Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del Bilag 233
Offentligt
2741900_0001.png
Notat
_______________________________________
Kontor: Tilsyn 2
Den 2. august 2023
Cathrine Due Billing
J.nr. 23-52438
Om Ankestyrelsens rolle som tilsynsmyndighed og
handlemuligheder over for kommunerne
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har den 23. juni
2023 bedt Ankestyrelsen om at udarbejde et notat om Ankestyrelsens
rolle som tilsynsmyndighed og handlemuligheder over for kommunerne.
I notatet er der indledningsvis redegjort for Ankestyrelsens konkrete
opfølgning over for de 14 deltagende kommuner i praksisundersøgelsen
om skærpet rådighedssanktion, april 2023.
Ankestyrelsens opfølgning over for de deltagende kommuner i
praksisundersøgelsen om skærpet rådighedssanktion
Det fremgår af § 76 i retssikkerhedsloven, at Ankestyrelsen har pligt til
på landsplan at koordinere, at afgørelser, som kan indbringes for
Ankestyrelsen eller Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, træffes i
overensstemmelse med lovgivningen. Ankestyrelsen følger praksis i
kommunerne og jobcentrene og vejleder om praksis.
Ankestyrelsen kan som led i dette indhente sager til gennemsyn, jf.
retssikkerhedslovens § 79.
Efter retssikkerhedslovens § 79 a, stk. 1,
skal
kommunalbestyrelsen
behandle Ankestyrelsens undersøgelser af kommunens praksis på et
møde.
Ankestyrelsen har en særlig beføjelse i stk. 3, i retssikkerhedslovens §
79 a. Det fremgår af denne bestemmelse, at Ankestyrelsen
kan
beslutte,
at kommunalbestyrelsen
skal
orientere styrelsen om
kommunalbestyrelsens behandling af undersøgelsen, herunder om,
hvilke foranstaltninger kommunalbestyrelsen har besluttet at
iværksætte. Ankestyrelsen kan fastsætte en frist for denne orientering.
I forhold til praksisundersøgelsen om skærpet rådighedssanktion har
Ankestyrelsen gjort brug af denne særlige beføjelse i stk. 3, og bedt om
at blive orienteret om kommunalbestyrelsens behandling af
NOTAT-2
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 233: Notat om Ankestyrelsens rolle som tilsynsmyndighed
undersøgelsen, herunder hvilke foranstaltninger undersøgelsens
resultater har givet anledning til.
Når Ankestyrelsen har modtaget orienteringerne fra kommunerne, vil
styrelsen tage stilling til, om der er anledning til at rejse en tilsynssag
over for de enkelte kommuner efter kommunestyrelseslovens § 48 a.
Beskæftigelsesministeren har den 21. april 2023 sendt et brev til landets
borgmestre og opfordret til, at alle kommuner følger op i forhold til egen
praksis og følger de anbefalinger, som fremgår af Ankestyrelsens
praksisundersøgelse.
Ankestyrelses rolle som tilsynsmyndighed
Udover at være klageinstans varetager Ankestyrelsen det almindelige
statslige tilsyn med kommuner, regioner og kommunale fællesskaber.
Ankestyrelsens opgaver som tilsynsmyndighed er fastlagt i
kommunestyrelseslovens kap. VI og VII.
Tilsynet blev overført fra Statsforvaltningen til Ankestyrelsen den 1. april
2017.
Tilsynet er et retligt tilsyn. Tilsynet kan således ikke tage stilling til, om
kommuners og regioners dispositioner er rimelige eller hensigtsmæssige
eller til spørgsmål om skønsudøvelse, så længe dispositionen udøves
inden for de rammer, der er fastsat i lovgivningen. Tilsynet omfatter
heller ikke tilfælde, hvor særlige klage- eller tilsynsmyndigheder kan
tage eller har taget stilling til den pågældende sag.
Særligt om rammerne for tilsynets sagsrejsning
Efter kommunestyrelseslovens § 48 a er det Ankestyrelsens opgave som
tilsynsmyndighed at beslutte, om der er tilstrækkelig anledning til at
rejse en tilsynssag.
Nogle af de forhold, der kan føre til, at vi rejser en tilsynssag er:
At der er tale om en fejlagtig praksis i en kommune, som kan
være i strid med lovgivningen.
At der er tale om en bevidst ulovlig beslutning eller undladelse
At der er tale om en ulovlighed af et vist omfang (den
økonomiske karakter, antallet af berørte borgere og antallet af
omfattede kommuner)
2
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 233: Notat om Ankestyrelsens rolle som tilsynsmyndighed
At sagen har aktuel betydning med bevågenhed fra medier,
borgere og politikere
At der er behov for at afklare retstilstanden på et bestemt område
At sagen objektivt har økonomisk eller administrativ betydning for
en gruppe af myndigheder eller borgere eller for den enkelte
borger eller myndighed.
Det er ofte henvendelser fra borgere, der får tilsynet til at overveje, om
der er anledning til at rejse en sag. Tilsynet kan også tage sager op,
uden at borgere eller andre har henvendt sig. Det kan for eksempel ske,
hvis en sag har været omtalt i medierne. Det kan også være på
baggrund af henvendelser fra Ankestyrelsens klagesagskontorer, hvor
datagrundlaget i klagesagerne kan tyde på en mere generel ulovlig
praksis i en eller flere kommuner på et givent sagsområde.
Endelig kan resultaterne fra praksisundersøgelser, velfærds-
undersøgelser, task force-forløb m.v., også betyde, at det skal
overvejes, om der er grundlag for at rejse en tilsynssag efter
kommunestyrelsesloven.
Herudover får tilsynet ofte henvendelser fra kommuner og regioner, der
beder om en vejledende forhåndsudtalelse. Typiske spørgsmål er, om en
kommunes eventuelle beslutning efter tilsynets opfattelse vil være
ulovlig.
Særligt om Tilsynets reaktionsmuligheder
Hvis Ankestyrelsen efter nærmere undersøgelse konstaterer, at en eller
flere kommuner har en ulovlig praksis, så er reaktionsmuligheden i første
omgang, at der sendes en udtalelse til kommunen/kommunerne om
lovligheden af kommunale dispositioner eller undladelser. Det følger af
kommunestyrelseslovens § 50.
Ankestyrelsen vil i udtalelsen foreholde kommunen, hvad kommunen efter
Ankestyrelsens opfattelse har pligt til at gøre. Ankestyrelsen vil samtidig
bede kommunalbestyrelsen om en tilbagemelding om, hvad udtalelsen
giver anledning til.
I praksis forekommer det jævnligt, at Ankestyrelsens undersøgelse af
sagen fører til, at den involverede kommune bliver opmærksom på det
ulovlige forhold og selv retter op. Hvis der ikke er behov for, at
Ankestyrelsen gør videre, afslutter styrelsen sagen med en konstatering af,
at kommunen har rettet op på det ulovlige forhold. I nogle tilfælde vil
Ankestyrelsen afslutte sagen foreløbigt og vende tilbage senere for at sikre,
3
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 233: Notat om Ankestyrelsens rolle som tilsynsmyndighed
2741900_0004.png
at kommunen har udfoldet de nødvendige foranstaltninger for at rette op
på det ulovlige forhold.
Hvis Ankestyrelsens udtalelse ikke efterleves af kommunen, kan
styrelsen efter omstændighederne følge op ved at anvende de
reaktionsmuligheder, som tilsynet har efter i §§ 50 a-51 i
kommunestyrelsesloven.
Undlader kommunalbestyrelsen at udføre en foranstaltning, som den
efter lovgivningen har pligt til at udføre, kan Ankestyrelsen pålægge de
medlemmer af kommunalbestyrelsen, som er ansvarlige for undladelsen,
tvangsbøder, jf. kommunestyrelseslovens § 50 b.
Formålet med at anvende tvangsbøder er at fremtvinge opfyldelsen af en
handlepligt for kommunalbestyrelsen. Denne sanktion er knyttet til
kommunalbestyrelsens
bagudrettede
og stadig aktuelle
- undladelse af
opfyldelse af en handlepligt. Tvangsbøder kan således ikke anvendes
som en straf for en eventuel konstateret overtrædelse af lovgivningen,
jf. Social- og Indenrigsudvalget (SOU) Alm. Del, Samling: 2014-15 (2.
samling), svar på spm. 111.
Tilsynet kan desuden under nærmere angivne betingelser annullere klart
ulovlige beslutninger truffet af kommunalbestyrelserne, anlægge
erstatningssag mod de medlemmer, som er erstatningsansvarlige for et
økonomisk tab samt fastsætte en erstatningsretlig bod til disse
medlemmer mod at frafalde et sådant sagsanlæg. Både
annullationsbeføjelsen og beføjelsen til at anlægge erstatningssag
og/eller fastsætte en erstatningsretlig bod er knyttet til bagudrettede
klart
ulovlige eller erstatningspådragende handlinger.
Et kommunalbestyrelsesmedlem, der gør sig skyldig i grov tilsidesættelse
af de pligter, som den pågældendes hverv medfører, kan efter
kommunestyrelseslovens § 61 straffes med bøde. Det er i disse
situationer anklagemyndigheden, der vurderer, om der skal rejses tiltale,
og det er domstolene, der tager stilling til, om det pågældende
kommunalbestyrelsesmedlem skal straffes med bøde. Simpel uagtsom
pligttilsidesættelse straffes dog ikke.
Der kan i øvrigt henvises i det hele til
Indenrigs- og Boligudvalget (BOU)
Alm. Del, Samling 2021-22, svar på spm. 158.
4