Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del Bilag 237
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Alex Vanopslagh
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2023-4432
22. august 2023
Finansudvalget har i brev af 16. maj 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 204 (alm.
del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet af ikke-medlem af Finansudval-
get Alex Vanopslagh (LA).
Spørgsmål nr. 204:
”Vil
ministeren beregne gevinsten ved at tage et lavtlønsjob for et kontanthjælpspar
med 0-4 børn? Der bedes både angivet gevinsten ved at gå fra 0 til 1 job for parret
og ved at gå fra 1 til 2 job. Besvarelsen bedes tage udgangspunkt i 2023-regler dog
uden midlertidige tilskud, herunder inflationshjælp. Besvarelsen skal medregne
transportudgifter ved job og vise beregningen af forskelsbeløbet, herunder effekter
på boligstøtte, økonomisk friplads i daginstitution m.v.
”
Svar:
Tabel 1 viser beskæftigelsesgevinsterne ved fuldtidsbeskæftigelse i et lavtlønsjob
for par på kontanthjælp, der er fyldt 30 år. Gevinsterne ved at gå fra 0 til 1 beskæf-
tiget og fra 1 til 2 beskæftiget er opgjort særskilt for ægtepar og samlevende par, da
ægtepar i kontanthjælpssystemet er omfattet af gensidig forsørgerpligt.
Opgørelserne er foretaget ekskl. den midlertidige inflationshjælp i 2023, der omfat-
ter særlig støtte til forsørgere i kontanthjælpssystemet og en generel stigning i
børne- og ungeydelsen i 2023.
Beskæftigede i lavtlønsjob forudsættes at have en timeløn på 130,42 kr., svarende
til den overenskomstfastsatte mindsteløn som ufaglært inden for HK-området. Til
sammenligning skønnes kontanthjælpsmodtagere i gennemsnit at finde beskæfti-
gelse til en timeløn på 181 kr., hvilket vil indebære en betydeligt større beskæfti-
gelsesgevinst, medmindre parret berøres af den gensidige forsørgerpligt. Det er
endvidere forudsat, at familierne ikke berøres af 225-timers-reglen.
Forudsætningerne bag regneeksemplerne følger Ydelseskommission og indeholder
således ikke ekstra transportudgifter for personer i beskæftigelse. Det skal bl.a. ses
i lyset af, at der kan være stor variation i, hvilke ekstraudgifter til transport som
kontanthjælpsmodtagere har, når de kommer i beskæftigelse, som følge af forskelle
i pendlerafstand og transportform mv.