Disponibel indkomst
Omfatter bl.a. førtids- og folkepension, dagpenge, SU, kon-
tanthjælp, boligstøtte, børne- og ungeydelse mv.
Herunder udbetalinger fra private pensionsordninger.
Omfatter ordinær virksomhedsindkomst, hævet opsparet
overskud, nettorenter i virksomhed mv.
August 2023
27
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 240: Økonomisk analyse - Indkomstudvikling og -forskelle i 2020
2743165_0028.png
Økonomisk Analyse
Indkomstudvikling og -forskelle i 2020
Tabel b.1.1
Gennemsnitlige indkomster i befolkningen, 2020
Faktiske indkomster
Lønindkomst
Virksomhedsindkomst
Private pensioner
Anden privat indkomst
Privat indkomst
Overførsler
Personlig indkomst
Skat af personlig indkomst
Personlig indk. efter skat
Renteindtægter
Renteudgifter
Afkast af egen bolig
Aktieindkomst
Anden kapitalindkomst
Kapitalindkomst
Skat af kapitalindkomst
Kapitalindkomst efter skat
Pensionsindbetaling mv.
Ækvivaleret disponibel indkomst
193.900
11.500
20.200
1.700
227.300
52.700
279.900
-92.500
187.400
1.200
-7.500
23.700
11.900
1.800
31.100
-6.100
25.000
-3.600
209.000
Ækvivalerede indkomster
277.800
16.200
24.500
2.600
321.100
64.700
385.800
-128.500
257.300
1.500
-10.700
33.100
16.000
2.200
42.100
-8.000
34.100
-4.900
286.400
Anm.: Familieækvivalering beregnes som summen af familiens disponible indkomst delt med antal personer i familien
opløftet i 0,6. Ved private pensionsudbetalinger forstås indbetalinger til pensionsordninger, der ikke er
arbejdsgiveradministreret. Indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger er fratrukket i den
opgjorte lønindkomst. Afrunding medfører, at indkomstelementerne ikke nødvendigvis summer til de anførte
totaler.
Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.
28
Juni 2023
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 240: Økonomisk analyse - Indkomstudvikling og -forskelle i 2020
2743165_0029.png
Økonomisk Analyse
Indkomstudvikling og -forskelle i 2020
Bilag 2 – Ikke-ækvivalerede indkomster opdelt på
arbejdsmarkedstilknytning
Figur b.2.1
Personlig disponibel indkomst opdelt på indkomstelementer og arbejdsmarkedstilknytning, 2020
1.000 kroner
600
400
200
0
-200
-400
1.000 kroner
600
400
200
0
-200
-400
Lønmodtagere
Løn-
indkomst
Selvstændige
Kapital-
indkomst
Fuldt ledige
Overførsels-
indkomst
Studerende
Anden privat
indkomst
Pensionister mv.
Samlet
skat mv.
Disponibel
indkomst
Virksomheds-
indkomst
Anm.:
Lønmodtagere
omfatter fuldtidsbeskæftigede samt deltidsansatte.
Pensionister mv.
omfatter folkepensionister,
førtidspensionister og personer på efterløn. Børn, delårsbeskæftigede og personer med ukendt
forsørgelsesgrundlag er ikke vist i figuren. Private pensionsudbetalinger indgår under anden privat indkomst,
mens fradrag for private pensionsindbetalinger indgår under
samlet skat mv.
Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.
August 2023
29
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 240: Økonomisk analyse - Indkomstudvikling og -forskelle i 2020
2743165_0030.png
Økonomisk Analyse
Indkomstudvikling og -forskelle i 2020
Bilag 3 – Udvikling i disponible indkomster,
indkomstforskellene og lavindkomstgruppen
Tabel b.3.1
Indkomstforskelle og lavindkomstgruppe, 1994-2020
1994 1995 2000 2005 2010 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020
Indkomstforskelle
Gini-koefficient, pct.
20,0 19,9 22,6 23,8 26,4 26,0 26,6 27,1 27,9 27,8 28,1 28,1 28,5 28,6
Lavindkomstgruppe
Antal, 1.000 personer
Alle
Heraf børn
Andel af befolkningen, pct.
Alle
Børn
3,6
2,6
3,3
2,6
4,0
3,0
5,2
4,3
6,4
5,4
6,2
4,4
6,5
4,5
6,9
4,8
7,1
5,0
7,6
6,1
8,1
7,5
8,2
7,5
8,2
7,3
8,2
7,1
187
28
172
29
209
34
275
50
344
63
344
51
361
51
382
54
399
57
427
70
460
85
467
84
467
83
470
79
Medianindkomst
2020-prisniveau, 1.000 kr.
168
169
185
209
223
216
219
223
226
230
233
238
242
253
Anm.: Opgjort med udgangspunkt i familieækvivalerede disponible indkomster. De årlige disponible indkomster er
fremskrevet til 2020-prisniveau med udgangspunkt i Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks.
Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.
30
Juni 2023
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 240: Økonomisk analyse - Indkomstudvikling og -forskelle i 2020
2743165_0031.png
Økonomisk Analyse
Indkomstudvikling og -forskelle i 2020
Bilag 4 – Karakteristika for lavindkomstgruppen
Tabel b.4.1
Personer i lavindkomstgruppen, 2020
Andel af
befolkningen
Pct.
Herkomst:
Dansk oprindelse
Vestlig oprindelse
Ikke-vestlig oprindelse
Familiekategori:
Enlige under 67 år uden børn
Enlige over 66 år uden børn
Enlige forsørgere
Par med børn
Par under 67 år uden børn
Par over 66 år uden børn
Aldersgruppe, år:
Under 18
18-24
25-59
60-66
Over 66
Beskæftigelsesstatus:
Fuldt beskæftigede
Selvstændige og lign.
Deltidsbeskæftigede
Delårsbeskæftigede
Fuldt ledige m. fl.
Uddannelsessøgende
Førtidspensionister
Efterløn mv.
Øvrige 18-66 årige
30,5
2,5
3,5
4,7
3,0
7,6
4,2
0,9
4,3
0,3
11,9
10,5
7,4
43,7
37,6
2,9
1,3
24,9
1,1
3,6
4,4
4,3
16,0
35,0
1,5
0,1
13,0
4
146
128
91
533
459
35
16
303
19,6
8,7
45,3
8,3
18,1
7,1
29,8
8,1
3,1
1,6
16,9
31,6
44,8
3,1
3,6
86
364
99
37
20
17,9
7,7
8,0
38,8
17,2
10,4
26,0
2,7
15,2
3,6
3,7
0,9
56,8
2,5
14,9
16,9
7,8
1,1
317
32
186
44
45
11
86,7
4,6
8,7
6,3
15,7
23,4
66,3
8,8
24,9
76
191
285
Andel som er i lav- Andel af lavind-
indkomstgruppen komstgruppen
Indeks (overre-
præsentation)
Anm.: Opgjort med udgangspunkt i familieækvivalerede disponible indkomster. De årlige disponible indkomster er
fremskrevet til 2020-prisniveau med udgangspunkt i Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks.
Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.
August 2023
31
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 240: Økonomisk analyse - Indkomstudvikling og -forskelle i 2020
o m.k
e d