Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del Bilag 234
Offentligt
2741907_0001.png
Til Beskæftigelsesudvalget
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2023
5471
Orientering om opdateret skønnet beskæftigelseseffekt af den
skattefri udbetalingsmulighed af efterlønsordningen i 2022
25. august 2023
Kære medlemmer af Beskæftigelsesudvalget
Jeg skriver til jer for at orientere jer om opdatering af skønnet beskæftigelseseffekt
af de skattefri udmeldinger af efterlønsordningen i 2022.
Som led i
Aftale om ny ret til tidlig pension (2020)
blev der indført en mulighed
for, at alle som havde indbetalt til efterløn, kunne melde sig ud af ordningen og få
de indbetalte bidrag tilbagebetalt skattefrit i første halvår af 2022. Jeg har tidligere
orienteret jer om, at ca. 48.000 personer har benyttet den skattefri udbetalingsmu-
lighed.
I vedlagte notat fremgår det, at der i forbindelse med lovforslaget blev skønnet med
betydelig usikkerhed, at muligheden for skattefri udmeldelse ville øge arbejdsud-
buddet svarende til ca. 800 fuldtidspersoner i 2025. På baggrund af de seneste tal
for antal udmeldelser, og hvor mange af de efterlønsberettigede, som fremover for-
ventes at benytte efterlønsordningen, er skønnet blevet opdateret. Det skønnes der-
for med betydelig usikkerhed, at muligheden for skattefri udmeldelse af efterløns-
ordningen i første halvdel af 2022 vil bidrage til at øge den strukturelle beskæfti-
gelse svarende til 2.100 fuldtidspersoner i 2025.
Det opdaterede skøn for arbejdsudbuddet afspejler særligt det højere antal udmel-
delser af efterlønsordningen, samt en lidt anden aldersfordeling blandt de udmeldte
personer, som har betydning for, hvornår de konkrete udmeldelser påvirker beskæf-
tigelsen.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen