Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del Bilag 239
Offentligt
Ict me tr
ni
a ne
t b s æfies
i e k t le
l
g
Ø o o s A aye· u u t 0 3
k n mi n l
k
s A g s2 2
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 239: Økonomisk analyse - Incitamenter til beskæftigelse
2743157_0002.png
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 239: Økonomisk analyse - Incitamenter til beskæftigelse
Ict me tr
ni
a ne
t b s æfies
i e k t le
l
g
Ø o o s A aye· u u t 0 3
k n mi n l
k
s A g s2 2
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 239: Økonomisk analyse - Incitamenter til beskæftigelse
2743157_0004.png
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 239: Økonomisk analyse - Incitamenter til beskæftigelse
2743157_0005.png
Økonomisk Analyse
Incitamenter til beskæftigelse
Incitamenter til beskæftigelse
Danmark er kendetegnet ved at have en høj beskæftigelse. Det gør sig gældende både blandt kort og
langt uddannede, blandt kvinder og mænd, på de fleste alderstrin og på tværs af landsdele.
Der er imidlertid også personer, som af forskellige årsager ikke er i beskæftigelse. Det kan blandt
andet skyldes ledighed mellem job, sygdom, sociale problemer eller nedsat arbejdsevne. Eksempel-
vis er det en udfordring, at en stor del af kvinder med ikke-vestlig indvandrerbaggrund ikke er en del
af arbejdsfælleskabet. For andre kan en svag tilknytning til arbejdsmarkedet hænge sammen med, at
det umiddelbare økonomiske incitament til at deltage aktivt på arbejdsmarkedet ikke er tilstrækkeligt.
Den økonomiske tilskyndelse til at være i beskæftigelse kan måles ved nettokompensationsgraden,
der i grove træk opgøres som den disponible indkomst som overførselsindkomstmodtager som andel
af den disponible indkomst som beskæftiget. En lav nettokompensationsgrad er umiddelbart et udtryk
for et relativt stærkt økonomisk incitament til beskæftigelse, mens en høj nettokompensationsgrad er
udtryk for et relativt svagt økonomisk incitament til beskæftigelse.
Et andet mål for incitamentet til beskæftigelse er forskelsbeløbet, der angiver den månedlige
økonomiske gevinst i kroner ved at være i beskæftigelse frem for ledig.
Svag økonomisk tilskyndelse til beskæftigelse målt ved nettokompensationsgraden er ikke
ensbetydende med svag tilknytning til arbejdsmarkedet. Mange personer med relativt høje netto-
kompensationsgrader har en stærk tilknytning til arbejdsmarkedet. Det skal ses i lyset af, at der også
for disse personer er en gevinst i kroner ved at være i beskæftigelse. Ligesom det kan afspejle, at der
er andre forhold, som har betydning for, om det er attraktivt at være i beskæftigelse. Eksempelvis
socialt samvær med kollegaer og et ønske om at kunne forsørge sig selv. Hertil kommer rådigheds-
forpligtelsen, som betyder, at man ikke frit kan vælge at stå uden for arbejdsmarkedet og modtage fx
dagpenge og kontanthjælp.
Denne analyse ser nærmere på udviklingen i de økonomiske incitamenter til beskæftigelse, herunder
udviklingen i nettokompensationsgrader over tid og på tværs af personer med forskellig faktisk
arbejdsmarkedstilknytning.
1. Udviklingen i de økonomiske incitamenter til beskæftigelse
De seneste 15-20 år er der gennemført en række reformer af skattesystemet og forskellige overfør-
selsordninger med det formål at øge arbejdsudbuddet og produktiviteten og dermed den økonomiske
vækst. Reformerne har bidraget til at øge gevinsten ved at være i fuldtidsarbejde. Det kan blandt an-
det belyses ved at følge udviklingen i de målte økonomiske incitamenter til beskæftigelse.
Sådanne beregninger tager udgangspunkt i, at der for hver person opstilles to indkomstalternativer,
henholdsvis overførsels- og lønalternativet. I hvert alternativ beregnes en disponibel indkomst ved at
antage, at personen er beskæftiget henholdsvis overførselsindkomstmodtager i et helt kalenderår.
Juni 2023
5
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 239: Økonomisk analyse - Incitamenter til beskæftigelse
2743157_0006.png
Økonomisk Analyse
Incitamenter til beskæftigelse
For faktisk ledige skønnes der over en mulig alternativ lønindkomst, mens der for faktisk
beskæftigede skønnes over en mulig overførselsindkomst ved ledighed.
Desuden tages der i opgørelserne af de økonomiske incitamenter til beskæftigelse højde for blandt
andet pensionsindbetalinger, transportudgifter og daginstitutionsbetaling.
Der henvises til
boks 1
for en kort beskrivelse af metoden.
Med en sådan tilgang kan det illustreres, at de økonomiske incitamenter til at være i beskæftigelse
gradvist er blevet styrket. I perioden fra 2005 til 2019 er den gennemsnitlige nettokompensationsgrad
faldet med 4,5 pct.-point fra knap 62 pct. i 2005 til 57,5 pct. i 2019,
jf. figur 1.
Figur 1
Gennemsnitlig nettokompensationsgrad, 2005-
2019
Pct.
65
Figur 2
Antal personer med nettokompensations-
grader over 80 pct., 2005-2019
Pct.
1.000 personer
65
500
1.000 personer
500
400
300
200
100
0
400
300
60
60
200
100
55
55
05 06- 09 10- 12
08
11
13
14
15
16
17
18
19
0
05 06- 09 10- 12 13 14 15 16 17 18 19
08
11
Anm.: 18-64-årige beskæftigede lønmodtagere, fuldt ledige m.fl. samt efterlønsmodtagere. De opgjorte antal personer
svarer til helårspersoner. Opgørelsesmetoden er især ændret fra 2009 til 2012, hvilket i nogen grad påvirker ud-
viklingen i serierne. Metodeændringen medvirker isoleret set til lavere nettokompensationsgrader for faktisk le-
dige, hvilket derfor kan medvirke til, at det samlede fald i antallet af personer med nettokompensationsgrader
over 80 pct. overvurderes. Opgørelser af nettokompensationsgrader er baseret på befolkningssammensætningen
og lønninger og priser i de pågældende år. Der findes ikke opgørelser for årene 2006-2008, 2010-2011 og 2018.
Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.
Der kan ikke objektivt opgøres et bestemt niveau for nettokompensationsgraden, der entydigt
repræsenterer en svag økonomisk tilskyndelse til beskæftigelse, men der har typisk været fokus på
antallet af personer med en nettokompensationsgrad over 80 pct. I perioden 2005 til 2019 er antallet
af personer med nettokompensationsgrader over 80 pct. faldet med ca. 123.000 personer fra 405.600
personer til ca. 282.700 personer,
jf. figur 2.
6
Juni 2023
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 239: Økonomisk analyse - Incitamenter til beskæftigelse
2743157_0007.png
Økonomisk Analyse
Incitamenter til beskæftigelse
Boks 1
Metode til opgørelse af økonomiske incitamenter til beskæftigelse
Ved beregninger af nettokompensationsgrader og forskelsbeløb tages der udgangspunkt i registeroplysninger for
18-64-årige. For årene 2005-2019 kan der laves egentlige opgørelser af incitamenterne til beskæftigelse, der er
baseret på befolkningssammensætningen og lønninger og priser i de pågældende år.
Den disponible indkomst i de to alternativer – overførselsalternativet og lønalternativet – beregnes ved at antage, at
personen er fuldtidsbeskæftiget henholdsvis overførselsindkomstmodtager i et helt kalenderår. Eksempelvis
omregnes deltidsbeskæftigedes løn til en fuldtidsløn. Det skal ses i lyset af, at det grundlæggende formål med en
opgørelse af nettokompensationsgraderne er at vurdere incitamenterne til at deltage på arbejdsmarkedet, dvs. valg
på den såkaldte
ekstensive margin,
der måles ved den potentielle gevinst ved fuldtidsbeskæftigelse.
De økonomiske incitamenter til beskæftigelse afspejler befolkningens faktiske forhold, der har betydning for de
disponible indkomster i de to alternativer. Det omfatter oplysninger om timelønninger, medlemskab af a-kasse,
alder, antal børn mv. Herudover tager opgørelserne af nettokompensationsgrader og forskelsbeløb blandt andet
højde for aftrapning af indkomstafhængige ydelser, fx boligstøtte, daginstitutionsbetaling og ægtefælles eller samle-
vers sociale pension samt efterskatværdi af pensionsindbetalinger og transportudgifter forbundet med
beskæftigelse.
Beregningerne er velegnede til at vise, hvordan de målte økonomiske incitamenter har udviklet sig over tid, samt
hvilke faktorer, herunder ændringer i skattelovgivning mv., der påvirker udviklingen. Opgørelserne giver dog ikke
nødvendigvis et fuldstændigt billede af de økonomiske incitamenter, den enkelte person står overfor. Eksempelvis
vil det økonomiske incitament på et givent tidspunkt også afhænge af, om personen kan se frem til en stigning i
lønnen i takt med ancienniteten.
Der henvises til Fordeling og Incitamenter 2017 for en uddybende beskrivelse af metode.
Sammenligner man fordelingen af personer efter nettokompensationsgrader i 2005 med fordelingen i
2019 er der kommet færre personer med nettokompensationsgrader på 60 pct. og over,
jf. figur 3.
Omvendt er der kommet flere med nettokompensationsgrader på 20-60 pct. Både i 2005 og i 2019
har de fleste personer nettokompensationsgrader mellem 40 og 80 pct.
Juni 2023
7
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 239: Økonomisk analyse - Incitamenter til beskæftigelse
2743157_0008.png
Økonomisk Analyse
Incitamenter til beskæftigelse
Figur 3
Personer opdelt på nettokompensationsgrader, 2005 og 2019
1.000 personer
600
500
400
300
200
100
0
1.000 personer
600
500
400
300
200
100
0
<0-10 pct.
10-20 pct.
20-30 pct.
30-40 pct.
2005
40-50 pct.
50-60 pct.
60-70 pct.
70-80 pct.
80-90 pct.
> 90 pct.
2019
Anm.: Se figur 1 og figur 2.
Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.
Reduktionen i nettokompensationsgraderne afspejler sig også ved, at der i samme periode har været
et fald i antallet af personer med et månedligt forskelsbeløb på mindre end 2.000 kroner. Opgjort i
2019-priser er antallet af personer med et månedligt forskelsbeløb på mindre end 2.000 kr. faldet med
94.500 personer fra ca. 189.100 personer i 2005 til 94.600 personer i 2019,
jf. figur 4.
Figur 4
Antal personer med månedligt forskelsbeløb
på mindre end 2.000 kr. (2019-priser)
Figur 5
Gennemsnitlig månedligt forskelsbeløb for
personer med nettokompensationsgrader over
80 pct. (2019-priser)
Kroner
3.000
2.500
2.000
1.500
1.000
500
0
1.000 personer
200
1.000 personer Kroner
200 3.000
2.500
150
150
2.000
100
100 1.500
1.000
50
50
500
0
05 06- 09 10- 12 13 14 15 16 17 18 19
08
11
0
0
05 06- 09 10- 12 13 14 15 16 17 18 19
08
11
Anm.: Se figur 1 og figur 2. Forskelsbeløb er omregnet til faste 2019-priser ved at deflatere med forbrugerprisindekset.
Der findes ikke opgørelser for årene 2006-2008, 2010-2011 og 2018.
Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.
8
Juni 2023
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 239: Økonomisk analyse - Incitamenter til beskæftigelse
2743157_0009.png
Økonomisk Analyse
Incitamenter til beskæftigelse
Nettokompensationsgraden måler en relativ økonomisk forskel på at være i beskæftigelse og ledig,
mens forskelsbeløbet måler en absolut forskel. Personer med høje kompensationsgrader har i
gennemsnit en væsentlig gevinst i kroner ved at være i beskæftigelse, og det månedlige forskels-
beløb for personer med nettokompensationsgrader over 80 pct. er i perioden 2005-2019 realt steget
med 600 kr., så det udgør 2.650 kr. om måneden i 2019,
jf. figur 5.
Årsager til faldende nettokompensationsgrader
De faldende nettokompensationsgrader i perioden 2005-2019 kan både henføres til udviklingen i
bruttoindkomster og den gennemsnitlige skattebetaling i de to alternativer.
Bruttokompensationsgraden, der angiver forholdet mellem indkomst før skat i overførselsalternativet
og indkomsten før skat i lønalternativet, er faldet en smule set over hele perioden,
jf. figur 6.
Det gæl-
der både for forsikrede og ikke-forsikrede.
Figur 6
Bruttokompensationsgrader opdelt på
forsikrede og ikke-forsikrede, 2005-2019
Pct.
60
50
40
30
20
10
0
Figur 7
Gennemsnitlig skattebetaling opdelt på
alternativer, 2005-2019
Pct.
Gnst. skattebetaling
60
40
50
Gnst. skattebetaling
40
30
40
30
20
20
30
20
10
10
0
10
05 06- 09 10- 12
08
11
Forsikrede
13
14
15
16
17
18
19
0
05 06- 09 10- 12
08
11
Lønalternativ
13
14
15
16
17
18
19
0
Ikke-forsikrede
Overførselsalternativ
Anm.: Forsikrede er opgjort som personer, der er medlem af en a-kasse, herunder efterlønsmodtagere. Ikke-forsikrede
omfatter alle, der ikke er medlem af en a-kasse, dvs. med kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse
mv. som overførselsindkomst. Bruttokompensationsgraden er defineret som skattepligtige
overførselsindkomster i overførselsalternativet relativt til lønindkomsten svarende til grundlaget for
arbejdsmarkedsbidraget. Der er set bort fra pensionsindbetalinger. Den gennemsnitlige skattebetaling er
beregnet som summen af indkomstskatter inkl. arbejdsmarkedsbidrag over summen af bruttoindkomsten inkl.
positiv nettokapitalindkomst, dvs. (personlig indkomst tillagt arbejdsmarkedsbidrag og positiv
nettokapitalindkomst) opgjort eksklusive pensionsindbetalinger. Kapitalindkomst antages at være den samme i
overførselsalternativet og lønalternativet. Der findes ikke opgørelser for årene 2006-2008, 2010-2011 og 2018.
Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.
Juni 2023
9
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 239: Økonomisk analyse - Incitamenter til beskæftigelse
2743157_0010.png
Økonomisk Analyse
Incitamenter til beskæftigelse
Samtidig er den gennemsnitlige skattebetaling i lønalternativet set over hele perioden faldet, mens
den gennemsnitlige skattebetaling i overførselsalternativet er steget,
jf. figur 7.
Det trækker i retning af
lavere nettokompensationsgrader, fordi lavere skattebetalinger i lønalternativet og højere skatte-
betalinger i overførselsalternativet øger den disponible indkomst i lønalternativet relativt til den
disponible indkomst i overførselsalternativet.
Den gennemsnitlige skattebetaling i både løn- og overførselsalternativet er i perioden 2005-2019
påvirket af diskretionære ændringer i skattereglerne og konjunkturudviklingen, herunder fx
udviklingen i renteudgifter.
Fra 2005 til 2019 er der indført en række ligningsmæssige fradrag, der øger gevinsten ved at være i
beskæftigelse, og som medfører lavere gennemsnitlige skattebetalinger for beskæftigede. Det
omfatter gradvise forhøjelser af beskæftigelsesfradraget samt indførelsen og gradvise forhøjelser af
jobfradraget og pensionsfradraget med virkning fra 2018. Herudover er mellemskattegrænsen
gradvist blevet forhøjet og mellemskatten siden afskaffet i 2010.
Omvendt har en række andre ændringer i skattereglerne isoleret set bidraget til højere gennem-
snitlige skattebetalinger for både beskæftigede og ledige. Det omfatter blandt andet fastholdelsen fra
2010-2013 af beløbsgrænser i skattelovgivningen, der normalt reguleres med lønudviklingen,
herunder eksempelvis personfradraget. Fastholdelsen af beløbsgrænser medfører, at der betales
skat af en større andel af indkomsten, hvilket øger den gennemsnitlige skattebetaling. Desuden er
skatteværdien af det ligningsmæssige fradrag for faglige kontingenter reduceret, herunder som følge
af udfasningen af sundhedsbidraget.
Samtidig har faldende renteudgifter i perioden 2005-2019 medført lavere rentefradrag i den skatte-
pligtige indkomst. Det medvirker isoleret set til at øge den gennemsnitlige skattebetaling i både
løn- og overførselsalternativet, da renteudgifterne antages at være ens i begge alternativer.
I perioden 2005-2019 er bruttolønnen eksklusive pension i lønalternativet vokset hurtigere end de
skattepligtige overførsler i overførselsalternativet,
jf. figur 8.
Lønindkomsten for forsikrede er i løn-
alternativet realt steget med 15 pct. fra 2005 til 2019, mens lønindkomsten for ikke-forsikrede realt er
steget med 11 pct.
I samme periode er overførslerne i overførselsalternativet realt steget med 8 pct. for forsikrede, mens
overførslerne i overførselsalternativet realt er faldet med ca. 5 pct. for ikke-forsikrede.
Den lavere realvækst i overførslerne kan blandt andet henføres til den afdæmpede regulering som
følge af
aftale om skattereform 2012,
der medfører, at dagpenge og kontanthjælp fra 2016-2023
reguleres med en stigningstakt, der er mindre end lønstigningstakten.
Herudover er der i perioden 2005-2019 flere væsentlige ændringer i overførselssystemet med
betydning for størrelsen på den mulige overførsel i overførselsalternativet for ikke-forsikrede, dvs.
personer med ret til kontanthjælpslignende ydelser. Det omfatter ændringer af ydelseskategorier,
satsniveauer mv.
10
Juni 2023
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 239: Økonomisk analyse - Incitamenter til beskæftigelse
2743157_0011.png
Økonomisk Analyse
Incitamenter til beskæftigelse
Figur 8
Realvækst i skattepligtige bruttoindkomster opdelt på alternativer, 2005-2019 (2019-priser)
Pct.
20
15
10
5
0
-5
-10
Pct.
20
15
10
5
0
-5
-10
Løn - forsikrede
Løn - ikke-forsikrede
Overførsel - forsikrede
Overførsel - ikke-forsikrede
Anm.: Se figur 6 og figur 7. Indkomster er omregnet til 2019-priser ved at deflatere med forbrugerprisindekset. Der
findes ikke opgørelser for årene 2006-2008, 2010-2011 og 2018. Der er tale om udviklingen i hypotetiske ind-
komster i de to alternativer.
Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.
2. Regelteknisk fremskrivning til 2025
Der udarbejdes ikke en egentlig prognose for udviklingen i nettokompensationsgraderne, men der
foretages såkaldte regeltekniske fremskrivninger, der gør det muligt at isolere virkningen af
diskretionære ændringer i skatter og overførsler samt illustrere virkningen af den generelle udvikling i
priser, lønninger og reguleringen af overførsler.
I det følgende præsenteres en regelteknisk fremskrivning fra 2019 til 2025 med henblik på at illustrere
virkningen af den forventede udvikling i priser, lønninger og skatteregler mv. på udviklingen i netto-
kompensationsgraderne frem til 2025.
I alle opgørelser tages der udgangspunkt i oplysninger om befolkningen i 2019, der fremskrives til det
relevante pris- og lønniveau
1
. Den opgjorte udvikling i nettokompensationsgraderne tager ikke højde
for eventuelle virkninger fra ændret befolkningssammensætning eller udviklingen i fordelingen af
lønninger
2
. Blandt andet derfor kan opgørelser for årene efter 2019 ikke fortolkes som en prognose.
Lønindkomster fremskrives med udviklingen i timelønnen, jf. Dansk Arbejdsgiverforenings lønstatistik, frem til 2021 og
til 2023 med udviklingen i timelønnen, jf. Økonomiske Redegørelse, marts 2023. Indkomstoverførsler fremskrives med de
lovgivningsbestemte reguleringsprocenter. Øvrige indkomster, herunder kapital og aktieindkomster, fremskrives på
baggrund af oplysninger i Økonomiske Redegørelse marts 2023.
2
Den skønnede lønfordeling fastholdes uændret i årene efter 2019. I det omfang, at lønningerne rent faktisk udvikler sig
forskelligt på tværs af lønfordelingen, kan det påvirke de opgjorte nettokompensationsgrader. Især vil udviklingen i antal
personer med nettokompensationsgrader over 80 pct. være følsom over for udviklingen i lønforskellene, da selv en lille æn-
dring i nettokompensationsgraden potentielt kan betyde, at relativt mange personer rykker over/under 80 pct. i netto-
kompensationsgrad.
1
Juni 2023
11
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 239: Økonomisk analyse - Incitamenter til beskæftigelse
2743157_0012.png
Økonomisk Analyse
Incitamenter til beskæftigelse
I årene fra 2019 til 2023 opgøres nettokompensationsgraden med det pågældende års skatte- og
overførselsregler og i årets pris- og lønniveau. Opgørelsen for 2025 er med 2025-regler og opgjort i
2023-pris- og lønniveau, og illustrerer dermed virkningen af indfasning af regler for skatter og over-
førsler fra 2023 til 2025.
Indfasningen af skatte- og overførselsregler fra 2019 til 2025 samt udviklingen i stigningstakterne for
indkomster og priser frem til 2023 medfører en reduktion i den gennemsnitlige netto-
kompensationsgrad – svarende til 1,4 pct.-point,
jf. figur 9.
Figur 9
Regelteknisk fremskrivning af gennemsnitlig
nettokompensationsgrader, 2019-2025
Figur 10
Regelteknisk fremskrivning af antal personer
med nettokompensationsgrader over 80 pct.,
2019-2025
Pct.
1.000 personer
80
300
Pct.
80
1.000 personer
300
250
200
150
100
50
0
250
60
60
200
40
40
150
100
20
20
50
0
0
2019
2021
2023
2025
0
2019
2021
2023
2025
Anm.: Opgørelserne er frem til 2023 opgjort med det pågældede års regler og pris- og lønniveau. Opgørelsen for 2025
er med 2025-regler og 2023-priser og -lønninger. Befolkningssammensætingen tager i alle år udgangspunkt i
befolkningssammensætningen i 2019. Der er ikke foretaget opgørelser for årene 2020, 2022 og 2024. Der indgår
kun vedtagne regelændringer.
Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.
Reduktionen i den gennemsnitlige nettokompensationsgrad indebærer samtidig et fald i antallet af
personer med nettokompensationsgrader over 80 pct. – svarende til ca. 54.400 personer,
jf. figur 10.
Den samlede reduktion i antallet af personer med relativt høje nettokompensationsgrader fra 2019 til
2025 dækker over modsatrettede effekter. Faldet frem til 2023 kan henføres til både ændringer i
skatter og overførsler samt udviklingen i indkomster og priser, mens stigningen fra 2023 til 2025 især
kan henføres til indførelsen af beskæftigelsestillægget for dagpenge, der er indregnet fra 2025.
Indfasningen af vedtagne skatteregler vil samlet set reducere antallet af personer med netto-
kompensationsgrader over 80 pct. med ca. 12.400 personer,
jf. figur 11.
Det kan blandt andet
henføres til indfasningen af vedtagne forhøjelser af beskæftigelsesfradraget, jobfradraget og
pensionsfradraget.
12
Juni 2023
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 239: Økonomisk analyse - Incitamenter til beskæftigelse
2743157_0013.png
Økonomisk Analyse
Incitamenter til beskæftigelse
Figur 11
Dekomponering af udvikling i antal personer med nettokompensationsgrader over 80 pct. fra 2019 til
2025
1.000 personer
100
+ 19.500 fra overførsler i alt
1.000 personer
100
50
50
0
0
-50
-50
-100
I alt
Skatteregler
Afdæmpet regulering
Grøn check
Obligatorisk
Beskæftigelsestillæg Lønindkomster og
pensionsopsparing
til dagpenge
priser mv.
-100
Anm.: Se figur 9 og figur 10. Virkningen på antal personer med nettokompensationsgrader over 80 pct. af enkelte
elementer kan afhænge en smule af beregningsrækkefølgen. Med udgangspunkt i fuldt indfasede 2025-regler er
først skatteregler tilbageført til 2019-regler. Herefter er det samme gjort for overførsler i følgende rækkefølge:
Grøn check, obligatorisk pensionsopsparing, beskæftigelsestillæg til dagpenge og afdæmpet regulering.
Virkningen af lønindkomster og priser mv. er residualberegnet som den resterende forskel til de fuldt indfasede
2025-regler. Der er ikke indregnet virkninger af reduktioner af dimittendsatserne i dagpengesystemet, jf.
En ny
reformpakke for dansk økonomi.
Ændringerne i dimittendsatserne vil bidrage til at reducere
nettokompensationsgraderne for de berørte. De samlede virkninger på nettokompensationsgraderne og antal
personer med nettokompensationsgrader over 80 pct. vurderes at være begrænsede, da dimittendsatserne alene
vedrører nyuddannede personer, hvoraf en relativt lille andel indgår i opgørelserne af
nettokompensationsgraderne, da der ses bort fra personer, der primært er studerende i løbet af året.
Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.
Omvendt indebærer diskretionære ændringer i overførslerne samlet set en stigning med ca. 19.500
personer. Heraf bidrager indførelsen af beskæftigelsestillægget i de tre første måneder af dagpenge-
perioden, der blev aftalt som led i
En ny reformpakke for dansk økonomi,
til en stigning på ca. 42.100
personer. Beskæftigelsestillægget har virkning pr. 1 maj 2023. Ordningen vil således først have haft
virkning et helt år i 2024, og er derfor alene indregnet i tallene for 2025 (der er ikke lavet en opgørelse
for 2024).
Indførelsen af det obligatoriske pensionsbidrag for overførselsindkomstmodtagere,
jf. Aftale om ny
regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere,
der
gradvist indfases fra 2020, øger antallet med ca. 14.300 personer frem til 2025. Den obligatoriske
opsparingsordning omfatter en række indkomsterstattende ydelser, der tidligere bidrog til satspuljen.
Ordningen indebærer, at staten indbetaler en andel af overførselsydelsen på en obligatorisk fradrags-
berettiget livsvarig pensionsordning. Indbetalingsprocenten forhøjes hvert år med 0,3 pct. frem til
2030, hvor statens indbetaling bliver 3,3 pct. Senest i 2029 tager aftaleparterne stilling til eventuelle
yderligere forhøjelser af indbetalingsprocenten. Den gradvise forhøjelse af statens indbetalinger
medfører, at pensionsindbetalingerne i overførselsalternativet forhøjes frem til 2025. Det bidrager til at
Juni 2023
13
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 239: Økonomisk analyse - Incitamenter til beskæftigelse
2743157_0014.png
Økonomisk Analyse
Incitamenter til beskæftigelse
øge nettokompensationsgraden frem mod 2025, fordi der indregnes en effektiv efterskatværdi heraf i
den disponibel indkomst
3
.
Omvendt bidrager den afdæmpede regulering af indkomstoverførslerne frem til 2023 med en
reduktion på knap 33.900 personer. På samme vis medfører afskaffelsen af grøn check for ikke-
pensionister samt forhøjelsen af tillægget for børn samlet set en reduktion på ca. 3.100 personer.
Den gennemsnitlige udvikling i løn og reguleringen af overførsler samt prisudviklingen generelt med-
fører samlet en reduktion på knap 61.500 personer. Det skyldes, at lønstigningstakterne i årene fra
2019 til 2023 er højere end reguleringen af overførslerne. I den sammenhæng er det værd at
bemærke, at overførslerne reguleres med stigningen i lønningerne to år tidligere. Derfor vil de relativt
høje skønnede stigningstakter i lønindkomsterne i 2023 og efterfølgende år medføre højere stignings-
takter for indkomstoverførslerne i de næste par år.
I opgørelsen indgår alene vedtagne regelændringer. Der er således ikke indregnet virkninger af for-
ventningerne til regeringens kommende politik, herunder de forslag til skattelempelser, som indgår i
regeringsgrundlaget,
Ansvar for Danmark.
Regeringens foreslåede forhøjelser af beskæftigelses-
fradraget og det særlige beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere vil isoleret set bidrage til at øge
de økonomiske incitamenter til beskæftigelse. De to initiativer skønnes samlet set at reducere antallet
af personer med nettokompensationsgrader over 80 pct. med i størrelsesordenen 17.000 personer.
Det skal bemærkes, at den faktiske virkning på antallet af personer med nettokompensationsgrader
over 80 pct. vil afhænge af den konkrete udmøntning af initiativerne.
Der henvises til
bilag 1
for en oversigt over indfasningen af regler og stigningstakter for indkomster fra
2019 til 2025.
Mere om beskæftigelsestillægget
For at kunne modtage beskæftigelsestillægget skal man have været medlem af en a-kasse de
seneste fire år, inden man bliver ledig, og sammenlagt have haft to års fuldtidsansættelse de seneste
tre år. Beskæftigelsestillægget medfører, at faktisk forsikrede beskæftigede kan få 3.721 kr.
(2023-niveau) ekstra pr. måned i de første tre måneder af ledighedsperioden. Set over et kalenderår
svarer det til, at forsikrede ledige kan få op til 11.163 kr. mere i dagpenge.
Beskæftigelsestillægget bidrager derfor til at øge nettokompensationsgraderne, når kompensations-
graderne opgøres på baggrund af årsindkomsten, men for den enkelte er der fortsat et økonomisk
incitament til at finde beskæftigelse, da udsigten til et fald i ydelsen efter tre måneder vil fastholde en
tilskyndelse til at søge job i starten af ledighedsperioden.
Samtidig vil beskæftigelsestillægget gøre det mere attraktivt for personer med stærk beskæftigelses-
historik at forsikre sig. Derudover bidrager det til, at dagpengesystemet også kan favne personer, der
kun i begrænset omfang er ledige, men som har et behov for et sikkerhedsnet mellem to job.
3
Der lægges en sammensat marginalskat på ca. 55 pct. til grund – svarende til at pensionsindbetalinger medfører en aftrap-
ning på ca. 30 pct. og den resterende del beskattes med 37 pct. Dvs. 30 pct. + (1-0,3) x 37 pct. Aftrapningsprocenten skal
ses i lyset af, at pensionstillægget og den supplerende pensionsydelse (ældrecheck) begge aftrappes med i størrelsesordenen
30 pct.
14
Juni 2023
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 239: Økonomisk analyse - Incitamenter til beskæftigelse
2743157_0015.png
Økonomisk Analyse
Incitamenter til beskæftigelse
Der er ikke tidligere lavet opgørelser af virkningen på nettokompensationsgraderne af beskæftigelses-
tillægget, og det er ikke entydigt, hvordan beskæftigelsestillægget skal indregnes for at opnå så
retvisende virkninger som muligt.
I opgørelsen ovenfor er det lagt til grund, at forsikrede faktisk beskæftigede i 2019 (der er dataåret for
opgørelsen), som har været medlem af en a-kasse i fire år før, er berettiget til beskæftigelses-
tillægget. Der tages således ikke eksplicit højde for kravet om forudgående fuldtidsansættelse i to ud
af tre år.
Det skal ses i lyset af, at der i beregningsgrundlaget for nettokompensationsgrader generelt ikke
tages højde for optjeningskravet til dagpenge. I opgørelserne lægges det til grund, at alle
beskæftigede personer, der er medlem af en a-kasse har ret til fuld dagpengesats. Det skyldes, at
formålet med nettokompensationsgraderne er at vurdere incitamenterne til at deltage på arbejds-
markedet målt ved den potentielle gevinst ved fuldtidsbeskæftigelse sammenholdt med fuld ledighed.
Tilgangen til indregningen af beskæftigelsestillægget medfører, at omfanget af faktisk beskæftigede
personer med ret til beskæftigelsestillæg overvurderes. Omvendt er der ikke indregnet en effekt på
faktisk ledige dagpengemodtagere, der potentielt ville kunne have fået beskæftigelsestillægget en del
af året, hvilket undervurderer omfanget af personer med ret til tillægget. Samlet set vurderes det, at
der er tale om et overkantsskøn for virkningerne på nettokompensationsgraderne. Det skyldes, at der
i datagrundlaget indgår en større gruppe af faktisk beskæftigede end faktisk fuldt ledige,
jf. tabel 1.
Med tilgangen vil i alt ca. 1,5 mio. personer i beregningsgrundlaget kunne få beskæftigelsestillægget i
tilfælde af ledighed.
Tabel 1
Personer med beskæftigelsestillæg i datagrundlaget opdelt på arbejdsmarkedstilknytning
Alle
Fuldtidsbeskæftigede
Deltidsbeskæftigede
Delårsbeskæftigede
Fuldt ledige m.fl.
Efterløn
Alle
1.718.600
209.200
245.400
169.700
21.800
2.364.700
Heraf med
beskæftigelsestillæg
1.314.200
82.300
120.600
0
0
1.517.200
Anm.: 18-64-årige. Arbejdsmarkedstilknytning er baseret på personens dominerende tilstand i løbet af året.
Fuldtidsbeskæftigede er personer, der indbetaler mindst 90 pct. af fuld ATP-bidrag, deltidsbeskæftigede er
personer, der ikke har modtaget overførsler i løbet af året og som er beskæftiget mindre end 27 timer om ugen.
Delårsbeskæftigede omfatter personer med både beskæftigelse og ledighed i løbet af året, mens fuldt ledige er
personer, der modtager overførslesindkomst og/eller ikke har ordinær beskæftigelse i løbet af året. Efterlønnere
er personer, der modtager efterløn eller fleksydelse i løbet af året. Studerende og førtidspensionister indgår ikke i
opgørelsen.
Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.
Juni 2023
15
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 239: Økonomisk analyse - Incitamenter til beskæftigelse
2743157_0016.png
Økonomisk Analyse
Incitamenter til beskæftigelse
Beskæftigelsestillægget skønnes at øge den gennemsnitlige nettokompensationsgrad med 1,4 pct.-
point for alle,
jf. figur 12.
For personer, der er berørt af beskæftigelsestillægget, indebærer indførelsen
af beskæftigelsestillægget en større stigning i nettokompensationsgraden. Eksempelvis vil personer,
der som følge af beskæftigelsestillægget får en højere nettokompensationsgrad end 80 pct., i
gennemsnit stige med 4,5 pct.-point fra 77,3 pct. til 81,8 pct.
Figur 12
Ændringer i gennemsnitlig nettokompensationsgrader som følge af beskæftigelsestillæg
Pct.
100
80
60
40
20
0
Pct.
100
80
60
40
20
0
Alle
Før
Personer, der rykker over 80 pct.
Efter
Anm.: I opgørelsen er anvendt samme beregningsrækkefølge som i figur 11.
Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.
3. Personer med relativt svage incitamenter til beskæftigelse
Fra et samfundsøkonomisk synspunkt er det relevant at se nærmere på gruppen af personer med
relativt svage økonomiske incitamenter til beskæftigelse. Det hænger blandt andet sammen med, at
der er en positiv sammenhæng mellem det økonomiske incitament til beskæftigelse og den faktiske
arbejdsmarkedstilknytning.
For personer, der faktisk er fuldtidsbeskæftigede, ligner fordelingen af nettokompensationsgrader i
høj grad fordelingen for alle 18-64-årige. De fleste har nettokompensationsgrader mellem 40-80 pct.,
og knap 10 pct. har nettokompensationsgrader over 80 pct.,
jf. figur 13.
16
Juni 2023
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 239: Økonomisk analyse - Incitamenter til beskæftigelse
2743157_0017.png
Økonomisk Analyse
Incitamenter til beskæftigelse
Figur 13
Fuldtidsbeskæftigede opdelt på
nettokompensationsgrader, 2019
Pct. af gruppen
25
20
15
10
5
0
Figur 14
Delårsbeskæftigede opdelt på
nettokompensationsgrader, 2019
Pct. af gruppen
Pct. af gruppen
25
25
20
20
15
15
10
10
5
0
5
0
Pct. af gruppen
26,3 pct.
64.500 pers.
25
20
15
10
5
0
9,7 pct.
166.100 pers.
<0-
10
10-
20
20
-30
30
-40
40
-50
50
-60
60
-70
70
-80
80 > 90
-90
<0-
10
10-
20
20
-30
30
-40
40
-50
50
-60
60
-70
70
-80
80 > 90
-90
Anm.: Se tabel 1 for afgrænsning af personer efter arbejdsmarkedstilknytning.
Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.
I et givet år vil nogle personer på arbejdsmarkedet kun være i beskæftigelse en del af året, fordi de
oplever kortvarige perioder med ledighed. Flere i denne gruppe har en relativt høj netto-
kompensationsgrad sammenlignet med gruppen af personer, som er i beskæftigelse hele året. Godt
hver fjerde, der faktisk er delårsbeskæftiget, har nettokompensationsgrader over 80 pct. – og andelen
med relativt svage økonomiske incitamenter til beskæftigelse ligger derved markant højere end for de
fuldtidsbeskæftigede,
jf. figur 14.
Det kan blandt andet henføres til, at timelønnen er højere for
fuldtidsbeskæftigede.
Personer med relativt stærke økonomiske incitamenter til beskæftigelse er typisk ikke-forsikrede. Det
skyldes blandt andet, at gruppen modtager kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse i
tilfælde af ledighed, hvilket er lavere end dagpengeniveauet. Andelen af ikke-forsikrede ledige med
en nettokompensationsgrad over 80 pct. er relativt beskeden og udgør kun 5 pct. af gruppen,
jf. figur
15.
Til sammenligning udgør andelen knap 15 pct. i gruppen af forsikrede ledige,
jf. figur 16.
Juni 2023
17
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 239: Økonomisk analyse - Incitamenter til beskæftigelse
2743157_0018.png
Økonomisk Analyse
Incitamenter til beskæftigelse
Figur 15
Ikke-forsikrede fuldt ledige m.fl. opdelt på
nettokompensationsgrader, 2019
Pct. af gruppen
25
20
15
10
5
0
Figur 16
Forsikrede fuldt ledige m.fl. opdelt på
nettokompensationsgrader, 2019
Pct. af gruppen
25
20
15
10
5
0
Pct. af gruppen Pct. af gruppen
25 25
20 20
15 15
10 10
5
0
5
0
14,6 pct.
7.600 pers.
5,4 pct.
6.400 pers.
<0-
10
10-
20
20
-30
30
-40
40
-50
50
-60
60
-70
70
-80
80 > 90
-90
<0-
10
10-
20
20
-30
30
-40
40
-50
50
-60
60
-70
70
-80
80 > 90
-90
Anm.: Se anmærkning til tabel 1 for afgrænsning af personer efter arbejdsmarkedstilknytning.
Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.
18
Juni 2023
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 239: Økonomisk analyse - Incitamenter til beskæftigelse
2743157_0019.png
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 239: Økonomisk analyse - Incitamenter til beskæftigelse
2743157_0020.png
Økonomisk Analyse
Incitamenter til beskæftigelse
Bilag 1. Skatter- og overførselsregler samt stigningstakter for
indkomster og priser
I perioden fra 2019 til 2025 indfases der en række vedtagne diskretionære ændringer i skatter og
overførsler, der har betydning for nettokompensationsgraden. For så vidt angår skatter omfatter det
blandt andet forhøjelser af beskæftigelsesfradraget og jobfradraget,
jf. tabel b.1.1.
Derudover har den afdæmpede regulering af indkomstoverførslerne bidraget til, at indkomstover-
førslerne er steget med mindre, end de ellers ville have gjort.
Fra 2020 og frem indfases der en række forhøjelser af satsen for obligatorisk pensionsopsparing for
overførselsindkomstmodtagere. Og med virkning fra 1. maj 2023 er indført et beskæftigelsestillæg i
dagpengene for forsikrede. Personer, der opfylder betingelser herfor, vil kunne opnå tre måneder
med en forhøjet dagpengesats, svarende til en årlig stigning i dagpengesatsen på 11.163 kr.
(2023-niveau). Beskæftigelsestillægget har først helårsvirkning fra 2024 og indregnes derfor ikke i
2023.
De gennemsnitlige lønstigningstakter i perioden fra 2019 til 2023 er højere end reguleringen af
satserne for indkomstoverførslerne, jf. nederst i tabel b.1.1. Det vil sige, at den gennemsnitlige time-
løn er vokset mere end overførslerne i perioden.
20
Juni 2023
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 239: Økonomisk analyse - Incitamenter til beskæftigelse
2743157_0021.png
Økonomisk Analyse
Incitamenter til beskæftigelse
Tabel b.1.1
Væsentligste elementer i regelteknisk fremskrivning, skattemæssigebeløbsgrænser er i 2019-niveau
2019
A. Diskretionære ændringer i skatteregler
Beskæftigelsesfradrag
Jobfradrag
Pensionsfradrag
Personfradrag
Maksimalt fradrag for fagforening
Topskattegrænse
Bundskattesats
Gnst. kommuneskattesats
(inkl. kirkeskat)
B. Diskretionære ændringer i overførsler
Akkumuleret afdæmpet regulering
fra 2016
Forhøjelse af dagpenge i tre måne-
der
Obligatorisk pensionsop-
sparing
Grøncheck
(ikke-pensionister)
Supplerende grøn check pr. barn
(ikke-pensionister)
Tillæg til grøn check
(ikke-pensionister)
C. Indkomster og priser til fra 2019-2023
Bruttolønindkomst
Regulering af overførsler
Transportudgifter
-
-
-
12,8 pct.
4,6 pct.
11,0 pct.
Uændret fra 2023
Uændret fra 2023
Uændret fra 2023
2,14 pct.
Ikke gældende
0,0 pct.
525 kr.
120 kr.
280 kr.
5 pct.
Ikke gældende
1,2 pct.
0 kr.
240 kr.
0 kr.
Uændret fra 2023
Op til 11.163 kr.
mere om året (2023-niveau)
1,8 pct.
Uændret fra 2023
Uændret fra 2023
Uændret fra 2023
Sats 10,1 pct.
maks. 37.200 kr.
Sats 3,75 pct.
maks. 2.100 kr.
Lav sats 8 pct.
høj sats 22 pct.
46.200 kr.
6.000 kr.
513.400 kr.
12,13 pct.
25,6 pct.
Sats 10,65 pct.
maks. 41.900 kr.
Sats 4,5 pct.
maks. 2.500 kr.
Lav sats 12 pct.
høj sats 32 pct.
44.000 kr.
6.000 kr.
522.200 kr.
12,06 pct.
25,8 pct.
Sats 10,65 pct.
maks. 41.100 kr.
Uændret fra 2023
Uændret fra 2023
Uændret fra 2023
7.000 kr.
Uændret fra 2023
Uændret fra 2023
Uændret fra 2023
2023
2025
Anm.: Beløb for grøn check og maksimalt fradrag for fagforeningskontingent er nominelle beløb, der ikke
indkomstreguleres. Beløbsgrænser for skatter er opgjort i 2019-niveau pba. de vedtagne ændringer i grundbeløb.
Forhøjelsen af dagpenge er opgjort i 2023-niveau, og niveauet kan derfor ikke direkte sammenlignes med beløbsgrænser
for personskatter. Lønindkomster fremskrives med udviklingen i timelønnen, jf. Dansk Arbejdsgiverforenings løn-
statistik, frem til 2021 og til 2023 med udviklingen i timelønnen, jf. Økonomiske Redegørelse, marts 2023. Reguleringen
af overførsler følger de lovbestemte stigningstakter for overførsler omfattet af obligatorisk pensionsbidrag. I den
regeltekniske fremskrivning for 2025 er pris- og løniveau i 2023-niveau. Stigningstakter for transportudgifterne følger af
reglerne for fastsættelse af befordringsfradraget.
Kilde: Egen tabel.
Juni 2023
21
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 239: Økonomisk analyse - Incitamenter til beskæftigelse
o m.k
e d